Det multikulturelle samfund; vision eller skrækscenarie?

Transkript

1 Det multikulturelle samfund; vision eller skrækscenarie? (Kilde: Kutal Grafisk Design as./firuz Kutal i Eriksen og Sørheim (1999): Kulturforskjelle i praksis, s.238. ad Notam Gyldendal) 1

2 EMNE: Forudsigelsen om det multikulturelle samfund som skrækscenarie eller vision Besvarelse af opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge en kunstnerisk, religiøs, teknologisk eller politisk vision/forudsigelse og forklare den sammenhæng, hvori den optræder og vurdere dens betydning. Du skal behandle emnet vision/forudsigelse med anvendelse af viden og metoder fra to faglige hovedområder. Fag og hovedområder: Samfundsfag (samfundsfagligt hovedområde) Dansk (humanistisk hovedområde) Problemformulering Hvordan kan det være, at danskerne frygter, at Danmark bliver et multikulturelt samfund, når ca. 10 procent af befolkningen i dag er indvandrere og efterkommere fra indvandrere? Problemstillinger/teser: 1. Danskerne frygter et multikulturelt samfund, hvor forskellige kulturer må leve adskilt i parallelle samfund. 2. Politikerne fører i dag værdipolitik, hvor den mental-politiske kamp handler om det nationale, dvs. sammenhængskraften, værdier og identiteten 3. Der er politisk konsensus om at bevare Danmark som et monokulturelt samfund gennem integrationspolitikken. 4. Der er behov for alternative forudsigelser om fremtiden, da såvel skrækscenariet om det multikulturelle, som visionen om det monokulturelle samfund, er problematisk Tese 1 besvares ved at fokusere på følgende spørgsmål Hvad er danskernes holdninger til det multikulturelle samfund med kulturelt funderede parallelsamfund? Hvad siger sociologisk teori om de negative konsekvenser af øget indvandring? Hvad er sammenhængen mellem forudsigelse om lavere social kapital og frygten for at Danmark bliver til et samfund uden sammenhængskraft? For at besvare tese 1 tages udgangspunkt i den aktuelle debat i medierne, empiriske undersøgelser og sociologisk teori. Dvs. at der anvendes samfundsfaglig teori og metode, og at der arbejdes fra et induktivt mod et deduktivt niveau og perspektiv. Tese 2 besvares ved at fokusere på følgende spørgsmål Hvad er værdipolitik? Hvordan understøtter værdipolitikken danskernes frygt for det multikulturelle? 2

3 For at besvare tese 2 tages udgangspunkt i samfundsfaglig teori om de nye skillelinjer i dansk politik. Dernæst bringe forskellige analyser af aktuel dansk værdipolitik i spil, hvorfor arbejdsgangen er at gå fra det deduktive mod det induktive. Tese 3 besvares ved at fokusere på følgende spørgsmål Hvordan kommer værdipolitikken til udtryk i 2 valgannoncer (DF og V) omhandlende integrationspolitik og hvordan spiller annoncerne på danskernes frygt? Hvilke integrationsformer læner dansk politik sig op ad, og hvordan støtter integrationen ønskerne om et monokulturelt samfund? For at besvare tese 3 vil der først og fremmest foretages en danskfaglig analyse og fortolkning af annoncerne, hvor bl.a. kommunikationsmodellen og billedanalyse anvendes. Dette kobles med analyse af partiernes integrationspolitik. Under behandlingen af partiernes integrationspolitik bringes samfundsvidenskabelige teorier om integrationsidealer i spil. Tese 4 besvares ved at fokusere på følgende spørgsmål Hvorfor er der behov for alternative forudsigelser i forhold til sameksistens af flere kulturer i en kultur? Hvordan kan et politisk alternativ til frygten for det multikulturelle samfund tvinges til at se ud? Disse er åbne spørgsmål, som har til hensigt at problematisere danskernes frygt for det multikulturelle samfund. Spørgsmålene bringes på banen for at vise, at opgavens problemformulering ikke kan ses som et isoleret problem. Mål: at problematisere, at perspektivere, kritisk tagen stilling til, at ligge op til den næste opgave. Delkonklusioner Tese 1 75 % af danskernes synes, at et monokulturelt samfund forstået som alle grupper tilpasser sig og indgår i det majoritetsbefolkningens kultur er det bedste for Danmark. Forklaringer er at finde i stor nationalfølelse (lilleputstatssyndrom) og den opfattelse, at tilstedeværelsen af flere kulturer er en svaghed snarere end et styrke for et samfund (danskerne har en angst for stigende social ulighed og kulturelle/religiøse spændinger). Putnams forskning i et lands sociale kapital har vist, at øget indvandring medfører lavere social kapital på kort sigt. Den sociale kapital omhandler den sociale solidaritet mellem borgerne og de parametre, som Putnam måler det på er tillid, socialt netværk og normer. Putnams forskning underbygger, at det multikulturelle samfund kan have negative konsekvenser, hvis de etniske grupper ikke formår at bygge bro mellem hinanden. 3

4 Velfærdsminister Karen Jespersen er en blandt mange danske politikere, som slår til lyd for, at visionen for det danske samfund, midt i globaliseringens tid, er at sikre sammenhængskraften. Det danske samfund har solid sammenhængskraft, fordi vi har høj grad af tillid til hinanden og der ikke er dybe sociale kløfter eller etniske og religiøse parallelsamfund. Vores velfærdsstat kræver netop stor solidaritet, hvorfor befolkningen må være ret homogen. Tese 2 Den økonomiske velstand har gjort det mindre nødvendigt at beskæftige sig med politiske prioriteringer og økonomisk fordeling, og dermed givet plads til værdipolitiske spørgsmål såsom miljø, udlændingepolitik og retspolitik. De nye skillelinjer i dansk politik vedrører ikke-materielle spørgsmål, der indordner sig på en akse mellem en ikke-autoritær pol, karakteriseret af miljøbeskyttelse, etnisk tolerance og forsvar for individets frihedsrettigheder, og en autoritær pol karakteriseret ved mindre fokus på miljøet, etnisk intolerance og kriminalitetsbekæmpelse. For mange partier er den politiske dagsorden i dag at appellere til socialpsykologiske, imaginære og symbolske præmisser. I den aktuelle politiske debat fylder 24-årsreglen samt tørklædedebatten meget, og i denne debat spilles der på danskernes frygt for, at sammenhængskraften skal gå fløjten i det multikulturelle samfund. Det politiske projekt handler ikke længere om en materiel sultpolitik, men der føres en slags beskyttelsespolitik, hvor politikerne lover at beskytte nationalstatens grænser og befolkningens etniske og værdimæssige homogenitet imod virkningerne af globaliseringens kulturelle dimension, eksemplificeret ved migration. Tese 3 På Venstres valgannonce kan man tolke billedet af en ung, smuk mørkglødet kvinde sammen med nogle drenge i skolealderen som et symbol på en vellykket integration på arbejdsmarkedet. Annoncen er manipulerende, bl.a. fordi kvinden kigger direkte ind i kameraet, hvilket gør hende meget tillidsvækkende. Billedet understøttes af teksten Nydanskere skal helt med i samfundet, der er et positivt slogan med konnotationen, at alle skal med i fællesskabet. Annoncens målgruppe er vælgerne, som Venstre vil overbevise om, at partiet er garant for en vellykket integrationspolitik. Sammenhængen mellem billede og tekst i annoncen spiller egentligt ikke på danskernes frygt for det multikulturelle samfund, men snarere på visionen om at sikre sammenhængskraften i det danske samfund. Venstres integrationspolitiske mål er pluralistisk integration, hvor de forskellige minoritetskulturer i Danmark optager dele af den danske majoritetskultur i deres levevis, samtidigt med at de bevarer dele af deres oprindelige kulturer. Venstre slår især på, at indvandrerne og deres efterkommere skal tilegne sig den danske kultur ved at komme ud på det danske arbejdsmarked. På Dansk Folkepartis valgannonce kan man tolke billedet af en ung, neutralt udseende kvinde med tørklæde, der er iklædt en dommerkåbe, sammen med teksten Thi kendes for ret. Med sharialov skal land bygges som symbol på en mislykket integration på arbejdsmarkedet. Annoncen er manipulerende, fordi teksten er en ironisk omskrivning af et kendt citat fra den ældste danske lov. Når man læser teksten med småt under billedet, bliver det klart, at Dansk Folkeparti mener, at hverken sharialov eller tørklæder hører hjemme i en dansk retssal, idet der står sloganet Gi os Danmark tilbage. Annoncens målgruppe er vælgere, som Dansk Folkeparti vil overbevise om, at partiet er garant for et Danmark uden andre love og symboler end de danske. Ironien i tekst og billede samt sloganet, der er en overdrivelse, for danskerne har ikke tabt Danmark, spiller i høj grad på danskernes frygt for det multikulturelle samfund. 4

5 Dansk Folkepartis integrationspolitiske mål er assimilation, hvor minoritetskulturerne fuldstændig skal tilpasse sig og gøres lig med majoritetskulturen. Dansk Folkeparti lægger meget vægt på, at indvandrerne og deres efterkommere skal tilegne sig danske normer og værdier samt det danske sprog. Tese 4 Hvad er det som gør det bydende nødvendigt, at danskerne må overkomme deres frygt? Danskerne vil i fremtiden givetvis være omgivet af endnu flere mennesker med en anden kulturel baggrund end dansk. Dette er at begrunde i 2 forhold, nemlig den danske demografiske situation og dansk involvering i globaliseringen. Aktuelt reproducerer danskerne ikke sig selv: vi føder for få børn (1,8 barn pr. kvinde), vi har en voksende aldrende befolkning, og det er de små årgange fra 1980 erne som kæmper med voksende forsørgerbyrde Vi har aktuelt ikke hænder nok på arbejdsmarkedet, fremover vil problemet vokse, hvorfor vi har brug for en øget indvandring. Vi kan forvente at indvandringen her bliver fra fjernere egne (meget anderledes kulturer end dem vi kender bedst), da flere af de tidligere østlande allerede nu tynges af stort udvandrepres. Globalisering gør også sit til, at vi ikke længere kan vende andre kulturer ryggen, vi er nødt til at forholde os aktivt til vores involvering. (Aktuelt underkendes vi for vores særregler for begrænset indvandring). Over for dette scenarie står Larsens undersøgelser om danskerne nationale forestillinger, Larsen konkluderer, at ingen politikere i Danmark, end ikke SF og Enhedslisten, arbejder for et multikulturelt samfund byggende på integrationsidealet: segregation, fordi der er politisk konsensus om at det er en svaghed at kulturer lever hver for sig. HVIS et alternativ er segregation må vi droppe forestillingen om at vi lever i et land, hvor vi skal have ét folk og én fælles national kultur. Populært kan det omskrives som frugtsalatscenariet, som for mange danskere er et radikalt synspunkt. I frugtsalat-scenariet har alle kulturelle gruppe samme rettigheder og muligheder, staten blander sig ikke i integrationsspørgsmålet, men lader det civile samfund organisere sig selv. Dermed fremstår samfundet som en mosaik af grupper med forskellige kulturelle identiteter. Frugtsalaten vil tillade kristne, muslimer og hedninge, individualiser og traditionalister, puritaner og lykkeridder, liberale og klassiske racister at være sig selv, - så længe de lader hinanden være i fred. Scenariet er præget af høj tolerance og en vis portion ligegyldighed, eftersom der ikke nogle som aktivt forsøger at presse sine værdier ned over hinanden. Billedligt talt, kan man sige, at danskerne frygt bunder i at forestillingen om at frugtsalaten bliver til frugtkompost. Det vil sige, at vi er bange for at miste vores danske nationale og kulturelle særpræg. Sammenfattende konklusion Flertallet af danskere ønsker et monokulturelt samfund. Omvendt frygter de et multikulturelt parallelsamfund, hvor danskere ser deres danske sammenhængskraft truet. Denne frygt bakkes op politisk ved generel stor fokus på værdipolitik (fx integration- og udlændingepolitik). I regeringen og deres støtteparti bakker man op om en integrationspolitik, der er med til at holde fast i den ufrugtbare modstilling mellem visionen for et monokulturelt samfund versus skræmmescenariet for et multikulturelt samfund. Øget indvandring og globalisering kan imidlertid betyde, at danskere og deres politikere må se sig om efter andre visioner for integration, fx segregation, om end danskerne vil skulle tage deres angst op til revision. Det kan også kræve at politikerne finder andre værdier 5

6 end kulturen og det nationale, som vi kan være fælles om, fx politiske værdier som demokrati og frihed. Litteraturliste Bøger: Balvig, Flemming m.fl.: Dansk, tyrkisk eller noget helt tredje i Ungdomssociologi, Systime 2002 Brannner, Hans: Global Politik, Columbus, 2006 Bencke, Jens m.fl.: De politiske partier og borgerne i Danskerne og Samfundet, Columbus, 2006 Brejnrod, Poul: Den danske national kultur i en multikulturel verden i Sociologi, Gyldendal, 2007 Kaalund, Vinni: Trykte reklamer, Læs og skriv dansk, Munksgaard, Eriksen og Sørheim: Fremtidsutsikter i: Kulturforskjelle i praksis, ad Notam Gyldendal, 1999 Rasmussen, Hans Kornø: Den danske stamme, Politiken, 2008 Artikler: Jespersen, Karen: Hvor er visionen?, Jyllands-Posten, Jespersen, Karen: Debat: Uro og ansvar: Politiken gør indvandrere til ofre, Politiken, Uro på Nørrebro. Hærværk er den eneste måde vi kan vise vores frustration på, Berlingske Tidende, Qvortrup, Mads: Analyse: Skilleveje. Multikulturalismens umulighed?, Politiken, Schjørring, Esben: Den mental-politiske kamp, Berlingske Tidende, Stampe, Camilla: Interview med Christian Albrekt Larsen: Kulturen ved en skillevej, Politiken, Statistisk materiale: Tabel: Hvad er bedst for dit land multikultur eller monokultur?, Christian Albrekt Larsen, Danskernes nationale forestillinger, 2008 Tabel: Tillid i udvalgte lande, Svendson & Svendson, Social kapital, Annoncer: Valgannoncer fra Venstre og Dansk Folkeparti i forbindelse med folketingsvalget i Samt Dansk Folkeparti og Ventres hjemmesider diverse datoer. Appendix 1. Venstres annonceplakat 2. Dansk Folkepartis annonceplakat 6

7 7

8 8