DANSK SELSKAB FOR INTERN MEDICIN DSIM BL.A. I DETTE NUMMER: 3 Leder. 4 Fælles akut modtagelser. 6 Hvem skal modtage Hagedorn Prisen 2009

Transkript

1 DANSK SELSKAB FOR INTERN MEDICIN DSIM BL.A. I DETTE NUMMER: 3 Leder 4 Fælles akut modtagelser 6 Hvem skal modtage Hagedorn Prisen Generalforsamling i DSIM dagsorden med bilag 26 DSIMs Årsmøde Foredragskonkurrence AB-fonden ansøgere indkaldes Nyhedsbrev nr

2 Indhold Nyhedsbrev nr. 48 Oktober 2008 Udgives af DANSK SELSKAB FOR INTERN MEDICIN (DSIM) Leder: 3 Fælles akutmodtagelser 4 Hvem skal modtage Hagedorn Prisen 2009? 6 Generalforsamling i DSIM 7 Beretninger fra bestyrelse og faste råd og udvalg udpeget af bestyrelsen 8 European Summerschool of Internal Medicine 2009 (ESIM) 15 DSIMs relevante links 15 Dansk Selskab for Intern Medicin, regnskab 16 Alfred Benzon Fonden, regnskab 18 Bestyrelse Thomas Gjørup Formand Torben Østergård Kasserer Peter Gjersøe Redaktør Mette Worsøe Mette Kelstrup Hallas Hanne Jørsboe Sekretariat Kirsten Koch Fællessekretariatet Trondhjemsgade København Ø Tlf Fax kk@dadl.dk Hagedorn Prisen, regnskab 22 DSIM s årsmøde Foredragskonkurrence AB-Fonden legatansøgninger indkaldes 27 Indmeldelsesblanket 28 Hagedorn pris modtagere 29 Nyhedsbrevets redaktion Peter Gjersøe Postadresse Fællessekretariatet, se ovenfor Adresseændring Meddeles Lægeforeningens Medlemsregistrering, hvis du vil være sikker på at modtage alle numre af Nyhedsbrevet Sats: Lægeforeningens forlag, København ISSN:

3 Der er behov for at revidere speciallægeuddannelsen i de intern medicinske specialer Dansk selskab for Intern Medicin har rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen og Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse og opfordret til, at speciallægeuddannelsen indenfor intern medicin bliver revideret. Der bliver igen og igen givet udtryk for, at behandlingen af medicinske patienter ikke er optimalt organiseret, og at kvaliteten af behandlingen derfor ikke er tilstrækkelig god. Det gælder især for den store gruppe af almene intern medicinske patienter. Det er patienter, som typisk lider af flere ofte kroniske sygdomme, patienter med misbrugsproblemer og patienter, som ofte er ældre og socialt dårligt stillede. Patienterne bliver indlagt akut og optager langt størstedelen af afdelingernes senge. Patienterne har lav status i det danske sundhedsvæsen. Det er ikke svært at pege på de konsekvenser, dette kan have for behandlingen. Der har igennem mange år ikke været tilstrækkelig overensstemmelse imellem lægelig prioritering og patienternes behov. Det afspejler sig bl.a. i speciallægernes arbejdstilrettelæggelse på de medicinske afdelinger. Speciallægeuddannelsen har desværre vist sig at bære en væsentlig del af ansvaret for problemerne, ved at præge lægers kompetencer og holdninger i en i forhold til patienternes behov uhensigtsmæssig retning og dermed stik imod Speciallægekommissionens gode intentioner. Thomas Gjørup L E D E R 3

4 Fælles akutmodtagelser Fysiske rammer og etablering af lægemiljø, der understøtter uddannelse, og fastholdelse af intern medicinske kompetencer Arbejdet med etablering af fælles akutmodtagelser er godt i gang rundt om i landet. Ændring af akutområdet er også mange steder springbrættet til at modernisere eller forny de fysiske rammer for modtagelsen af den akutte patient. Nogle Regioner vælger at satse på helt nyt, inden man går i gang, andre tager udgangspunkt i de nuværende forhold og arbejder videre herfra. To kerneelementer i indretningen af akutområdet er, at den skal understøtte patient flow og dermed kontinuitet og stimulere til et fagligt miljø, der øger patientkvaliteten gennem teamdannelse og supervision. En del af de patienter, der møder op i akut modtagelsen, lider af såvel akutte, som kroniske medicinske lidelser. Patienterne er ofte ældre, har socialt dårligt stillede forhold og evt. misbrugsproblemer. Her skal vi huske, at det akutte patientforløb allerede starter hjemme hos patienten, hvor borgeren skal vide helt præcist, hvem man skal kontakte, og hvordan man kommer ind til sygehuset. Talrige patienthistorier viser, at under disse store omstruktureringer har borgerne svært ved at holde sig ájour med, hvordan de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet især efter lukketid i primær sektoren. Der forestår en stor oplysningskampagne i Regionerne og også en egen indsats blandt borgerne for at undgå, at 112 anvendes unødigt i en akut situation. Kostbar tid spildes, og der sker fejlagtig visitation for mange svagtstillede og gamle patienter, når patienten og pårørende er usikre på, hvordan man skal forholde sig. Optimering af det akutte patientforløb indebærer, at adgangsforholdene til den akutte modtagelse er godt skiltede, og at patienterne kan komme frem med såvel egen transport, som ambulance. Tilkørselsforhold for ambulancer og evt. helikopter landingsplads skal tilgodese, at patienten hurtigst muligt kommer under behandling. En særlig udfordring er tilkørselsforholdene under en katastrofe situation. Efter 11. september har amerikanerne i særlig grad indrettet sig efter, at der igen kan ske store katastrofer. Katastrofer kan også indtræde i Danmark. Et af de sundhedsfaglige kvalitetsløft, mange forventer ved omorganiseringen af akut området, er en bedre vurdering af den akutte patient ved ankomsten og en skærpet visitation triage. Triage området skal sikre patienten den entydige indgang til sygehuset, men også medvirke til optimal ressource udnyttelse af rum og personale. Der skal være plads omkring triage-skranken til, at liggende patienter kan blive taget imod og scoret og specialekspertise kan blive tilkaldt i tilfælde af, at patienten eksempelvis skal akut på koronar afsnit. Ved triagering vil også palliativt team eller geriatrisk team kunne komme tilstede og bremse en indlæggelse og i stedet følge med patienten hjem og løse problemet der. I triageområdet skal der være plads til whiteboard tavler eller elektroniske dashboards til at skabe overblik. For at patienterne skal flyttes færrest mulige gange og møde færrest mulige personaler, et stort ønske fra patienterne, skal der allerede ved ankomsten gøres et skøn på indlæggelsesvarigheden. Patienter, der forventes udskrevet indenfor 1-2 døgn og ikke har brug for særlig fagekspertise, forbliver i samme behandler rum. De fleste akutmodtagelser kender til, at aktiviteten stiger i løbet af formiddagen, topper hen ad eftermiddagen og klinger af sidst på aftenen. Ved at have en fleksibel tilgang til udnyttelsen af lokaler og en indretning, der er tilpasset derefter, kan patienter, der ankommer sidst på aftenen, forblive på stuen til næste morgen, inden de igen kan udskrives eksempelvis til hjemmeplejen. Patientforløbet slutter først, når patienten igen er sikkert hjemme. Indretning af arbejdspladser til koordinatorer, for at sikre outflowet, synes næsten lige så vigtigt som triagen. En tæt kontakt til kommunale instanser, misbrugscentre og primær sektoren er helt essentiel for et kvalitetsløft. 4 DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER 2008

5 Læger har mange steder traditionelt været på»besøg«, når de arbejdede i modtagelsen. De fleste læger såvel yngre som ældre har haft deres faste tilhørsforhold på»stamafdelingerne«og blot kommet tilstede, når de blev kaldt. At nogle læger, i særdeleshed de yngre så har været»kaldt«hele dagen, har ikke medført, at der var indrettet arbejdspladser til dem. Ønskes et lægefagligt miljø i akut modtagelsen, bør der indrettes venlige lokaler, hvor lægerne hører til, og som understøtter arbejdet med sufficient dokumentation af patientforløbene, indhentning af data, supervision, undervisning og konferencer og med mulighed for præsentation af fagligt stof i et samarbejde med specialafdelingerne. Ved en åbenhed overfor nye arbejdsgange med fokus på dialog og supervision, er der med de nye fælles akutmodtagelser, skabt en hel unik mulighed for at skabe et godt uddannelsesmiljø blandt læger og i tværfaglige sammenhænge. Ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse skal speciallægeuddannelsen være på et videnskabeligt grundlag, hvorfor opdatering af såvel kliniske retningslinier såvel som uddannelsesprogrammer skal være baseret på et evidens baseret grundlag. Mange læger i hoveduddannelsesforløb er engagerede i forskningsprojekter indenfor eget ekspertområde. Man kan håbe på, at tilstedeværelse af speciallæger i akut området vil stimulere til udvikling af mere langsigtede kliniske forskningsprojekter med problemstillinger indenfor den brede akutte intern medicin, hvor yngre kandidater så har mulighed for at koble sig på i kortere eller længere perioder. En væsentlig del af de akutte medicinske patienter vil fortsat forblive i akutmodtagelsen, og heraf vil ca % bliver udskrevet indenfor det første døgn. Mange af disse patienter frembyder symptomer og har behov for udredning og behandling som enhver læge, der ønsker at specialisere sig indenfor intern medicinen, bør have kendskab til common trunk. Med hurtig adgang til undersøgelser og kortere patientforløb, hvor den enkelte læge kan færdigbehandle sin patient under supervision og evaluering af en speciallæge, opstår der en gunstig uddannelsessituation. Speciallæger fra et af de intern medicinske grenspecialer eventuelt suppleret med uddannelse i fagområdet»akut medicin«vil derfor fremover have en nøgleposition i mange akut modtagelser. Det synes væsentligt, at mange speciallæger til stadighed har deres tilstedeværelse i modtagelsen, for ikke at miste den holistiske tilgang til patienten og kompetencen i at håndtere akutte udbrud i sygdomme indenfor deres ekspertområde. Patienter er ikke altid lige til at putte i den rigtige bås. Medicinske sygdomme kan præsentere sig med uspecifikke symptomer eksempelvis feber, som ikke straks peger på, hvilket grenspeciale patienten hører under. Derfor skal grenspecialister under deres uddannelse opnå de nødvendige forudsætninger for at erkende sygdomme, som ligger udenfor deres eget kommende speciale. I beskrivelsen af hvilke kompetencer, man skal have erhvervet for at opnå anerkendelse for fagområdet»akut medicin«, fremgår mange emner, som er ligestillet med den nuværende common trunk del i intern medicin. Da Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om uddannelse til speciallæge lægger op til, at kompetencer erhvervet under et forløb kan godkendes til brug for et supplerende forløb, synes det oplagt at indskrive nogle af disse akut-kompetencer i målbeskrivelsen for den intern medicinske dobbelt-specialist uddannelse. Dette vil være med til at fastholde de læger, der er under hoveduddannelse og de færdige speciallæger i, at den akutte og ofte komplekse medicinske patient og patienten, der er indlagt under 24 timer, stadig har krav på og nytte af at blive behandlet af læger med særlig ekspertise i medicinske sygdomme. Det vil være en alvorlig kvalitetsforringelse for patient behandlingen, uddannelsen og forskningen i intern medicin, hvis der ikke er formaliserede krav om, at intern medicinere har en aktiv rolle i akut modtagelserne. Hanne Jørsboe DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER

6 Hvem skal modtage Hagedorn Prisen 2009? Bestyrelsen for DSIM anmoder hermed medlemmerne om at indsende navne på personer, der findes værdige til at modtage næste års Hagedorn Pris. Forslagene bør naturligvis være velbegrundede og skal følges af indstilledes udførlige curriculum vitae. Ifølge vedtægterne uddeles Hagedorn Prisen som belønning for fremragende indsats inden for et område af dansk intern medicin. Det bør være en regel, men ingen absolut betingelse, at til grund herfor liggende videnskabelige arbejder har været fremlagt i Dansk Selskab for Intern Medicin. Tillige bør det være reglen, at prisen uddeles til en enkeltperson, dog med den undtagelse at den kan deles imellem en forskergruppes medlemmer, når særlige forhold taler herfor. Midlerne til Prisen hidrører fra en gave fra Nordisk Insulinlaboratorium til Dansk Selskab for Intern Medicin, som i anledning af sit 50 års jubilæum den 7. januar 1966 oprettede Hagedorn Prisen i erkendelse af den indsats, dr.med. Hans Christian Hagedorn udøvede inden for lægevidenskaben. Det er Bestyrelsen for Dansk Selskab for Intern Medicin, der hvert år udvælger modtageren af Hagedorn Prisen. Udvælgelsen sker på grundlag af de indsendte indstillinger. Bestyrelsen lægger vægt på, at der er foretaget en grundig vurdering og foreligger en god motivation for valg af årets pris-modtager. Indsendte indstillinger i 2008 går ikke automatisk videre til næste år. Hvis man ønsker, at en kandidat skal komme i betragtning til Hagedorn Prisen 2009, skal vedkommende indstilles på ny. Uddeling af Hagedorn Prisen finder sted i forbindelse med Dansk Selskab for Intern Medicin s Årsmøde den 6. marts 2009 på Steno Diabetes Center, Gentofte. Forslag om kommende prismodtagere bedes tilsendt selskabets sekretariat: Fællessekretariatet, Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø, att. Kirsten Koch Så forslaget er os i hænde senest den 20. oktober

7 Generalforsamling i DSIM Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i DSIM Onsdag den 29. oktober 2008 kl i Domus Medica, Bestyrelsessalen, 3. sal DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent 2. Beretninger fra bestyrelse og faste råd og udvalg udpeget af Bestyrelsen 2.1 Bestyrelsen 2.2 Møde- og Efteruddannelsesudvalget 2.3 Koordineringsudvalget 2.4 Nyhedsbrevet 2.5 European Federation of Internal Medicine (EFIM) 2.6 European Journal of Internal Medicine (EJIM) 3. Godkendelse af regnskaber 3.1 Dansk Selskab for Intern Medicin Pga. omlæggelse af regnskabsåret, dækker regnskabet perioden AB-Fonden 3.3 Hagedorn Prisen 4. Budget og fastlæggelse af kontingent for Beretninger fra råd og udvalg valgt på generalforsamlingen 5.1 Den Centrale Kursusledelse 5.2 Dansk Medicinsk Selskabs Repræsentantskab DSIM's repræsentanter i andre råd og udvalg udpeget af bestyrelsen 5.3 Tænketanken 5.4 Medicintilskudsnævnet 5.5 Sundhedsstyrelsens Transfusionsmedicinske Råd 5.6 Arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen med henblik på vurdering af den aktuelle status for metoder til inaktivering/reduktion af smittekim i blodkomponenter 5.7 Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register 5.8 Union of European Medical Specialists (UEMS) 5.9 Overlægeforeningens arbejdsgruppe vedr. Elektronisk Patientjournal 5.10 Forum for vurdering af Lægemiddelforbrug 5.11 Styregruppen for den Nationale Rekommandationsliste 5.12 DMS Arbejdsgruppe Fagområdet for akut medicin 5.13 Arbejdsgruppe under Center-satellit samarbejde ved trombolysebehandling af iskæmisk apopleksi (SST) 5.14 Referencegruppe for projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom (SST) 5.15 DMS følgegruppe til Kræftstyregruppen og SST udvalg til rådgivning ved specialeplanlægning 6. Indkomne forslag 7. Valg til bestyrelse og råd 7.1. Formanden ledende overlæge, dr.med. Thomas Gjørup, er ikke på valg Bestyrelsen: På valg er: Overlæge, MSC, HSM Birte Obel og ledende overlæge Peter Gjersøe, Bispebjerg Hospital, som ikke ønsker genvalg samt 1. reservelæge Mette Worsøe, Odense Universitetshospital, 1. reservelæge Mette Kelstrup Hallas, Odense Universitetshospital og 1. reservelæge, ph.d. Torben Østergård, Århus Universitetshospital/Aalborg afsnit Syd, som alle genopstiller. Bestyrelsen foreslår nyvalg af ledende overlæge Carsten Thordal, Regionshospitalet Viborg og reservelæge, ph.d Jørn Starklint, Regionshospitalet Holstebro. Derudover er der 2 vakante pladser i bestyrelsen Den Centrale Kursusledelse: 1. reservelæge, ph.d. Nicolai Lohse er udtrådt. Der foreslås nyvalg af ph.d. Ann-Brit Eg Hansen Dansk Medicinsk Selskabs Repræsentantskab. På valg er: Overlæge, dr.med. Ib Abildgaard Jacobsen, Odense Universitetshospital, overlæge, dr.med. Mogens Hansen, Nordsjællands Hospital Hillerød, overlæge, dr.med. Hans Karle, Charlottenlund, ledende overlæge, dr.med. Ulrik Tage-Jensen, Århus Universitetshospital (Aalborg) og klinikchef, overlæge, dr.med. Torben Knudsen, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Revisorer: På valg er: Speciallæge, dr.med. Kjeld Lyngborg, Diakonissestiftelsen (ønsker ikke genvalg) og overlæge, dr.med. Jan Fallingborg, Århus Universitetshospital Aalborg (genopstiller). Bestyrelsen foreslår nyvalg af overlæge Ejler Ejlersen, Vejle og Give Sygehuse. Revisorsuppleant: Der skal vælges 1 suppleant. 8. Eventuelt DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER

8 Beretninger fra bestyrelse og faste råd og udvalg udpeget af bestyrelsen Bestyrelsen Bestyrelsen har i det forløbne år bestået af: Thomas Gjørup, formand Torben Østergård, kasserer Mette Worsøe Birte Obel indtil Hanne Jørsboe Peter Gjersøe, redaktør af Nyhedsbrevet Mette Kelstrup Hallas Sekretariat Kirsten Koch, Fællessekretariatet i Lægeforenin gen, Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø, tlf , kk@dadl.dk Hjemmeside: Selskabet er fortsat tilknyttet Fællessekretariatet i Lægeforeningen. Dansk Selskab for Intern Medicin ser det som en central opgave at styrke samarbejdet omkring de medicinske patienter. Samarbejdet imellem selskabet og de videnskabelige selskaber for de 9 intern medicinske dobbeltspecialer vil flere steder blive berørt i denne formandsberetning. Akutbehandling har i det forløbne år været et væsentligt tema for selskabet og vil fortsat være det. Kvaliteten af den akutte behandling afhænger af et tæt samarbejde imellem specialerne. Selskabets Efteruddannelsesudvalg vil i det kommende år prioritere efteruddannelsen i akut medicin. Selskabet har i samarbejde med Danske Regioner nedsat en Tænketank for det medicinske område. Formålet med Tænketanken er at stimulere den organisatoriske udvikling på de medicinske afdelinger. Tænketank om optimering af den kliniske organisation nedsat i samarbejde med Danske Regioner Selskabet nedsatte i 2007 en Tænketank i samarbejde med Danske Regioner, der skal fungere som løftestang for igangsætningen af initiativer, som kan optimere den fremtidige organisering af indsatsen på det intern medicinske område. Danske Regioner stiller sekretariatsbistand til rådighed. Tænketanken har afholdt en række møder og forventer at udgive sin rapport i efteråret Tænketanken planlægger at fortsætte sit arbejde med fokus på implementering. Der er løbende problemer med kapaciteten på de medicinske afdelinger, og det er selskabets opfattelse, at disse problemer ikke nødvendigvis alene kan løses ved at tilpasse antallet af senge. Der er behov for også at udvikle tilrettelæggelsen af patientforløb. Samtidig er der i stigende omfang kritik fra medarbejdere på medicinske afdelinger af arbejdsforholdene. Målet er, at organiseringen af det intern medicinske område bliver fremtidssikret, så den medicinske patient modtager behandling og pleje af høj faglig kvalitet i et sammenhængende og smidigt forløb. Tænketankens medlemmer er: Ledende overlæge Thomas Gjørup (formand), Afdelingschef Lisbeth Rasmussen, Forskningsleder Frede Olesen, Klinikchef Birte Obel, Overlæge Jens Flensted Lassen, Direktør Anne Mette Fuglholm, Senior projektleder Jacob Kjellberg, Sygehusdirektør Jens Ole Skov og Overlæge Henrik Ancher Sørensen. Uddannelse ikke nyt akutspeciale Effektivt drevne akutte modtagelser, hvor de intern medicinske dobbeltspecialer har et fælles ansvar for patienterne, og hvor der er tilstedeværelse af speciallæger døgnet rundt, vil skabe optimale forudsætninger for uddannelsen indenfor de intern medicinske dobbeltspecialer. Selskabet er bekymret for oprettelse af et 8 DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER 2008

9 nyt akut speciale i akut medicin, som vil kunne fragmentere behandlingsforløbene såvel fagligt som organisatorisk. Intern medicinere bør kunne påtage sig et behandlingsansvar for alle faser af et behandlingsforløb. Vi vil dog foreslå, at man i første omgang forsøger at etablere et fagområde indenfor det akutte område af intern medicin og i øvrigt løbende evaluerer nationale og internationale erfaringer. Årsmøde 2008 Det har udviklet sig til en tradition, at DSIMs årsmøde tilrettelægges i samarbejde med de intern-medicinske specialeselskaber. Hvert selskab afholder en forelæsning om et aktuelt emne indenfor et udvalgt område. Årsmødet var i år velbesøgt, og forelæsningerne var af høj kvalitet, se præsentationerne på I forbindelse med årsmødet uddeltes Hagedorn prisen. Hagedorn Prisen tildeles en person, som har ydet en fremragende indsats indenfor intern-medicin. I forbindelse med prisoverrækkelsen afholdtes der som tidligere foredragskonkurrence. Selskabets bestyrelse opfordrer specialeselskaberne til også at samarbejde om tilrettelæggelse af årsmødet for 2009, som holdes fredag den 6. marts 2009 på Steno Diabetes Center, Gentofte. Selskaberne har modtaget henvendelse fra DSIM. Hagedorn Prisens videreførelse Afkastet fra Hagedornfonden financierer Hagedorn Prisen. Afkastet fra Hagedornfonden er nu så lille, at det ikke længere er muligt at videreføre uddeling af Hagedorn Prisen, såfremt prisen skal være på et passende niveau. Selskabet har derfor undersøgt muligheden for på anden måde at sikre finansieringen af Hagedorn Prisen og har i den forbindelse kontaktet Novo Nordisk Fonden. Novo Nordisk Fonden har udtrykt interesse for at overtage finansiering af Hagedorn Prisen, samtidig med at fonden vil øge størrelsen af prisen udover de nuværende kroner. Selskabet har i fortsættelse heraf rettet henvendelse til Civilstyrelsen, som har givet tilladelse til at overføre Hagedornfondens midler til Novo Nordisk Fonden. Novo Nordisk Fonden er i øjeblikket ved at tilrettelægge overførsel af midlerne. Selskabets bestyrelse vil fortsat være priskomite. Koordineringsudvalget Selskabet nedsatte i 2004 Koordineringsudvalget, efter at Sundhedsstyrelsen havde bedt selskabet om at koordinere revision af målbeskrivelsen af common trunc-delen for de 9 intern medicinske dobbeltspecialer. Koordineringsudvalgets arbejde er af stor vigtighed for samarbejde om og kvalitet af uddannelsen indenfor de intern-medicinske dobbeltspecialer. Udvalget har færdiggjort sit forslag til målbeskrivelse og vil herefter fortsætte sit arbejde med en løbende revision. European Summerschool of Internal Medicine - ESIM Den europæiske sommerskole for intern medicin blev i år afholdt i Portugal og afholdes næste år i London. Der var i alt 70 deltagere fra 24 lande. Fra Danmark deltog 2 kursister. Forelæsningerne omhandlede som tidligere et bredt udsnit af intern medicinske emner. Deltagerne scorede igen i år kvaliteten af skolen højt, og bestyrelsen opfatter skolen som en succes. Foruden skolens tilbud om faglig undervisning på højt niveau giver skolen deltagerne et internationalt perspektiv i forhold til deres egen uddannelse. Bestyrelsen opfordrer derfor fortsat uddannelsessøgende indenfor de 9 intern-medicinske dobbeltspecialer til at deltage i skolen. Selskabet vil fortsat afholde halvdelen af udgifterne til kursusdeltagelse og opfordrer interesserede yngre medlemmer til at henvende sig til selskabet. Selskabet opfordrer også potentielle undervisere til at henvende sig. Emnerne, der undervises i på skolen, bliver bl.a. bestemt af hvilke undervisere, der har meldt sig. European Federation of Internal Medicine EFIM European Federation of Internal Medicine EFIM har til formål at drøfte forhold indenfor det intern medicinske område i Europa og fremme udviklingen indenfor specialet. Føderationen udgiver European Journal of Internal Medicine. De europæiske lande har en række fælles DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER

10 problemer indenfor specialet, f.eks. et stigende antal ældre og et stigende antal patienter med kronisk sygdom. Bestyrelsen mener, at det er vigtigt at deltage i samarbejdet i føderationen. Føderationen afholdt i år kongres i Rom. Bestyrelsen opfordrer som tidligere til, at man deltager. Henvendelse til Sundhedsstyrelsen og Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse om at styrke common trunk En væsentlig forudsætning for at de fælles akutte modtagelser bliver velfungerende er, at alle intern medicinske speciallæger kan tage et fælles ansvar for akutte medicinske patienter. Common trunk-delen af speciallægeuddannelsen skal leve op til fastsatte mål og medvirke til at foretage en nødvendig holdningspåvirkning i retning af, at speciallæger ikke kun engagerer sig i behandling af patienter, som er snævert relateret til eget speciale. Selskabet har i efteråret 2008 rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen og udtrykt bekymring for kvaliteten af behandlingen af den almene intern medicinske patient. Det er afgørende, at uddannelsen af speciallæger er med til at sikre, at behandlingen af de almene intern medicinske patienter bliver prioriteret tilstrækkelig højt. Selskabet foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe med henblik på at stille forslag om, hvordan uddannelsen indenfor de intern medicinske specialer i højere grad tager højde for patienternes behov. Thomas Gjørup Møde- og Efteruddannelsesudvalg (MEFU) DSIM s Møde- og Efteruddannelsesudvalg (MEFU) arrangerer møder og kurser for alle læger. Gennem flere år har hovedaktiviteten været en-dags kurser for yngre læger før hoveduddannelsen, og møder for alle læger om generelle intern medicinske emner tilrettelagt af specialister, men møntet på ikke-specialister i det pågældende område. Fællesnævneren er altså common trunk og det, efter MEFU s mening, udækkede behov for fortsat efteruddannelse i en bred vifte af intern medicinske emner. I fremtiden ønsker MEFU at få en klar profil i forbindelse med omstrukturering af akut intern medicin, og i den forbindelse har vi indledt et samarbejde med Lægeforeningen og Medicinsk Selskab om at udvikle kurser, som kan ruste fremtidens speciallæger bedre til at være bagvagter på intern medicinske modtageafdelinger. Det er tanken at udvikle et bredt uddannelses tilbud til speciallæger med vagt, således at bred intern medicinsk kompetence kan fastholdes for disse læger, trods en stadig mere specialiseret daglig funktion. Anders Mellemgaard Koordineringsudvalget Koordineringsudvalget er bredt repræsenteret gennem følgende medlemmer: Dansk Selskab for Intern Medicin: overlæge Henrik Ancher Sørensen, formand Dansk Selskab for Intern Medicin: overlæge Anne-Grethe Mølbak Dansk Selskab for Intern Medicin: professor Peder Charles Dansk Selskab for Intern Medicin: læge Ole Kirk, hovedkursusleder Dansk Cardiologisk Selskab: overlæge Hans Eiskjær Dansk Endokrinologisk Selskab: overlæge Lene Mortensen Dansk Selskab for Infektionsmedicin: overlæge Svend Stenvang Pedersen Dansk Selskab for Geriatri: overlæge Ellen Holm Dansk Lungemedicinsk Selskab: overlæge Birgitte Nybo Dansk Gastroenterologisk Selskab & DSIM: overlæge Ejler Ejlersen Dansk Hepatologisk Selskab: overlæge Henning Grønbæk Dansk Reumatologisk Selskab: overlæge Karen Lisbeth Faarvang Dansk Nefrologisk Selskab: overlæge Knud Rasmussen Dansk Hæmatologisk Selskab: overlæge Dorthe Rønnow-Jessen Yngre Læger: læge Mette Worsøe De Regionale Råd: overlæge, sekretariatschef Lise Møller DSIM og derigennem Koordineringsudvalget 10 DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER 2008

11 har bl.a. ansvaret for revision af målbeskrivelse og logbog for den fælles introduktionsuddannelse for de medicinske specialer den intern medicinske (fællesmedicinske) del af de medicinske hoveduddannelser. Udvalget afsluttede i 2007 et omfattende arbejde med revision af målbeskrivelsen for de intern medicinske hoveduddannelser og tog herefter fat på en tilsvarende revision af målbeskrivelsen for den fælles introduktionsuddannelse for de intern medicinske specialer. Gennem udvalgets møder blev der i 2007 samt 2008 udarbejdet en ny og mere operationel målbeskrivelse efter samme konstruktive og let tilgængelige koncept som revisionsarbejdet med målbeskrivelsen til hoveduddannelsesforløbene. Dokumenterne findes tilgængelige på DSIM s hjemmeside. DSIM påtager sig fortsat gerne at medvirke ved den kvalitative evaluering af den lægelige videreuddannelse, bl.a. også gennem udarbejdelse af forslag til nye metoder til evaluering. På baggrund heraf har Koordineringsudvalget i et samarbejde med Danske Regioner og sekretariaterne for de Regionale Råd udarbejdet en skabelon til en fælles faglig profil for det intern medicinske hovedområde og et evalueringssystem vedr. kvalifikationsvurdering til hoveduddannelse i de intern medicinske specialer. Denne»generelle vurdering«tages aktuelt i anvendelse ved den nye ansættelsesprocedure til hoveduddannelserne. Koordineringsudvalget har herefter besluttet at indstille mødeaktiviteten, indtil nye opgaver måtte melde sig. Henrik Ancher Sørensen Nyhedsbrevet Nyhedsbrevet udkommer 2 gange årligt og sendes elektronisk til alle selskabets medlemmer og en række øvrige interessenter. Nyhedsbrevet er også at finde på DSIM s hjemmeside Udgiften til den elektroniske udgave er ca. kr pr.udgave. Peter Gjersøe, Redaktør European Journal of Internal Medicine (EJIM) European Journal of Internal Medicine fortsætter på 10. år sin eksistens som et måske mindre kendt, men dog fagligt velrenomeret tidsskrift. I det forgangne år har også danske forfattere publiceret i EJIM, ligesom section editor for endokrinologi er en dansker. Tidsskriftet er et anbefalelsesværdigt sted at publicere, selvom impact ikke står mål med»de store«tidsskrifter. Ikke mindst kortere artikler og case stories kan publiseres. EJIM er»the Official Journal of the European Federation of Internal Medicine (EFIM)«, og er samtidigt tidsskift for det irske og norske selskab for intern medicin. Anders Mellemgaard Den Centrale Kursusledelse I 2008 har vi fortsat arbejdet med igangsættelsen af de specialespecifikke kurser for læger i de nye medicinske hoveduddannelsesforløb (2003 ordningen). Fem af de i alt seks kursusmoduler er nu startet, og der bliver afholdt 20 kurser i 2008 (det vil sige fire af hvert modul). Foruden de allerede fungerende kurser i akut medicin og intensiv terapi, rationel farmakoterapi og medikamentel iatrogenese, psykiatri og neurologi for intern medicinere, rationel klinisk beslutningsteori, blev kurserne i onkologi for intern medicinere søsat i år. Endelig er planlægningen påbegyndt for det sidste modul i rækken, nemlig kurset i den ældre patient, der starter i De sidste af kursusdatoerne for de 24 kurser i 2009 er ved at blive fastsat og lægges snarest ud på DSIMs hjemmeside (med forbehold for ændringer). For hvert modul bestræber vi os på at afholde 2 kurser i Øst-Danmark og 2 kurser i Vest-Danmark og på at have lokale delkursusledere. Sundhedsstyrelsen vil inden for de næste måneder blive ansøgt om budget for de 24 planlagte 2009 kurser. Det er sædvane, at dette godkendes. Endelig deltager kursusledelsen også i planlægningen af det nye internatskursus den komplekse intern medicinske patient for alle læger i introduktionsuddannelsen til intern medicin. DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER

12 Den Centrale Kursusledelse har i det forløbne år bestået af: 1. reservelæge Klas Raaschou-Jensen, 1. reservelæge Ph.D. Nicolai Lohse, 1. reservelæge Ph.D. Frants Pedersen, overlæge Ph.D. Merete Storgaard, overlæge Anne Grethe Mølbak samt undertegnede. Ole Kirk Sundhedsstyrelsens Transfusionsmedicinske Råd Sundhedsstyrelsens Transfusionsmedicinske Råd har holdt møde med deltagelse af repræsentant fra DSIM den Der er planlagt et yderligere møde den 17. september, det sidste møde i Peter-Diedrich Jensen Arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen med henblik på vurdering af den aktuelle status for metoder til inaktivering/reduktion af smittekim i blodkomponenter I arbejdsgruppen deltager udover repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsens sagkyndige rådgivere i transfusionsmedicin, et medlem udpeget af Dansk Selskab for Klinisk Immunologi, for Intern Medicin, for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, og et mellem fra Dansk Kirurgisk Selskab. Arbejdsgruppen skal udarbejde et notat med gennemgang af fordele, ulemper og nettoomkostninger ved de kommercielt tilgængelige metoder til inaktivering/ reduktion af smittekim i blodkomponenter. Notatet skal indeholde en konklusion og rekommandation om evt. indførelse af en eller flere af metoderne i Danmark samt et forslag til inden for hvilken tidsramme emnet igen bør tages op til vurdering. Der er indtil videre afholdt møder den ; den , og planlagt den Arbejdsgruppens arbejde skal være afsluttet i løbet af første halvår Peter-Diedrich Jensen Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register Årets store begivenhed for DLCG har været den politiske beslutning om at forkorte ventetid på udredning og behandling i form af kræft pakker. Efter at DLCR i en årrække havde leveret data, som viste, at fastlagte standarder for ventetid på udredning og behandling ikke kunne overholdes, førte en sag i medierne til, at der på kort tid blev indført pakkeforløb af udredning. DLCG udførte med meget korte deadlines arbejdet med at definerer pakkeforløb for nyhenviste patienter, som efterfølgende blev godkendt i Kræftstyregruppen. Samtidigt udarbejdede andre grupper pakkeforløb for mamma, hoved/hals og colorectal cancer. Pakkeforløbene blev hurtigt implementeret, og foreløbige tilbagemeldinger tyder på, at pakkerne i det store og hele fungerer og har betydet en væsentlig nedsat ventetid for patienterne. DLCR er koblet tæt sammen med NIP (det National Indikator Projekt), hvor data om bl.a. ventetid registreres. I forbindelse med pakkeforløbene vil et nyt ventetidsopgørelsesystem (MIS) blive indført, og man forventer, at data til DLCR dermed noget lettere end i dag kan trækkes ved kobling med MIS. DLCR er efterhånden et kæmpe register med omkring patienter. I 2007 var antallet af lungecancer tilfælde steget til Trods indsat mod tobaksrygning er der altså endnu ikke tegn på, at lungecancer incidensen falder. Anders Mellemgaard Overlægeforeningens arbejdsgruppe vedr. Elektronisk Patientjournal Overlægeforeningens EPJ netværksgruppe er dannet 2004 og består af overlæger fra samtlige regioner i Danmark. Et fælles politikpapir og flere andre nyttige oplysninger og links findes her: LAEGERDK/LAEGER_DK/LAEGEFAGLIGT/ KVALITET/EPJ 12 DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER 2008

13 Politikpapiret præciserer, hvad man anser for væsentlige krav til den fortsatte udvikling og implementering af EPJ. Netværksgruppen holder hinanden orienteret om artikler og links med ny information. Forum for vurdering af lægemiddelforbrug Peter Gjersøe Der har i det forløbne år været afholdt to møder i Lægemiddelstyrelsen. Arbejdsformen har været uændret fra tidligere. Lægemiddelstyrelsen forestår individbaserede analyser af lægemiddelforbruget, eventuelt med inddragelse af andre datakilder. Forum, som har repræsentanter fra blandt andre PLO, DSIM, Dansk Selskab for Geriatri, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi og Lægemiddelstyrelsen, giver input mht. tolkning af analyserne og mht. valg af emner. Det ligger ikke inden for forumets kommisorium at planlægge eller udføre interventioner. Nedenfor er angivet nogle af de emner, som er blevet behandlet, kortfattet kommenteret af undertegnede. Udvikling i brugen af antipsykotika Der har været registreret en stigning på 16,8% i perioden Det synes ikke forklaret ved befolkningens aldring, ved ændring i præparatsammensætning, ved»skæve«ddd værdier af nye antipsykotika. Blandt de ældste ses en faldende tendens. Mønsteret gav ikke anledning til bekymring i forum. Antibiotika (ATC-gruppe J) Forbruget stiger med ca. 9% om året. Det er dog stadig betydeligt lavere end i lande, vi normalt sammenligner os med, og vores andel af smalspektrede præparater er stadig forholdsvis stor. Der er observeret en foruroligende stigning i forbruget af ciprofloxacin. Udvikling i brug af benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler. Forbruget er faldende. Der er sket en forskydning i ret af de benzodiazepinlignende midler. Gav ikke anledning til bekymring. Udvikling i brugen af antidiabetika Der er set en stigning i prævalensen af antidiabetikabrugere. Det er vanskeligt at tolke, idet det kan forklares ved en reel stigning i diabetessygeligheden, ved en bedret overlevelse blandt type-2 diabetikere, ved bedre screening for diabetes eller ved en sænket tærskel for behandling. Forbruget af glitazoner er ikke alarmerende højt. Derimod er der belæg for et vist underforbrug af antithrombotika, antihypertensiva og statiner blandt diabetikere. Udvalget vil undersøge dette nærmere. Udvikling i lægemiddeludgifter under hensyntagen til befolkningens aldring. Jesper Hallas Styregruppen for den Nationale Rekommandations liste Udvikling i brugen af antidepressiva Også her ses en stigning i forbruget i løbet af perioden. Antallet af brugere er ikke steget tilsvarende, og formentlig behandles brugerne længere end tidligere. Der er ikke belæg for et overforbrug. Børns brug af kardiovaskulære lægemidler (ATC gruppe C) Forbruget er overordentligt beskedent inden for alle kategorier (undtagen hæmorridemidler) og gav ikke anledning til bekymring. Respiratoriske lægemidler blandt børn (ATC-gruppe R) Gav ikke anledning til bekymring. Der har i det forløbne år været afholdt et møde. Styregruppens opgave er at godkende de endelige rekommandationer. Derudover rådgiver den IRF i alle trin i forbindelse med udarbejdelsen af den nationale rekommandationsliste. Listerne udarbejdes af grupper bestående af specialister inden for de respektive felter, almenmedicinere, kliniske farmakologer og repræsentanter for IRF. Listerne sendes i høring, f.eks til producenterne, før de godkendes, og det er styregruppens opgave at afveje argumenterne fremført under høringsrunderne. I praksis rangordnes rekommandationerne i følgende 3 niveauer: 1. Rekommanderet DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER

14 2. Rekommanderet med forbehold eller i særlige tilfælde 3. Ikke rekommanderet Rekommanderede præparater er præparater, som vurderes ligeværdige mht. effekt og bivirkninger. Prisforhold tages ikke i betragtning. Styregruppen var enig om, at NRL skulle have større synlighed på nettet. Der blev foreslået, at der blev oprettet en særskilt hjemmeside og eget logo for NRL. Desuden skulle synligheden af NRL på IRF.dk gøres større. For at måle implementering af NRL blev det foreslået at sammenligne de lokale lægemiddelkomiteers basislister med NRL. Ordiprax skal bruges til at se den regionale forskel på det i praksis ordinerede i forhold til det, NRL anbefaler. Dette gøres hver måned. Brugen af ordiprax til at sammenligne det faktisk ordinerede medicin med det, som NRL anbefaler, skal ses som en kvalitetskontrol af listen, og dennes gennemslagskraft. Jesper Hallas Arbejdsgruppe Fagområde for akut medicin (DMS) I Arbejdsgruppen Fagområdet for akut medicin er udarbejdet og præsenteret en rapport for hvad fagområdet»akut medicin«skal indeholde. Der forventes en opfølgning i, hvorledes det skal udmyntes i praksis. Hanne Jørsboe Sundhedsstyrelsens Referencegruppe for projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom Der er intet nyt. Hanne Jørsboe Mødekalender Onsdag den 29. oktober 2008 Generalforsamling kl i Lægeforeningen Se dagsorden andet sted i Nyhedsbrevet 2009 Fredag den 6. marts 2009 Årsmøde med uddeling af HagedornPrisen. Steno Diabetes Center, Gentofte. Titlen er»intern Medicin på tværs«. Oplæg fra hver af de intern medicinske dobbeltspecialer. Se opslag andet sted i Nyhedsbrevet April 2009 EFIM 6th Clinical Research Seminar. Yderligere oplysninger: May th Congress European Federation of Internal Medicin (EFIM), Istanbul, Turkey. Yderligere oplysninger: September 2009 European School of Internal Medicine Greenwich Maritime University, London Se opslag andet sted i Nyhedsbrevet September th Congress European Federation of Internal Medicin (EFIM), Stockholm, Sverige Yderligere oplysninger: 14 DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER 2008

15 European Summerschool of Internal Medicine 2009 (ESIM) I 2009 holdes European Summerschool of Internal Medicine på Greenwich Maritime University, London den september 2009 Bestyrelsen opfordrer uddannelsessøgende indenfor de 9 intern-medicinske dobbeltspecialer til at deltage i skolen. I 2008 deltog Danmark med 2 deltagere. Skolen har scoret meget højt ved bedømmelsen hos de danske og øvrige deltagere. Yderligere oplysninger på: Selskabet dækker halvdelen af udgifterne til kursusgebyret og opfordrer interesserede yngre medlemmer til at henvende sig til selskabet. Selskabet opfordrer også potentielle undervisere til at henvende sig. Emnerne, der undervises i på skolen, bliver bl.a. bestemt af hvilke undervisere, der har meldt sig. Kontakt til tidligere deltagere kan formidles af sekretariatet. Nærmere information ved henvendelse til Selskabets sekretariat: Fællessekretariatet, Kirsten Koch, tlf.nr eller kk@dadl.dk DSIMS RELEVANTE LINKS Selskabets hjemmeside: indeholder en del relevante links, bl.a. links til de ni grenspecialeselskaber: Dansk Hæmatologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Gastroenterologisk Selskab Dansk Selskab for Infektionsmedicin Dansk Lungemedicinsk Selskab Dansk Endokrinologisk Selskab Dansk Nefrologisk Selskab Dansk Selskab for Geriatri Dansk Reumatologisk Selskab og Guidelines Se: indholder guidelines/instrukser inden for en lang række områder. DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER

16 Dansk Selskab for Intern Medicin 1/ / DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER 2008

17 Dansk Selskab for Intern Medicin (fortsat) DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER

18 Alfred Benzon Fonden 18 DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER 2008

19 Alfred Benzon Fonden (fortsat) DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER

20 Alfred Benzon Fonden (fortsat) 20 DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER 2008

21 Alfred Benzon Fonden (fortsat) DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER

22 Hagedorn Prisen 22 DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER 2008

23 Hagedorn Prisen (fortsat) DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER

24 Hagedorn Prisen (fortsat) 24 DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER 2008

25 Hagedorn Prisen (fortsat) DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER

26 DSIM s årsmøde 2009 Årsmødet 2009 holdes fredag den 6. marts 2009 på Steno Diabetes Center, Gentofte, som et heldagsmøde De 9 intern medicinske dobbeltspecialer indbydes - i lighed med tidligere årsmøder - til at bidrage med et indlæg under overskriften»intern Medicin på tværs«. Der er lagt op til indlæg indenfor følgende 3 underpunkter: Uddannelse, Børn og Unge samt Patientforløb tværsektorielt samarbejde. Efter specialeselskabernes indlæg holdes Reception og overrækkelse af Årets Hagedorn Pris (se opslag andet sted i Nyhedsbrevet), og derefter følger foredragskonkurrence (se opslag andet sted i Nyhedsbrevet) og endelig Hagedorn Prismodtagerens foredrag/præsentation. Sæt derfor allerede nu X i kalenderen til en spændende dag! Årsmødet er åbent for alle interesserede. 26 DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER 2008

27 Foredragskonkurrence 2009 I forbindelse med Dansk Selskab for Intern Medicin's Årsmøde fredag den 6. marts 2009 udskriver Selskabet traditionen tro en foredragskonkurrence Betingelse for deltagelse er: Deltagere skal være medlem af DSIM og højst 10 års kandidat. Foredraget må ikke tidligere være publiceret. Af de indsendte abstracts vil bestyrelsen for DSIM udvælge maksimalt 4 til deltagelse i konkurrencen. Hvert foredrag må vare 10 minutter, og der vil være 5 minutter til diskussion. Abstract skal være på dansk eller engelsk og have almen intern medicinsk interesse. Abstract indsendes til DSIM's sekretariat, Fællessekretariatet, Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø, att. Kirsten Koch, under mærke sammen med lukket kuvert påført mærket, og indeholdende foredragsholderens og medforfatterens navn og adresse, samt separat ark med adresse, hvortil korrespondance kan stiles. Foredragene vil efter afholdelse blive bedømt af en dommerkomité. Der er en pengepræmie til vinderen. Abstract skal være modtaget senest den 20. oktober 2008 AB-Fonden Der indkaldes hermed ansøgere til at modtage legater fra AB-Fonden Fondens midler er en gave fra Alfred Benzons Fond til Dansk Selskab for Intern Medicin, og den ledes af Selskabets bestyrelse. Fondens formål er at fremme det videnskabelige studium af den interne medicin. For at komme i betragtning, skal man opfylde Fondens formål. Fondens midler består af kr., der uddeles i én eller flere portioner. Ansøgninger under kr. tages ikke i betragtning. Da Fondens midler udgør et relativt beskedent beløb, har Civilstyrelsen givet tilladelse til, at Fondens kapital uddeles, og at Fonden derefter opløses. Legatansøgninger indsendes til Dansk Selskab for Intern Medicins sekretariat, Fællessekretariatet, Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø, att. Kirsten Koch, kk@dadl.dk. Ansøgningerne skal være modtaget i Sekretariatet senest den 1. december 2008 DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER

28 Indmeldelsesblanket Undertegnede anmoder hermed om optagelse i Dansk Selskab for Intern Medicin Navn: Stilling: Institution: Adresse: Telefon: Telefax: Privat: Adresse: Telefon: Telefax: Medicinsk speciale: (Nuværende eller kommende) Faglige interesser: Erfaring i intern medicin: Adgang til at blive medlem har alle læger med interesse for det intern medicinske speciale og fagets grenspecialer. Endvidere kan andre, som ved deres arbejde medvirker til selskabets formål blive medlem. Dato: Underskrift: Ansøgning sendes til selskabets sekretariat: Fællessekretariatet, Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Fax , kk@dadl.dk 28 DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER 2008

29 Hagedorn pris modtagere Hagedorn Prisen blev indstiftet i anledning af DSIM s 50-års-jubilæum i 1966 ved en gave fra Nordisk Insulinlaboratorium 1966 Overlæge, dr.med. Tage Hilden 1967 Professor, dr.med. Laurids Korsgaard Christensen 1968 Professor, dr.med. Villy Posborg Petersen 1969 Overlæge, dr.med. Michael Schwartz 1970 Professor, dr.med. Viggo Faber og professor, dr.med. Gunnar Bendixen 1971 Professor, dr.med. Sven-Aage Kiilmann 1972 Professor, dr.med. Knud Lundbæk 1973 Overlæge, dr.med. Mogens Bjørneboe 1974 Overlæge, dr.med. Stig Jarnum 1975 Overlæge, dr.med. Jørgen Pedersen 1976 Overlæge, dr.med. Jørgen Hess Thaysen 1977 Professor, dr.med. Ib Lorenzen 1978 Overlæge, dr.med. Knud Olesen 1979 Overlæge, dr.med. Henrik R. Wulff 1980 Overlæge, dr.med. Kurt Iversen 1981 Overlæge, dr.med. Niels Juel Christensen 1982 Professor, dr.med. Niels Tygstrup 1983 Professor, dr.med. Povl Riis 1984 Overlæge, dr.med. Jørn Nerup 1985 Overlæge, dr.med. Kresten Mellemgaard 1986 Generaldirektør Halfdan Mahler, WHO 1987 Professor, dr.med. Bent Harvald 1988 Professor, dr.med. Carl Erik Mogensen 1989 Overlæge, dr.med. Marianne Schroll og overlæge, dr.med. Thorkild I.A. Sørensen 1990 Overlæge, dr.med. Leif Mosekilde 1991 Dr.phil. Tage Astrup og professor Allan Erslev 1992 Overlæge Jens Mølholm 1993 Overlæge, dr.med. Anders Frøland 1994 Overlæge, dr.med. Vibeke Binder 1995 Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen 1996 Overlæge Vagn Andersen 1997 Overlæge, dr.med. Jørgen Fischer Hansen 1998 Overlæge, dr.med. Jens Kampmann 1999 Professor, dr.med. Hans Ørskov 2000 Professor, dr.med. Ove B. Schaffalitzky de Muckadell 2001 Overlæge, dr.med. Hans Ibsen 2002 Professor, overlæge, dr.med. Hans Henrik Parving 2003 Professor, overlæge, dr.med. Heine Høi Hansen 2004 Professor, overlæge, dr.med. Bente Klarlund Pedersen 2005 Professor, overlæge, dr.med. Henning Beck-Nielsen 2006 Professor, overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg 2007 Professor, overlæge, dr.med. Hendrik Vilstrup 2008 Lektor, overlæge, dr.med. Gorm Boje Jensen DSIM NYHEDSBREV NR. 48, OKTOBER