ROSKILDE specifikt. Sikkerhedsinstrukser for laboratorier/feltarbejde

Transkript

1 ROSKILDE specifikt. Sikkerhedsinstrukser for laboratorier/feltarbejde 1 SIKKERHEDSINSTRUKSER FOR LABORATORIE/FELTARBEJDE ALARMSYSTEMER ALENE-ARBEJDE ARBEJDSPLADSBRUGSANVISNINGER OPSAMLING OG BORTSKAFFELSE AF FARLIGT AFFALD AFHENTNING AF FARLIGT AFFALD FRA AFDELINGERNE BESKRIVELSE AF DE FORSKELLIGE TYPER FARLIGT AFFALD SPECIALAFFALD TOXRUMSAFFALD MIKROBIOLOGISK AFFALD / BIOLOGISK AKTIVT AFFALD RADIOAKTIVT AFFALD MÆRKNING AF KRÆFTFREMKALDENDE AFFALD/STOFFER AFFALDSANSVARLIGE CENTRIFUGER INSTRUKS I ARBEJDE MED ETHER M.M BETJENING AF ETHER-ALARM KONTROL AF ETHER-ALARM HÅNDTERING AF STOFFER, DER DANNER PEROXIDER PEROXIDDANNENDE STOFFER KAN INDDELES I FØLGENDE KLASSER: OPBEVARINGSTID DMU S RETNINGSLINIER FOR INDKØB OG OPBEVARINGSTID: RISIKO RETNINGSLINIER VED BRUG GRÆNSEVÆRDIER (RETNINGSLINIER FOR DMU) TEST PROCEDURE: STABILISERING AFFALD DMU S EGNE ERFARINGER FELTARBEJDE FROSTRUM OG KØLERUM FUNKTION AF ALARMER OG OVERVÅGNING I FROSTRUM FUNKTION AF ALARMER OG OVERVÅGNING I KØLERUM GRAVIDE OG AMMENDE HANDSKER HANDSKEBOKS HYGIEJNE KONTAKTLINSER OG LABORATORIEARBEJDE...34 Side 1 af 96

2 1.15 KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER OG MATERIALER LAFBÆNKE MIKROBØLGEOVNE NØDBRUSERE PÅKLÆDNING RADIOAKTIVE ISOTOPER SIKKERHEDSBRILLER TIL BL.A. LABORATORIE/VÆRKSTEDSBRUG STINKSKABE LEVNEDSMIDLER TRYKFLASKER ULTRALYDBADE VACCINATIONER ØJENSKYLLEFLASKER ÅNDEDRÆTSVÆRN STÆRKSTRØM VED INDKØB/PLACERING AF APPARATUR I RUM/LABORATORIER ORIENTERING: STRØM: BRANDBARE STOFFER: VENTILATION: GAS: ARBEJDSPLADSENS INDRETNING: VEJLEDNING TIL BRUG VED AKUT OPSTÅET HÆNDELSE, FX VANDFORURENING INSTRUCTIONS FOR THE USE AT ACUTE INCIDENTS, FOR EXAMPLE DRINKINGWATER POLLUTIONS LABORATORIETS NØDKALDEINSTRUKS AFDELINGSSPECIFIKKE RETNINGSLINIER ATMI SIKKERHEDSINSTRUKSER FOR MÅLESTATIONEN PÅ JAGTVEJ (1257) SIKKERHEDSINSTRUKSER FOR MÅLESTATIONEN PÅ H.C.Ø. INSTITUTTET (1259) MIMI SIKKERHEDSREGLER FOR ARBEJDE MED GMO ADGANGSFORHOLD OG BEKLÆDNING ARBEJDE MED BIOLOGISK AKTIVT MATERIALE UHELD AFFALDSHÅNDTERING TRANSPORT AF GMO (MIKROORGANISMER OG PLANTER) ANSVAR PLIGTER ANSVAR SAFETY IN THE MICROBIOLOGY LABORATORY (FOREIGN STAFF) INSTRUKS TIL HOVEDRENGØRING AF DE MIKROBIOLOGISKE LABORATORIER INSTRUKS OM VASK AF LABORATORIEKITLER BRUGT I DE MIKROBIOLOGISKE LABORATORIER INSTRUKS TIL RENGØRINGSPERSONALE VEDR. RENGØRING AF DE MIKROBIOLOGISKE LABORATORIER INSTRUKS TIL FREMMEDE HÅNDVÆRKERE OM ARBEJDE I DE MIKROBIOLOGISKE LABORATORIER...64 Side 2 af 96

3 3 BILAGSOVERSIGT BILAG 1: INTERN REGISTRERING AF ARBEJDSMILJØ PROBLEMER BILAG 2: VEJLEDNING TIL ARBEJDSMILJØSKEMA BILAG 3: VEJLEDNING I UDARBEJDELSE AF APB (ARBEJDSPLADSBRUGS-ANVISNING) BILAG 3A SKEMATISK OVERSIGT BILAG 3B LITTERATURLISTE BILAG 4: HANDSKEBOKS BILAG 5A OG 5B: KRÆFTSKEMAER BILAG 5 A: OPLYSNINGER OM HVILKET KRÆFTFREMKALDENDE STOF/MATERIALE MAN ARBEJDER MED BILAG 5 B: OPLYSNINGER OM HVILKE MEDARBEJDERE DER ARBEJDER MED ET BESTEMT KRÆFTFREMKALDENDE STOF/MATERIALE BILAG 6: IONISERENDE STRÅLING BILAG 7: RISIKOVURDERING AF PEROXIDER BILAG 8: LISTE OVER KEMIKALIER DER KAN DANNE PEROXIDER BILAG 9: EVALUERINGSSKEMA TIL BRUG VED ALARMER I DMU, ROSKILDE...95 Side 3 af 96

4 1 Sikkerhedsinstrukser for laboratorie/feltarbejde. Sikkerhed på en arbejdsplads begynder og slutter med den enkelte medarbejder. Sund fornuft, omtanke, hensyntagen, orden og renlighed er alfa og omega, især på et laboratorium. Tænk også på kolleger, der arbejder uden for den almindelige arbejdstid. Efterlad et lokale og/eller arbejdsbord, som man gerne vil finde det igen. Tro ikke andre kommer og rydder op. Styrt ikke ud af arbejdsrum, selvom man har travlt. Løb heller ikke på gangene. 1.1 Alarmsystemer. Der er flere alarmsystemer i huset, dels brandalarmer, se kapitel 2, samt sikkerhedsalarmer der skal forebygge personskader på de mennesker, der opholder sig i bygningen, dels tekniske alarmer, der skal sikre en kontinuerlig drift eller beskytte installationer og apparatur. Alarmer. Teknisk brandalarm i edb-maskinrum B 0.08 og D 0.16, lyssignal overfor kemilaboratoriet, samt akustisk signal på gangen. Brintalarm i apparatrum C 2.25, lyssignal samt akustisk signal i rummet Etheralarm i stinkskabe i følgende rum: C-Fløj: C1.13, C.1.41, C 1.49, C.2.09, C 2.13 B-Fløj: B 2.01, B 2.05 Se afsnit 3.6: Instruks i arbejde med Ether. Stinkskabsalarmer på alle stinkskabe, lyssignal samt akustisk signal, se afsnit 3.22 Fryserumsalarm i kælderen. Kan aktiveres ved tryk på alarmknappen hjælp inde i fryserummet til højre for døren, hvis man ikke er i stand til at få døren op. Alarmen er en klokke, der lyder ude på gangen. I arbejdstiden går alarmen ind på driftsafdelingens CTS-anlæg, samt på udvalgte medarbejderes personsøgere. Udenfor arbejdstid går alarmen til Risø portvagt, se afsnit Alene-arbejde. Følgende regler gælder i DMU, Roskilde: - Hvis du arbejder ved maskiner, med farlige stoffer eller processer, skal der være mindst 2 personer til stede. Side 4 af 96

5 - Ved mindre farlige processer skal man være i telefonisk kontakt med en anden person, det kan være en kollega, et familiemedlem eller en anden person, der er i huset. - Ved arbejde på kontorerne kræves ingen særlige foranstaltninger. Bemærk at denne regel gælder for alle, der opholder sig i bygningen, altså også for udefra kommende servicefolk og studenter, samt for arbejde udenfor DMU s område. Der må af brand og sikkerhedshensyn ikke overnattes i DMU s bygninger. 1.3 Arbejdspladsbrugsanvisninger. Hvis der skal arbejdes med farlige stoffer eller produkter skal arbejdsgiveren før arbejdet påbegyndes udarbejde en Arbejdspladsbrugsanvisning (APB). Kravene til indholdet i en arbejdspladsbrugsanvisning er bl.a beskrevet i At- Vejledning C.1.3 Februar I DMU er det overordnede ansvar for arbejdspladsbrugsanvisninger uddelegeret til chef og projektlederniveau. Det er arbejdsgiveren (arbejdslederen) der har ansvaret for at arbejdspladsbrugsanvisningen bliver udarbejdet og at den indeholder alle relevante opdaterede oplysninger, samt at medarbejderne bliver grundigt informeret og instrueret. Alle arbejdspladsbrugsanvisninger skal skrives under af arbejdslederen (projektleder o.lign.). Der lægges stor vægt på at disse forhold er i orden ude i afdelingerne, både fra sikkerhedsorganisationen i DMU, samt fra myndighederne. Hvis de ikke er det, kan arbejdet under skærpede omstændigheder blive standset og/eller DMU kan blive retsforfulgt. Brugsanvisningen skal omhandle de lokale forhold hvorunder stoffet eller materialet skal håndteres, herunder oplysninger om de farer der er forbundet med den konkrete anvendelse af stoffet eller materialet, samt især de foranstaltninger der er truffet lokalt imod disse farer, se vejledning om APB i bilagene. Hvis det drejer sig om arbejde med kræftfremkaldende stoffer skal der følges nogle helt bestemte procedure, som er nærmere beskrevet i kapitlet om kræftfremkaldende stoffer. Side 5 af 96

6 Brugsanvisningerne skal være opdaterede med den seneste viden på området, herunder bl.a. lokale erfaringer der har sikkerheds eller sundhedsmæssig betydning for arbejdet. Medarbejderne skal orienteres om tilstedeværelsen af de nødvendige APB er, samt om arbejdets risici. De færdige APB er ligger på I-drev/ROSPROJ/Arbejdspladsbrugsanvisninger og kan bruges til inspiration til udarbejdelse af en ny APB. Når man skal udarbejde en ny APB, skal der først installeres nogle 'Ekstra Word faciliteter', hvilket gøres således: Tryk på Start knappen og vælg DMU Setup > Office > Ekstra Word faciliteter Næste gang Word åbnes, vil der være en ekstra menu i Word, kaldet Gl.DMU. Samtidig vil der være installeret de nødvendige skabeloner, sådan at nedenstående opskrift virker: I Word 2003 skal du vælge File > New og ude til højre under overskriften Templates vælge On my computer. I den dialogboks, der dukker op, skal du vælge fanebladet DMU_speciel. Her skal du vælge Brugsanv. skabelon. Når den nye APB er færdig med dato og underskrift, skal den gemmes på I-drevet, så den kan være til inspiration for andre. Der findes kurser hvor man lærer om reglerne, indhold og udformning af brugsanvisninger. I de relevante afdelinger findes ansvarlige personer, som kan rådgive og eventuelt skrive arbejdspladsbrugsanvisninger. Disse personer er i besiddelse af det senest opdaterede regelsæt vedrørende brugsanvisninger og forespørgsler om brugsanvisninger bør i første omgang gå igennem disse: Fra år 2010 er DMU begyndt at lave APB-er i databasesystemet TOXIDO, så der vil være en overgangsfase mellem de 2 systemer. ATMI: Christian Monies Ingerlise Meyer MIMI: (organisk) Karin Rosengaard Pedersen MIMI: (mikro) Anne-Grethe Holm-Jensen Mar: Dorete W. Jensen AM: Lene Bruun 1.4 Opsamling og bortskaffelse af farligt affald. I forbindelse med det arbejde, der finder sted i DMU, Roskilde opstår en betragtelig mængde farligt affald af forskellig art. For at sikre at farligt affald bortskaffes korrekt er der i denne Side 6 af 96

7 vejledning beskrevet samtlige typer af farligt affald, som produceres p.t. på institutionen, tillige med en beskrivelse af, hvordan dette affald skal håndteres. Vejledningen skulle dermed kunne bidrage til at sikre at det farlige affald både håndteres på en arbejdsmiljømæssig sikker måde og bortskaffes på en miljømæssig forsvarlig måde. De typer af affald, der er omtalt i denne vejledning omfatter dels kemikalieaffald og dels såkaldt "specialaffald", der er en fælles betegnelse for flere typer af farligt affald, som af forskellige grunde skal håndteres anderledes end "almindeligt" kemikalieaffald. Kemikalieaffald, der skal bortskaffes som farligt affald via kommunekemi, opsamles på laboratoriet i egnede spande/slumpeflasker, hvorefter det afhentes (se afsnit om "Afhentning af farligt affald på afdelingerne") af personale i Teknisk sektion/driftafdeling, som sørger for korrekt pakning af affaldet. Det er vigtigt af hensyn til at undgå forkert pakning, at det kun er godkendte folk fra Teknisk sektion/driftafdelingen, der pakker flasker samt fast affald i tromler eller lignende. Det er derfor ikke tilladt for afdelingernes personale selv at foretage pakning af farligt affald i tromler m.m., der bortskaffes via kommunekemi. For at sikre at Teknisk sektion/driftafdelingen kan identificere kemikalieaffaldet, er det laboratoriernes ansvar at sørge for en korrekt mærkning af indholdet i spande/slumpeflasker. I det følgende er de forskellige typer af kemikalieaffald beskrevet tillige med den tilsvarende korrekte mærkning. Flydende affald bliver pakket og sendt af sted i affaldsflaskerne/un godkendte dunke. Derfor skal de flasker der stilles til affald være nogle der må smides ud, hvis dette ikke er tilfældet er det brugerens pligt at omhælde affaldet til nogle flasker der må smides ud. Et eksempel på sådanne et tilfældet kunne være, hvis der er brugt en 5 liter duran/pyrex flasker til spild fra HPLC. Her er det HPLC-brugeren der må hælde spildet om til andre beholdere der kan smides ud. I tilfælde, hvor affald ikke kan henføres til en af de beskrevne typer af affald, skal det i samarbejde med den affaldsansvarlige for deklarering af farligt affald konkret vurderes hvordan affaldet skal bortskaffes! (Der findes en oversigt over de personer, der er ansvarlige for håndtering af farligt affald i henholdsvis de enkelte afdelinger og for DMU Roskilde som helhed i punkt 3.4.8). Der står desuden en mappe hos teknisksektion/driftafdelingen og hos den daglige sikkerhedsleder, hvori de forskellige affaldsgrupper er beskrevet AFHENTNING AF FARLIGT AFFALD FRA AFDELINGERNE Teknisk sektion/driftafdelingen sørger for afhentning af farligt affald fra de tre afdelinger MAR, ATMI og MIMI to gange om ugen: tirsdag og torsdag formiddag. (toxrumsaffald i tidsrummet 10-12) Affaldet skal være korrekt emballeret (tillukket emballage) og mærket, samt være anbragt på et af de steder i afdelingen, der fungerer som opbevaringssted for farligt affald. Den person i afdelingen, som er ansvarlig for bortskaffelse af farligt affald, aftaler med Teknisk sektion/driftafdelingen, hvor affaldet vil være placeret ved afhentning. Steder, hvor farligt affald anbringes forud for afhentning er p.t.: ATMI: Ventileret skab i lokale D Side 7 af 96

8 MIMI/MAR: Ventileret skab i lokale B1.37, ventilleret skab i lokale B 2.35, lokale B 2.39, og lokale B 2.01/2.05. MIMI/ATMI: Ventileret skab i lokale C 1.13, ventileret skab i lokale C 2.09, ventileret skab i lokale C 2.13 og rullebord på gangen ud for toxrummene, dog væk fra direkte sollys Hvis det af særlige årsager i enkelte tilfælde er nødvendigt at få afhentet farligt affald på andet tidspunkt end i forbindelse med de to ugentlige afhentninger, skal dette aftales med Teknisk sektion BESKRIVELSE AF DE FORSKELLIGE TYPER FARLIGT AFFALD. I det følgende er de enkelte typer af farligt affald beskrevet nærmere tillige med angivelse af, hvordan affaldet skal emballeres og mærkes ved bortskaffelse fra laboratoriet. Der skelnes af praktiske årsager mellem kemikalieaffald og andre typer af farligt affald, her omtalt under den fælles betegnelse specialaffald. Kemikalieaffald. De etiketter, der skal bruges ved mærkningen af de forskellige typer af farligt affald er lavet med henblik på dels at sikre, at affald, der ikke må blandes, holdes adskilt ved den videre bortskaffelse væk fra DMU og dels at affaldet bliver deklareret i overensstemmelse med modtagerens (Kommunekemis) krav. Det betyder derfor også, at meget reaktive kemikalier (derivatiseringsreagenser, oxidationsmidler o.s.v.) om muligt helst skal inaktiveres inden bortskaffelse som affald. Hvis dette ikke er praktisk muligt, skal man henvende sig til den affaldsansvarlige og det må konkret vurderes, om affaldet alligevel kan indgå i vores almindelige typer af affald, eller om kemikaliet skal opsamles helt separat. Udover en mærkning, der placerer affaldet i en af vores affaldstyper, skal affald, der indeholder kræftfremkaldende stoffer, mærkes i overensstemmelse med Arbejdstilsynets krav så længe det håndteres internt i DMU. Denne mærkningspligt gælder kun, hvis indholdet i affaldet af kræftfremkaldende stoffer er større end 0,1 %. Da affaldet typisk opsamles lidt ad gangen i en beholder kan det være svært at vide, hvornår indholdet af kræftfremkaldende stoffer i blandingen er så stort, at beholderen skal mærkes. DMU har derfor besluttet, at affaldsbeholderen skal mærkes, når der til beholderen overføres kemikalierester, der er omfattet af krav til mærkning for kræft. Det vil sige, at den person der første gang overfører et kemikalie, der er mærket for kræftrisiko, skal sætte en speciel etiket på beholderen, uanset at efterfølgende overførsler af kemikalierester ville kunne medføre en fortynding af affaldet, således at mærkningskravet bortfalder. Fast affald. Der skelnes i praksis mellem flere forskellige typer af fast affald, som er beskrevet nedenfor. Papir, engangshandsker, kanyler, tom emballage, ituslået glas, glaspipetter, pipettespidser, rester af faste kemikalier. (Laboratorieaffald, gruppe H-6). Side 8 af 96

9 Materialer, der har været i kontakt med farlige kemikalier opsamles på laboratoriet i plasticposer placeret i plasticspande tydeligt mærket "Papir, engangshandsker m.m., gruppe H-6". Heri kan også opsamles kanylebokse med brugte kanyler. Brugte kanyler skal altid bortskaffes i godkendte kanylebokse. Fyldte plastic-poser lukkes til og mærkes med små etiketter med teksten "Laboratorieaffald, gruppe H-6". Skarpe eller spidse materialer, der har været i kontakt med farlige kemikalier opsamles på laboratoriet i plasticspande tydeligt mærket "Glasaffald, gruppe H-6". Heri kan også opsamles små rester af faste kemikalier. (Rester af flydende kemikalier bortskaffes som flydende affald i slumpeflasker). Fyldte plasticspande lukkes med tætsluttende låg forud for afhentning. Anbringes på pladsen for afhentning af farligt affald på laboratoriet. Ubrugte kemikalier. (Laboratorieaffald, gruppe Z-1). Resterende mængder af ubrugte kemikalier (f.eks. ønsket bortskaffet i forbindelse med oprydning eller fordi kemikalierne er blevet for gamle) bortskaffes i originalemballagen eller anden solid, tætlukket emballage med tydelig angivelse af indhold. Kemikalierne afhentes uden yderligere emballering, men samles af Teknisk sektion/driftafdelingen i plasticspande mærket "UBRUGTE KEMIKALIER". Hvis det i særlige tilfælde (f.eks. i forbindelse med en større oprydning) drejer sig om mange ubrugte kemikalier, skal afhentning på forhånd aftales med Teknisk sektion/driftafdelingen. Har man mange ubrugte kemikalier, man ønsker at komme af med, skal man pakke dem i en stor plasticspand, mærket UBRUGTE KEMIKALIER. Der skal desuden laves en liste over, hvad spanden indeholder. Listen skal følge spanden. Store glasflasker. Tomme glasbeholdere (1 liter og derover), der har indeholdt farlige kemikalier, skylles (hvis det skønnes nødvendigt) med egnet opløsningsmiddel efterfulgt af vand, og lukkes tæt med skruelåg forud for afhentning. Anbringes på pladsen for afhentning af farligt affald på laboratoriet. Flaskerne opbevares af Teknisk sektion/driftafdelingen, idet de, i det omfang det er muligt, genbruges som slumpeflasker til bortskaffelse af flydende farligt affald. Forurenet jord. Forurenet jord opsamles særskilt i egnet emballage, som derefter anbringes i plasticspand mærket "Forurenet jord", samt angivelse af typen af forurening. Den affaldssansvarlige kontaktes før anbringelse på pladsen for afhentning af farligt affald på laboratoriet. Kviksølvholdigt affald. (Affaldsgruppe K-1). Fast kviksølvholdigt affald (f.eks. ituslåede termometre eller kviksølvholdige batterier) emballeres hensigtsmæssigt før afhentning på laboratoriet og mærkes "Kviksølvholdigt affald". Anbringes på pladsen for afhentning af farligt affald på laboratoriet. Batterier. Batterier opsamles særskilt i passende emballage f.eks. plasticpose eller lign. Anbringes på pladsen for afhentning af farligt affald på laboratoriet. Det er ikke nødvendigt at differentiere mellem batterityper. Side 9 af 96

10 Etiketter, der skal benyttes ved mærkning af de forskellige typer af fast affald, er vist i figur 1. GRUPPE H-6 LABORATORIEAFFALD Figur 1. Små etiketter, der skal benyttes ved mærkning af plasticposer indeholdende forskellige slags fast laboratorieaffald. (6,5 cm x 3,5 cm). GRUPPE H-6 LABORATORIEAFFALD GRUPPE H-6 LABORATORIEAFFALD GRUPPE Z-1 LABORATORIEAFFALD Papir, engangshandsker, kanylebokse, tom emballage m.v. Ituslået glas, glaspipetter, pipettespidser, rester af faste kemikalier Ubrugte kemikalier Figur 1 (fortsat). Etiketter, der skal benyttes ved mærkning af de forskellige typer af fast affald. (virkeligt format er ca. 10,5 cm x 15 cm) Side 10 af 96

11 GRUPPE K-1 KVIKSØLVHOLDIGT- AFFALD Fast affald:ituslåede termometre m.v. FORURENET JORD Forurenet med NB! Husk at kontakte den affaldsansvarlige! Figur 1 (fortsat). Etiketter, der skal benyttes ved mærkning af de forskellige typer af fast affald. (virkeligt format er ca. 10,5 cm x 15 cm) Flydende affald. Ved opsamling af flydende affald skelnes mellem affald med indhold af organisk-kemiske stoffer og affald uden indhold af organisk-kemiske stoffer. Flydende organisk-kemisk affald. Flydende organisk-kemisk affald opsamles i glasbeholdere (f.eks. brugte 2½ liter opløsningsmiddelflasker) eller UN godkendte 5 liters plast dunke Flaskerne/dunkene må kun fyldes ¾ op, for at undgå at flaskerne/dunkene sprænger ved f.eks. ved store temperatur skift, hvor der kan være væske udvidelse. Fyldte, lukkede slumpeflasker anbringes på stedet for afhentning af farligt affald på laboratoriet. Teknisk sektion sørger for afhentning af slumpeflasker, forudsat disse mærkes som beskrevet nedenfor. De eksisterende typer af flydende organisk-kemisk affald er: Organisk affald, der ikke indeholder kviksølv og uden organisk bundet halogen eller svovl. (Affaldsgruppe H-1). Det er rester af opløsningsmidler (methanol, acetone, acetonitril, ethylacetat, ethanol, hexan, toluen, isooktan og isopropanol) Engangsglas med indhold af kemikalieholdige væsker. (Laboratorieaffald, gruppe H-1). Engangsglas med organiske opløsningsmidler (f.eks. analyseopløsninger) opsamles i tykke plasticposer eller UN godkendte dunke, som lukkes til og mærkes med små etiketter med teksten "Laboratorieaffald, gruppe H-1" samt med angivelse af navn på opløsningsmidlet. Småemballagerne skal være lukkede, så indholdet ikke kan trænge ud. Det er dog en god ide at anvende en spand til fx. opsamling af vials over en længere periode. Side 11 af 96

12 Anbringes på pladsen for afhentning af farligt affald på laboratoriet. Vandige phenol- og formalinopløsninger. (Affaldsgruppe H-5). Det er vandige phenolopløsninger, vandige formaldehydopløsninger, affald fra autosampler (ammoniumanalyse). Scintilationsvæske. (Laboratorieaffald, gruppe H-4). Engangsglas med opløsninger (scintillationsvæske: INSTA Gel Plus/Ultima Gold TM MV/Filter Count TM (NB! radioaktivitet < 6000 DPM/ml)) opsamles i tykke plasticposer (0,07mm) eller andet egnet emballage, som lukkes til og mærkes med små etiketter med teksten "Laboratorieaffald, gruppe H-4" samt med angivelse af navn på opløsningsmidlet (etiketter findes). Småemballagerne skal være lukkede, så indholdet ikke kan trænge ud. Det er dog en god ide at anvende en spand til fx. opsamling af vials over en længere periode. - Anbringes på pladsen for afhentning af farligt affald på laboratoriet. Organisk affald, der indeholder halogen eller svovl, men ikke kviksølv. (Affaldsgruppe B-1). (Husk kræftmærkat). Omfatter hovedsageligt opløsningsmidlet dichlormethan. Organisk affald, der indeholder kviksølv. (Affaldsgruppe K-2). (Husk eventuelt kræftmærkat) Kontakt affaldsansvarlig person! Engangsglas med medicinrester. (Laboratorieaffald, gruppe Z-2). Engangsglas med medicinrester opsamles i tykke plasticposer eller UN godkendte dunke, som lukkes til og mærkes med små etiketter med teksten "Laboratorieaffald, gruppe Z-2" samt med angivelse af navn på opløsningsmidlet. Småemballagerne skal være lukkede, så indholdet ikke kan trænge ud. Det er dog en god ide at anvende en spand til fx. opsamling af vials over en længere periode. Anbringes på pladsen for afhentning af farligt affald på laboratoriet. Figur 2. Små etiketter, der skal benyttes ved mærkning af plasticposer indeholdende forskellige slags fast laboratorieaffald m. væsker. (6,5 cm x 3,5 cm). GRUPPE H-1 LABORATORIEAFFALD Kemikalieholdige væsker Arten GRUPPE H-4 LABORATORIEAFFALD Scintilationsvæske Kemikalieholdige væsker GRUPPE Z-2 LABORATORIEAFFALD Medicin affald Kemikalieholdige væsker Arten Side 12 af 96

13 Etiketter, der skal benyttes til mærkning af slumpeflasker med flydende organisk-kemisk affald, er vist her: GRUPPE H-1 ORGANISK AFFALD Uden: Kviksølv og organisk bundet halogen eller svovl GRUPPE H-5 ORGANISK AFFALD Vandige phenol- og formalinopløsninger Husk gul kræftetikette! GRUPPE K-2 ORGANISK AFFALD NB! kontakt affaldsansvarlig! Med: Kviksølv GRUPPE B-1 ORGANISK AFFALD Dichlormethan Uden Kviksølv Med: organisk bundet halogen GRUPPE Z-1 LABORATORIEAFFALD Ubrugte kemikalier Figur 2 fortsat: Etiketter, der skal benyttes til mærkning af slumpeflasker med flydende organisk-kemisk affald, (virkeligt format er ca. 10,5 cm x 15 cm). Ubrugte kemikalier, flydende. (Laboratorieaffald, gruppe Z-1). Resterende mængder af ubrugte kemikalier som ikke kan bortskaffes efter ovenstående beskrivelser (f.eks. ønsket bortskaffet i forbindelse med oprydning eller fordi kemikalierne er blevet for gamle) bortskaffes i originalemballagen eller UN godkendt dunk mærket UBRUGTE KEMIKALIER med tydelig angivelse af indhold. Kemikalierne afhentes uden yderligere emballering, men samles af Teknisk sektion/driftafdelingen i plasttromler med vermakulite. Hvis det i særlige tilfælde (f.eks. i forbindelse med en større oprydning) drejer sig om mange ubrugte kemikalier, skal afhentning på forhånd aftales med Teknisk sektion/driftafdelingen. Side 13 af 96

14 Flydende uorganisk-kemisk affald. Mindre mængder af flydende uorganisk-kemisk affald, der ikke indeholder tungmetaller hældes i vasken under skylning med vand. Alt andet flydende uorganisk-affald opsamles. I tilfælde af tvivl hvorvidt affaldet må hældes i vasken, eller skal opsamles, bør affaldet opsamles. Den DMU ansvarlige for håndtering af farligt affald kan evt. kontaktes for konkret vejledning. Flydende uorganisk-kemisk affald opsamles som surt affald. Der skelnes mellem affald bestående af stærkt surt og svagt surt affald. Ved stærkt surt affald forstås affald indeholdende koncentreret mineralsyre fortyndet mindre end 5 gange. Forskellige typer af stærkt surt affald må ikke blandes, men skal opsamles separat. P.t. opsamles kun salpetersyre som stærkt surt affald. Stærkt surt affald opsamles i 5 liters UN godkendte plastdunke. Ved uorganisk affald som indeholder kviksølv, chrom eller cyanid kontaktes den affaldsansvarlige (se punkt 3.4.8). Teknisk sektion/driftafdelingen sørger for afhentning af slumpeflasker, forudsat disse mærkes som beskrevet nedenfor. De eksisterende typer af flydende uorganisk-kemisk affald er: Vandigt affald, fra analyse for nitrit, nitrat og PO4. (Affaldsgruppe H-7). Små mængder af sulfanilamid, naphthylethylendiamindihydrochlorid (NED) og lidt cadmium fra søjle (<1%) desuden fra PO4: Ammoniummolybdat, ascorbinsyre, kaliumantimontartrat, svovlsyre og kaliumphosphat. Stærkt surt, salpetersyreholdigt affald, der ikke indeholder kviksølv og flussyre. (Affaldsgruppe X-1). Salpetersyre>50%. Affald af denne type må ikke indeholde organisk-kemiske stoffer. Svagt surt, salpetersyreholdigt affald, der ikke indeholder kviksølv og flussyre. (Affaldsgruppe X-2). Salpetersyre<50%. Affald af denne type må ikke indeholde organisk-kemiske stoffer. Stærkt surt uorganisk affald, der ikke indeholder kviksølv, salpetersyre og flussyre. (Affaldsgruppe X-3). Denne affaldstype omfatter f.eks. uorganiske rester i fortyndet saltsyre (>20%), phosphorsyre (>20%), svovlsyre (>15%) og lignende fra analyser. Stærkt surt uorganisk affald, med flussyre. (Affaldsgruppe X-4). Side 14 af 96

15 Denne affaldstype indeholder vandige opløsninger af flussyre fra AAS (med højst 60% hydrogenflurid). Etiketter, der skal benyttes til mærkning af slumpeflasker med flydende uorganisk-kemisk affald er vist i figur 3. GRUPPE H-7 UORGANISK AFFALD NITRIT + NITRAT og PO4- analyse Sur opløsning Små mængder af sulfanilamid, naphthylethylendiamindihydrochlorid (NED) og lidt cadmium fra søjle (<1%) desuden fra PO4: Ammoniummolybdat, ascorbinsyre, kaliumantimontartrat, svovlsyre og kaliumphosphat. GRUPPE X-1 UORGANISK SYREAFFALD KUN TIL STÆRK SALPETERSYRE > 50% GRUPPE X-2 UORGANISK SYREAFFALD KUN TIL SVAG SALPETERSYRE < 50% Side 15 af 96

16 GRUPPE X-3 UORGANISK SYREAFFALD STÆRKT MINERALSURT >20% SALTSYRE >20% PHOSPHORSYRE >15% SVOVLSYRE GRUPPE X-4 UORGANISK SYREAFFALD STÆRKT MINERALSURT FLUSSYRE Med: < 60% hydrogenflurid Uden: Kviksølv, salpetersyre eller flussyre Figur 3: Etiketter, der skal benyttes til mærkning af slumpeflasker med flydende uorganiskkemisk affald. (virkeligt format er ca. 10,5 cm x 15 cm). CN-affald For cyanid affald gælder specielle regler, da det kan være reaktivt. Det må aldrig blandes med surt affald - ph skal holdes over 10. Det må ikke overstige 3% - ellers skal der fortyndes. Spørg affaldsansvarlig (se punkt 3.4.8). O-affald (reaktivt affald): NB! O-affald skal altid pakkes i plasttromle for sig selv. Kontakt altid affaldsansvarlig person! 1. Oxiderende stoffer (O1) er f.eks.: Borat og perborat Bromater og perbromater Chlorater og perchlorater Chromater og dichromater Hydrogenperoxid Hypochloriter (faste) Jodater og perjodater Manganater og permanganater Side 16 af 96

17 Mønje Nitrit- og nitratsalte Uorganiske peroxider 2. Organiske peroxider (O2) er f.eks.: Acetone-peroxid Acetylacetoneperoxid Cyclohexanonperoxid Dibenzoylperoxid Methylenketonperoxid 3. Stoffer der udvikler syredampe ved kontakt med vand (O3) er f.eks.: Aluminiumchlorid (vandfri) Chlorsulfonsyre Ferrichlorid (vandfri) Phosphoroxychlorid Siliciumtetrachlorid Svovldichlorid Thionylchlorid Titantetrachlorid 4. Stoffer der udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand (O4) er f.eks.: Alkalimetaller Aluminium (pulver) Amider af metaller Carbider chlorsilaner Ferrosilicium Hydrider Lithiumaluminiumhydrid Phosphider Silicider Stoffer der reagerer yderst voldsomt med vand (O4) er f.eks.: Phosphorpentaoxid SPECIALAFFALD. Specialaffald er en fællesbetegnelse for en række forskellige typer af farligt affald, som bliver produceret i laboratorierne og som af forskellige grunde hver især ikke kan håndteres på samme måde som det øvrige kemiske affald. Det drejer sig om toxrums affald, radioaktivt affald og mikrobiologisk affald TOXRUMSAFFALD. Betegnelsen toxrumsaffald dækker alt affald, der opstår i forbindelse med prøveforberedelse m.m. i ATMI/MIMI s toxrum. Der skelnes mellem flydende og fast affald. Side 17 af 96

18 Dette affald skal som hovedregel bortskaffes som H og B affald, dog bortskaffes affald, der indeholder PAH-er, som Z-affald (se tidligere mærkater). GRUPPE Z-1 LABORATORIEAFFALD GRUPPE Z-1 LABORATORIEAFFALD Ubrugte kemikalier Ituslået glas, glaspipetter, pipettespidser, rester af faste kemikalier Figur 4. Etiketter, der skal benyttes især i Toxrum (etiketformat: 6,5 cm x 3,5 cm og 10,5 cm x 15 cm) MIKROBIOLOGISK AFFALD / BIOLOGISK AKTIVT AFFALD Ved biologisk aktivt affald forstås affald indeholdende levende mikroorganismer. Biologisk aktivt affald må ikke hældes i afløb/kloak. Biologisk aktivt affald og forurenet/brugt laboratorieudstyr skal bortskaffes enten som klinisk risikoaffald eller mikrobiologisk autoklaveaffald. Desuden skelnes imellem affald med og uden indhold af farlige kemiske stoffer, f.eks. medicinrester. Autoklaverbart mikrobiologisk affald uden indhold af farligt kemisk stof. Fast affald. Pakkes som klinisk risikoaffald,. Flydende affald. I laboratorierne skal autoklaverbart affald opsamles i lukkede stålspande mærket klasse 1 affald, og derefter transpoteres til autoklaverummet og autoklaveres. Denne affaldstype omfatter f.eks. kultur med gensplejsede bakterier, kulturer med bakterier og jord/vandprøver med bakterier, altså vaskbart laboratorieudstyr, der har været i kontakt med biologisk aktivt materiale.stålspanden autoklaveres. Efter autoklavering hældes indholdet ud i vasken glassene skylles og sættes til opvask. Side 18 af 96

19 Autoklaverbart mikrobiologisk affald med indhold af farligt kemisk stof. Fast affald. Pakkes som klinisk risikoaffald. Flydende affald. Affaldet autoklaveres ikke, men inaktiveres med rodalon inden sammenhældning med anden form for flydende affald. Opsamles derefter i slumpeflasker som beskrevet for farligt kemisk affald, d.v.s. afhængigt af om det farlige kemiske stof er organisk eller uorganisk kemisk stof. Beskrivelse af mærkning m.v., se afsnit om kemikalieaffald. Klinisk risikoaffald (fast affald). Klinisk risikoaffald opsamles i autoklaverummet (B. 2.39) i en speciel dobbelsæk, en plastsæk med en gul papirsæk udenom, mærket klinisk risikoaffald. Når sækken er fuld sendes den til forbrænding. I laboratorierne skal dette kliniske risikoaffald opsamles i plastposer, der forsegles og placeres i sækken med klinisk risikoaffald i autoklaverummet. Denne affaldstype omfatter bl.a. engangslaboratorieudstyr af plast og glas, herunder agarplader, der har været i kontakt med biologisk aktivt materialer, mikroorganismer på agarplader med PAH-forbindelser, andet fast affald med mikroorganismer og PAHforbindelser, inficerede kanyler i godkendt kanylebox RADIOAKTIVT AFFALD. Husk at det er vigtigt, at minimere mængden af radioaktivt affald, der sendes til Risø. Dog IKKE ved fortynding, men ved optimering af forsøgsdesign og ved at dele det i isotoplaboratorierne producerede affald i radioaktivt og ikke-radioaktivt affald. Ved radioaktivt affald forstås affald med en aktivitet > 6000 dpm/ml (0,1 MBq/l, flydende affald) eller > 6000 dpm/g (0,1 MBq/kg, fast affald). HUSK at hver isotop opsamles for sig. Intet radioaktivt affald opbevares på DMU. Alt radioaktivt affald fra DMU-Roskilde bortskaffes som beskrevet nedenfor til Risø's behandlingsstation via MAR (kontaktpersonen i MAR er p.t. Ingela Dahllöf/Winnie Martinsen) som sørger for - efter behov - at kontakte Risø i forbindelse med afhentning af affaldet. Det betyder, at når radioaktivt affald skal bortskaffes fra laboratoriet, skal den, der har produceret affaldet sørge for, at 1) MAR's kontaktperson informeres og 2) at affaldet mærkes korrekt og anbringes på MAR's opbevaringssted for radioaktivt affald (skab med sug i B0.39). Affaldet skal ledsages af oplysninger om mængde, type og aktivitet af isotop. Derudover anføres afsenderens navn og afdeling i DMU. Side 19 af 96

20 Der skelnes ved opsamling mellem flydende og fast radioaktivt affald. Etiketter der skal benyttes til mærkning af radioaktivt affald er vist i figur 5 side 21 Flydende radioaktivt affald. Af hensyn til Risø's videre forarbejdning af affaldet skelnes der ved opsamling af flydende radioaktivt affald mellem flere forskellige ting: A) hvilken radioaktiv isotop affaldet indeholder. Væskerne opsamles (om muligt hver isotop for sig) i brugte solvent glasflasker (kan fås ved henvendelse Teknisksektion/Driftafdeling) B) indhold eller ikke-indhold af organisk bundet halogen, C)vandigt eller ikke-vandigt affald. Væsker med > 1 % halogenindhold mærkes radioaktivt B-affald, organisk (B-2) eller vandigt (B-3) samt indhold (f.eks. radioaktivt organisk affald, B-2, 14 C-PCP). Affaldsflasken opbevares i stinkskab eller skab med sug indtil bortskaffelse. Væsker med < 1 % halogenindhold mærkes med radioaktivt H-affald, organisk (H-2) eller vandigt (H-3) samt med typen af isotop (f.eks. 3 H, 14 C). Husk kræftetiket ved indhold af f.eks. PAH). Opbevares i stinkskab eller skab med sug indtil bortskaffelse. Vials indeholdende scintillationsvæske opsamles som fast affald (se ovenfor). Inden flasken afleveres til Risø skal radioaktivitet per liter bestemmes og noteres på flasken. Ansvaret for dette ligger hos den affaldsproducerende person! Der må ikke være levende mikroorganismer blandt det radioaktive affald. Mikroorganismerne kan slås ihjel med en Rodalon-ethanol opløsning (1% Rodalon, 70% ethanol) og derefter behandles som radioaktivt affald. Prisen for behandling af flydende radioaktivt affald hos Risø afregnes per liter (20 kr./liter juni 1999 priser). Fast radioaktivt affald. Fast radioaktivt affald afregnes med Risø efter vægt. Brug derfor om muligt helst plast dunke til opsamling af f.eks. scintillationsholdige vials. Prisen for behandling af fast radioaktivt affald hos Risø er per juni kr./kg. Scintillationsvials opsamles i tætsluttende plastdunke og mærkes med mængde (kg), isotop og hvis muligt samlet aktivitet. Dunkene opbevares i B0.39 indtil videre bortskaffelse. Papir, handsker, glas o. lign. som vides at være eller mistænkes for at være forurenet med radioaktivt materiale opsamles i kraftige plastposer og opbevares i metal affaldsspande mærket radioaktivt fast affald. Aktiviteten i en pose må højst være 50 MBq for 14 C og 32 P. For 32 S og 3 H må aktiviteten ikke overstige 500 MBq per pose. Glasaffald skal selvfølgelig Side 20 af 96

21 pakkes ind, så det ikke kan skære hul på posen. Brugte 14 C-ampuler skal i lukkede vials. Forekommer der radioaktivt affald, hvor der ved deponering i laboratoriernes metalspande er mulighed for at overstige disse dosisgrænser, opsamles affaldet separat og posen mærkes med ca. aktivitet, isotoptype, afdeling og dato og afleveres hurtigst muligt som ovenfor beskrevet til RISØ's behandlingsstation. Ikke-radioaktivt" flydende affald Er det flydende affalds radioaktivitet under 0.1 MBq/l (< 6000 dpm/ml), betegnes dette jf. gældende bekendtgørelser som ikke-radioaktivt. Hvis væsken samtidig ikke indeholder farlige stoffer og at Sundhedsstyrelsens almindelige regler for bortskaffelse af radioaktivt materiale (bekendtgørelse 954) i øvrigt er opfyldt kan væsken i princippet bortskaffes gennem DMU's afløbssystem. Som hovedregel bortskaffes radioaktivitet ikke gennem afløbene på DMU. Vi er koblet op på Risøs spildevandsledninger som efter almindelig rensning og kontrolmåling for radioaktivitet leder vandet ud i Roskilde fjord. Selv den mindste radioaktivitet ledt ud fra DMU kan påvirke Risøs moniteringssystem. Lejlighedsvis mindre mængder ikke-radioaktivt vand fra f.eks. den sidste rensning af glasudstyr kan dog bortskaffes via DMUs afløbssystem. Efter aftale med Risø (jvf. brev dateret ) må DMU maksimalt udlede 10 kbq per dag. Større aktivitetsmængder end de 10 kbq/dag (f.eks. fra store vandmængder, som er svære at håndtere) vil kunne accepteres forudsat at Behandlingsstationen er adviseret på forhånd og at Sundhedsstyrelsens almindelige regler for bortskaffelse af radioaktivt materiale (bekendtgørelse 954) i øvrigt er opfyldt. Vær I denne forbindelse opmærksom på reglen som siger, at den samlede månedlige udledte mængde aktivitet fra en institution ikke må overskride 50 MBq. Dette er dog høje aktivitetsmængder, som DMU kun i særtilfælde bør nærme sig. For at have styr på den totale mængde radioaktivitet, der bliver bortskaffet via DMU s afløbssystem føres én logbog over den samlede udledning af radioaktivitet til DMUs afløb. Logbogen findes i MAR's laboratorium B0.39 i øverst skuffe ved vasken. Der eksisterer kun én logbog for alle DMUs isotoplaboratorier. Inden du vælger at bortskaffe væsken via afløbssystemet skal dagens og månedens tidligere udledninger altid checkes i udledningslogbog. I logbogen skal noteres dato, hvilken isotop og mængden af aktivitet der hældes ud. Derudover noteres den aktuelle baggrundsværdi og navnet på personen, der foretager bortskaffelsen. Når andre afdelinger end MAR skal bortskaffe vandigt affald af denne type, skal MAR's kontaktperson (p.t. Ingella Dahllöf/Winnie Martinsen) først kontaktes. Side 21 af 96

22 Figur 5. Etiketter, der skal benyttes ved mærkning af radioaktivt affald., (virkeligt format er ca. 10,5 cm x 15 cm) MÆRKNING AF KRÆFTFREMKALDENDE AFFALD/STOFFER. Nedenfor er vist et eksempel på en etiket, der skal anvendes ved mærkning af affald med indhold af kræftfremkaldende stoffer. I henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse a), skal etiketten være gul med sort tekst. Side 22 af 96

23 Faresymbolet er ikke påkrævet; etiketter kun med angivelse af teksten kan også anvendes. a) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 140 af 17. februar 1997 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og Materialer m.v AFFALDSANSVARLIGE Nedenfor er angivet de personer, der i henholdsvis DMU Roskilde som helhed og i de enkelte afdelinger er ansvarlige for håndtering af farligt affald. DMU, Roskilde: DMU, Silkeborg: Roskilde) ATMI: AM: MAR: MIMI: SEK: Karin Rosengaard Pedersen (daglig sikkerhedsleder) Marianne Sletting eller Egon R. Fransen (affaldsrådgivere for DMU, Christian Moniers Gert Asmund Dorete W. Jensen Tina Thane Birgit Laugesen (kontakt til myndigheder generelt) Richard Bentzen (affald ud af huset) 1.5 Centrifuger Centrifuger skal behandles med stor forsigtighed. De må ikke udsættes for hårde stød eller tæring. Centrifuger skal altid afbalanceres inden opstart. Kontroller at rotoren er behørigt spændt fast.ved kraftige rystelser skal centrifugen standses. Side 23 af 96

24 Centrifugens må ikke kunne åbnes under drift. Centrifuger må aldrig kunne overskride størst tilladte omdrejningshastighed. Hvis en centrifuge skal benyttes ved arbejdsprocesser med sundhedsskadelige stoffer, skal der træffes foranstaltninger der sikre at den kan anvendes uden fare for sikkerhed og sundhed. Centrifuger skal være forsynet med et tydelig skilt der bl.a angiver: 1) fabrikantens navn og adresse 2) fabrikationsår og nummer 3) max. Omdrejningstal ( skal også angives på udskiftelige rotorer) Der skal på et let tilgændeligt sted forefindes en brugsanvisning på dansk for anvendelse, vedligeholdelse og rengøring, herunder hvor ofte og af hvem centrifugen skal efterses. 1.6 Instruks i arbejde med Ether m.m. I ekstrationsrummene forefindes stinkskabe forsynet med en gasdetektor, som er godkendt til arbejde med ether m. m. Skabene er mærket "Etherskab". Disse skabe adskiller sig fra de øvrige ved, at en gasdetektoren giver akustisk alarm og automatisk afbryder al el i skabet, inden eksplosionsfarlige koncentrationer nås. Ved alarm kan man åbne stinkskabslågen helt, hvorved suget øges og dampene hurtigere fjernes. Arbejdet bør afbrydes og man kan eventuelt forlade lokalet mens en sikkerhedsrepræsentant kontaktes med henblik på udbedring af årsagen til alarmen. Kravene til elartikler, der anbringes i etherskabet, er de samme, som stilles til de øvrige stinkskabe, som er klassificeret i zone 2. Stinkskabe godkendt til etherarbejde afdeling rum nr. skab nr. ATMI / MIMI C1.13 C 1.41 C1.49 C2.09 C /56 Mimi Mar B 2.01 B /25 19/26 19/02 19/04 19/12 19/61 19/62 2 skabe 2 skabe Side 24 af 96

25 1.6.1 BETJENING AF ETHER-ALARM Inden ether-arbejdet påbegyndes, kontrolleres at der er tændt for ether-alarmen. Kontrolkassen sidder på midterreolen over vasken, eller ved døren. Den grønne lampe skal lyse, og der skal være lys i lystavlen, som skal vise 0 til 1. Hvis ikke, tilkaldes teknisk afdeling (der er ikke hovedafbryder på kontrolkassen). Lystavlen viser koncentrationen af dampe udtrykt i procent af eksplosionsgrænsen (100% = eksplosionsgrænse). Akustisk alarm (1. alarm-niveau) indtræder ved 20% visning, og afbrydelse af strømtilførslen (2. alarm-niveau) indtræder ved 41% visning. I visse laboratorier findes to stinkskabe med hver sin føler tilsluttet samme kontrolkasse. I så fald har kassen en såkaldt kanalomskifter, der virker på lystavlen, men både højre og venstre alarm er altid aktiv uanset kanalomskifterens stilling. Nederst findes et eller to alarm-felter, et for hver føler (stinkskab), hver med to røde lamper og to trykknapper. Den øverste røde lampe lyser ved 1. alarm-niveau, og både øverste og nederste lampe ved 2. alarm-niveau. Den øverste trykknap skal betjenes for at nulstille alarm tilstanden efter en alarm, hvilket vil tænde for strømmen til skabet igen. Dette kan dog først ske når årsagen til alarmen, d.v.s. etherdampene, er fjernet. Det er nødvendigt at åbne det klare plastdæksel for at komme til trykknappen, ved at skrue de to fingerskruer ud. Den nederste trykknap (hornalarm) bruges til at nulstille akustisk alarm ved 1. alarm-niveau KONTROL AF ETHER-ALARM Alarmen skal kontrolleres to gange årligt i forbindelse med måling af luftgennemstrømning i stinkskabet. Dette gøres ved at holde et bægerglas med lidt ether op om føleren, som sidder på sidevæggen i skabet lidt over bunden. Samtidigt skal elektronikken kontrolleres af teknisk afdeling som beskrevet i "Instruktionsbog for Gasmåle- og Alarmanlæg Type GZ900" fra DOUTEC A/S, der står i GLP-rummet og i teknisk afdeling. 1.7 Håndtering af stoffer, der danner peroxider Visse stoffer kan ved henstand eller udsættelse for ilt, temperatursvingninger eller lys danne peroxider. Peroxider indeholder en peroxo enhed (O 2-2 ). Peroxider er meget reaktive og kan være eksplosive ved stød eller friktion. Peroxid dannelse kan hindres ved at tilsætte en stabilisator, der hindrer dannelsen af peroxider. Hvis det er muligt at benytte stabiliseret solvent, er det den sikreste løsning. Det fleste solventer kan købes med stabilisator. Til en del analysearbejde er det imidlertid ofte ikke muligt at anvende stabiliseret solvent. Alternativt kan peroxid dannelsen begrænses ved at lade flasken gennemboble med nitrogen eller helium og endvidere opbevare den under nitrogen atmosfære. Det er projektlederne ansvar at kontrollere, om de anvendte stoffer kan danne peroxider. Side 25 af 96

26 STOFFER, SOM DANNER PEROXIDER, MÅ ALDRIG OPBEVARES I KLARE GLASFLASKER ALTID KUN I BRUNE GLASFLASKER ELLER ALUMINIUMSFLASKER. Aluminumsflasker har imidlertid det problem, at man ikke visuelt kan undersøge flasken (dvs. tjekke for krystaller, se nedenfor) uden at åbne den PEROXIDDANNENDE STOFFER KAN INDDELES I FØLGENDE KLASSER: Klasse A: kemikalier der danner eksplosiv niveau af peroxider uafhængig af koncentration Klasse B. kemikalier der danner eksplosiv niveau af peroxider afhængig af koncentration, dvs. at der reelt først er eksplosionsrisiko, når der er dannet synlige peroxid krystaller i beholderen. Klasse C: kemikalier, der kan autopolymerisere som et resultat af peroxid akkumulering Klasse D: Kemikalier der kan danne peroxider, men som ikke klart kan placeres i klasse A-C. For opdeling af enkeltstoffer i klasser, se i bilagene OPBEVARINGSTID Uåbnet: Alle peroxiddannende stoffer kan opbevares 18 måneder. Efter åbning er opbevaringstiden afhængig af hvilken klasse det peroxiddannende stof tilhører. Klasse A: 3 måneder Klasse B og D: 12 måneder Klasse C, ikke stabiliseret: 24 h Klasse C, stabiliseret: 12 måneder DMU S RETNINGSLINIER FOR INDKØB OG OPBEVARINGSTID: Bestil aldrig mere hjem af gangen, end der forbruges på 3 måneder. Køb primært kun 1 liters flasker, med mindre meget store mængder skal anvendes på kort tid. Når projektet/opgaven er afsluttet, SKAL alt overskydende solvent stabiliseres og kasseres. Opbevaringstider: For uåbnede 12 måneder for alle klasser For åbnede 1 måned for klasse A 6 måneder for klasse B og D samt klasse C (stabiliseret). Klasse C bør ikke håndteres uden stabilisator Ved overskridelse skal solventerne testes for peroxider, stabiliseres og kasseres, dog har vi gennem de sidste 4-5 år draget vores egne erfaringer med nogle stoffere (Se afsnit DMU s egne erfaringer). For disse stoffer gælder der andre opbevaringstider, forudsat at der løbende testes for peroxider. Side 26 af 96

27 1.7.4 RISIKO Generelt håndterer vi primært kemikalier, som tilhører klasse B (eksempelvis tetrahydrofuran, dioxaner og diethyl ether). For klasse B og nogle af stofferne i klasse D vil der primært være eksplosionsrisiko, hvis der er synlig krystaldannelse i flaskerne. Risikoen er størst, hvis flaskerne får fred, dvs. ved længere tids henstand. Derved kan der dannes store krystaller, som giver en øget risiko. Ved regelmæssig håndtering af flaskerne, vil krystallerne ikke få mulighed for dannes og vokse sig store. Det er derfor vigtigt, aldrig at opbevare flaskerne længere tid end højest nødvendigt. Udfra de sparsomme oplysninger der findes vedrørende grænseværdier for peroxider, ser det ud til at for peroxid koncentrationer under 100 mg/l, kan solventet betragtes som ufarligt at håndtere, dvs. der er ikke nogen eksplosionsrisiko. Ved den mindste tvivl bør man altid kontakte projektleder og/eller daglig sikkerhedsleder eller DMUs affaldsansvarlig. Flasker med synlige krystaller må ikke testes! Generelle forholdsregler: Hvis man er det mindste smule i tvivl, skal man ikke røre/flytte gamle flasker med peroxiddannende kemikalier. RØR ALDRIG FLASKER MED SYNLIGE KRYSTALLER, disse skal fjernes af professionelle (hærens ammunitionsrydningstjeneste). Kontakt den daglige sikkerhedsleder eller DMUs affaldsansvarlige. Man skal være opmærksom på, at krystaller oftest dannes ved låget, og i tvivlstilfælde bør man derfor ikke skrue låget af. Friktionen kan forårsage eksplosion. Se også flowskema for risikovurdering i bilagene RETNINGSLINIER VED BRUG Når flasken modtages i huset skrives dato for modtagelse af flaske. Når flasken åbnes skrives dato for åbning. Mærkater findes. Før brug testes for peroxider med Merck Peroxide Test, se grænseværdier nedenfor. Efter brug samles affald i slumpeflasker, som bliver stabiliseres ved nedenstående metode. Overskud af kemikalie, dvs. ubrugt skal stabiliseres og sendes til affald, før ovennævnte tidsgrænser er overskredet GRÆNSEVÆRDIER (RETNINGSLINIER FOR DMU) Diethylether: Resultat skal være under 2 mg/l, hvis resultater er over 2 mg/l, kasseres flasken, dvs. stabiliseres (se nedenfor) og sættes til affald. Hvis resultatet er over 5 mg/l kontaktes projektleder og daglig sikkerhedsleder eller DMUs affaldsansvarlige. Tetrahydrofuran: Resultat skal være maks. 25 mg/l, hvis resultatet er over 25 mg/l, kasseres flasken, dvs. stabiliseres (se nedenfor) og sættes til affald. Hvis resultat er over 50 mg/l kontaktes projektleder og daglig sikkerhedsleder eller DMUs affaldsansvarlige. Andre stoffer: Hvis det ikke er muligt at foretage en risikovurdering, gælder retningslinierne for diethylether. I de fleste tilfælde vil følgende retningslinier være tilstrækkelige. Resultat skal være under 5 mg/l, hvis resultater er over 10 mg/l, kasseres flasken, dvs. stabiliseres Side 27 af 96

28 (se nedenfor) og sættes til affald. Hvis resultatet er over 25 mg/l kontaktes projektleder og daglig sikkerhedsleder eller DMUs affaldsansvarlige TEST PROCEDURE: Vandige opløsninger Tag en strip og luk dåsen straks igen dyp strippen 1 sek. i opløsningen, så reaktions zonen er gennemvåd. ryst overskud af væske af og vent 15 sekunder. Sammenlign med farveskala på beholder. Organiske opløsninger Tag en strip og luk dåsen straks igen dyp strippen 1 sek. i opløsningen, så reaktions zonen er gennemvåd. ryst strippen i 3-30 sekunder til solventet er fordampet Dyp strippen 1 sek. i destilleret eller demineraliseret vand. Ryst overskud af vand og vent 15 sek. sammenlign med farveskala på beholder STABILISERING. Tetrahydrofuran: Til 2 liter tilsættes 50 ml stabilisator (5 mg/ml) Stabilisator: 250 mg 2,6di-tert-butyl-methylphenol opløses i 40 ml ethanol og tilsættes 10 ml vand Ether: Til en liter tilsættes 10 ml stabilisator Stabilisator: 2 g 3-aminophenol i 250 ml MeOH. Dioxaner: 6 g ferrosulfat (FeSO 4, 7 H 2 O) i en vandig opløsning tilsættes pr liter og flasken rystes. Andre stoffer: 50 ml pr liter af en vandig opløsning af mættet FeSO4 vil hindre peroxid dannelse i de fleste tilfælde. Kontakt projektleder og/eller daglig sikkerhedsleder eller affaldsansvarlig ved tvivlstilfælde. Neutralisering af peroxider (bør kun foretages i samråd med daglig sikkerhedsleder eller DMUs affaldsansvarlig). 25 g FeSO4,7 H2O opløses i 300 ml H2O, der tilsættes 50 ml per liter. Flasken rystes og henstår et par minutter. Der testes for peroxider igen. Er der stadig peroxider i flasken tilsættes yderligere 50 ml og proceduren gentages AFFALD Kommunekemi modtager ikke eksplosionsfarligt affald, så alt peroxiddannende kemikalieaffald skal stabiliseres efter ovenstående retningslinier. Efter stabilisering mærkes affaldet med H1 eller B1 afhængig af type. Se DMU s vejledning for opsamling og bortskaffelse af farligt affald i kapitel 3.4. Side 28 af 96

29 DMU S EGNE ERFARINGER Listen af stoffer, som danner peroxider, er lang som et ondt år og indeholder adskillige stoffer, som man måske ikke ville forvente dannede peroxider. Det er projektlederne ansvar at kontrollere om de anvendte stoffer kan danne peroxider. Mange af stofferne vil kun danne peroxider under ekstreme forhold. Hvis stofferne opbevares i brune flasker, og man overholder opbevaringstiderne, vil der ikke være nogen risiko forbundet med håndtering af kemikalierne. Vi har foreløbig gjort erfaringer med følgende stoffer: Tetrahydrofuran danner meget let peroxider selv i uåbnede flasker vil der være peroxiddannelse (brune flasker). Dioxaner. Peroxider vil forekomme når åbnede flasker bliver for gamle (brune flasker). 2-propanol danner let peroxider, specielt hvis det står i klare flasker. NB! Alle sekundære alkoholer kan danne peroxider. Benzyl alkohol. Peroxider vil forekomme når åbnede flasker bliver for gamle (brune flasker). Diethyl ether: Danner kun sjældent peroxider, så længe der ikke er lys og ilt tilstede. På grund af stoffets andre farlige egenskaber bør man dog være ekstra opmærksom. (Juni 2005) Følgende kemikalier, der tilhører klasse B og D, har MIMI (MIKRO) testet for peroxid hvert kvartal i 4 år uden at finde noget (<0,5 g/ml). Baseret på denne erfaring kan disse kemikalier fortsat opbevares ud over de 6 måneder, forudsat at der testes for peroxid hvert ½ år. MTBE, metyl tert-butyl-ether, samme som tert-butyl-methyl-ether tert-butanol, 2 methyl 2 propanol Isoamylalkohol Petrol ether ETBE, tert-butyl ethyl ether benzyl alcohol TAME, methyl 2-methyl-2-butyl ether Følgende kemikalie, der tilhører klasse A, har MIMI testet for peroxid hvert kvartal i 4 år uden at finde noget (<0,5 g/ml). Baseret på denne erfaring kan dette kemikalie fortsat opbevares ud over 1 måned, forudsat at der testes for peroxid hvert kvartal. DIPE, isopropyl ether Side 29 af 96

30 1.8 Feltarbejde. I forbindelse med felt arbejde skal det sikres, at faste arbejdssteder også uden for DMU s bygninger er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, samt at alle krav til faste arbejdssteder, tekniske hjælpemidler mm. er opfyldt. Ofte vil det p.g.a arbejdets særlige karrakter være nødvendigt med specielle sikkerhedsforanstaltninger og instrukser f.eks ved arbejde i højder eller på havet, se afdelingsspecifikker instrukser i kapitel 4. I forbindelse med transport til og fra feltarbejde bl.a af farlige stoffer og materialer eller trykflasker, skal det altid overvejes hvorledes dette kan ske fuldt sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt under overholdelse af gældende regler for offentlig transport. Under alt feltarbejde skal bla. Arbejdets farlighed overvejes i relation til DMU s gældende regler for alene arbejde, se Kapitel Frostrum og kølerum FUNKTION AF ALARMER OG OVERVÅGNING I FROSTRUM Frostrummet køler normalt ned til -20 C og anvendes til opbevaring af prøver. Rummet kan oplyses ved at tænde på afbryderen inden for døren, den tænder samtidigt den røde lampe uden for døren. Det røde lys angiver at lyset er tændt i rummet og at der kan være nogen i rummet. Man bør derfor, hvis man går forbi et lukket frostrum med rødt lys i lampen (Figur 7. pos.1) kontrollere, om der er nogen som arbejder i rummet, og hvis ikke slukke lyset. Temperaturen kan kontrolleres udefra på termometeret (Figur 7. pos. 3). Når døren har stået åbent et kort stykke tid vil rummet blive fyldt med varmt luft fra gangen. Dette vil når døren lukkes blive kølet ned og skabe et vacum i rummet, derfor er Figur 7. Fryserum udefra. rummet forsynet med en udligningsventil (Figur 8. pos. 2). Herfra stammer den kraftige susen, som høres når døren lukkes. Side 30 af 96

31 Når døren åbnes, stoppes frostanlægget af endestoppet (Figur 7. pos. 4) og samtidig startes dørklokken (Figur 7. pos. 6) med en melodi som tegn på, at døren står åben. Frostanlægget stoppes for at nedbringe trækken i rummet samt for at spare energi. Dørklokken er monteret for at fortælle at døren ikke er lukket rigtigt, derfor bør man kontrollere, om der er nogle i rummet. Hvis der ikke er nogle i rummet lukkes døren Inde i rummet sidder en belyst Figur 8 fryserum indefra kasse (Figur 8. pos. 8), hvorpå der er skrevet HJÆLP. Under teksten er der en trykknap, hvis denne aktiveres, starter en ringeklokke (Figur 7. pos. 5) uden for rummet, samtidigt sendes et signal til CTS-anlægget som prioritet 1. Herfra går det om hverdagen fra kl til værkstedets personsøgere, på øvrige tidspunkter går det til RISØ s Portvagt. Begge perioder vil medfører at der sendes hjælp til rummet. Håndtaget inde i frostrummet er en rød trykknap (Figur 8. pos. 9) som skal trykkes ind og holdes inde, inden man skubber til døren. Hvis man føler den går stramt, kan man om nødvendigt slå eller sparke på knappen, for at åbne døren. Håndtaget udvendigt er et vippehåndtag (pos. 7). Side 31 af 96

32 1.9.2FUNKTION AF ALARMER OG OVERVÅGNING I KØLERUM. Kølerummene køler normalt ned til +7 C og anvendes til opbevaring af prøver. Temperaturen kan kontrolleres udefra på termometeret (Figur 9. pos. 1). Når døren åbnes, stoppes køleanlægget af endestoppet (Figur 9. pos. 2). Køleanlægget stoppes for at nedbringe trækken i rummet, samt for at spare energi. Rummet kan oplyses ved at tænde på afbryderen inden for døren. Inde i rummet sidder en belyst kasse (Figur 10. pos. 4), hvorpå der er skrevet UD. Figur 9. Kølerum udefra Håndtaget inde i kølerummet er en rød trykknap (Figur 10. pos. 5) som skal trykkes ind og holdes inde, inden man skubber til døren. Hvis man føler at den går stramt, kan man om nødvendigt slå eller sparke på knappen, for at åbne døren. Håndtaget udvendigt er et vippehåndtag (Figur 9. pos. 3). Figur 10 kølerum indefra Side 32 af 96

33 1.10 Gravide og ammende DMU følger At-anvisning der vedrører gravide og ammende s arbejdsmiljø. (A.1.8 fra februar 2002). Vær opmærksom på, at risici ved påvirkning af fostret i de tidlige stadier i graviditeten er størst. Man skal derfor straks meddele graviditet til ansvarlige chefer/projektledere, så der kan træffes særlige foranstaltninger Hvis det skønes, at arbejdet ikke i alle led kan foregår på fuldt forsvarlig vis f.eks større eller mindre dele af laboratorie/feltarbejde, kan medarbejderen overføres til andet arbejde eller i nødstilfælde sygemeldes. Se DMU s gravidpolitik på bazaren Handsker Ved arbejde med sundhedsfarlige stoffer, skal der anvendes egnede beskyttelseshandsker. Der findes en guide og andet materiale over forskellige handsketypers anvendelighed. Spørg sikkerhedsgruppen i tvivlstilfælde. Der kan også hentes oplysninger hos de firmaer der forhandler handske. Det kan være nødvendigt at anvende bomuldshandsker under beskyttelseshandsken for at beskytte hænderne mod indholdsstoffer i handsken som i enkelte tilfælde kan give allergi. Kemisk handske (beskyttelsescreme). Anvendelse af beskyttelsescreme har kun til formål at forhindre udtørring af huden og kan ikke erstatte anvendelse af beskyttelseshandsker Handskeboks Ved håndtering af særligt farlige stoffer, kan det være nødvendigt at indkapsle arbejdet totalt f.eks ved at arbejde i en handskeboks med udsugning. Der forefindes handskebokse i mikrobiologisk afdeling i B. 2,36 (kontakt Tina Thane), samt i kælderen i C.0.18 (kontakt ATMI / MIMI), Se vejledninger i bilagene Hygiejne Man skal vaske hænder efter arbejde med farlige stoffer, mirkoorganismer, eller dyr inden man forlader laboratoriet og især før man går til frokost o.lign. Der kan til beskyttelse af hænderne mod udtøring anvendes forskellige beskyttelsescremer. Side 33 af 96

34 Vær varsom med revner og sår på hænderne, de kan give anledning til infektioner mm. I særlige tilfælde er det helt forbudt at arbejde med åbne sår, større rifter o.lign se kapitel 3 om radioaktive isotoper Kontaktlinser og laboratoriearbejde Man skal være ekstra opmærksom på de kemikalier man arbejder med, når man bruger kontaktlinser. Først og fremmest er det ikke nogen god ide at bære kontaktlinser, når man arbejder med ætsende kemikalier.disse kemikalier er mærket med R34 eller R 35. R 34 Ætsningsfare. R 35 Alvorlig ætsningsfare. Andre kemikalier man skal være opmærksom på, er de organiske opløsningsmidler, som er opført på Arbejdstilsynet s liste over organiske opløsningsmidler med anmærkningen H. H, hvilket betyder at stoffet er hudgennemtrængelig. Desuden gælder det også for de organiske opløsningsmidler, der er i brandfareklasse I (flammepunkt < 21 C) og er mærket med R-37 og/eller R-38. R-37 Irriterer øjnene. R-38 Irriterer åndedrætsorganerne. Ved brug af de stoffer der er beskrevet ovenfor, kan slimhinderne i øjet irriteres. Øjet bliver tørt og nu genere kontaktlinsen øjet, og sådan kan det jo fortsætte indtil man tager kontaklinsen ud. Ved uheld med kemikalier i øjnene, kan kontaktlinser vanskeliggøre skylningen af øjet, så eventuelle skader bliver større end nødvendigt. Brug af kontaktlinser ved laboratoriearbejde frarådes derfor Kræftfremkaldende stoffer og materialer. Sikkerhedsudvalgene i DMU har på grundlag af Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 906 af 8. november 2002, med senere ændringer, vedtaget følgende retningslinier for anvendelsen af kræftfremkaldende stoffer og materialer: Det er både allerede ibrugtagne og nye stoffer og materialer, der skal gennemgå en intern vurdering og godkendelse. Den ansvarlige for proceduren er den projektansvarlige. Side 34 af 96

35 Oplysninger om stoffets eller materialets evt. kræftfare kan findes i AT-vejledning nr. C.0.1 August 2007,i listen over stoffer der anses for at være kræftfremkaldende, Listen over farlige stoffer samt Arbejdspladsbrugsanvisninger. Såfremt et stof eller materiale ikke er på listen over kræftfremkaldende stoffer, kan det alligevel godt anses for at være kræftfremkaldende. Derfor skal det altid selvvurderes, dvs. undersøges ved hjælp af opslagsværker og databaser, og de ansvarlige for udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger skal involveres. Hvis stoffet eller materialet herefter viser sig at være ikke-kræft-risikabelt kan det umiddelbart tages i brug. Hvis det derimod er kræft-risikabelt, skal det gennemgå samme procedure som de kræftfremkaldende stoffer og materialer. Både de i henhold til At-vejledningen dokumenteret kræftfremkaldende stoffer og materialer og de selvvurderede kræft-risikable stoffer og materialer skal derefter forsøges erstattet af mindre farlige stoffer eller materialer. (Substitution) Hvis stoffet eller materialet ikke kan erstattes, påhviler det den projektansvarlige skriftligt (på et skema, se bilagene) at begrunde dette over for sikkerhedsgruppen, inden stoffet eller materialet tages i brug. Skemaet udfyldes og afleveres sammen med en arbejdsplads-brugsanvisning (APB) til sikkerhedsgruppen. Begrundelsen for manglende substitution behandles af den pågældende sikkerhedsgruppe, af forskningschefen for afdelingen og af sikkerhedsudvalget. Sikkerhedsgruppen sender en kopi af skemaerne videre til sikkerhedsudvalget (daglig sikkerhedsleder), som opbevarer oplysningerne i en journaliseret sag i 40 år efter den pågældende person er holdt op med at arbejde med stoffet. Husk at udfylde og aflevere skemaet "Ophør af arbejde med kræftfremkaldende stof". Skemaet for arbejdets ophør kan måske udfyldes med det samme, hvis perioden man skal arbejde med stoffet er kendt. Den daglige sikkerhedsleder udarbejder en liste til sikkerhedsudvalget over indkommende skemaer med oplysninger om: stoffets navn, afdeling, ansvarlig arbejdsleder, samt evt. kommentarer. Den daglige sikkerhedsleder sørger for, at en kopi af oplysningerne også lægges på personalesagen, hvor oplysningerne gemmes i 40 år. Der findes 2 skemaer til registrering af kræftfremkaldende stoffer Skema 1: Her kan man skrive flere stoffer på til samme person Skema 2: Her kan man skrive flere personer på til et stof Side 35 af 96

36 Nederst på skemaerne skal forskellige personer skrive under: 1) Ved godkendt af sikkerhedsgruppen forstås: sikkerhedsgruppen har diskuteret alle oplysninger i skemaet, kontrolleret at oplysningerne er korrekte og overholder gældende sikkerhedsbestemmelser. 2) Ved godkendt af forskningschef forstås: Forskningschefen, som også har det sikkerhedsmæssige ansvar for hele afdelingen, står inde for ibrugtagningen af pågældende stof, i den beskrevne sammenhæng. 3) Ved forevist sikkerhedsudvalget forstås: En repræsentant fra afdelingens sikkerhedsgruppe fremlægger deres afdelings aktuelle anmeldelser. På denne baggrund træffer SIU sin beslutning. I tilfælde hvor SIU ønsker oplysningerne uddybet, kan den ansvarlige arbejdsleder indkaldes til næste møde i SIU, eller sikkerhedsgruppen kan selv fremskaffe de nødvendige oplysninger. 4) Ved kopi til teknisk afdeling forstås: Den daglige sikkerhedsleder sender en kopi af de indsendte skemaer til teknisk afdeling til orientering, når SIU har godkendt dem. Af hensyn til personalet som vedligeholder og renser de tekniske installationer samt forholdsregler ved unormal drift, skal den tekniske afdeling orienteres. Affald eller personlige værnemidler, der indeholder kræftfremkaldende stoffer mærkes og bortskaffes i overensstemmelse med DMU vejledning om "Opsamling og bortskaffelse af farligt affald" se kapitel 1.4 Arbejdstøj der skønnes kontamineret med kræftfremkaldende stoffer efter uheld, spild o. lig. (og ikke bare efter almindeligt brug) mærkes og bortskaffes i overensstemmelse med DMU vejledning om "Opsamling og bortskaffelse af farligt affald" se kapitel 1.4 Skema og vejledning kan rekvireres hos afdelingernes sikkerhedsrepræsentanter eller den daglige sikkerhedsleder. Retningslinierne er tilpasset de enkelte tjenestesteder (Kalø, Roskilde og Silkeborg). Side 36 af 96

37 1.16 Lafbænke Laminar air flow kabinetter kan bruges til at sikre den biologiske renhed af det produkt, som man arbejder med. Princippet i kabinetterne bygger på, at der arbejdes i et område med steril luft. Den sterile luft fremstilles ved, at luften passerer HEPA filtre. HEPA står for High Efficiency Particulate Air, og der hentydes herved til, at filtrene kan bortfiltrere 99,999% af partikler over 0,3 m, hvad der i praksis betyder, at luften efter filtreringen Figur 11. DMU Lafbænk HBB2448 bliver steril. LAF-bænken beskytter operatøren og produktet ved, at der til stadighed suges luft ind i LAFbænken, men samtidig er kabinettet forsynet med et luftflow, der giver et tæppe af steril luft i kabinettets åbning. Den nedadgående luftstrøm i kabinettet bliver i dets bund suget gennem nogle lufthuller, der sidder ved dets bagvæg og lige inden for åbningen. LAF-bænke her på DMU Roskilde bliver testet en gang årligt Mikrobølgeovne Der kan forekomme forskellige risici ved brug af mikrobølgeovne f. eks. eksplosionfare, brandfare eller fare for udslip af syredampe. For nærmere beskrivelse af de enkelte ovne Se vejledningen til den specifikke ovn Nødbrusere I alle laboratorier, hvor der er risiko for eksplosioner eller tilsmudsning af større dele af kroppen med farlige stoffer/opløsningsmidler mm. er der opsat nødbrusere ved udgangsdøren. Hvis en person oversprøjtes med ætsende eller stærkt giftige/kræftfremkaldende stoffer, skal man straks tage det forurenede tøj af og stille sig ind under nødbruseren og trække i den lange kæde med det store orange håndtag. Hvis det er muligt aktiveres nødtelefonen. Side 37 af 96

38 1.19 Påklædning Der skal altid bæres egnet arbejdstøj/kittel i laboratoriet, når man selv eller andre arbejder med biologiske agenser eller farlige stoffer. Kitlen bør ikke bestå af 100% syntetiske stoffer da det øger fare for gnistdannelse på grund af statisk elektricitet. Der må ikke bæres/forefindes kitler i pauserum eller i kantinen. Kitler må ikke vaskes hjemme/sammen med hverdags tøj. Brug DMU s vaskeordning som administreres af: MAR: MIMI Mikro: Pia Petersen MIMI/ATMI org.: Pia Petersen ATMI: Gurli Dybbro Radioaktive isotoper Ved indkøb og arbejde med radioaktive stoffer skal der søges special tilladelse hos Statens Institut for Strålehygiejne (SiS) jvf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr.485: Bekendtgørelse om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorie mm. Der skal udpeges en ansvarlig leder for arbejdet med radioaktive stoffer, som har uddannelse og erfaring i at arbejde med åbne radioaktive kilder. Den ansvarlige leder skal bl.a. udarbejde en instruks i håndtering af uheld. De afdelingsansvarlige for isotoparbejde er: MAR: Vinnie Derudover stilles der specielle krav til laboratoriets indretning, instruktion af personalet, håndtering af affald, vask af arbejdstøj mm. Den strålingsdosis mearbejderne modtager skal holde sig indenfor nogle nøje definerede grænser. I bestemte situationer skal den stråledosis medarbejderen udsættes for måles f.eks med et persondosimeter. Der skal anvendes kittel og handsker under arbejdet og der kræves generelt et højt hygiejnisk niveau og god laboratorieadfærd. Efter arbejds afslutning skal kitler, hænder, laboratoriebode mm. kontrolmåles med en forureningsmonitor. Se i øvrigt kapitel 4 for nærmere uddybning af retningslinier i afdelingen, samt ansøgningsskema til indkøb og brug af åbne radioaktive kilder. Side 38 af 96

39 1.21 Sikkerhedsbriller til bl.a. laboratorie/værkstedsbrug DMU stiller sikkerhedsbriller til rådighed for medarbejdere, som under arbejdet har risiko for at få beskadiget deres øjne. Det drejer sig bl.a om arbejdssituationer ved laboratoriearbejde, opvaskefunktion, maskinel slibning, arbejde med kratrydere m.m. Under disse forhold skal medarbejderen bære sikkerhedsbriller under arbejdets udførelse, det gælder også under feltarbejde. Sikkerhedsbriller kan rekvireres gennem afdelingernes sikkerhedsgrupper. Sikkerhedsbriller med styrke DMU kan via en ordning med synoptik tilbyde medarbejdere der i forvejen benytter briller, sikkerhedsbriller med styrke. Kontakten skal gå igennem afdelingens sikkerhedsgruppe Stinkskabe. Stinkskabene i DMU er meget effektive og betegnes som klasse to stinkskabe. Stinkskabslugen bør ikke åbnes over max. mærket på skabet, idet man kan risikere, at skabet ikke kan tilbageholde alle de skadelige dampe. Ved uheld med spild af større mængder organiske opløsningsmidler/brandfarlige væsker i skabet, som kunne give utrykhed for udslip af skadelige dampe, skal stinkskabslågen åbnes, så skabets ventillation øges og laboratoriet forlades mens de afgivne dampe suges væk. Åben ikke vinduerne, det forykker balancen i rummet. Stinkskabet er bl.a tilsluttet en automatisk alarm. Alarmen, som er en driftsalarm via drift afdelingens CTS-anlæg går i gang ved ventilationssvigt i stinkskabene. Samtidig indikerer lyskurven foran på skabet for manglende ventilation Side 39 af 96

40 I Zone II stinkskabe (EXmærkede): Strømmen til stinkskabets El-kontakter afbrydes automatisk. Dette gøres for at forhindre gnistdannelse, som kan medføre eksplosioner af organiske opløsningsmidler f.eks ved ekstraktioner. Apparatur inde i stinkskabene må derfor kun vær strømforsynet fra stinkskabets kontakter. Personalet skal straks lukke stinkskabslågen, forlade rummet, samt orientere driftafdelingen. Figur 12. Stinkskabe Side 40 af 96

41 Lyskurven er brugerens værktøj. Lyskurven er en del af det elektriske overvågnings system, der af hensyn til brugerens sikkerhed er helt adskilt fra det regulerende system. Sikkerheden foran skabet afhænger alene af fronthastigheden. Denne holdes konstant på ca. 0,5 m/s op til den afmærkede max. lugeåbning, som hvert stinkskab er mærket med.. Hastigheden vises på lyskurven. Standardinstillinger: grøn-grøn: hastighed højere end gul-gul: hastighed mellem rød-grød: hastighed lavere end 0,4 m/s 0,2 og 0,4 m/s 0,2 m/s Undgå trækproblemer i lokalet For at holde luftbalance i et lokale, skal der tilføres samme luftmængde gennem indblæsningssystemet, som der trækkes ud af stinkskabe, punktudsug og kemikalie-skabe. Opretholdes balance ikke, opstår der store over eller undertryk, der tydeligt mærkes på lokalets dør. Side 41 af 96

42 For at undgå udslip fra stinkskabene, udsuges der meget store luftmængder. Derfor skal der også tilføres meget store luftmængder til lokalet. Dette giver ofte trækproblemer! Ved altid at holde skabslugerne så lukkede som muligt, minimeres den udsugede og dermed også den indblæste luftmængde betydeligt. Herved kan trækproblemer undgås. Halv lugeåbning - halv luftmængde. Tænk på miljøet Også af energimæssige årsager, bør lugerne holdes så lukkede som muligt. Det er meget kostbart, at opvarme den indblæste luft fra udetemperatur til rumtemperatur, inden den tilføres lokalet Levnedsmidler Da det kan medføre risiko for ens eget helbred, må der ikke spises og eller drikkes i laboratorierne. Der må ikke tilberedes eller opbevares nogle former for levnedsmidler i laboratorierne, samt i laboratoriekøleskabe og køle/fryserum 1.24 Trykflasker. Trykflasker og trykbærende anlæg, som bl.a anvendes til laboratoriebrug, brandbekæmpelse, dykkerflasker, sprøjteudstyr mm. udgør en potentiel eksplosionsrisiko, hvis de ikke behandles ordentligt. Smør aldrig ventilen på en trykflaske. Det kan medføre eksplosionsfare. Trykflasker skal altid være tøjret forsvarligt (stålkæder o.lign.) når de står op, så de ikke kan vælte. Ellers skal de lægges ned. Trykflasker må ikke få hårde stød Alle trykflasker der ikke er i brug skal have påskruet hætte. Der skal oplyses om trykflaskers pladsering i rum via skiltning udenfor rummet. Montér aldrig uoriginale ventildele på trykflasker. Der må ikke efterfyldes mellem trykflasker. Ved flytning eller midlertidig opstilling af større trykflasker anvendes en specialvogn, hvor flasken kan tøjres. Side 42 af 96

43 Fulde og tomme flasker holdes tydeligt adskilt. De påstemplede kontrolperioder skal overholdes. I tvivlstilfælde ved omgang med trykflasker, spørg i teknisk afdeling Ultralydbade Langvarig og vedvarende udsættelse for høje ultralydniveauer i luft, kan give høreskade. Men selv kraftig ultralyd skader normalt ikke hørelse, selvom det kan virke generende. Ved længere tids ophold i lokaler med ultralydbade, anbefales høreværn mod gener. Ved legemlig kontakt, kan der opstå vævskader selv ved kortvarig berøring. Ultralydbade skal sikres mod utilsigtet berøring under brug. Ultralydbade bør være forsynet med låg, som både beskytter mod legemelig kontakt og som bevirker en væsentlig dæmpning af ultralyden og hørbar støj Vaccinationer Ved arbejde med spildevand og kloakslam, samt ved arbejde med biologiske agenser skal der foretages de nødvendige vaccinationer i op til flere uger før arbejdet påbegyndes. Det drejer sig for det meste om: stivkrampe, polio, hepatitis, menigitis. Vaccinationerne skal kunne dokumenteres. Vaccination foregår hos egen læge, på DMU s regning. Det er projektlederens og medarbejderens ansvar at de nødvendige vaccinationer, indenfor de korrekte intervaller er foretaget, inden arbejdet påbegyndes. Hvis medarbejderen af forskellige grunde ikke vil lade sig vaccinere, kan vedkommende ikke beskæftiges ved dette arbejde Øjenskylleflasker Der skal altid forefindes øjenskylleflasker, hvor der er risiko for at få skadelige stoffer i øjnene. Også ved feltarbejde o.lign. Også selvom der skal bæres beskyttelsesbriller. Øjenskylleflaskerne skal være let tilgængelig og lette at anvende. Side 43 af 96

44 Der kan udvikles indhold af bakterier i Øjenskylleflaskerne. Sikkerhedsgrupperne skal derfor udskifte øjenskylleflaskerne ifølge påtrykte angivelser. Hvis der komme ætsende stoffer i øjnene skal der medbringes ekstra øjenskylleflasker, som anvendes under transport til skadestue. Hvis den tilskadekommende bærer kontaktlinser, skal disse fjernes, idet skylningen ikke kan blive effektiv og ætsningen dermed kan fortsætter bag linserne Åndedrætsværn Kun hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges og udføres fuldt forsvarligt, må der anvendes egnet åndedrætsværn. Som f.eks. i rum I 0.06 i AM. Der forefindes forskellige former for åndedrætsværn bl.a luftforsynet, filtrerende (partikel/gas), åndedrætsværn med forskellige beskyttelsfaktorer, samt forskellige typer af masker og filtre. Alle åndedrætsværn og tilhørende del skal være CE-mærket. Det er meget vigtigt, at der til den pågældende opgave anvendes det rigtige åndedrætsværn og at det er opbevaret og vedligeholdt korrekt og ikke eventuelt er for gammelt. Det er især vigtigt, at åndedrætsværnet kontrolleres for god pasform Der kan være begrænsninger forbundet med anvendelse af åndedrætsværn. F.eks må der kun anvendes filtrerede åndedrætsværn i 3 timer pr. arbejdsdag Stærkstrøm Hvad man må ifølge stærkstrømsbekendtgørelsen: Man er nød til at skelne imellem 1: Bygningens installationer 2: Maskin installationer 3: Intelligente installationer 1: Bygningens installationer Bygnings installationer må kun udføres af autoriseret elfirmaer. Disse består af eltavler, lys, stikkontakter, forbindelser til maskin installationer samt intelligente installationer, hvis disse er en integreret del af bygnings installationer. Fejlsøgning på installationerne må udføres af personer med den fornødne uddannelse f.eks. maskinmester med elinstallatørprøven. Sikringer må kun skiftes 1 gang hvorefter fejlkilden eller årsagen skal findes 2: Maskin installationer Maskininstallationer strækker sig fra forsygnings adskilleren og frem til og med maskinen og kan desuden indholde maskinens egen el-tavle. Disse installationer må desuden rep. og fejl søges af personer, som erhvervsmæssigt producerer og rep. maskiner og styringssystemer eller DMU-personale der er oplært. Side 44 af 96

45 3: Intelligente installationer Intelligente installationer må fejl søges og rep. af uddannet personale som nævnt under 1 og 2, medmindre installationen er en integreret del af bygningens installationer, da må rep kun finde sted af personer som nævnt under 1. Installationen er ikke integreret, hvis der er en tydelig adskillelse mellem styringen af lys installationen og bygnings installationen, desuden skal samtlige moduler være opmærket. Sammendrag: Der er ingen personer i DMU, som må udføre rep. og nyinstallationer medmindre man har den fornødne uddannelse, som nævnt ovenfor. Bygnings installationer stilles der særlige krav til f.eks. køkkener, kantiner, badeværelser, fugtige rum, våde rum samt rum, hvor der arbejdes med let antændelige stoffer i væske, støv eller gas form. Her er man nød til at beskrive hvilke stoffer man ønsker at arbejde med og hvordan. Man kan så efterfølgende få hjælp i sikkerhedsudvalget med hvilke krav, der skal være til det pågældende rum og apparatur. >Der kan evt. blive brug for ekstern bistand HUSK det er stofferne der stiller kravene samt arbejdets art. Brandtekniske data for gasser, væske og faste stoffer: Gruppe II A Stof (gas, væske) Acetaldehyd Acetone Ammoniak Amylacetat Iso-amylacetat Amylalkohol Benzen Butan Butanol Butylacetat Iso-Butylalkohol Carbonmonooxid (kulilte) Chlorbenzen Cyclohexan Cyclohexanon dekan Eddikesyre Eddikesyreanhydrid Ethan Ethanol Ethylacetat Ethylbenzen Ethylchlorid Ethylenchlorid Ethylnitrit Heptan hexan Hydrogensulfid methan Methanol Methylacetat Methylchlorid Antændelse s temperatur ( C ) (dekomp.) Flamme punkt ( C ) gas gas gas gas gas gas gas gas Relativ massefylde 1,5 2,0 0,6 4,5 4,5 3,0 2,7 2,1 2,6 4,0 2,6 1,0 3,9 2,9 3,4 4,9 2,0 3,5 1,0 1,6 3,0 3,7 2,2 3,4 2,6 3,5 2,8 1,2 0,5 1,1 2,6 1,8 Nedre eksplosions grænse Vol.-96% 3,9 2,5 15,5 1,1-1,1 1,4 1,8 1,4 1,3 1,6 12,5-1,2-0,7 5,4-3,0 3,2 2,1-4,0 6,2 3,0 1,1 1,1 4,3 5,0 6,7 3,1 8,2 Øvre eksplosions grænse Vol.-96% 57,0 12,8 27, ,1 8,4 11,3 7,6-74,2-7,8-5, ,5 19,0 11,4-14,8 15,9 50,0 6,7 7,4 45,5 15,0 36,5 15,6 18,7 Temperatur gruppe T4 T1 T1 T2 T2 T2 T1 T2 T2 T2 T2 T1 T1 T2 T3 T3 T1 T2 T1 T2 T1 T2 T1 - T6 T3 T3 T3 T1 T2 T1 T1 Side 45 af 96

46 Methylethylketon Motor-benzin Naftalen Naturgas 1 Nonan Iso-oktan Pentan Propan Propanol Propylacetat Ca gas gas ,5 Ca. 3,0 4,4 0,6 4,4 3,9 2,5 1,6 2,1 3,5 1,8 Ca. 1,0 - Ca. 4,5 0,8-1,4 2,1 2,1 1,7 9,5 Ca. 7,0 - Ca. 14, ,8 9,4 13,5 8,0 T1 - T1 - T3 T2 T3 T1 T2 T2 Toluen Vinylacetat Vinylchlorid (chlorethylen) p-xylen gas 25 3,2 3,0 2,2 3,7 1,2-4,0 1,0 6,8-21,7 6,0 T1 T2 T2 T1 II B 1,3-butadien 1,4-dioxan Ethylen Ethylenoxid Ethylether Lysgas Tetrahydrofuran gas 12 gas gas 20 gas 17 1,9 3,0 1,0 1,5 2,6 0,5 2,5-1,9 2,7 3,0 1, ,3 28,6 80,0 36,5 - - T2 T2 T2 T2 T4 T1 T3 II C Acetylen Carbondisulfid Ethylnitrat Hydrogen (dekomp.) 560 gas gas 0,9 2,6 3,1 0,1 2,5 1,2 3,1 0,1 80,0 50,0-74,2 T2 T6 - T1 Tabellen er skrevet af fra bogen Eksplosions farlige områder. 1 Værdierne for naturgas er taget fra flere kilder dog ikke fra DS/EN Temperaturgruppe: Der opereres med 6 temperaturklasser, T1 T6 med maksimale overfladetemperaturer fra 450 o C (T1) og ned til 85 o C (T6). Ved angivelse af temperaturklasse skal der tages hensyn til, at den maksimale, garanterede overfladetemperatur for udstyret (f.eks. T6 svarende til 85 o C) normalt er angivet ved en maksimal omgivelsestemperatur på 40 o C. Se endvidere under: Brandbare stoffer. T1: 450 o C T2: 300 o C T3: 200 o C T4: 135 o C T5: 100 o C T6: 85 o C Side 46 af 96

47 1.30 Ved Indkøb/placering af apparatur i rum/laboratorier ORIENTERING: Checke følgende: Driftslederen: (Allan Vestbjerg Pedersen) skal orienteres ved et påtænkt køb, hvor udstyret skal tilsluttes de faste installationer: el, vand (demineraliseret- og lednings vand), gasser, ventilation, vacuum samt kølesystemer. Da der er lovgivnings- og specielle kvalitetskrav til installationernes udførelse. Sikkerheds gruppen: skal orienteres når denne checkliste er gennemgået og før det er besluttet at anskaffe apparatet. Rumansvarlige: skal være orienteret om planerne, før evt. installationsarbejde udføres og før apparatet placeres i rummet STRØM: CE Mærkning: Er apparatet CE-mærket? Alle elektriske apparater, som sælges i Danmark, skal have et CE-mærke. Spænding: Bruger apparatet 230 eller 420 volt. Er denne spænding installeret i rummet? Antal Faser: Man skal vide antallet af faser fordi: enfaset udstyr på mere end 16 ampere skal over skilletransformatorer for at undgå spændingsfald på en enkelt fase, samt opnå en ligelig fordeling / belastning af nettet.desuden er der ofte krav fra leverandøren om at overvågningsudstyret tilsluttes samme fase. Effekt/Ampere: Hvor mange ampere bruger apparatet? Er der plads på eksisterende sikringsgrupper til det ønskede forbrug, vær opmærksom på at en gruppe af stikkontakter kan godt være tilsluttet samme sikring. Ved apparatur med forbrug større end 10 amp. skal driftslederen (Allan Vestbjerg Pedersen) altid kontaktes. EDB Strøm: En almindelig stikkontakt må højst tilsluttes 2300 watt (230 Volt * 10 ampere), ellers overbelastes den og der opstår risiko for brand. Dette er specielt vigtigt at kontrollere, hvis der tilsluttes mere end et apparat til en stikkontakt Side 47 af 96

48 Er der behov for EDB-tilslutninger (strømforsyning og forbindelse til netværk), og er dette til rådighed i rummet? Skal apparaturets EDB udstyr tilsluttes samme fase som apparatet af hensyn til reduktion af signalstøj? BRANDBARE STOFFER: Skal der arbejdes med stoffer som kan give eksplosionsfarlig atmosfære? Se Brandtekniske data for gasser, væsker og fastestoffer i stærkstrømsreglementet afsnit 6, bilag 1 (se også sikkerhedshåndbogen under punktet strøm). Hvis dette er tilfældet undersøges det, hvilken temperaturklasse (T1 T6) apparatet overholder og driftslederen kontaktes. Temperaturklassen fremgår af CE mærkningen. Klassen angiver maksimal overflade temperatur på udstyret og det betyder at i apparatet må der anvendes stoffer, hvis antændelsestemperatur er mere end 75 C over temperatur klassen. Udstyret skal ligeledes være mærket med Ex. Ovenstående arbejde skal foregå i zone ll stinkskabe. Se i øvrigt også ATEX på bazaren hvor de specifikke ATEX-APV-er ligger. ( Relevant litteratur: HD 384 serien Elektriske installationer, Stærkstrømbekendtgørelsen (laboratorier henhører under elektriske betjeningsrum ) samt Ateks direktivet VENTILATION: Er der brug for ventilation f.eks. punktudsug til fjernelse af gasser eller overskuds varme? Hvis der er brug for ventilation, hvor meget luft skal der da fjernes (M3 / time)? Kontakt driftslederen (SEK Allan Vestbjerg Pedersen) for at undersøgelse af om udsugnings- og indblæsnings anlægget har kapacitet til det givne behov GAS: Er der brug for gasser? Mængde: Hvilke gasser og mængder (l/min.) er der behov for? Art: Er de gasser som eventuelt skal bruges farlige? Kvalitet(Renhed), Rum: Er gassen allerede installeret? Er rummet egnet til evt. nye gasser mht. brandfare/giftighed? Side 48 af 96

49 Temperatur: Stiller udstyret krav til rumtemperaturen? Normalt tilstræbes en rumtemperaturen mellem 20 C og 22 C i laboratorierne. Køling: Kan etableres hvis der er behov, f.eks. begrundet i apparatureller metode specifikationer ARBEJDSPLADSENS INDRETNING: Areal: Apparatets sammenbyggede areal. Er der taget højde for en hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen. Støj: Alt andet lige anskaffes de mindst støjende apparatur. Vægt: Af hensyn til belastning af gulve og borde Vejledning til brug ved akut opstået hændelse, fx vandforurening. Der har i DMU s tid på RISØ s område været brug for en hurtig og klar orientering til alle medarbejder nogle få gange Sådanne orienteringer har der bl.a. været brug for ved forurening af drikke vandet i 1995 og i I sådanne situationer er det meget vigtigt at det er de rigtige meddelelse, der bliver meldt ud. Om man vil formidle meddelelsen via e (DMU, Roskilde), pop-up besked, højtaleranlægget (RISØ s portvagt) eller på anden måde, er lige meget. Det vigtigste er at alle får den samme besked hurtigst muligt. Meddelelsen skal ud så hurtigt som muligt Meddelelsen skal være kort og klar Meddelelsen skal være på dansk og engelsk Når der er noget nyt i sagen skal det meldes ud Meddelelse til alle når sagen er afsluttet INSTRUCTIONS FOR THE USE AT ACUTE INCIDENTS, FOR EXAMPLE DRINKINGWATER POLLUTIONS Side 49 af 96

50 A few times during the years that DMU has been located at the Risø premises a prompt and distinct information to all employees has been essential. Such information was necessary in connection with the drinkingwater pollutions in 1995 and i In such situations it is essential that the information given is correct. It is optional whether you send out the message by (DMU, Roskilde), by a pop-up message, by the PA system (the Risø gatekeeper) or in any other way. The main thing is that all employees get the same message as quickly as possible. The message has to be published as quickly as possible. The message must be short and distinct. The message must be published in Danish as well as in English All along updated information regarding the incident has to be published A final message must be published when the incident has come to a conclusion Laboratoriets nødkaldeinstruks Fra maj 2007, vil nødtryksalarmerne (de små røde nødtryksknapper) i alle ekstraktionsrum I C-fløjen, i værkstedet og i enkelte laboratorier I B-Fløjen, være ude af drift. Telefonerne i rummene (angivet i skemaet næste side) vil i stedet kunne bruges i nødsituationer. Telefonerne er mærket med: NØDTELEFON AKTIV EFTER 10 SEK. Telefonen omstilles automatisk til omstillingen 10 sekunder efter røret er taget af, hvis der ikke trykkes på nogen taster. Efterfølgende vil udvalgte DMU-medarbejdere blive alarmeret via mobiltelefon fra omstillingen. Formålet med nødtelefonerne, er at man via alarmsystemet sikrer, at der hurtigt kan komme hjælp til eventuelle tilskadekomne. I tidsrummet mellem kl og (fredag 9-15), vil der altid være sikkerhed for, at minimum en person kommer til hjælp. I tidsrummet efter kl og på fri og helligdage skal man selv sørge for at træffe aftale med en kollega, hvis man skal arbejde med farlige stoffer eller processer. (se alene arbejde i kap. 3) Brug af nødtelefoner. Nødtelefonerne virker på følgende måde: Løft røret og vent i 10 sek. uden at trykke på nogen tast. Omstillingen vil på deres skærm få en besked om nødopkald fra det pågældende rum. Udvalgte DMU medarbejdere vil blive alarmeret via opkald på mobiltelefon. Alarmen kan aktiveres, hvis der opstår en farlig situation, som den berørte ikke selv er i stand til at klare eller overskue. Side 50 af 96

51 Følgende personer, som har en DMU mobiltelefon: 1. Sikkerhedsfolk i den organiske del af ATMI/MIMI, MIMI (mikro) og MAR 2. Den daglige sikkerhedsleder 3. Medarbejdere fra værkstedet Tolkning af rumnummer: Afdeling: MAR/MIMI/ATMI 0. = kælder 1. = stuen 2. = 1. sal Rumnummeret C2.13 angiver både hvilken fløj (C= Fløj C), etage (2 = 1.sal) og rum (13 = Organiske Ekstraktioner) man befinder sig i: Alarmbesked i omstillingen: Ved nødalarm får omstillingen følgende besked, fra den pågældende telefon og rum, på deres skærm, hvor de, ved tryk på F9-tasten, får informationer om, hvilken person af de ovennævnte med mobiltlf. de skal ringe til: Nødopkald - Laboratorie A ATMI/MIMI Nødopkald - Laboratorie A ATMI/MIMI Nødopkald - Laboratorie B 1.07 a+b 1253 a+b MAR Nødopkald - Laboratorie B Mimi Mikro Nødopkald - Laboratorie B 2.01/ MIMI Mikro/MAR Nødopkald - Laboratorie B MAR Nødopkald - Laboratorie B Mimi Mikro Nødopkald - Laboratorie B Mimi Mikro Nødopkald - Laboratorie B Mimi Mikro Nødopkald - Laboratorie B Mimi Mikro Nødopkald - Laboratorie B Mimi Mikro Nødopkald - Værksted C Værksted Nødopkald - Kældergang C-fløj ud for C 0.22 ATMI/MIMI Nødopkald - Laboratorie C 1.05a 1252 MAR Nødopkald - Laboratorie C ATMI/MIMI Nødopkald - Laboratorie C 1.09 (syreopvask) 1876 MAR Nødopkald - Laboratorie C ATMI/MIMI Nødopkald - Laboratorie C ATMI/MIMI Nødopkald - Laboratorie C ATMI/MIMI Nødopkald - Laboratorie C ATMI/MIMI Nødopkald - Laboratorie C ATMI/MIMI Nødopkald - Laboratorie C 1.41/ ATMI/MIMI Side 51 af 96

52 Nødopkald - Laboratorie C 1.49 Nødopkald - Laboratorie C 2.09 Nødopkald - Laboratorie C 2.13 Nødopkald - Laboratorie C 2.17 Nødopkald - Laboratorie C 2.21 Nødopkald - Laboratorie C 2.25 Nødopkald - Laboratorie C 2.29 Nødopkald - Laboratorie C ATMI/MIMI 1354 ATMI/MIMI 1353 ATMI/MIMI 1352 ATMI/MIMI 1349 ATMI/MIMI 1348 ATMI/MIMI 1347 ATMI/MIMI 1346 ATMI/MIMI Sikkerhedsgruppe: MIMI, Mikro (Bjarne Munk Hansen/Tina Thane) ATMI/MIMI (Betty B. Mogensen/Birgit Groth) MAR (Bo Rieman/Dorethe W. Jensen) 2 Afdelingsspecifikke retningslinier. 2.1 ATMI SIKKERHEDSINSTRUKSER FOR MÅLESTATIONEN PÅ JAGTVEJ (1257). Sikkerhedsansvarlig på målestationen er Axel Egeløv. 1. Projektleder er Finn Palmgren. 2. Alt arbejde inde i målestationer skal foregå efter generelle instrukser for drift af monitorer filterautomater, m.v.. 3. Håndtering og placering af trykflasker skal ske efter generelle instrukser for trykflasker. 4. Rutinemæssigt skift af filtre skal foregå fra stigen, som opbevares ophængt på døren. Stigen placeres i det dertil indrettede beslag, som findes på gavlen af målehuset tæt ved filterholderne. 5. Der er i forbindelse med rutinemæssig drift ikke behov for at færdes på taget. 6. Kampagner kan efter nærmere aftale med projektleder og sikkerhedsansvarlige udføres på stationen. 7. Montering af måleudstyr på taget af målehuset i forbindelse med kampagner skal ske efter aftale med projektleder og sikkerhedsansvarlige. Der skal altid være to medarbejdere tilstede, hvis montering m.v. kræver færdsel på taget. Side 52 af 96

53 2.1.2 SIKKERHEDSINSTRUKSER FOR MÅLESTATIONEN PÅ H.C.Ø. INSTITUTTET (1259). 1. Sikkerhedsansvarlig på målestationen er Axel Egeløv. 2. Projektleder er Finn Palmgren. 3. Alt arbejde inde på loftet og i klimakabinettet skal foregå efter generelle instrukser for drift af monitorer, filterautomater, m.v.. 4. Håndtering og placering af trykflasker skal ske efter generelle instrukser for trykflasker. 5. Der er i forbindelse med rutinemæssig drift ikke behov for at færdes på taget. 6. Kampagner kan efter nærmere aftale med projektleder og sikkerhedsansvarlige udføres på stationen. 7. Montering af måleudstyr på taget i forbindelse med kampagner skal ske efter aftale med projektleder og sikkerhedsansvarlige. Der skal altid være to medarbejdere tilstede, hvis montering m.v. kræver færdsel på taget. 8. Lemmen, der giver adgang til taget, skal sikres såvel i åben som i lukket tilstand. 9. Færdsel på taget må ikke foregå, hvis vindhastigheden er over 8 m/s (aflæses på PC er) og aldrig nærmere end 3 m fra tagets kanter. 10. Al vedligeholdelse m.v. på den meteorologiske mast foretages af Risø. 11. Lampen i DOAS udstyr er 150 W xenon lamper (hvidt lys ned til ca. 280 nm). Man må kun kortvarigt se direkte på selve lampen eller mod lysstrålen fra spejlet. Belysning af huden på nært hold i længere tid (time) kan give anledning til forbrændinger. 12. Færdsel på balkonen på August Krogh Instituttet giver ikke anledning til særlige sikkerhedsregler. 2.2 MIMI SIKKERHEDSREGLER FOR ARBEJDE MED GMO Sikkerhedsregler for arbejde med GMO (mikroorganismer og planter) samt øvrig mikrobiologisk laboratoriearbejde i laboratorieområderne (B2.28-B2.29 og B1.47) samt klimarum (B0.02, B0.04, B0.08, C0.02). Sikkerhedsreglerne er stort set, hvad der forstås ved almindelig god laboratoriepraksis ved håndtering af GMO og mikrobiologisk materiale i laveste risikoklasse og er gældende for al mikrobiologisk laboratoriearbejde i MIMI. Reglerne følger reglerne for arbejde i laboratorier Side 53 af 96

54 klassificeret til genteknologisk arbejde klasse 1 og klasse planter, hvor der kan arbejdes med biologiske systemer, der "ikke indebærer nogen kendt fare eller kun en minimal fare" efter de retningslinier for projektvurdering, der fremgår af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 642 af 28. juni 2001 om genteknologi og arbejdsmiljø. Ud over nedenstående skal arbejdet følge arbejdspladsbrugsanvisninger for de forskellige kemikalier og særlige regler som kan fremgå af andre sikkerhedsforskrifter, f.eks. arbejde med radioaktive isotoper, eller forsøgsprotokoller knyttet til de enkelte laboratorier/projekter ADGANGSFORHOLD OG BEKLÆDNING 1. Uvedkommende personers adgang begrænses. 2. Der skal altid anvendes kitler og egnet fodtøj ved arbejde i laboratoriet eller laboratorieområdet. Ved arbejde i laboratorier og klimarum klassificeret til GMOarbejde skal anvendes GMO-kitler, der har særligt mærkning. I de øvrige laboratorier og klimarum anvendes almindelige kitler. GMO-kitler og almindelige kitler opsamles og sendes til vask i 2 separate kasser i B2.26. Det særlige arbejdstøj skal aftages inden laboratorieområdet forlades. 3. Gangtøj må ikke opbevares i laboratoriet. 4. Det er forbudt af spise, drikke, ryge, påføre kosmetik og opbevare madvarer i laboratoriet ARBEJDE MED BIOLOGISK AKTIVT MATERIALE 5. Arbejde med biologisk aktivt materiale skal udføres, så dannelse af aerosoler og spredning af støv begrænses. Hvis der er fare for, at store mængder aerosoler med biologisk aktivt materiale dannes, skal arbejdet udføres i kabinet med særlig udsug (LAF-bænk). 6. Egnede handsker skal altid anvendes, når arbejdet med GMOer medfører risiko for at få det på hænderne. Desuden skal egnede handsker anvendes efter arbejdspladsbrugsanvisningernes forskrift. 7. Ved arbejdets start kontrolleres at flg. findes i lokalet: spande til autoklaverbart affald, typisk lukkede stålspande mærket Klasse 1 affald beholdere til klinisk risikoaffald egnede desinfektionsmidler (70 % ethanol og 0.5 eller 1 % Rodalon). 8. Mundpipettering er ikke tilladt. 9. Kanyler, og andre skarpe genstande skal anvendes mindst muligt. De bortskaffes i de særlige sikkerhedscontainere (kanylebokse) uden at føre dem tilbage i hylstre eller anden oprindelig emballage. Kanyleboksene forsegles og bortskaffes som klinisk risikoaffald. 10. Overflader, som ikke er glatte og nemme at rengøre, f.eks. af sugende pap, træ og stof må ikke bringes ind i de klassificerede områder. Hvis nødvendigt kan overfladerne forsegles ved laminering, maling eller lakering. Metaloverflader må ikke være rustne. Nødvendigt papir (f.eks. printerpapir) må findes i nødvendigt omfang, forudsat det er placeret, så risikoen for kontaminering er minimeret, f.eks. højt oppe på en hylde 11. Laboratoriet skal holdes rent og i god orden. Arbejdspladsen skal være opryddet og rengjort ved afslutning af dagens arbejde. Side 54 af 96

55 12. Hænder vaskes ved arbejdets ophør og når laboratorieområdet forlades UHELD 13. Ved spild af biologisk aktivt materiale, skal der straks dekontamineres. Der skal så vidt muligt anvendes klude eller papirservietter til optørring og desinfektion. Brugte klude og papirservietter bortskaffes som klinisk risikoaffald eller autoklaveres. Kemisk dekontaminering af ikke-vaskbare materiale skal foretages i minimum 1 time med en opløsning af 70 % ethanol og 0,5 % Rodalon. Der må aldrig bruges koste i de klassificerede områder, p.gr.a. risiko for spredning af støvpartikler. 14. Arbejdstøj, som er forurenet med biologisk aktivt materiale skal dekontamineres. Bomuldstøj lægges i en autoklavepose og autoklaveres på samme måde som biologisk aktivt materiale, inden det sendes til vask på sædvanlig måde. Arbejdstøj som ikke kan tåle opvarmning skal dekontamineres ved iblødsætning i 0,5% Rodalon natten over. 15. Ved dekontaminering efter spild skal der anvendes engangshandsker og hænderne skal vaskes omhyggeligt efter dekontamineringen 16. I perioder hvor der ikke er fagligt kvalificerede personer til stede i laboratorieområderne, skal det være muligt at tilkalde en sådan ved uheld og lignende. Ved indgangen til laboratorieområdet på 1.sal og ved indgangen til andre klassificerede lokaler hænger en liste med navne og telefonnumre på fagligt kvalificerede personer, som kan kontaktes. 17. Uheld, som har givet anledning til risiko for personers sikkerhed eller sundhed eller for det omgivende miljø, skal noteres i logbogen i B AFFALDSHÅNDTERING 18. Biologisk aktivt materiale må ikke hældes i afløb/kloak. 19. Biologisk aktivt materiale og forurenet/brugt laboratorieudstyr skal bortskaffes enten som klinisk risikoaffald eller autoklaveaffald. Klinisk risikoaffald opsamles i autoklaverrummet (B2.39) i en speciel dobbeltsæk: en plastiksæk med en gul papirsæk udenom, mærket Klinisk risikoaffald. Når sækken er fuld, sendes den til forbrænding. Autoklavering foregår i autoklaverummet (B2.39). Autoklaveret væske hældes i kloakken. Genbrugslaboratorieudstyr (typisk glasvarer) vaskes op udenfor laboratorieområdet i rum B2.29. Autoklaverummet er ikke klassificeret. 20. I laboratorierne skal klinisk risikoaffald (f.eks. engangslaboratorieudstyr af plast og glas, herunder agarplader, der har været i kontakt med biologisk aktivt materiale) opsamles i plastposer, der forsegles og placeres i sækken med klinisk risikoaffald i autoklaverummet. Autoklaverbart affald (f.eks. vaskbart laboratorieudstyr, der har været i kontakt med biologisk aktivt materiale) placeres i lukkede stålspande mærket Klasse 1 affald, transporteres til autoklaverummet og autoklaveres TRANSPORT AF GMO (MIKROORGANISMER OG PLANTER) Når biologisk aktivt materiale, som kun må håndteres i GMO klassificerede områder, skal transporteres uden for det klassificerede område (fx. for at blive autoklaveret eller Side 55 af 96

56 til og fra væksthuse og klimarum), skal det transporteres i tætlukkede beholdere, fx. stålspande med låg eller plastikkasser. Disse beholdere skal tydeligt være mærket med: "Klasse 1 affald" eller "Klasse 1 materiale" ANSVAR 23. For hver enkelt laboratorium og klimarum er udnævnt en laborant, der er overordnet ansvarlig for lokalet. Laborantens navn er skiltet udenfor døren. 24. Alle, der skal arbejde i de mikrobiologiske laboratorieområder, skal modtage en rundvisning i laboratorieområderne af sikkerhedsrepræsentanten med mundtlig instruktion i sikkerhedsreglerne. Desuden udleveres nærværende sikkerhedsregler. 25. Alle, der arbejder i de mikrobiologiske laboratorieområder, bekræfter ved deres underskift i logbogen (står i B2.49), at de har læst og er bekendte med sikkerhedsreglerne. Sikkerhedsgruppen i MIMI Mikro: Bjarne Munk Hansen og Tina Thane PLIGTER. Instruktion Som projektleder har man pligt til at give (skriftlig) instruktion til den/de laboranter/studenter man samarbejder med, om de farer og risici, der evt. kan være forbundet med arbejde, herunder udformning af en arbejdspladsbrugsanvisning (APB). Denne instruktion kan passende udleveres sammen med metodebeskrivelsen. Laboranten har krav på at få instruktion, før arbejdet påbegyndes. Arbejdspladsbrugsanvisning. Ved arbejde med farlige kemikalier skal der være en arbejdspladsbrugsanvisning (APB) med R og S sætninger, som fortæller, hvordan man skal arbejde med det pågældende kemikalie. Som projektleder har man ansvar for at der udarbejdes en sådan arbejdspladsbrugsanvisning, samt at den er korrekt, se afsnit 1.3. Som medarbejder har man pligt til at sætte sig ind i sikkerhedsforskrifter og overholde dem ANSVAR. Du har som ansat et personligt ansvar for din og andres sikkerhed. Overholders sikkerhedsreglerne ikke - og er uheldet ude - kan man blive stillet til ansvar. Det er dit eget ansvar at være bekendt med de sikkerhedsforhold, som er nødvendige i dit arbejde. Brug derfor din fornuft og forsøg ikke at springe over hvor gærdet er lavest. Vi håber, at man hjælper os alle med forsat at skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø i laboratoriet. Har man spørgsmål til vores korte gennemgang af reglerne, opfordres man til at kontakte sikkerhedsgruppen, som kan hjælpe med at løse problemerne. Hvis man skal arbejde med radioaktive isotoper, skal alle der påbegynder arbejde med isotoper i MAR og MIMI have kendskab til anvendte isotoper, omgang med disse samt have Side 56 af 96

57 gennemlæst Retningslinier for arbejde med isotoper I MAR og MIMI, se bazaren under sikkerhed og fælles vejledninger: SAFETY IN THE MICROBIOLOGY LABORATORY (FOREIGN STAFF). Safety rules for laboratory work with GMO (microorganisms and plants) and other microbiological laboratory work in the laboratory area (B2.28-B2.49 and B1.47) and the temperature controlled rooms (B0.02, B0.04, B0.08, C0.02) The safety rules are generally what are understood as good laboratory practises when handling GMO and microbiological material of the lowest class of risk and applies to all microbiological work performed at MIMI. The rules follow the rules for work in laboratories classified for gene technological work of Class 1 and Class Plants, which covers work with biological systems, that conveys no known or only minimal danger according to the guidelines of project evaluation as set up in Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 642 from June 28, 2001 on gene technology and working environment. In addition to the following, specific rules can appear in other safety rules (e.g. radioisotopic work) or experimental protocols of individual laboratories and projects. Admission and clothing 1. Admission for authorised personnel only to the classified areas. 2. Laboratory coats and suitable footwear must be worn for all laboratory work. When working in laboratories and temperature controlled rooms classified for GMO-work, GMO-laboratory coats with specific labels must be worn. In other laboratories and temperature controlled rooms conventional laboratory coats are worn. GMO- and conventional laboratory coats are collected and send to laundry in 2 separate boxes in B2.26. The laboratory coats must be removed before leaving the laboratory area. 3. Coats and jackets are not allowed in the laboratory area 4. Eating, drinking, smoking, application of cosmetics and food storage are strictly forbidden in the laboratory area. Working with biological active material 5. Work with biological active material should be performed in a way that avoids formation of aerosols and spreading of dust. If there is a risk of formation of many aerosols with biological active material the work should be performed in a laminar flow hood (clean bench). 6. Suitable gloves must be worn when the work with GMOs contains a risk of contamination of the hands. 7. Before commencing the work, control the presence in the laboratory of: buckets for autoclavable waste (typically closed steel buckets labelled Klasse 1 affald ) buckets or plastic bags for clinical risk waste Side 57 af 96

58 suitable disinfectant (70% ethanol and 0.5% or 1% Rodalon). 8. Mouth pipetting is not allowed. 9. The use of needles and sharp items should be minimised. When used they should be disposed in the special safety containers (kanyleboks) without putting the needles back into the safety cover. The safety containers should be carefully sealed and disposed as clinical risk waste. 10.Surfaces that are not smooth and easy to clean, such as absorbing cardboard, wood and cloth, should not be brought into the classified area. If necessary, surfaces can be sealed by laminating, coating with paint, polish or varnish. Metal surfaces must not be rusty. Necessary paper (e.g. for printers) is accepted in the classified area, but should be placed in a way to minimise contamination (e.g. high up on a shelf). 11.The laboratory and workspace should be kept clean and tidy at all times. At the end of each day the workspace should be cleared. 12.Hands must be washed at the end of the work and when leaving the laboratory area. Accidents 13.In the case of spillage of biological active material it must be cleaned immediately. Preferentially, disposable cloths and paper napkins should be used for cleaning and disinfection. The used cloths and paper should be disposed as clinical risk waste or autoclaved. Chemical desinfection of non-washable equipment should take place in 1 hour using a mixture of 70% ethanol and 0.5% Rodalon. Brooms must never be used due to the risk of spreading of dust particles. 14.Laboratory coats and other clothing contaminated with biological active material must be decontaminated. Cotton clothing must be placed in an autoclavable bag and autoclaved prior to washing at the laundry. Clothing that is not autoclavable must be decontaminated by soaking in 0.5% Rodalon over night prior to washing at the laundry. 15. Gloves should be worn and hands carefully washed after cleaning up spillage. 16.It should be possible to call qualified persons if accidents occur. By the entrance to the laboratory area at the 2. floor and by the entrance to other classified rooms a list is posted of qualified persons (name and phone number) that can be called. 17.Accidents that have caused risk for personal safety or health or the environment must be noted in the logbook, which is situated in the classified area (presently in B2.49). Waste handling 18.Biological active waste must NOT be poured into the sink and drain 19.Biological active material and contaminated laboratory utensils are either disposed of as clinical risk waste or autoclavable waste. Clinical risk waste is collected in the autoclave room (B2.39) in a special double bag: a plastic bag covered with a yellow paper bag labelled Klinisk risikoaffald. When full, this bag is closed and sent to incineration. Autoclaving takes place in the autoclave room (B2.39). Autoclaved liquid waste is poured into the sink and drain. The reusable glassware is washed outside the laboratory area in B2.39. The autoclave room is not classified for GMO work. 20.In the laboratory clinical risk waste (e.g. disposable laboratory utensils including, agar plates that have been in contact with biological active material) must be placed in sealed Side 58 af 96

59 plastic bags, transported to the autoclave room and disposed in the bags for clinical risk waste. Autoclavable waste (e.g. washable laboratory equipment that have been in contact with biological active waste) must be placed in closed steel buckets labelled Klasse 1 affald, transported to the autoclave room and autoclaved. Transport of GMO (microorganisms and plants) 21.In the case of transport of biological active material only to be handled in classified areas (Class 1 or Class plants), the material must be placed in closed containers, e.g. steel buckets or plastic boxes, carefully labelled with Klasse 1 affald or Klasse 1 materiale. Responsibility 22.For every individual laboratory and temperature controlled room a technician is appointed and is overall responsible for the room. The name of the technician is posted outside the door. 23.Every person to be working in the laboratory area shall recieve a tour of the laboratory area by the safety officer, including an oral presentation of the safety rules. In addition the present safety rules will be given to the person. 24.Every person working in the classified laboratory area must certify by signature in the logbook in B2.49 that they have read and are acquainted with these safety rules. The Safety group of MIMI, Bjarne Munk Hansen and Tina Thane Radioisotopes There are special rules regarding radioisotopes. Please contact person responsible for work with radioactive compounds before you start. Instruction You have an obligation to provide (written) safety instructions to your technician. The technician has a right to be instructed before starting the work. Safety sheets You have an obligation to provide safety sheets describing risks and precautions of chemicals. The safety sheets are prepared by manufacturers of the chemicals. Should a safety sheet not be available it still your obligation to make sure that the work is carried out in a safe manner, see chap As an employee you have a personal responsibility for your own safety in addition to the safety of your technician and all others in the lab area. If you do not follow the safety regulations and if an accident happens, you may loose your right to financial compensation and/or you may be fined. Therefore, please observe and follow the regulations. Should you have any questions regarding safety in the lab, please do not hessitate to contact Your safety officers: Tina Thane and Anne Winding. Side 59 af 96

60 INSTRUKS TIL HOVEDRENGØRING AF DE MIKROBIOLOGISKE LABORATORIER Instruks til hovedrengøring af de mikrobiologiske laboratorier (B2.28-B2.49 på 1. sal og B1.47 i stueetagen) samt klimarum (B0.02, B0.04, B0.08, C0.02) Klassificeringen af dele af laboratorieområdet til arbejde med GMO (Klasse 1 og klasse planter) medfører et krav fra AT om en årlig hovedrengøring. Alle medarbejdere og øvrige tilknyttede i den mikrobiologiske del af afdelingen deltager i den årlige hovedrengøring. Sikkerhedsforskrifter: Områder, der ikke er GMO-klassificeret, skal rengøres først. Derefter skal GMOklassificerede områder rengøres. Klassificerede områder er afmærket med et gult skilt med teksten: KLASSE 1 og KLASSE PLANTER. Støvsuger og andre rengøringsartikler opbevares i B2.26a. Der anvendes egnet vaskemiddel. Brugt vaskevand kan normalt hældes i kloakken, men ved mistanke om spild skal det autoklaveres. Brugte klude kan normalt enten bortskaffes via dagrenovation eller sendes til vask, men ved mistanke om spild skal de enten autoklaveres eller bortskaffes som klinisk affald. Der må ingen steder fejes eller på anden måde hvirvles støv op. Hovedrengøringen indbefatter: Alle flader og lamper vaskes af, også under ting der står på hylder og borde. Der vaskes bag køleskabe, inkubatorer og centrifuger. Filterristene på bagsiden af køleskabe, frysere, inkubatorer og centrifuger støvsuges med støvsuger med HEPA2 filter. Støvsugningen foregår først i ikke-klassificerede områder og derefter i klassificerede områder. Efter hovedrengøringens afslutning bortskaffes HEPAfilteret som klinisk risikoaffald. Denne støvsuger må kun bruges til støvsugning af filterristene i laboratorieområderne. I kælderrummene vaskes gulvene. Denne instruks uddeles hvert år til alle deltagere i hovedrengøringen. MIMIs Sikkerhedsgruppe ved Bjarne Munk Hansen og Tina Thane Dato og underskrift Side 60 af 96

61 INSTRUKS OM VASK AF LABORATORIEKITLER BRUGT I DE MIKROBIOLOGISKE LABORATORIER Instruks om vask af laboratoriekitler brugt i de mikrobiologiske laboratorier (B2.28- B2.49 på 1. sal samt B1.47 i stueetagen) samt klimarum (B0.04 og B0.08) De mikroorganismer og planter vi arbejder med er ikke sygdomsfremkaldende eller på anden måde farlige for mennesker. De særlige retningslinjer er opstillet for at undgå at GMO erne spreder sig til naturen og miljøet udenfor. Ved al arbejde i klassificerede laboratorieområder bæres særlig kittel med påsyet grøn mærkat på brystlommen (GMO-kitler). Kitlerne omsamles og transporteres til vask i hvide plastkasser mærket med gul label med gen-kitler påskrevet. På vaskeriet håndteres kitlerne mindst muligt og iført engangshandsker og særligt arbejdstøj. Kitlerne vaskes 2 gange ved 90 C, hvorefter de sendes tilbage til DMU. MIMIs Sikkerhedsgruppe ved Bjarne Munk Hansen og Tina Thane Dato og underskrift Vaskeriet erkender ved deres underskrift at have læst og forstået ovennævnte retningslinjer. Dato og underskrift Side 61 af 96

62 INSTRUKS TIL RENGØRINGSPERSONALE VEDR. RENGØRING AF DE MIKROBIOLOGISKE LABORATORIER Instruks til rengøringspersonale vedr. rengøring af de mikrobiologiske laboratorier (B2.28-B2.49 på 1. sal samt B1.47 i stueetagen) Dele af de mikrobiologiske laboratorieområder er godkendt af Arbejdstilsynet til arbejde med genetisk modificerede organismer (GMO) (bakterier, svampe og planter). Døren ind til de områder er mærket med et gult skilt med teksten: KLASSE 1 og KLASSE PLANTER. Det medfører at alle der kommer i laboratorieområderne skal overholde nogle særlige retningslinjer. De mikroorganismer og planter vi arbejder med er ikke sygdomsfremkaldende eller på anden måde farlige for mennesker. De særlige retningslinjer er opstillet for at undgå at GMO erne spreder sig til naturen og miljøet udenfor. Udover retningslinjerne for at undgå spredning af GMO er til naturen og miljøet er det vigtigt at overholde gængse retningslinjer for rengøring af laboratorier. Der kan være forskellige farlige kemikalier eller apparater med roterende overflader, elektrisk spænding m.m. Man skal derfor ikke pille ved eller lugte til noget. Ved indgang til laboratorieområderne hænger en liste med navne og telefonnumre på personer, som kan kontaktes i eventuelle uheldssituationer. Forbud Det er forbudt af spise, drikke, ryge, påføre kosmetik og opbevare madvarer i laboratoriet. Arbejdstøj Under rengøringsarbejdet i laboratorieområderne skal der bæres særlig kittel, som udleveres og vaskes af DMU. Der skal endvidere anvendes handsker. Hverken kittel eller handsker må forlade laboratorieområderne, men skal opbevares i Omklædningsrummet B2.26a. Rengøringsarbejdet Kun gulvene må rengøres og skraldespande tømmes. Apparatur og laboratorieudstyr (f.eks. stålspande) må ikke rengøres eller flyttes. Laboratoriehylder, borde og stinkskabe må ikke rengøres. Gulvene skal vådvaskes, der må ikke fejes eller støvsuges, idet det hvirvler støv op. Der skal anvendes et egnet vaskemiddel. Det brugte vaskevand kan hældes direkte i afløb i laboratorieområdet. Områder, der ikke er GMO-klassificeret, skal rengøres først. Derefter skal GMOklassificerede områder rengøres. Klassificerede områder er afmærket med et gult skilt med teksten: KLASSE 1 og KLASSE PLANTER. Egen rengøringsvogn skal anvendes i laboratorieområder på 1.sal. Vognen skal opbevares i B2. 26a. I B1.47 skal anvendes særlig rengøringsmateriale, der skal opbevares i rummet. Side 62 af 96

63 Brugte klude kan normalt enten bortskaffes via dagrenovation eller vaskes ved 90 C. Håndteringen skal foregå iført handsker. Rengøringsfirmaet vasker selv kludene. Ved mistanke om spild skal kludene afleveres til laboratoriepersonalet, der enten autoklaverer dem eller bortskaffer dem som klinisk risikoaffald. I tilfælde af uheld Hvis man kommer til spilde noget, der har stået på laboratoriet, eller man kommer ind i et lokale, hvor der i forvejen er sket et uheld, der har medført spild, så forlad straks lokalet, og luk døren. Påbegynd ikke oprydning, da det spildte kan være giftigt eller indebære anden sundhedsrisiko. Fortæl laboratoriepersonalet om hvad der er sket, eller kontakt en af personerne på listen udenfor indgangen til laboratorieområderne. Hvis rengøringspersonalet har fået noget på hud eller tøj, så fjern tøjet og skyl med vand. Kontakt laboratoriepersonalet for at få hjælp. Hvis det er udenfor alm. arbejdstid, så kontakt de personer der står på listen udenfor indgangen til laboratorieområdet. Andre oplysninger På laboratoriet findes flere forskellige typer alarmer, som har til formål at gøre laboratoriets personale opmærksom på fejlfunktioner ved apparatur, stinkskabe m.m Hvis man derfor i forbindelse med rengøringsarbejdet observerer en sådan alarm, skal man: Forlade lokalet, kontakte personalet og forsætte rengøringsarbejdet i andre lokaler. Det drejer sig bla. om alarmer på alle stinkskabe og fryseren i B2.41. Alarmen er en høj bippende lyd. MIMIs Sikkerhedsgruppe ved Bjarne Munk Hansen og Tina Thane Dato og underskrift Rengøringsfirmaet erkender ved deres underskrift at have læst og forstået ovennævnte retningslinjer og er indforstået med at sikre, at medarbejdere der kommer i pågældende laboratorieområde har læst og forstået retningslinjerne. Rengøringsfirma Dato og underskrift Side 63 af 96

64 INSTRUKS TIL FREMMEDE HÅNDVÆRKERE OM ARBEJDE I DE MIKROBIOLOGISKE LABORATORIER Instruks til fremmede håndværkere om arbejde i de mikrobiologiske laboratorier (B2.28-B2.49 på 1. sal samt B1.47 i stueetagen) samt klimarum (B0.04 og B0.08) Før adgang til laboratorieområdet SKAL MIMIs sikkerhedsgruppe kontaktes. Dele af de mikrobiologiske laboratorieområder er godkendt af Arbejdstilsynet til arbejde med genetisk modificerede organismer (GMO) (bakterier, svampe og planter). Døren ind til de områder er mærket med et gult skilt med teksten: KLASSE 1 og KLASSE PLANTER. Det medfører at alle der kommer i laboratorieområderne skal overholde nogle særlige retningslinjer. De mikroorganismer og planter vi arbejder med er ikke sygdomsfremkaldende eller på anden måde farlige for mennesker. De særlige retningslinjer er opstillet for at undgå at GMO erne spreder sig til naturen og miljøet udenfor. Udover retningslinjerne for at undgå spredning af GMO er til naturen og miljøet er det vigtigt at overholde gængse retningslinjer for færdsel i laboratorier. Der kan være forskellige farlige kemikalier eller apparater med roterende overflader, elektrisk spænding m.m. Man skal derfor ikke pille ved eller lugte til noget. Ved indgang til laboratorieområderne hænger en liste med navne og telefonnumre på personer, som kan kontaktes i eventuelle uheldssituationer. Forbud Det er forbudt af spise, drikke, ryge, påføre kosmetik og opbevare madvarer i laboratoriet. Arbejdstøj Under arbejde i laboratorieområderne skal der bæres særlig GMO-kittel, som udleveres og vaskes af DMU. Der skal endvidere anvendes handsker, når der er risiko for at få GMO er på hænderne. Hverken kittel eller handsker må forlade laboratorieområderne, men skal opbevares i omklædningsrummet B2.26a og ved arbejdets afslutning afleveres til laboratoriepersonalet. Ved filterskift på LAF-bænke og handskeboks skal håndværkeren bære GMO-kittel, maske af P3 kvalitet og handsker. Maske og handsker bortskaffes som klinisk risikoaffald. Selve arbejdet Side 64 af 96

65 Selve arbejdet må først påbegyndes efter aftale med sikkerhedsgruppen (i deres fravær: det øvrige laboratoriepersonale), som også vil instruere om og være behjælpelig med sikkerhedsmæssige tiltag ifbm. arbejdets udførelse. I forbindelse med filterskift på LAF-bænke og handskeboks, skal brugte filtre bortskaffes som klinisk risikoaffald. I tilfælde af uheld Hvis man kommer til spilde noget, der har stået på laboratoriet, eller man kommer ind i et lokale, hvor der i forvejen er sket et uheld, der har medført spild, så forlad straks lokalet, og luk døren. Påbegynd ikke oprydning, da det spildte kan være giftigt eller indebære anden sundhedsrisiko. Fortæl laboratoriepersonalet om hvad der er sket. Hvis håndværkeren har fået noget på hud eller tøj, så fjern tøjet og skyl med vand. Kontakt laboratoriepersonalet for at få hjælp. Hvis det er udenfor alm. arbejdstid, så kontakt de personer der står på listen udenfor indgangen til laboratorieområdet. Ansvar Håndværkerfirmaet erkender ved deres underskrift at have læst og forstået ovennævnte retningslinjer og er indforstået med at sikre, at medarbejdere der kommer i pågældende laboratorieområde har læst og forstået retningslinjerne. Den underskrevne instruks skal afleveres til MIMIs sikkerhedsgruppe. MIMIs Sikkerhedsgruppe ved Bjarne Munk Hansen og Tina Thane Dato og underskrift Håndværkerfirma Dato og underskrift Side 65 af 96

66 3 BILAGSOVERSIGT 3.1 Bilag 1: Intern registrering af arbejdsmiljø problemer. ARBEJDSMILJØSKEMA Afdeling: Dato: Kontor: Laboratorium: Felt: Værksted: Bibliotek: Andet: PROBLEM: Støj Træk Kulde Varme Ergonomi Røg hudgener Lugtgener Belysning Gifte Støv Dampe Opl.Midler Stråling Ætsende Stoffer Andet: Hvornår opstod problemet? Hvem er generet af problemet? /Faggruppe (Ac-lab.-metal osv) /Hvor ofte (pr.dag/uge) Navn: Navn: Symptomer: (svimmelhed, hovedpine, tørre slimhinder, spændinger o.s.v) Sygedage: Hvem er bekendt med problemet? Forskningschef Sikkerhedsrepræsentant Læge Anmeldt til centrale myndigheder? Ja Nej Hvilke initiativer til løsning af problemet er der foretaget? Ansvarlig arbejdsleder for området, navn: Sikkerhedsgruppe, arbejdsleder navn: Sikkerhedsgruppe, Si repræsentant navn: Modtaget hos daglig sikkerhedsleder den: Problemet er løst den: Side 66 af 96

67 Hvordan? 3.2 Bilag 2: Vejledning til arbejdsmiljøskema Hvorfor Hvornår Hvordan Sikkerhedsorganisationen/den daglige sikkerhedsleder er med til at vurderer og prioriterer arbejdsmiljøsager i alle afdelinger i DMU-Roskilde. Skemaet skal hjælpe sikkerhedsorganisationen til, at få et bedre overblik over eventuelle arbejdsmiljø-problemer og dermed blive bedre til at løse disse på en struktureret måde. Hvis der opstår et arbejdsmiljøproblem i en afdeling, bør det i første omgang tages op med afdelingens sikkerhedsrepræsentant, således at det søges løst i den lokale sikkerhedsgruppe. Hvis sikkerhedsgruppen ønsker mere omfattende analyse af problemet - ved f.eks målinger eller undersøgelser/bedømmelser kan den valgte fremgangsmåde herefter besluttes og noteres. Skemaet kan rekvireres hos den daglige sikkerhedsleder. Skemaet udfyldes i samarbejde med sikkerhedsgruppen. Hvis der ikke er plads nok på skemaet, kan der vedlægges bilag. Skemaet afleveres til den daglige sikkerhedsleder, som registrere hændelsen, rapporterer til Sikkerhedsudvalget, opbevarer og følger sagen igennem hele forløbet. Side 67 af 96

68 3.3 Bilag 3: Vejledning i udarbejdelse af APB (arbejdspladsbrugs-anvisning). Fra år 2010 er DMU begyndt at lave APB-er i databasesystemet TOXIDO, så der vil være en overgangsfase mellem de 2 systemer. ATMI: Christian Monies Ingerlise Meyer MIMI: (organisk) Karin Rosengaard Pedersen MIMI: (mikro) Anne-Grethe Holm-Jensen Mar: Dorete W. Jensen AM: Lene Bruun Hvis der arbejdes med farlige stoffer og/eller materialer, skal der altid udarbejdes en APB før arbejdet sættes i gang (Farlige stoffer er stoffer, som er anført i listen over farlige stoffer, eller som vurderes til at være farlige). Det følgende er et forsøg på en guide gennem APB-junglen, både for den som skal udforme/tilpasse en APB, men også for den som kun vil kontrollere oplysningernes rigtighed. Måske findes der allerede en APB det aktuelle stof, som måske blot skal tilpasses en ny arbejdssituation, eller måske skal der udformes en helt ny. Efterfølgende instruktion kan bruges i begge tilfælde. Udarbejdede APB er findes flg. steder MAR: På Dorethe W. Jensens kontor (B 1.28) MIMI(Mikro): I rum B 2.07b Atmi: på Sikkerhedshylden i kemilab (D 1.10) ATMI/MIMI (Org.): i rum C 2.08 Tek.afd: på Allans kontor (B 013) Den findes i Roskilde, på I-Drev /Rosproj/arbejdspladsbrugsanvisninger Den findes i Silkeborg på I-drevet/rosproj/chemisaf/ dødningehoved ikon -chemisafe Hvis APB en findes (det skal understreges, at det er de underskrevne papir APB er i APBmapperne som gælder, kopier af disse samt elektroniske APBudgaver kan være korrekte, men det er ikke givet) Hvis der allerede er lavet en APB, skal man altid kontrollere rigtigheden af teksten. Side 68 af 96

69 Hvis der er ukorrektheder eller der mangler information i APB en kan man hente den relvante fil på I-drevet. APB en rettes til og den underskrives af den ansvarlige AC er eller anden APB ansvarlig. Husk at gemme den nye APB på I-drevet Når APB en gemmes på I-drevet, skal den navngives på følgende måde: Stofnavn afdeling evt. rum nummer (ex. Methanol-MIMI-FløjC) En papir udgave gemmes i afdelingenes APB-mapper og den elektroniske udgave gemmes på I-drevet: I\ROSPROJ\Arbejdspladsbrugsanvisninger Hvis APB en IKKE findes. Hvis der ikke allerede findes en APB, skal der udformes en sådan med 16 punkter (brug en allerede udfyldt APB som inspirationskilde). For at udfylde/kontrollere en APB, vil følgende være nyttige hjælpemidlet: En leverandør brugsanvisning Bekendtgørelsen af listen over farlige stoffer, seneste udgave Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, seneste udgave DMU s: Opsamling og bortskaffelse af farligt affald, seneste udgave At-anvisning: Grænseværdier for stoffer og materialer, seneste udgave Fra B&B: Vigtige tal for klassificering og mærkning af produkter med hensyn til sundhedsfarlige egenskaber Fra B&B: Liste over R/S-sætninger Kemikalier og Sikkerhed Vedlagte litteraturliste fra ALTOX se bilag B Materialerne kan findes : MAR: B 1.21 MIMI (Mikro): B.2.07b MIMI/ATMI (org): C 2.08 Atmi (U org): sikkerhedshylde i D 1.10 Tek. afd.: på driftlederens kontor B 0.13 Anvendelse af APB-skabelon. Skabelonen findes i programmet Word i menulinjen: Filer/ny/DMU_speciel/brugsanv. Skemaet er låst, således at det kun er muligt at skrive i de felter, der er grå. Vælg i skemaet den korrekte afdeling, skriv dit navn eller initialer i feltet udfyldt af og skriv stofnavnet i feltet stofnavn (bemærk at feltet udvidder sig efterhånden som der skrives). I feltet kemikalie nr vælges den korrekte afdelingsforkortelse og som kemikalienummer anvendes nummeret fra kemikaliedatabsesn. Side 69 af 96

70 Resten af felterne i skemaet udfyldes. Bemærk feltet Identifikation af leverandør, hvor Bie/Berntsen foreslåes. Ret, hvis leverandøren er en anden. Under oplagringskriterium foreslåes Kemikalierum. Ret om nødvendigt. Da alle felter kan udvide sig efter behov, kan det anbefales at sideinddele skemaet manuelt til sidst, for at gøre det så læsevenligt som muligt. Dato og underskrift påføres kun den officielle papirudgave Leverandørbrugsanvisning. En leverandørbrugsanvisning kan fremskaffes fra flere kilder. Når man køber et stof, hos fx. B&B, Sigma Aldrich, Struers, Mikrolab eller andre steder, skal leverandøren sender en brugsanvisning på det pågældende stof med. Hvis man skal lave en APB på et stof som er i huset, kan man fx. finde nyttige oplysninger følgende steder. I nogle afdelinger findes de B&B brugsanvisninger. Tidligere blev disse brugsanvisninger opdateret, men nu får vi kun nye, når vi køber stoffet hjem. I nogle afdelinger findes der også brugsanvisningerne Kemikalier og sikkerhed Hvis der ikke findes en leverandørbrugsanvisning. Hvis man selv har importeret stoffet, eller hvis stoffet ikke er klassificeret, findes der måske ikke en leverandørbrugsanvisning. Så skal man lave en selvvurdering jvf. Bekendtgørelse om klassificering, embalering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter 4. Et stof kan godt være farligt med krav om klassificering, brugsanvisning mm., selvom det ikke findes i bekendtgørelse af listen over farlige stoffer. Der stilles de samme krav til indhold og rigtighed af oplysninger ved en selvvurdering, som ved en almindelig brugsanvisning. Se bilag A om forslag til procedure for klassificering. Man må selv fremskaffe de nødvendige oplysninger fra diverse litteraturkilder, før stoffet tages i brug. Se bilag B om oversigt med forslag om litteratur kilder. Ibrugtagning af stoffet kræver måske først en anmeldelse til Miljøstyrelsen! Opbevaring af APB er. Efter en ny APB er udarbejdet og underskrevet at indsætte originalen i afdelingens relevante APB-mappe og husk at lægge en elektronisk kopi på I-drevet Side 70 af 96

71 (I\ROSPROJ\Arbejdspladsbrugsanvisninger), så andre eventuelt kan få inspiration af den. Skulle man få behov for hjælp. Ved fremstilling af en APB kan du kontakte de brugsanvisnings ansvarlig i din afdeling: MAR: Hanne Ferdinand MIMI (Mikro): Anne-Grete Holm-Jensen og Anne Winding MIMI/ATMI (Org.): Atmi (Uorg): Christian Monies Tek. afd.: Morten Hildan En nærmere beskrivelse af kriterierne for, hvad der opfattes som farlige stoffer og materialer, samt krav til brugsanvisningernes omfang og indhold findes i At-meddelelse nr Brugsanvisning for stoffer og materialer. Side 71 af 96

72 3.3.1 BILAG 3A SKEMATISK OVERSIGT. Oversigt over klassificering/selvvurdering af farlige stoffer Kemisk Stof/produkt indkøbt i DK eller importeret. Omfattet af bekendtgørelse om klassificering? Nej Ja Optaget på listen over farlige stoffer? Nej Egen dataindsamling, litteratursøgning og vurdering Ja Er stoffet på Einecs fortegnelsen? Ja Nej Enten eller Ingen APB Anmeldelse til Miljøstyrelsen jvf. Klassificeringsbekendtgø relse 7 Er stoffet optaget på AT s kræftliste, grænseværdiliste o.a.? Klassificering af stoffet, faremærkning, udarbejdelse af Arbejdspladsbrugsanvisning Side 72 af 96

73 3.3.2 BILAG 3B LITTERATURLISTE. HVOR FINDER MAN INFORMATIONER/RELEVANT LITTERATUR? Nedenfor er anført en litteraturfortegnelse over opslagsværker, "lister" m.v. Fortegnelsen indeholder eksempler på litteratur, som kan danne udgangspunkt for udarbejdelse af brugsanvisninger, stofklassificeringer, miljøvurderinger m.v. Generelle opslagsværker. Listen har tidligere været meget længere, men disse er de mest anvendte. De personer der laver APB-er jævnligt, har deres egne steder de søger deres oplysninger. Spørg evt. dem. "Listen over farlige stoffer" Miljøministeriets bek. nr. 439 af 3. juni Udgives af Miljøstyrelsen. Listen indeholder klassificering og mærkning (faresymbol(er) samt Risiko- og Sikkerhedssætninger i 3 bind: Bd. 1: traditionelle liste for ca stoffer og stofgrupper. Bd. 2: kul- og olieafledte, partielt klassificerede. Bd. 3: register-bind). Registerindgang: Alfabetisk samt i bd. 3: CAS-nr. og Index-nr.. Arbejdstilsynets liste: "Grænseværdier for stoffer og materialer", At-Vejledning (stoffer og materialer C.0.1, april 2005) Udgives af Arbejdstilsynet. Indeholder GV'er for 500 stoffer og stofgrupper, samt en liste over mere end 250 kræftfremkaldende stoffer og stofgrupper. Registerindgang: alfabetisk Diverse leverandør kataloger, kan også give nyttige oplysninger. Hos Sigma-Aldrich kan man hente danske sikkerhedsdatablade. Fremgangsmåde: Klik ind på Under Search Center ligger funktionen: MSDS Direct Indtast produkt nr. samt Brand/leverandør Klik GO Ved næste skærmbillede vælges sprog Klik Proceed Merck Index, 12 th Ed., S. Budavari, Ed., Merck & Co. Inc., Rahway, N.J., sider, mere end monografier for stoffer og produkter. Hver monografi omhandler nogle toksikologiske data og kort- og langtidsvirkninger i et vist omfang, CAS-nr. (i et særligt register), fysiske data, strukturformler, bruttoformler m.v. Indeholder desuden en række nyttige tabeller. (Værket kan ikke Side 73 af 96

74 stå alene som toksikologisk opslagsværk; suppler med andre værker). Registerindgange: alfabetisk, bruttoformler, CAS-nr, findes på CD-ROM. Søgefaciliteter for CD-ROM: kemiske, generiske og handelsnavne, molekylevægt og formler, fysiske data eller tegn strukturer eller delstrukturer på skærm, hvorefter alle relevante monografier listes. ABF-abonnement: Hold dig ajour på arbejdsmiljøområdet. Nye regler i fuldtekst og meden kort beskrivelse af konsekvenserne. Forskningsresultater og interessante publikationer omtales og kan bestilles via kuponservice. Udgives af Arbejdsmiljøfondet i samarbejde med Arbejdstilsynet. Udkommer 11 gange om året. Kemikalier & Sikkerhed, Sikkerhedsudvalget for Kemiske Industrier, Teknisk Forlag (løsblade). Omhandler ca. 130 kemikalier eller opløsninger heraf, over 500 sider, revideres løbende. Hver monografi omhandler fysisk-kemiske egenskaber, handelsvarer, transport og oplagring, brand og eksplosionsfarer, sundhedsfare, sikkerhedsforskrifter samt love og bekendtgørelser. Et grundigt værk. Kun for nyere monografier er der medtaget oplysninger om langtidsvirkninger (f.eks. carcinogene, mutagene og teratogeneegenskaber). Registerindgange: alfabetisk. 3.4 Bilag 4: Handskeboks. MIMI (Mikro) Før brug Læs manual og logbog for handskeboks Tænd suget i handskeboksen mindst 10 min. før brug. Tag alle de ting der skal bruges ind gennem luftslusen Under brug: Brug Latex-handsker inden i de lange handskeboks-handsker (ellers er det nærmest umuligt at få dem af og på). Afhængig af stoftype tages et par ekstra handsker uden på de lange handsker, som en ekstra beskyttelse af handskebokshandsken. Husk at slukke for suget (sort rund pedal/trykfod på gulvet under handskeboksen) mens du vejer af - ellers spredes kemikaliet i hele boksen. Overfør det afvejede til passende beholder med det ønskede opløsningsmiddel Efter brug Tænd for suget igen. Ryd op - tør fladerne af med fugtigt papir, og vær opmærksom på, at også kemikaliebeholderen kan være kontamineret. Side 74 af 96

75 OBS! OBS! Brug fortrinsvis vandige rengøringsmidler. Anvend aldrig acetone eller kloroformholdige midler på plexiglasruden. Engangshandsker, papir og andet der har været i berøring med det afvejede samles i en plasticpose. (Skal smides til sygehusaffald eller lign. Afhængigt af kemikaliet). Lad suget køre i mindst 5 min. Tag tingene ud gennem luftslusen. Lad suget køre yderligere min. mindst. Vigtigt. Skriv i logbogen - hver gang. MIMI/ATMI organisk Der findes en handskeboks i kælderen C -fløj (ATMI/MIMI org.) Vejledning i brugen af den, se logbog til den. Side 75 af 96

76 3.5 Bilag 5A og 5B: Kræftskemaer BILAG 5 A: OPLYSNINGER OM HVILKET KRÆFTFREMKALDENDE STOF/MATERIALE MAN ARBEJDER MED. Navn: Journal nr.: Medarb. nr.: Dato: Bygning/rum nr.: Projektansvarlig: Til hvilket formål: Stoffer som personen er beskæftiget med. Stofnavn: Cas.nr.: mængde: Hyppighed: Hvorfor kan stoffet ikke substitueres? APB.: APV.: Start dato: Slut dato: Stofnavn: Cas.nr.: mængde: Hyppighed: Hvorfor kan stoffet ikke substitueres? APB.: APV.: Start dato: Slut dato: Stofnavn: Cas.nr.: mængde: Hyppighed: Hvorfor kan stoffet ikke substitueres? APB.: APV.: Start dato: Slut dato: Stofnavn: Cas.nr.: mængde: Hyppighed: Hvorfor kan stoffet ikke substitueres? APB.: APV.: Start dato: Slut dato: Hvorfor kan stoffet ikke substitueres? APB.: APV.: Start dato: Slut dato: Side 76 af 96

77 Godkendt af sikkerhedsgruppen den: Sign: Godkendt af forskningschefen den: Sign: Forevist sikkerhedsudvalget den: Sign: Kopi til teknisk afdeling den: Sign: Side 77 af 96

78 3.5.2 BILAG 5 B: OPLYSNINGER OM HVILKE MEDARBEJDERE DER ARBEJDER MED ET BESTEMT KRÆFTFREMKALDENDE STOF/MATERIALE. Dato: Stof navn: Journal nr.: Bygning/rum nr.: APV.: APB.: Projektansvarlig: Til hvilket formål: Begrund hvorfor stoffet eller materialet ikke kan erstattes. Personen som er beskæftiget med stoffet. Navn: medarb.nr.: mængde: Hyppighed: Start dato: Slut dato: Navn: medarb.nr.: mængde: Hyppighed: Start dato: Slut dato: Navn: medarb.nr.: mængde: Hyppighed: Start dato: Slut dato: Navn: medarb.nr.: mængde: Hyppighed: Start dato: Slut dato: Navn: medarb.nr.: mængde: Hyppighed: Start dato: Slut dato: Navn: medarb.nr.: mængde: Hyppighed: Start dato: Slut dato: Navn: medarb.nr.: mængde: Hyppighed: Start dato: Slut dato: Godkendt af sikkerhedsgruppen den: Sign: Side 78 af 96

79 Godkendt af forskningschefen den: Sign: Forevist sikkerhedsudvalget den: Sign: Kopi til teknisk afdeling den: Sign: Side 79 af 96

80 3.6 Bilag 6: Ioniserende stråling Uddrag fra afsnit 14 om ioniserende stråling fra bogen Laboratoriesikkerhed, Erhvervsskolernes forlag Ved henfald af radioaktive isotoper udsendes der stråling med så stor energi, at den kan vekselvirke med de stoffer, som vores organisme er opbygget af. Da vores krop for en stor del er opbygget af vand, har man valgt at definere ioniserende stråling som stråling med så stor energi, at den kan ionisere vand og ud fra de dannede ioner give frie radikaler. Fig. 7.1 Den ioniserende strålings virkning. De frie radikaler er meget reaktionsvillige og kan reagere med molekylerne i vores krop og give ændringer, som skader kroppens væv. I en vis grad er kroppen i stand til at reparere skaderne, men af og til vil det føre til mutationer eller celledød. Direkte skader. Ved påvirkning af store doser ioniserende stråling kan der komme strålesyge med symptomer som hårtab, appetitløshed, blødninger, træthed, infektionssygdomme og diarre. Hvis strålingen har været tilstrækkelig kraftig, kan døden indtræde inden for 2-3 uger. Det er specielt forstyrrelser i knoglemarven, der fører til strålesyge, idet produktionen af rode og hvide blodlegemer påvirkes. Manglen på røde blodlegemer fører til træthed og vejrtrækningsproblerner, da ilten ikke kan transporteres så effektivt rundt i organismen. Det reducerede antal hvide blodlegemer påvirker immunforsvaret, så personen lettere bliver offer for infektionssygdomme. Endvidere kan store doser ioniserende stråler føre til grå stær og ændringer i stofskiftet på grund af skader i skjoldbruskkirtlen. Dersom personen overlever strålesygen, vil der kunne komme problemer med forplantningsevnen og en øget mulighed for kræft. Side 80 af 96

81 Stokastiske skader. Véd udsættelser for mindre doser af ioniserende stråling vil der muligvis kunne komme skader, derfor kan man ved mindre bestråling kun tale om en sandsynlighed for at blive syg. Sygdomme, der kan optræde, er blandt andet kræft. Stokastiske skader kaldes også for senskader. Dersom skaderne fra stråling rammer kønscellerne, vil det kunne føre til mutationer eller fosterskader. Skaderne på fosteret vil kunne være påvirkninger af dets centralnervesystem, der kan føre til mental retardering. For barnet, der i fostertilværelsen har været udsat for ioniserende stråling, vil der også være en øget mulighed for udvikling af kræft. Fosteret er mest følsomt over for ioniserende stråling i andet og tredje trimester, hvor graviditeten normalt er kendt. Strålingstyper. Alfastråling består af heliumkerner. Det medfører, at den er positivt ladet og altså består af partikler. Alfastråling er kendetegnet ved, at den har meget ringe gennemtrængningsevne, så et tyndt Ug papir kan standse strålingen. Ra-226 er et eksempel på et stof, der udsender alfastråling. Fig. 7.2 Alfastråling er heliumkerner. Betastråling består af elektroner, så strålingen er negativt ladet og består af partikler. Betastråling har større gennemtrængningsevne end alfastråling, men vil blive standset af plastlag med en tykkelse af størrelsesordenen I cm. P-32 udsender betastråling. Fig. 7.3 Betastråling er elektroner. Gammastråling er elektromagnetiske stråler med en bølgelængde på mindre end m, strålingen har ingen elektrisk ladning og en meget stor gennemtrængningsevne, så der skal blylag til at standse den. Co-60 og M437 er eksempler på stoffer, der udsender gammasvaling. Fig. 7.4 Gammastråling er elektromagnetisk stråling. Side 81 af 96

82 Enheder Den ioniserende stråling skyldes, at den radioaktive isotop henfalder, og dens styrke angives ved, hvor mange henfald der sker pr. tidsenhed. Herved kan aktiviteten udtrykkes som antal henfald pr. sekund, med enheden Becquerel, og forkortes Bq. Grundenheden for Bq er s En stråling på 500 Bq betyder altså, at der henfalder 500 kerner pr. sekund. Fig, 7.5 Aktiviteten fortæller hvor mange atomkerner der henfalder pr sekund. Den tidligere enhed for aktiviteten var Curie, der blev forkortet Ci. I Ci svarer til 3, Bq. Halveringstid. Da antallet af kerner formindskes eksponentielt under den radioaktive isotops henfald, har man indført begrebet halveringstid. Halveringstiden er den tid, der går, før halvdelen af den radioaktive isotop er henfaldet. Den er en karakteristisk konstant for hver enkelt isotop og kan variere fra milliarder af år til brøkdele af sekunder. Absorberet dosis. Skaderne, der opstår ved den ioniserende stråling, er ikke kun afhængig af aktiviteten i det stof, som organismen udsættes for, men nok så meget af strålingens energi. I erkendelse heraf har man for den absorberede dosis lavet enheden Gray, der forkortes Gy. Enheden fortæller, hvor meget energi der er afsat i et kilo bestrålet materiale, og får herved grundenheden J/kg. Symbolet for absorberet dosis er D. Fig. 7.6 En Gray svarer til, at der absorberes 1 J i et kg. Dosisækvivalent De biologiske skader ved ioniserende stråling er ikke kun afhængig af den absorberede dosis, men også afhængig af hvilken type stråling, som organismen er udsat for. For eksempel giver alfastråling større skader end gammastråling. Derfor har man indført begrebet dosisækvivalent, der tager højde herfor. Side 82 af 96

83 Dosisækvivalentet, der symboliseres med H, har enheden Sivert, der forkortes Sv, og findes ved at gange den absorberede dosis med en kvalitetsfaktor Q, der bestemmes af den strålingstype, som foreligger. H=Q x D Eksempler på kvalitetsfaktorer: Beta- og gammastråling: 1 Neutroner med ukendt energi, 10 Alfastråling: 20 Da kvalitetsfaktoren er ubenævnt, bliver grundenheden for dosisækvivalent den samme som grund-enheden for absorberet dosis Fig Sivert fortæller noget om de biologiske skader ved skader ved bestråling. Den absorberede dosis betastråling svarer altså til et dosisækvivalent på 5 msv. Da det giver samme biologiske skader som en tilsvarende dosisækvivalent alfastråling, fås: H = 5 msv; Q = 20 H = D x Q <=> D = H _ = 5 msv = 0,25 mgy Q 20 Klassificering af radioaktive stoffer Radioaktive stoffer klassificeres efter deres farlighed i fire grupper, således at gruppe 1, som udelukkende indeholder alfakilder, er den farligste, og gruppe 4 er den mindst farlige. Ved klassificeringen har man taget alle kendte faremomenter i betragtning, såsom strålingstype, energi, halveringstid m.m. Nedenstående tabel viser eksempler på nogle isotoper i forskellige grupper. (meget høj radiotoksicitet) =~ Pu~236. (høj radiotoksicitet) =3V HU 182. (middel radiotoksicitet) C-14, Na-22, P-32, P-33. (lav radiotoksicitet) H-3, C- 11, HU 183. Side 83 af 96

84 Arbejde med radioaktive stoffer Radioaktive stoffer må kun fremstilles, indføres og besiddes i Danmark, hvis Sundhedsstyrelsen har givet tilladelse til det. Statens Institut for Strålehygiejne, der forkortes SIS, er den afdeling under Sundhedsstyrelsen, der varetager kontrollen med brugen af radioaktive stoffer i Danmark. Baggrunden for strålebeskyttelsesarbejdet i Danmark er anbefalingerne, som udsendes af Den Internationale Kommission for Strålebeskyttelse, der forkortes ICRP. Anbefalingerne skal forhindre og begrænse stråleskader, og princippet for al anvendelse af radioaktive stoffer er, at anvendelsen skal være berettiget, stråledoserne skal holdes så lave som muligt under hensyntagen til Økonomiske og samfundsmæssige forhold. Endvidere må ingen modtage doser, der overstiger dosisgrænserne. Tilladelse til at anvende radioaktive stoffer. SIS udsteder tilladelser til at indkøbe og bruge åbne radioaktive kilder. Tilladelserne findes som standardtilladelser, der er begrænsede af mængderne af radioaktive stoffer, som må anvendes på laboratorierne. SI tilladelsen giver mulighed for at anvende den mindste mængde af radioaktive stoffer, medens S3 tilladelsen giver mulighed for at anvende den største mængde. Ansvarlig leder. For at et laboratorium kan få tilladelse til at bruge radioaktive stoffer, skal der udpeges en ansvarlig leder, og SIS godkender kun ansvarlige ledere, som har et godt kendskab til strålebeskyttelse og har uddannelse og erfaring i at arbejde med åbne radioaktive kilder. Åbne radioaktive kilder kan være gasser, væsker eller faste stoffer, som kan komme ud af deres emballage, så man kan komme i direkte kontakt med kilden. Den ansvarlige leder har pligt til at sørge for: At betingelserne i tilladelsen overholdes - At de strålehygiejniske forhold på afdelingen er tilfredsstillende - At personalet, der arbejder med de radioaktive kilder, er nøje instrueret - At udarbejde en instruks om bortskaffelse af det radioaktive affald - At arbejdet udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens krav Når der er opnået tilladelse til brug af radioaktive stoffer, kan den ansvarlige leder indkøbe radioaktive stoffer inden for tilladelsens grænser, så længe det er fra lande i EU. Side 84 af 96

85 Radioaktivt affald. Det radioaktive affald kan inddeles i tre grupper: Fast affald, der kan klassificeres som inaktivt affald, som kan bortskaffes direkte via forbrænding eller afløb Affald, der kræver behandling Fast affald kaldes inaktivt, hvis det har en aktivitet under 0,1 mbq/kg. Det kan dreje sig om tom emballage, laboratorieudstyr eller handsker. Flydende affald kan hældes i afløbet, hvis det fortyndes til under 0, 1 mbq/l, dog inden for visse maksimalmængder pr. måned. Alt andet affald skal bortskaffes under hensyntagen til de krav, som SIS stiller, blandt andet med henblik på aktiviteten af affaldet, og hvilken gruppe af radioaktive stoffer, der indgår i affaldet. grænser Fig. 7.9 Aktiviteten i radioaktivt affald må ikke overstige visse Uheld. Der skal på laboratoriet findes en detaljeret instruks for, hvad der skal gøres i tilfælde af uheld med radioaktive stoffer. Den ansvarlige leder skal udarbejde instruksen. Alvorlige uheld skal straks meddeles den ansvarlige leder og SIS, der har døgnvagt. Dosisgrænser Selv om man ikke arbejder med radioaktive stoffer, vil man modtage ioniserende stråling, der kommer fra bygninger og omgivelserne. Det er den såkaldte Side 85 af 96

86 baggrundsstråling. Middelværdien af den naturlige baggrundsstråling i Danmark er 3 msv pr. år. 2 msv skyldes indånding af radioaktiv radon, der findes naturligt i undergrunden og siver op fra jorden, den sidste msv skyldes kosmisk stråling, stråling fra undergrunden og byggematerialer. Behandling med radioaktive lægemidler og røntgenstråling giver patienten en strålingsdosis på mellem 0,01 og 10 msv pr. år, og pr. gennemsnitsdansker bliver det til en dosis på ca. I msv pr. år. Folk, der arbejder med radioaktive stoffer, er beskyttet af en dosisgrænse, der er fastsat af ICRP: ICRP dosisgrænser for stråleudsatte arbejdstagere msv pr. år Effektiv helkropsdosis 20 1) Hud, hænder, underarme, fødder og ankler 500 øjets brise 150 Gravide 2) 2 1) Stråledosis må dog midles over tein år (100 msv pr. 5 år) forudsat, at dosis i det enkelte år ikke overstiger 50 msv. 2 ) Dosisgrænser gælder for dosis til overfladen af underlivet efter, at graviditeten er blevet erkendt. Kilde: Sundhedsstyrelsen, revision af de grundlæggende strålebeskyttelsesprincippeg, SIS I øjeblikket gælder det, at et foster i hele graviditetsperioden ikke må modtage mere end 10 msv i hele graviditetsperioden. For at få en ide om, hvad en bestrålingsdosis på I msv betyder, kan det anføres, at man antager, at I msv vil medføre mindre end 4 dødsfald pr. år pr arbejdstagere. De doser, som medarbejdere på forskningslaboratorier og lignende bliver udsat for, er almindeligvis så små, at risikoen ved arbejdet bliver overvurderet i forhold til arbejdet med almindelige kemikalier. Dosisovervågning. Da det er ret nemt at måle ioniserende stråling, og den kan registreres i meget små mængder, er der tradition for en nøje overvågning af processer, hvori der indgår håndtering af radioaktive stoffer. Kroppen kan bestråles både udefra og indefra. Bestråles den indefra, efter man har spist, drukket eller indåndet radioaktive stoffer, kan dosis ikke direkte måles, men bestemmes ved hjælp af urinprøver og beregnes efter særlige regler. Side 86 af 96

87 Alfakilder anvendes i reglen ikke til laboratoriearbejde, men udsættes man for alfastråling, er det specielt farligt, fordi den vil virke stærkt på et lokalt sted. Det samme gælder for betastråling, medens gammastråling er lige så farlig inde i kroppen som udenfor. Stråling udefra kan bestemmes ved at anbringe et dosimeter uden på kroppen. De gældende dosisgrænser vedrører surrimen af både bestrålingen indefra og udefra, men ved bestemmelsen af den totale dosis medregnes ikke baggrundsstrålingen og stråling fra behandling med radioaktive lægemidler. Dersom der er mulighed for ved arbejdet at modtage doser, der er større end 1/10 af den årlige dosisgrænse, skal medarbejderen overvåges med et persondosimeter. Persondosimetre indeholder en film, som bliver sværtet, når den udsættes for ioniserende stråling, og ud fra sværtningsgraden kan dosis bestemmes. Desuden kan man til en vis grad bestemme, hvilket radioaktivt stof der har givet anledning til sværtningen. Hvis der har fundet en forurening sted med dråber indeholdende radioaktive stoffer, vil det vise sig som sorte pletter på filmen, og det vil kunne tydes som en uheldig omgang med radioaktive stoffer. Fig Person dosimeter Film og filmholder med filtre. 1: vindue, 2 og 3: tyndt og tykt plasticfilter 4: aluminiumsfilter 5: cadmiumfilter 7: blyafskærmning, 8: specialfilter (f.eks. af indium), 9: film. Måleperioden fastsættes af Sundhedsstyrelsen, og den kan være fra en til tre måneder. Når perioden er udløbet, sendes dosimetret til SIS, som vurderer dosimetret og sender resultatet af vurderingen til laboratoriet og dennes bærer af dosimetret. Dersom dosis har overskredet 10 msv, vil der blive iværksat et udredningsarbejde for at ændre på forholdene, så de strålehygiejniske forhold forbedres. På laboratorier, der udelukkende anvender radioaktive stoffer til RIA og lignende, anbefaler SIS, at der anvendes et enkelt dosimeter, som hænges op ved arbejdspladsen, idet muligheden for at opnå doser, der berettiger til at bære et persondosimeter, er meget lille. Herved får personalet på laboratoriet mulighed for at vurdere strålehygiejnen på arbejdspladsen og størrelsen af bestrålingen. Side 87 af 96

88 Graviditet og amning Arbejdet med radioaktive stoffer skal tilrettelægges sådan, at fosteret og barnet beskyttes mod unødig ioniserende stråling. Fosteret er mest følsom over for ioniserende stråling i 8. til 15. graviditetsuge, og det antages, at et barn er ca. tre gange så udsat for stråleskader som voksne. Dersom arbejdet kan medføre, at fosteret kan blive udsat for doser over I msv, kan det komme på tale at flytte den gravide til et arbejde, hvor strålingen reduceres. Hvis den ammende kvinde i forbindelse med arbejdet får radioaktive stoffer i sig, kan de gennem modermælken blive overført til barnet. Almindeligvis er der ikke stor fare for, at barnet bliver udsat for en bestråling via modermælken, medmindre moderen arbejder med større mængder radioaktive stoffer. Ud fra en vurdering kan det komme på tale at flytte moderen til andet arbejde. Udførelse af arbejde med radioaktive stoffer Arbejdet med radioaktive stoffer skal planlægges omhyggeligt, og der skal herske god orden i laboratoriet. Arbejdsborde skal dækkes med papir eller plast, så dråber let kan fjernes. Det anbefales, at de radioaktive stoffer står i plastbakker, så forurening ikke spredes, hvis en flaske skulle vælte. Der må ikke bruges mundpipettering, og ved anvendelsen af automatpipetter med afskydelige spidser skal man passe på ikke at komme til at få opløsningen op i selve pipetten, så den kontamineres. Der skal anvendes kittel og handsker, som kan beskytte mod aerosoler, der kan dannes under arbejdet. Når der anvendes handsker, skal man undgå at røre noget, som senere vil kunne blive berørt uden handsker, og handskerne skal udskiftes regelmæssigt. I det hele taget kræves der god laboratorieadfærd og hygiejne ved arbejde med radioaktive stoffer. Fig Pas på, hvad du rører med kontaminerede handsker Véd arbejde med radioaktive stoffer skal man sørge for at mindske doserne mest muligt. Det kan gøres ved: - Kun at anvende den aktivitetsmængde, der er nødvendig. - Kun at håndtere den radioaktive stamopløsning i kort tid. Side 88 af 96

89 - At sørge for så stor afstand til den radioaktive kilde som muligt, idet dosishastigheden afhænger af kvadratet på afstanden. I hvert enkelt tilfælde skal det vurderes, hvilken afskærmning der skal anvendes. Beta-kilder som C-14, S-35 og P-32 kan afskærmes med akrylplast. Gammastråling kan afskærmes med bly. Alle steder, hvor der arbejdes med åbne radioaktive kilder, skal der være en forureningsmonitor, som anvendes til at kontrolmåle laboratorieborde, kitler og hænder efter arbejdets afslutning. Ved arbejde med radioaktive stoffer, der udsender betastråling som C- 14, P-32 og S-35, kan et Geiger-Müller rør anvendes som forureningsmonitor. I princippet skal al radioaktiv forurening fjernes helt, men kan den ikke det i tilstrækkelig grad, skal de forurenede genstande fjernes eller afskærmes. Klassificeringen af laboratorier Laboratorier, hvor der arbejdes med radioaktive stoffer, klassificeres efter, hvor store mængder af radioaktive stoffer der maksimalt må håndteres og opbevares i dem. I klasse C laboratorier må der håndteres den mindste mængde af radioaktive stoffer, og i klasse A laboratorier den største mængde. Fig Laboratorieklassificering. Klassificeringen af et laboratorium medfører, at der stilles en række krav til dets indretning. I et klasse C laboratorium skal der for eksempel være et stinkskab eller en LAF-bænk, og anvendes der en LAF-bænk, skal laboratoriet være indrettet, så der er undertryk i det, i forhold til de andre rum og gangarealer. Laboratoriet skal være let at rengøre, og mindst én vask skal være forsynet med armatur, som ikke er håndbetjent. Alle døre ind til laboratoriet og alle opbevaringsskabe til radioaktive stoffer skal være forsynet med teksten "RADIOAKTIVITET". Side 89 af 96

90 Litteratur I. Helsefysik, Kai Hjortgaard Christensen, Forlaget Frederikssund Arbejdsgruppen Aps, II. Stråling og miljø, Steen Hoe, Leif Safholt-Kristensen, Borgens Forlag, III. Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder, Statens Institut for Strålehygiejne, IV. Revision af de grundlæggende strålebeskyttelsesprincipper, Statens Institut for Strålehygiejne, V. Bekendtgørelse om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v.. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 485 af 18. november 1985 med indføjede ændringer fra bekendtgørelse nr af 15. december VI. Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling, Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 838 af 10. december VII. Bekendtgørelse om dosisovervågning af arbejdstagere m.v, der udsættes for ioniserende stråling. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 821 af 7. december Side 90 af 96

91 3.7 Bilag 7: Risikovurdering af peroxider. Er affaldet en peroxiddanner? JA VED IKKE NEJ JA JA Er affaldet datomærket for indkøb/åbning? Er affaldet under løbende kontrol for peroxiddannelse? NEJ NEJ Affaldet bortskaffes efter reglerne i DMU s affaldspapir. Se listen over peroxiddannere og svar på første spørgsmål igen! JA Står affaldet i gruppe (A) på listen over peroxiddannere? NEJ Har beholderen stået uåbnet, køligt og uden lyspåvirkning? JA NEJ Er affaldet over 3 mdr. gammelt? Er affaldet over 12 måneder gammelt? NEJ JA NEJ JA Følg retningslinierne for stabilisering i vejledning for peroxiddannende kemikalier Rør Ikke flasken! Foretag Særskilt risikovurdering efter vejledning for peroxiddannende Side 91 af 96 kemikalier! Rør ikke flasken! Affaldet skal betragtes som eksplosionsfarligt

92 3.8 Bilag 8: Liste over kemikalier der kan danne peroxider. Forklaringer til fodnoter: a. Når opbevaret som monomer i væskeform. b. Kan danne peroxider, men eksplosive niveauer vil ikke forekomme for disse monomerer. c. Når opbevaret i væskeform kan disse kemikalier danne eksplosive niveauer uden opkoncentrering (dvs. svarende til gruppe A). Når opbevaret på gasform i gasflaske kan disse kemikalier autopolymerisere som resultat af peroxiddannelse (dvs. svarende til gruppe C). d. Disse kemikalier danner let peroxider, og burde nok tilhøre gruppe B. e. Mistænkt kræftfremkaldende. f. Ekstremt reaktivt og ustabilt kemikalie. NB: Listen må ikke betragtes som fuldstændig. Gruppe A: Kemikalier der kan danne eksplosive niveauer af peroxider ved længere tids opbevaring, uden opkoncentrering (eks. inddampning ). Butadiene a Kalium Chloroprene a Natrium amide Divinylacetylene Tetrafluoroethylene a Isopropyl ether Vinylidene chloride Gruppe B: Kemikalier, der kan danne eksplosive niveauer af peroxider ved opkoncentrering, eks. ved inddampning. Acetal 4-Heptanol Acetaldehyde 2-Hexanol Benzyl alcohol Methylacetylene 2-Butanol 3-Methyl-1-butanol Cumene Methylcyclopentane Cyclohexanol Methyl isobutyl ketone Cyclohexene 4-Methyl-2-pentanol 2-Cyclohexen-1-ol 2-Penten-1-ol Decahydronaphthalene 4-Penten-1-ol Diacetylene 2-Phenylethanol Dicyclopentadiene 1-Phenylethanol Diethyl ether 2-Propanol Diethylene glycol dimethyl ether (glyme) Tetrahydroforan Dioxanes Tetrahydronaphthalene Ethylene glycol dimethyl ether Vinyl ethers (diglyme) Other secondary alcohols Side 92 af 96

93 Gruppe C: Kemikalier, hvor peroxiddannelsen kan udløse (varmeudviklende) polymerisation (autopolymerisation). Acrylic acid b Tetrafluoroethylene c Acrylonitrile b Vinyl acetate Butadiene c Vinylacetylene Chloroprene c Vinyladiene chloride Chlorotrifluoroethylene Vinyl chloride Methyl methacrylate b Vinylpyridine Styrene Gruppe D: Kemikalier, der kan danne peroxider, men som ikke klart kan placeres i gruppe A-C. Acrolein tert-butyl ethyl ether Allyl ether d tert-butyl methyl ether Allyl ethyl ether n-butyl phenyl ether Allyl phenyl ether n-butyl vinyl ether p-(n-amyloxy)benzoyl chloride Chloroacetaldehyde diethylacetal d n-amyl ether 2-Chlorobutadiene Benzyl n-butyl ether d 1-(2-Chloroethoxy)-2-phenoxyethane Benzyl ether d Chloroethylene Benzyl ethyl ether d Chloromethyl methyl ether e Benzyl methyl ether m-chlorophenetole Benzyl 1-naphthyl ether d o-chlorophenetole 1,2-Bis(2-chloroethoxy)ethane p-chlorophenetole Bis(2-ethoxyethyl) ether Cyclooctene d Bis(2-(methoxyethoxy)ethyl) ether Cyclopropyl methyl ether Bis(2-chloroethyl) ether Diallyl ether d Bis(2-ethoxyethyl) adipate p-di-n-butoxybenzene Bis(2-ethoxyethyl) phthalate 1,2-Dibenzyloxyethane d Bis(2-methoxyethyl) carbonate p-dibenzyloxybenzene d Bis(2-methoxyethyl) ether 1,2-Dichloroethyl ethyl ether Bis(2-methoxyethyl)phthalate 2,4-Dichlorophenetole Bis(2-methoxymethyl) adipate Diethoxymethane d Bis(2-n-butoxyethyl) phthalate 2,2-Diethoxypropane Bis(2-phenoxyethyl) ether Diethyl ethoxymethylenemalonate Bis(4-chlorobutyl) ether Diethyl fumarate d Bis(chloromethyl) ether e Diethyl acetal d 2-Bromomethyl ethyl ether Diethylketene f m-bromophenetole m,o,p-diethoxybenzene o-bromophenetole 1,2-Diethoxyethane p-bromophenetole Dimethoxymethane d 3-Bromopropyl phenyl ether 1,1-Dimethoxyethane d 1,3-Butadiyne Dimethylketene f Buten-3-yne 3,3-Dimethoxypropene Side 93 af 96

94 2,4-Dinitrophenetole 1,3-Dioxepane d Di(1-propynyl) ether f Di(2-propynyl) ether Di-n-propoxymethane d 1,2-Epoxy-3-isopropoxypropane d 1,2-Epoxy-3-phenoxypropane Ethoxyacetophenone 1-(2-Ethoxyethoxy)ethyl acetate 2-Ethoxyethyl acetate (2-Ethoxyethyl)-o-benzoyl benzoate 1-Ethoxynaphthalene o,p-ethoxyphenyl isocyanate 1-Ethoxy-2-propyne 3-Ethoxyopropionitrile 2-Ethylacrylaldehyde oxime 2-Ethylbutanol Ethyl -ethoxypropionate 2-Ethylhexanal Ethyl vinyl ether Furan p-phenylphenetone 2,5-Hexadiyn-1-ol 4,5-Hexadien-2-yn-1-ol n-hexyl ether o,p-iodophenetole Isoamyl benzyl ether d Isoamyl ether d Isobutyl vinyl ether Isophorone d p-isopropoxypropionitrile d Isopropyl 2,4,5-trichlorophenoxy- acetate Limonene 1,5-p-Methadiene Methyl p-(n-amyloxy)benzoate 4-Methyl-2-pentanone n-methylphenetole 2-Methyltetrahydrofuran 3-Methoxy-1-butyl acetate 2-Methoxyethanol 3-Methoxyethyl acetate 2-Methoxyethyl vinyl ether Methoxy-1,3,5,7-cycloocta tetraene -Methoxypropionitrile m-nitrophenetole 1-Octene Oxybis(2-ethyl acetate) Oxybis(2-ethyl benzoate), -Oxydipropionitrile 1-Pentene Phenoxyacetyl chloride Œ-Phenoxypropionyl chloride Phenyl o-propyl ether n-propylether n-propyl isopropyl ether Sodium 8,11,14-eicosa tetraenoate Sodium ethoxyacetylide f Tetrahydropyran Triethylene glycol diacetate Triethylene glycol dipropionate 1,3,3-Trimethoxypropene d 1,1,2,3-Tetrachloro-1,3-Butadiene 4-Vinyl cyclohexene Vinylenecarbonate Vinylidene chioride d Side 94 af 96

95 3.9 Bilag 9: Evalueringsskema til brug ved alarmer i DMU, Roskilde Skemaet udfyldes af sikkerhedsgrupperne og afleveres til den daglige sikkerhedsleder. De fleste gange er der alarmer pga. brand. Branddetektorerne kan være aktiveret af en rigtig brand, eller af en falsk brand (ristning af brød, der får lidt for meget, pibe der bliver tændt under en detektor eller lignende). Alle tilfælde bedes anmeldt til den daglige sikkerhedsleder, DMU, Roskilde, som vil samle op på alle alarm tilfældene. Følgende spørgsmål besvares: Hvornår gik alarmen: Dato: / 20 Tid: Hvad var årsag til at alarmen gik: Hvem alarmerede portvagten: Person: Nej ja Navn: Detektor: Nej ja Hvor (rum nummer eller lignende): Blev bygningen evakueret: Nej Ja Hvis ja, hvordan forløb det: Side 95 af 96

96 Hvordan klarede beredskabsfolkene deres opgave med bl.a. at få evakueret bygningen: Kom der nogen til skade: Nej Ja Hvis ja, Hvem: Hvad skete der: Udfyldt af : Side 96 af 96