Team Natur og Landbrug. Naturstyrelsen Att.: Jørgen Sandby Nielsen .

Transkript

1 Naturstyrelsen Att.: Jørgen Sandby Nielsen . Team Natur og Landbrug Næstved Kommune Rådmandshaven Næstved Afgørelse efter naturbeskyttelsesloven til genslyngning af Øvre Suså Du har søgt om at genslynge Øvre Suså mellem Rødebro og Broksø Bro. Projektet finder sted på følgende matrikler: 1a, Broksø Hgd, Herlufmagle, 1i, Holmegaard, Holme Olstrup, 3b, 9e, 9x og 19a Skuderløse By, Teestrup. Næstved og Faxe Kommune giver hermed dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1 om beskyttede vandløb til at genslynge Suså, opfylde gamle dele af Suså med opgravningsmaterialer, etablere 2 sandfang i Suså, udlægge større sten og træstød i Suså og etablere røroverkørsel i Tuemosegrøften. Dato Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Klaus Andersen Direkte klaua@naestved.dk Derudover giver Næstved og Faxe Kommune dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, nr. 4 til at genslynge Suså ind på beskyttede enge og moser, etablere midlertidig jorddeponi på beskyttede enge og moser. Du får dispensationen på disse vilkår: Planlægning Arbejdet skal udføres i perioden 1. august-31. oktober af hensyn til ynglende og rastende fugle, som fuglebeskyttelsesområdet er udpeget for at beskytte. Arbejdet skal udføres efter en samarbejdsaftale mellem Naturstyrelsen Storstrøm og Museum Sydøstdanmark. Næstved og Faxe Kommune skal underrettes, før arbejdet påbegyndes, og når det er gennemført. Selve arbejdet Der skal ved arbejdets udførelse tages vidtgående hensyn til Øvre Suså som beskyttet vandløb og de beskyttede naturtyper langs vandløbet. Der skal foretages elfiskning i de dele af Øvre Suså, som opfyldes, og fiskene skal efter genslyngningen genudsættes i vandløbet. Der må kun graves det absolut nødvendige til arbejdets udførelse. Side 1 af 18 sider

2 Etablering af røroverkørsel i Tuemosegrøften må ikke medføre en øget afvanding af Tuerne. Der skal køres mindst muligt på beskyttede naturtyper. Der skal anvendes køreplader el.lign., hvor det er nødvendigt for at mindske køreskader. Der må ikke permanent udlægges jord eller slam på beskyttet eng eller mose. Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med ansøgningen. Hvis arbejdet udføres af andre end ansøger, skal de være bekendt med denne afgørelse. Der er 4 ugers klagefrist, og du må først starte arbejdet, når fristen er udløbet, og hvis vi ikke har fået nogen klager. Du kan ringe til os 3-4 dage efter fristens udløb og sikre dig, at der ikke er kommet klager. Se mere i klagevejledningen i bilag 1. Hvis du ikke udnytter dispensationen inden 3 år, bortfalder den. Projektet finder sted indenfor åbeskyttelseslinjen omkring Suså, hvor der er forbud mod at foretage ændringer i terrænet. Jf. naturbeskyttelseslovens 16, stk. 2, nr. 1 kræver projektet dog ikke dispensation herfra, da der er givet vandløbstilladelse til projektet. Projektet finder også sted indenfor fredskov. Der er med denne afgørelse ikke taget stilling til dette, da Naturstyrelsen er myndighed for fredskov. Husk også under arbejdet Hvis du finder arkæologiske levn som f.eks. samlinger af sten, sortfarvet jord, knogler, potteskår eller mønter, skal du altid standse anlægsarbejdet og underrette museet. Du er ikke fritaget for denne forpligtelse, selvom du har fået en udtalelse. Overordnet projektbeskrivelse Du har den 6. februar 2014 ansøgt Næstved og Faxe Kommune om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til slyngning af Øvre Suså, mellem Rødebro og Broksø Bro, se bilag 2 og 3. Derudover skal der også etableres en røroverkørsel ved udløbet af Tuemosegrøften i Suså. Begge vandløb er registrerede som beskyttede vandløb. Se nedenstående kort med projektstrækningen. Side 2 af 18 sider

3 Oversigtskort med projektstrækning (markeret med rød streg) Suså er i projektområdet kommunegrænse mellem Næstved og Faxe Kommune, og projektet finder derfor sted i begge kommuner. Kommunerne har af den grund udarbejdet en fælles afgørelse. Ifølge vandplanen er miljømålet for Øvre Suså gennem projektstrækningen god økologisk tilstand med faunaklasse 5. Den nuværende miljøtilstand er beskrevet som moderat økologisk tilstand og opfylder således ikke miljømålet. Formålet med projektet er derfor at forbedre de fysiske forhold i vandløbet, øge den biologiske mangfoldighed samt forbedre leve- og ynglebetingelserne for flere truede fuglearter og hermed muliggøre opfyldelse af dele af Vandramme- og Habitatdirektivet. Etablering af slyngninger på Øvre Suså I forbindelse med projektet er der ansøgt om at genslynge Øvre Suså på 2 delstrækninger. Ønsket om at genslynge Suså skyldes, at mange års oprensning af Suså har medført opbygning af balker (forhøjninger) langs vandløbet. De medfører, at bagvedliggende arealer kun oversvømmes ved meget høj vandføring i Suså. Når vandstanden i Suså falder tilbageholdes vandet på grund af balkerne og forsvinder kun langsomt fra arealet. Når Suså genslynges sker der en gennembrydning af balkerne, så de å-nære arealer hyppigere oversvømmes, men varigheden af oversvømmelserne vil være kortere, da vandet vil kunne løbe tilbage i åen igen, når vandføringen falder. Efter gennemførelse af projektet vil der ikke ske oversvømmelse af flere arealer, end dem der oversvømmes under de nuværende forhold. Af projektbeskrivelsen fremgår det, at strækning 1 starter ved Side 3 af 18 sider

4 Rødebro og slynges på strækningen fra st (eksisterende stationer). Den nye strækning er 915 meter lang og er således forlænget med 248 meter. Strækning 2 starter ved udløbet af Tuemosegrøften og slynges på strækningen fra st (eksisterende stationer). Det nye forløb er 1229 meter langt, dvs. at denne strækning er forlænget med 406 meter. I projektet er det en forudsætning at der opstrøms de to projektstrækninger ved henholdsvis Rødebro (strækning 1) og udløbet af Tuemosegrøften (strækning 2) ikke er afvandingsmæssige konsekvenser i Skuderløse Enghave og Tuerne som følge af de nye slyng. På strækning 1 skal der udgraves ca m 3 jord i forbindelse med slyngningen og ca m 3 på strækning 2. I forbindelse med gravearbejdet lægges det opgravede materiale midlertidigt på balkerne langs det eksisterende å-forløb, hvor der er beskyttet eng og mose. Det gamle forløb fyldes op med jorden fra det nye. På strækning 1 er der jordoverskud, og der fremkommer en overhøjde på ca. 0,6 m i det gamle vandløb, når jorden er fyldt i. Dette svarer til toppen af de nuværende balker omkring vandløbet. Med tiden vil jorden dog sætte sig, så overhøjden reduceres. På strækning 2 er der plads til jorden i det gamle vandløb. Sandfang Umiddelbart nedstrøms hver af de to genslyngede delstrækninger laves der et sandfang. På strækning 1 sker det fra st og på strækning 2 fra st Hvert sandfang etableres ved at uddybe bunden med 0,5 m i hele vandløbets bredde på et 20 m langt stræk. Dette medfører ved hvert sandfang, at der opgraves 50 m 3 materiale, som indbygges i det gamle vandløb. Sandfangene holdes i drift i anlægsperioden, men der påregnes ikke aktiv retablering af vandløbet på strækningerne, da sandfangene vil blive fyldt, når driften ophører. Etablering af røroverkørsel på Tuemosegrøften I forbindelse med projektet skal der etableres en overkørsel på Tuemosegrøften, for at lette adgangen for vandløbsvedligeholdelse på Faxe Kommunes del af vandløbet samt medvirke til sikring af afvanding af Tuerne. Da det er tungt materiel, der skal passere, etableres overgangen som en røroverkørsel, se nedenstående principskitse. Side 4 af 18 sider

5 Af projektbeskrivelsen fremgår det, at der omkring og over røret indbygges råjord. Røret lægges, så ca. 1/3 af røret ligger under vandløbsbunden. Røroverkørslen etableres i dimensionerne Ø1000 mm og i en længde på 6,75 m, svarende til 3 rør á 2,25. Beskyttet natur Genslyngningen skal foregå ind i beskyttede enge og moser. Derudover er selve Suså og Tuemosegrøften også registreret som beskyttede vandløb. Derfor kræver projektet dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Genslyngning af Øvre Suså som beskyttet vandløb Redegørelse Suså er registreret som beskyttet vandløb i henhold til naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1. Vandløbet lever i øjeblikket ikke op til målene i den kommende vandplan. Der ansøges derfor om dispensation til at genslynge Suså. Af ansøgning om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 fremgår det, at strømhastigheden er lav, og der er ikke stryg på projektstrækningen. Langs med vandløbet er der balker, som er opstået på grund af oprensning af vandløbet. Brinkerne er forholdsvis stejle, og der vokser planter som stor nælde, kæmpebjørneklo, foder-kulsukker, lådden dueurt, alm. mjødurt og høj sødgræs. Vurdering Formålet med naturbeskyttelsesloven er bl.a. at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter. I henhold til naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3 kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1. Som beskrevet i det ovenstående opfylder Øvre Suså i øjeblikket ikke vandløbsmålsætningen. Genslyngning af vandløbet har blandt andet som formål at forbedre de fysiske forhold i vandløbet og øge den biologiske mangfoldighed Dispensation til genslyngning af Suså På baggrund af ovenstående er det Næstved og Faxe Kommunes vurdering, at der kan meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1 til genslyngning af Øvre Suså som beskyttet vandløb. Side 5 af 18 sider

6 Udlægning af træstød og større sten i Øvre Suså Redegørelse Hvis der i forbindelse med gravearbejdet påtræffes større enkeltsten, så ønsker Naturstyrelsen at udlægge dem i Suså. Ligesom træstød fra arealerne omkring også ønskes udlagt i Suså. Vurdering Formålet med naturbeskyttelsesloven er bl.a. at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter. I henhold til naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3 kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1. Udlægning af større sten og træstød vil skabe variation i Suså og dermed forbedre naturkvaliteten i vandløbet. Dispensation til udlægning af større sten og træstød i Suså På baggrund af ovenstående er det Næstved og Faxe Kommunes vurdering, at der kan meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1 til udlægning af større sten og træstød i Suså. Genslyngning af Øvre Suså ind på beskyttet natur Redegørelse Genslyngningen af Øvre Suså vil betyde, at slyngningerne kommer ind på områder, der er registrerede som beskyttet eng og mose i henhold til naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, nr. 2 og nr. 4, se bilag 4. Dermed kræves dispensation fra ovenstående bestemmelse. Formålet med naturbeskyttelsesloven er bl.a. at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter. I henhold til naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3 kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2. Næstved Kommune har den 6. maj 2014 foretaget besigtigelse af område nr. 1. Langs med Suså blev der bl.a. fundet skov-angelik, mose-bunke, eng-karse coll., gåepotentil, krybhvene, korsknap, art af mælkebøtte, eng, stor nælde, alm. rapgræs, eng-rævehale, rørgræs, eng-rørhvene, lyse-siv, blærestar, tykakset star og kær-tidsel. Området har hidtil ikke været registreret som beskyttet natur, men på baggrund af de planter, der vokser på arealet kan det konkluderes, at området er beskyttet eng, i henhold til naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2 nr. 4. Område nr. 2 er en beskyttet eng. Området har tidligere været kortlagt som habitatnaturtypen Tidvis våd eng, men ved seneste habitatnaturtype-kortlægning har det imidlertid vist sig, at denne naturtype ikke findes i projektområdet. Derimod er en mindre del nykortlagt som habitatnaturtypen Rigkær, se nedenstående Side 6 af 18 sider

7 kort. Kort med placering af rigkær Der er foretaget en registrering af område nr. 2 den 16. august I den forbindelse er der fundet følgende arter: Gåsepotentil, eng-rørhvene, toradet star, tykakset star, alm. star, vandpileurt, rørgræs, tagrør, grå-pil og gul frøstjerne. Derudover har Orbicon i forbindelse med udarbejdelsen af projektet foretaget registrering af området. I den forbindelse er der endvidere fundet hirse-star. Derudover har Næstved og Faxe Kommune i forbindelse med denne ansøgning besigtiget området den 13. marts Området var vanddækket, men der blev fundet vandpileurt, rørgræs, lyse-siv, næb-star, blære-star og art af sødgræs. I forbindelse med Næstved Kommunes projekt med registrering af beskyttet natur er der den 8. november 2011 foretaget registrering af en beskyttet mose (område nr. 3), hvor der bl.a. blev fundet følgende plantearter: Alm. kvik, skov-angelik, blære-star, bredbladet dunhammer, dunet dueurt, fliget brøndsel, foder-kulsukker, høj sødgræs, kær-guldkarse, knæbøjet rævehale, knippe-star, liden andemad, lyse-siv, næb-star, stor andemad, art af sumpstrå, tagrør og toradet star. Lige nord for denne mose, er der den 15. november 2011 registreret en bræmme med eng (område nr. 4) med en bredde på ca. 12 m. Her er der bl.a. registreret alm. rapgræs, eng-rottehale, fliget brøndsel, høj sødgræs, knæbøjet rævehale, knippe-star, lyse-siv og rørgræs. Område nr. 5 er en beskyttet mose. I forbindelse med besigtigelsen den 15. november 2011 er der fundet følgende plantear- Side 7 af 18 sider

8 ter i området: bredbladet dunhammer, høj sødgræs, kær-star, knæbøjet rævehale, lyse-siv, manna-sødgræs, smalbladet dunhammer, toradet star og vejbred-skeblad. Øst for vandløbet og nord for Sømose er der i forbindelse med Naturstyrelsens 3-registrering foretaget besigtigelse af område nr. 6 den 19. august Området blev registreret som beskyttet eng, og i den forbindelse er der bl.a. fundet kær-dueurt, eng-forglemmigej, gul frøstjerne, alm. kvik, stor nælde, rød hestehov, kæmpe-bjørneklo, strand-skræppe, kær-snerre, høj sødgræs (dominerende), rørgræs (dominerende) og engrævehale. Længst mod nord er der ved besigtigelsen den 15. november 2014 registreret en beskyttet eng (område nr. 7). I den forbindelse blev der fundet følgende plantearter: alm. rapgræs, eng-rottehale, fliget brøndsel, høj sødgræs, knæbøjet rævehale, knippe-star, lav ranunkel, lyse-siv, mannasødgræs og rørgræs. Vurdering Formålet med naturbeskyttelsesloven er bl.a. at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter. I henhold til naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3 kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1. På baggrund af besigtigelsen kan det konstateres, at der i område nr. 1 og nr. 3-7 ikke er nogen særligt beskyttelseskrævende plantearter i de områder, hvor Øvre Suså skal slynges. Området med de meste interessante planter er område nr. 2, der tidligere er registreret som Tidvis våd eng, og hvor der bl.a. er fundet forskellige arter af star og gul frøstjerne. Dispensation til slyngning af Øvre Suså på beskyttede enge og moser Vegetationen på enge og moser i projektområdet er karakteristisk for disse naturtyper men tyder ikke på høj naturværdi, og mange af plantearterne indikerer et højt indhold af næringsstoffer i jorden. Derudover har mange og måske alle arealer tidligere været omlagt. I område nr. 2 er naturkvaliteten dog højere og der findes arter, som indikerer, at området er mindre negativt påvirket af eutrofiering. Genslyngning af vandløbet vil mindske arealet med eng og mose. Genslyngningen vil dog forbedre vandløbets kvalitet og levevilkårene for de planter og dyr, der er tilknyttet vandløbet. På den baggrund er det Næstved og Faxe Kommunes vurdering, at der kan meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, nr. 2 og nr. 4 til slyngning af Øvre Suså ind på beskyt- Side 8 af 18 sider

9 tede enge og moser. Røroverkørsel i Tuemosegrøften Redegørelse Tuemosegrøften er registreret som beskyttet vandløb i henhold til naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1. For at kunne foretage vandløbsvedligeholdelse i Suså er det nødvendigt at kunne komme over Tuemosegrøften uden at ødelægge vandløbet. Derfor skal der i forbindelse med projektet etableres en overkørsel på Tuemosegrøften. Vurdering Formålet med naturbeskyttelsesloven er bl.a. at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter. I henhold til naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3 kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1. Det er kun en lille strækning på i alt 6,75 m, hvor Tuemosegrøften rørlægges. Dermed er det kun en lille del af det beskyttede vandløb Tuemosegrøften, som påvirkes. Dispensation til etablering af røroverkørsel på Tuemosegrøften På baggrund af ovenstående er det Næstved og Faxe Kommunes vurdering, at der kan meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1 til etablering af en røroverkørsel på Tuemosegrøften. Konsekvensvurdering af habitat- og fuglebeskyttelsesområdet I forbindelse med projektet har Orbicon for Naturstyrelsen Storstrøm udarbejdet en konsekvensvurdering af projektets påvirkning af de arter og naturtyper, som habitat- og fuglebeskyttelsesområdet er udpeget for at beskytte. Habitatområde Projektet finder sted i habitatområde nr. 194 Suså med Tystrup- Bavelse Sø og Slagmosen, se nedenstående kort. Side 9 af 18 sider

10 Kort med afgrænsning af habitatområde Suså med Tystrup- Bavelse Sø og Slagmosen Habitatområdet er udpeget for at beskytte følgende naturtyper: * Indlandssaltenge, ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, brunvandede søer og vandhuller, vandløb med vandplanter, vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter, overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter), * artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, * kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe, * kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, rigkær, bøgeskove på morbund uden kristtorn, bøgeskove på muldbund, egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund, * skovbevoksede tørvemoser samt * elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. *=prioriterede naturtyper Derudover er området også udpeget for at beskytte følgende arter: skæv vindelsnegl, sump vindelsnegl, tykskallet malermusling, bæklampret, pigsmerling og stor vandsalamander. I konsekvensvurderingen er der en vurdering af projektets på- Side 10 af 18 sider

11 virkning af habitatnaturtypen Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop. I habitatnaturtype-kortlægningen har det imidlertid vist sig, at naturtypen Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop ikke findes i projektområdet. Naturstyrelsen Storstrøm har oplyst, at det skyldes, at karakterarterne ikke længere kunne moniteres, formodentlig grundet de langvarige oversvømmelser i vinterhalvåret. Derimod er en mindre del nykortlagt som habitatnaturtypen rigkær, se nedenstående kort. Naturstyrelsen Storstrøm har efterfølgende oplyst, at projektet ikke vil medføre en fysisk påvirkning af rigkæret, og fjernelsen af balkerne vil bevirke, at sedimentering af næringsstoffer fra åvandet reduceres ift. tilstanden i dag, og at rigkæret på sigt vil udvikle sig gunstigt. På baggrund af konsekvensvurderingen kan det konkluderes, at projektet vil have en midlertidig påvirkning af de udpegede naturtyper og arter i tilknytning til Suså som vandløb. De udpegede naturtyper og Suså som levested for de udpegede habitatarter vil dog efterfølgende retablere sig. Samlet set er det Næstved og Faxe Kommunes vurdering, at projektet ikke vil medføre nogen væsentlig påvirkning af de arter og naturtyper, som habitatområdet er udpeget for at beskytte. Fuglebeskyttelsesområde Projektet foregår også i fuglebeskyttelsesområde nr. 91 Holmegårds Mose og Porsmose, se nedenstående kort. Side 11 af 18 sider

12 Kort med afgrænsning af fuglebeskyttelsesområde Holmegårds Mose og Porsmose Området er udpeget for at beskytte følgende ynglende og trækkende arter: Ynglende: rørdrum, rørhøg, plettet rørvagtel, engsnarre, trane og mosehornugle. Trækkende: sangsvane, havørn og sædgås. Det kan konkluderes, at projektet foregår i en begrænset periode og i et begrænset område. Projektet bevirker, at en mindre del af eng og mose bliver omdannet til vandløb. Endvidere foregår projektet udenfor yngleperioden for fugle på udpegningsgrundlaget. For de rastende fugle, som området er udpeget for at beskytte foregår projektet i overvejende grad, inden de trækker hertil. Derudover er Porsmose og Holmegaard mose et sammenhængende stort område, der giver rastende fugle mulighed for at opholde sig i andre dele af området, mens projektet bliver gennemført. Efter projektets gennemførelse vil det ikke medføre nogen påvirkning at de ynglende og rastende fugle. På baggrund af ovenstående er det Næstved og Faxe Kommunes samlet vurdering, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de arter, som fuglebeskyttelsesområdet er udpeget for at beskytte. Side 12 af 18 sider

13 Konsekvensvurdering for bilag IV-arter Projektet påvirker vandløb og eng/mose i tilknytning hertil. Vandhuller vil ikke blive påvirkede. Der vil ikke blive fældet træer. Tykskallet Malermusling er den eneste bilag IV-art, der teoretisk kan blive påvirket af projektet. Den er fundet i Torpe Kanal, som er et sidevandløb til Suså. Der er ikke kendskab til, at den forekommer i nærheden af projektområdet. Samlet set er det Næstved og Faxe Kommunes vurdering, at projektet ikke vil påvirke de arter, som er omfattet af habitatbekendtgørelsens 11 de såkaldte bilag IV-arter. Lovgrundlag Dispensationerne er givet efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3 jf. 3 stk. 1 og klagereglerne findes i lovens 78 og 86. Reglerne om de beskyttede arter kan du se i habitatbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj 2007). Er der noget i afgørelsen, som du gerne vil have uddybet, er du velkommen til at kontakte: Faxe Kommune, Steffen Bagger Sørensen, tlf Næstved Kommune, Sofia Mulla Kølmel, tlf Venlig hilsen På vegne af Næstved og Faxe Kommune Sofia Mulla Kølmel og Steffen Bagger Sørensen Næstved Kommune Faxe kommune Vedlagt: Bilag 1 klagevejledning Bilag 2 nuværende forløb af Øvre Suså Bilag 3 fremtidige forløb af Øvre Suså Bilag 4 luftfoto med beskyttet natur omkring og i projektområdet Side 13 af 18 sider

14 Kopi af afgørelse og bilag sendt til: Christian Ivar Danneskiold Lassen, og Cathrine Riegels Gudbergsen, Gisselfeld Kloster, Peter Jensen, Tørvetrillervej 7, 4684 Holmegaard Holmegaards Mose Komiteen, Jesper Petersen, Britta og Claus Nielsen, Øvre Suså Vandløbslaug, Jens Topsøe-Jensen, Skuderløse Enghave 5, 4690 Haslev Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Naturfredningsforening Faxe v/ Palle Ystrøm, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøkoordinator Christian Skotte, Ferskvandsfiskeriforeningen, v/ Niels Barslund, Danmarks Jægerforbund, Højnæsvej 56, 2610 Rødovre, Friluftsrådet, Kreds Sydvestsjælland, Friluftsrådet v. Poul Petersen, kontaktperson i Region Øst, poulp@get2net.dk Friluftsrådet, fr@friluftsraadet.dk Naturstyrelsen Storstrøm, sto@nst.dk Naturstyrelsen, nst@nst.dk Naturstyrelsen Vestsjælland, VSJ@nst.dk Fiskeriinspektorat Øst, Afdelingen i Roskilde, roskilde@naturerhverv.dk Embedslægeinstitutionen Sjælland, sjl@sst.dk Dansk Kano- og Kajak Forbund, miljoudvalg@kano-kajak.dk Næstved Museum, la@museerne.dk Danmarks Borgcenter, Slotsruinen 1, 4760 Vordingborg, faxe@museerne.dk Kulturstyrelsen, H. C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. post@kulturstyrelsen.dk Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling for Næstved Naestved@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V. Natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening Faxe v/ Lis Hansen, faxe@dof.dk Dansk forening for Rosport, dffr@roning.dk Dansk Entomologisk Forening, def@entoweb.dk Dansk Botanisk Forening, naturbeskyttelsesudvalget, nbu@snm.ku.dk Side 14 af 18 sider

15 Bilag 1 Klagevejledning Du kan klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Send din klage skriftligt til os, så videresender vi den til nævnet. Du kan skrive til Næstved Kommune, Team Natur og Landbrug Rådmandshaven 20, 4700 Næstved .: natur@naestved.dk eller Faxe Kommune Center for Teknik og Miljø Industrivej Rønnede .: naturogmiljoe@faxekommune.dk Vi skal have modtaget klagen senest den 27. juni 2014 kl Denne afgørelse er sendt til de klageberettigede personer og organisationer. Natur- og Miljøklagenævnet behandler din klage mod et gebyr på 500 kr. Du kan se en vejledning om gebyrordningen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Hvis der bliver klaget over vores afgørelse, bestemmer Natur- og Miljøklagenævnet, om du må udnytte din dispensation, eller om du skal vente, til sagen er afgjort. Ønsker du at indbringe afgørelsen for domstolene, skal du gøre det inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Side 15 af 18 sider

16 Bilag 2 Nuværende forløb af Øvre Suså Side 16 af 18 sider

17 Bilag 3 Fremtidige forhold for Øvre Suså Side 17 af 18 sider

18 Bilag 4 Luftfoto med beskyttet natur i og omkring projektområdet Nummerering henviser til beskrivelsen af de beskyttede områder Der er kun medtaget beskyttede naturområder omkring og i projektområdet Side 18 af 18 sider