Sammen. Maj [02] 2006 OM MENIGHEDSPLEJE. Læs i dette nummer

Transkript

1 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Sammen OM MENIGHEDSPLEJE Læs i dette nummer Tema: Samvirkende Menighedsplejers årsmøde med ny handlingsplan for : Visioner for fremtiden Mulighed for enkeltmedlemskab vedtaget Ansigt til ansigt - en anderledes Diakoniens Dag Revideret medlemsliste Maj [02] layout11.indd :59:01

2 SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon Fax Giro nr Hjemmeside: FÆLLESKONTORETS ÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl Fredag kl FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Arkitekt maa Jørgen Kreiner-Møller GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen FORRETNINGSFØRER Søren Egemar Knudsen ADMINISTRATION Rita Bjerregaard Inge Aaskov Anne Marie Kær Hornung Uffe Grønbæk Laugesen UDVIKLINGSKONSULENTER NORD- OG MIDTJYLLAND: Lise-Lotte Nielsen lln@menighedsplejer.dk Sct. Leonis Stræde 1 B, 8800 Viborg SYDJYLLAND OG FYN: Jens Houlind Bilberg jb@menighedsplejer.dk Lisesmindevej 3B, 5230 Odense M HOVEDSTADSOMRÅDET, SJÆLLAND, LOLLAND-FALSTER OG BORNHOLM: Gunhild Legaard gl@menighedsplejer.dk Valby Tingsted 7, 2500 Valby AFLASTNINGSTJENESTE Gunhild Legaard BESØGSTJENESTE/OMSORGSGRUPPE Irma Tonnesen Birthe Johnsen Käthe Steffensen Birthe Nielsen Træffetid: tirsdag kl INFORMATION Kirsten R. Laursen Anne Dorte Schwarz-Nielsen: ando@mail.dk HJEMMESIDE Christian Steffensen christian@steffensenweb.dk RECEPTION Merethe Jægergaard FONDEN DE STILLE STUER Fælleskontorets åbningstid INDHOLD Systemfejl! side 3 Kirkeministeren på årsmødet side 4 Årsmødereportage og referat side 5-10 Gemmesider: Guds kærlighed: En gave - og en forpligtelse Ord til eftertanke side Medlemsliste side Nyt om navne side 15 Tre årtier med Samvirkende Menighedsplejer Side Landet rundt side Ansigt til ansigt, Diakoniens Dag side Frivillige søges, Kurser, Ny sorggruppe på Tingstedet side Gå med fred, og tjen Herren med glæde Bagsiden FRIVILLIGE Peter Johnson, Jerry Marteinsson, Ole Peter Buch, Merete Faurholdt, Palle Højland, Anne Olesen, Inga Kleist, Lisbeth Schnoor, Emmy Rasmussen. KIRKENS GENBRUG Et samarbejde mellem Samvirkende Menighedsplejer og Danmission. Kurt Bierbum, Genbrugskonsulent Øst tlf Bent S. Møller,Genbrugskonsulent Nord tlf Jens Hebsgaard,Genbrugskonsulent Syd tlf Alle Kirkens Genbrugs butikker modtager med glæde ting og sager. De bliver omsat til penge til gavn for omsorg og mission. FORSIDENS FOTO: De mange deltagere i årsmødet fik både inspiration, opfordringer og nye ideer med hjem - og de fik mulighed for at gense gamle og få nye venner Foto: Palle Højland. 2 layout11.indd :59:01

3 Systemfejl! For tredje gang er der fremlagt en 4-årig handlingsplan på Samvirkende Menighedsplejers årsmøde til demokratisk drøftelse og beslutning. Handlingsplanen er gennemarbejdet af Fællesudvalget og af medarbejderne på Fælleskontoret igennem et halvt år inden årsmødet og repræsenterer mange kvalificerede overvejelser og tanker om menighedsplejen i de kommende år. Formålet har været at fremlægge et afvejet forslag til prioritering af ressourcer og opgaver for menighedsplejen, og handlingsplanerne er et ønske om i en økonomisk presset situation at få mest mulig sognebaseret diakoni for pengene. Handlingsplaner er et styringsværktøj, der er taget i brug i min formandsperiode. De er udtryk for et ønske om at erstatte den tidligere lidt tilfældige ressourcestyring med en omhyggelig prioritering af indsatsområder på grundlag af en grundig demokratisk proces blandt alle tilknyttede menighedsplejer. Handlingsplanen er eksempel på den demokratisering og den centrale placering af de frivillige overalt i organisationen, som jeg personligt har arbejdet for i min formandsperiode - og som heldigvis har vundet genklang. Lad mig slutte denne sidste aktuelle kommentar fra min hånd med følgende: Igennem menighedsplejernes mere end 100 års historie har der udviklet sig en praksis og et system, hvor de frivillige sociale organisationer gennem deres arbejde gør det offentlige opmærksom på et socialt problem. Lidt efter lidt anerkendes problematikken, og det offentlige tager over, hvorefter de frivillige kan nedlægge deres arbejde. Dette system er udtryk for en arbejdsdeling, som der efterhånden er almen accept af. De frivillige har gode muligheder for at opfange oversete sociale problematikker blandt andet i kraft af en stærk lokal forankring og en ubureaukratisk fleksibel organisering, og derved særlige muligheder for at handle. Samvirkende Menighedsplejers aflastningstjeneste er et godt eksempel. Sygeplejerske Ellen Dalgaard Jensens projekt fra 1990 er et skoleeksempel på frivilligt socialt arbejde. Der var og er brug for hjælp til pårørende til døende og til langvarigt syge, deriblandt demente. Aflastningstjenesten giver konkret hjælp og er baseret på store grupper af frivillige med en enkelt aflønnet koordinator. Gennem en årrække er dette projekt blevet støttet af Socialministeriet i anerkendelse af, at der var tale om et af det offentlige udækket socialt behov. Nu har Socialministeriet stoppet de årlige tilskud!? Det ville i overensstemmelse med ovennævnte system være helt i orden, hvis det offentlige i stedet havde etableret et offentligt tilbud. Så kunne vi nedlægge vores aflastningstjeneste og lave noget andet. Det er der dog ikke tale om, og der bliver ikke organiseret offentlige aflastningstjenester. Det er en systemfejl! Samtidig har ministeriet antydet utilfredshed med, at Samvirkende Menighedsplejer gik til offentligheden med deres afslag. Endnu en systemfejl. Det er udtryk for en udtalt mangel på respekt for det frivillige sociale arbejdes samfundsmæssige placering og opgave, og i direkte modstrid med det charter for samspil mellem det offentlige og det frivillige sociale arbejde, der ellers altid af regeringen fremhæves som gældende. Det frivillige sociale arbejde har en permanent samfundskritisk vinkel som en integreret del af arbejdets egenart og som en kvalitet, der skal respekteres. I det frivillige sociale arbejde er vi gennem årene vænnet til at bide tænderne sammen og tage fat uanset manglende økonomi og ressourcer. Som der står i handlingsplanen, vil vi videreføre og gerne udbygge projekter med aflastningstjenester for pårørende til alvorligt syge det vil vi, samtidig med at vi gør opmærksom på, at der er beskedne udgifter, som det offentlige kan og bør dække. Jørgen Kreiner-Møller Afgående formand for Fællesudvalget AKTUEL KOMMENTAR 3 layout11.indd :59:01

4 Kirkeminister ser lys fremtid for frivilligt arbejde Frivilligt arbejde kan føre til permanent arbejde, siger kirkeministeren På Samvirkende Menighedsplejers årsmøde april i Middelfart talte kirkeminister Bertel Haarder med respekt om det frivillige sociale arbejde, som udføres i organisationen - såvel i besøgstjenester, aflastningstjenester, genbrugsbutikker som i de mange øvrige omsorgsaktiviteter, der udgår fra den folkekirkelige organisation. Han forudser, at det i fremtiden bliver et vigtigt argument i ens ansøgning, at man kan skrive, at man har arbejdet frivilligt. - Vi har allerede længe set tendensen i USA, og det er ved at vinde indpas i Danmark, sagde han til de 105 deltagere på årsmødet. Desuden pegede han på en anden tendens, som er kommet over Atlanten: Offentlige- Private-Partnerskaber (OPP). Kirkeminister Bertel Haarder talte varmt om det frivillige arbejde, om integration af nydanskere og om de nye muligheder for menighedsrådene Samvirkende Menighedsplejer har i det forgangne år indgået OPP-aftaler med en række plejehjem i Københavns Kommune om frivillige på plejehjem. Generalsekretær Kirsten R. Laursen fortalte, at man ofte møder spørgsmålet, om der er tale om en besparelse fra kommunens side. - Frivillige skal ikke acceptere at træde i stedet for ansat personale. Der er ikke tale om skjulte besparelser, når der indgås OPPaftaler, understregede Bertel Haarder. Integrationsspørgsmålet kom naturligt frem under ministerens besøg Her kunne formanden for Samvirkende Menighedsplejer, Jørgen Kreiner-Møller, pege på, at den netop vedtagne handllingsplan for de kommende fire år har prioriteret integrationsområdet. 4 layout11.indd :59:04

5 Ny handlingsplan for perioden Samvirkende Menighedsplejer skal i de kommende år styrke sin position som dén folkekirkelige landsorganisation, der har frivillig sognediakoni som sit hovedformål. Organisationen skal være et vækstcenter, hvor nye tiltag udvikles, forhandles og afprøves. Og så skal den naturligt være det sted, hvor medlemmerne kan hente faglig vejledning og inspiration. INDSATSOMRÅDER Organisationen skal videreføre og gerne udbygge de projekter, der findes allerede i dag: besøgstjeneste i private hjem og på plejehjem, aflastningstjeneste og omsorgstjeneste. Netværket af frivillige skal udvikles, og væresteder udbygges. Hvis kræfterne og øko- Formandsskifte nomien tillader det, skal organisationen opdyrke og videreudvikle nye arbejdsområder på børne- og ungeområdet til gavn for familierne og endelig på integrationsområdet. STATUS Når halvdelen af planperioden er gået, skal der gøres status på årsmødet Handlingsplanen skal være et arbejdsredskab, som både menighedsplejer, konsulenter og andre kan bruge som pejlemærke i de kommende års arbejde. Reportage fra årsmødet af Kirsten R. Laursen og Anne Dorte Schwarz-Nielsen. Fotos: Palle Højland Samvirkende Menighedsplejers formand siden 1995, Jørgen Kreiner-Møller, har valgt at fratræde posten efter årsmødet i april. Jørgens formandsperiode må siges at have været både turbulent og skelsættende for Samvirkende Menighedsplejer. Perioden har været præget af økonomisk nedtur som for mange andre kirkelige organisationer og en dermed sammenhængende ledelseskrise i Samvirkende Menighedsplejer. Det har ikke været den letteste periode at være formand. Samtidig har organisationen i det seneste tiår påbegyndt en fornyelse med den landsdækkende menighedsplejeudvikling som det vigtigste mål. Det har været vigtigt for Jørgen at indføre denne fornyelse af Samvirkende Menighedsplejer, trods dårlige økonomiske vilkår, og der er et begrundet håb om, at organisationen kommer styrket ud af den omstillingsproces, der er i fuld gang. Jørgen har desuden indført mere demokratiske og strukturerede forretningsgange i organisationens arbejde med en styrkelse af årsmødets betydning for organisationen og med udarbejdelse af 4-årige handlingsplaner. Jørgen kan slippe tøjlerne og konstatere, at der er grund til fortrøstning. En stor tak til Jørgen for indsatsen i såvel dårlige som gode tider. Jørgen fortsætter indtil videre i Fællesudvalget. I skrivende stund er der ikke fundet en ny formand. Erik Ladegaard, næstformand i Fællesudvalget Kirsten R. Laursen, generalsekretær Foto: Kurt Bierbum 5 layout11.indd :59:05

6 Lang rejse gav bonus To af deltagerne på årsmødet havde taget turen fra Bornholm. Fredag morgen kl tog de af sted fra Rønne, og da mødet sluttede lørdag eftermiddag, ventede der igen en lang rejse. Men Kamilla Kastberg og Margit Dinesen er enige om, at årsmødet har været hele rejsen værd. - Ja, jeg er træt, men på den gode måde, for samtidig er jeg blevet fyldt med energi, siger Margit Dinesen, der er medlem af Østerlars menighedsråd og besøgsven i Østerlars og Gudhjems besøgstjeneste. Kamilla Kastberg er formand for menighedsrådet, som har en samarbejdsaftale med SMP. Hendes ønske er, at rådet i højere grad kommer til at beskæftige sig med diakonale opgaver. - Det har været godt at opleve, at man for selv små midler kan gøre en forskel. Jeg har fået inspiration til, hvordan vi i menighedsrådet yderligere kan beskæftige os med andet end budgetter og økonomi. Her har været en positiv stemning, og vi har ikke oplevet nogen kløft mellem os unge og de ældre. Om man er 79 eller 28 er ligegyldigt, for vi er her for samme sag, siger den 28-årige menighedsrådsformand. Margit Dinesen oplevede forbavselse over, hvor stor frivilligheden faktisk er. - Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at vi er så mange. Det har været dejligt at opleve glæden ved at være frivillig, og det har givet mod på opgaverne, når de andre siger, at det gør man bare. Og så har det været godt at møde mennesker, som vi altid kan kontakte, hvis vi løber ind i et problem hjemme i vores lokale arbejde. - Vi er blevet bestyrket i, at vi kan gøre noget for vores menighed. Give mennesker et bedre liv dér, hvor de nu er i deres liv. Samtidig har mødet med de andre deltagere vist, at aktive frivillige får en gave gennem deres indsats, siger Kamilla Kastberg og fortsætter: - Der var gode oplæg, som har givet grund til refleksioner, jeg kan bruge, når jeg kommer hjem også i forhold til vore besøgsvenner i sognet. Begge bornholmere refererede med overblik fra deres gruppearbejde. Det var tydeligt, at de havde fået styrket deres engagement i og lysten til at tage nye opgaver op, når de vender hjem. Mødet med kollegerne fra menighedsplejer og menighedsråd, viden og råd fra Samvirkende Menighedsplejers konsulenter i gruppearbejderne og debatten både i grupper og i pauser har styrket deres lyst til og viden om, hvordan man kan yde diakonal omsorg, hvor man bor. Kamilla Kastberg og Margit Dinesen var med på årsmødet for første gang. Og de fortrød ikke et øjeblik, at de havde taget rejsen fra Bornholm. 6 layout11.indd :59:06

7 Det ordinære årsmøde Kristne og ikke-kristne frivillige samt ændret kontingent var til debat Fra formand Jørgen Kreiner-Møllers beretning skabte det debat, at Samvirkende Menighedsplejers Fællesudvalg har valgt at acceptere inddragelse af ikke-kristne i menighedsplejernes arbejde. Fællesudvalget har truffet beslutning efter en grundig dialog hen over flere møder. Beslutningen er taget med forskellige forbehold: En ikke-kristen skal i sin deltagelse i menighedsplejearbejdet respektere det kristne værdigrundlag og må ikke forkynde en anden tro, men skal henvise til præsten eller en anden kristen, hvis trosspørgsmål kommer på tale. Og den, der modtager hjælp, skal have lov at sige fra over for en ikke-kristen hjælper. Som hovedregel vurderes det medmenneskelige samvær at kunne finde sted på tværs af religioner. DEN BARMHJERTIGE SAMARITANER Nogle af de lokale menighedsplejer gik ind for tanken med henvisning til Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner, andre praktiserer den allerede, atter andre tog afstand. Debatten for eller imod blev meget spændende. Det blev understreget, at det er op til de lokale menighedsplejer selv at tage stiling til spørgsmålet. Der blev ved årsmødet optaget mange nye medlemmer: 7 menighedsplejer, omfattende 16 sogne, og 7 menighedsråd (med samarbejdsaftale), omfattende 10 sogne. Se de nye medlemssogne i kursiv på medlemslisten i bladet Der er efter årsmødet i alt 315 sogne, der samarbejder i Samvirkende Menighedsplejer. ENKELTMEDLEMMER Et forslag fra Fællesudvalget om, at man fra nu af også kan være enkeltmedlem af organisationen, blev enstemmigt vedtaget. Læs mere på side Dette indebar en vedtægtsændring i 4 og 8. Ændringerne Der blev diskuteret både på selve årsmødet og i pauserne. Bl.a. om ikke-kristne frivillige, og om hvordan det går i de enkelte menighedsplejer. Her er det sognepræsterne Peter Friis Olesen, Buddinge og Michael Ravnholt Westh, Roskilde (med ryggen til) blev endelig godkendt på et ekstraordinært årsmøde d. 10. maj. Endvidere blev der med 35 stemmer for (6 undlod at stemme) vedtaget en graduering af kontingentbetalingen for medlemssogne: Hidtil har alle betalt 750 kr. om året. Nu er grundbeløbet 650 kr. for det første sogn, og så betales der 100 kr. ekstra pr. sogn, hvis flere end ét sogn er med i en samarbejdsordning med Samvirkende Menighedsplejer. Af hensyn til små landsogne er de 650 kr. også prisen for et flersognspastorat. Endelig vedtog man en rabatordning for enkeltsogne og -pastorater, der vælger både at have et medlemskab for sig selv hos Samvirkende 7 layout11.indd :59:08

8 Kirsten Agger fra Thisted var ivrig debattør, da drøftelsen af beretningerne handlede om muligheden for at have ikke-kristne frivillige i menighedsplejens arbejde. Kirsten Agger fik modspil til sit synspunkt om, at man ikke kunne bruge ikke-kristne, bl.a. med henvisning til lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Men hun indrømmede, at hun havde fået gode argumenter for det modsatte. Menighedsplejer og at være medlem gennem en sammenslutning af flere sogne: For disse enkeltsogne bliver der en kontingentnedsættelse til 500 kr. ØKONOMIEN PÅ RETTE SPOR Årsrapporten/regnskabet for 2005 blev fremlagt og kommenteret. Den udviser et underskud på kr. Der budgetteres for 2006 med et underskud på kr. En sammenligning mellem indtægter i 1999 og 2005 viste, at man i 1999 fik en stor del af sine indtægter fra administration af institutioner, en indtægtskilde, der i 2005 var af mindre betydning. Derimod er indtægterne fra genbrugsbutikkerne steget i perioden. NYT MEDLEM AF FÆLLESUDVALGET Tre personer var på valg til Fællesudvalget: Grethe Olsson, Margaret Lodberg Nielsen og Arne Kolsum. Mens de to sidste accepterede genvalg, ønskede Grethe Olsson at forlade Fællesudvalget efter 31 års medlemskab. Se interviewet med Grethe Olsson på side Nyvalgt til fællesudvalget blev sognepræst Ellen M. Gylling, Nathanaels Kirke, København. Jørgen Kreiner-Møller forlod formandsposten i Samvirkende Menighedsplejer (jf. s.5), og Fællesudvalget vil snarest konstituere sig med ny formand. HANDLINGSPLAN Næste punkt på dagsordenen var fremlæggelse af udkast til ny handlingsplan for Samvirkende Menighedsplejer for perioden Handlingsplanen er udarbejdet af Fællesudvalget og har været til høring hos alle medarbejdere i organisationen. Årsmødedeltagerne fik lejlighed til at komme med kommentarer, som Fællesudvalget evt. kan indarbejde i den endelige udgave af handlingsplanen. Der kom gode og konstruktive bidrag fra de delegerede. Handlingsplanen bliver sendt ud i færdig udgave til alle medlemmer, og den vil blive lagt ind på www. menighedsplejer.dk. Endelig valgte årsmødedeltagerne som nyt revisionsfirma for Samvirkende Menighedsplejer Deloitte v/statsautoriseret revisor Chr. Dalmose. Ved aftenandagten efter det ordinære årsmøde samledes der ind til Samvirkende Menighedsplejers hjælp til oprettelse af sorggrupper for børn og unge i de lokale sogne. Kollekten indbragte 3.754, 75 kr. 8 layout11.indd :59:11

9 Nu muligt at blive enkeltmedlem Enkeltmedlemskabet er åbent for alle På årsmødet vedtog de delegerede enstemmigt - efter forslag fra Fællesudvalget - at foretage en ændring i Samvirkende Menighedsplejers vedtægter. Der åbnes således nu mulighed for at tilslutte sig organisationen som enkeltperson. Vedtægtsændringen blev endeligt godkendt på det ekstraordinære årsmøde, d. 10. maj. Se vedtægterne med de nye ændringer på Enkeltmedlemskabet er nævnt i 4 og 8. Samvirkende Menighedsplejer. Personer, der kender Samvirkende Menighedsplejer gennem et lokalt menighedsplejearbejde eller gennem et arbejde i Kirkens Genbrug. Personer, der mere generelt går ind for tanken om at støtte udviklingen af det sognediakonale arbejde gennem Samvirkende Menighedsplejers indsats som paraplyorganisation. FORMÅL MED ENKELT- MEDLEMSKABET At øge Samvirkende Menighedsplejers mulighed for indtjening ved privat støtte og dermed medvirke til at frigøre organisationen fra bundetheden til de offentlige midler. At gøre det muligt for brugerne af de centrale omsorgsfunktioner at sige tak gennem et enkeltmedlemskab. At skabe et større personligt engagement for Samvirkende Menighedsplejer hos enkeltpersoner, i og med, at de involverer sig økonomisk. MEDLEMSPROFIL Personer med aktuel relation til Samvirkende Menighedsplejer eller med tidligere relation, som f.eks. nuværende eller tidligere ansatte og frivillige på kontorerne, og nuværende og tidligere medlemmer af Fællesudvalget og regionsudvalgene. Personer, der støttes af Samvirkende Menighedsplejer, bl.a. personer/familier, der har en besøgsven eller en aflaster fra Samvirkende Menighedsplejers centrale tjenester, eller som er brugere af Samvirkende Menighedsplejers Omsorgsgruppe. Personer, der tidligere har fået hjælp fra Afgående formand Jørgen Kreiner-Møller var den første til at skrive sig på som enkeltmedlem ORGANISATION OG RETTIGHEDER Som enkeltmedlem er man medlem af Samvirkende Menighedsplejer. Samvirkende Menighedsplejer vil ikke fra centralt hold foretage organisering af enkeltmedlemmerne, men er åben over for en eventuel senere foreningsdannelse. Denne kan eventuelt udspringe på initiativ af enkeltmedlemmerne selv. 9 layout11.indd :59:12

10 Alle enkeltmedlemmer modtager bladet Sammen. Alle enkeltmedlemmer har ret til at deltage i årsmødet, som observatører uden stemmeret. Der betales for de faktiske omkostninger for deltagelse. Der fastsættes en pris for enkeltmedlemmernes deltagelse enten i hele årsmødet eller udelukkende i årsmødets forretningsmæssige del. Således modtager alle enkeltmedlemmer indkaldelse til årsmødet. KONTINGENT OG EVENTUEL GAVE Det årlige kontingent er på 250 kr. Kontingentet foreslås kombineret med en gave til Samvirkende Menighedsplejer på f.eks. 500 kr. For beløb ud over de første 500 kr. vil der være mulighed for skattefradrag. Der udsendes girokort fra Samvirkende Menighedsplejer til de tilmeldte én gang årligt i forbindelse med årsmødet. OPFORDRING Allerede på årsmødet meldte de første enkeltmedlemmer sig, og vi håber selvfølgelig på, at der kommer mange flere! Kommunesammenlægninger kan få stor betydning - Frivillige får større og større betydning i velfærdslandet Danmark. Derfor er det også vigtigt, at vi sammen med andre frivillige organisationer er vågne og blander os i, hvordan kommunerne udformer deres frivilligpolitik. Når kommunesammenlægningerne bliver en realitet, skal vi måske også se på, om vi er organiseret hensigtsmæssigt, eller om vi skal indgå i nye samarbejdsrelationer, der svarer til de nye kommuner. Tidligere generalsekretær i Samvirkende Menighedsplejer, sognepræst Jens Chr. Nielsen fra Nysted kom med et underholdende og inspirerende foredrag, hvor årsmødedeltagerne også fik arbejde med hjem, hvis de vil sætte præg på udviklingen i dagens Danmark. Samarbejde er alfa og omega, hvis man som frivillig organisation ikke bare skal fylde huller for det offentlige. - Vi må ikke sove i timen. Det er nu, vi som frivillige skal blande os i udformningen af kommunernes frivilligpolitik, sagde foredragsholder, Jens Chr. Nielsen, Nysted. 10 layout11.indd :59:13

11 Guds kærlighed: En gave og en forpligtelse Ord til eftertanke HYRDER I GUDS TJENESTE Den Gud, vi tror på og bekender, er som hyrden eller som den Gud, der endda vil være Gud for dem, der ikke kender til ham eller vil vide af ham. Han er kendetegnet ved storsind, ved overskud, ved kærlighed. Han er rundhåndet, gavmild, generøs. Hans storsind og gavmildhed omfatter alle. Lad os huske det, og lad os leve på det. Hans storsind og gavmildhed og kærlighed gælder alle hans får også dem, der ikke ved det og ikke kender ham. Lad os huske det, og lad os praktisere det over for andre med generøsitet og kærlighed. Vi kan elske, fordi han elskede os først. Ane Hjerrild (død 2005) i Brødremenighedens husandagtskalender 2006 AT MODTAGE KÆRLIGHEDENS SAKRAMENTE Så må mit hjerte da give sig hen i kærlighed og lære, at dette sakramente er et kærlighedens sakramente, og ligesom der skænkes dig kærlighed og bistand, således må du igen vise Kristus kærlighed og bistand ved at hjælpe hans trængende brødre. Luther i en prædiken om nadveren SENDT UD AF GUD Vi tror en kærlig Gud har brug for disse hænder, og det i dag er os han fuld af ømhed sender ad Kristus vejen ud. mod grænser ingen kender. Lars Busk Sørensen TROEN OG KÆRLIGHEDEN SOM EN ENHED Skal vi virkelig være luthersk Kirke, da maa vi lære at gøre Alvor af Luthers Syn på Tro og Kærlighed. Paa Hjertets Henflyen til Kristus og Haandens Gerninger mod Næsten, paa Forkyndelsens Tjeneste og paa Diakonien, som én eneste uopløselig Enhed i den levende, handlende Kristus selv. Regin Prenter, 1946 KÆRLIGHEDEN ER EVANGELIETS KROP At elske sin næste er både en holdning og en handling, som må betyde, at vi har varme hjerter, udstrakte hænder og villige fødder, der går ud af kirken og giver evangeliet krop, ved at være kirke i hverdagstøjet. Lise-Lotte Nielsen, Samvirkende Menighedsplejer NÆSTEKÆRLIGHED I PRAKSIS Hvorfor skal det være så individualiseret, skjult og personligt, hvad man som kristen kan gøre? Jeg savner den fælles overvejelse af, hvad det i den konkrete problemstilling kunne betyde at elske sin næste. Kristendommen er en tro, men da også en måde at leve på og har at gøre med, hvordan jeg behandler andre mennesker. Den levede og praktiserede kristendom er trængt meget i baggrunden i den måde, vi forkynder på, og erstattet med en tom forkyndelse af, at nu har du fået dine synders forladelse og kan gå ud i verden og gavne din næste. Det er tomme ord. Man kunne gå et skridt længere Gemmesider Samvirkende Menighedsplejer, layout11.indd :59:16

12 Gemmesider Samvirkende Menighedsplejer, og overveje, hvad de kan betyde. Unge søgende mennesker, der spørger, hvad de kan gøre, skal da have mere at vide. Professor i teologi Svend Andersen, 2006 KRISTI LOV Gud har kun ét krav til os: Du skal elske! Du skal elske mig, din Gud, og du skal elske dit medmenneske. Det er kærlighedens lov. Kun Jesus Kristus kan hjælpe os til at opfylde den lov! Biskop Karsten Nissen KÆRLIGHEDENS TREKANT Om kærligheden til Gud er af hele mit hjerte, kan man bedst se på, om vejen til mine medmennesker bliver kortere. Ukendt DIAKONIEN SOM GUDS KÆRLIGHEDSGERNING Diakonien er en uundværlig og uvurderlig Del af Kirkens Gerning: ved den faar Kirkens Budskab om Guds frelsende Kærlighed sit fulde Indhold, for ogsaa gennem den viser Gud sin handlende Kærlighed. Diakonien er ikke vor Reklame for Guds gode Sag, men Guds egen Handling gennem hans Børn. Ved Diakonien som ved Ordets forkyndelse, ved Daab og Nadver faar Menigheden Lov til at være med i Guds Gerninger til Menneskers Frelse. W. Westergaard Madsen, generalsekretær i Samvirkende Menighedsplejer, 1947 AT VOKSE I KÆRLIGHEDEN Kærlighed er at finde det punkt i et menneske, der får det til at vokse. Ukendt AT VANDRE PÅ GUDS VEJ Herre, du vandrer forsoningens vej selv både flygtning og fredløs. Drevet af kærlighed måtte du gå for os ad smerternes gade. Vis os da vejen, forsoningens Herre, og giv os mod til at gå den. Tore Littmarck KÆRLIGHEDEN BEGYNDER MED TROEN Mennesket skal begynde med at elske den Usynlige Gud, thi herved skal han selv lære, hvad det er at elske, men det, at han saa virkelig elsker den Usynlige, skal netop kjendes paa, at han elsker den Broder, han seer, jo mere han elsker den Usynlige, jo mere vil han elske de Mennesker, han seer. Ikke omvendt. Søren Kierkegaard KÆRLIGHED FRA GUD SPRINGER LIGE UD Den kærlighed, som er ny over mig hver eneste morgen, jeg vågner, den kan jeg ikke holde for mig selv. Den vil ud! Den vil deles! Mother Theresa 12 layout11.indd :59:19

13 Medlemsliste for Samvirkende Menighedsplejer pr. 1. maj 2006 Nyoptagne sogne i perioden er sat i kursiv - * mærkede har en samarbejdsaftale FYNS STIFT Munkebjerg Svendborg Sct. Jørgens * Paarup * HELSINGØR STIFT Avedøre Bagsværd Ballerup Brøndby Strand Brøndbyvester Buddinge Christians Dyssegård Fløng * Frederikssund Gentofte Gladsaxe Glostrup Grønnevang Harald Hedehusene Hellerup Helleruplund Helsingør (Sct. Olai Sct. Mariæ Sthens Vestervang) Hendriksholm Herlev Herstedøster Hillerød (Alsønderup Frederiksborg Slot Gadevang Grønnevang Præstevang Hillerød Nørre Herlev Tjæreby Ullerød) Hvidovre Høje Taastrup Hørsholm Islev Kokkedal Ledøje-Smørum Lindehøj Maglegaard (Messiaskirken) Mørkhøj Nygaard Opstandelseskirken Ordrup Pederstrup (Hedegaardskirken Vestkirken) Præstebro Risbjerg Rungsted Rødovre Skovlunde Skovshoved Stenløse-Veksø Strandmark Søborggård Søborgmagle Taastrup Nykirke Ullerød Vangede Værløse KØBENHAVNS STIFT Absalon Advents Aldersro Allehelgen Sct. Andreas Anna Ansgar Apostel Bavnehøj Bellahøj Bethlehem Bispebjerg (Grundtvigs kirke) Blågård Brorson Brønshøj Christians - Vor Frelser David De Døves Elias Emdrup Enghave Filip Flintholm Fredens Frederiks Frederiksberg Sogn Frederiksberg Slot Frederiksholm Frihavn Garnison Gethsemane Godthåb Grøndal Hans Egede Helligkors Helligånds Holmen Husum Husumvold Hyltebjerg Højdevang Islands Brygge (Hans Tausens kirke) Skt. Jakob Johannes Døber Sct. Johannes nordre Sct. Johannes vestre Sct. Johannes østre Kapernaum Kastellet Kastrup Kildevæld Kingo Knudsker (Sct. Knuds kirke) Korsvejskirken Kristkirken Lindevang Sct. Lukas Lundehus Margrethe Maria Mariendal Skt. Markus Sct. Matthæus Nathanael Nazaret Sankt Olavs Færøske Menighed Sct. Paul Rigshospitalets kirke Rosenvænget (Luther kirken) Rønne (Sct. Nicolai kirke) Samuel Simeon Simon Peter Sion Sjælør Solbjerg Solvang St. Stefan Sundby Sundkirken Tagensbo Sct. Thomas Tingbjerg Timotheus Trinitatis Tårnby Utterslev Valby (Jesuskirken) Vanløse Vigerslev Vor Frue Østerlars - Gudhjem* 13 layout11.indd :59:20

14 Østervold (Esajas kirke) * Aaker (Åkirkeby) Aalholm LOLLAND-FALSTER STIFT Holeby (Errindlev Olstrup Tågerup Fuglse Krønge Torslunde Holeby Bursø) Nykøbing F. Nysted (Bregninge Døllefjelde Godsted Herritslev Kettinge Musse Nysted Vantore Vester Ulslev og Øster Ulslev) Majbølle Vigsnæs * Rudbjerg (Arninge Dannemare Gloslunde Græshave Kappel Langø Tillitze Vestenskov) Rødby (Nebbelunde Ringsebølle Rødby Rødbyhavn Sæding) Toreby HADERSLEV STIFT Vamdrup RIBE STIFT Kvaglund * Rindum - Ringkøbing Ribe Sct. Catharinæ Skjern aflastningstjeneste * ROSKILDE STIFT Allerslev (v. Præstø) Allerslev (v. Lejre)* Fensmark Greve Havdrup Holbæk og Tveje Merløse Sankt Nikolai Tveje Merløse 14 Holsted Jersie Karlslunde Kildebrønde Lotus (Næstved)* Mosede Nr. Asminderup Roskilde Domsogn Roskilde Søndre (Jakobskirken) Sct. Peder Næstved Slagelse (Antvorskov Nørrevang Skt. Mikkel Skt. Peder) Solrød Sorø Strøby Ølsemagle Ågerup (v. Holbæk) * VIBORG STIFT Aulum-Haderup(Aulum Feldborg Haderup Hodsager) Egeris Herning Fredens sogns Aflastningstjeneste* (Herning) Hjerm Holstebro By Ikast* Måbjerg Roslev* Rødding-Løvel-Pederstrup Struer (Asp Fousing Gimsing Hjerm Vestre Hjerm Østre Humlum Resen Struer Vejrum Ølby Voldhøj Valgmenighed) Trehøje * (Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed * Nørre Omme * Nøvling * Timring * Tiphede* Vildbjerg * Vind* Vinding * ) Thyborøn Viborg (Asmild Houlkær Søndermark Søndre sogn Tapdrup Vestervang Viborg Domsogn) Ørum Viskum Vejrum* Aars AALBORG STIFT Hasseris Margrethe* Nykøbing Mors* Sdr. Tranders (Gug) Storarden Thisted Aalborg Menighedspleje (Ansgar Budolfi Gistrup Hasseris Horsens Hvorup/Nr. Uttrup Lindholm Margrethe Nr. Tranders Nørresundby Nøvling Skalborg Sulsted Svenstrup Sdr. Tranders/Gug Vadum Vodskov Vor Frue) ÅRHUS STIFT Christian Gellerup Kristrup* Lystrup* Mariehøj Randers (Enghøj Sct. Andreas Sct. Clemens Sct. Morten og Sct. Peder) Skt. Johannes Tyrsted Uth* Vorup Aaby Sogne, der hører sammen i et pastorat, står angivet med bindestreg. I alt er der tilsluttet 196 menighedsplejer omfattende 283 sogne, og der er 21 samarbejdsaftaler omfattende 32 sogne. layout11.indd :59:20

15 Nyt om navne NY WEBMASTER Midt i februar skiftede Samvirkende Menighedsplejer webmaster, idet Claus Bøje ikke mere kunne få tid til at passe hjemmesiden. Tak til Claus for godt samarbejde Den nye webmaster blev Christian Steffensen, som er 18 år og går i 2g. Christian, der allerede i en del år har arbejdet med hjemmesider, er i gang med en videreudvikling af dk. Organisationen vil i fremtiden i stigende grad gøre hjemmesiden til kommunikationsværktøjet med vore medlemmer og samarbejdspartnere. Velkommen til Christian som husets yngste medarbejder. Eva Gotfredsen SKIFT I REGNSKABSAFDELINGEN Eva Gotfredsen har valgt at gå på efterløn efter 9 års ansættelse i Samvirkende Menighedsplejers regnskabsafdeling og fratræder med udgangen af juni. P.g.a. opsparet ferie var sidste arbejdsdag for Eva 16. maj. Blandt sine mange opgaver har Eva stået for lønregnskabet og har ført regnskaberne for Samvirkende Menighedsplejers ældreboliger. Hun har endvidere siddet i bestyrelsen for ældreboligerne Sct. Maria Park i Roskilde. Eva har været en meget kompetent og vellidt medarbejder både i sine relationer til ældreboligerne og som medarbejder på Fælleskontoret i Valby. Vi siger tak til Eva for en fin indsats og ønsker hende en god tredje alder. Evas efterfølger er endnu ikke fundet, VIRKSOMHEDSPRAKTIK Ove M. Andersen er pr. 1. maj påbegyndt i virksomhedspraktik hos Samvirkende Menighedsplejer. Han vil være behjælpelig med forskellige administrative opgaver på Valby Tingsted. Velkommen til Ove. Hanne Storebjerg EN KONSULENT FRATRÆDER Pr. 15. maj er Hanne Storebjerg blevet ansat som sygehus- og sognepræst i Vestervang kirke i Helsingør og har dermed forladt sin stilling som udviklingskonsulent i Samvirkende Menighedsplejer. Hanne har været ansat i Samvirkende Menighedsplejer i to omgange, først som byudviklingskonsulent i , og senest i som konsulent for menighedsplejeudviklingen i hele 2 regioner, både København-Nordsjælland og resten af Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Hanne har med sit brændende engagement for særligt udsatte grupper tilført Samvirkende Menighedsplejer gode nye idéer til arbejdsområder i det sognediakonale arbejde, og hendes utraditionelle tilgang til arbejdet er blevet fulgt med stor interesse blandt vore medlemmer. Blandt andet kan nævnes oprettelsen af Café Udenfor for løsladte i Hans Egedes sogn, og oprettelsen af familietjenesten i Sct. Andreas sogn, begge i København. Mange kirker rundt i regionerne har nydt godt af Hannes vejledning i forbindelse med oprettelse af menighedsplejer og opstart af nye diakonale initiativer. Vi ønsker Hanne lykke til med det nye job og siger tak for en helhjertet og engageret indsats for Samvirkende Menighedsplejer. Der er endnu ikke ansat en efterfølger. Kirsten R. Laursen 15 layout11.indd :59:21

16 Tre årtier med Samvirkende Menighedsplejer Fællesudvalgets nestor,grethe Olsson, jurist og tidligere sekretariatschef på Diakonissestiftelsen, forlod ved årsmødet Samvirkende Menighedsplejers Fællesudvalg efter 31 år. Derfor mente vi, at det kunne være interessant at få både et tilbageblik og nogle fremtidsbetragtninger fra én, der har en stor viden om SMPs nyere historie og derfor kan anskue SMP ud fra et omfattende perspektiv - Vil du prøve at se tilbage og beskrive Samvirkende Menighedsplejer, som organisationen så ud ved din indtrædelse i Fællesudvalget i 1975, og som den ser ud i dag? I 1975 var institutionsdiakoni prioriteret som nr. 1 og sognediakoni som nr. 2. I dag er prioriteringerne omvendt. Derudover var SMPs virke koncentreret i hovedstadsområdet. I dag er SMP landsdækkende. Plejehjemsbyggerier og drift var store emner i SMP var dengang kendt for at løse disse opgaver i samarbejde med lokale menighedsplejer og det offentlige. Når byggeriet var gennemført, en bestyrelse dannet og en ledelse ansat, varetog SMP de regnskabsmæssige opgaver og havde en indtjening derved. Derudover var SMP repræsenteret i bestyrelserne. Dengang som nu var det SMPs opgave at være inspirator og praktisk hjælp, men ansvaret for opgaverne skulle forankres lokalt. Det var og har altid været omdrejningspunktet. Bistandsloven trådte i kraft midt i 70 erne og dermed den kommunale hjemmesygepleje. Indtil da havde en af de lokale menighedsplejers store opgaver været menighedssygepleje. Denne opgave bortfaldt. Det var et tab, som nok også lagde grunden til, at SMP i 80 erne igen rettede fokus mod sognediakoni som et kerneområde for organisationen. Resultatet ser vi i dag med SMPs udviklingskonsulenter. Første fællesudvalgsmøde, jeg deltog i, var i Vendersgade, men derefter blev det på Valby Tingsted. Jeg ser for mig det store mødebord i møderummet over for indgangen (nu kontorer) fyldes med fællesudvalgsmedlemmer mest mænd. I dag er kønsfordelingen naturligvis og heldigvis anderledes. Der måtte ryges under møderne. I løbet af de næste timer blev rummet mere og mere tilrøget, og det blev vanskeligere og vanskeligere at tænke. På det tidspunkt var det ikke comme il faut at sige fra over for røg. Jeg var 34 år, da jeg indtrådte i Fællesudvalget. De fleste medlemmer var noget ældre. Meget dygtige mennesker med erfaring fra det kirkelige liv, den offentlige sektor og det private erhvervsliv, men alle med en fælles kristen baggrund. Medlemmer af Fællesudvalget var dengang som nu mennesker, som det var og er værd at lytte til. Tonen var som i dag uformel og hyggelig. TO BEN PÅ SAMME KROP - Hvad mener du om den to ben på samme krop - tankegang, der har præget organisationen siden midt i 80-erne, at man både vil arbejde med sognediakoni og institutionsdiakoni. Hvordan undgår Samvirkende Menighedsplejer her at sætte sig mellem to stole? Jeg er fortsat fortaler for tankegangen om to ben på samme krop. Jeg mener, at SMP fortsat kan præge institutionsdiakonien, og 16 layout11.indd :59:21

17 Af generalsekretær Kirsten R. Laursen også selv have glæde af bl.a. den PR, brede viden og det grundlag, som engagementet giver. Men når samarbejdet med det offentlige har været for besværligt, og vi har skullet kæmpe for selvstændig tænkning og prægning på institutionerne, har jeg ind imellem spurgt mig selv, om institutionsdiakonien var umagen værd for SMP. Derfor må en fortsættelse af to ben på samme krop -tankegangen forudsætte, at de selvejende institutioner får vilkår og indhold, herunder økonomi, så at der er selvstændighed og mening i arbejdet, og så at SMPs ressourcer vurderes fornuftigt anvendt her. Er der ikke ressourcer til det hele, vil jeg prioritere sognediakonien, hvor SMP har godt fat og er i fremgang. FORTSÆTTER I INSTITUTIONER - Du har i dit virke for Samvirkende Menighedsplejer siddet i et stort antal bestyrelser for ældre- og plejeinstitutioner, i mange år som formand. Du har indvilget i at blive siddende som formand for Ingeborggården, Brogårdshøj og Skjulhøjgård en tid endnu. Hvad er det, der fascinerer dig ved dette arbejde? Jeg har i hele mit arbejdsliv arbejdet med administration i sociale og sundhedsmæssige sammenhænge først i Socialministeriet og siden på Diakonissestiftelsen. Jeg tror, at det er administrationens mange sider, som optager mig: kontakt til mennesker i form af kunder, medarbejdere, forhandlingsparter, jura, økonomi, forhandlinger. Alle disse ingredienser er samlet i et formandsjob. SMP-PROFIL PÅ INSTITUTIONSOM- RÅDET - Kan du give et bud på, hvorledes Samvirkende Menighedsplejer kunne profilere sig bedre på institutionsområdet trods de begrænsede ressourcer, man for tiden sidder inde med? Spørgsmålet har to sider, profilering dels over for offentligheden og myndighederne, og dels over for institutionerne. Projekt Tid til venskab (frivillige på plejeinstitutionerne) er et fint eksempel på en god profilering af SMP som inspirator. Generelt er Grethe Olsson modtog hyldest og blomster, da hun besteg talerstolen for at takke for de 31 år i Fællesudvalget profileringsopgaven krævende, for sagen er jo, at SMP ikke blot kan få en idé, men skal markedsføre den over for andre, som skal være med på gennemførelsen. Det kræver kræfter. - Har du et par gode råd til det Fællesudvalg, der skal lede Samvirkende Menighedsplejer i de kommende år? Det er ikke min opgave at give gode råd. Jeg har haft min tid og min indflydelse. Fællesudvalget kan selv. Men det er altid godt at være lydhør, åben og økonomisk. I stedet vil jeg ønske Samvirkende Menighedsplejer, forstået som Fællesudvalget, medarbejdere, aktiviteter m.v. Guds velsignelse over arbejdet, som jeg vil følge med interesse. Jeg er glad for muligheden for at blive enkeltmedlem af SMP. Det vil jeg benytte mig af. Vi er glade for, at Grethe Olsson forlader organisationen i etaper og har lovet at fortsætte som formand for de tre institutioner lidt endnu. Det er andet end en talemåde, når man må sige, at hun er svær at erstatte! Både fra Fællesudvalget, fra institutionerne og fra Fælleskontoret vil vi gerne udtrykke en stor tak til dig, Grethe, for din meget trofaste og meget kompetente indsats gennem mange år! 17 layout11.indd :59:22

18 Landet rundt BLÆKSPRUTTETJENESTEN I SLAGELSE Folkekirkens Menighedspleje Slagelse, der omfatter de fi re bysogne Antvorskov, Nørrevang, Sct. Mikkels og Sct. Peders sogne, har i samråd med Slagelse kommune søsat initiativet Bliv frivillig blæksprutte. De frivillige er personer med ønske om at gøre noget for andre mennesker, uden at de har mulighed for at binde sig til et fast, langvarigt forløb. Det aftales løbende, hvornår og hvor meget man står til rådighed, og hvilke opgaver der er at udføre. Blæksprutten udfører små opgaver, hvor velfærdssystemet forudsætter, at borgeren har et personligt netværk, som f.eks. at sy en strop i et viskestykke, skrive et brev eller købe en gave til barnebarnet. Blæksprutter er netværk for dem, der intet netværk har. En blæksprutte er hverken hjemmehjælper eller professionel håndværker, men en person, der med små gerninger gør en stor forskel. Læs mere om nyskabelsen på www. blaeksprutter.dk. Ove Junne, sognemedhjælper, Antvorskov kirke købing amt, der har kontor i Herning, om aflastning i familier med leukæmiramte børn. Børn mellem 2 og 6 år bliver i forbindelse med leukæmi-behandling isoleret i hjemmet i op til 10 måneder. Dette er en stor belastning for både barnet og forældrene. Her kan afl astning være meget vigtig. De voksne (oftest moderen) får et frikvarter i nogle timer efter aftale og mulighed for at kunne foretage sig det, de har brug for. De får også mulighed for at tale med et andet voksent menneske om situationen. Børnene får en voksen ven og en mulighed for at læsse af hos én, de ikke skal passe på. Vi har i den forløbne periode været i kontakt med 2 familier. Den ene familie i cirka 14 måneder. Vore foldere med oplysning om dette tilbud ligger bl.a. på børneafdelingen på Skejby sygehus. Der bliver børn her fra Ringkøbing amt indlagt, når de rammes af leukæmi, og her får forældrene den første mulighed for at se tilbuddet om afl astning. Det nye tilbud gælder alle familier med leukæmiramte børn i Ringkøbing amt. Herning kommune yder kørselsgodtgørelse på lige fod med den almindelige afl astningstjeneste, vi udfører i kommunen. Anna Bennett, Herning PLANER OM VÆRESTED I RØDOVRE Jeg synes, Diakoniens Dag i Rødovre var en meget god dag, som andre kan have glæde af at høre om. Vi havde inviteret Johan Petersen fra Mariatjenesten og Ole Pass, der er socialchef i Rødovre kommune og samtidig formand for socialcheferne i Danmark. De holdt begge to et meget spændende foredrag, og da vi skulle runde dagen af, havde vi, de tilstedeværende, stor lyst til at følge op på det hele. Ole Pass s beretning om de sociale forhold i Rødovre, herunder hans påstand om, at der i Rødovre lever gadebørn, gjorde stort indtryk på os. På et møde i begyndelsen af marts talte vi om, hvad vi som kirke kunne gøre. Vi havde 18 NYT FRA AFLASTNINGSTJENESTEN I HERNING For cirka halvandet år siden indgik vi i et samarbejde med Kræftrådgivningen i Ringlayout11.indd :59:23

19 også inviteret de tre andre kirker i Rødovre til at deltage i dette møde. Udover dette kom der nogle fra Røde Kors. Konklusionen blev, at vi ville forsøge at arbejde hen mod etableringen af et værested for børn og unge. Et værested, der skal henvende sig til alle, men især de hårdest socialt stillede. På et møde i april havde vi inviteret én fra SSP og én fra værestedet Fisken på Vesterbro. Vi går videre. Diakoniens Dag kan således på længere sigt forhåbentlig udvikle sig til et værested for børn og unge i Rødovre. Heiner Lützen Ank, sognepræst, Rødovre kirke INSPIRATIONSDAG I HOULKÆR Den 4. marts mødte ca. 60 forventningsfulde personer op for at deltage i Samvirkende Menighedsplejers temadag i Houlkær kirke, Viborg, med emnet Diakoni og menighed. Hovedoplægget om formiddagen ved biskop Karsten Nissen gav anledning til spørgelyst, samtale og latter. Kristendom er ikke en privat sag, men en personlig sag rettet mod næsten. Menigheden er kaldt sammen ved Guds ord og ikke ved staten, og den kan ikke parkere sit sociale ansvar hos en organisation. Paulus skriver til menigheden i Korinth, at den er rig på alt og derfor skal give af et glad sind; det gælder også menigheden i Danmark - - det var et lille udpluk af biskoppens meget vægtige oplæg. Før frokost havde Lise-Lotte Nielsen et inspirerende indlæg om vore mange muligheder som medarbejdere i Samvirkende Menighedsplejer. Eftermiddagen bød på valg mellem fire seminarer:: 1. Besøgstjeneste ved Jens Bilberg, der gav et grundigt oplæg om opstart af forskellige former for besøgstjeneste, om vigtigheden af at få etableret et tillidsforhold mellem de to parter. Deltageren sidder tilbage med en meget tydelig fornemmelse af, at vore mange i øvrigt udmærkede offentlige systemer ikke kan erstatte en frivillig, ægte og medmenneskelig omsorg - - men begge dele kan sagtens gå hånd i hånd. 2. Dåbsforældreundervisning. Søren Christensen præsenterede det nye materiale. 3. Frivillige i Sognets Dagligstuer, væresteder og lignende. Preben Sondrup gjorde sig bl.a. til talsmand for at bruge retræte til at få tanket op, så medarbejdere kan blive ved uden at brænde ud. 4. Sorggrupper for børn og unge. Lise-Lotte Nielsen gjorde rede for vigtigheden af, at børn får sat ord på deres sorg i trygge omgivelser. Ligeledes fik gruppen informationer om, hvordan man kan få hjælp til at starte grupper lokalt. Fra Thisted menighedspleje, hvorfra vi deltog med 11 personer, er vi meget glade for muligheden for at deltage i en sådan temadag. Det giver ny inspiration, mulighed for kontakt med andre menighedsplejer og endelig en fornemmelse af at være en del af Samvirkende Menighedsplejer på landsplan. Kirsten Agger BORGMESTERBESØG I VALBY Mandag d. 2. april havde Samvirkende Menighedsplejer i Valby besøg af Københavns Kommunes nye sundheds- og omsorgsborgmester Mogens Lønborg. Han havde ønsket at få en præsentation og en drøftelse af de forskellige arbejdsområder, hvor Samvirkende Menighedsplejer har et interessefællesskab med Københavns kommune og eventuelt modtager støtte derfra. Borgmesteren hørte med interesse på præsentationen af arbejdet i den centrale besøgstjeneste og aflastningstjeneste, som begge har brug for flere frivillige for at dække behovet. Han fik endvidere en orientering om Samvirkende Menighedsplejers partnerskab med flere plejehjem i kommunen om frivillighedsordninger. Endelig fik Mogens Lønborg en grundig information om Omsorgsgruppens arbejde. Gruppen, fire fra Samvirkende Menighedsplejer, besøger 120 borgere i kommunen med særlige psykosociale problemer, som kommunens egne medarbejdere har svært ved at løse. Gruppen aflønnes primært med tilskud fra Københavns og Frederiksberg kommuner. Borgmesteren lyttede interesseret til Samvirkende Menighedsplejers udspil vedr. et øget samarbejde mellem Københavns kommune og Omsorgsgruppen. Kirsten R. Laursen 19 layout11.indd :59:23

20 Ansigt til ansigt - en dag om kirkelig, social indsats Af Lone Klok og Sigrid Horsholt Pedersen Lone Klok Sigrid Horsholt Pedersen Diakoniens Dag blev lanceret som begreb på landsplan i I Vejle blev den afholdt i Nørremarks sogn. Efter en god erfaring og oplevelse med denne dag ønskede vi i år at nedbryde sognegrænserne og afholde et større arrangement på provstiplan i byen for at bevidstgøre folk om diakonien som en naturlig, integreret dimension i Folkekirken. Kirken har tradition for at tage ansvar for medmennesket, dvs. at have omsorg for de udstødte og hjælpeløse, at give sultne mad, at besøge ensomme, at lytte til trætte og tyngede mennesker, at besøge folk i fængsler, at vise solidaritet med den nødstedte. Det hedder i kirkens sprog diakoni, selv om ordet har været gemt til side nogle år. Men uanset betegnelsen er der netop i vores tid meget brug for, at kirken har øje for det konkrete samfundsansvar som en forpligtelse og er med til at udfordre til et mere menneskeligt samfund. FRIVILLIGHED Den største ressource, vi har i Folkekirken, er den menneskelige. At rigtig mange har lyst, overskud og kærlig tilskyndelse til at give af deres tid, kræfter, evner og fantasi i frivillighedens navn. Uden en sådan frivillig indsats havde denne dag ikke været mulig, men heller ikke så meningsfuld, som den blev. Alle involverede havde en betydning, i fællesskab og hver for sig. Et udvalg blev fra starten nedsat af fire præster (en provst, en korshærspræst, en hospicepræst og en sognepræst med interesse for diakoni). Vi ville holde Diakoniens Dag 2006 i Vejle Provsti for her og nu at fokusere på diakoni i sognemenigheder, i organisationer og uden for det kirkelige regi. Det var en positiv oplevelse at spørge frivillige om hjælp til afgrænsede opgaver og aktiviteter. Alle gik i gang med iver og smil. I dagens løb fungerede ansvarligheden, og ved dens slutning 20 blev stole, borde og andet ryddet, så man ikke et øjeblik tvivlede på værdien af frivillighed: En gensidig solidaritet, der fremmer engagementet og frisætter uanede kræfter! RAMMEN Stedet for dagen var alternativt i kirkelig forstand. Helt bevidst var vi gået uden om sognegårde og menighedslokaler for ikke at lade os begrænse, og samtidig var der et ønske om et centralt beliggende sted i byen. Vi valgte DOMUS - kommunale lokaler, der stilles gratis til rådighed, og i det daglige bruges af musikskolen, ungdomsskolen, ældresagen, frivillig oplysning mm. Et stort og tilgængeligt sted med plads til mange og mulighed for forskellige aktiviteter, bl.a. en stor sal med scene og mange mindre sidelokaler. Der deltog ca mennesker i løbet af dagen. AFVIKLING AF DAGEN Den sidste plakat - med ansigtet af en voksen mand med rolige, insisterende øjne, en fasthed omkring munden midt i fuldskægget og en strikket hue på hovedet - blev sat op i en sandwich ude på fortovet, så forbipasserende ikke kunne være i tvivl om, at det var i dag, lørdag d. 4. februar 2006, at der blev indbudt til en dag om kirkelig, social indsats. Temaet var fastlagt til Ansigt til ansigt for at understrege vigtigheden af at se på det andet menneskes ansigt med kærlighedens øjne og erkende det enestående ved enhver. Sådan som Gud kender mig fuldt ud og elsker mig på trods! Dagens emne blev introduceret i velkomsten sammen med morgensangen, og så blev der taget hul på et varieret program med to foredrag, musik, kunst, information, film, café og levende udstillinger om det diakonale arbejde i to bysogne samt de lokale organisationer, KFUM`s sociale arbejde og Kirkens Korshær. layout11.indd :59:24