romersk fest Dirigent / Giordano Bellincampi Torsdag 26. april 2012 kl. 19:30 VU-Hallen, Vordingborg

Transkript

1 romersk fest Dirigent / Giordano Bellincampi Torsdag 26. april 2012 kl. 19:30 VU-Hallen, Vordingborg Fredag 27. april 2012 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal

2 Aftenens dirigent / Giordano Bellincampi giordano bellincampi Giordano Bellincampi er en dansk-italiensk dirigent. Han er født i 1965 i Rom og flyttede i 1976 til Dan mark med sin familie. Han er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i basbasun og i direktion hos professor Jorma Panula. Siden 2005 har han været operachef for Den Jyske Opera. Sideløbende har han udbyg get sin omfattende internationale dirigentkarriere. Giordano Bellincampi er udnævnt til ny chefdirigent for Duisburger Philhamonikerne og for orkestret I Pomeriggi Musicali i Milano med tiltrædelse i september Siden dirigentdebuten i 1994 med Odense Symfoniorkes ter har Bellincampi været blandt landets mest travle og efterspurgte dirigenter i både Europa, USA og Asien. Han har dirigeret orkestre så forskellige som RTE National Symphony Orchestra i Dublin, Kungliga Filharmonikerna i Stockholm, Bergen Filharmoniske Orkester, Malmö Symfoniorkester, Stavanger Symfoniorkester, Trondheim Symfoniorkester, KBS Symphony Seoul og St. Petersburg Symphony Orchestra. Fra 1997 til 2000 var han chef for Athelas Sinfonietta og fra 2000 til 2005 chefdirigent for Sjællands Symfoniorkester. I 1997 debuterede han som operadirigent på Den Jyske Opera med Greven af Luxembourg og har her efterfølgende dirigeret bl.a. Carmen, Tosca, Madama Butterfly, Rosenkavaleren, Jægerbruden, Rigoletto, Den flyvende Hollænder, Pigen fra Vesten og La Traviata. I 2000 debuterede han på Det Kgl. Teater med La Bohème, hvor han siden har dirigeret en lang række Puccini-produktioner samt flere andre hovedværker, heriblandt Aida i forbindelse med indvielsen af Operaen i I 2005 debuterede han også ved Deutsche Oper am Rhein og i 2006 på Cincinnati Opera. Giordano Bellincampi blev i 2010 udnævnt til Ridder af Dannebrog, og i 2006 tildeltes han den italienske ridderorden for sin indsats for italiensk musik. Han har modtaget Poul og Sylvia Schierbecks Legat og Lud vig Schytte og Hustrus Mindelegat i 2000 samt i 1998 Franco Prisen, Gladsaxe Musikpris og Musikanmelderringens Kunstnerpris. 4

3 PROGRAM Dirigent / Giordano Bellincampi ottorino respighi ( ) roms fester (Feste romane) (1927) Circenses Giubileo L Ottobrata La Befana 24 Ottorino respighi roms fontæner (fontane di roma) ( ) La Fontana di Valle Giulia all alba (Fontænen ved Valle Giulia ved daggry) La Fontana del Tritone al mattino (Triton-fontænen om morgenen) La Fontana di Trevi al meriggio (Trevifontænen ved middagstid) La Fontana di Villa Medici al tramonto (Fontænen ved Villa Medici ved solnedgang) 16 Ottorino respighi roms pinjer (pini di roma) ( ) I pini di Villa Borghese (Pinjerne ved Villa Borghese) I pini presso una catacomba (Pinjerne ved en katakombe) I pini del Gianicolo (Pinjerne på Janiculum) I pini della Via Appia (Pinjerne ved Via Appia). 22 5

4 Programnoter / Mikael Garnæs ottorino respighi Ottorino Respighi var en af de første italienske komponister i nyere tid, der især blev kendt for sin orkestermusik. Han skrev ganske vist adskillige operaer, der blev opført med en vis succes i samtiden, men i dag huskes han så godt som udelukkende for værker som Trittico Botticelliano for lille orkester, La Boutique Fantasque efter Rossini og frem for alt den romerske trilogi Fontane di Roma, Pini di Roma og Feste Romane. Han var en virtuos i kunsten at skrive for symfoniorkester, og i hans musik kan man høre ekkoer af både franske impressionister som Debussy og Ravel, tysk programmusik som hos Richard Strauss og ikke mindst den farvestrålende og billedglade stil hos russeren Rimskij-Korsakov, som Respighi studerede hos i flere omgange i begyndelsen af 1900-tallet. Hans italienske baggrund viser sig foruden i emnevalget, som er udpræget nationalt i optagetheden af den gregorianske sang, som spiller en stor rolle i f.eks. violinkoncerten Concerto Gregoriano, og som også kommer frem i adskillige passager i den romerske trilogi. afsnittet Pinjerne på Via Appia. Og Mussolinitidens forkærlighed for det bombastiske fik endnu en tak opad i Roms Fester, der fuldendte trilogien i Sammen med sine jævnaldrende kolleger Ildebrando Pizzetti, Alfredo Casella og Gian Francesco Malipiero dannede Respighi den såkaldte firser-generation i italiensk musik. Fælles for dem var interessen for at genoplive den italienske tradition for instrumentalmusik, der havde ligget i dvale i flere generationer med opera som den altopslugende interesse. Respighis musik er måske ikke så dybtfølt og original som flere af kollegernes, og kvaliteten er svingende selv i hans mest kendte værker, men at han var en sand mester i kunsten at skrive for orkester, er evident. Ikke mindst de to første dele af den romerske trilogi, Roms Fontæner og Roms Pinjer, hører til orkestrenes standardrepertoire. Så sent som ved De Tre Tenorers koncert i Rom kunne man opleve La Befana fra Roms Fester som instrumentalt mellemspil. Respighi var ikke romer af fødsel. Han var født i Bologna, hvor han studerede violin og bratsch ved konservatoriet. Efter yderligere studieår i bl.a. Berlin, hvor han uden det store udbytte gik til forelæsninger hos Max Bruch, og i St. Petersborg, hvor Nikolaj Rimskij-Korsakov til gengæld fik stor indflydelse på ham, overtog han i 1913 professoratet i komposition ved Santa Cecilia-akademiet i Rom. Rom blev hans hjemby for resten af livet, og omflytningen blev markeret musikalsk med kompositionen af Roms Fontæner i årene Det blev en verdenssucces, ikke mindst fordi tidens dirigentidol Toscanini tog stykket på sit repertoire. I kom Roms Pinjer, som fortsatte den stemningsfulde romerske billedbog, nu tilsat en dosis tidstypisk militærromantik i 6

5 respighi roms fontæner Om sit forhold til programmusik skriver Respighi i partituret til Roms Fontæner: I denne symfoniske digtning har komponisten villet udtrykke de følelser og synsindtryk, som han har modtaget ved synet af fire romerske fontæner på de tider af dagen, hvor hver enkeltes egenart harmonerer mest med omgivelserne eller hvor deres skønhed gør størst indtryk på beskueren. Og i forbindelse med efterfølgeren Roms pinjer understregede Respighi, at hans ærinde ikke først og fremmest var at skildre naturindtryk, men at fremkalde minder og visioner. De århundredegamle træer, som på en så karakteristisk måde dominerer det romerske landskab, skal vidne om de vigtigste tildragelser i Roms liv. Roms Fontæner åbner med skildringen af et idyllisk landskab ved Valle Giulia: Fårehjorde drager forbi og forsvinder i det romerske morgengrys friske, fugtige dis. Så skifter stemningen pludselig: Med hornsignaler og triller i det øvrige orkester indledes anden del, der forestiller Berninis berømte Tritonfontæne. Guden blæser i sit horn, højt hævet på en muslingeskal båret af fire delfiner på et af de travleste gadekryds i Rom. Vi hører vandkaskaderne, men også larmen af trafik og fodgængere på Piazza en. Højdepunktet kommer i tredje afsnit, der skildrer den store Trevi-fontæne: Neptuns triumf. Han farer hen over den blinkende vandflade på en vogn trukket af havheste og fulgt af et optog af sirener og tritoner. Efter et stort klimaks fjerner optoget sig langsomt, mens dæmpede trompeter klinger fra det fjerne. Fjerde del (Fontænen ved Villa Medici ved solnedgang) begynder med et sørgmodigt tema på baggrund af en dæmpet brusen i orkestret. Det er solnedgang. Luften er fuld af klokkeklang, fuglenes kvidren og bladenes susen. Til sidst dør det hen i nattens stilhed. 7

6 respighi roms pinjer Da Roms Pinjer blev til i 1924 var Respighi begyndt at føle sig som romer og var i færd med at flytte ind i en lejlighed i et af byens fineste paladser. Han begyndte sin rundvisning blandt byens pinjer få hundrede meter fra sin hoveddør med børn, der legede mellem pinjerne ved Villa Borghese. Man hører, hvordan de spiller legetøjstrompet og skriger sig hæse. Så skifter stemningen til noget meget mørkt pinjerne ved en katakombe. Det giver Respighi lejlighed til at give stykket et anstrøg af gregoriansk sang for at illudere den tidlige kristne verden. En trompet bag scenen spiller en vemodig melodi, derefter høres salmemelodien fra katakomben, og til sidst forenes de to temaer i et lidenskabeligt klimaks. Det dør hen, og efter en stille coda bliver vi ført hen til Janiculum-højen med dens storslåede udsigt over hele Rom. Her er vi i fuldmånens skær, hvor vinden suser i pinjetræerne, og en nattergal synger. Via Appia var den store militære hovedvej i det gamle Rom. I sin beskrivelse af den antikke hærscene begynder Respighi afdæmpet med lyden af gråd og ulykke samt med engelskhornets gennemtrængende klagesang, som var det de tilfangetagne fjenders klagesang. Så høres gennemtrængende fanfarer: En sejrende konsul vender hjem med sin hær. Seks flygelhorn skal illudere de romerske trompeter, buccine, og med stort mesterskab bygges der op til et overvældende klimaks, hvor også orglet medvirker. En vision af det antikke Roms storhed. 68

7 respighi roms fester Ikke længe efter flyttede Respighi endnu engang. Denne gang til et hus, der meget passende hed I Pini. På det tidspunkt havde han allerede oplevet den triumferende uropførelse af Roms Fester i New York i Her skildrer han fire forskellige fester i det romerske år. Circenses vender endnu engang tilbage til det antikke Rom. I Colosseum venter masserne forventningsfuldt på, at de kristne skal blive kastet for løverne. Man hører, hvordan cellerne åbnes, og fangerne drives ud i arenaen (på ny en gregoriansk melodi), de vilde dyr brøler, og mængden skriger blodtørstigt. Giubileo beskriver en pilgrimsprocession i et helligt år. På vej mod den evige stad bestiger pilgrimmene Monte Mario, syngende salmer. Da de når toppen, ligger Rom for deres fødder i solopgangen, og kirkeklokkerne begynder at kime. Klokkerne lyder igen i begyndelsen af L Ottobrata vinfesten i oktober, der udspiller sig på bakkerne omkring byen. Der spilles på guitar, synges serenader og danses i aftenstemningen. Til sidst kommer La Befana igen en folkelig fest, men denne gang inde i byen. Det er fastelavnstid i et arbejderkvarter, og Respighi giver en særdeles realistisk skildring af dans i gaden og lirekassemusik (måske inspireret af Stravinskijs Petrusjka?). Der spilles op til saltarello, og folkemængden råber, igen ifølge komponisten, det traditionelle udråb: Lassatece passà, seme Romani! Giv plads! Vi er romere! På dette tidspunkt var Respighi selv blevet romer, og selv om han blev begravet i sin fødeby Bologna, var det i et gravsted opført af sten fra Via Appia og med laurbær fra Palatinerhøjen, en hilsen fra byen Rom. Respighis sidste værk, operaen Lucrezia, blev fuldført af hans enke Elsa, der selv var komponist. Hun holdt pietetsfuldt hans minde i hævd, indtil hun i 1996 døde i en alder af 101 år. 9

8 tak for i år Sæsonprogram 2012 / 2013 er netop offentliggjort. Den nye sæson byder på en perlerække af store koncerter i Konservatoriets smukke Koncertsal. Glæd Dem til fornemme dirigent- og solistbesøg samt til fire 60 minutes koncerter. Sæsonåbning 2012 / 2013 finder sted fredag den 28. september kl. 19:30 i Konservatoriets Koncertsal. Her vil chefdirigent Lan Shui dirigere med Hrachya Avanesyan som solist i Carl Nielsens Violinkoncert samme værk, som skaffede Avanesyan både råb, pift og en førstepris ved Carl Nielsen Konkurrencen for fire år siden. Også Pernille Louise Sejlunds Bubbles og Beethovens stærke 7. symfoni er på plakaten. Få Deres eksemplar af programmet i foyeren i Konservatoriets Koncertsal eller bestil det på tlf / Chefdirigent Lan Shui Tak for i år og på gensyn. 10