Erhvervsstruktur og erhvervspolitik

Transkript

1 Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Kapitel 10 Danmarks Erhvervsstruktur Andel af arbejdsstyrken Primære erhverv (landbrug etc) Andel af værditilvækst (BFI/BVT) Primære erhverv Sekundære erhverv Fremstillingsvirksomhed Tertiære erhverv (service) Handel Offentlige tjenester

2 Branchekoder DB93-6 cifret dansk udgave af NACE-kode Forskelligt detailleringsniveau: 9, 27, 53, 111 To forskellige begreber: Firma Arbejdssted Et firma kan have flere arbejdssteder Beskæftigelse og erhvervsstruktur Branche Beskæftigelse Værditilvækst Landbrug og gartneri mv. 13,7 8,5 6,0 4,3 8,0 4,8 4,6 3,7 Primære erhverv 14,7 9,2 6,6 4,8 9,0 5,5 6,1 5,2 Nærings- og nydelsesmidler 5,1 3,9 3,8 3,2 4,8 4,0 4,2 3,2 Tekstil og beklædning 3,8 2,2 1,7 1,0 2,2 1,5 1,1 0,7 Træ- og møbelfremst. 2,0 1,5 1,5 1,6 1,3 1,1 1,1 1,2 Papir- og grafisk fremst. 2,5 2,1 2,0 1,8 2,4 2,1 2,1 2,4 Kemiske produkter 1,7 1,7 1,8 2,0 1,9 2,0 2,4 2,6 Sten-, ler- og glasvarer 1,4 1,3 0,9 0,7 1,4 1,2 1,0 1,0 Jern- og metalværker 0,3 0,4 0,3 0,2 0,4 0,3 0,2 0,2 Jern- og metalprodukter 8,5 7,7 8,4 8,1 7,2 6,9 6,8 7,3 Guld- og sølvvarer, legetøj 0,5 0,4 0,5 0,5 0,4 0,3 0,4 0,4 Fremstillingsvirksomhed 25,9 21,2 20,9 19,1 22,1 19,5 19,3 19,1 Energi- og vandforsyning 0,6 0,6 0,6 0,6 1,8 1,5 1,5 1,9 Bygge og anlæg 8,8 8,5 7,2 6,6 11,4 8,4 6,5 5,7 Sekundære erhverv 35,3 30,4 28,6 26,3 35,2 29,4 27,3 26,7 2

3 Beskæftigelse og værditilvækst Beskæftigelse Værditilvækst Engros- og detailhandel 14,3 13,8 11,2 11,2 16,6 15,5 13,9 11,4 Hotel og restauration 2,0 2,1 2,0 2,3 1,3 1,2 1,4 1,5 Transport 5,4 5,1 5,1 5,2 7,5 6,5 6,1 7,1 Post og telekommunikation 1,6 1,8 1,8 1,8 1,8 1,4 1,6 1,7 Finans og forsikring 2,0 2,9 3,8 3,6 3,0 3,6 3,8 2,4 Boligbenyttelse 0,3 0,4 0,4 0,4 3,9 8,3 8,4 9,0 Forretningsservice 2,3 3,4 4,9 6,2 2,7 3,3 5,3 6,9 Priv. undervisn. og sundhed 1,0 1,2 1,3 1,5 1,5 1,5 1,2 1,2 Forlystelser og kultur 0,6 0,7 0,8 1,0 0,8 0,8 0,9 1,3 Husholdningsserv. og autorep. 4,1 3,6 3,3 3,7 2,9 2,7 2,7 3,0 Markedsm. tjenester 33,7 35,0 34,5 36,8 42,1 44,7 45,3 45,5 Husass., priv. velfærdsinst. 3,2 1,4 1,0 1,2 0,8 0,6 0,6 0,8 Offentlige tjenester 13,2 24,0 29,2 30,9 12,9 19,8 20,7 21,8 Ikke-markedsm. tjenester 16,4 25,3 30,2 32,1 13,7 20,4 21,3 22,6 Tertiære erhverv 50,1 60,4 64,7 69,0 55,8 65,1 66,6 68,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal beskæftigede (1.000) BFI (mia. kr., løb. priser) % Andele af beskæftigelsen Markedsmæssige tjenester Ikke-markedsmæssige tjenester Bygge- og anlægsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Landbrug mv

4 Forklaringer Politiske beslutninger produktivitetsudviklingen international handel naturkapital: factor abundancy and scarcity indkomstelasticiteter Arbejdsproduktivitet 1000 kr./beskæftiget 300 Landbrug mv. 200 Erhverv i alt 100 Bygge- og anlægsvirksomhed

5 Arbejdsproduktivitet kr./beskæftiget Markedsmæssige tjenester 160 Erhverv i alt Fremstillingsvirksomhed 110 Ikke-markedsmæssige tjenester OECD s opdeling af industrien Højteknologisk industri Middel-højtekn. Industri Middel-lavteknologisk Lavteknologisk Fly, computerindustri,pharmaceutisk e produkter, radio tv Biler, instrumenter, elektriske mask, kemisk industri Plastik, skibsværfter papir og grafisk industri, tekstil, beklædning, fødevarer, træ og møbelindus 5

6 Fordeling på typer af industri USA Tyskld Sv Dk Højtekn Middel-højtek Middel-lavtek Lavtek Høj- og lavteknologisk produktion Opdelingen bygger på gns sammensætning af produktionen Gns lavt teknologiindhold i fx fødevareindustri rubricerer fx dansk fødevareindustri som lavteknologisk Misvisende? 6

7 Eksportstrukturen Eksportmarkedsandelen:det enkelte lands eksport i forhold til OECD s samlede eksport, dvs international konkurrenceevne eksportspecialisering: en given sektors andel af national eksport sat i forhold til samme sektors andel af OECD s samlede eksport. 1 betyder som resten af OECD, <1 mindre andel; >1 større andel. USA, Japan og Irland er specialiseret i højtek, DK og andre små lande i lavtek. Specialisering på brancher (virksomheder) Danmark Føde-og drikkevarer, træ-og møbel, pharmaceutisk USA metal, computere, konsumelektr, fly Japan metal, computere,konsumelektr, biler Tyskland kemisk, biler Sverige træ-og møbel, papir og grafisk, pharmaceutisk, konsumelektr 7

8 Holland Specialisering 2 føde- og drikkevarer, kemisk,pharmaceutisk, computere Finland træ og møbel, papir og grafisk, konsumelektr Irland føde-og drikkevarer, kemisk, pharmaceutisk, computere, konsumelektr. Virksomhedsstørrelse Beskæftigelse USA 12,2 7,9 18,4 14,6 46,9 Tyskland 21,4 10,0 17,8 17,5 33,4 Danmark 2 26,8 11,4 22,5 18,0 21,4 Sverige ,1 18,5 17,5 33,9 Holland 18,4 9,5 23,8 20,1 28,2 Finland 18,4 7,4 17,5 19,0 37,7 EU 25,5 9,6 18,1 16,2 30,5 Danmark har overvægt af små virksomheder og få store: Kan give problemer på udenrigsmarkeder, forskning og udvikling, men fordel mht fleksibilitet og omstillingsevne 8

9 Danske Erhvervsstruktur Stort islæt af primære erhverv Offentlige tjenester tegner sig for en stor del -nordiske velfærdsmodel - dvs mere off end privat overrep af lavteknologiske industrier underrep af højteknologiske industrier Sammenhænge på tværs Input-output sammenhæng, p47 brancherne leverer til hinanden Virksomhederne indenfor en branche har tendens til at samle sig i klynger - eksternaliteter mht arbejdskraft: Silicon Valley, Hollywood, Herning, Pandrup kunder Eksternalitet: en persons handlinger (produktion) har indflydelse på en andens handlinger (nytte), (produktion). 9

10 Danske ressourceområder Værditilvækst Beskæftigelse Eksport Fødevarer 17,5 22,2 26,6 Forbrugsgoder/fritid 16,0 18,5 12,5 Bygge/bolig 24,6 24,3 14,0 Kommunikation 10,4 10,2 7,0 Transport/forsyning 17,5 13,5 26,1 Medico/sundhed 5,0 3,0 7,1 Generelle støtteerhverv 9,0 8,2 6,6 I alt (i %) 100,0 100,0 100,0 I alt mio. kr personer mio. kr. 1 De danske ressourceområder og erhvervspolitikken Mærkning indenfor fødevaresektoren energipolitikken - vedvarende energi etc fra NMT til GSM standarder forskningskap. på tekniske universiteter 10

11 Erhvervspolitik Støtte og reguleringsinstrumenter under et lands erhvervsministerium Flere agenter i DK: Selektiv eller generel erhvervsstøtte? Erhvervspolitik 2 Hvorfor erhvervspolitik og ikke bare konkurrencekræfter? Market failure: dvs manglende privatøkonomisk incitament Eks: patenter antitrustlovgivning med formål at øge konkurrencen og stække monopol-magt traditionelt vægt på såkaldte strategiske industrier et område, der ville have +eksternaliteter på det øvrige erhversvsliv 11

12 Erhvervspolitik 3 Offentligt-privat samspil støtte til nationale champions (pick-the-winnerstrategies støtte til erhverv og virksomheder i tilbagegang Statsstøtte til erhverv Beskeden procent i Danmark, tabel 10.9 Sverige og Finland mindre Sydlige naboer mere EU-politik på området 12

13 Dansk Erhvervsstøtte Branchestøtte: skibsværfter, hjemmeservice, landbrug, kapacitetstilpasning i fiskeriet Krisestøtte: byggeriet tidligere Forskning og udvikling Regionale støtte Eksporttilskud Miljøstøtte Erhvervspolitikkens 5 kerneområder Offentlig regulering regelforenkling, konkurrenceloven:(alle konkurrencebegrænsninger, der ikke er er tilladt er forbudt), udfarende rolle Adgang til viden - teknologisk service Adgang til kapital - venturekapital Offentligt-privat samspil Internationale konkurrencevilkår: eksportgarantier etc 13