Sankt Knuds Kirke Sogneblad for den katolske menighed i Fredericia

Transkript

1 Sankt Knuds Kirke Sogneblad for den katolske menighed i Fredericia Fastetiden - Triduum Paskalis - Påske Hellige Knuds festdag Præsten skriver: Kære menighed i Fredericia Hermed de bedste ønske.om et velsignet og nåderigt 2013 til jer alle og en stor tak for året, der er gået. Det er en stor gave, som vi alle har fået fra Gud, at oplever et nyt år. Dog selvom dette år er nyt, er vores liv stadig præget af det gamle år, og vi tager derfor de samme problemer med i det nye år. Det er faktisk ulogisk, at vi begynder et nyt år, og dog alligevel forsætter med det gamle års problemer. Det vil sige, at mennesker ikke vender sig mod noget nyt: at være åbne for andre, at opleve forskellige udfordringer i vores menighed, at prøve at være gode kristne, især i troens år. At være katolik har med hele kirken og den lokale menighed at gøre. Altså er vi som katolikker forpligtet overfor den katolske kirkes tro og lære, derfor er det ikke individualiteten, der tæller, men fællesskabet. Vi skal aldrig tænke i vores sind, at kun jeg er et godt mennesker, og de andre er dårlige. Nej, vi skal tænke, at vores menighed er den bedste, en stor fælles enhed. Først når vi begynder at tænke som en fælles enhed og ikke individuelt, kan vi begynde at opbygge vores menighed efter Guds vilje. Vi kan, som troende katolikker, ikke tillade, at det nye år igen skal bebyrdes med de samme synder og svagheder, som det forrige år. Vi skal derimod stræbe efter at være gode mennesker med et stort og åbent hjerte og forsøge at søge mod perfektion. Kære menighed! Den Hellige Fader, Benedikt XVI, har i oktober sidste år proklameret Troens År. I sin åbningsprædiken sagde han bl.a.: "Kristus er universitets og historiens centrum; Han er centrum for den kristne tro". Dette udsagn af Paven er meget dybt. Han siger, at Jesus er 1

2 centrum for den kristne tro og den kristne tror på Gud gennem Jesus Kristus, som har åbenbaret Hans åsyn. Jesus er ikke kun genstand for troen, men er den, som er oprindelsen til troen og fører den til fuldendelse. Den tid vi lever i, bliver ved med at være præget af en glemsomhed og døvhed overfor Gud. Vor opgave som troende katolikker er derfor, at vi som eksempel i vores liv, igennem en god kristen opførsel viser, at Gud er til stede, og at Gud svarer os, elsker os, frelser os og er en del af vort daglige liv. Mødet med Kristus i sakramenterne, frem for alt i Eukaristiens sakramente, fornyer vor menneskelige relationer, styrker vor solidaritet og broderskabet i kærlighedens logik. Hvad er formålet med at leve? Er der en fremtid for os og for de nye generationer? I hvilken retning skal vi orientere os i fremtiden med vores liv? Takket være troen er vi ikke alene. Vi føler os ikke forladte og glemte. Troen hjælper os med at leve i korrekte relationer med den skabte verden, med andre mennesker og med Gud. Den kostbare gave, som Gud har giver os, er troen, men vi er selv ansvarlige for vor tro og hvordan vi lever med den. Bønnen er menneskets dialog med Gud og her igennem vokser troen. I bønnen lærer vi, at se vort liv i lyset af den barmhjertige Guds nærvær. Således vokser vi i kærlighed ved at åbne dørene, så Gud kan komme og tage bolig i os, oplyse os, varme os, lede vort liv. Bønnen vænner os til at være sammen med Gud. Det er meget vigtigt, at vi lærer, hvor smukt det er at være sammen med Ham, tro på Ham og mærke Hans tilstedeværelse i vort liv. Vi har dagligt brug for at finde øjeblikke til at bede i ro, at have lidt tid til at tale med Gud. Således vokser vor tro, som bringer lyset, glæden, freden og kærligheden fra Ham, som vi alle har brug for. Mine kære, vi er kaldet til at dele vor tro med andre. Vi er kaldet til at tale med Gud i dag. Således opmuntrer Kirkens universelle Hyrde os. Vi er kaldet til at tale med Gud, dvs. at vi, i den sammenhæng vi lever i, skal bede til en konkret Gud, en Gud, som er til, og som har manifesteret sig i Jesus Kristus. Kristne, der er som en åben bog, som fortæller erfaringen med det nye liv i Helligånden. Det ønsker jeg for os alle. 2 Fra Skolen Kære menighed Sct. Knuds Skole har de sidste par år været i en rivende udvikling - både pædagogisk og økonomisk. Dagligdagen på skolen er fyldt med mange gode og lærerige stunder for både elever og personale. Vi har i dette skoleår, som i de foregående år, søsat mange nye initiativer, der skal gøre vores gode sko-

3 le endnu bedre. Vores visioner og drømme er at skabe byens bedste være- og lærested for de børn, vi dagligt er betroet og har ansvaret for. At være en værdibaseret skole, stærkt forankret i det katolske livs- og menneskesyn, er vores styrke og sikkerhedsnet. Troen på at vi alle er skabt i Guds billede og dermed har ret til være, er en essentiel del af samværet mellem skolens mange elever, personale og forældrekreds. Jeg er overbevist om, at denne klare holdning til hvem vi er, og hvad vi vil, er grundstenen til den succes Sct. Knuds Skole oplever. Som skoleleder på Sct. Knuds Skole oplever jeg en varm og oprigtig interesse og opbakning fra menigheden ved Sct. Knuds Kirke. Jeg er stolt og beæret over vores samarbejde, som har haft en meget stor betydning for skolens positive udvikling. Jeg ønsker at takke jer for alt fra praktiske drøftelser vedr. bygninger og udeområder, opbakning på forældrearbejdsdage, til dybere samtaler og meningsudvekslinger om værdier og tro. Jeg er dybt taknemmelig for den åbenhed og velvilje menigheden udviser for at være medskaber i skolens positive fremtid. Bestyrelsen på Sct. Knuds Skole har besluttet, at invitere menigheden til skolens ordinære årsmøde, som afholdes onsdag den 10. april 2013 kl i Tøjhuset. Skolen ønsker hermed at åbne dørene yderligere for vores samarbejde, så de fra menigheden der har lyst og tid, kan få en større forståelse for skolens virke. Tilmelding til arrangementet er dog pga. traktement nødvendigt og kan ske ved henvendelse til skolens administration på eller mail@sctnet.dk. Der sker mange nye ting på Sct. Knuds Skole for tiden. Jeg vil opfordre alle med interesse for denne udvikling til at besøge skolen til vores mange arrangementer året igennem. I er selvfølgelig også altid velkommen i dagligdagen, hvor I naturligt vil møde vores mange dejlige elever og børnehavebørn samt vores dygtige personale. Med megen sol og glæde. Joachim Grundtvig - Skoleleder Askeonsdag - Aske i kirkens historie Skikkens oprindelse med at bruge aske i religiøse ritualer er gået tabt i historiens tåger. Men vi finder henvisninger til denne praksis i vores religiøse tradition. Skikken er beskrevet i Det Gamle Testamente. "Mit folks datter, klæd dig i sæk, vælt dig i støvet og drøs aske på hovedet" (Jeremias bog 6,26). På trods af alle disse henvisninger i Skriften, er der i det første 3

4 4 årtusinde af kristendommen kun få rapporter om brugen af aske i Kirken. Thomas Talley, ekspert i liturgisk historie, siger, at den første klare datering om liturgi askeonsdag, der taler om overbrusning af aske, er fra en liturgisk bog anno 960. Tidligere har asken været brugt som et tegn på optagelse i bodens orden. I slutningen af sjette århundrede krævede den spanske mozarabiske ritus mærker i panden med aske, når man modtog en alvorlig syg person i bodsorden. I begyndelsen af det elvte århundrede skrev Abbed Aelfric, at det var almindeligt for alle troende at deltage i en ceremoni askeonsdag før fasten, der omfattede brug af aske. Mod slutningen af dette århundrede indførte Pave Urban II. en generel anvendelse af aske denne dag. Først senere blev dagen kaldt Askeonsdag. I første omgang fik præster og mænd aske drysset på hovedet, mens kvinder gjorde korsets tegn med aske på panden. Men til sidst blev ritualet for kvinder også overført til mænd. I det tolvte århundrede ændredes reglen om anvendelse af aske, ved at man afbrændte palmegrene fra sidste års palmesøndag. Det andet Vatikankoncil ( ) opfordrede til en fornyelse af fasten, ved at man genoptog dåbens karakter. Som katolikker i stigende grad interagerede med katekhoumenos (en voksen, der modtager undervisning til dåb) i den sidste fase af deres forberedelse til dåben, begyndte de at forstå fasten som en tid med dåbsforberedelse og dåbsfornyelse. Når vi modtager aske på panden mindes vi, hvem vi er. Vi husker, at vi er skabninger på jorden ("Husk, at af jord er du kommet"). Vi husker, at vi er dødelige væsener ("og til jord skal du blive"). Vi husker, at vi blev døbt. Vi husker, at vi er pilgrimme i en vedvarende omvendelse ( Omvend dig fra synd og tro på evangeliet ). Husker, at vi er medlemmer af Kristi legeme (og snavs på vores pander vil proklamere vor identitet over for andre). Vi bevæger os i fastetiden fra asken til døbefonten. Vi gør vores ansigter snavsede med aske og vi bliver rene i døbefonten. Vi er på vej til at dø fra synd og egoisme i begyndelsen af fasten, så vi kan opnå et rent liv i opstandelsens påske. Fornyelse af bevidstheden om, hvem vi virkelig er for Gud, er hjertet i hele fastens erfaring. Det er så let at glemme, og dermed at falde tilbage i syndige vaner, i de måder vi tænker og lever på, og som strider med Guds vilje.

5 Korsvejsandagt hver fredag kl Kære menighed i hele fastetiden fejrer vi korsvejsandagt hver fredag kl , efterfølgende er der messe. Korsvejen eksisterer kun i Den katolske Kirke. Under korsvejs- andagten mediterer vi over Jesus Kristi liv og Hans lidelser. Har vi tænkt på, at vores liv på mange måder ligner Hans liv? Jeg ønsker alle en rigtig god fastetid. Om at faste I den kristne historie såvel som den jødiske har fasten altid haft en naturlig plads. Som fri, og dermed ansvarlig for sit liv, vælger hvert menneske, hvad han/hun skal sige ja og nej til. Vore valg former os. Vi kan vælge at sløse vores liv væk. Vi har også mulighed for at bevare vores værdighed. Den kristne brug af fasten hviler på erkendelsen af menneskets svimlende kapacitet. Vi er i stand til at gøre det mest forfærdelige. Men vi bærer også Guds billede. Når Gud åbner sin hånd og rækker sine gaver til os, er det os, der vælger, hvordan vi vil forvalte dem. Det er her fasten kommer ind i billedet. At faste er at tage sig selv alvorligt. Det er at tænke stort om livet og forvalte den gave, det er at være menneske. "Små praktiske faste hints" Man kan fx skære ned på nogle bestemte ting. Blandt mange kristne er det almindeligt, at afstå fra kød i fasteperioden, andre undlader at spise kød onsdag og fredag og andre dropper helt vin og øl i fasteperioden. Faste kan også være fx at skære ned på brugen af radio, computer, TV, telefon, sms, facebook eller hvad det nu alt sammen hedder. Den sparede tid kan man så bruge på at læse fx Markus evangeliet. Eller Peter Haldorffs: "Det fædrene ophav", hvor vi møder en række store skikkelser fra kirkehistorien fx ørkenfædrene, Ambrosius, Augustin, Bonefacius, Skt. Patrick for blot at nævne nogle. Man kan naturligvis også bede sin rosenkrans og meditere over det. Fasten er en åndelig rejse, hvis mål er påsken. (Kilde: Peter Haldorff, Vejledning om fasten). Jørgen Braarup 5

6 International økumeniske Taizéandagt den 22. februar kl I mere end hundrede år har den kristne verden fra den 18. til 25. januar fejret Bedeugen for en kristen enhed. Denne praksis begyndte i 1908 på forslag af Paul Wattson. Først når vi forstår, at det er farligt at ønske at alle skal være ens, vil vi undgå meningsløse voldelige konflikter og tab af menneskeliv. Når vi lærer at leve med forskellighed, når vi engang forstår, at der findes en værdig i at være forskellige. Taizéandagten for fred og forsoning i verden finder sted i Skt. Knuds Kirke fredag den 22. februar kl Andagten foregå på både dansk og engelsk og med forbønner på flere andre sprog. Dette er for at understrege det universelle i menneskets længsel efter fred og forsoning. Alle er hjertelig vedkomne til at deltage i fælles i bøn. 6 Bodsandagt den 27. marts kl Besøg hos dem som ikke har mulighed for at komme i kirke "Gud Fader, jeg har syndet over for dig, jeg er ikke længere værdig til at kaldes dit barn, men vær mine synder nådig". Vi skal være bevidste om, at vi er syndige mennesker, og derfor har brug for forsoning gennem Skriftermålets sakramente. I den Katolske kirkes bud står skrevet, at alle katolikker skal aflægge skriftemål, minimum en gang om året. Hvis man kun har mulighed for at aflægge et skriftemål om året, skal dette gøres, når der fejres Bodsandagt. Bodsandagt fejres to gange årligt, ved Påsketid og Juletid. Jeg inviterer derfor alle medlemmer af min menighed til at deltage i Bodsandagt d. 27 marts kl , i Sct. Knuds Kirke, Fredericia. Jeg tilbyde at besøg alle syge og ældre, som ikke har mulighed for at komme til Bodsandagt i kirken, samt at tilbyde dem, der ønsker det, kommunion. Hvis du ønsker besøg eller har kendskab til nogen, som ønsker besøg, er du velkommen til at kontakte kirkekontoret for nærmere aftale.

7 Triduum paskalis Skæretorsdag-Langfredag Påskenat den 30. marts kl Hvad betyder Triduum? Triduum betyder de 3 vigtigste dage før påske. Skærtorsdag, hvor Jesus instiftede to sakramenter, den Helige Eukaresti - nadver - og præstevielse. Under Eukarestien vaskede Jesus disiplenes fødder - for at blive ydmyget. Jesus forvandlede brødet - tag det og spis alle der af - for at vise disiplene, at vi er ens, og at vi bliver i Hans kærlighed. Gennem præstens sakramente bliver præsten forpligtiget til at forsætte sin gerning, Eukarestien, til verdens ende - gør det til min ihukommelse. Langfredag er - aliturgisk - dvs. at der ikke foregår nogen messe denne dag. Vi fejrer kun gudstjeneste, vi læser lidelseshistorien op, vi beder de lange forbønner, som blev brugt i tridentinsk tid, og så er der tilbedelse af korset. Vi ærer korset, fordi gennem korset får vi evigt liv hos Ham. Påskenat - hvor vi fejrer Jesus opstandelse fra de døde. Påskefesten står faktisk i centrum i vores tro, uden påske eksisterer troen ikke. Påskenat fejrer vi lørdag den 30. marts kl Hvorfor røde æg I påsken? Ægget er æret siden oldtiden som et symbol på liv og frugtbarhed. Ægget fascinerer med rette alle religioner og folkeslag. Skallen er unik, fordi under den tynde skal er der et skrøbeligt liv og et skjult mysterium. Men det skjulte liv er ikke kun, når vi slår skallen i stykker. Skallen og ægget er uundgåeligt bundet til tanken om selvopofrelse. Fra død skal til livets føde, som fører til opstandelsen. Alle disse symboler er kendt fra hedensk tid, men har fået nye konnotationer (betydninger) som Frelserens fødsel, død og opstandelse. Desuden blev ægget i kristendommen forbundet med Treenighed (som symbol på enheden mellem tre forskellige områder - skal, æggehvide og æggeblomme). Kristne legender ser det røde æg som symbol på Jesu lidelser, korsfæstelse og opstandelse. Opstandelsen er symbol på naturens forår, hvor naturens livscyklus atter begynder. Selve æggets levetid bliver et symbol på regenerering (gendannelse), det rensende og evige. 7

8 På hebraisk symboliserer påskeægget skabelsen af universet. For kristne betyder ægget genskabelse af verden. Skabelsen af det øverste (største) offer - Frelseren. Faktisk er et rødt æg mad og det mest hellige i den ortodokse kristendom. Kurven med æg minder os om Frelseren, som led for vore synder på korset, og korset blev rødt af blod, som dryppede fra hans sår. Bemaling af de røde æggeskaller er et ritual, arvet fra de tidlige kristne. Man kysser hinanden på kinden og sige: "Kristus er opstanden!" efterfulgt af Ja, han er opstanden! Velsignelse af påskemaden finde sted i vores menighed lørdag den 30. marts kl Firmelse i vores menighed den 26. april kl Ved firmelsens sakramente bekræfter vi vores tro. Firmelse, der omfatter de efter dåben følgende riter med salvelse, håndspålæggelse og ordene - vær beseglet med Helligånden, Guds gave - er en stadfæstelse af dåben. For dem, der blev døbt som spæde, giver firmelse lejlighed til frivilligt og bevidst at bekræfte det, der blev gjort for dem i dåben. Som en fortsættelse og/eller stadfæstelse af den kristne dåbsforpligtelse. Firmelsen er udtryk for kirkens vigtigste missionerende karakter og dens natur som Helligåndens tempel. Den er et fællesskab, der er kaldet til at åbenbare visdom og forstands ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og fromheds ånd og den er fyldt med gudsfrygts ånd. Hjertelig tillykke til dem, som bliver firmet i vores menighed. 8 Maj måned - Marias måned Rosenkrans hver søndag før messen kl Hvor mange af os beder rosenkrans hver dag? I rosenkransbønnen er det Jomfru Maria, som er i vores hænder, så vi kan tjene hende. I kirkens historie kan vi se, at rosenkrans- bønnen betød meget for vore helgener. Når vi beder rosenkrans enten selv eller sammen med familien

9 betyder det, at man mediterer over Jesus liv. Men der er også forskellige andre bønner, hvor man fx kan bede om tilgivelse, helbredelse. Man kan bede om Guds hjælp og takke Ham for alt, hvad Han har gjort for os. Når man beder rosenkrans, skal man have forskellige intentioner om, for hvem man beder rosenkransen? Rosenkransen er meget vigtig. Vi er nødt til at lære at bede i familien og for familien! Den familie, der beder rosenkransen sammen, bliver forenet! 1.kommunion i vores menighed den 09. maj kl I vores menighed vil 6 børn for første gang i deres sjæl og hjerte modtage Jesu Kristi legeme og blod. Det er ikke bare kun at modtage Ham i vores sjæl, men vi må også være glade for Ham, fordi vores sjæl blev Hans bolig. Han styrker os og giver os kærlighed til hinanden. Vi bærer Ham altid i vores liv. Derfor skal vi opføre os ordentligt, fordi vi har en gæst i vores sjæl, og Han ser, hvad vi laver. Når vi modtager Jesu legeme, så har vi også den missionsopgave, at gøre Ham kendt i verden. Hjertelig tillykke til dem som modtager 1. kommunion. Det vil være dejligt, hvis du er med til at gøre vores fest smuk. Åbykorset, vandrer fra menighed til menighed den maj i Assens og den maj i Fredericia Åbykorset er Danmarks ældste krucifiks, kendt som Det gyldne Kors fra ca Dette kors vil i Troens År vandre fra menighed til menighed som et visuelt symbol for bispedømmets markering af Troens År. Rent konkret vil hvert sogn have korset til rådighed i en 6-dages periode. Som katolikker er vi kaldet til personligt og i fællesskab at værne om troen, bekende troen, fejre troen og vidne om troen. Under troens år vil vi som kirke forsætte med at reflektere over troen og vort liv i troen. Det andet Vatikankoncils dokumenter og erfaringer vil udfordre os til at leve troen som kirke i verden i dag. Den katolske kirkes katekismus 9

10 lader os trænge dybere ind i forståelse af troen, så vi kan fejre den i liturgi og dele den med andre. Øm - Valfartsmesse den 02. juni kl Kære Menighed! Vi glæder os til valfarten til Øm, hvor alle menigheder mødes sammen med vores Biskop, og hvor vi fejrer vores pilgrimsliturgi. Det vil være dejligt, hvis vores menighed også var til stede. 10 Et sogn, et navn! Vi fejrer vores patron den Hellige Knud den 16. juni kl De tre nordiske riger har fra gammel tid hver sin kongehelgen, Norge Skt. Olav, Sverige Skt. Erik og Danmark Skt. Knud. Da kristendommen kom til Norden fandtes der ikke nogen fælles autoritet, der kunne beskytte Kirken, kvinder, fattige, udlændinge eller andre grupper uden fortrinsstilling i samfundet. Da fandt Kirkens folk støtte i det gamle nordiske krigerkongedømme i kampen mod overtro, flerguderi og krænkelser af menneskerettighederne. Herudfra var der håb om at virkeliggøre Kristi budskab om fred, forsoning, retfærdighed, tro, kærlighed og helliggørelse. I hvert af de nordiske lande var der én konge, der mere end de andre banede vejen for kristendommen. I Danmark var det Svend Estridsens søn Knud, der regerede Knud erkendte, at de store adelslægters magt, stridslyst og hævngerrighed var de største hindringer for, at en ny samfundsånd kunne vinde indpas i Danmark. Derfor styrkede han sin kongemagt ved at trække hele krigsvæsenet ind under kongens ledelse, ved at pålægge fælles skatter til Rigets og Kirkens brug, og ved at erstatte blodhævnen med fredløshed som straf for drab og andre grove forbrydelser. Den dømte kunne ved store bøder købe sin fred, dvs. sin agtelse i samfundet tilbage af kongen. En sådan indsats måtte naturligt nok vække modstand hos dem, hvis frihed til at gøre, som de ville, dermed blev beskåret. Der fulgte en opstand, begyndende i Jylland. Kongen flygtede over Slesvig til Fyn, men blev forfulgt også der. Fra Kongsgården i Odense søgte han tilflugt i Skt. Albani Kirke, der dengang lå lidt syd for det sted, hvor Skt. Knud-statuen ved rådhuset står i dag. Knud blev dræbt i kirken sammen med alle sine mænd den 10. juli Derfor var det

11 også naturligt for menigheden i Fredericia at lade den første katolske kirke efter Reformationen bære navnet Knud i erkendelse af, at al menneskelig indsats, også for Guds rige, er svag og skrøbelig, således som Knud selv udtrykte det ved sit skriftemål i kirken kort før sin dødsstund: "Thi når jeg er magtesløs, da er jeg stærk" (2.kor. 12,10). (Bearbejdet tekst fra Ælnoth Jørgen Baarup Mit syn som (ny) Katolik Først vil jeg sige tak til alle som deltog, under min optagelse, i den Katolske Kirkes fulde fællesskab. Tak til P. Ambroziu for undervisning, råd og vejledning og ikke mindst for den flotte messe på min optagelsesdag. Tak til Kirsten som sagde ja til at blive min Fadder/Gudmor. Tak for de fine gaver jeg modtog, de står mit hjerte meget nært. Jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at skrive lidt om mit syn på den katolske tro, nu hvor jeg er katolik. Hmmm, tænkte jeg, det var da en lille udfordring, for det betød jo, at jeg skulle til, at tænke mig lidt om. Ikke fordi det normalt er et problem, men lige i øjeblikket er det mit Bachelor projekt der fylder hovedet op. Dog vil jeg her forsøge at give mit ydmyge syn og tanker omkring, hvad den katolske tro er. Vi er alle unikke individuelle mennesker, skabt i Guds billede. Skabt unikt og individuelt betyder også, at alle mennesker er forskellige. Vi er ikke kun forskellige af udseende men også vores meninger, holdninger og tanker omkring fænomener i livet og måske om selve livet, vil være forskellige. Hvor stor forskellen er, vil igen være meget varieret, afhængig af mange forskellige faktorer. Min påstand er, at fordi vi er individuelle individer, med hver vores psyke/ opfattelse, der konstant præges af den dynamiske kultur/verden, vi lever i, vil der derfor også altid være, små nuancer der præger vores individuelle syn på den katolske tro og på den måde, vi lever med vores tro på. At være katolik og tro på Gud Fader, Gud Søn og Gud Hellig Ånd, er en del af os, en del af vores liv. Vi kan derfor ikke adskille det fra vores krop, psyke eller ånd, fordi vi er skabt som et helt menneske, og derfor lægger vi også hver især noget af os selv i troen. Det som er vigtigt for mig, er måske 11

12 ikke lige så vigtigt for en anden. Vi skal dog huske, at det individuelle ikke overskygger det fællesskab, vi har igennem den katolske tro. For mig er essensen i livet, kærlighed, det lærte min mor mig i en meget tidlig alder. Selvom hun ikke var udpræget troende, kan jeg i dag se, at hendes menneskesyn var kraftigt præget af kristendommens bud om kærlighed og medmenneskelighed. Jeg husker stadig hendes ord: "Vær god mod andre og vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig". "Tak er kun et fattigt ord, hvorimod ordet undskyld, viser, at du er et ydmygt menneske med respekt for dine medmenneskers følelser." Jeg er kun menneske, et lille menneske i Guds store fællesskab og nu, mere præcist, i det katolske fællesskab. Jeg er ikke perfekt, og jeg bliver det aldrig, for hvad gør et menneske perfekt? Jeg ved det ikke, måske gør andre. Efter min mening høre perfektionisme hjemme i Utopia, for vi er individuelle mennesker, der vil have hvert vores syn på, hvad definitionen af perfekt er. Jeg mener dog, at jeg, på trods af min uperfekthed, igennem, bl.a. ydmyghed, respekt og kærlighed overfor Gud, hans ti bud og mine medmennesker, vil kunne leve nogenlunde op til de katolske etiske/moralske værdier, et katolsk fællesskab bygger på. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste for at komme tætter på Gud, min menighed og alle mine medmennesker. Hvad ligger der i ordet kærlighed? Jeg tror, at de afsluttende citater siger en hel del om det, samt hvad jeg mener, er fundamentet i det katolske fællesskab. "For dette er det budskab, I har hørt fra begyndelsen: Vi skal elske hinanden." 1 Joh 3,11 "Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed." 1 Joh 4,8 "Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Gudsbørn." Matt 5,9 "Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten." 1 Joh 4, "At elske, det er at ville en andens vel." Uddrag af tekst fra Bibelen Beth Veronica Jørgensen

13 Sognepræsten holder sommerferie Sognepræsten holder ferie fra den 1. juli indtil den 28. juli, hvor han vil fejre sit 10 års præstejubilæum med sine medstuderende. Se ændrede messetider i programmet på bagsiden Præsten ønsker alle en rigtig god sommerferie. Betaler du nok til kirkeskat? Der er 62 medlemmer af menigheden, der betaler kirkeskat via 1 års kontrakt. Der er 15 medlemmer af menigheden, der betaler kirkeskat via 10 års kontrakt. Tak skal I have, I bærer en meget stor del af menighedens økonomiske byrde. Der er også 209 af menighedens medlemmer, der ikke betaler kirkeskat. Der er også 12 medlemmer, som tidligere har betalt kirkeskat. Er du en af dem? Det er vel ikke rimeligt, at de 77 medlemmer, som har tilmeldt sig kirkebidragsordningen skal bære byrden for alle jer, der ikke bidrager økonomisk til vores menighed og kirke. Kirken er vores, og vi skal holde den, men hvordan? Ring i dag til kirkekontoret og få tilsendt de nødvendige papirer, udfyld dem og aflever dem igen til sognepræst Pr. Ambroziu eller på kirkekontoret og vær på den måde med til at bære menighedens økonomiske ansvar, som også er dit. På forhånd mange tak! Kære menighed Har I tænkt over, hvilken enestående institution vores kirke egentlig er? Kirkens sakramenter, en veluddannet præst og pragtfulde kirkebygninger. Vi kan blive gift, få vores børn døbt, få dem til førstekommunion, få dem firmet, og vi kan blive begravet på en værdig måde, når den tid kommer. I vores menighed har vi et godt fællesskab, med mange aktiviteter og mange nye tiltag. I det hele taget er der grund til at være glad for og værne om vores menighed. Den hører måske nok til blandt de mindste i bispedømmet, men vi har mange aktiviteter, som vi kun kan være glade for. Og dog bliver vi nødt til endnu en gang at rette henvendelse til jer om vores økonomi. For at sige det, som det er, så er vi for få, der betaler kirkeskat! Menigheden skal ikke kun overleve, men også leve og dermed have mulighed for at fortsætte med de aktiviteter, vi har. For at fastholde de pastorale 13

14 og øvrige aktiviteter skal vores økonomi forbedres, og det kan vi kun gøre, hvis flere tilmelder sig kirkeskatteordningen. Selvom vi forsøger at spare, bliver vi pålagt nye udgifter. For eksempel bliver vi nødt til at anskaffe et nyt lydanlæg, da Telestyrelsen inddrog de frekvenser, som vores trådløse mikrofon benytter. Vores lydanlæg er så gammelt, at vi ikke kan indstille det til de nye frekvenser Det medfører en ekstra udgift på kr. En udgift, som vi selvfølgelig accepterer, da det gerne skulle være en god oplevelse for alle at komme til messe. Ikke kun vores menigheds økonomi er dårlig, men også bispedømmets. Som konsekvens af det er det besluttet, at de enkelte menigheders bidrag til bispedømmet skal hæves. I dag tilfalder 30 % af kirkeskatten bispedømmet. Fra 2015 bliver det 40 %. Det er klart, at det vil få konsekvenser for os. Vi ved godt, at der sikkert er nogle, der vil sige, at godt nok betaler jeg ikke kirkeskat, men jeg giver hver søndag til kollekten. Det er selvfølgelig rigtigt, at der hver søndag kommer penge ind gennem kollekten, men det er desværre ikke nok. Bidraget gennem kirkeskat er ca. 3 gange så stort som gennem kollekten. Så tøv ikke - tilmeld dig kirkeskatteordningen. Til jer, som i dag ikke betaler kirkeskat, kan vi kun sige: lad jer registrere og tilmeld jer kirkeskatteordningen og vær med til støtte vores menighed. Vi og bispedømmet anbefaler at give 1% af ens skattepligtige indtægt i kirkeskat. Som skattesystemet er indrettet, bliver det beløb, man betaler i kirkeskat, fratrukket ens indkomst, således at det beløb, man betaler, reelt bliver mindre. Så tøv ikke - vi har brug for alle. Har I brug for hjælp med at tilmelde jer kirkeskatteordningen, så er I altid velkomne til at kontakte sognepræsten eller en af vores kontaktpersoner vedr. kirkeskatteordningen. Menighedsrådet Kontaktpersoner vedr. kirkeskat: Jane Høgfeldt Antonipillai, tlf Lasse Larsen, tlf

15 Tilmelding til kirkeskat 1-års kontrakt. Beløbet indreguleres p.t. med 2 % om året. Fra 1. jan er bundgrænsen på 500 Kr. for gaver giver efter ligningsloven 8A bortfaldet. Det betyder, at der gives fradrag for alle gaver fra 1 Kr. og op til Kr. Jeg ønsker pr. år at betale Kr. Betalingen ønskes foretaget (sæt kryds). _ En gang årligt. _Hvert halvår. _Hvert kvartal. Beløbet indberettes automatisk til SKAT og fratrækkes selvangivelsen. Dette forudsætter at Bispekontoret er i besiddelse af dit CPR nr., og har lov til at bruge dette. Fornavn Efternavn CPR nr. Adresse Postnr. By Telefon Blanketten kan afleveres udfyldt til sognepræsten eller sendes til: Den Katolske Kirke Ansgarstiftelsen Gl. Kongevej 15A 1610 København V. For nærmere information se, 15

16 Messeprogram for Fredericia og Assens Sankt Knuds Kirke - Sjællandsgade 50A, Fredericia I fasten Korsvejsandagt hver fredag kl feb. International økumeniske Taizéandagt kl marts Bodsandagt kl marts Skærtorsdag - Messe kl marts Langfredag - Korsvejsandagt kl Gudstjeneste kl marts Påskemadsvelsignelse kl Påskenat kl marts Påskedag - Højmesse kl april Firmelse i vores menighed kl maj 1. Kommunion i vores menighed kl juni Øm - Valfartsmesse kl juni Vi fejrer vores patron den Hellige Knud kl (grill fest) 23. juni 10 års præstejubilæum for Pr. Ambroziu Anghelus kl og 28. juli Ordets gudstjeneste kl ved Leif Starostka 14. og 21. juli Messe kl Vor Frelsers Kirke - Nørregade 3, Assens 28.marts Skærtorsdag - Messe kl marts Langfredag - Gudstjeneste kl april 2. Påskedag - Messe kl maj Rosenkrans hver lørdag kl før messen 2. juni Øm - Valfartsmesse kl og 27. juli Ordets gudstjeneste kl ved Leif Starostka 13. og 20. juli Messe kl ved Pr. Jan Ophof - Vejle Sankt Knuds Menighed. Fredericia Kirke: Sankt Knuds Kirke Sjællandsgade Fredericia Sognepræst: Ambroziu Anghelus Sjællandsgade 50 A, 7000 Fredericia Tel: / kl (tirsd.-sønd, ikke mand.) sct.knudskirke.fredericia@gmail.com Menighedsråd: Formand Inge Bertelsen, tlf Kontakt vedr. kirkskatteordning Jane H. Antonipillai, tlf Lasse Larsen, tlf Danske Bank Sogneblad: Ansvarshavende: Ambroziu Anghelus Gudstjeneste - Messetider Søndagsmesse Fredericia kl (kirkekaffe: 1. og 3. søndag) (Ændrede tider i juli, se messeprogram) Lørdagsmesse Assens kl (kirkekaffe: efter messen) Hverdagsmesse Tirsdag og onsdag kl Torsdag og fredag kl (torsdag med 1.kommunions- og firmelseshold) Rosenkrans Maj og oktober måned hver søndag kl Tilbedelse Fredag kl før messen Skriftemål I god tid inden messerne eller efter aftale