Principper for inklusion

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Principper for inklusion"

Transkript

1 Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

2 Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ til et inklusionsprojekt, som har til formålet at skabe mere inkluderende læringsmiljøer, med tre overordnede målsætninger: 1. styrke personalets inklusionskompetencer med konkrete, pædagogiske værktøjer 2. styrke arbejdsmiljø og trivsel 3. arbejde med forældrerollen og forældresamarbejdet i et skole-hjemsamarbejde præget af tillid og gensidig anerkendelse og respekt I den forbindelse har skolernes udviklingsgrupper fået til opgave at inddrage skolebestyrelserne i udarbejdelse af lokale principper for inklusion: Udviklingsgruppen har (frem til juni 2011) til opgave sammen med skolens ledelse og skolebestyrelsen at tage initiativ til udarbejdelse af en/flere handleplaner for inklusionsarbejdet samt for udarbejdelse af principper for skolens inklusionsindsats. (Citat fra projektbeskrivelsen Inklusion skolernes projekt ). Værdier og principper er helt afgørende for at det bliver muligt at arbejde med inklusion, fordi tilpasset læring omfatter alt det, en skole gør for at tage udgangspunkt i mangfoldigheden i elevgruppen. Al tilrettelæggelse skal vurderes ud fra elevernes behov og perspektiv, ikke ud fra strukturer, der er besluttet af skolen eller de kommunale myndigheder. Det principielle arbejde sættes i gang med et fællesmøde for alle skolebestyrelser d. 16. maj 2011 hæftet her er ment som en hjælp til at komme i gang med opgaven.

3 Internationale, nationale og lokale politikker Inklusionsbegrebet er oprindeligt et begreb, der er rodfæstet i internationale erklæringer og konventioner inden for det specialpædagogiske felt, hvoraf Salamanca Erklæringen og Handlingsprogrammet for Specialundervisning (1994) udgør et af de vigtigste dokumenter. Erklæringen er udtryk for en global enighed om, i hvilken retning den fremtidige specialundervisning skal bevæge sig. Erklæringen beskæftiger sig først og fremmest med de grundlæggende ændringer i tankegangen, som er nødvendige for, at skoler kan bruges af alle børn uanset deres fysiske, intellektuelle, sociale, følelsesmæssige eller sproglige situation. I forlængelse heraf argumenteres der for udbredelsen af den inkluderende skole. F.eks. hedder det i erklæringens 6: "Erfaringerne fra mange lande viser, at integration af børn og unge med særlige uddannelsesmæssige behov bedst opnås i inklusive skoler, som henvender sig til alle børn i lokalområdet. Det er inden for denne kontekst, at børn med særlige uddannelsesmæssige behov opnår det bedst mulige uddannelsesmæssige resultat og social integration. Men selv om inklusive skoler er de ideelle rammer for at opnå lige muligheder og fuld deltagelse, så er succesen afhængig af den samlede indsats, ikke bare fra lærernes og øvrigt skolepersonales side, men også fra kammeraterne, forældrene, familierne og frivillige." Visionen om den inkluderende skole udfordrer den traditionelle opdeling i almen- og specialundervisning og peger på en differentieret undervisning med udgangspunkt i elevernes forskellighed med det formål, at alle elever sikres mulighed for at indgå i fællesskabet. Således hedder det i erklæringens 7: "Det grundlæggende princip i den inklusive skole er, at alle børn så vidt muligt skal gennemgå læreprocessen sammen, uanset hvilke vanskeligheder de måtte have at slås med, og uanset hvor forskellige de er. " Visionen om den inkluderende skole indebærer ganske særlige krav til tilrettelæggelse af skolens læringsmiljø, således at undervisningen differentieres og tilpasses alle elevers behov. Videre afspejler visionen om den inkluderende skole et moderne helhedssyn på børn, der appellerer til, at man ser på hele barnet og de relationer og den kontekst (sammenhænge) barnet befinder sig i. Dvs. at man i forhold til børn med særlige behov går væk fra diagnosetænkning og 'fejlfinding' og i stedet ser relationerne omkring barnet som en afgørende faktor for forståelse af barnet og dets vanskeligheder. Integration inklusion Tidligere var integration og fokus på ikke inklusion.

4 Integrationsbegrebet bygger på en normalitetsforestilling til forskel fra inklusionsbegrebet, som Værdigrundlaget: Den kommunale Børne- og Ungepolitik I Greve Kommune findes forståelsen fra Salamancaerklæringen i Den Kommunale Børne- og Ungepolitik, som samtidig udgør værdigrundlaget for de lokale inklusionsprincipper, som skal udarbejdes af skolebestyrelserne. Den kommunale inklusionspolitik lyder således: Hvad forstår vi ved inklusion? Børn og unge sikres mulighed for at indgå som ligeværdige deltagere i et anerkendende og udviklende fællesskab inden for almenområdet eller så tæt på som muligt. Det er forældrenes og medarbejdernes ansvar at skabe fleksible fællesskaber, der understøtter det enkelte barns og børnegruppens faglige, sociale og personlige udvikling. Hvorfor er inklusion vigtig? Børn og unge skal opleve, at de har unikke egenskaber, interesser og læringsbehov, som de kan deltage med i fællesskabet. Kommunens institutioner og tilbud skal anerkende og værdsætte den mangfoldighed, der findes mellem børn og unge og indrette tilbud og aktiviteter derefter. Vi vil derfor: Styrke børn og unges selvværd ved at have fokus på deres ressourcer og anerkende, at de lærer på forskellig vis. Sikre at alle kommunens institutioner og tilbud har fokus på betydningen af venskaber og fællesskaber med plads til forskelligheder. Inddrage forældre i ansvaret for at skabe inkluderende fællesskaber. Arbejde for, at børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser kan deltage i såvel almindelige som særligt tilrettelagte aktiviteter og fællesskaber. Understøtte medarbejdernes kompetencer i forhold til at arbejde inkluderende. Arbejde for at barnet og den unge med særlige forudsætninger og talent kan deltage aktivt i fællesskabet. Arbejde for at en større andel af børn og unge modtager deres tilbud indenfor kommunens almentilbud.

5 Skolebestyrelsens arbejde med principper I overensstemmelse med folkeskolelovens 44 stk. 2.fastsætter Skolebestyrelsen principper for skolens virksomhed, herunder om 1. undervisningens organisering, herunder elevernes timetal på hvert klassetrin, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser, 2. samarbejdet mellem skole og hjem, 3. underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, 4. arbejdets fordeling mellem lærerne 5. fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. Principper er en samling vedtagne regler, som skal være med til at sikre sammenhæng i opfyldelse af overordnede værdier. Med principper om inklusion bliver det muligt at inkludering går igen i planlægning og rutiner, så alle elever for bedre mulighed for læring og deltagelse. 1 I forhold til det principielle arbejde med inklusion, er værdierne givet med den overordnede Børne- og Ungepolitik i Greve Kommune. Det anbefales derfor, at den lokale skolebestyrelse sammenligner den kommunale inklusionspolitik med skolens eget værdigrundlag, med henblik på at opdage eventuelle uoverensstemmelser, som vil kunne være i modsætning til udarbejdelse af inklusionsprincipper. Eksempel på principper for inklusion fra Egebjergskolen og SFO i Horsens Kommune: Arbejdet med inklusion skal være til gavn for alle børn og unge på skolen. Vi tager udgangspunkt i de muligheder og styrkesider, som børn og unge har. Vi skaber mulighed for, at alle børn og unge får en plads i forpligtende fællesskaber med kammerater og voksne. Vi udvikler lege- og læringsmiljøer, der vægter mangfoldighed og forskellighed, og hvor den pædagogiske praksis tager hensyn til, at børn og unge udvikler sig på forskellige måder. Vi fokuserer på udvikling af børnenes og de unges faglige, personlige og sociale kompetencer. Vi anser forældre som en ressource i samarbejdet om klassens og den enkelte elevs trivsel og læring. 1 De handlinger, som skal realisere værdier og principper er beskrevet i en handleplan, som skolernes udviklingsgrupper har udarbejdet til ansøgning om midler til udvikling af inklusionskompetencer. Hvorvidt og hvordan handleplaner offentliggøres på hjemmesiden er en lokal ledelsesbeslutning.

6 Godt i gang! I Inklusionshåndbogen 2 opstilles forslag til, hvordan man kan arbejde med udvikling af inkluderende strategier. Det gøres ved hjælp af en række værdier, som underbygges af underordnede indikatorer for, hvornår inklusionen er lykkedes - her tænkes de at kunne inspirere til formulering af principper for inklusion. 1. At udvikle en skole for alle! Skolen sørger for, at bygningerne er tilgængelige for alle. Alle nye elever får hjælp med at finde sig til rette på skolen Skolen sammensætter klasser og grupper, så alle føler sig lige meget værd 2. At tilrettelægge undervisning ud fra et mangfoldighedsperspektiv Alle former for støtte er en integreret del af undervisningen Udviklingsaktiviteter øger medarbejdernes kompetencer i at undervise ud fra et mangfoldighedsperspektiv Specialundervisningsforanstaltninger bygger på inkluderingstænkning Regler og rutiner for specialundervisning er en del af en helhedsorienteret inkluderingstænkning Støtte til elever med dansk som andetsprog er indarbejdet i en helhedsorienteret inkluderingstænkning Bestræbelser for bedre adfærd, kontakt og trivsel ses i et helhedsperspektiv relateret til undervisningsplaner og støtte til læring Elever bliver ikke ekskluderet på grund af adfærd Elevfravær er reduceret til et minimum Mobning er reduceret til et minimum 2 Inklusionshåndbogen er en dansk bearbejdning af Index for Inclusion, som udkom første gang i England (2000)

7 Synliggørelse Alle skoler i Greve Kommune skal offentliggøre skolens værdier, principper og handleplaner på skolens Skoleportal, således at de er tilgængelige for alle. Det gælder naturligvis også inklusionsprincipperne. Det kan gøres i det menupunkt på skolens hjemmeside, der hedder Information Pædagogik Skolens egne planer og målsætninger.

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Alle børn og unge er en del af fællesskabet Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Inklusion i Dagplejen

Inklusion i Dagplejen En folder om inklusionsarbejdet i Dagplejen Holstebro og inspiration til forældrenes bidrag. Dagplejebestyrelsen 2016 Inklusion i Dagplejen Hvad er inklusion? Inklusion handler om at skabe fællesskaber,

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Velkommen til Hurup Skoles overbygning

Velkommen til Hurup Skoles overbygning Velkommen til Hurup Skoles overbygning 02-04-2014 Læring Fællesskab Trivsel Hurup Skole er karakteriseret ved gode læringsmiljøer, høj kvalitet og faglighed samt et tæt samarbejde mellem alle involverede

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Evaluering af inklusion

Evaluering af inklusion Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet

Læs mere

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Velkommen Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel

Læs mere

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE

SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE 2 SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER Den nye folkeskolelov åbner op for lokal fleksibilitet omkring valg og sammensætning af skolebestyrelserne.

Læs mere

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole Inklusion - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole 2 Inklusion - fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole Forord Inklusion handler grundlæggende om, at alle børn skal trives og

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Bornholms Regionskommune 2011 Indledning Sammenhængende børnepolitik Er godkendt af kommunalbestyrelsen d. 23. nov. 2006 Efterfølgende revideret og politisk godkendt i maj 2011.

Læs mere

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

børn og unge er et fælles ansvar

børn og unge er et fælles ansvar Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING

Læs mere

Skolestart På Abildgårdskolen

Skolestart På Abildgårdskolen Skolestart På Abildgårdskolen 2014/2015 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 640 elever med baggrund i mange forskellige kulturer. En

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Et princip må ikke formuleres som et diktat.

Et princip må ikke formuleres som et diktat. Til Skolebestyrelsen for Skolen ved Sundet. Fra Jan Mørk Christensen Forælder til Danielle i 7u 2007-09-28 Angående de vedtagne principper for betaling ved skolerejser og lejrskoler. Jeg har tidligere

Læs mere

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012 Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

SKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN

SKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN Inklusion Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARK 2 Inklusion på Parkskolen Hvad betyder inklusion og hvilken betydning har det for Parkskolen? Definitionen på inklusion Inklusion betyder at medtage noget

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en spulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb for

Læs mere

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

Principper på Bugtskolen. Et arbejdsområde for skolebestyrelsen

Principper på Bugtskolen. Et arbejdsområde for skolebestyrelsen Principper på Bugtskolen Et arbejdsområde for skolebestyrelsen 1 Hvad er principper? Et princip er i skolebestyrelsessammenhæng et sæt grundlæggende retningslinjer for, hvilken retning skolen skal bevæge

Læs mere

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Børn med særlige behov i SFO Globen. Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Fem fokusområder Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Innovation og kreativitet Inklusion Vedtaget af Greve Kommunes Byråd den 26. juni 2012 1 Forord

Læs mere

Brobygning. Handleplan

Brobygning. Handleplan Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning

Læs mere

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens

Læs mere

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Mål og handleplan SFO Højvangskolen Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Kompetencer som klassemødet styrker : leve sig ind i andres følelser og oplevelser

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Indhold Indledning... 3 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 4 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål...

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Vision og målsætning LÆRING:

Vision og målsætning LÆRING: LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK Holstebro Kommune HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2015-2018 1. Indledning...4 2. Værdier og mål for Børn og Unge...5 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken...6 4. Byrådets børne- og familiesyn...6

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, 0. 1. klasse og 2. 3. klasse.

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, 0. 1. klasse og 2. 3. klasse. Mål- og indholdsbeskrivelse SFO-Tingstrup Skole Målet for arbejdet i Tingstrup Skoles SFO er, at personalet i samarbejde med forældrene og det øvrige personale i indskolingen skaber trygge rammer, hvor

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp Praktikstedsbeskrivelse Praktiksted Institutionstype Herningvej Skole Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp DUS (SFO) Børnegruppe Fysiske

Læs mere

Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud

Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Formål med kommissorium Formålet er, med udgangspunkt i barnets eller den unges behov at skabe grundlaget

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres

Læs mere