Kommunalt indgreb mod gylle på vej

Transkript

1 Kommunalt indgreb mod gylle på vej 164 APRIL 2015 Af Simon Bordal Hansen Betydelige arealer på Orø er stærkt forurenet af nitrat, som stammer fra udledningen af husdyrgødning på markerne. Et par steder på øen truer det drikkevandet, og nu ser det ud til, at Holbæk Kommune bryder lang tids tøven og er på vej med aktiv handling. Men præcis hvad der skal gøres, ved kommunens folk ikke endnu. Mere end et års tøven Det er mere end et år siden, at Holbæk Kommune indkaldte folk fra nogle af øens vandværker og landmænd til et møde om nitratproblemet. Men mødet måtte aflyses, fordi landmændene udeblev. Nu et år senere forsøger kommunen igen at samle parterne. Dagsordenen er at få forslag til konkret handling. Holbæk Kommune bekræfter over for Orønyt, at der vil komme en indsatsplan, og at den får et indhold som vil kræve en lokal høring, ikke blot af vandværker og landmænd, men af alle borgere. Planen ventes sendt i høring til sommer. Så et indgreb er på vej, men indholdet står tilbage at se. Årsagen til den langsommelige sagsbehandling angives at være en blanding af for få medarbejdere og usikkerhed i forvaltningen om de analyser, som kommunens rådgivende ingeniørfirma, COWI, har udarbejdet. Læs mere side 3 Kunst på tur En gruppe kunstnere fra foreningen Kunst på Orø udstiller sammen i Jægerpris. Senere på året skal endnu flere lokale kunstnere udstille og optræde i Farum Kulturhus. Der er kommet gang i den lokale kunst-scene, der er med til at fortælle den gode historie om Orø. Her viser vi et billede af Maja Gustafson. Se mere side 8 Trolde, overtro og andre Orøhistorier Orø er fuld af sære historier. Og Holger Larsen har samlet nogle af dem for Orønyt. Den er den slags mystik, vores bedsteforældre vidste besked om og kunne fortælle videre, når petroleumslampen blev tændt til aften, og familien sad samlet for at høre en god historie. Tegning: Steen Langvad. Læs mere side 11, 12, 13 og 14

2 Klummen Pris og løssalg Husstandsomdeles gratis. 25 kr. inkl. moms. Løssalg: Orøkontoret og Ø-butikken. Redaktion og kontakt Udgives af foreningen Orønyt. Simon Bordal Hansen, ansvarshavende. Adresse: Bygaden 72, Orø. Tlf / Mail: redaktionen@oroenyt.dk Hjemmeside: Tryk Orøkontoret. Oplag og distribution 675 eksemplarer. Postomdeles gratis altid til alle helårs husstande på Orø og til sommerhuse, som ønsker det. Kontakt os for en leveringsaftale til sommerhus. Artikler og læserbreve Har du et læserbrev eller en idé til en artikel, så send den til vores mail. Læserbreve og artikler skal handle om noget, der konkret og direkte har noget med Orø at gøre. Du skal også have tilknytning til øen. Vi kan ikke love at bringe uopfordret materiale. Annoncer Kontakt bladet på mail: annoncer@oroenyt.dk eller telefon Vi kan hjælpe dig med at sætte din annonce op. Annoncepriser Pr. nummer, husk at lægge moms til: Helside, 17,5x25,5 cm, 1.100,- 1/2 side, 17,5x12,5 cm, 600,- 1/4 side, 8,5x12,5 cm, 350,- 1/8 side, 8,5x6 cm, 200,- Farvetillæg 700,- Få tilbud på tillæg. Se alle annonceformaterne på Foreningen Orønyt Foreningen består af de personer, som er aktive omkring bladet. Redaktionsgruppen er: Redaktør: Simon B. Hansen Kasserer: Henrik Persson Revisor: Maj Bøttcher Sekretær: Jens Johan Dahlkild Siri Reiter Lene Asbjørn CVR-nummer Foreningens CVR er Næste blad udkommer Se hjemmesiden Vagtskiftet Jeg har haft Orønyt helt inde på livet i en god håndfuld år. Og det har været både sjovt og arbejdsomt. I begyndelsen var det som Beboerforeningens blad, og redaktionsmøderne var desværre ofte mere arena for foreningens politiske aktivister end for dem, der rent faktisk ville lave et blad. Men det fik vi jo lavet om på, da Orønyt blev sin egen, og nu kun med fokus på at få lavet et blad for hele øen. Inden da havde vi nået at udvikle Orønyt til at minde om et rigtigt blad. Spændende er det, og hver eneste måned stiger oplagstallet, fordi stadig flere sommerhusejere gerne vil have det hjem i postkassen. Tænk at det er muligt at lægge et blad ganske gratis i øens postkasser seks gange om året! Uden annoncørerne og uden alle de frivillige, gik det heller ikke. Men Orønyt har heldigvis en robust organisation, hvor der er godt styr på tingene. Og nu vil jeg så selv give redaktørtjansen videre. Alt ting har sin tid, og opgaven med at få Orønyt ud til tiden skifter nu til en ny ansvarlig redaktør. Well, i praksis er det hele redaktionsgruppen der tager slæbet, men én skal jo hænge på det og være garant i sidste ende. Heldigvis har bladets bestyrelse en god kandidat til tjansen ved foreningen Orønyts årsmøde den 26. april. For mig har det været en gave at få lov til at arbejde med Orønyt. Alle de mennesker på øen jeg har mødt og lært at kende! Og alt det spændende, jeg har lært, lige fra detaljerne om Orøs historie til den aktuelle gyser om nitraten og drikkevandet. Alle de hjem som venligt har taget imod, når vi bankede på og spurgte, om vi måtte skrive en historie. Tak for det, alle sammen! Opbakningen til bladet er forrygende. Det viser vores kampagne for at skaffe økonomisk støtte til bladet. Tilbagemeldingen fra øens befolkning er ikke til at tage fejl af. Tak! Vi har det lokalsamfund, vi selv sørger for at have. Taler vi ordentligt til hinanden, bliver tonen god. Er vi rummelige og forstående, får vi et rummeligt og forstående lokalsamfund. Så enkelt er det, selv om praksis tit viser sig svær. Intet er nemmere end skabe konflikt og at pege fingre. Det kan hvem som helst. Men at forlige og at finde en vej, vi alle sammen kan se meningen med er udfordringen. Den synes jeg vi alle sammen har et lige stort ansvar for, hver eneste dag og i hver eneste handling. Jeg håber og tror, at Orønyt vil fortsætte med at balancere mellem at være rummelig og et blad for hele øen, og alligevel kalde en spade for en spade, når det er nødvendigt. Der vil altid være forskellige interesser, og ofte konflikter mellem dem. Så kan Orønyt hjælpe til med at beskrive fakta så klart som muligt, altid med en løsning som perspektiv. Held og lykke med den opgave, kære nye redaktør. Selv vil jeg i ny og næ bidrage med en artikel til bladet, og jeg har lovet at stå for bladets annoncer. Til sommer er jeg med til at arrangere Orø Midsommerdage, og jeg tror faktisk vi kan udvikle denne lille festival til at være en årlig begivenhed som rækker langt ud over øens grænser. Det vil jeg selv bruge en del kræfter på i årene der kommer. Hvis det står til mig, Simon Bordal Hansen skal Orø imidlertid ikke blive et nyt turistmekka i stil med Løkken og de andre sommermareridt i landet. Jeg vil aldrig trække folk til øen, som jeg ikke selv vil holde af at have som nabo. Vi skal ikke have turister og tilflyttere for enhver pris. Orøs varme sjæl må vi ikke sætte over styr. Vi er Isefjordens Hjerte, og Orønyt må sørge for at være en god del af øens puls. Ved du, at Orønyt er udkommet uden afbrud lige siden 1940erne? Under forskellige navne ganske vist, men seks gange om året og altid som Orøs helt eget blad. Det siger noget om øen. Nå, nu skal jeg se at få sat resten af bladet op! Tak fordi du gav dig tid til at læse min klumme. Og tak fordi du er én af de mange, der sætter pris på Orønyt. Lad os sammen hjælpe bladet godt ind i de næste årtier. Læs mere side 20 2

3 Endelig i arbejdstøjet: Kommunen varsler vand-plan Af Simon Bordal Hansen Et års tøven skulle der til, før Holbæk Kommune nu skrider til handling i sagen om de nitrat-forurenede jorde på Orø. En indsatsplan for at beskytte Orøs grundvand skal være på plads i løbet af sommeren. Og kan landmændene og vandværkerne ikke blive enige med kommunen om en fælles frivillig løsning, så går kommunen ind og beslutter selv. Det siger afdelingsleder Niels Hermansen, By & Landskab, Holbæk Kommune til Orønyt. Nitrat truer to vandværker Orønyt har i artikler gennemgået problemerne med udledningen af husdyrgødning, der over tid har skabt en ophobning af nitrat nede i jorden tæt på drikkevandslagene. Det er kun et spørgsmål om tid, før nitraten når drikkevandet og risikerer at gøre det ubrugeligt. Når vi har en så kraftig forurening i 20 meters dybde, så er det kun et spørgsmål om tid, før boringerne på stedet rammes, siger afdelingsleder Niels Hermansen. Aktuelt trues to af øens vandværker af nitratforurening. Det er Bybjerg vandværk og Færgebakkernes vandværk. Lovlige udledninger og sløv sagsbehandling Forureningen er en følge af de helt lovlige udledninger af husdyrgødning, som nogle af øens landmænd foretager. Loven er sådan indrettet, at der faktisk skal en skade til, før miljømyndighederne kan gribe ind og forsøge at regulere udledningen efter skrappere krav. Så landmanden har fulgt loven om end ikke naturen. Orønyt: Hvorfor har I været så langsomme i denne sag? Der er gået et år siden I sidst forsøgte at holde møde med landmændene og vandværkerne. Det er da lang tids tøven? Vi kunne have gjort det hurtigere, men to forhold har spillet ind. Dels har vi for få medarbejdere til opgaven, dels har vi haft svært ved at forstå tallene i den rapport, som CO- WI har udarbejdet. Det er kompliceret. Vi har villet vide mere bl.a. om, hvordan vandet bevæger sig på tværs af jordlagene, og derfor har vi fået lavet nye analyser, siger Niels Hermansen Orønyt: Nogle kunne få den tanke, at I bevidst har trukket sagen ud. Har I fået politisk instruks om ikke at gå for hurtigt frem? Nej det kan jeg garantere, at vi ikke har. Havde vi haft flere ressourcer, havde vi handlet hurtigere. Vi har søgt råd hos Naturstyrelsen, men de har ikke været til nytte i sagen. COWI: Ikke svært at beregne Ifølge den rapport, som ingeniørfirmaet COWI har udarbejdet for Holbæk Kommune - og som embedsmændene altså ikke finder tilstrækkelig - skulle det ikke være kompliceret at forstå, hvad der sker med vandet i jordlagene. Vandeksperterne fra COWI skriver: Der således tale om en relativt enkel beregning, hvor der ikke er krav om tilgængelighed af store mængder data. Kommunen kan anvende den eksisterende grundvandsmodel for Orø til beregningerne. Hele øen skal med i plan Men nu skal det så være. Parterne er indkaldt til møde den 30. marts, og det er nogle dage efter, at denne artikel skrives. Derfor kan vi ikke her følge op på om mødet overhovedet blev til noget, og i givet fald, hvad der så kom ud af det. 3 Niels Hermansen bekræfter imidlertid, at der skal udarbejdes en handlingsplan for drikkevandet på hele Orø. Der er ikke kun tale om at regulere der, hvor de alvorlige forureninger allerede er sket. Orønyt: Så der bliver tale om at se på de geologiske forhold for hele øen og at regulere udledninger i forhold til, hvad naturen kan bære? Ja, det er jo nødvendigt. Men jeg kan ikke nu sige, hvad vi vil foreslå eller gøre. Vores håb er, at landmændene og vandværkerne sammen med os kan nå frem til nogle holdbare løsninger. Ellers er vi jo nødt til selv at udarbejde indsatsplanen. Niels Hermansen mener et forslag til indsatsplan kan sendes i høring hen over sommeren. Og det er en høring, hvor alle borgere kan deltage, ikke kun landmænd og vandværker. Skrappe indgreb er mulige, men det koster for kommunen Lovgivningen åbner for en række handlemuligheder, når der er forhold som på Orø. Nu er det jo dokumenteret, at øens geologi nogle steder ikke kan holde til udledningen af husdyrgødning. Jordlagene over vandlagene er ganske enkelt ikke tykke nok til at håndtere nitraten på sin vej ned gennem jorden. Kommunen kan udstede påbud eller forbud i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Der gælder særlige skrappe regler, når der er tale om såkaldt Boringsnære Beskyttelsesområder. Men hvis kommunen skrider til forbud eller påbud, skal landmændene have erstatning for deres produktionstab. Altså skal kommunen til pengepungen. Til gengæld kan landmanden ikke pålægges at erstatte den ødelagte grundvandsindvinding, hvis han ellers har overholdt de mængder, han har lov til at udlede. Og det skal han selv føre regnskab med.

4 Hjerte til Hjerte, et nyt netværk på Orø Af Søs I en tid hvor flere og flere får det svært øges behovet for at vi er der for hinanden. Mange er ensomme, økonomisk pressede eller bor langt væk fra familien, men uanset ens situation så kan alle ET eller andet. Jeg selv er syg men, jeg kan hjælpe med at skrive et brev eller tage lidt varer med, fra brugsen, de dage jeg er i stand til at komme af sted, eller tage en med i bilen når jeg skal til Holbæk, eller ringe til en og sige hej.. hvordan har du det. Og det vil jeg gerne dele ud af.. Mange her på Orø er fantastiske til at hjælpe bl.a. via facebook, men er man HELT nede og bide i græsset har man måske ikke overskud til at (økonomisk) være på nettet, eller (psykisk) at være SÅ offentlig mht. at man har brug for hjælp. Og der kommer så dette Hjerte til Hjerte- Netværket ind. Jeg tænker det sådan at netværket tilbyder hygge og snak, med kaffe og te, i første omgang, 1 gang hver måned, på et bestemt tidspunkt, nede på Ø-Kontoret, hvor man kan mødes med andre der også har det svært. Der kan man så skrive sig på f.eks. en tlf. liste, hvis man gerne vil have et kald.. Eller på en besøgsven liste, hvis det er ens behov.. Eller på en praktisk liste hvor man skriver hvis man f.eks. har behov for hjælp til at få malet en låge.. eller hvad ved jeg. Netværkskomsammen er så kun for de der har det svært (Brugere), lidt lige som AA, så man kan føle sig fri. Men det betyder IKKE at ressource stærke øboer ikke er velkomne til at hjælpe. De ( tilbydere ) der ønsker at hjælpe kan melde sig til en netværkskontaktperson (pt. kun mig) ved at melde sig til tilbyder-listen.. det kunne f.eks. være: jeg tilbyder 2 portioner aftensmad d. 29 og 30 april Eller Jeg tilbyder at hjælpe en med haven. Og det tilbud gives så til en der mangler DEN hjælp. Jeg har, på egen krop, følt hvordan det føles at falde ud af samfundsfællesskabet.. da jeg blev syg, mistede netværk på jobbet og økonomisk sikkerhed.. og i den situation er det ekstremt svært at 1. Accepterer at ens liv, så brutalt, ændres og : 2. Man er afhængig af andres hjælp.. Og 3. Lærer at bide hovedet af al skam og bede om den hjælp man har behov for. Det bliver ikke lettere af at medierne, dagligt, er fyldt med historier om at HVIS du er ramt og ikke kan have et job.. så er du, garanteret, doven og en snylter der KUN vil nyde og ikke yde til samfundet. DET gør det meget svært at gå, med oprejst pande, og at turde åbne op og bede andre om hjælp. Ikke mindst hvis man har følt sig mistænkeliggjort og/eller MAST da man var tvunget til at bede det offentlige om hjælp Læserne skriver som f.eks. sygedagpenge, førtidspension, hjælpemidler. Havde man et MY af overskud inden man søgte hjælpen.. så er det overskud blevet til underskud inden man er kommet helt gennem de sociale systemers labyrinter! Derfor er det mit håb at Hjerte Til Hjerte- netværket vil lette livet en smule, blot ved at man taler med andre der har mærket turen på egen krop. Men også at det kan forbedre den enkeltes selvværd ved at man selv hjælper et andet menneske ved at dele det man magter. Kender du en Orøbo.. f.eks. en nabo, som man ved, har det svært, så håber jeg I vil dele denne information med dem. Er du interesseret i at deltage i netværket, som bruger, så kan du kontakte mig via nedenstående ELLER bare møde op til vores komsammen, på Orøkontoret. Første gang bliver onsdag d. 15. april kl. 19:00 på Orøkontoret, eller vil du være tilbyder kan du også kontakte mig via: hjerte.t.hjerte@gmail.com tlf.: (Svarer jeg ikke, så indtal en besked) 4

5 Vi vil lave Øens egen Sct. Hans fest som vi kan sende til Bloksbjerg på sin kost. Formodentlig bliver der mulighed for at købe mad, øl, vand og vin. Folketingsmand Flemming Damgaard Larsen har lovet at holde båltale og Orøkoret synger for til Skt.Hansvisen. Derudover har vi Orø Beboerforening ønsker sammen med Orø Camping at genoplive en gammel tradition: Øens Skt.Hansfest. Det kommer til at foregå på stranden ved Orø Camping. Lige nu er vi i planlægningsfasen, men reserver allerede dagen nu, og inviter færgen, der den dag sejler rundt nogle løsere planer om at involvere gerne venner og bekendte til at om Orø. deltage. Men en ting er helt sikkert: Vi skal Vi kan dog røbe allerede nu, at der have udnævnt årets Heks. En gang bliver et bål (godt udgangspunkt De frivillige driver i firserne biblioteket, opstod og idéen nu kan om brugerne at ud- også ikke?) Der kommer også en koble heks, sig på internettet med egen pc eller tablet. nævne en heks. Bagved dette lå der ønsket om at hædre nogen, der har gjort en særlig indsats for Orø i det forgangne år. Det behøver ikke nødvendigvis at være en kvinde, det er symbolet der tæller. Forklaringen er den, at i gamle dage (da der virkelig fandtes ordentlige hekse), var det ofte kvinder, der kunne noget særligt og som turde skille sig ud fra mængden. Mange af dem var den tids læger, og de havde tit god forstand på helbredende urter og den slags. De blev så forfulgt og pint og plaget af fæle mænd og kvinder, der mente, at de var farlige og i forlig med djævelen. Men som jeg ser det, så er en heks i virkeligheden en hæderskvinde. Vi modtager gerne allerede nu forslag til, hvem man mener, der har gjort sig fortjent til at blive hædret for sin indsats i det forgangne år. Vi har nogle idéer, men dem holder vi foreløbig tæt til kroppen. Husk lige: vedkommende bliver ikke lagt på bålet, men modtager et eller andet bevis på sin titel. Vi glæder os til at se rigtigt mange til nogle hyggelige timer ved Nørre Stænge den 23. juni. På Beboerforeningen vegne Gitte og Jens 5

6 Plads til flere i nyt netværk for turisme og erhverv Fra den blog, som netværket kan læse i. Den drives og skrives af Ø-konsulenten. Af Sune Abelgren Nielsen, ø-konsulent I disse måneder sker der rigtig mange spændende ting i udviklingen af Orøs turisme- og bosætningsindsats. Der bliver sat nogle vigtige byggesten, som skal skabe et solidt fundament for en aktiv fælles indsats, og et af elementerne i opbygningen af dette fundament er etableringen af det nye Orø Erhvervs- og Turismenetværk. Intern ø-kommunikation er nøglebegrebet i dette netværk, hvis primære formål er at sikre vidensdeling både mellem øens enkelte erhvervs- og turismeaktører samt fra økonsulenten og ud i netværket. Mere konkret påtænkes denne vidensdeling at bestå i udveksling af erfaringer med de forskellige målgruppers ønsker og behov. Ligeledes kan netværket bruges til at formidle information om fundraising-muligheder og diverse lærerige aktiviteter som f.eks. øsammenslutningens seminarer, Holbæk Erhvervsforums arrangementer og meget mere. Desuden kan netværket bruges til at samle øens aktører omkring egne arrangementer, hvor relevante oplægsholdere lægger vejen forbi Orø. Netværket praktisk Rent praktisk danner min koordinerende rolle på øen naturligt omdrejningspunkt for netværket. Jeg vil således administrere det løbende arbejde med informationsdelingen. I første omgang vil dette foregå via e- mail samt en nyoprettet blog Denne blog, som tilgås direkte via linket eller på kan betragtes som samlingspunktet for alt information, hvormed hver enkelt aktør til enhver tid vil kunne finde relevant erhvervs- og turismerelateret viden samlet ét sted. På denne måde undgår vi, at informationen ligger spredt i bunker af s i hvert enkelt aktørs mail-indbakke. Hvorfor endnu et netværk på Orø? Ved første tanke kan det umiddelbart virke som en vittighed, at man nu ønsker at oprette endnu et netværk på vores ellers så netværksrige ø, men bag ideen gemmer der sig efter min overbevisning et meget reelt behov. Dette behov kom bl.a. til at stå lysende klart da jeg deltog på ø- sammenslutningens turismeseminar d. 18/3 i Odense. Her var det altoverskyggende budskab nemlig, at vil man fremad og sikre udvikling på de danske småøer, så er det interne samarbejde alfa omega. For Orøs vedkommende synes behovet, eller potentialet om man vil, at være særligt fremtrædende. For her på øen er vi velsignet af et særdeles aktivt aktørnetværk bestående af erhvervsdrivende og frivillige foreninger og for at udnytte denne ressource optimalt, kræver det samarbejde på tværs. 6 Formålet på sigt I første omgang er formålet at etablere netværket som en informationskanal, men på sigt er hensigten at skabe et dialogbaseret netværk, hvorigennem Orøs erhvervs- og turismeaktører samles omkring udviklingen af en fælles turismeindsats for Orø. Men allerede nu opfordres alle erhvervs- og turismeaktører til at melde sig ind i fællesskabet ved at sende en tilkendegivelse til mig på oroekonsulent@heforum.dk. Mange aktører har allerede benyttet sig af lejligheden til at melde sig under fællesskabets faner, men der er plads til endnu flere.

7 Sommeren byder på tre store folkefester Vikingemarkedet i 2014, Trine Lindhardt-Roux fortæller eventyr. Af Simon Bordal Hansen Tre store folkelige arrangementer står på Orøs sommermenu. Først Orødag, så den ny kulturfestival Orø Midsommerdage og endelig Orø Vikingemarked. De tre aktiviteter har forskelligt indhold, og kan hver for sig blive en stor oplevelse både for folk på øen og for gæster ude fra. Tre aktiver for Orø. 7. juni, Orødag Orødagen er blevet en kendt og godt indarbejdet familiedag, hvor der sædvanligvis kommer rigtig mange besøgende for at opleve den særlige Orø-stemning. Også i år ser det ud til, at der er masser af aktiviteter. Programmet er ikke klart, medens dette skrives, men en af de aktive bag Orødagen fortæller om stor interesse. Find Orødagen på Facebook! 27. og 28. juni, Midsommerdage Orø Midsommerdage smugstartede som en én-dags musikfestival i I år har en gruppe af lokale aktive udbygget begivenheden til en to-dages kulturfestival der holdes på Hestebedgård. Midsommerdagene bygger helt på frivillighed, og der er hverken entre for gæsterne eller honorarer til de medvirkende. Musikprogrammet byder på en blanding af sangere og mindre orkestre, der alle lægger vægt på at spille egne sange. At fortælle en god historie, er et andet af Midsommerdagenes omdrejningspunkter. Her kan man møde en forfatter, en tegneseriekunstner og en standup historiefortæller. Kunsthåndværk og en række workshops er også på programmet. Café ArtDoor har sluttet sig til Midsommerdagene, og indgår med et program ude på cafeen i Næsby. Andre der kunne have lyst til det samme, kan kontakte arrangørerne via hjemmesiden til 26 juli, Vikingemarked Vikingemarkedet løber over 5 dage. Markedet er arrangeret af Orø Vikingelaug på baggrund af en stærk interesse for Orø's vikingehistorie og et ønske om at kunne formidle perioden som den kunne være, hvor Orø havn spiller rollen som mindre handelsby i Isefjorden med fest, sang og mad, samt formidling af vores kulturhistoriske arv i Danmark og her på Orø. Der bliver mulighed for at se vikingerne slås med sværd, opleve forskellige værksteder, høre historierne, fortællinger og de bedste løgnhistorier. Du kan også "tinge" med vikingerne i handelsboderne, smage på vikingemad, smede din helt egen vikingekniv og meget mere til. Festival I år bliver Hestebedgård også ramme om festivalen, der hedder Orø Midsommerdage. Men der foregår nu også noget ud i telte i haven og sågar i Næsby! 7

8 Orø kunstnere gir den gas Af Lene Asbjørn I marts, april og maj kan vi på Orø Kro glæde os over Bente Porby og Maja Søe Gustafsons værker. Bente og Maja bor begge på Orø og er med i kunstnersammenslutningen KunstpåOrø (kunstpåorø.dk) Bente begyndte at male for mange år siden. Hun blev uddannet billedkunstlærer i Hun har deltaget i en del kurser gennem årene bl. a. har hun været på ugekurser hos Gerda Swane og på Vestjyllands Højskole. Hun har været på flere maleophold på Færøerne. Bente arbejder nu på kunstmaleren Laurentius von Dams malehold på Svanholm. Hun maler fauvistiske, abstrakte billeder. Maja maler store farveglade billeder og udfolder sig også kreativt med andre materialer, som hun oftest finder i naturen. Hun er fascineret af farver, former, mønstre og naturmaterialer og bliver inspireret af mennesker, dyr, drømme og af naturen. 4 lokale kunstnere udstiller sammen i Jægerspris, nemlig Lene Asbjørn, Lotte Reimer, Lene Gregaard og Siri Reiter. Billedtekst: Redaktionen. 8

9 Øverst: Maleri af Bente Porsby Til venstre: Maleri af Maja Søe Gustafson 9

10 Forenings Orø! Lidt provokerende overskrift måske, men positivt ment! Vi har rigtigt mange foreninger på Orø, hvilket vidner om en aktiv ø, hvor beboerne tager fat i de interesser de har og får andre med på ideerne. Det er godt, at det er sådan, fordi det holder gang i hjulene, styrker fællesskabet og holder liv i de små grå. For nylig afholdt Orø Beboerforening sin årlige generalforsamling. Efterfølgende var der et medlem, der var så venlig at skrive til os og give os feedback. Han troede egentlig, at det var tid til at melde sig ud af foreningen, men fandt under generalforsamlingen ud af, at han synes, at Beboerforeningen er den vigtigste forening på øen. Vi var da meget glade for den tilkendegivelse, idet vi synes, at vi gør et ret stort stykke arbejde for at sikre Orøs privilegier, gøre opmærksom på vores rettigheder og forsøge at holde gang i udviklingen, så befolkningstallet kan holdes eller helst forøges. Vi har været med til at ændre planloven, så det kan blive meget nemmere at komme til at bo i et sommerhus på helårsbasis både som ejer og lejer. Det er nu op til Holbæk Kommunes politikere, at beslutte, hvordan loven skal administreres. Vi har holdt et møde med administrationen om dette, og forventer en politisk afgørelse i løbet af foråret. Til den tid vil vi vende tilbage med råd og dåd, til dem der måtte ønske, at benytte sig af mulighederne. Med hensyn til alle vores helårshuse, der står til salg, vil Beboerforeningen også i år kaste os ud i et Bosætningsprogram. Vi regner med at stå ved aftensalget i Holbæk den 29. maj med vores lille medlem af sammenslutningen..og bod, og på Orø-dagen ved Kultorvet (Villys Hjørne Tatol kært der er et specielt udvalg for småøer barn har mange navne). Vi har vores i Folketinget, fordi Orø Beboer- lille telt, hvorfra vi uddeler brochurer forening er medlem af sammen- smagsprøver og hvad vi slutningen og nu finder på. Vi vil meget gerne du kan søge LAG-midler til dine have salgsopstillinger fra de huse, projekter (Bådlauget, forsamlingshuset der er til salg, så bare aflever dem flere private aktører har få- til Gitte Busk-Clausen eller undertegnede et), fordi Orø Beboerforening er på Brøndevej 54. Gerne i medlem af sammenslutninet), flere eksemplarer. gen..og Holbæk Kommune har tiltrådt en ø-sammenslutningen er dit politiske ordning for Orøs vedkommende, talerør som øbo, fordi Orø Be- således at man kan bruge et helårshus boerforeing er medlem af sammen- som fleksbolig. Det betyder, at slutningen.og man kan få tilladelse til at bruge ø-sammenslutningen laver kurser det som sommerhus. Nogle vil måske og seminarier for dig som øbo, for- mene, at dette er et skråplan, di Orø Beboerforening er medlem men jeg mener nu, at køber man et af sammenslutningen. helårshus og bruger det som sommerhus, så står huset ikke tomt og Sidste nyt: Bestyrelsen og Simon Drost har holdt et dialogmøde den 29. januar og udtrykker nu begge forsigtig Derfor: optimisme gå ind på om vores en løsning. hjemmeside og meld dig ind i dag. forfalder, måske får man mere blod Følg udviklingen f.eks. på Facebooks For os der bor på Orø. på tanden og får lyst til at blive her hele året, når man opdager Orøs fortræffeligheder, og under alle omstændigheder kommer der nogen, der ser og oplever øen. Har man et helårshus, som man ikke kan få solgt, og ikke har mulighed for at vedligeholde, så findes der en nedrivningspulje, man kan søge. Så kan man måske få solgt grunden som en byggegrund. Det skal lige nævnes, at vi har fået øens flagstang op at stå igen. Kloakmester Niels Erland Nielsen har på eget initiativ og for egen regning foranlediget dette! Vidste du i øvrigt at: Forudsætningen for at vi kan være medlem af Sammenslutningen af Danske småøer er, at vi har en beboerforening og du og din cykel rejser gratis med Holbæk Færgen, fordi Orø Beboerforening er medlem af sammenslutningen.og du kan søge ø-støtte til dine projekter, fordi Orø Beboerforening er Ps.: Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig således: Formand: Jens Bloch Næstformand: Gitte Busk-Clausen Kasserer: Henrik Person Sekretær: Berit Tannebæk Bestyrelsesmedlem: Erik Fuchs Suppleant: Peter Bach Larsen Repræsentant i Ø- sammenslutningen: Erik Fuchs Repræsentant i Lokalforum: Jens Bloch Repræsentant i Færgekontaktudvalget Gitte Busk- Clausen Find mailadresser og telefonnumre på hjemmesiden. Kristian Krøger har ønsket at udtræde. Jens Bloch, Orø Beboerforening LÆSERNE SKRIVER (Indlæg forkortet af redaktionen) 10

11 En af de mest sælsomme nyere historier, er beretningen om Dr. Cook. Vi bragte de første kapitler om Dr. Cook i Orønyt for nogle år siden, og det kan være han dukker op igen! Illustrationerne til Holger Larsens genfortælling af de Sælsomme Historier er Steen Langvads tegninger til serien om Dr. Cook. Orø s Sælsomme Historier... Fortalt af Holger Larsen På Hestebedgård - omkring år hvor familie og medarbejdere om aftenen var forsamlet, underholdt man ofte hinanden med at fortælle oplevelser fra dagligdagen, myter og krøniker. Ikke alene de voksne fik pirret fantasien ved nogle af disse fortællinger. Børnene syntes altid det var spændende, fantasifuldt og til tider skræmmende. Petroleumslampen lyste kun svagt ned over bordet i vintertiden og dannede skygger på væggene der medvirkede til, at børnene kunne blive så bange ved sådanne mystiske beretninger, at de ikke turde gå over i mørket i den bageste ende af stuen. Historier og myter har, mere eller mindre bevidst, styrket sammenhold, fællesskab og sociale relationer i lokalsamfundet. Det har givetvis været sådan tilbage i tiden alle steder, med beretninger der gik videre fra generation til generation nogle historier gik i glemmebogen og for hver generation kommer nye beretninger til, der underholdende kunne give anledning til oplysning, spænding, gys og ikke mindst overtro. Læs de sælsomme historier 11

12 Havtrolden i Isefjord Engang i tidligere tider boede der i Isefjorden en trold, der havde den skik at standse alle skibe, som løb ind i fjorden, og afkræve en mand af hver skibs besætning. Man havde allerede længe måtte finde sig i disse overgreb, da man fik kundskab om, at trolden ikke ville miste sin magt, før man viste ham hovedet af pave Lucius, som var blevet halshugget i Rom for mange hundrede år siden. Der blev følgelig straks sendt nogle munke til Rom for at hente dette hoved, og da skibet vendte tilbage og løb ind i fjorden, viste trolden sig atter. Men i samme øjeblik man holdt hovedet frem og trolden så det, skabte han sig med et frygteligt hyl om til en klippe. Nobes Kro Ud for sydsiden af Ourø ligger der lidt ude i vandet to holme, der hedder Langø og Lindholm. De er hjemsted for en masse fugle; men der har vist aldrig boet mennesker derude. På Lindholm ligger der ganske vist en dynge sten, der kaldtes Nobes Kro, og det kunne jo lyde som om der engang havde ligget et hus; men det er vel snarere vandet og isen, der havde båret stenene sammen. Nobes Kro skulle egentlig betyde Nabos Krog eller Nabokrogen. Alle de stakkels sjæle, der hverken hører hjemme i himmerig eller helvede, de samles efter døden i Nobes Kro, et ensomt sted hvor de er nabo til begge de to steder, hvor de aldrig skal komme. Og der, på den øde, våde strandbred, hvor ingen mennesker færdes, og man kun hører vinden pibe og vandet skvulpe og fuglene skrige, der kryber de sammen mellem de kolde stene og søger at trøste hinanden. Den store sten ved Nørre Stænge Fra gammel tid fortælles der, at den store sten der ligger i lavvandet lidt til højre ved badestranden i Nørre Stænge, har nogle specielle egenskaber. Den vender sig en omgang hver juleaften - og hver gang den kan lugte friskbagt brød. Trolden og Hjortekærstenen Ude på marken lå den store Hjortekærsten ja den ligger der vel endnu. Det var en mærkelig sten, sagde man på øen, for når den hørte, at man sagde goddag til den, så svarede den. Og når den lugtede nybagt brød, så vendte den sig. Det var ganske bestemt. Men Hjortekærstenen var nu ikke nogen almindelig sten, den har faktisk ligget ovre på Tudse Næs, hvor der i gamle dage boede en trold. Han havde set sig så gal på Ourø kirke, at han en dag havde taget en stor sten og strittet den ud over fjorden for at ramme kirken. Men han havde sigtet fejl, så stenen for forbi kirken og faldt ned i Præstegårdsmarken lige i kanten af Hjortekæret. 12 Gravhøjen Havehøj Havehøj, der lå ved stranden sydvest for Bybjerg Mølle på matr. 8, var for længst blevet ryddet, da en Henry Petersen i 1873 besøgte øen. Præsten Niels Krag (1.i), præst på øen 1667 til 1687, fortæller om et sagn om Havehøj: På Havehøj boede der spøgelser, og det fortælles at der kom en Genius til jordemoderen i Bybjerg og bad hende hjælpe en barselskone nede under jorden. Det gjorde hun også - og kom velbeholden tilbage fra bakken. Men da hun ville fortælle hvad hun havde set, blev hun blind, så hun siden hen som andre blinde måtte ledes frem. Der er en tilsvarende yngre beretning fortalt af en jordemoder i Næsby om en bakke på marken tæt ved på venstre side af vejen op mod kirken, hvor der i sin tid var en del hekseri!. Jordemoderen havde skubbet bindet lidt fra øjnene og set, at det var ad den vej hun kom. Her er dog ikke noget om, at hun blev blind men dette kendes andre steder fra, derimod fik hun noget blankt i løn, der siden viste sig at være penge. Sære Ellebjerg Elnebjerg ligger på den tidligere præstegårdsmark sydøst for kirken. Pastor Krag omtaler det omkring 1670 som et sted man troede var beboet af spøgelser. Endnu i 1906 meddeler pastor Prip, at Ellebjerg til visse tider hæver sig på gloende pæle. Midt ude i Præstegårdsmarken lå to bakker, ja, de ligger der givetvis

13 Jette, Line og Steen. Akuthjælpere på Orø, og det er kun her, de må bruge vestene. Akut-teamet på Orø er i øvrigt det team i hele Region Sjælland, der har haft mest at bestille i forhold til antallet af borgere i området. endnu. De så ud som et stort dyr med en lille unge ved siden. De kaldtes Store og Lille Ellenbjerg; men egentlig hed de nok store og lille Ellebjerg, for der havde boet ellefolk derude i gamle dage. Der var dem, der mente, at de boede derude endnu, og at det i lyse sommernætter kunne hænde, at begge de to Ellebjerge rejste sig på pæle af det røde guld, og så kunne man se de underjordiske færdes derinde. De underjordiske havde haft en gang under jorden fra Ellebjerg og ind til Præstegården, og om natten havde karlene kunne høre, hvordan de gik og puslede og rumsterede ude i stalden. Det havde i længden ikke været til at holde ud, så karlene havde til sidst forlangt at få karlekammeret flyttet fra længen ud mod marken og stakkehaven og over i den anden længe til et lille kammer mellem huggehuset og porten. Præsten Jørgen Gottfred Petersen (præst på Orø ) sagde man - undrede sig. Han kunne ikke begribe, hvorfor karlene havde villet flytte fra et lunt og rummeligt kammer, over i et der var ringere for den sande grund havde de jo ikke villet ud med. Nissen på Børres Bakke Og i Børre Bakke ikke Børs Bakke, men bakken nede ved Børret der havde der været et sted med et krat, man kaldte Buskens Hule, og der var der engang set en nisse og en nissekone. De havde haft guldkroner på hovedet og havde siddet sammen på en stor kampesten og havde holdt om en guldstav. Men Buskens Hule var senere fyldt op med jord, så nisserne boede der måske ikke mere. 13 Nissekæret Henne ved vejen ned til Østerfærge lå der et kær, jeg tror det hed Slettekæret men vi kaldte det Nissekæret. Der hed det sig også, at nisserne holdt til, så der var ikke trygt at færdes ene ved nattetider - og der har jeg selv engang set nissen. Som barn gik jeg alene i mørkningen ved Nissekæret, jeg gik langsomt fremad og så mig nøje for jo nærmere jeg kom kæret, jo langsommere gik jeg, mens jeg stirrede og lyttede. Da så jeg med ét nissen kigge frem over grøftekanten et stykke foran mig. Han dukkede frem der mellem græsset så stille som en grå skygge, og vinden viftede med hans lange røde hue. Jeg benede hjemad det bedste jeg havde lært.

14 Troldene i Stensbjerg Der boede trolde i den store høj, der kaldes Stensbjerg. At der i denne høj bor underjordiske folk, er der ingen, der er i tvivl om, fordi man så tit hører larm inde fra højen, som om store kister blev lukket op og i. Desuden har man også i landsbyerne på øen bemærket, at bjergtroldene har for vane at hente levnedsmidler i bøndernes fadebure. Engang da Niels Jensen, der boede tæt ved højen, syntes, at de havde hentet vel meget i hans forrådskammer, låsede han døren for at spærre dem vejen. Men der gik kun kort tid, så blev hans datter starblind, og hun fik ikke sit syn igen, før hendes fader låste døren op igen (2.e). Om Stensbjerg nord for kirken fortæller pastor Krag omkring år 1670 (1.i), at man havde hørt det smække med store kistelåg derinde og set en sort kalv patte en ko men at den forsvandt, da man nærmede sig. Og en Niels Jensen, der boede i Bybjerg, satte engang lås for en bestemt port som bjergfolkene havde deres færdsel igennem. I samme øjeblik blev hans datter imidlertid blind og ligesom ramt af solstik i den ene side men atter rask så snart gennemgangen igen åbnedes. Varulven Krabbe Jens Søren Oppe i Gamløse der boede tilbage i tiden, på et sted der hed Rævebrønden, en mand som de kaldte for Krabbe Jens Søren. Han fiskede krabber og solgte dem ved dørene, og det var noget som ellers kun drengene gjorde. Men om natten hed det sig for vist, at han var en varulv. Det kunne hænde, at folk rundt om i husene hørte, hvordan det om natten humpede og raslede med en lænke oppe på loftet. Og der var også dem, der mente i mørkningen at have set et glimt af et stort fælt dyr, sådan på størrelse med en grumme stor hund, der for forbi dem længe før de fik sundet sig. Alle kunne dog fortælle, at den haltede og ligesom kun støttede sig på tre ben. Det var jo så Krabbe Jens Søren, det kunne man nok vide, for varulv var han jo. Men han gjorde for resten aldrig nogen fortræd - da ikke efter hvad folk vidste at sige! Manden i Langedal På samme tidspunkt som Krabbe Jens Søren boede der en mand et sted i Langedal. Han havde røde øjne og andre slemme ting han gjorde fortræd! Når sådan folk stod og kærnede, og det traf at han kom ind i det samme, så kunne man lige så godt holde op med at kærne, for man fik ikke smør alligevel, hvor meget man så strengte sig an. Det vil sige, det gjaldt kun, hvis man gav ham noget, af hvad han sådan kunne finde på at bede om. For hvis man sagde nej og ikke gav ham noget, så mistede han magten til at lave ulykker. Men der var 14 mange der ikke kunne få sig til at sige nej. De nænnede det ikke, når det nu var så lidt han bad om - men så fik de jo også selv tage følgerne. Heksen og hendes plejedatter Et lille pigebarn, hvis forældre var døde, blev opfødt af sin nærmeste slægtning, en gammel husmandskone på en lille ø i Isefjorden. Da dette barn var vokset til og var kommet til at tjene hos fremmede folk, hændte det engang da hun var på vej til kirke, at hun undervejs besøgte sin tidligere madmoder. Men denne var en slem heks, og da hun hørte, at barnet vil gå til alters for at nyde den hellige nadver, bad hun pigen om ikke at nyde brødet og vinen, men i smug spytte begge dele ud i sit lommetørklæde, så skulle den gamle nok lære hende at gøre brug af det. Det stakkels barn blev underligt tilmode ved denne formaning, men da hun var bange for sin plejemoder, lovede hun at gøre, som hun havde fået besked på. I kirken nød hun ikke desto mindre sakramentet, men da hun på tilbagevejen kom ind til heksen, gav denne hende et stykke smørrebrød og dertil en drik, der smagte så modbydeligt, at hun næppe var kommet hjem til sig selv, før hun fik ondt og kastede følgende op: En stor korsfisk, på hvis ene side var afbildning af Kristus på korset, mens der på den anden side var et billede af fanden; desuden læder med syv huller i.

15 Meld dig til Orødag Den årlige Orødag gennemføres som altid med et væld af lokale aktiviteter. Du kan følge med på fra midt i maj. Vil du i kontakt med arrangørerne for at tilbyde en aktivitet, en udstilling el. lign. kan du inden den 13. april kontakte Steen Dalsgaard på mail birstemka@ .dk eller tlf Musikforeningen går med ind i Midsommer-festival Musikforeningen Orø Allstars og initiativgruppen bag Orø Midsommerdage er gået sammen. Festivalgruppen kan arbejde med sit projekt som en gruppe under foreningen. Det er oplagt at slå kræfterne sammen, siger Simon Bordal Hansen, der er en af initiativtagerne til Orø Midsommerdage og samtidig aktiv i Musikforeningen. Det er en aktivitet, som ligger lige til højrebenet for en musikforening. Ikke mindst fordi Orø Midsommerdage satser på musikere, der selv har skrevet den musik de spiller. Og samme tilgang gælder de andre kulturaktiviteter. Så Midsommerdagene er en støtte til musik- og kulturmiljøerne omkring hele Isefjorden. Orø, 4300 Holbæk Telefon:

16 Er du glad for Orønyt? Så bliv støttemedlem. Tak Tilmeld dig via Eller hos Lene i Øbutikken på Næsbyvej. Tækkepartner Aps Stråtag, det bedste over hovedet Få gratis råd og vejledning Tækkemand Uffe Steen-Nielsen , taekkepartner@gmail.com Åbningstider: Man-fredag 7:30-18:00 Lør-søndag, helligdag 7:30-14:00 16

17 Tak til Orønyts annoncører Det er Orønyts annoncører, der en rygraden i bladets økonomi. Uden annoncørerne var det umuligt at lave et blad til hele øen. Gratis! Så vi er rigtig glade for dem. Og vi håber, annoncørerne også har glæde af bladet. Kære læsere: Støt øen, støt bladet, støt annoncørerne. Tak til Danbolig, Spisestedet Orø, Tækkepartner Aps, Susanne Nielsen Dyrefoder, Orø Grave- og Udlejningsforretning, Shop Solspejlet, MC Island, Kirke Hyllinge Ny Auto, Ting&Sager, OrØkontoret, Dagli Brugsen, Hegnegården Udviklings- og Kursuscenter, Alt i ét Håndværkeren, Bolig One, Tømreren på Orø, Ø-butikken, Holistisk Massage, Fjordlandet.dk, Kloakmester Niels Erland Nielsen, Østre Færge, Urtehaven på Orø, Boligmægleren, CS Bogføring og Forsamlingshuset. 17

18 Invitation til en dag om at pleje naturen Af Simon Bordal Hansen Lørdag den 25. april inviteres Orøs borgere med til Naturplejedag i området ved Børrehoved.. Bag invitationen står Orø Kogræsserlaug, Orø Natur AMBA og Ø- kontoret. Det hele foregår mellem og 16, og man skal ikke melde sig til, bare dukke op og deltage! De tre organisationer skriver i deres invitation, at Naturplejedagen holdes, fordi naturen har brug for en hjælpende hånd. Området ved Børre Hoved glæder alle, der færdes derude, men selv om Holbæk Kommune og Kogræsserlauget har gjort en kæmpe indsats for at rydde buske og invasiv vegetation, vælter det op igen med buskadser. Køerne og gederne gnasker af det, så godt de nu kan, men det er en evig kamp at holde liv i den gamle strandengstype, som man finder flere steder ved Orøs kyster. Markant og smukt ved Børre Hoved. Hvis ikke græssende dyr og mennesker griber ind, gror arealerne til i rørskov og buskadser, og så mister en række sjældne dyr og planter deres levesteder. På Naturplejedagen kan deltagerne selv være med til at holde det fredede område. Holbæk Kommunes grejtrailer er på stedet, så der er rigeligt med værktøj til opgaven. Og samtidig er naturkyndige folk fra såvel kommunen som arrangørerne til stede og kan fortælle og vejlede. Arrangørerne opfordrer deltagerne til at tage madpakke med, så der kan holdes frokost i det grønne. Arrangørernes hjemmesider kan du finde på foreningssiden længere bagud i bladet. NAZI-TING KØBES Tyske hjelme, uniformer, knive, fotos af danske nazister. (DNSAP) ting med hvidt hagekors. Nazi ting fra anden verdenskrig. Bajonetter/ udrustning, modstands- Mad til hunden & katten Køb den hos Susanne N. Brøndevej 75 Tlf Åben når du har brug for det..! 18

19 Et Orø-eventyr: Ejlif Af Lene Asbjørn Nu ventede han spændt på, om han i det hele taget fik svar på sin ansøgning. Lejligheden her på Frederiksberg ville snart være alt, alt for trang. Om kort tid, når Mette havde født, var de fem i deres toværelsers, hvor han hver dag skulle forberede sig og rette opgaver. Ungerne skulle selvølgelig have lov til at udfolde sig, men det holdt jo ikke en meter. Inden børnene kom til, havde de forsvoret, at de en dag ville ønske sig væk fra byen, caféerne og vennerne. Men nu trængte de allesammen til mere plads omkring sig. Et godt miljø ikke for langt fra København - et lille hus med en have, hvor ungerne kunne boltre sig, var deres store drøm. Så var det, at han havde set den store artikel i Politiken om Orø: Orø det grønne hjerte i Isefjorden. En helsides artikel med fotos fra øen, som han indtil da, dårligt nok vidste hvor lå. Han havde læst artiklen med stor interesse og straks vist Mette den. Tænk om hele familien kunne flytte til Orø. Et smukt sted - frisk luft - et sundt og fredeligt miljø for dem og ungerne...og kort tid efter var det så, at den lærerstilling på Orø Skole var blevet opslået i Folkeskolen. De var hurtigt blevet enige om, at det her var deres store chance. Mette skulle nok finde sig et job efter barselsorloven - måske på øens plejecenter eller på Holbæk Sygehus. Sygeplejersker var der brug for alle steder. De læste alt om Orø på nettet. Omlægningen til grøn ø var begyndt omkring 2015, efter at en foruroligende vandanalyse havde vist, at grundvandet på et af øens vandværker var truet af nedsivende nitrat. Øens landmænd drev på det tidspunkt traditionelt landbrug. De var dygtige folk, men de sad med store faste udgifter og havde ikke økonomiske muligheder for at omlægge til bæredygtigt landbrug, hvor gerne de end ville. De ville jo det bedste for deres jord og deres dyr, men de så ingen udvej for ændringer i det bestående. Der havde altid boet en del miljøbevidste og kreative folk på øen, og den havde et blomstrende foreningsliv. Tidligt var der blevet sat vindmøller op, og øen var nu helt selvforsynende med grøn energi. Da den fatale vandanlyse blev offentliggjort, var orøboerne blevet var klar på, at der måtte gøres noget, før det var for sent. Hvis først det ene vandværk efter det andet på øen måtte lukkes, ville øen være færdig. Hvordan det så var lykkedes at få omlægningen i stand, fremgik ikke helt klart. Men som han forstod det, havde en gruppe bestående af øens landmænd og fremsynede og ansvarsbevidste folk fra Holbæk Kommunalbestyrelse plus nogle af øens ildsjæle sat sig sammen for at drøfte mulighederne for en omlægning, så alle kunne bevare deres job, og måske oven i købet forbedre deres og øens forhold på mange områder. Der havde været folk fra det økologiske kollektive landbrug Svanholm ind over, og de havde inspireret alle og givet dem mod på den store opgave. Holbæk Kommune havde med offentliggørelsen af vandanalysen straks set skriften på væggen og havde fra første færd forstået alvoren af grundvandsproblemet. Kommunen havde fremsynet og klogt støttet omlægningen til bæredygtig ø og havde hjulpet både med økonomi og ekspertise...kommunen var i dag kendt vidt og bredt for sin forbilledlige indsats, og der kom ofte delegationer fra både ind- og udland for at studere og opleve den grønne Orømodel. Natufredningsforeningen havde allerede fra starten kraftigt bakket op om projekt Grøn Orø. Foreningens mangeårige arbejde for en rig og mangfoldig natur med omlægnig af landbruget i hele Danmark til økologisk drift var så småt ved at vinde gehør. Deres beregninger påviste jo, at omlægningen også var givtig for landmændene, som efterhånden havde store problemer med at få det traditionelle landbrug til svare sig. Samtidig med omlægningen på Orø havde orøboerne oprettet et andelsslagteri i fællesskab med Svanholm og et par andre bæredygtige landbrug i nærheden. Alle vidste jo, at det var af største vigtighed for både kvaliteten og CO2- reduceringen, at varerne kom fra nærområdet. Nærbukken Brugsen på øen var tidligt gået foran ved at prioritere salg af de økologiske varer fra nærområdet. Og husdyrene på øen havde fået gode dage. Det var en fryd at se dem boltre sig frit på de grønne enge. De økologiske kødprodukter fra Orø var efterhånden berømt i hele landet for smag og kvalitet. Landmændene havde, både i omegnens butikker og på internettet, fået god handel med deres efterspurgte varer. Spisestederne på øen trak mange til på grund af deres udbud af lækker mad lavet af øens sunde, friske råvarer med masser af grønsager og grønt fra den økologiske orøgartner. Der var de sidste par år kommet gang i fiskeriet på Isefjorden. Vandkvaliteten i fjorden var nu så god, at der var masser af friske fisk at hente op. Husene på øen var steget meget i pris efter omlægningen, og trods prisstigningerne var det nu så eftertragtet at bo på Orø, at Holbæk Komune havde været nødt til at fastsætte en adgangsbegrænsning for tilflyttere, så øen kunne bevarede sin unike og mangfoldige natur.... Der var 104 ansøgere, men Ejlif var den heldige, der blev foretrukket til lærerstillingen på Orø Skole. Ejlif, Mette og de tre børn blev godkendt som tilflyttere til Orø. De fik solgt deres lejlighed på Frederiksberg til en god pris, og de fik uden problemer et kreditforeningslån, så de kunne købe et godt hus på Orø det grønne hjerte i Isefjorden. LÆSERNE SKRIVER 19

20 Orønyt holder årsmøde 26. april med godt styr på blad og økonomi Det er en tilfreds redaktør, der kan aflægge beretning på Orønyt s årsmøde den 26 april. Bladet er i en god gænge, udkommer til tiden og stadig med en ganske stabil mængde annoncer og redaktionelt stof. Oplaget stiger også, fordi stadig flere sommerhusgæster ønsker at få bladet leveret i sommerhusets postkasse. Også bladets økonomi er sund efter lidt af en hestekur i Her kom en ny kasserer til og fik sat mere system i tallene. De viste et akut behov for at styrke bladets indtægter. Det lykkedes dels gennem en meget vellykket kampagne for at få støttemedlemmer og dels ved at momsregistrere Orønyt. Nu kan vi modregne momsen på bladets trykning, og det giver bladet en ganske stor besparelse. Det er her på Spisestedet i Næsby, at Orønyt holder årsmøde 26. april kl 14. Årsmøderne holdes på skift hos øens forskellige restauratører. Menuen er dog den samme hver gang - kaffe, te og kage. Foto: Spisestedets hjemmeside For medlemmer og støttemedlemmer Hvis du er medlem af foreningen Orønyt eller er støttemedlem, er du velkommen til Foreningen Orønyts årsmøde den 26. april. Vi holder det klokken 14 på Spisestedet i Næsby (Drivhusene). Foreningen byder på kaffe og kage. Hvis du ønsker at få kaffe og kage, skal du tilmelde dig seneste en uge før, altså den 19. april. Tilmelding på redaktionen@oroenyt.dk Årsmødets dagsorden 1. Valg af dirigent og referent. 2. Beretning over det forløbne år og godkendelse af denne. 3. Regnskab for det forløbne år og godkendelse af dette. 4. Budget for det kommende år og vedtagelse af dette. a. herunder fastsættelse af kontingent for det kommende år. 5. Indkomne forslag. a. Bladets redaktør, Simon Bordal Hansen, genopstiller ikke. Der skal derfor vælges en ny redaktør. Bestyrelsen (redaktionsmødet) fremlægger et forslag til, hvordan en ny redaktionsgruppe kan se ud. (Ikke at forveksle med det senere valg af redaktør). b. Vedtægternes formuleringer om medlemskab og støttemedlemskab er lidt uklare og skaber debat hvert år på årsmødet. Bestyrelsen ser på et forslag til ændringer. 6. Valg til redaktionsgruppen (som er identisk med bestyrelsen) af formand og dermed redaktør, kasserer og sekretær. revisor samt revisorsuppleant. a. Redaktør: Simon Bordal Hansen genopstiller ikke. Bestyrelsen foreslår Siri Reiter. b. Kasserer: Henrik Persson genopstiller. Bestyrelsen foreslår genvalg. 20 c. Sekretær: Jens Johan Dahlkild genopstiller. Bestyrelsen foreslår genvalg. d. Revisor: Maj Bøttcher genopstiller ikke. Vi håber at finde en kandidat til posten på årsmødet. e. Revisorsuppleant: Posten er ledig. Vi håber at finde en kandidat på årsmødet. 7. Eventuelt. Ved valg til foreningens tillidsposter, kræves mindst 1 års anciennitet, men der kan gives dispensation, hvis årsmødet skønner det berettiget. Medlemmer kan selv få forslag med på årsmødet. Dit forslag skal sendes til formanden (redaktøren, post@simonhansen.dk) senest 14 dage før årsmødet, altså senest den 12. april.