Perspektiv Noter Litteraturliste
|
|
- Jeppe Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007 Introduktion... 5 Nørre Kvarters gaderum...15 Larsbjørnsstræde...22 Studiestræde...24 Bispetorvet...26 Nørregade...28 Sankt Petri Kirke...30 Larslejsstræde...32 Sankt Peders Stræde...34 Teglgårdstræde og Sundhedshusets plads...36 Portåbninger...38 Jarmers Plads og Nørre Voldgade...40 Vester Voldgade...42 Registreringskort over Nørre Kvarter...45 Biofaktor...55 Rundtur i karré Rundtur i karré Rundtur i karré Rundtur i karré Rundtur i karré Rundtur i karré Rundtur i karré Perspektiv Noter Litteraturliste
2 Nørre Kvarters grønne lunger mulig facadebeplantning, bagmure og gavle mulig facadebeplantning, vinduesfacade eksisterende facadebeplantning mulig placering af træer eksisterende træer 1 11 tekstreference (11) b 4a m 5 6k 6j 6g 6h 6d 6f 6b 6c 6a 7b 6e 7c 7a 7d se kort p Karré 1 facadebeplantninger ~1:1.000.
3 Karré 1 Tomme gavle og bagmure i karré 1. Rundtur i karré Karré 1 Samlet areal m 2 Heraf bebygget areal m 2 I procent 60% Anslået bebyggelsesprocent 240% Friareal m 2 I procent 40% Heraf primært parkering m 2 Heraf primært ophold m 2 Heraf asfalt og beton m 2 Heraf åben belægning m 2 Heraf grønt m 2 Antal træer 27 (+15) Denne karré, som er Nørre Kvarters største, er afgrænset af Nørregade, Sankt Peders Stræde, Larslejsstræde og Nørre Voldgade. Størstedelen af karreen er fuldt bebygget ud til gaden i 4-5 etager, og enkelte bygninger når op i 7 etagers højde. Den sydlige ende af karreen omkring Sankt Petri Kirke fremstår i kontrast dertil som punkthuse i et parkagtigt område, som er muromkranset og dermed præcist markeret ud mod gaden. Overgangen mellem disse to bebyggelsesformer dannes af Telefonhuset og Sankt Petri Kirkes gravkapeller, hvis gadefacader løber ind i karreen bag om kirkepladsen. Bortset fra en enkelt bygning har samtlige karreens gadefacader en førmodernistisk fremtræden. Man ser det ikke fra gaden, men TDC har et meget stort kompleks af bygninger i karreens centrale del, som udgør omkring to tredjedele af karreens samlede areal (6). En systematisk forgrønnelse af denne karré er således i høj grad afhængig af håndteringen af TDCs arealer. Nord for TDC udfylder Folketeatrets store scenebygning (4) stort set karreens indre, hvilket gør, at karreens nordlige spids er særlig tæt bebygget. Det bebyggede areal udgør her omkring 95% af det samlede areal. Den tilsvarende procent for TDCs område ligger omkring 60%, hvor den sydligste del omkring Sankt Petri Kirke har en bebyggelsesprocent omkring 25%. 85 Med den tætte udfyldning af karreens indre har beboelseshusene langs Nørre Voldgade og den nordlige del af Nørregade typisk kun bevaret en smal zone af gårdarealer. Enkelte ejendomme har slet ikke åbne gårdrum, og selv hvad der på kortet kunne ligne sådanne, viser sig i virkeligheden at være små taghaver eller overdækkede udvidelser af bagbutikker. Næsten øverst på karreens spids op mod Nørreport ligger der en stor nyere ejendom med facader ud mod både Nørregade 49 og Nørre Voldgade 56 (1). Indtil for nylig var her posthus i ejendommen og gården var helt domineret af post- og pakkebilers af- og pålæsning. I dag har ÆldreSagen overtaget ejendommen, og i den forbindelse er der foretaget en kraftig ansigtsløftning af gårdfacaderne, som har fået endog meget stærke farver. Men gården er stadig særdeles nøgternt indrettet, alt er asfalteret, og ikke et græsstrå er at finde. Yderligere er omkring halvdelen af gården bebygget med en én-etages betonpavillon. En trappe leder op på taget af denne pavillon (se billeder på næste opslag), og man kunne forestille sig, at der her blev indrettet opholdsplads, og at resten af fladen blev tilplantet - som tidligere nævnt har uklippet græs en ganske betragtelig iltproduktion. Som den nu står, er denne tagflade 63
4 Nørre Kvarters grønne lunger blot et lidt uindtageligt ingenmandsland. I forbindelse med den nylige facaderenovering, er den gamle åbne vareelevator blevet erstattet med en mere moderne elevatorskakt, som giver handicappede adgang til bygningen. Til trods for sin mere elegante fremtoning, gør den oplevelsen af rummet endnu mere klaustrofobisk - oplevet på stedet hører dette gårdrum da også til blandt kvarterets mindst behagelige at opholde sig i. Akustikken er rungende, arkitekturen har ingen relation til menneskets skala, og højden på syv etager gør, at der fra bunden af den snævre gård er meget langt til himmelen. Selv de stærke farver, som gårdrummet har fået i forbindelse med renoveringen, formår ikke at humanisere rummet. Ud mod Nørre Voldgade er vinduerne i stueetagen for nylig blevet gjort større, så de bedre egner sig til butiksudstilling. Dette har mildnet oplevelsen af bygningen, når man passerer som fodgænger. Men med de hårde, mørke facader, den næsten maskinelt repetitive facaderytme og skrabede arkitektoniske detaljering er denne ejendom en af kvarterets mest afvisende bygninger. Og den adskiller sig markant fra Nørre Kvarters frodighed, finurlige detaljer og stadigt skiftende farver, teksturer og bygningsdetaljeringer. Herover og på siden overfor er det ejendommen Nørregade 49 - Nørre Voldgade 53 (1), som ligger ud til begge sider af karreens nordspids. Når gårdarealerne er små, kommer de praktiske fordringer let til fuldstændigt at dominere indretningen, som herunder i gårdrummet mellem Nørregade 41 og Nørre Voldgade 52 (12). 64
5 Karré 1 I gårdrummet er der bygget en én-etages pavillon-bygning ind mod Nørregade 49, så en facadebeplantning ville ikke kunne vokse umiddelbart foran den høje, røde bagmur. Den må plantes på de tilstødende vægge og trækkes vandret ind fra begge sider mellem første og anden sals vinduesbånd. Eller man kunne plante mellem to sidehuse i nr. 49 og ad den vej få muren forgrønnet. Der er således mange gode grunde til at etablere facadebeplantning i en sådan ejendom. Stadig vil den fremstå meget markant i gadebilledet. Den ville blot blive blidere i sin tilstedeværelse, og den ville på dette støjplagede sted bidrage positivt, både når det gælder luftkvaliteten og det akustiske rum. Den lave pavillon-bygning i gårdrummet gør, at den store bagmur ind mod Nørregade 45 ikke har adgang til jord ved foden. En facadebeplantning må derfor plantes på de tilstødende facader eller fra et mellemrum mellem to sidebygninger i Nørregade 45 og så at sige vokse om hjørnet. Dette er muligt, hvis man vælger en kraftigtvoksende facadeplante som rådhusvin eller vedbend. Det vil kræve en systematisk tildannelse de første år og nogle store, godt forberedte velbeskyttede plantehuller til at give planterne den optimale start. Men når først planterne har fået fat og er nået op, hvor der er mere lys, vil de kunne dække størstedelen af væggene mod gården. Og måske det så nærmede sig, at pavillonens tag var et rart sted at opholde sig. Nørregade 43 (3) er et typisk eksempel på, hvor snævre gårdrummene kan være i karreens nordlige del, omkring 12 meter dybt og under 3 meter bredt - eller så smalt at cyklerne må stå diagonalt for overhovedet at kunne 65
6 Nørre Kvarters grønne lunger være der. Også på en sådan bagmur ville det være oplagt at tilplante med facadeplanter. Muren er nordvendt, så kinesisk blåregn ville nok kunne vokse på stedet, omend kun blomstre i toppen. En god mulighed på stedet var at tilplante med rådhusvin, som kun danner et enkelt lag af løv, hvor andre klatre- og slyngplanter med tiden vil vokse sig så tykke, at de ville blive for voldsomme i det snævre rum. Sidehusets trapperum har et stort glasparti, som løber op gennem alle etagerne. Man vil derfor opleve en facadebeplantnings skiftende farver og stadier igennem årstiderne meget intenst både fra trapperummet og fra de mange kontorvinduer, som vender ud til det smalle gårdrum. Hvis man også fik skiftet asfalten ud med en mere åben brostenseller chaussébelægning, ville det kunne blive et meget smukt gårdrum. Man kan have grønne elementer på næsten ingen plads, som i det lille trekantede gårdrum bag Nørre Voldgade 54, hvor man på et trekantet areal på blot ca. 40 m 2 har fået plads til ikke bare cykler og affaldscontainere, men også en stribe grønt op langs huset (13). Også her er der murflader fra gavle bagmure og trappetårne, som det var oplagt at tilplante med facadeplanter. I det helt smalle mellemrum mellem Nørre Voldgade 54 og baghuset til Nørregade 45 er der med et lille stativ indrettet orkidéhave for at mildne udsigten fra bagbutikken lige lukt ind i en mur. Jeg må indrømme, at jeg blev meget berørt, da jeg så dette lille helle. Det lyser af overlevelseskraft og vilje til at få noget godt ud af selv et tilsyneladende umuligt udgangspunkt. Folketeatret har meget lidt udenomsplads, men ud mod administrationsbygningen i Nørre Voldgade 50 finder man en brostensbelagt gård, som med små ændringer kunne blive et godt rum (4b). Teatrets værksted og eksperimentalscene (4a), som er klemt ind mod nr. 50 og 52, har gjort mulighederne for gode udeopholdssteder meget begrænsede. Arkitektonisk set er det blot en simpel betonkasse og langt fra noget vidunder. Man har da også flere steder plantet rådhusvin op ad bygningen, så den i løbet af få år vil være helt overvokset. Man kunne desuden undersøge mulighederne for at anlægge taghave ovenpå værkstedet. Industrigården, Nørre Voldgade 48 (11), er den eneste rigtig grønne gård i den tætte bebyggelse op mod Nørre Voldgade. Her er det på kun godt 100 m 2 lykkedes at skabe en lille oase med fine kvaliteter for de mennesker, som arbejder og færdes her i dagligdagen (se ill. p. 68). Gården fungerer i dagtimerne som ankomstareal for kontorer i sidehuset. Samtidig er der plads til 66
7 Karré 1 Billederne øverst på disse to sider er fra Nørregade 43 A (3). Selv i et rum så smalt og stejlt som dette kan man få noget meget flot ud at tilplante bagmuren mod nr. 41 med en facadeplante som rådhusvin. Man kan etablere grønne elementer på selv den mindste plads. Billedet til højre er fra en helt smal sprække mellem Nørre Voldgade 54 (13) og sidehuset til Nørregade 45 (2), hvor der er indrettet orkidéhave for at ændre den ellers lidet inspirerende udsigt lige ud i en mur. Herunder ses Nørregade 45 (2), hvor det ene af træerne i mellemtiden er forsvundet, og til højre Nørre Voldgade 54 (13). små siddegrupper, som gør det attraktivt på en god dag at tage et lille uformelt møde udendørs eller nyde frokosten i det let flimrende halvskygge. Gårdhaven er helt skærmet opadtil af en skyrækker, Ailanthus altissima, et træ som i Danmark er nær sin absolutte nordgrænse og som trives bedst netop i en varmeø som her, omgivet af varme bygningsblokke i den tætte by. Med dets lette, finnede løv og opadstræbende grene danner det en parasol over gårdrummet og giver det en stiliseret skovkarakter, mildt om vinteren og kølende i den varmeste sommer. Der er glasdøre i Industrigårdens port både mod gaden og mod gården, og man får således fra gaden et lille glimt af en anden verden bagude, samtidig med at den øredøvende trafikstøj (Nørre Voldgade er blandt de gader, hvis støjniveau ligger over 65 db 86 ) holdes ude. Typisk for den bymæssige situation har også nabogården i Nørre Voldgade 46 glæde af skyrækkeren og det vedbend-overvoksede plankeværk mellem de to gårde (10). Her har man for nylig fået ryddet gårdrummet og anlagt opholdsplads. I den forbindelse har man fældet et stort ahorntræ, som stod klods op ad det lille stykke gavlmur ind mod nr. 48. Stubben skyder stadig- 67
8 Nørre Kvarters grønne lunger Industrigården, Nørre Voldgade 48, er et godt eksempel på, hvordan man på blot omkring 100 m 2 kan etablere en grøn oase med mange fine kvaliteter (11). Skyrækkeren med dets lette, finnede løv danner nærmest en parasol over gårdrummet. Porten har glaslukning både mod gaden og mod gården, og man har således fra gaden et lille glimt af en anden virkelighed bagude, samtidig med at den øredøvende trafikstøj holdes ude. På næste side nederst ser man Industrigården fra Nørre Voldgade 46 (10), som også har glæde af skyrækkeren og det vedbend-bevoksede plankeværk mellem de to gårde. 68
9 Karré 1 På billedet herover ser man fra TDCs parkeringsgård Industrigårdens gårdhave bagfra - med skyrækkerens karakteristiske krone over sig. Til højre løber en næsten 100 meter lang mur gennem karreen (6m). Det fjernere stykke af muren udgøres af Folketeatrets teatersal og scenetårn (4). Ved blot at rykke bilerne et par meter tilbage fra muren kunne man give plads for en grøn zone af kolossal værdi for karreens samlede økosystem. væk, og man kan begræde, at et af karreens alt for få træer således er blevet kappet ned, men en ahorn er et stort træ til en så lille gård, og generelt er det en dårlig idé at have store træer stående helt tæt op ad en mur. Dels er der en risiko for, at rodsystemet med tiden skubber til fundamentet, dels kan friktionen mod muren beskadige træets vækstlag umiddelbart under barken, og så udvikler træer ofte skæve og ranglede kroner op ad mure. Her var det mere oplagt at tilplante med selvhæftende facadeplanter. Er man ked af løbende at skulle klippe, kunne man i stedet lave et stativ til klatrende planter, eller endnu simplere blot spænde wirer op. På et sådant sted med masser af direkte sollys ville en kinesisk blåregn kunne udvikle en overdådig blomstring. TDCs område udgør et stort kompleks af bygninger og gårdrum, som er meget forskellige i udtryk, dels fordi bygningerne er blevet til op igennem det 20. århundrede, hvor bygningsteknologien har skiftet radikalt, dels fordi udearealerne er så forskelligt bearbejdet. Gennemgående er området grønnest mod syd ud mod Sankt Petri Kirke, og man finder her Telefonistindehaven (6e), det eneste af TDCs gårdrum, som ikke bruges til parkering. Fra den centrale indkørsel i Larslejsstræde (6a) er der passage til Mellemgården (6b) og Kastanjegården (6c), som har repræsentativ karakter og rummer VIPparkering - og dermed plads til nogle få grønne elementer. De nordligste to tredjedele af TDCs område er derimod asfalteret ud i alle kroge og fuldstændig vegetationsløse. Her ville det være oplagt at søge at etablere en hel række grønne elementer til glæde for hele karreen. Man kunne til en begyndelse etablere en grøn zone hele vejen langs TDCs nordskel. Her løber en næsten 100 meter tom bagmur gennem karreen (6m). En stor del af denne mur udgøres af Folketeatrets store teatersal. Det ser umiddelbart ud til, at der er så god plads, at man det meste af vejen ville kunne trække bilerne et par meter bort fra muren uden at miste parkeringspladser. Blev denne murflade derefter tildækket med facadeplanter og zonen foran beplantet med buske og træer, ville man have skabt en grøn zone af kolossal værdi for karreens økosystem. Der er i alt 99 overfladeparkeringspladser på TDCs område, ideelt set kom de alle under jorden, så arealerne kunne frigives til ophold for de mange mennesker, som arbejder og bor i karreen. Kunne man reducere behovet for overfladeparkering blot lidt - enten ved at få flere biler ned under jorden eller endnu bedre ved at få flere til at lade bilen stå i forstæderne (vi er blot få 69
10 Nørre Kvarters grønne lunger minutters gang fra Nørreport Station) - ville der være basis for en langt mere omfattende forgrønnelse. Man kunne parkere i en løvsal opstammede japanske kirsebærtræer i blomst ville være et kolossalt flot syn, og bygningerne ville svæve over et rosa blomsterhav. En græsarmeret belægning i stedet for den nuværende asfaltering kunne lade overfladen forgrønne, der hvor trafikken slider mindst. Dog ville en lidt mere forvildet og blandet vegetation skabe betingelser for en mere mangfoldig natur. En forgrønnelse langs muren mod nord og Folketeatrets scenebygning ville også komme Røde Kors Børnehave i Nørregade 37 til gode (5). Hvis man samtidig fik tilplantet Telefoncentralen og TDCs meget store bagmur i Nørregade 33, som begge tårner sig op omkring børnehaven, ville den pludselig være beliggende i en grøn lysning. En anden oplagt mulighed for forgrønnelse på TDCs område er den store, fritliggende telefoncentral-bygning, som ikke er nogen skønhedsåbenbaring. Den fortjente en kraftig facadebeplantning; umiddelbart kunne det være selvhæftende planter som vedbend og rådhusvin, men måske der er tekniske forhold, som gjorde det oplagt at montere facadegitre, som gav klatreplanter Herover til venstre ser man fra Sankt Petri Kirkes spir ud over TDCs område. Den moderne bygning i midten er Telefoncentralen (6k), som på billedet umiddelbart herover ses fra den modsatte side. Allerforrest til venstre i udsigtsbilledet ser man ned i Telefonistindehaven (6e), hvor man i højre side har Kastanjegården (6c) med den rådhusvinbevoksede mellembygning. Herunder ses Røde Kors Børnehave i Nørregade 37, omgivet af store høje murflader til alle sider (5). Hvis man her fik tilplantet Telefoncentralen, Folketeatrets scenebygning og TDCs store bagmur i Nørregade 33, ville børnehaven pludselig ligge i en grøn slugt. 70
11 Karré 1 Herover ses Telefoncentralen (6k) og til højre Centralgården (6h), som ligger syd for Telefoncentralen. Denne bygning ville det være oplagt at transformere til en stor grøn skulptur. Det midterste billede er fra Kastanjegården (6c), en af TDCs mere repræsentative gårde, hvor belægningen ikke er asfalt. Mellembygningen ind mod cykelgården er tilplantet med rådhusvin. Den er et godt eksempel på, hvordan en facadebeplantning kan samle op på en ellers meget blandet arkitektur, som er blevet til gennem hundrede år. Herunder er det Telefonistindehaven (6e), som ligger op mod Sankt Petri Kirkes gravkapeller (7a). Dette gårdrum er det eneste på TDCs område, som ikke bruges til parkering. Tidligere var her en vanddam. 71
12 Nørre Kvarters grønne lunger som blåregn eller trædræber mulighed for at transformere denne bygning til et Tornerose-slot. Med lidt omtanke ville man kunne transformere hele TDCs som natur betragtet ret golde landskab til en frodig grøn biotop, og TDC ville hermed kunne markere sig som en markant miljøaktør. Dette ville først og fremmest fordre en erkendelse af, at disse arealer fortjente at være andet og mere end væg-til-væg-asfalteret parkeringsplads. Det parkagtige landskab omkring Sankt Petri Kirke (7) er det eneste sted i Nørre Kvarter, hvor man har offentlig afgang til et haveagtigt rum. Mange lægger lige vejen igennem eller slår sig ned for en pause i de stilfærdige omgivelser. Her er ingen sofistikeret havekunst, ingen blomsterbede og fontæner, kun træer og græs. Børnene fra Sankt Petri Skole overfor er flittige brugere, børnehaven har deres hjørne af området (8), hvor der leges, bades og spilles bold, mens byen uden for murene haster forbi. Desværre er sliddet fra børnenes boldspil så stor, at græsset ikke kan holde. I løbet af sommeren 2004 forsvandt græsset fra en stor del af arealet vest for kirken. På trafikbelastede arealer vil åbent græs ofte ikke kunne holde, og man vil være nødt til at benytte sig af en armeret belægning, hvor vegetationen vokser i beskyttede sprækker, for at kunne have vandrette grønne flader i byen. Telefonhusets facade ind mod kirkepladsen (7c) er ud mod Nørregade bevokset med rådhusvin, som klippes tilbage til anden sals vinduesgesims. Det er et fornemt eksempel på, hvordan en facadebeplantning kan indpasses i en facades udtryk. Beplantningen skaber afstand på et sted, hvor den italienske pastiche-arkitektur ellers ville blive meget anmassende overfor Sankt Petri Kirkes middelalder-barokarkitektur (se også Grønne lunger pp ). Porten til Larslejsstræde 2, hvor Huslejenævnet nu holder til (9), står åben i dagtimerne. Her kunne man etablere et meget smukt kig fra gaden ved at tilplante bagmuren ind mod Vor Frue Sogn Børnehave. Det kunne for eksempel være en søjle af kinesisk blåregn. Her lå i sin tid præstegårdens hestestald, og portens brostensbelægning med bordursten til vognhjulene er bevaret. Gården fortjente her en tilsvarende stenbrolægning. Man burde måske også finde et bedre sted til affaldsspandene i porten. Igen spørger man sig selv: Hvorfor bliver Huslejenævnets to nuværende parkeringspladser ikke henlagt til parkeringskælderen på Israels Plads, så gårdrummet kunne frigives til ophold og indrettes til glæde for de mange mennesker, som dagligt bruger og kommer i bygningen? Herover er det urtegården (7b), som ligger omgivet af gravkapellernes sidefløje, samt et af gravkapellernes karakteristiske barokvinduer. Her ses porten til Huslejenævnet på hjørnet af Larslejsstræde og Sankt Peders Stræde (9). Porten står åben i dagtimerne, og man kunne her på bagmuren mod Vor Frue Sogn Børnehave skabe et fint kig ind til en blåregn eller måske en væg af roser. 72
13 Karré 1 Billederne her er fra området omkring Sankt Petri Kirke (7). Kirken fremstår i dag med en distinkt barok-arkitektur, men det arrede murværk vidner om en lang, omskiftelig historie, og de ældste dele stammer tilbage fra middelalderen. Øverst til højre ses de store lindetræer langs muren mod Nørregade (7d) og Telefonhusets facade ind mod kirkehaven (7c). Til højre er det et kig fra kirken ud mod Larslejsstræde. Børnene fra Sankt Petri Skole og Vor Frue Sogn Børnehave er flittige brugere af området. Men græsset kan desværre ikke holde til det nuværende brug, og dér hvor der spilles bold, er det helt slidt væk. 73
Rundtur i karré 7...127. Rundtur i karré 3...85. Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151
Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007
Læs merePerspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151
Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 007 Introduktion...
Læs mereRundtur i karré 7...127. Rundtur i karré 3...85. Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151
Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007
Læs mereRundtur i karré Rundtur i karré Perspektiv Noter Litteraturliste
Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007
Læs merePleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.
1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne
Læs mereByens grønne lunger. - mest om facadeplanter. Jens Hvass oplæg til Temaaften for boligforeninger 22.10.2013. Frederiksberg Kommune
Byens grønne lunger - mest om facadeplanter Jens Hvass oplæg til Temaaften for boligforeninger 22.10.2013 Frederiksberg Kommune Blåregn og rådhusvin, Zürich Skærmer mod indblik Taghaver Luner om vinteren
Læs mereRundtur i karré Rundtur i karré Perspektiv Noter Litteraturliste
Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007
Læs mereRundtur i karré 7...127. Rundtur i karré 3...85. Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151
Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007
Læs mereVORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.
VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger
Læs mereHerunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.
Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer
Læs merePladsdannelse ved Søndergade og Frederiksgade
Områ 1 Pladsdannelse ved Sønrga og Freriksga A Pladsdannelsen set fra Sønrga Freriksga Nyt træ og evt. bænk Plads med grus og sidmulighed Belægning r afviger fra kørebanen i samme udstrækning som i dag,
Læs mereFÆLLES GÅRDANLÆG. I samarbejde med beboere og ejere kan Grønne Gårde indrette fælles gårdanlæg til ophold og leg.
FÆLLES GÅRDANLÆG I samarbejde med beboere og ejere kan Grønne Gårde indrette fælles gårdanlæg til ophold og leg. Formålet er at forbedre trivsel og livskvalitet for beboerne i de tæt bebyggede områder
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereNatur Ansgar Anlæg. Alléer
Natur Ansgar Anlæg Ansgar Anlæg ses i midten af billedet. I forgrunden ses OB s baner, Kastanievej, Odense Å og et hjørne af Munke Mose. I baggrunden ses Assistens Kirkegården Alléer Ansgar Anlæg vender
Læs mereVEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300
S Ø N D E R G Å R D VEJ- OG STIKATALOG Boligvej Boligvænge Boligvænge Boligvej Boligvej med plads mål 1:300 1 HAVEBOLIGOMRÅDET mellem Søndergårds Allé og søen SØNDERGÅRDS ALLE (fordelingsvej) Sydvest for
Læs mereFARUM HOVEDGADE I REMA 1000
FARUM HOVEDGADE I REMA 1000 27.03-14 Sagsnr. 10.3939 FACADE OPLÆG FARUM HOVEDGADE I BESKRIVELSE Nyt byggeri i Farum På Farum Hovedgade foreslås opførsel af nyt byggeri indeholdende både butikker og boliger.
Læs mereLærkevej. Lækre familieboliger i København
Lærkevej Lækre familieboliger i København Afdeling 107-0 Lejerbo København Gammel Køge Landevej 26 18 nyrenoverede boliger med altaner eller private haver i København NV 2500 Valby Telefon 7012 1310 Bygges
Læs merePerspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151
Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007
Læs mereIDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING STEDET NU
IDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING Århus er en by hvor pulsen er høj. Her er byens stemningsfulde kvarterer og ældre bygninger med til at skabe et grundlag for en by der er i udvikling og har blikket rettet
Læs mere1. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER
RENOVERING AF GÅRDHUSENE ALBERTSLUND VEST 1. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER UDEAREALER AFTENENS PROGRAM kl. 17.00-19.45 kl. 17.00 kl. 17.30 kl. 17.40 kl. 18.40 kl. 19.00 kl. 19.20 kl. 19.45 Gennemgang af aftenens
Læs mereFelsted - byforskønnelse. Udarbejdet af arkitekt maa Helene Plet i samarbejde med borgere fra Felsted og Aabenraa Kommune, 2012
Udarbejdet af arkitekt maa Helene Plet i samarbejde med borgere fra Felsted og Aabenraa Kommune, 2012 I forbindelse med byfornyelse af Felsted, er det tanken at 1. Etape er etablering af nye byporte, der
Læs mereGRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen
GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med
Læs mereFÆLLES GÅRDHAVE Vendersgade Karréen
FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Vendersgade Karréen Vendersgade 8-12, Nørre Farimagsgade 64-72, Frederiksborggade 23-27 og Rømersgade 15-19. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 24.2.2014 at sende dette forslag
Læs mereMARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET
KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,
Læs mereFÆLLES GÅRDHAVE Hothers Plads karreen Mimersgade 100-118, Midgårdsgade 1-15, Hothers Plads 1-35 og Borgmestervangen 8-22
FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Hothers Plads karreen Mimersgade 100-118, Midgårdsgade 1-15, Hothers Plads 1-35 og Borgmestervangen 8-22 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 6. juni 2011 at sende dette forslag
Læs mereUderum for alle og til alle
Uderum for alle og til alle Udearealer skal have forskellige rum Udearealerne skal (ligesom vi gør i vores boliger) indrettes i forskellige rum alt efter vores behov for ophold, aktivitet og opbevaring.
Læs merePlantning af ny hæk, nye grunde på Faldet
Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring
Læs mereFÆLLES GÅRDHAVE Kirkevænget Karréen
FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Kirkevænget Karréen Gl. Jernbanevej 1-11, Valby Langgade 21A-B, Kirkevænget 2-6. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 24.2.2014 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Kirkevænget
Læs mere1. Boldbane, firbold Den eksisterende boldbane påføres en firboldbane i termoplast. Basketnet bevares.
1 FORSLAG TIL NY LEGEPLADS O.H. Bærentzens Fritidshjem, Grækenlandsvej 76, 2300 Københavns S Tallene herunder henviser til tegn. nr. 1 A dateret 30.03.2013 Eksisterende forhold Rydning Eksisterende småhuse
Læs mereAFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE
1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl
Læs mereGÅRDHAVE Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gadekarréen
Beslutning beslutning FÆLLES FÆLLES GÅRDHAVE Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gade 2-12, Lange Müllers Gade 20- Otto 22, Landskronagade Mallings Gade 2-12, 57-67 Lange
Læs merethurøvej
thurøvej 13-15 Skitseforslag 03.02.2015 1 EKSISTERENDE FORHOLD Frederiksberg er en tæt og stort set færdig bygget by, og kommunegrænsen er hele vejen omkranset af København. Derfor er det på Frederiksberg
Læs mereDokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:
Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereSkagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst
Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Egedalsvænge
Egedalsvænge COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Arkitektur og æstetik 3
Læs mereGør dig nogle overvejelser, inden
Af Tine Edinger og Susie Helsing Nielsen. Foto: Tine Edinger Gør dig nogle overvejelser, inden du anlægger en duftende terrasse: Det er vigtigt at vælge forskellige blomster, der blomstrer i hele udendørssæsonen,
Læs mereEn rundtur i Lyset på godt og ondt
En rundtur i Lyset på godt og ondt Inden for de seneste 5-7 år er der sket en kolossal udvikling i Lyset. Der er blevet solgt rigtig mange huse, og det har blandt andet betydet at nye ejere er gået i gang
Læs mereForslag til ny bebyggelse bag det Gl. Varmeværk i Odder
Forslag til ny bebyggelse bag det Gl. Varmeværk i Odder Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur samt Miljøforeningen i Odder, marts 2005 Alle byens
Læs mereFriområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.
Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereFilnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan
Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20 Holbæk Havn Visionsplan Kontaktgruppen for havnens beboere Visioner, idéer og forslag. Juni 2013 Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 2 af 20 Krags Brygge bør føres igennem.
Læs mereTobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1
TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv
Læs mereHORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75
BILAG 3 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Vejlegadekarréen HORSENSGADE 1-11, SILKEBORG PLADS 2-8, VEJLE- GADE 2-12 OG STRANDBOULEVARDEN 71-75 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereChristiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Området ligger ned til Svendborg Sund med udsigt til Vindebyøre,
Læs mereNotat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden. Kommuneplantillæg
Plan og Gis Dato: 23-05-2014 Sagsnr.: 12/35955 Dok.løbenr.: 144338/14 Sagsbehandler: Kim Lyster Hansen Direkte tlf.: 73767277 E-mail: klh@aabenraa.dk Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden.
Læs mereBestyrelsens beretning for 2011-12.
Bestyrelsens beretning for 2011-12. Grundejerforeningen ønsker at sikre Trørød dets grønne karakter. Grønne haver med plads til træer, plæner, blomsterbede. En rolig trafik gennem landsbyen, der ikke skæmmer
Læs mereREVIDERING AF LOKALPLAN 316.2
OPFATTELSER OG OPFORDRINGER VEDRØRENDE REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 SOLRØD STRAND GRUNDEJERFORENING 28. JUNI 2015 1 INDLEDNING Formålet med den nugældende lokalplan 316.2 og tidligere 316 lokalplaner
Læs mereNB.: Godkendt på afdelingsmøde den 4. april 2006 og ændret den 26. februar 2007
Side 1 af 5 Tillæg til vedligeholdelsesreglement Model A Råderetsregler samt ordens- og vedligeholdelsesregler for udendørsarealer for afdeling 766, Humlekærgård i Køge NB.: Godkendt på afdelingsmøde den
Læs mereTÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.
TÅSINGE PLADS En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS første byrum i KLIMAkvarter Borgerdrevet byfornyelse Københavns Kommunes første klimatilpassede
Læs mereNyttehaver og grønne ørkener i Voldparken
4 Nyttehaver og grønne ørkener i Voldparken I 2014 indviede FSB Voldparken nyttehaver for beboerne. Nyttehaverne ligger på en af områdets store, åbne græsplæner, som kun sjældent benyttes og derfor omtales
Læs mereUDEAREALER VED SUKKERFABRIKKEN
Keinicke & Overgaard Arkitekter TILLÆG TIL SKITSEFORSLAG 12.05.2010 UDEAREALER VED SUKKERFABRIKKEN VISSENBJERGHALLERNE...Oplevelser og Mangfoldighed KOLLOFON: TILLÆG TIL SKITSEFORSLAG FOR UDVIKLING AF
Læs mereMALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK
MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK 10. april 2013 STEDET STEDET Malmparken station ligger i et større erhvervsområde. Industri på tre sider og to større boligbebyggelser hvis arealer grænser op til stationsarealet.
Læs mereKend din by 2. Nyborg Fæstning
Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig
Læs mereNye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser
Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser VELKOMMEN TIL HESTESKOEN Hesteskoen er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres, som en 5-11 etagers bebyggelse i de skønneste naturomgivelser. Byggeriet
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Læs mereHURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe
LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus
Læs mereKongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk
Kongevejen 21 Oplæg til forhøring Dato: 08.09.2014 Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANOMRÅDET - MATR.NR. 7O, 7X OG 7GO S. 3 LOKALPLANOMRÅDET OG NÆROMRÅDET
Læs mereVM Bjerget. Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen
VM Bjerget Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen Det kølige blæsevejr netværket mødtes i uden for en byggeplads i Ørestad City fredag den 11. april var en passende
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereIndre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K. 6. februar 2013. Sagsnr. 2013-1415. Dokumentnr. 2013-75170
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K Forslag om af dækningsgrave i jeres bydel 6. februar 2013 Sagsnr. 2013-1415
Læs merePå baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling
Læs mere- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig -
LÆRKEPARKEN - Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - Spørgsmål Lærkeparken i dag ca. 11.000 m2 uudnyttet
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereBevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning
Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning Bispebjerg Hospital August 2011 Hospitalet i parken. Vurdering af bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning på Bispebjerg Hospital Bispebjerg
Læs merePRÆMISSER ARKITEKTUR PÅ NATURENS
MED UDGANGSPUNKT I VAND OG DEN BJERGTAGENDE NATUR PÅ DEN AUSTRALSKE Ø HAMILTON ISLAND, HAR DEN ITALIENSKE ARKITEKT RENATO D ETTORRE SKABT ET PRIVAT TROPISK GEMMESTED TIL ET AMERIKANSK PAR. ARKITEKTUR PÅ
Læs mereOmråde 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)
Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød
Læs mereHAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug.
HAVE og BAKKER VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug. Min intention med marken er at skabe rum for oplevelser, kontemplation,
Læs mereByggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring
Byggeri og anlæg på Klitten anbefalinger til bevaring og forbedring 1 Grundens indretning Områdets naturpræg bevares ved at vælge elementer med mindst mulig villapræg og ved at minimere belægningerne,
Læs mereSVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24
SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave
Læs mereNu er de her! for år ets på visit
Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets
Læs mereDokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:
Grøndalsparken Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580333 Grøndalsparken er beliggende i kommunens nordlige distrikt. Parken løber som et langt bånd mellem jernbanestrækninger og veje fra
Læs mereSkovshoved Skole SKUB-projektet
Skovshoved Skole SKUB-projektet Nyhedsbrev om ombygningen af Skovshoved Skole August 2008 Gentofte Kommune: Peter Boris Damsgaard Telefon 3998 0924 pbd@gentofte.dk Lene Jensby Lange Telefon 3998 0954 lejl@gentofte.dk
Læs mereNørre Kvarters grønne lunger. Et lille billedessay til belysning af en række karakteristiske beplantningstyper i kvarteret
arkitekt maa phd Jens Hvass København, september 2003 Nørre Kvarters grønne lunger Et lille billedessay til belysning af en række karakteristiske beplantningstyper i kvarteret Nørre Kvarter er den del
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade Aalborg
Læs merekulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved
Læs mereHusorden for afd. 4 Kagshusene
Husorden for afd. 4 Kagshusene Afdelingen består af nedenstående blokke, der hver er tildelt et bogstav internt i afdelingen. Der gøres opmærksom på, der kan være små afvigelser i husordenen imellem boligblokkene
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg
Læs mereCarlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler
området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,
Læs mereSkilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter
Skilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Det gælder også for erhvervskvartererne, som jo er en del
Læs mereSÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET
Bilag 1 SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET Når det nye vejanlæg engang står færdigt, vil Strandvænget bestå af to nye og markant forskellige byrum. Tilkoblingsanlægget, hvor Nordhavnsvej mødes med Strandvænget
Læs mereDrift af grønne områder ved institutioner
Drift af grønne områder ved institutioner Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres
Læs mereFREDERIKSBORG ALMENE BOLIGFORENING
FREDERIKSBORG ALMENE BOLIGFORENING HUSORDEN AFDELING 401 PETERSBORGVÆNGET BØR OPBEVARES SAMMEN MED LEJEKONTRAKT REV. 30. AUGUST 2012 Enhver beboer anmodes om at iagttage god skik og orden i ejendommen
Læs mereØRESTADSHUSET. Hvem er Sjælsø Gruppen? 127 ejerboliger i Ørestad City
Kajplads 24, Islands Brygge, 58 ejerboliger Kidholm, Københavns nye kanalby, 90 ejerboliger Hvem er Sjælsø Gruppen? Sjælsø Gruppen A/S er børsnoteret og har siden 1977 udviklet ejendomme i form af nybyggeri
Læs mereESTER. Skitseforslag 02.09.2010
ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:
Læs mereOdense Å ud i det blå
Odense Å ud i det blå Myndighedsprojekt 4 projekter langs Odense Å 1. Ellesumpen 2. Munke Mose 3. De hemmelige haver 4. Kulturbotanisk Have De hemmelige haver 10. oktober 2015 Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C
ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 1. september 2004 via Magistraten J.nr. JTK/04/02149 Ref.: Tlf.nr. hj/ar
Læs mereEfter hegnsloven kan enhver grundejer overfor sin nabo stille krav om fælleshegn, medmindre ejendommene allerede er tilstrækkeligt adskilt.
Hvis du skal opsætte, ændre eller vedligeholde et hegn mellem din og din nabos grund er det vigtigt at have et overblik over reglerne. Det samme gælder i den situation, hvor beplantning på nabogrunden
Læs mereSkipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten
Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring
Læs mereRundtur i karré Rundtur i karré Perspektiv Noter Litteraturliste
Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007
Læs mereI forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes:
Fra: Plan og Byg, TM (Fællespostkasse) Sendt: 7. marts 20 08:38 Til: Charlotte Zeth Andersen; Louise Bach Mikkelsen VS: Debat om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet Fra:
Læs mereBeskrivelse og materialeliste for løbsledelsen:
Beskrivelse og materialeliste for løbsledelsen: Start: Hvert hold får sin egen farve, så vi kan kende holdene fra hinanden. Holdets farve males på kinderne af deltagerne og alles næser males røde med sminke-
Læs mereOpsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015
Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 29. januar 2015 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015 Kvæsthusselskabet
Læs mereSommerhuse på klitten INSPIRATION TIL BEVARING OG FORBEDRING - GOD BYGGESKIK -
Sommerhuse på klitten INSPIRATION TIL BEVARING OG FORBEDRING - GOD BYGGESKIK - 1 LANDSKABET BEVARING AF KLITLANDSKABETS SÆRPRÆG, KRÆVER AT HUSE OG OMGIVELSER VEDLIGEHOLDES MED RESPEKT FOR NATURENS SÆRPRÆG
Læs mereLokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. oktober 2014 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan
Læs mereLOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 143 For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................
Læs merePlejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker
Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Maj 2014 PLEJEPLN - Farum Bymidte og nærliggende parker Indholdsfortegnelse 1.0 Græs 2.0 Blomster 3.0 Buske 4.0 Hække Indledning Visioner og målsætninger
Læs mere