Se min tjener! Messiasprofetier hos Esajas

Transkript

1 Se min tjener! Messiasprofetier hos Esajas

2 Af samme forfatter Credokredsen KFS pionértid, 1989 Soning og sejr. Forsoningen hos Aulén og Luther, 1994 Jesusmosaik, 1996 Lykken er..., 1996 Fra tegn til tro, 2001 At lede mennesker. Om kristent lederskab, 2003 (sammen med Sven Madsen) Henrik Nymann Eriksen Se min tjener! Messiasprofetier hos Esajas Medforfatter til: Skrift og åbenbaring, 1997 Teologi med hjertet, 2001 Kend Jesus, gør Jesus kendt, 2006 Kvinder på Herrens mark, 2007 Credo Forlag København 2007 i samarbejde med Luthersk Missionsforenings Bibelskoles Elevforening

3 Se min tjener. Messiasprofetier hos Esajas Copyright 2007 Credo Forlag 1. udgave, 1. oplag Indhold Forfatter: Henrik Nymann Eriksen Omslag: Carsten Hestbech, Signalhuset. Sats: Credo Forlag Trykt i Polen Udgivet af Credo Forlag Ryesgade 105, st København Ø credo@kfs.dk i samarbejde med Luthersk Missionsforenings Bibelskoles Elevforening ISBN Introduktion 7 Kristus i profetisk perspektiv 13 Hvem er Herrens tjener? 19 Se min tjener (Es 42,1-9) 29 Et lys for folkene (Es 49,1-13) 51 Jeg var ikke genstridig (Es 50,4-11) 77 Knust for vore synder (Es 52,13-53,12) 93 Tjenerens relevans 129 Andre messiasprofetier i Esajas bog 137 Noter 164 Litteratur 170 Om forfatteren 171

4 Introduktion Denne bog handler om Jesus Kristus, sådan som han præsenteres i fire af de vigtigste messiasprofetier i Det Gamle Testamente (GT). De findes alle i Esajas bog og kaldes for Sangene om Herrens tjener, fordi de i poetisk form forkynder om Messias som Guds tjener. 1 Løfterne om Messias i GT er som brikkerne i et puslespil, der tilsammen tegner et billede af Jesus med mange farver og nuancer. Dette billede danner baggrund for Det Nye Testamentes (NT) udførlige portræt af Jesus Kristus. Jeg er altså på jagt efter streger og farver i Bibelens store, sammensatte og utroligt smukke billede af Jesus. De fire sange om Herrens tjener, giver deres eget særlige bidrag til dette. Fire sange Esajas bog er nok det skrift i GT, som indeholder flest profetier om Messias, men blandt alle disse skiller sangene om tjeneren sig ud som en gruppe for sig. De findes i en afgrænset del af Esajas bog (Es 42-53), og ingen andre steder i bogen omtales Messias som tjener. Dertil kommer, at vi i sangene møder Messias som et lidende menneske i kontrast til den retfærdige konge, som er det almindeligste billede, Esajas bruger om ham. I den allerførste kristne menighed i Jerusalem ser det ud til, at de har været særlig opmærksomme på netop profetierne om Herrens tjener. 2 Det tyder på, at netop disse løfter om Messias har været en nøgle for dem til at forstå, hvorfor Jesus måtte dø. Senere i NT kaldes Jesus stort set ikke mere for tjener, men helt tilbage fra Jesus selv har den kristne menighed set Kristus i disse løfter. 7

5 I 1892 skrev teologen B. Duhm en fortolkning til Esajas bog, hvor han skilte de fire sange om Herrens tjener ud fra den øvrige tekst. Han mente ikke, at de kom fra profeten selv. Siden har både jødiske og kristne bibelfortolkere talt om disse fire tekster som en enhed. Det understreger, at vi står overfor en særlig gruppe profetier, og at det giver god mening at læse de fire sange sammen også selvom man ikke deler Duhms tanke om, at de ikke stammer fra profeten selv. 3 Bogens brug Du sidder med en fordybelsesbog i hånden. På det kristne bogmarked er det ikke den slags bøger, der sælger bedst. Alligevel har jeg valgt at skrive sådan en bog. Mit ønske er at fremme bibelfordybelse og fordybelse i Jesu person, fordi jeg selv føler et behov for det, og fordi jeg tror, at der måske er andre, som har det på samme måde. Jeg har skrevet denne bog for sammen med mine læsere langsomt og eftertænksomt at gnave mig igennem fire af de vigtigste profetier om Jesus i GT. Det er ikke en bog, der handler om at være kristen i hverdagen. Det er heller ikke en bog om, hvordan man skal formidle budskabet om Jesus i forskellige situationer. Det er i det hele taget ikke en bog, som sigter på, at indholdet umiddelbart skal kunne anvendes her og nu i vores daglige liv eller ved planlægningen af det næste arrangement i menigheden. Jeg har derimod ønsket, at nærlæsningen af disse fire løfter skal give dybde i vores billede af Jesus, og at vi skal få fat i nogle af de byggesten, som danner fundamentet i NT s proklamation af Kristus. To billeder på fordybelsens nødvendighed: Fordybelsen i hvem Jesus er i Esajas gamle profetier, er som kølen på et skib. Umiddelbart kan man ikke se, hvad den skal bruges til. Vi har jo det hele eller det meste i mere tilgængelig form i NT. Men skibets køl giver en nødvendig stabilitet, som gør det muligt at vove sig ud på dybt vand i dårligt vejr uden at kæntre. Fordybelsen er som at male et godt maleri. Der vil i et godt billede ofte være flere lag maling i forskellige farver. Nogle ligger langt nede og kommer næsten ikke frem, men de giver en samlet dybde til maleriet, som ikke havde været der, hvis disse lag var sprunget over. Enkelte steder trænger den underliggende farve måske frem med stor kraft, som en urkraft der ligger neden under det hele, men kun når overfalden i et glimt. Det er muligt at male billeder uden disse dybe grundfarver, men min påstand er, at vi så også hurtigere bliver færdige med at se på dem. Jeg ønsker med denne bog at male nogle af de lag, som ligger neden under den kristne forkyndelse af Jesus Kristus. Vi kan godt klare os uden de gammeltestamentlige profetier om ham, men billedet bliver fattigere, mindre spændstigt og mere forudsigeligt. Derfor er projektet i denne bog en langsom læsning af de fire profetier om Herrens tjener. Fordybelsen har flere værdier. For det første bliver vi lidt klogere, og øget viden på et område smitter af på vores forståelse af andre. Det gælder også i vores forståelse af Jesus Kristus. Der er mange lag og streger i Bibelens billede af Jesus, og fordybelsen er en mulighed for at flere sider og nuancer træder frem. Dermed øges i sidste ende vores indsigt i, hvad det vil sige at være et kristent menneske. For det andet giver fordybelsen mulighed for tilegnelse. Budskabet om Jesus Kristus, også det vi møder i GT s profetier, er jo ikke kun information, som giver os teoretisk viden om ham. Det er et budskab fra Gud, som skal få betydning for os på et personligt plan. Det skal tilegnes. Men tilegnelse kræver ofte langsomhed, og en side ved fordybelsen er netop den langsomme eftertænk- 8 9

6 somme læsning. For det tredje er fordybelse en mulighed for påvirkning. Påvirkning er noget, der kan ske med os både på et bevidst og et ubevidst plan. Fordybelsen i Jesu person indebærer muligheden for at blive påvirket af ham. Det gør noget ved os, at betragte ham. Paulus kalder det ligefrem forvandling: Alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede vi skuer. 4 Derfor er fordybelse i Bibelens budskab om Jesus Kristus væsentligt, også selvom det ikke omsættes til konkrete beslutninger og handlinger lige med det samme. Har du brug for hurtig hjælp til at være kristen eller til at løse opgaver i den kristne kirke, så vælg dig en anden bog. Men husk inden alt for længe, at give dig tid til at finde et hjørne i den kristne tro, som du giver dig selv lov til at fordybe dig i. Bogens opbygning Bogen første korte kapitel beskriver NT s vidnesbyrd om, at profeterne i GT vidner om Jesus Kristus. Hermed gives bolden op til at gå på jagt i de gamle profeter for at finde disse vidnesbyrd. Det følgende kapitel rejser spørgsmålet om, hvem Herrens tjener er. Fra et kristent perspektiv kan det måske virke unødvendigt at bruge tid på dette spørgsmål, fordi svaret selvfølgelig er Jesus. Men går man til teksterne uden at anerkende NT, er det ikke helt så indlysende. Der har været flere forslag til, hvem tjeneren kan være, og jeg vil forsøge at tage de vigtigste alvorligt i dette kapitel. Herefter følger fire kapitler med en nærlæsning af de fire sange om Herrens tjener. Jeg forsøger at læse teksterne umiddelbart, som de står, men inddrager samtidig NT i min forståelse. Dernæst følger et kapitel om tjenerens relevans. Jeg er ikke meget applicerende i min læsning af de fire tjenersange og ønsker derfor i dette kapitel at pege på syv områder, hvor billedet af Jesus som Herrens tjener har umiddelbar relevans for kristne i dag. Som afslutning på bogen er tilføjet et appendiks med en oversigt over andre messiasprofetier i Esajas bog. Dette kapitel er ment dels som en ramme, der viser tjenerens særpræg i forhold til andre elementer i billedet af Messias, og dels som en appetitvækker til videre fordybelse i løfterne om Messias i Esajas bog. Denne bog får nemlig kun lagt de første fire brikker i et stort og meget smukt puslespil. Jeg vil gerne takke Credo Forlag, mine elever på Luthersk Missionsforenings Højskole samt mine venner og kollegaer Jens Ole Christensen og Christian Maymann for gode indspil undervejs. Alle fejl og mangler hæfter jeg selvfølgelig selv for. Henrik Nymann Eriksen Hillerød, Påsken

7 Kristus i profetisk perspektiv Det sagde Esajas, fordi han så hans herlighed og talte om ham. (Evangelisten Johannes) Da Jesus mødte de to disciple på vej til Emmaus den første påskedag, afslørede han sig på en underlig indirekte måde. De gik triste ud ad vejen med den nedgående sol foran sig, som et billede på deres tro, der var ved at gå ned i håbløshedens nat. De havde mistet Jesus, men så kom han og gik sammen med dem. Man kunne vel forvente, at han præsenterede sig selv umiddelbart, så deres sorg straks kunne afløses af glæde, men det gjorde han ikke. I stedet sagde han: I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed? Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne. 1 Det kan man kalde indirekte kommunikation. En præsentation af sig selv ved at henvise til århundrede gamle profetier. Det er som om, GT er et spejl, og at Jesus stiller sig op foran spejlet og peger ind i det for på den måde at gøre de to triste disciple opmærksomme på, hvem det er, de går sammen med. Så godt var spejlbilledet, at Jesus pegede sig selv ud for de to vandringsmænd ved at få dem til at kigge i spejlet. Ny Testamente har en række udsagn, som bekræfter, at vi i GT s profetskrifter finder et spejlbillede af Kristus. Profetierne om Messias spillede ikke bare en rolle for fromme jøder frem til Jesu fødsel, men gør det også for os, der lever efter hans opstandelse. De er netop et spejl, der i forhold til os kronologisk set står på den anden side af Kristus, når vi ser tilbage på hans liv. Profeten Esajas levede således ca. 700 år før Kristus, og vi lever ca år efter ham. Når vi ret for- 13

8 stået ser forbi ham og opdager ham i spejlet, ser vi ham fra et andet perspektiv, og da dukker andre aspekter frem. Derfor viser profetierne indimellem sider af Messias, der bedst ses fra deres vinkel, ligesom der er andre sider, som ses bedst i lys af hans død og opstandelse. Jesus underviste ud fra hele GT om Messias, og det skulle selvfølgelig være tilstrækkelig motivation til at gå i lag med profeterne for at finde ud af hvilket Messiasbilllede, der dukker op i spejlet. Men der er også en række udsagn i NT, hvor profeternes vidnesbyrd om Messias nævnes direkte, og de er en overvejelse værd, inden vi giver os i kast med den gruppe messiasprofetier, som findes hos Esajas. Profeterne vidner om Kristus Det gamle Testamente består af tre grupper af bøger: Loven, profeterne og skrifterne. I alle tre grupper findes der vidnesbyrd om Kristus, men da vi i denne bog er optaget af profeten Esajas profetier, vil vi zoome ind på profeterne. I NT er billedet entydigt: I profeternes skrifter kan vi læse om Kristus. Her følger nogle eksempler på den forståelse: Da præsten Zakarias endelig havde fået sin stemme tilbage efter sin tid som stum under hele Elisabeths graviditet, brød han ud i en jublende lovsang efter fødslen af sin søn Johannes. I den lovsang giver han udtryk for profeternes rolle i fromme jøders forventning om Messias: Han har oprejst os frelsen horn i sin tjener Davids hus, sådan som han fra gammel tid har forkyndt ved sine hellige profeters mund. 2 Igennem sine profeter har Gud forkyndt om frelseren, der skulle komme i Davids slægt. I Getsemane have blev Jesus taget til fange, efter Judas havde kysset ham. Inden han blev ført bort af ypperstepræsternes udsendinge, nåede han at kommentere det, som gik for sig, med følgende ord: Det er alt sammen sket, for at profeternes skrifter skal opfyldes. 3 Jesu liv, og ikke mindst afslutningen på det, forløb efter den drejebog, som lå indfældet i profetskrifternes udsagn om den kommende Messias. Det var opfyldelse af noget, som allerede var sagt af profeterne for længe siden. Efter Jesu himmelfart helbredte apostlene Peter og Johannes en dag en lam mand i Jesu navn. Det førte til, at folket stimlede sammen omkring dem i Salomos Søjlegang i templet i Jerusalem, og Peter fik anledning til at holde en længere tale. I den sagde han bl.a. om Messias: Han skal bo i himlen, indtil de tider kommer, da alt det genoprettes, som Gud fra fordums tid har forkyndt gennem sine hellige profeters mund. 4 Her taler Peter om udsagn hos profeterne om Messias, som først vil opfyldes, når Jesus kommer igen. Profeternes løfter begrænser sig altså ikke til Jesu første komme. I sin prædiken til den romerske officer Cornelius understreger Peter igen vigtigheden af profeternes udsagn om Kristus: Om ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndsforladelse ved hans navn. 5 Vidnesbyrdet om Kristus inkluderer også betydningen af troen på ham. Paulus henter også sin viden om Kristus fra profeterne. I begyndelsen af Romerbrevet giver han en kort beskrivelse af det evangelium, han forkynder. Han understreger i den forbindelse, at evangeliet handler om Jesus Kristus, og at det findes omtalt i profeternes skrifter: Det evangelium, som Gud forud har lovet ved sine profeter i De hellige Skrifter, evangeliet om hans søn, Jesus Kristus, vor Herre. 6 Profeternes begrænsede forståelse af det, som de profeterede om, var ingen hindring for, at Gud kunne bruge dem til at forkynde om den Messias, som skulle komme engang i fremtiden. Derfor er der udsagn hos profeterne, som efter Jesu komme er mere indlysende, end de var første gang de blev udtalt: Det er denne frelse, profeterne granskede efter og grundede over, når de profeterede om den nåde, som I 14 15

9 skulle få; de grundede nemlig over, hvornår og hvordan den tid ville komme, som Kristi ånd i dem pegede på, når den forud vidnede om Kristi lidelser og den herlighed, der skulle følge. 7 Uklarheden for profeterne gik på, hvornår og hvordan det skulle ske, mere end på, at det skulle ske, og hvad der skulle ske. Der er i den forbindelse også tale om en gradvis fremadskridende åbenbaring igennem hele GT s historie af hvem Messias er. Det sidste indtryk af NT s syn på profeternes vidnesbyrd om Kristus, som jeg vil tage frem her, findes i Johannes Åbenbaring: Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd. 8 Et fortættet udtryk, som kan forstås i lidt forskellige retninger. I sammenhæng med de gammeltestamentlige profeter må det betyde, at vidnesbyrdet om Jesus er selve nerven og indersiden i profetierne. Der var ingen tvivl hos apostlene og de første kristne: Profeterne i GT rummer en forkyndelse af Kristus, som giver os sand viden om, hvem han er, og hvilken betydning han har. Esajas vidner om Kristus De ovenstående meldinger fra forskellige personer i NT om, hvad vi kan forvente at finde af vidnesbyrd om Kristus hos de gamle profeter, er egentlig nok til at kaste sig over Esajas bog. Men inden vi gør det, er det relevant at spørge: Siger NT noget om, hvorvidt netop Esajas bog vidner om Kristus? Svaret på det spørgsmål er ja, både direkte og indirekte. Den direkte bekræftelse på, at Esajas profetier rummer vidnesbyrd om Kristus, har vi i Johannesevangeliet umiddelbart efter et par citater fra Esajas bog: Det sagde Esajas, fordi han så hans herlighed og talte om ham. 9 På en eller anden måde så Esajas Jesu herlighed. Vi ved ikke hvordan. Måske var det i et syn, eller i en drøm, eller ved at Gud lagde ord og billeder om Jesus ind i Esajas sind eller på en helt fjerde måde. Men han så altså Kristi herlighed, og han talte om ham. Det er disse glimt af Kristi herlighed, vi vil gå på jagt efter i Esajas bog. Der er også en indirekte bekræftelse på, at NT siger ja til, at netop Esajas vidner om Kristus. Det er den ganske lange række af citater om Kristus, som NT henter fra Esajas bog. Det er en bekræftelse gennem praksis. Et eksempel på dette finder vi i Mattæusevangeliet som en refleksion over, at Jesus helbredte mange syge: for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger: Han tog vore lidelser, han bar vore sygdomme. 10 Hermed er vi klar til at gå til Esajas bog. Jeg vil prøve at afdække, hvad denne profet siger om Kristus gennem en nærlæsning af de fire profetier om Herrens tjener og et efterfølgende overblik over de øvrige messiasprofetier i bogen. Jeg vil se efter Kristus i det spejl, som Jesus selv engang satte op foran et par disciple, da han skulle fortælle dem, hvem han var. Sammenfatning NT giver mange gange udtryk for, at GT indeholder udsagn og løfter af forskellig art om Messias, som i NT viser sig at være Jesus Kristus. Profeternes skrifter fremhæves, som en gruppe bøger i GT, hvor vi finder løfterne om Kristus. Det sker både ved en generel henvisning til, at profeterne taler om Kristus og ved en lang række konkrete messiascitater fra deres bøger. Profeten Esajas nævnes eksplicit, som en af dem, der vidner om Kristus