DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV
|
|
- Ingeborg Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS UNIVERSITET NOVEMBER 2011 DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV OLE HENRIK HANSEN PHD STIPENDIAT VERSITET UNI 1 1
2 Hvad er sprog? præsocial adfærd Hvad er psykisk udvikling? biologi - kultur - socialitet/sprog Hvordan kny:es disse ;ng sammen i en anvendt pædagogik? Neovygotskyansk evolu;onspsykologi (Darwin, Tomasello, Donald, Nelson, Stern m.fl.) 2 2
3 Emo;oner - sindsstemninger kategoriaffekter Affekter - primære følelser - vitalitetsaffekter (kvaliteten af kategoriaffekterne) (Stern, 1996; 2004; Damasio, 2002) 3 3
4 4 4
5 5 5
6 6
7 7 7
8 Tilknytningsteori "Ved at begrebsliggøre tilknytning ( ) som en fundamental adfærdsform, der har sin egen indre motivation, uafhængig af mad og sex, og som har samme betydning for overlevelsen, får adfærd og motivation en teoretisk status de aldrig tidligere har haft selv om forældre såvel som klinikere i lang tid intuitivt har været klar over deres betydning" (Bowlby, 1988/2003, p. 36). 8 8
9 Tilknytningsteori - Fremmedsitua;onen 9 9
10 Tilknytningsteori Multiple attachment theory: Barnet vokser op i adskillige tilknytningsarenaer, og må fordele sine tilknytningsbehov på adskillige tilknytningspersoner. Det sunde barn kan denne øvelse (Howes, 2002)
11 Indkøring Børn er ældre end seks måneder eller mere, reagerer de på en karakteristisk måde, når de separeres fra deres primære omsorgsperson. Disse reaktioner beskriver den norske tilknytningsteoretiker og psykolog Lars Smith (2003/2009, p. 44) som separationsangst. Tegnene ses tydeligst hos børn i alderen 15 til 30 måneder, når de adskilles fra deres primære eller sekundære omsorgsgiver. "Syndromet" består af tre faser, - 1. protest, 2 fortvivlelse og 3 midlertidig frakobling
12 Kærlighed 1. Intimitet, der rummer følelsen af at høre til, nærhed, samhørighed og tilknytning. 2. Passion, der rummer bevågenhed, interesse, deltagelse, empati og indlevelse. 3. Engagement, der rummer kommittethed, ønsket om at være hos barnet, pli, at ville uden at få noget igen. (Sternberg, 1990) 12 12
13 Forskning siger: Tomasello og Todd (1983); seks cases: Sammenhæng mellem: Karakteren af "joint engagement", mellem det 12 md. barn og dets omsorgsgiver, - og størrelsen af barnets ordforråd som 18 md. (Tomasello, 1986; Tomasello & Todd, 1983)
14 Forskning siger: Når den voksne kan finde ind i barnets opmærksomheds-fokus og respondere det intentionelle indhold [indtage barnets perspektiv], opnår børnene større og mere nuanceret symbolsk forståelse. På en række mål for barnets "social and cognitive development" kan produceres bevis for at barnets udvikling ikke er resultat af generaliserede udviklingstrin men af opmærksom, udfordrende interaktion med primære omsorgsgivere. (Carpenter, Nagell og Tomasello 1998; Tomasello, 2003a, p. 66)
15 Bagvedliggende politiske tiltag Programme for International Student Assessment Fælles mål - en statslig bestræbelse på at kunne regulere hvad der undervises i Nationale kanonlister, indholdsbestemmelser En styrket evalueringskultur, en statslig mulighed for kontrol, der giver mulighed for at teste om de centrale bestemmelser om indhold, også opnås Læreplaner i daginstitutioner, et statsligt forsøg på i højere grad at målrette den menneskelige eksistens mod foruddefinerede mål Den nye folkeskolelov 0. klasse Ændret fagsammensætning i pædagoguddannelsen 15
16 Postmoderne opvækstvilkår Tidligere delte børn skæbne med forældre og lokalsamfund og blev til i lyset af forældre og lokalsamfunds værdier og fortællinger Nu deler de i højere grad skæbne med pædagoger og institutioner 16
17 FORMEL LINGVISTISK SPROGFORSTÅELSE LITERACITET VERBAL SPROG GESTIK OG KROPSLIGHED 17
18 SOCIO-LINGVISTISK SPROGFORSTÅELSE GESTIK OG KROPSLIGHED VERBAL SPROG LITERACITET 18
19 Ord refererer ;l objekter HEST 19
20 HEST Menneskelige inten;oner, kommunikeret intersubjek;vt, referer ;l rela;onen - ikke ;l ord HEST 20
21 Opmærksomhedsfelt for den ettil treårige 21
22 Opmærksomhedsfelt for den voksne 22
23 Michael Tomasello Fælles opmærksomhed Fælles opmærksomhed er den helt afgørende intersubjektive ramme eller zone for barnets første konstruktion af sprog. Sproget er ifølge Tomasello (2003), ganske enkelt afhængigt af barnets evne til at kunne etablere fælles opmærksomhed. 23
24 EMOTIONEL INTENTIONEL PERCEPTION Emotionelt baseret intentionel perception: Ansigtsudtryk [mimik], øjne og stemmer afslører emotioner og dermed intentioner og opmærksomhed, og er derfor nøgleelementer i sociale interaktioner. 24
25 To forskellige pædagogiske miljøer»vi griber dagen»en målre:et ;lre:elagt 25 25
26 Én praksisform - formiddagsak;vitet i en vuggestue der abonnerer på den reformpædagogiske tradi;on, barnets frie udfoldelse mv. Hvad betyder denne ;lgang for Frode? 26
27 En anden praksisform: Formiddagsak;vitet i en vuggestue der erkender behovet for organisering og pædagogisk målre:et indhold: 27
28 Eeermiddagsfrugt i én praksisform hvor barnet er pacificeret, omsorgen har karakter af pleje. Høje borde. 28
29 Eeermiddagsfrugt i en anden praksisform, hvor barnet er ak;v deltager. Omsorgen udfordrer barnet. Lave borde. 29
30 Leg i én praksisform: Børnene der leger ved siden af hinanden, i territorier: 30
31 Leg i en anden praksisform: Børnene leger sammen, rolleleg. Børn der kender ordet kø - det kompetente barn: 31
32 Forskelle Tilrettelæggelse Gruppestørrelser Pædagoger arbejder alene Ro i butikken Kritisk ledelse 32
33 En praksisform En anden praksisform 21 minutters interaktion i 3 minutters interaktion i timen (op til 26) mellem timen (op til 5) mellem barn og voksen barn og voksen 33
34 En praksisform En anden praksisform Under 20% af dialogen fra pæd. er lukkede spørgsmål Over 90% af dialogen fra pæd. er lukkede spørgsmål 34
35 En praksisform En anden praksisform Mange dialogskift Gennemsnit på 3 dialogskift: Pæd barn pæd 35
36 En praksisform En anden praksisform Pædagogerne er hele tiden opmærksomme på det enkelte barn, og prioriterer det forbavsende konsekvent, næsten betingelsesløst. Det gør pædagogikken offensiv, pædagogerne er på forkant Pædagogerne er opmærksomme på gruppen. Det gør pædagogikken defensiv, pædagogerne bliver sociale brandslukkere der venter på at der sker noget de skal håndtere i børnegruppen. 36
37 En praksisform En anden praksisform Legetøjet er enkelt og det virker, og lægger op til rolle og rammelege, ex. et helt køkken. Legetøjet er i rigelige mængder, men er blandet sammen i forskellige kasser og delvis itu. 37
38 En praksisform En anden praksisform Lederen er tydelig, konfronterende, visionær og vedholdende. Lederen er utydelig, pædagogernes gode ven og opgivende. 38
Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative
Læs mereonsdag den 28. november 12
1 1 Religionskrige 2 2 Hvad er det første sprog? - præsocial adfærd Hvad er psykisk udvikling? - biologi - kultur - socialitet/sprog Hvordan kny?es disse @ng sammen i anvendt pædagogik? (Tomasello; Donald;
Læs meretirsdag den 25. september 12
1 1 DLO s foredragsa0ener Mandag, d. 24. september 2012 Ole Henrik Hansen Ins@tut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Forskningsenheden Barndom Læring og Didak@k 2 2 Religionskrige 3
Læs merePædagogik i en flydende verden
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Pædagogik i en flydende verden - om de pædagogiske grundvilkår for stimulering
Læs mereEmotionel relatering og modtagelse
Barnet I Centrum. 2012 2014 VELKOMMEN TIL BARNET I CENTRUM Emotionel relatering og modtagelse 1 Visioner Vi tror, at opmærksomhed på de 4 fokuspunkter: Berøring. Fælles fokus. Barnets læring (Læreplanstema)
Læs mereDagplejen i Danmark en observationsundersøgelse
Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs mereTale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015
Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014
F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 Kvalitet i dagplejen 2014 Kvalitet i dagplejen 2014 Vi indleder årets
Læs mereBarnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen
Skriv et citat her. Barnet i centrum - opfølgningsdag, d. 28.4.2015 Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen Bog - udkommer i Danmark, Norge og Sverige til efteråret Den refleksive praktiker
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereBØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.
CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES
Læs mereBARNET I CENTRUM. Ole Henrik Hansen Aarhus Universitet
BARNET I CENTRUM Ole Henrik Hansen Aarhus Universitet Temaer Didak=k - organisering og refleksion Forberedelse ADaler og planlægning Dialog med børn Menneskesyn og rela=oner Kærlighed Kommunika=on og berøring
Læs mereSociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig i samspil med andre børn og voksne.
Sociale kompetencer De sociale spilleregler og kommunikation er centralt i forhold til at kunne indgå og omgås med andre mennesker i sociale sammenhænge, samt til at kunne begå sig i det offentlige rum.
Læs mereDAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY
DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle
Læs mereDagins'tu'onen og de små børn
Dagins'tu'onen og de små børn SUNDHEDSPLEJENS INDSATSER I ARBEJDET MED UDSATTE BØRN OG DERES FAMILIER - OG I DAGINSTITUTIONER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Ole Henrik Hansen Ins'tut for Uddannelse og Pædagogik
Læs mereBørns opvækstvilkår og trivsel. Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk
Børns opvækstvilkår og trivsel Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk Disposition Donald W. Winnicott Hvem er jeg og hvad laver jeg Inatsisartutlov Hvad ser jeg om børn Hvad ser jeg om voksne
Læs mereSkovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk
Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale
Læs mereTilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.
Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred
Læs mereEmpati og dens betydning i pædagogiske relationer
Empati og dens betydning i pædagogiske relationer Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet Barnet i Centrum 2013-2015 Læringsledelse i dagtilbud 2015-2019 BØRN ER BØRN DET VI KAN REGULERE, ER
Læs mereProgrammet for i dag. Med udgangspunkt i jeres udfordringer (cases) Konkrete redskaber metodiske/pædagogiske
Programmet for i dag Med udgangspunkt i jeres udfordringer (cases) Konkrete redskaber metodiske/pædagogiske Interkulturel kommunikation NUSSA Resurseorienteret familiesamarbejde 1 NUSSA - Legen som redskab
Læs mereVuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?
Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,
Læs mereFoto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN
Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN 2 Historik I oktober 2013 startede vi på det første kursus i Pædagogisk Idræt. I september 2014 havde vi vores sidste kursus og d. 9. oktober 2014, blev
Læs mereLær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereKommunikationens betydning for det 0-2 årige vuggestuebarns dannelse af selvet
VIA University College, Pædagoguddannelsen JYDSK og Grenå Kommunikationens betydning for det 0-2 årige vuggestuebarns dannelse af selvet Bachelorprojekt Af: Majken Laurien Mondrup, 11S1, studienr.: 98493
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereIndledning. Hjernen. Når barnet fødes er hjernen yderst potent. To processer går i gang:
T YTwT T YTT T YTT T YTT TRYGHED BØRN FORANDRER VERDEN GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG OG FRITID FRITID EG ÆRING Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6 årige. Vi vil være
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereRelationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats
Plan for dagen: 9.30-9.40 Velkommen og præsentation 9.40-10.40 Relationskompetence ved psykolog Audhild Hagen Juul 10.40-10.55 Pause 10.55-11.55 Personlighedsforstyrrelser og håndteringsmuligheder i det
Læs mereUndervisningsplan. Fag : Social læring
Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Social læring Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.
Læs merePædagogik og børnesyn anno 2015 - En rejse fra nu:den ind i frem:den. Ole Henrik Hansen Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet
Pædagogik og børnesyn anno 2015 - En rejse fra nu:den ind i frem:den Ole Henrik Hansen Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet Højkvalitets dag:lbud En :ng er hvad kvalitet kan være? En
Læs mereGod relational kommunikation med Betweenagere. Psykolog Anne Linder www.annelinder.dk
God relational kommunikation med Betweenagere Psykolog Anne Linder www.annelinder.dk Due og Holstein, 2008 Gode børneliv ifølge Betweenageren Gode relationer til sine forældre At blive mødt positivt af
Læs mere6. KONKLUSIONER. 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer
6. KONKLUSIONER 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser 6.1.1 Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer Rapporten konkluderer to forskellige sider af legestuernes praksis. På den ene side er der både en
Læs mereDLO September 2014. Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet
DLO September 2014 Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet Barnet i centrum - et aktionsforskningsprojekt Stress hos de mindste Hvorfor nu alt det her? Antagelserne er: Børns læring og udvikling
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereOmsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011
Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereNaturen som ramme for børns udvikling af krop, hjerne og fællesskaber. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk
Naturen som ramme for børns udvikling af krop, hjerne og fællesskaber Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk 200.000 generationers friluftsliv inden fjernsynet Verden skaber mennesket: Homo
Læs mereKvalitet og empati. Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet
Kvalitet og empati Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet AT DELE EN FØLELSE FREMFOR AT (BORT)FORKLARE DEN Empati 1. Indlevelse 2. At tage barnets perspektiv og anerkende hendes perspektiv som
Læs mereSituationsanalyse til kortlægning af socioemotionelle kompetencer i den aktuelle børnegruppe
Udviklet og afprøvet i Roskilde Kommune Situationsanalyse til kortlægning af socioemotionelle kompetencer i den aktuelle børnegruppe Situationsanalysen giver det pædagogiske personale vigtig viden med
Læs merendli ph.d. FORSKNINGSRAPPORT OLE HENRIK HANSEN DAGPLEJEN I DANMARK AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
ndli ph.d. ng afha FORSKNINGSRAPPORT OLE HENRIK HANSEN DAGPLEJEN I DANMARK AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) DAGPLEJEN I DANMARK - en observationsundersøgelse!! Aarhus Universitet
Læs mereLæreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereMiljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
+ Miljøterapi og emotioner I Schizofrenidagene 2015 Hvad er miljøterapi? Hvad er miljøterapi? Patienterne påvirkes af behandlingsinstitutionen som helhed Hvad er miljøterapi? Miljøterapi = terapeutisk
Læs mereDagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole Præsentation af dagplejen i Aalborg Kommune 767 dagplejere opdelt i 4 områder Ca. 2500 børn 33 dagplejepædagoger 11 ledere Film om Ny
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereForældresamarbejdet i et relationelt perspektiv
Forældresamarbejdet i et relationelt perspektiv Lidt om mig: 2 Pædagogmedhjælper Lærer Psykolog Leder Konsulent Forfatter Far/Forælder 1 Foredragets indhold Relationen som centrum Relationens betydning
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereI dag. Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring 28/02/2015
Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring Pædagogisk dag - Smørblomsten Lørdag den 28. februar 2015 Kobæk Strand I dag En dag med oplæg, dialoger og gruppearbejde om rela4onskompetence
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereSE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen
SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk
Læs mereVEJLEDNING DEN PÆDAGOGISKE BASISMODEL I UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD
VEJLEDNING DEN PÆDAGOGISKE BASISMODEL I UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD Indhold 3 Indledning 5 Fremtidens Dagtilbud kort fortalt 8 Det dynamiske læringsmiljø 17 En målrettet, systematisk pædagogisk
Læs merePædagogiske læreplaner for sammenslutningen.
Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres
Læs mereDukkekrog/hygge-læserum
Dukkekrog/hygge-læserum Hvorfor har vi valgt at indrette denne funktion? Rummet er ikke et gennemgangsrum, og er derfor godt til pause og stille aktiviteter. Der er ro til fordybelse. Hvordan lærer børn?
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Fasangårdens vuggestue. A. Beskrivelse af praktikstedet
Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder
Læs mereTorsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE
Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE v/grethe Sandholm Underviser, konsulent, Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Århus Innovations laboratoriet
Læs mereGenerelle Strategier
Generelle Strategier Hjælper Dit Barn at Lære mere Effektivt Tips til at beholde Høreapparater (eller Implant) På Nu hvor dit barn har høreapparater, vil udfordringen kunne være at beholde dem på. Det
Læs merelivsglæde er en af de største gaver vi kan give børn
tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereBetydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud
Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud Oplæg til psykologkonferencen om tidlig indsats, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Aarhus Universitet kepe@edu.au.dk UNI
Læs merePerspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013
Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereEr dette sandheden eller er det synsninger :
Gode ideer og tips fra vores tema aften: Ved du hvad bordstemmer er? Det er en snakke stemme som vi bruger når vi sidder ved bordene. Er dette sandheden eller er det synsninger : Man kan ikke spise selv,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER
LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER 1 UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 Program 13.00 Velkomst ved professor mso Charlotte Ringsmose, IUP/DPU,
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereNOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereBeskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.
Lærerplanernes udmøntning i Spurven Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven. I arbejdet med de 6 læreplanstemaer bruger vi status og udviklingsmaterialet som ramme for vores
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereAfrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14
Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017 skabe tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går
Læs mereKICK OFF forældremøde for kommende SFO skolebørn i Frederikssund syd. d. 15.1.2015 kl.18.30-20.30
KICK OFF forældremøde for kommende SFO skolebørn i Frederikssund syd. d. 15.1.2015 kl.18.30-20.30 Oplæg: Hvad vil det sige at være SFO og skolepart v/mette Oplæg: Forskellen fra Børnehave til SFO og opstart
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Græstedgård. A. Beskrivelse af praktikstedet
Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereSusan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy
Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende
Læs mereAARHUS UNIVERSITET WORKSHOP KIDS. Hvordan kan man vurdere og udvikle kvalitet i daginstitutioner? Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose
WORKSHOP KIDS Hvordan kan man vurdere og udvikle kvalitet i daginstitutioner? Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose HVAD ER KVALITET? Kommer fra latin: Qua Litas: Betyder af hvad viser hen til den
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereSprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse
Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk
Læs mereForældremøde kommende 0.klasser 2016/17 kl. 16-17.30
Forældremøde kommende 0.klasser 2016/17 kl. 16-17.30 Tidsplanen frem til 1. skoledag Oplæg om skoleparathed Forældrecafe om ansvar og holdninger Tidsplanen d.11/5 og 12/5 Overleveringsmøder med BH d.12/5
Læs mereOLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor
OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,
Læs mere15.1 Bøger:... 32 15.2 Artikler... 32 15.3 Internetadresser:... 33
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Problemformulering:... 5 3. Emneafgrænsning... 5 4. Metodeafsnit... 5 5. Hvad er omsorg?... 8 6. Omsorgssvigt ifølge Kari Killén... 8 7. Underretningspligt...
Læs mere2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik
Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde:
Læs mereSelvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket
Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Baggrund: Hele personalegruppen har på en personalelørdag i november 2015 arbejdet med emnet Selvhjulpenhed i vuggestuen. Vi har arbejdet ud fra
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereArtikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner
38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet
Læs mereDagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen
Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser
Læs mere