Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015

Transkript

1 Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015

2 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur Ændrede krav og forventninger til tale- /hørekonsulenter paradokser og dilemmaer Hvilke nye visioner, politikker, mål, arbejdsopgaver og metoder kalder på talekonsulenterne? Kobling til praksis.

3 Effekt af undervisning (efter Bjarne Wahlgren: Transfer i VEU 2013) Før undervisningen 35-40% Under undervisningen 20% Efter undervisningen 40-45% Forventninger Motivation Intentionalitet Forpligtelse Tiltro til egne evner Undervisningen Underviseren Træning i anvendelse Kobling til egen praksis Opfølgning Opfølgning og forankring: Efterspørger og anerkender dagligdagen ny viden og ny praksis?

4 Fokus på din egen læring 1. 3 minutter: Sid for dig selv og reflekter over, hvad du ønsker/håber at få ud af oplægget. Noter nogle punkter ned på papir minutter: Vend dig mod din sidemand/kvinde og fortæl hinanden om jeres ønsker. Hvad ser I af forskelle og ligheder. 3. Gem noterne til senere.

5 Inklusionsbegrebets to dominerende betydninger Inklusion som en sluttilstand: Børn undervises i almindelige klasser Inklusion/eksklusion som processer situationsbestemte mønstre: Barnet oplever, at det deltager ligeværdigt, oplever sig anerkendt og lærer og udvikler sig i fællesskabet Filosoffer som fx Norbert Elias - magtaspektet

6 Individet i fællesskabet Hvorfor er inkluderende processer så vigtige og eksklusion så problematisk for den enkelte? Som mennesker har vi brug for både at opleve os som unikke individer og som en del af fællesskabet.

7 Gruppeprocesser Positionering (Harré og Davis). Samskabende processer

8 Inklusion individ og fællesskab Tidligere fokuserede vi entydigt på det barn, der er ved at falde du af fællesskabet nu fokuserer vi i højere grad på det fællesskab barnet er ved at falde ud af. Tænkning i relationer og kontekster Der er inkluderende og ekskluderende processer i alle sociale fællesskaber Aktiviteter, som har en inkluderende virkning på nogle børn kan have en ekskluderende virkning på andre.

9 Tilknytning og relationer Fra Daniel Sterns forskning: udvikling gennem relationer. Rm mor barn Rb

10 Udvikling gennem sociale relationer (Fælles) opmærksomhed regulering Form for tilknytning Mere eller mindre Tryg utryg ængstelig kaotisk Identitet Sammenhæng mellem hyppigheden og karakteren af fælles opmærksomhed i 6 mdr. alderen og barnets ordforråd når det er 15 og 21 måneder (Tomasello og Todd 1983)

11 Forståelse af virkeligheden Når vi vokser op og bliver en del af et sprogfællesskab, lærer vi at bedømme både normative og egne måder at give mening til vores situation. Forskellige grupper med forskelligt sprog lever i forskellige verdener med forskellige mål i livet. Det vi ser, er det, vi er forberedt på at se.

12 Tilbage til inklusion. Inklusion forudsætter et paradigmeskift Fra fokus på det enkelte individ til fokus på individet i konteksten, på de sociale fællesskaber og dermed på selve betingelserne for udvikling. En forståelse af, at vi udvikler os gennem deltagelse i sociale relationer. Metodeudvikling er ikke svaret. Der skal ske en ændring i tænkning, sprog og pædagogisk praksis Der er tale om en kulturændring

13 Forventninger mestring - eksklusion Sociale mønstre og forventninger som aktive og opretholdende faktorer i eksklusions- og inklusionsprocesser. Forældres og professionelles understøttelse af kammeratskabsrelationer Forældres og professionelles forventninger til børnene

14 Refleksion med en makker Hvad enten du har noteret på dit skema eller ej, så drøft dine ideer med din makker. Byt efter 5 minutter. Noter eventuelle pointer i dit skema.

15 Inklusionsstrategiens kommunale indlejring inklusion tidlig indsats Den store kontekst Kommunale visioner og overordnede målsætninger Videnskabeligt paradigme Andre strategier Politisk dagsorden Økonomisk dagsorden Etisk dagsorden

16 Tidlig indsats Barnets ordforråd i treårsalderen korrelerer snævert med IQ og statistisk set med senere skolepræstationer. Hvorfor? Hvordan kan vi forsøge at bryde den sociale arv? - - -

17 Hvordan bryde den negative sociale arv? Vi bliver nødt til at være særligt opmærksomme på de børn, som ikke lever op til de konventionelle forventninger Vi må fokusere på relationerne i fællesskabet, så der bliver mere plads til diversitet.

18 Effekten af tidlig forebyggende indsats rettet mod socialt udsatte børn Hvordan er sammenhæng mellem tidspunktet for vores satsning og udbyttet? U d b y t t e Førskole Skole Efter skolen Gennemsnitsudbytte af anden investering end på børneområdet Fødsel 3. klasse levealder James J. Heckman

19

20 Refleksion med en makker Se hvad du har noteret på dit skema og drøft dine ideer med din makker. Byt efter 5 minutter. Noter evt. nye pointer i dit skema.

21 Modsatrettede krav og forventninger til tale- /hørekonsulenter Fokus på det enkelte barn - fokus på fællesskabet Ekspertviden generalistviden. Effektivitet øget krav om dokumentation. Fokus på traditionelle, individorienterede talekonsulentopgaver fokus på nye, konsultative og indirekte opgaver. Behovstilpassede ydelser opfylde de kommunale krav

22 Sammenhænge: opgaver kompetencer ønsker Overordnede kommunale politikker og strategier Krav og forventninger Børnepolitik Inklusionsstrategi Børnepakke 3-årsscreening Skal Faglige mål og strategier (for tale-/hørekonsulenter) Hvor skal vi hen? Praksis (tilbud og aktiviteter) Konsultation Observation Rådgivning Udredning Intervention Kan Vil

23 Udviklingstendenser i det talepædagogiske arbejde i PPR Fra en snæver fagfaglig tilgang (undersøgelse og undervisning) til en ny faglighed, hvor konteksten og flere aktører inddrages. Fra fokus på tertiær forebyggelse over sekundær forebyggelse til mere fokus på primær forebyggelse. Fra det individuelle perspektiv til barnets udviklingsbetingelser i fællesskabet.

24 Forandringerne kalder på andre metoder og kompetencer Hvordan kan jeres specialviden berige den almenpædagogiske praksis i dagtilbud og skoler? Fokus på barnets udvikling gennem relationer. Leg kognition læring pædagogik Ændringer i arbejdsmetoder: Opgive ekspertrollen i nogle situationer observationer, konsultation, tværfagligt samarbejde fokus på konsultative processer. Det indirekte arbejde.

25 Kompetenceudvikling i dagtilbud Social- og følelsesmæssig udvikling Leg og aktivitet Opmærksomhed deltagelse Relationer Sprog og kommunikation Selvudvikling Kritisk tænkning og erfaringsdannelse. Fra Charlotte Ringsmose

26 Nødvendigheden af en konsultativ tilgang til det talepædagogiske arbejde Vi bliver inviteret Hvem svarer vi? Hvem inviteres med? Alle vigtige interessenter deltager Sæt rammen for mødet Hvad ønsker den enkelte interessent at få ud af konsultationen? Alle taler ud fra deres egen bekymring Udredning og intervention er samme proces Aftaler om evt. efterfølgende interventioner - hvem gør hvad? Opfølgning af mødet

27 Refleksion med en makker Se hvad du har noteret på dit skema og drøft dine ideer med din makker. Byt efter 5 minutter. Noter evt. nye pointer i dit skema.

28 Præmisser for god tilknytning 1. Hvor meget tid tilknytningspersonen bruger på omsorg for barnet 2. Kvaliteten af omsorgen: a. Lydhørhed b. Accept c. Samarbejde d. Psykisk tilgængelighed 3. Hvor meget den voksne investerer emotionelt i barnet 4. Sociale koder 5. Omsorgspersonens gentagne tilstedeværelse over tid i barnets liv Fra Ole Henrik Hansen: Betydningen af voksen-barn-kommunikation

29 Opgave Hvad kalder vores brugere på? Hvordan skal vi forholde os til den fremtid, der ligger lige foran os?

30 Kobling til praksis - øvelse Hvad er dine ideer? Skriv ideerne ned Lav en aftale med dig selv Få feedback på ideen Del ideen med en anden Følg op Lav en aftale med nogle andre Bed nogen om hjælp

31 Kobling til praksis Hvad tager du med dig? Hvordan vil du bruge dine nye ideer? Hvilke resultater vil du opnå? hvilke tegn? Hvilke mål i organisationen vil blive understøttet