Hans Christian Hansen. Poul la Cour. grundtvigianer, opfinder og folkeoplyser. Samfundslitteratur

Transkript

1 Hans Christian Hansen Poul la Cour grundtvigianer, opfinder og folkeoplyser Samfundslitteratur

2 H C. Hansen Poul la Cour grundtvigianer, opfinder og folkeoplyser Samfundslitteratur

3 Poul la Cour grundtvigianer, opfinder og folkeoplyser. Portrættet på omslaget er malet af J. C. Schlichtkrull i Maleriet hænger i Schrøders Stue på Askov Samfundslitteratur og Hans Christian Hansen. Indscannet, tilrettet og formateret af Hans Christian Hansen e-bogsudgave 2008 ISBN [Papirudgaven udkom på Askov Højskoles Forlag Printed in Denmark ISBN ] Denne afhandling er af Det naturvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet antaget til offentligt at forsvares for den naturvidenskabelige doktorgrad. Århus, den 8. oktober Karl Pedersen deka Forsvaret finder sted fredag den 13. september 1985 kl. 14 præcis i auditorium E på Matematisk Institut, Aarhus Universitet. Udgivet med støtte fra bl.a. Statens naturvidenskabelige Forskningsråd.

4 FORORD 1985 Denne biografi over Poul la Cour var ikke kommet til verden uden stor velvillighed fra Askov Højskole og efterkommerne til Poul la Cour, J. Th. Arnfred og Jacob Appel med hensyn til kildeadgang. Forfatterens taknemmelighed bliver ikke mindre af, at disse personer overlod ham enestående historisk materiale til hans allerførste historiske arbejde. Askov Højskole sørgede fra arbejdets start i efteråret 1979 for god og rummelig arbejdsplads på skolens bibliotek med de mange støttefunktioner dette indebar, herunder ikke mindst assistance fra skolens bibliotekar og hjælp med korrekturlæsning fra dem, der havde deres faste gang på biblioteket. Det humanistiske og det naturvidenskabelige forskningsråd har støttet arbejdet ved hver at bevilge fem måneders løn til forfatteren på anbefaling af professor dr. phil. Olaf Pedersen, hvis institut for de eksakte videnskabers historie ved Århus Universitet har fungeret som en slags fagligt bagland, hvor forfatteren undervejs har kunnet fremlægge resultaterne af arbejdet ved et par seminarer. Det oprindelige manuskript blev desuden i slutningen af 1982 gennemlæst af cand. scient. pol. Svend Bøgh Hansen samt professorerne Mogens Pihl og Roar Skovmand, hvis opmuntrende kritik gav forfatteren lyst til at bruge endnu et par ferier på at gøre arbejdet færdigt. Rineke, Benjamin, Saskia og Hans Chr. holdt humøret oppe og samling på familien, selvom det til tider var lidt småt med ferier og friaftener for den samlede familie. Med støtte fra Energifonden ved Naturgas Syd og fra Midtsønderjyllands Elforsyning lykkedes det i begyndelsen af 1983 at få renskrevet manuskriptet, så det kunne indleveres til det naturvidenskabelige fakultet ved Århus Universitet, hvor et bedømmelsesudvalg bestående af ovennævnte professorer Olaf Pedersen og Mogens Pihl samt professor Anders Pontoppidan Thyssen i efteråret 1984 indstillede det til antagelse til forsvar for den naturvidenskabelige doktorgrad. Udgivelsen er blevet økonomisk støttet af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd, Danske Elværkers Forening, Thomas B. Thriges Fond, Margrethe og Johs. F. la Cours Fond, den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond, Foreningen for Folkehøjskoler samt det Classenske Fideicommis. Desuden har Foreningen af danske Vindmøllefabrikanter, Foreningen Pierre Dornonville de la Cours Slægt, Dansk Folkeoplysnings Samråd samt Kreditforeningen Danmark støttet udgivelsen gennem større forudbestillinger. Takket være disse fonds, råd og foreninger samt Askov Højskoles Forlag og Konrad Jørgensens Bogtrykkeri kan biografien over Poul la Cour nu udsendes i tilfredsstillende udstyr og oplagsstørrelse og til en rimelig pris. Askovhus, juni H.C. Hansen

5 FORORD 2008 I år var hundredeåret for Poul la Cours død, og som hans biograf tænkte jeg at det måtte markeres på passende vis. Da jeg selv står i stor taknemmelighedsgæld til alle de mennesker der har lagt informationer på internettet, besluttede jeg at markeringen kunne ske ved at jeg lagde biografien over Poul la Cour ud på nettet i en udgave i god kvalitet med bogstavgenkendende scanning. Jeg har allerede for et par år siden lagt det engelske summary til bogen ud på Wikipedia. I mellemtiden er det blevet let for den almindelige PC-bruger at scanne bøger så teksten er redigerbar. Så det har i nærværende tekst været muligt at få rettet de fleste af trykfejlene fra den oprindelige forlagsudgivelse, mens den originale retskrivning selvfølgelig er bevaret i historiske tekster. Det har været fristende i øvrigt at rette lidt på teksten, men jeg anså værdien af værket for størst når jeg modstod denne fristelse. Så der er kun lavet nogle ganske få rettelser af deciderede fejlagtige eller tvivlsomme oplysninger, og kun så de berører en linje eller to. Det oprindelige værk blev flittigt og positivt anmeldt i alle de større aviser i august-september Men Karl V. Thomsen var dog i Jyllandsposten d. 25. august mærkbart irriteret over det evindelige HCH, der stod i forfatterens parentetiske indskud. Jeg må efter en ny gennemlæsning give ham ret, så alle (. HCH) er ændret til [.]. I de år der gik, fra jeg indleverede manuskriptet med henblik på antagelse til disputats for den naturvidenskabelige doktorgrad til bogen udkom, fik jeg adgang til enkelte nye kilder, bl.a. en dagbog fra Italiensopholdet midt i 1870 erne. Jeg har også afholdt mig fra at medtage disse nye oplysninger, da det vil få et tilfældighedens præg. En ny afsøgning af arkiver kan måske bringe en del mere til veje, som skal med i en ægte opdateret biografi. Så denne internetudgave er i substansen ganske uændret fra bogudgaven fra Det er den også i respekt for dem der sidenhen har søgt at nytolke udvalgte dele af Poul la Cours virke delvis baseret på oplysninger fra den oprindelige bogudgave. Af samme grund er pagineringen helt uforandret, idet dog en enkelt linje kan være flyttet fra en side til den næste af æstetiske grunde. Det viste sig sværere end forventet at finde den rette kanal til at lægge bogen ud som e-bog, men det forlag, hvor jeg med to andre forfattere i 2006 vandt Lærebogsprisen for et lærebogssystem i matematik for lærerstuderende, har nu tilbudt at sørge for distributionen. Skønt denne bog ligger lidt uden for Samfundslitteraturs hovedsatsning for e-bøger, har de med Birgit Vrå i spidsen påtaget sig opgaven, hvilket jeg er taknemmelig for. Vanløse, oktober 2008 Hans Christian Hansen

6 INDHOLDSFOR TEGNELSE Indledning, s. 9 Lidt biografi-historie Kilderne Stoffets afgrænsning og organisering l Ungdom, s. 16 Arv og miljø Magisterkonferensen Personlig krise og afklaring Meteorologisk Institut, s. 32 Meteorologiske rejser og studier Meteorologisk Instituts oprettelse La Cours langstrakte afsked med meteorologien Telegrafisk opfinder, s. 49 La Cours stemmegaffeltelegrafi Prioritetsspørgsmålet Tonehjulet Tonehjulets anvendelser Patentsalget og»delanys røverier«, s. 70 Salget af det amerikanske patent på tonehjulet Nogle fremstød på det europæiske marked »delanys røverier« Franklin Instituttets betænkning Tonehjulets senere anvendelser Springet til Askov udvidede Folkehøjskole, s. 93 Hulda Forlovelsen Tivolimødet Lærersamlingen i Askov »Frydesang for hule Sukke« Båndene rives over

7 6 Den historiske matematik, s. 118 La Cours pædagogiske overvejelser Historisk Mathematik, Historisk Mathematik, 1888-udgaven Matematisk sprogrensning Højskolelærer i en brydningstid, s. 131 Højskolelærer Videnskabens grænser ifølge la Cour Skyttesagen og riffelforeningerne Den svenske gymnastik Lystelegrafen Den naturvidenskabelige højskole, s. 159 Historien skaber nutidsliv Jacob Appels grundtvigianske fysikeruddannelse Et frugtbart samarbejde Historisk Fysik Forsøgsmøllen oprettes 1891, s. 179 Hurtig sagsbehandling Kratostaten Kratostatens betydning for la Cours vindmølleforsøg Vindkraftens oplagring, s. 191 Brint som energimedium Knaldgasbelysningen på Askov Højskole La Cours eneret på ilt-brint og dets anvendelser Interessen for la Cours resultater , Transport af oplagret vindkraft. Forsøg 1895, s. 210 Brintmotoren Et teknologihistorisk apropos Kalkkul og karbidfeber Baggrunden for la Cours aerodynamiske arbejder, s. 219 Den teknisk-økonomiske baggrund Den videnskabshistoriske baggrund 'ernes danske aerodynamiske miljø Optakten til la Cours vindtunnelforsøg

8 13 La Cours mølleforsøg i 1896, s. 230 Det frugtbare samarbejde med møllebygger Chr. Sørensen Forsøg med små møllemodeller La Cours vindtunnel Aerodynamiske undersøgelser 1899, s. 242 Forsøgene i La Cours indflydelse på de danske møllebyggere La Cours mølleforsøg i videnskabshistorisk belysning En vurdering af den la Courske klapsejler Vindens variation med højden Udvikling af lille kemisk industri baseret på vindkraft, s. 276 Forsøgsmøllens udvidelse Den lille kemiske industri Autogensvejsning og lodning med ilt og brint Sodafremstilling Kunstgødningsproduktion i det små Forsøgsmøllen i modvind, s. 298 Kritik, polemik og nedskæringer La Cours forhold til møllerne og møllebyggerne Sagen la Cour versus Sørensen Kritikken fra den ny elektrotekniske fornufts side Sagen la Cour versus Mandix Schou Elektriciteten i landbrugets tjeneste, s. 321 Landlige elektricitetsværker Den folkelige interesse for landelektricitetsværkerne Dansk Vindelektricitets Selskab, s. 330 Konsulentvirksomheden Uddannelsen af landlige elektrikere La Cour i debatten om Danmarks elektrificering, s. 345 Lidt om de forskellige typer elværker Elektricitetens decentraliserende virkning Små landlige værker nu eller højspænding ad åre Kritikken af DVES's landlige elektrikere Vindkraft contra petroleum i de små værker

9 20 La Cours betydning for Danmarks elektrificering, s. 366 Den særegne danske landlige udvikling Elektrificeringen af Samsø Teknisk folkeoplysning, s. 375 Det levende ord Populærvidenskabelige bøger Forespørgsler til»herr Professoren« Eksport af vindkraftteknologien, s. 388 Teknisk beskrivelse af udstyret Patentering og salg af vindkraftværker Salget af de tyske rettigheder Det unge ilt-brint marked, set indefra, s. 396 Pioner for knaldgas svejsning La Cour står fast på sin eneret Den tyske medspiller, Elektron Hvad der kom ud af det Ved at vove livet bevares det, s La Cour-traditionen, s. 416 Traditionen på vindkraftområdet La Cour-traditionen i de sidste 10 års energidebat Kildehenvisninger, kapitelvis, s. 428 Appendiks A: Poul la Cours slægtsforhold, s. 452 Appendiks B: Uddrag fra»historisk Fysik«, s. 454 Appendiks C: Aerodynamiske emner, s. 458 Vigtige begreber vedrørende vindmøller Beregning af arbejdsevnen i en plan kvadratisk plade Beskrivelse af den ideale mølle ifølge la Cour Den ideale mølle ifølge Albert Betz

10 Appendiks D: Martin Andersen Nexøs nekrolog, 29. april 1908, s. 468 Appendiks E: Elektrificeringen af Island, s. 470 Kilder til appendiks E Appendiks F: Boas' rapport om konferencen december 1907, s. 472 Appendiks G: Hvem skrev hvad i Historisk Fysik, s. 475 Kilder og litteratur, s. 477 Utrykte kilder Arkiver Enkeltpersoner Trykte kilder Kilder med Poul la Cour som forfatter eller medforfatter Kilder med andre forfattere Håndbøger benyttet til personidentifikation Tidligere artikler af forfatteren omkring emnet Summary in English, s findes opdateret på Wikipedia, og er derfor udeladt i denne e-bog Personregister, s. 50l Sagregister, s. 511

11 INDLEDNING Lidt biografi-historie Poul la Cour ( ) er ikke noget ganske ubeskrevet blad i dansk kultur- og teknologihistorie. Han var kendt af næsten alle i Danmark ved sin død i 1908, som opfinder, højskolelærer, foredragsholder og drivkraft bag landområdernes elektrificering. Ud over et væld af nekrologer i aviserne fremkom der også i 1908 og årene derefter lidt fyldigere biografiske artikler. Fyldigst hvad angår sidetallet var Even Marstrands ( ) mindeskrift»poul la Cour«, der udkom i 1912 som særtryk af elevskriftet Askov Lærlinge. Dette skrift har sin styrke og sin svaghed i, at det bygger på personligt kendskab:»hvis det var Løgn, hvad denne Mand byggede sit Liv paa, hvor skulde jeg da finde Sandheden«. Da det også bygger på mange personlige kommunikationer fra andre i kredsen omkring la Cour, er skriftet en vigtig kilde til forståelse af og indleven i personen la Cour, som han fremtrådte for sine venner i samtiden. Men søger man ud over det åndelige og personlige, og vil vide mere om opfinderen, videnskabsmanden og patentholderen Poul la Cour, så lades man i stikken. Den korte oversigt over opfindervirksomheden når ikke så dybt som Helge Holst ( ) i sin artikel»poul la Cour«i Fysisk Tidsskrift fra Her gives en kort og præcis gennemgang af opfindelserne og en konklusion, som der var almindelig enighed om i teknikerkredse dengang:»for la Cour var teknisk Virksomhed noget andet og mere end en Forretningsvirksomhed, hvor økonomisk Fordel er det eneste Maal. Teknikerens Arbejde stod for ham som en Kamp mod Naturkræfterne, værd at kæmpe, fordi den var en af Menneskeslægtens naturlige Opgaver og øvede Kræfter og Evner, som var til for at bruges. Idet han selv kæmpede med den Opgave at»tøjle Vindtrolden«, gøre den til en lydig Tjener, som kunde gaa ind i Menneskenes Huse, tage det haarde Slid paa sig og skabe større Skønhed, Renlighed og Tryghed, blev han baaret oppe af en stærk Tro paa, at der nok før eller senere, paa den ene eller den anden Maade skulde komme noget godt ud af Arbejdet, når han blot lagde alle Kræfter ind i det. Selv om det nu skulde ske, at Skeptikerne fik Ret i deres Tvivl om Vindelektricitetsværkernes Fremtid, er la Cours Tillid til, at Arbejdet vilde blive til Gavn for det danske Folk, dog ikke blevet skuffet. Thi hvad enten det hovedsagelig bliver gennem mindre Værker eller gennem store Højspændingsanlæg, at elektrisk Drivkraft og Belysning vinder Indgang hos Landboerne, saa har den Virksomhed, der er udfoldet ved Forsøgsmøllen og af det derfra udsprungne Vindelektricitets-Selskab i nøjeste Tilknytning til de særlige Forhold på Landet i Danmark, sikkert beredt Jordbunden for det nye paa en bedre Maade, end det er sket i noget andet Land«. 9

12 Denne konklusion af Helge Holst (måske bedst kendt som redaktør af Opfindelsernes Bog) har været en af inspirationskilderne til det her foreliggende arbejde. Direktøren for Polyteknisk Læreanstalt G. A. Hagemann ( ) udtrykte det på den måde, at la Cour lærte bonden at sige»du«til teknikken. Det er et af formålene med denne biografi at gå denne påstand efter, at undersøge hvordan det foregik og med hvilke resultater. Den tredie, der har skrevet længere artikler om la Cour, er hans efterfølger som leder af Forsøgsmøllen i Askov og senere så kendte forstander for Askov Højskole, J. Th. Arnfred ( ). Mest omfattende er Arnfreds bidrag»poul la Cour som opfinder«til Danmarks Tekniske Museums årbog Her nævnes for første gang lidt om la Cours dramatiske forretningseventyr i hans sidste leveår, hvor han ville oprette en ilt- og brintfabrik og et selskab til forhandling af svejseudstyr. Arnfred må her have været i lag med noget af det omfattende kildemateriale vedrørende la Cour og Forsøgsmøllen i Askov, som fandtes i møllens arkiv. Men fælles for de tre nævnte biografiske artikler er i øvrigt, at de først og fremmest bygger på personligt bekendtskab med la Cour og bogtrykte kilder. Man kan undre sig over, at Arnfred aldrig skreven mere dybtgående dokumenteret biografi over la Cour. Det var ikke lyst hertil og beundring for la Cour, der manglede:»de to mænd, jeg først og sidst har beundret, er Poul la Cour og Niels Bohr. De mange forskelligheder til trods mindede de om hinanden i deres menneskelighed, i den uimodståelige charme, de udstrålede, i den hjertets renhed, de ejede. Det folk, der kan fostre sådanne sønner, er ikke fattigt«(ibid. s. 40). Men Arnfred prioriterede sine mange ydre gøremål højere end det omfattende skrivebordsarbejde, der skulle til for at få lavet en sådan biografi. Han har givetvis syslet med tanken om at gøre arbejdet i de sidste år før sin død i 1977, thi halvdelen af Forsøgsmøllens arkiv fandtes da i hans hjem. Professor Mogens Pihl ( ) gjorde i 1966 i forordet til tredieudgaven af la Cours og Jacob Appels Historisk Fysik opmærksom på denne mangel i dansk videnskabs historie:»poul la Cour var hertil en selvstændig forsker, hvis virke som sådan i øvrigt endnu ikke er vurderet og fremstillet i det omfang, hvortil det berettiger«. En biografi ville nok være fremkommet på et tidligere tidspunkt, hvis Arnfred havde overladt Forsøgsmøllens arkiv til en historisk interesseret naturvidenskabsmand, men dels havde han ikke selv opgivet at skrive mere om la Cour, og dels synes det at have bekymret ham lidt, om en videnskabsmand ville kunne forstå la Cour, der f. eks. fastholdt at bibelens skabelsesberetning var bogstaveligt sand, og fremstille hans bredt favnende virke, så der blev noget af den sammenhæng deri, som Arnfred selv havde oplevet. 10

13 Kilderne Da J. Th. Arnfred døde i 1977, besluttede arvingerne at lade de mange papirer vedrørende la Cour og Forsøgsmøllen gå til Mogens Pihl til brug for en biografi. To år efter opdagede nærværende forfatter, der var blevet ansat på Askov Højskole i 1978, ligeledes at der manglede en dyberegående biografi over la Cour og besluttede sig til at undersøge mulighederne for at skrive en sådan. I Forsøgsmøllens kontor stod på det tidspunkt et aflåset skab, som ingen på stedet kendte indholdet af. Da vi endelig fik fremskaffet en nøgle, der passede, viste skabet sig at indeholde dokumenter, breve, tekniske dagbøger, regninger og fakturaer vedrørende Forsøgsmøllen, men også ældre ting fra Poul la Cours tid som meteorolog og telegrafisk opfinder, i alt i et omfang svarende til ca ark papir. Først derefter opdagede jeg, at en tilsvarende mængde papirer var hos Mogens Pihl. Forsøgsmøllens papirer var blevet delt i to halvdele. Mogens Pihl, der i mellemtiden var blevet stærkt optaget af at skrive et stort værk om Niels Bohr, var ikke gået i gang med at bearbejde sin halvdel af materialet, og indvilgede i at lade det gå tilbage til Askov til mit brug, en gestus, jeg er ham uhyre taknemmelig for. Første del af mit arbejde kom nu til at bestå i at få orden på disse ca stykker papir. Heldigvis har Forsøgsmøllens bestyrer fra 1914 til 1968, Knud Knudsen, været et ordensmenneske, som desuden havde ladet papirerne fra før 1914 ligge i de omslag, som la Cour havde lagt dem i, så i løbet af fem måneder lykkedes det at få så meget sammenhæng i papirerne, at et til mit brug tilgængeligt arkiv med tilhørende registrant kunne etableres. Dette arkiv over la Cour og Forsøgsmøllen, også efter la Cour er indrettet efter et decimalsystem med 12 hovedkategorier. Hver hovedkategori er inddelt i et antal underkategorier, 200 i alt. Således omfatter AH 3 hans virksomhed omkring vindmøller, AH 3.6 arbejder i forbindelse med udnyttelsen af møllers energiproduktion, AH 3.62 anvendelser af ilt og brint, AH autogensvejsning. AH 4 indeholder kilder til Dansk Vindelektricitets Selskabs historie, AH 4.4 uddannelsen af vindelektrikere, AH 4.42 kursusbeskrivelser, AH er en lommebog med eksamensspørgsmål. Arkivet blev altså mere indrettet efter bibliotekernes systematik end efter gængse arkiveringsnormer med den hensigt at gøre arbejdet med stoffets organisering i den endelige biografi lettere. Dette arkiv er senere blevet suppleret med materiale fra andre arkiver, således kopier af alle breve til og fra Poul la Cour, som findes på det Kgl. Bibliotek. På Rigsarkivet er de personlige arkiver for la Cours familie og hans vigtigste kontakter afsøgt og vigtigt materiale kopieret. Desuden er sammesteds Meteorologisk Instituts arkiv, Elektricitetskommissionens arkiv og arkivet for den tilsynsførende for høj skolerne, M. Steenstrup ( ) afsøgt for kilder vedrørende la Cour. Enkelte lokalhistoriske arkiver har været kontaktet uden større held, men det lokalhistoriske arkiv i Vejen har leveret en del fotografiske plader, som har kunnet bruges til illustrationer. På dette punkt har også velvillig bistand fra familierne efter la Cour og Arnfred og møllebestyrer Knud Knudsen ( ) været til stor hjælp. 11

14 Forfatteren blev en overgang bragt på vildspor af en bemærkning i forordet til Hans Lunds i øvrigt pålidelige bog»askov Højskole «, hvori der står, at»la Cours papirer er desværre tilintetgjort«. Det var fra begyndelsen klart, at der her højst kunne være tale om den personlige korrespondance. Men det har siden vist sig, at det kun er brevene fra la Cours andet ægteskab, som gik i arv til datteren Julie la Cour og hendes mand, højskoleforstander Aage Møller, der er blevet brændt. Brevene fra første ægteskab gik i arv til sønnen Dan la Cour, og befinder sig nu [1985] hos dennes datter Karen la Cour i Thy. Det drejer sig om ca. 700 breve mellem på den ene side Poul la Cour og hustru Hulda Barfod og på den anden side familierne la Cour og Barfod. Denne skævhed i tilgængeligheden af personlig korrespondance må nødvendigvis slå igennem i fremstillingen, hvor la Cours anden hustru Christine Marstrand sikkert optræder mere anonymt, end der er hold for i virkeligheden. Trykt materiale fra la Cours hånd har været let at opspore på Askov Højskoles Bibliotek, som gennem tiden har sørget for at erhverve det meste af, hvad lærerne skrev. Selv tidsskrifter som Ingeniøren og den Tekniske Forenings Tidsskrift fra de relevante årgange findes på biblioteket, endda til tider med understregninger og kommentarer af la Cour. Disse to tidsskrifter er systematisk afsøgt for artikler af la Cour, ligesom Tidsskriftet for Physik og Chemi, Tidsskriftet for Vind Elektricitet og Elektroteknikeren. Heri er også fundet meget stof, der kunne sætte la Cours opfindelser ind i en sammenhæng. Hvad angår artikler af mere alment indhold, har indholdsoversigten»danske Blandede Tidsskrifter «været til stor nytte, idet det heraf fremgår, hvad la Cour har skrevet i 27 tidsskrifter omfattende Højskolebladet og de tidsskrifter, som kredsen omkring Askov Højskole har udgivet i nævnte åremål. For også at have reaktioner fra dagspressen med er Politiken og Berlingske Tidende på Universitetsbiblioteket i København afsøgt via det derværende kartotek, der muliggør søgning efter emner. Selvom den avisudklipssamling, der fandtes på Forsøgsmøllen var ret omfattende, gav denne søgning nogle nye og kritiske artikler, især fra Politiken Af den snes nulevende personer, der har været kontaktet har især møllebygger Knud Lykkegård ( ) leveret oplysninger, der ikke kunne hentes i de skriftlige kilder. For yderligere detaljer vedrørende kildematerialet henvises til fortegnelsen over kilder og litteratur bag i bogen. Stoffets afgrænsning og organisering Hensigten med denne Poul la Cour biografi har først og fremmest været at bidrage med en grundig og dokumenteret fremstilling af en persons mangesidige liv, som ikke tidligere har været fremstillet på nogen udtømmende måde. Ved arbejdets begyndelse var det hensigten først og fremmest at lægge vægt på la Cours bidrag til aerodynamikken, hvilket emne da også har fået en særlig fyldig behandling. Men da det viste sig, at denne virksomhed hang sammen med så 12

15 mange af hans øvrige aktiviteter, blev den udtømmende biografi sat som mål for arbejdet. For ikke at få sidetallet alt for overvældende er behandlingen af følgende emner dog indskrænket til det for helhedens skyld mindst tilladelige: Slægt, barndomstid, kirkepolitisk arbejde og arbejdet som formand for Nordisk Forening. De to første emner er fyldigt omtalt i bl.a. Even Marstrands bog om la Cour samt i L. F. la Cours bog»slægten la Cour«, og la Cours kirkepolitiske og nordiske arbejde var af mindre betydning og omfang sammenlignet med de i biografien i øvrigt behandlede virkefelter. Derudover prætenderer biografien at være rimeligt udtømmende. Skulle nogen ønske at skrive historien om Nordisk Forening , kan det oplyses, at hovedparten af foreningens arkiv befinder sig i la Cour-arkivet på Askov Højskole, AH 6. [Dette arkiv er nu i 2008 flyttet. Kontakt la Cour Museet i Askov] Der er også mere principielle grunde til, at helhedsbiografien er blevet valgt som fremstillingsform, skønt det havde været nemmere at få sat et enkelt virkefelt ind i den rette historiske sammenhæng. Deler man for den historiske videnskabeligheds skyld enkeltpersoner op efter emner, åndsstrømninger eller andre historiske forklaringsenheder, opnår man ganske vist en del i systematisk retning, men man mister åbenbart personen som samlende enhed og forklaringsudgangspunkt. Dette er så meget mere uheldigt som historien i første omgang kun påvirker en person, læseren, og derigennem læserens opfattelse af sig selv, sin baggrund og sine muligheder som historisk aktør. Historie som videnskabeligt produkt har vel først og fremmest sin berettigelse ved denne påvirkning af læseren. Det skal dog ikke forlede historikeren til at forlade sin metier og blive for meget af en digter eller ønsketænker. For eksempel ville det være en bjørnetjeneste at foregøgle folk, at enkeltpersonen står med frie handlingsmuligheder uafhængigt af materielle forhold, eller sociale og åndelige strømninger, i samtiden. Det interessante ligger netop i at undersøge omfanget af personens spillerum og frihed i lyset af sådanne forhold og strømninger. Især når talen er om naturvidenskabsmænd, opfindere og teknikere, er det vigtigt at gå videre end til en indplacering i udviklingsstrømmen, selvom en sådan er uomgængelig. Thi blev det derved, kunne man gå hen at blive yderligere bestyrket i en opfattelse af udviklingens og»fremskridtets«entydige og i princippet forud beregnelige vej. Som om det ikke var nok at begreberne»udviklingen«og»fremskridtet«i forvejen i daglig tale og i medierne optræder i ental, hvilket kan gøre det vanskeligt at tale om flere udviklingsmuligheder og flere veje frem. Tanker som disse har ligget bag denne fremstilling, og de har med rimelighed kunnet anvendes, da la Cour klart var noget af en afviger i forhold til hovedstrømmen i den tekniske udvikling. Et af de spørgsmål, der er søgt belyst, er:»hvor langt kan man afvige fra hovedstrømmen uden totalt at miste indflydelse«? Spørgsmålet kan ikke besvares ud fra en persons biografi, men det er forfatterens håb, at denne biografi kan blive et af bidragene til et svar. Der er ikke gjort vold på det foreliggende kildemateriale for at få en klar konklusion i 13

16 tilfældet la Cour, og der er ikke sparet på anstrengelser for at se la Cours indsats som et led i den samtidige udvikling. Alligevel kan det påvises, at han kom til at sætte sit personlige præg på dele af den teknisk-sociale udvikling i Danmark. Her tænkes først og fremmest på den specielle måde, hvorpå landområderne blev elektrificeret med mange små elværker, og specielt vindelektricitetsværker. Dette vedgået, har forfatteren i øvrigt bevidst undladt at hyppe egne kartofler af ideologisk og politisk art, så vidt det har været menneskeligt muligt. Dette skyldes respekten for det store ukendte kildemateriale, som herved for første gang benyttes, og som gerne af andre skulle kunne anvendes til at nå andre konklusioner. Det var således ikke med glæde, jeg forlod forestillingen om la Cour som en klar tilhænger og realisator af den tanke som E. F. Schumacher i vor tid gjorde kendt og skattet med sin bog»small is beautifull«, der handler om de mindre (tekniske) enheders fortræffelighed. Enkelte men klare kilder påviste, at la Cours indstilling, der går langt i den retning, alligevel er noget anderledes. Slutresultatet er blevet en fremstilling tæt bundet til kilderne, og det er mit håb, at hvad læseren derigennem måtte undvære af teser og klare aktuelle paralleller måtte opvejes af den historiske pålidelighed. For friere aktualiserende fremstillinger henvises til den afdeling af litteraturlisten (III), der omfatter mine tidligere artikler om emnet. Et spørgsmål med hensyn til afgrænsningen opstod ved behandlingen af hans opfindelsers skæbne. Da korrespondancen her til tider er overordentlig omfattende og belyser interessante aspekter ved tidens teknisk-industrielle miljø, som synes stedmoderligt behandlet i litteraturen, har jeg valgt at gøre en del ud deraf, også i situationer, hvor la Cour ikke er særlig aktiv i selve handlingen. Biografien skulle herved kunne ses som et bidrag til teknologihistorien Hvis således man opfatter det naturvidenskabelige og teknisk-industrielle miljø i samtiden som den væsentligste faktor i forståelsen af dele af la Cours virksomhed, så er det grundtvigianske miljø nok den interessanteste faktor. La Cour var gennem ægteskab og arbejdet på Askov Højskole i meget nær kontakt med grundtvigianske kraftcentre og klart dybt påvirket deraf. Og de vigtigste årsager til hans specielle tekniske virke og teknisk-naturvidenskabelige folkeoplysning må søges i dette grundtvigianske bagland. Nu er Grundtvig selv et taknemmeligt offer for folk, der gerne vil føre deres gode ideer tilbage til ham. Han skrev overvældende meget og skiftede mening om visse ting gennem sit liv. Så man kan finde citater, der passer på mangt og meget. Til perspektivering af la Cours virksomhed er kun medtaget så meget af Grundtvigs eget tankegods, som klart var kendt i de grundtvigianske kredse omkring la Cour. Til slut nogle praktiske bemærkninger: Bogen indeholder ikke fodnoter. Det absolut nødvendige af den art er indflettet i teksten eller sat om i appendikser, så henvisningerne er kun kildehenvisninger. Der optræder ikke krydsreferencer. Hvor en afbrudt tråd tages op igen, vil læseren hurtigt finde sig til rette ved brug af indholdsfortegnelsen eller indeks, såfremt nogle informationer skal hentes 14

17 frem. Appendiks A kan konsulteres for oversigt over la Cours familierelationer, der betød en hel del for hans arbejde. Hvis man ikke før har truffet på Poul la Cour, kunne det være en god ide at starte med at læse Martin Andersen Nexøs kronik om ham i Politik en 1908 (Appendiks D). I appendiks C finder man matematiske beregninger vedrørende vindmøller, som kunne falde en og anden svære at læse i selve hovedteksten. Appendiks C0 er dog en simpel indføring i de udtryk vedrørende vindmøller, som man kan støde på i teksten. Citater er holdt i den oprindelige stil, hvilket giver et broget billede af retskrivningen. La Cour selv var, som flere af hans nærmeste, sprogrenser. De prøvede at indføre danske ord i stedet for fremmedord samt at reformere retskrivningen. Men oftest er retskrivningen indrettet efter brevmodtagerens formodede ønsker. Således skriver broderen J. C. la Cour i reformskrift til Poul, men i officiel retskrivning til docent N.J. Fjord. Læseren må være forberedt på en enkelt afskrivningsfejl hist og her. Brevskriverne havde selv svært ved at holde sig konsekvent til det ene eller det andet system. Der forekommer korrespondance på tysk, engelsk og fransk og citater på hollandsk. Disse er oversat til dansk overalt, hvor det kunne forsvares, og kort refereret, hvor oversættelse ikke var mulig. Det er kort sagt tilstræbt at gøre biografien læselig uden krav til sproglige og matematisk-fysiske forudsætninger. 15

18 1 UNGDOM I 1844 blev den første folkehøjskole oprettet i Rødding, og tre år senere blev den første danske jernbane anlagt mellem København og Roskilde. Dette var milepæle på hvert sit område. Rødding Højskole kom til at markere starten på et folkeoplysningsarbejde, der skulle komme til at præge den danske bondestand i resten af århundredet. Jernbanenettets udvidelse over de næste tyve år til et landsdækkende skelet bar i sig varsel om, at den tekniske udvikling, naturvidenskaben lå svanger med, skulle få følger for hele landet. Midt mellem disse to begivenheder blev Poul la Cour født, den 13. april 1846 på gården Skærsø ved Ebeltoft. Hans liv skulle blive et arbejde i spændingsfeltet mellem disse to strømninger, folkeoplysningen og den teknisk-naturvidenskabelige udvikling, og han skulle som ingen anden komme til at forene dem i sit virke. Arv og miljø Egentlig ville Poul la Cour have været præst. Dette ønske var gået i arv til adskillige i efterslægten efter bedstefaderen Jørgen la Cour ( ). Denne havde efter teologisk embedseksamen fået et degnekald i Odder og havde herfra forgæves søgt flere præstekald, hvorefter han havde slået sig til tåls med at forblive degn. Men flere af hans sønner arvede et stærkt ønske om at blive præst og det allerhelst i Odder (1). Dette lykkedes for den ene af dem, Christian ( ), der i 1861 fik opfyldt sin ungdomsdrøm og blev kaldet til sognepræst i Odder, skønt det var lige ved at gå galt. I sin afskedsprædiken i sin tidligere kirke havde han nemlig udtalt:»det er ikke Bisper eller Præster eller højlærde Mænd, der igrunden har hjulpet mig frem, og bragt Kristendommen ind til mig, men det er Omgangen med jævne Bønderfolk paa Landet«(2). Disse udtalelser havde forarget bispen en del, men dog ikke så meget, at der kom repressalier. Det var imidlertid en anden af farbrødrene, Peter, der kom til at påvirke den unge Poul mest i denne retning. Fra 1853 til 1858 gik Poul i kostskole hos onkel Peter på gården Margrethelund, der ikke lå langt fra hjemmet på Skærsø. Peter la Cour ( ) var læreruddannet, men havde efter nogle år i lærergerningen taget studentereksamen og var begyndt på det teologiske studium. Hårdnakkede og gentagne angreb af tyfus havde fået ham til at opgive studierne og igen at ernære sig som lærer (3). Man gætter næppe helt galt, når man daterer Pouls stærke ønske om at blive præst til disse kostskoleår. I al fald mødte Poul op på Randers Latinskole med det udtalte ønske at blive præst. 16

19 I en lille selvbiografi skriver han om latinskoleårene:»da jeg som 12-aarig 1858 kom fra mit Barndomshjem, Hovedgaarden Skærsø ved Ebeltoft, til Randers Latinskole, var det, fordi jeg»vilde være«præst. Det viste sig imidlertid snart, at min Ulyst til klassiske Studier førte mig ind i en Lediggang, som jeg tidt senere har beklaget. Derimod nød jeg Matematikken. Og naar jeg f. Eks. som 15-aarig ved Aarseksamen med Flothed fremsatte Den ptolemæiske Læresætning, saa at Læreren var tavs, fra jeg begyndte til jeg sluttede med:»og det var det, der skulde bevises«, og Censorerne studsede og uden Betænkning skrev ug, - saa var jeg i mit Es. - Men til Artium kunde det ikke blive til mere end tg. for Fransk og mdl. for Græsk, og dermed var anden Karakter given, hvorom Rektor ved Translokationen beklagede, at»en saa begavet Discipel skulde dimmiteres med 2den Karakter«.»Allerede i Latinskolen viste der sig Opfinderlyst hos mig, endog ligeoverfor Opgaver, som er Uløselige. Jeg havde hørt om Umuligheden af Vinklens Tredeling. Men det lykkedes mig at konstruere et særdeles simpelt Instrument af en lille Blikplade, hvormed enhver Vinkel i en Haandevending kunde blive delt i 3 lige store Dele«(4). Poul havde ganske rigtigt genopdaget en af de klassiske løsninger for vinklens tredeling, men han havde herved sprængt rammerne for opgaven, som gik ud på at klare problemet udelukkende med passer og lineal. Dette svar fik han af docent N. J. Fjord ( ) på Landbohøjskolen, som imidlertid siden da var Poul la Cours faste støtte i hans videnskabelige og tekniske arbejde. Også opgaven med at konstruere en evighedsmaskine gik Poul i gang med i sin skoletid, dog uden tilsvarende succes:»saa var der Perpetuum mobile. Vistnok stod der i Ørsteds mekaniske Fysik»Bevis for Umuligheden af Perpetuum mobile«,»men«, tænkte jeg,»saa maa jeg skynde mig inden jeg bliver ligesaa klog som de andre, der ikke mere tror på Muligheden«, og mangt et P.m. kom til verden baade paa Papiret og i Virkeligheden. De gik bare ikke. - Disse Oplevelser har dog givet det Udbytte, at jeg maaske har været skikket til at tale med de mange Perpetuummobilister, som mellem Aar og Dag henvender sig til mig«(5). Det synes således at være naturen, der gik over optugtelsen, da la Cour i 1864 gik i gang med at studere på Polyteknisk Læreanstalt frem for på Universitetets teologiske fakultet. Men både optugtelsen og arven fra faderen og moderen gjorde ham vel udrustet til at forstå og have lyst til teknik og praktisk udviklingsarbejde. Som degn i Odder havde bedstefaderen Jørgen la Cour gjort sig bemærket ved at dyrke i tusindvis af den utraditionelle afgrøde kartofler allerede i slutningen af 1700-tallet. Og appetitten på utraditionelle afgrøder var gået i arv til Pouls far, Laurits Ulrik la Cour ( ). Han blev pioner for kartoffel- og rapsdyrkning på Djursland:»Det lystes til ved kirkestævne i nabosognene, når der skulle tages kartofler op på Skærsø. Og trindt omkring fra strømmede folk til for at tage del i udbyttet, ja selv gårdmænd, der boede et par mil borte, strømmede til med sønner og døtre, med heste, vogne og plove, og lå om natten i laden eller staldene for næste morgen at være så meget nærmere ved det indbringende arbejde«(6). 17

20 Faderen Lauritz Ulrik la Cour. Laurits la Cour forsøgte sig også med tobak, kommen, sennep og humle, og sandmarkerne omdannede han til mere givtige fyrreplantager. Gården Skærsø blev under den behandling omdannet fra et fallitbo til en indbringende virksomhed, ikke mindst ved hjælp af ny teknik:»han vidste, at et godt redskab er det halve arbejde. Derfor satte han straks, da han havde købt Skærsø, en mand i arbejde med at lave gode nye redskaber. Derfor prøvede han sig frem for at finde den bedste plov, og han fandt, at af datidens plove passede den fra Ørsted bedst til Skærsø jorder«(7).»derfor var han den første i egnen, der allerede i slutningen af trediverne indførte den skotske harve, og atter den første, der, vistnok i 1843, indførte den svenske harve. Derfor drog han vidt omkring i fjærne egne for at finde en god lesmed, thi i den tid havde man endnu ikke de engelske eller amerikanske lejærn. Derfor brugtes allerede i indgangen af fyrretyverne både hakkelsesmaskinen og rensemaskinen på Skærsø, mens alle andre i egnen endnu stode ved hakkelseskisten og rensesåldet. Dog var det mere for håndredskaber end for maskiner, han havde øje, og der var endog ligesom lidt uvilie hos ham mod flere maskiner, såsom så-, tærske- og mejemaskiner, rimeligvis fordi det er og må være lidt ærgerligt for den, der har brugt megen tid, flid og øvelse for at kunne så, tærske og meje godt, at se en stymper udrette det samme arbejde med en maskine. Den gode arbejder sætter med føje sin stolthed i, at han kan udføre sit arbejde godt«(7). Poul la Cour arvede både troen på fremskridtet og respekten for håndværket fra sin far, skønt dette sidste efter endnu et halvt århundredes udvikling mere kom til at gå på forholdet mellem håndværk og den lille industri på den ene side og storindustrien på den anden. 18

21 Moderen Ellen Kirstine Poulsen. Sine evner i teoretisk retning og opfinderlysten havde Poul nok nærmere fra moderen Ellen Kirstine, født Poulsen ( ):»Allerede som lille Pige røbede hun mange Interesser, delvis saadanne, der ikke plejer at ligge for Pigebørn hun var saaledes en dreven lille Regnemester, hun opnaaede en ikke ringe Færdighed i at forme forskellige Genstande i Ler, hun indrettede sig et Urværk, der dreves ved Vandkraft. Senere fik hun bedre boglig Oplysning, end hvad der i disse Tider var almindelig paa Landet. Hun havde en levende Indbildningskraft, en sund Dømmekraft og en ualmindelig sikker Hukommelse. Af sin Moder havde hun lært Saarbehandling og Kendskab til Lægedomsurter og deres Brug - allerede som ung Pige ansaa Folk hende for ikke saa lidt af en»klog Kone«. Endnu mange Aar efter, at hun var gift, kom jævnlig en og anden til hende for at formaa hende til at vise stjaalne Sager igen. Af gode Grunde indlod hun sig dog ikke herpaa«(8). Dette sidste nærmede sig jo også næsten hekseri. Kom evnerne og drivkraften således fra hjemmet, så kom dog det særprægede i Pouls liv fra en tredie af onklerne. Pouls farmoder var tidligt blevet enke og havde giftet sig anden gang med præsten H. P. Barfoed ( ), som bragte 7 sønner med sig ind i ægteskabet. H. P. Barfoed havde været blandt de allertidligste pionerer inden for den landlige folkeoplysning, idet han allerede i 1813 havde oprettet et seminarium nær Grenå, der som formål havde at uddanne bønder til lærere uden at hæve dem ud af bondestanden (9). Dette var en handling i Grundtvigs ånd, skønt N. F. S. Grundtvig ( ) først en snes år senere formulerede sine tanker om folkeoplysning. Det var derfor ikke forbavsende, at flere af Barfoeds sønner blev svorne tilhængere af Grundtvigs tanker. Den kendteste og mest betydningsfulde blandt disse var den historiske forfatter og politiker Frederik Barfod ( ), der, skønt han var uenig med Grundtvig i politiske spørgsmål, må regnes for en af sin tids mest fremtrædende grundtvigianere både på det kirkelige og det folkelige område. 19

22 Grundtvig havde endog selv foreslået Frederik Barfod til nøglepositionen som historielærer på den højskole, han havde tænkt sig oprettet i Sorø. Da dette ikke blev til noget syslede Frederik Barfod en tid lang med tanken om at blive forstander for Rødding Højskole (10). Da Poul la Cour i 1864 kom til København for at studere, blev Frederik Barfods hus som et nyt hjem for ham, og herigennem blev han ført ind i de grundtvigianske kredse i København og ind i Grundtvigs menighed på Vartov. Både han selv og hans brødre kom så meget i det Barfodske hjem, at der blev tre ægteskaber ud af det. Det var da også fra Barfods hjem på Frederiksberg Alle, at han skrev sit første brev hjem om rejsen:»jeg kjørte med H. P. [søn af Frederik Barfod] hjem og har opholdt mig her til Dato, da vi endnu ikke havde faaet Leilighed, og da Onkel og Tante forsikrede at det ikke generede dem. Angaaende min Bestemmelse, gik Jørgen og jeg op til en»holmberg«, som klart fremstillede os de mathematiske Veie, og det blev mig da klart, at det vilde blive af størst Interesse for mig at blive civil Ingenieur. Derfor skulde jeg paa den politekniske Lære-Anstalt; men der er kun Adgangseksamen hvertandet Aar, nemlig o.s.v., og jeg maatte ogsaa have et Aar at forberede mig i. Vi blev da tilligemed Holmberg enige i, at jeg i det første Aar skulde øve mig svært i Tegning, lære Chemi og lidt mere Mathematik, og da jeg netop kunde lære alle 3 Dele paa Landbohøiskolen, saa besluttede vi, at jeg skulde løse Billet der, hvilket ogsaa er sket«(1l). Til matematiklærer fik han docent Fjord, der havde vurderet hans evighedsmaskine; til kemi C. T. Barfod ( ), der langt ude var i familie med Frederik Barfod. Det var særlig matematikken, der betog ham her i begyndelsen, ja han kunne til tider skrive helt lyrisk herom til forældrene:»jeg er nemlig nylig bleven færdig med min elskede Mathematik og har nu lagt den tilside; thi I maa ikke tro, at jeg sidder og læser paa den altid, nei jeg nyder den og vil vist altid nyde den som en sand Vederkvægelse og en Herrens Gave uden derfor at misbruge den til at gjøre mig Livet eensidigt og kjedsommeligt. Thi dette Studium er rigtignok noget Andet end Læsningen ved Randers Skole, hvilken endog bidrager til at stille Mathematikken i et endnu klarere Lys. Nu gaar jeg til Bogen med Længsel og vederkvæget fra den«(12). I begyndelsen følte han sig nu og da alene i hovedstaden og tankerne gled hjemover og tilbage i tiden:»jeg tænkte paa naar vi om Julen vare forsamlede derhjemme, naar vi sad saa glade Allesammen omkring Julebordet, naar Foraaret begyndte og vi spadserede i Haven, naar Løvet sprang ud, naar Fuglene kviddrede i Mark, Skov og Eng, naar Gjøgen kukkede sine Længselsmelodier, naar vi om Sommeren glædede os ved at drikke Kaffe i den deilige Skov eller paa de imponerende Sandbanker, naar om Efteraaret Løvet faldt af Træerne, og endelig naar vi sad inde i den hyggelige Stue om Vinteren, mens Storm og Slud rasede udenfor, mens Kakkelovnen sendte sit dæmrende Lys ud i Stuen, en af 20

23 Poul la Cour, 18 år gammel. (Poul la Cours fotoalbum, nu hos Karen la Cour). Søstrene sad ved Instrumentet og spillede, medens vi andre sang til Gud Faders Ære, Lov og Priis, ham, som havde givet os alle disse glade Dage. Da tænkte jeg paa, at jeg ikke var ene, men at jeg hvert Øieblik jeg vilde, kunde kalde paa denne fuldtroe Ven, som aldrig svigter, men som man blot behøver at kalde paa; jeg kaldte paa ham og bad ham trøste mig og være hos mig for at jeg ikke skulde være ene, og i Bønnen fik jeg Trøst«(13). Sådan kunne han til tider sidde og tænke i sit ny værelse på Bianco Lunos Allé, men så kunne broderen Jørgen komme på besøg, og hver onsdag aften kunne han tage ind og være sammen med familien hos onkel Barfod. I bogen»minder fra gamle grundtvigske hjem«skriver en af Frederik Barfods sønner om de mange unge, der samledes i hjemmet hver onsdag aften:»der kom mange af Slægtens Ungdom fra Landet ind til Hovedstaden for at søge Uddannelse ved Universitetet, Landbohøjskolen eller Polyteknisk Læreanstalt. De fandt et Hjemsted hos Fader og Moder, og de vare taknemmelige derfor. Hjemlivet blev også rigere ved al den friske Ungdom, der samledes hos os. Det vilde føre alt for vidt at nævne dem alle. Men blandt dem, der bragte Liv og Glæde og åndelig Rigdom med sig, nævner jeg Jørgen la Cour fra Skærsø«(14). Jørgen la Cour ( ), der var Pouls ældre broder, banede på mange måder vejen for ham. Han kendte forholdene på Polyteknisk Læreanstalt, hvorfra han selv havde taget eksamen ved landbrugsafdelingen i Og ikke blot kunne han anbefale Poul at drive sine studier der, men han kunne også spore ham ind på en helt ny bane, der havde fremtiden for sig, meteorologien. Den danske meteorologis rødder kan føres tilbage til to vigtige begivenheder i 1854: Ødelæggelsen af de engelske og franske flåder i Krimkrigen og oprettelsen af den første danske telegraflinje fra København til Hamburg. 21