Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt?
|
|
- Freja Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? Flertallet i befolkningen vil godt selv betale et beløb for lægebehandling og hospital, hvis det betyder, at man altid får den bedst mulige behandling. Det viser en rundspørge til repræsentativt udvalgte danskere, som Catinét har foretaget for CEPOS. Udgangspunktet for rundspørgen er den kendsgerning, at det danske sundhedsvæsen klarer sig dårligt i internationale sammenligninger, f.eks. når det drejer sig om behandlingen af kræftpatienter. 51 procent af befolkningen accepterer på den baggrund selv at betale for visse sundhedsydelser, hvis man til gengæld altid får den bedst mulige lægebehandling. 40 procent ser hellere, at lægebehandling er gratis for alle, også selv om det betyder, at der ikke altid er råd til den bedste behandlingsform. Det er især unge og folk af borgerlig observans, der går ind for delvis brugerbetaling. Spørgsmålet I dette notat undersøges danskernes holdning til privat betaling på sundhedsområdet. Baggrunden er, at Danmark klarer sig relativt dårligt i internationale sammenligninger specielt på kræftområdet. Samtidigt har det været befolkningens holdning, at der bruges for få ressourcer på dette område 1. Baggrunden for at spørgsmålet fokuserer på andre finansieringskilder end skat, er, at der realpolitisk ikke er opbakning til og mulighed for skattestigninger, og at effektiviseringer kun kan bringe sundhedssystemet en del af vejen 2. Med henblik på at afdække danskernes holdning til privat betalte sundhedsydelser har Catinét for CEPOS spurgt repræsentativt udvalgte danskere om deres holdning til brugerbetaling på sundhedsområdet 3. Spørgsmålet blev sat i aktuelt perspektiv på den måde, at respondenterne blev bedt om at prioritere mellem to udsagn (A og B) set i lyset af behandlingssituationen på kræftområdet. Figur 1: Spørgsmålsformulering Det danske sundhedsvæsen klarer sig dårligt i internationale sammenligninger på eksempelvis kræftbehandlingsområdet. På den baggrund vil jeg bede dig foretage en vanskelig politisk prioritering. Hvilke af de følgende to udsagn er du mest enige i? Person A siger: Det er vigtigst at lægebehandling er gratis for alle, også selvom det betyder, at der ikke altid er råd til den bedste behandlingsform. Person B siger: Det er vigtigst altid at give den bedst mulige lægebehandling, - til gengæld må man acceptere at brugerne betaler for visse sundhedsydelser. Ved ikke 1 Hjemmehjælp mellem myte og virkelighed, Jeppe Agger Nielsen og Jørgen Goul Andersen (2006). Generelt vil respondenter i en undersøgelse bruge flere penge, når det er gratis, men det interessante i denne sammenhæng er, at der på sundhedsområdet er specielt stor opbakning (68 pct.). 2 At der er et effektiviseringspotentiale i det danske sundhedssystem, er der en del der tyder på. Danmark ligger i næsthøjeste gruppe mht. udgifter, men i bunden med hensyn til kræftoverlevelser (EUROCARE-4 study, refereret i The Lancet Oncology, 21. august 2007). Også konkrete studier bekræfter dette. I juni offentliggjorde Dansk Sundhedsinstitut en undersøgelse der viste, at effektiviteten på strålebehandling kunne forøges med 20 pct. ved omorganiseringer og investeringer. 3 Undersøgelse blev gennemført i juni
2 I spørgsmålet nævnes kræftbehandlingen, da det uden sidestykke er det område, der har fået mest opmærksomhed i offentligheden i de senere års debat 4. En mere grundig argumentation for spørgsmålsformuleringen findes i det metodologiske afsnit i slutningen af notatet. Undersøgelsens resultater Som det fremgår af nedenstående figur, svarer flertallet, at de prioriterer bedre behandlingskvalitet over fuldstændig gratis behandling. Et signifikant flertal er parat til at supplere finansieringen af visse sundhedsydelser gennem brugerbetaling, hvis dette kan sikre kvaliteten. Således støtter i alt 51 pct. af de adspurgte udsagn B, mens 40 pct. støtter udsagnet om, at gratis behandling er vigtigere end at sikre kvaliteten og udbudet af behandlingerne. Figur 2: Danskernes holdning til gratis sundhedsvæsen med den nuværende behandlingskvalitet (udsagn A), mod bedre sundhedsvæsen med privat betaling (udsagn B) 60% 50% 40% 40% 51% Procent 30% 20% 10% 9% 0% Udsagn A Udsagn B Ved ikke Tabel 1 på næste side viser svarfordelingerne på udvalgte grupper, hvor der er betydelige indbyrdes forskelle. Næstsidste kolonne viser forskellen i procentpoint mellem dem, som foretrækker en højere kvalitet til gengæld for en vis brugerbetaling, og dem, som foretrækker gratis behandling til enhver tid. De grupper, hvor der er et statistisk signifikant flertal til den ene eller den anden side, er markeret med + (brugerbetalt kvalitet) eller (al behandling gratis). Som forventet på baggrund af den overordnede fordeling hælder de fleste grupper mod udsagn B. Det vil sige, at der en tendens til, at flere grupper ville foretrække en model med privat betaling frem for en model, hvor alle har gratis adgang til alle sundhedsydelser. Iagttager man vælgergrupperne, er det klart, at Socialdemokraterne, SF og Enhedslistens vælgere fordeler sig med større tilslutning til gratis behandling, med henholdsvis 56 pct., 51 pct., og 62 pct. tilslutning til udsagn A. På grund af stikprøvens størrelse er det dog kun blandt de socialdemokratiske vælgere, at der viser sig et statistisk signifikant flertal for den gratis behandling frem for det opstillede 4 CEPOS har via Infomedia optalt antallet af artikler fra danske dagblade, som omtaler folkesygdomme fra Sundhedsministeriets fokusliste. En søgning på ordet kræft fandt artikler. Næstmest omtalte folkesygdom var depression med artikler i alt. 2
3 alternativ 5. Blandt De Konservatives og Venstres vælgere foretrækker et signifikant flertal på henholdsvis 61 pct. og 58 pct. at der betales privat, hvis dette kan sikre kvaliteten af behandlingstilbudene. Aldersmæssigt er det særligt de lidt yngre grupper, der viser tilslutning til udsagn B. Dette er konsistent med tidligere resultater, der også viser, at de yngste vælgere også er dem, der er mest interesserede i skattelettelser 6. Blandt både studerende og erhvervsaktive er der en signifikant større tilslutning til privat betaling. Også gruppen med højere eller videregående uddannelser af mere end 3 års varighed viser signifikant større tilslutning til denne prioritering, hvilket understøtter en antagelse om, at unge som tager en uddannelse, har et positivt syn på fremtiden og mulighederne for at opnå en god indtægt, og blandt andet på denne baggrund ønsker og/eller forventer i større omfang at skulle tage vare på sig selv. Blandt de ikke erhvervsaktive, herunder efterlønsmodtagere, folkepensionister samt arbejdsløse, ses et lille flertal som foretrækker, at sundhed altid er gratis. Tabel 1: Holdning til egenbetaling opdelt på demografiske og socio-økonomiske grupper Kategori Udsagn A Udsagn B Ved ikke N Forskel Sign. Mand 40 pct. 52 pct. 8 pct pct. + Kvinde 40 pct. 50 pct. 10 pct pct. + I beskæftigelse & selvstændige 38 pct. 53 pct. 9 pct pct. + Studerende og lærlinge 40 pct. 57 pct. 3 pct pct. + Ikke beskæftigede* 45 pct. 43 pct. 12 pct pct. Indkomst 7 under pct. 44 pct. 9 pct pct. Indkomst mellem pct. 46 pct. 9 pct pct. Indkomst mellem pct. 52 pct. 9 pct pct. + Indkomst over pct. 61 pct. 5 pct pct. + Alderen år 42 pct. 50 pct. 8 pct pct. Alderen år 36 pct. 58 pct. 6 pct pct. + Alderen år 33 pct. 61 pct. 6 pct pct. + Alderen år 45 pct. 44 pct. 11 pct pct. Alderen år 41 pct. 46 pct. 13 pct pct. Alderen pct. 43 pct. 13 pct pct. Socialdemokraterne 56 pct. 34 pct. 10 pct pct. - Det Radikale Venstre 34 pct. 58 pct. 8 pct pct. Det Konservative Folkeparti 37 pct. 61 pct. 2 pct pct. + Socialistisk Folkeparti 51 pct. 36 pct. 13 pct pct. Dansk Folkeparti 43 pct. 42 pct. 15 pct pct. Venstre, Danmarks Liberale 25 pct. 69 pct. 6 pct pct. + Enhedslisten 62 pct. 34 pct. 4 pct pct. Note: *Ikke beskæftigede dækker over efterlønsmodtagere, pensionister og arbejdsløse 5 Statistisk signifikans udregnes på basis af stikprøvestørrelse, varians og gennemsnit/andel der støtter et synspunkt. Selv om der blandt respondenter fra små partier er stor opbakning til et synspunkt, kan det, at de af naturlige årsager er få, betyde at der ikke findes statistisk signifikant opbakning til synspunktet. 6 Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser, CEPOS notat august Indkomst kendes kun på husstandsniveau, hvilket vil sige at en- og to-personers husstande ikke umiddelbart kan sammenlignes, hvis man antager at det er den individuelle indkomst, snarere end husstandsindkomsten, der er afgørende. For at gøre indkomsterne så ækvivalente som muligt på tværs af husstande er enliges indkomst ganget med to før analyserne er foretaget. Dette giver et vist usikkerhedsmoment, da det ikke er muligt at tilskrive disse respondenter en nøjagtig ækvivalent indkomst. Denne usikkerhed fjernes til dels, da indkomsttallene omregnes til større intervaller før analyse. 3
4 Det er herpå relevant at sammenligne denne signifikante støtte til brugerbetaling i sundhedsvæsenet med andre undersøgelser af samme område. Nedenfor belyses dette spørgsmål. Andre undersøgelser på området I det følgende afsnit ses eksempler på tidligere undersøgelser, der ligeledes søger at afdække danskernes forhold til privat betaling på sundhedsydelser. De fleste af disse undersøgelser fokuserer på brugerbetaling. CEPOS har indsamlet disse eksempler med det formål at afdække, hvordan den anvendte spørgsmålsformulering adskiller sig fra tidligere forsøg på at anskueliggøre befolkningens holdning til egenbetaling i sundhedsvæsenet. Der er ikke tale om enslydende spørgsmålsformuleringer og blandt andet derfor skal man være meget varsom med at gennemføre sammenligninger. Ud over dette er det også vigtigt at have in mente, at undersøgelserne er gennemført på forskellige tidspunkter, og dermed er gennemført i forskellige samfundsmæssige kontekster. En del af undersøgelserne er koncentreret omkring slutningen af 2006, hvor der var en generel debat i forbindelse med Velfærdskommissionens endelige rapport, som også indeholdt anbefalinger om brugerbetaling. En del tyder på, at danskerne synes at være gladest ved det nuværende sundhedssystem, fordi det er gratis 8. Ud fra den betragtning må man forvente, at enhver forespørgsel om hvorvidt danskerne ønsker at betale af egen lomme, vil blive negativt besvaret, medmindre tvinges til at prioritere. CEPOS har tidligere søgt at belyse, hvorledes meningsmålinger om befolkningens holdning til velfærdsydelser og skat, ofte opererer med en spørgeoptik, som frembringer støtte til modstridende holdninger. Hvis man spørger vil du have X eller vil du undvære Y, viser erfaringen, at folk ofte vil foretrække at få mere og give/undvære mindre. Således kan man se at befolkningen muligvis tilslutter sig skattelettelser, men samtidig ønsker at øge udbetalinger til velfærd 9. Derfor er det ved tolkningen af undersøgelserne vigtigt at have for øje, om spørgsmålene indeholder en prioritering i spørgsmålene. I tabel 2 er de alternative undersøgelser vist. De undersøgelser, der optræder på listen, indeholder alle spørgsmålsformuleringer, der i en eller anden form lægger op til privat betaling. Ved at sammenligne dem vil vi afdække under hvilke yderligere angivne omstændigheder, danskerne støtter en sådan betaling. I første kolonne er anført, hvornår undersøgelsen er gennemført. Den første undersøgelse (11.05) er således gennemført i november måned I anden kolonne er den tilnærmelsesvise spørgsmålsformulering vist, og i kolonne 3 hvilket meningsmålings institut og organisation, der har gennemført undersøgelsen. I kolonnerne 4 6 vises resultaterne. De er opført således, at svar, der tenderer mod at være positive overfor brugerbetaling er opført under kolonnen for brugerbetaling. 8 Frandsen et al, Danskernes ønsker til sundhedsvæsenet, Odense Universitetsforlag 2000, s CEPOS-notat 21/06/07, Vi kan selv Danskernes syn på velfærd og skat 4
5 Tabel 2: Alternative spørgsmålsformuleringer om egenbetaling gennemført i perioden november 2005 til december Dato Spørgsmål Analyseinstitut/ Ved I alt Kilde ikke 11.05a Hvad vil De foretrække: at betale mere i skat eller at indføre mere brugerbetaling? 11.05b Hvad vil De foretrække: at forringe den offentlige service eller at indføre mere brugerbetaling? 11.06a Synes du at det (brugerbetaling på sundhedsområdet, red.) er en positiv eller negativ udvikling? 11.06b Synes du at dette (sundhedsforsikringer, red.) er en positiv eller negativ udvikling? 11.06c Borgerne skal have mulighed for at købe sig til forskellige ekstra ydelser på sygehusene? 11.06d Mest enig i to udsagn (red.) A: Der bør i langt større grad end nu indføres brugerbetaling i den offentlige sektor. B: Bortset fra enkelte, ubetydelige områder bør der ikke indføres mere brugerbetaling Der kan skabes en bedre og mere holdbar sammenhæng mellem indtægter og udgifter for velfærdsstaten, hvis vi får mere brugerbetaling For bruger betal. I mod bruger betal. Greens/Børsen 51 pct. 42 pct. 7 pct. 100 pct. Greens/Børsen 76 pct. 10 pct. 14 pct. 100 pct. Epinion/ Topdanmark Epinion/ Topdanmark Epinion/ Regionerne Synovate/ Mandag Morgen - Baseret på Valgundersøgel serne Epinion/Dansk Erhverv 26 pct. 59 pct. 15 pct. 100 pct. 66 pct. 24 pct. 11 pct. 100 pct. 35 pct. 51 pct. 14 pct. 100 pct. 20 pct. 77 pct. 3 pct. 100 pct. 35 pct. 48 pct. 17 pct. 100 pct. I undersøgelse 11.06a i tabel 2 spørges til, om det anses for positivt eller negativt, at der indføres mere brugerbetaling på sundhedsområdet. Alt andet lige er dette negativt for vælgeren set i forhold til status quo; borgeren får samme tilbud, men må betale mere af egen lomme. Næste spørgsmål (undersøgelse 11.06b) påviser paradokset; hvor flertallet mente at brugerbetaling var negativt, så opfatter flertallet desuden tendensen til arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer som positiv dvs. at respondenten oplever at få noget ekstra uden direkte at give afkald på noget. Samme spørgsmålsmetode som undersøgelse 11.06a og b ligger til grund for spørgsmålet i undersøgelse 11.06d, som heller ikke sætter indførelsen af brugerbetaling i kontrast. Derimod sætter undersøgelsen 11.05a og b ligesom CEPOS undersøgelse, indførelsen af brugerbetaling i kontrast med et alternativ med konsekvenser, nemlig indførelsen af dårligere service. Svarfordelingen ændrer sig således også som forventet, idet et betydeligt flertal set i dette perspektiv støtter øget brugerbetaling. Spørgsmålene 11.06c og fokuserer på muligheden for tilkøb, hvilket også er en af de mulige modeller for indførelse af egenbetaling. I undersøgelse 11.06c er der kun 35 pct. der støtter muligheden for tilkøbsydelser. Set i lyset af de ovenfor givne argumenter kan dette tolkes således at respondenterne opfatter spørgsmålet således, at de skal betale for tilkøbsydelser, som 5
6 alternativt kunne leveres gratis, eller alternativt, at lighed på sundhedsområdet er en meget afgørende værdi, hvorfor enkelte borgeres tilkøb vil føre til en uønsket ulighed i behandlingen på hospitalet. Endeligt bedes respondenten i tage stilling til, om man mener, at der ville opstå en mere holdbar sammenhæng mellem indtægter og udgifter for velfærdsstaten, hvis vi får mere brugerbetaling. Dette udsagn støttes kun af 35 pct. I dette tilfælde er der opstillet et alternativ til brugerbetaling, nemlig en mindre holdbar økonomi, men dette er ikke nok til, at respondenterne finder brugerbetaling acceptabelt. På baggrund af ovenstående må det konkluderes, at borgerne kun støtter privat betaling i sundhedsvæsenet, såfremt den enkelte kan se direkte fordele uden at skulle betale store dele af omkostningerne. Udover spørgsmålet fra nærværende analyse er det kun spørgsmålet vedr. arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, der får markant opbakning. Denne konklusion understøttes af spørgsmål 11.05b, der ganske vist ikke vedrører sundhedsvæsenet specifikt. Her accepteres også brugerbetaling, hvis alternativet er ringere service. Metodologiske overvejelser I forbindelse med formuleringen af spørgsmål i meningsmålinger, er det vigtigt, at spørgsmålene er balancerede, og opstiller relevante og realistiske alternativer. Balancen opnås dels ved, at respondenten skal foretage en afvejning mellem to goder (i dette tilfælde mellem gratis behandling og bedre behandling), og dels ved, at man ikke lader det ene alternativ optræde med en dominerende værdiladet markør. Der er ingen tvivl om, at balancen i svarfordelingen er flyttet i retning af person B s udsagn (at ville betale for bedre behandling) fordi kræftbehandling er nævnt eksplicit. I spørgsmålet er dette dog stillet overfor gratis lægebehandling, der er et udsagn, der også bærer stor værdi i debatten. Endvidere er kræftbehandlingen et af de områder, der må betragtes som værende af størst relevans, når der diskuteres sundhedspolitik. Som beskrevet tidligere er kræftbehandlingen et af de områder, der har modtaget størst opmærksomhed i den danske debat. Samtidigt er kræftområdet kendetegnet ved at være et af de områder, hvor Danmark klarer sig dårligst i sammenligning med andre lande. Kræftsygdomme koster fortsat mange danskere livet. På trods af forbedringer på området dør i Danmark 20,6 ud af personer årligt af kræft, hvilket eksempelvis kan sammenlignes med Sverige med en dødelighed på 16 af Kræft har således uanset hvorledes der måles, et af de områder, der både har og bør have størst opmærksomhed. På den baggrund er det også den sygdom, det giver mest mening, at referere til i spørgsmålet 11. Et spørgsmål om hvem der skal betale for hvad og hvordan Formålet med spørgsmålsformuleringen har været, at koncentrere dataindsamlingen om, hvorvidt danskerne anser det for ønskværdigt at finansiere et øget udbud og bedre kvalitet på sundhedsområdet udenom skattekilderne. Som nævnt tidligere er baggrunden for at fokusere på andre finansieringskilder end skat, at der realpolitisk ikke er opbakning til og mulighed for skattestigninger, og at effektiviseringer kun kan bringe sundhedssystemet en del af vejen. Samtidigt er det sandsynligt, at udgifterne til sundhedsvæsenet vil stige. Årsagen til dette er dels en demografisk udvikling med flere ældre, og samtidigt at den teknologiske udvikling vil betyde, at nye omkostningsfyldte 10 Sundhedsstyrelsen august Paradoksalt nok er der i sundhedssystemet ingen, der ved hvor stort et beløb, der anvendes på kræftbehandling, men der er dog bevilget 1,6 mia. til forbedring af behandlingerne. 6
7 behandlingsformer tilbydes 12. Derudover kan man forvente, at befolkningens appetit på sundhedsydelser vil øges i takt med større velstand, således at sundhedsydelser vil komme til at udgøre en større andel af det samlede samfundsbudget 13. Bl.a. på baggrund af disse betragtninger anbefalede Velfærdskommissionen i 2006 tillige, at der indførtes brugerbetaling som middel til at opnå yderligere finansiering samt dæmpet efterspørgsel på sundhedsydelser 14. I spørgsmålet er det ikke specificeret hvorledes, for hvad og hvor meget, den enkelte borger skal betale, da det er det principielle spørgsmål, der ønskes kommentarer til. Man kan forestille sig en række private finansieringsmodeller, strækkende fra den typisk diskuterede brugerbetaling, private forsikringsordninger, sundhedsopsparinger mv. Både finansieringsmodel og produktionsmodel kan varieres. Denne undersøgelse har dog ikke til formål at diskutere, hvorvidt brugerbetaling primært skal benyttes som en efterspørgselsdæmpende faktor eller en kilde til øget finansiering. Men det er sandsynligt, at begge dele kan opnås, alt efter hvorledes man designer indførelsen af privat betaling. Disse emner vil blive behandlet i et senere notat. Konklusion Ovenstående analyse har sandsynliggjort, at man kan opnå befolkningens støtte til privat betaling på visse sundhedsydelser som et led i bestræbelserne på at sikre finansiering og effektivitet i det danske sundhedssystem. Catinét-undersøgelsen viser en signifikant tilslutning til en sådan model, når dette opstilles som metoden til at forbedre behandlingen. Andre undersøgelser har vist det modsatte. Men sætter man spørgsmålet om brugerbetaling i perspektiv, og lader respondenterne vælge mellem to realpolitiske alternativer, kan man se, at danskerne holdning er relativ stabil, idet egenbetaling accepteres, såfremt alternativet er dårligere behandling. Målene med brugerbetaling kan være flere. Danmark befinder sig i en realpolitisk situation, hvor et øget finansieringsgrundlag for velfærdsydelser via skattestigninger ikke er en mulighed. Dette fordrer i sig selv, at muligheden for at indføre privat betaling tages i betragtning. Desuden åbner brugerbetaling for muligheden for at regulere efterspørgslen på visse sundhedsydelser, og dermed opnå en mere rationel drift på områder, hvor der i dag kan være et unødvendigt forbrug. På baggrund af undersøgelsen kan det konkluderes, at i modsætning til hvad der ofte fremføres i debatten, er danskerne villige til selv at betale for sundhedsydelser, såfremt dette kan medføre en større kvalitet i behandlingen. 12 Ny teknologi vil naturligvis også kunne betyde, at kendte behandlingsformer vil blive billigere, hvilket vil trække i modsat retning. 13 Normalt antages det, at sundhedsydelser har en positiv indkomstelasticitet, således at efterspørgselen efter disse stiger med indkomsten. Se Velfærdskommissionens Analyserapport, Fremtidens velfærd vores valg. Et OECD tværnationalt studier estimerer indkomstelasticiteten til 1, Analyserapport januar 2006 "Fremtidens velfærd - vores valg", kapitel 15. 7
Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser
Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener
Læs mereNotat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE
IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereBorgerlige vælgere sender blå blok på bænken
Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som
Læs mereVælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti
Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereDanskernes viden om kvinder og politisk repræsentation
Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december
Læs mereANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN
ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:
Læs mere19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk
19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereDet er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!
Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,
Læs mereDanskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse
Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på Januar 2012 Indhold Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked... 2 Danskerne vil have mere barselsorlov til
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereSundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1
F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis
Læs mereFORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter
Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereF. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre
Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereDanskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension
Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Hvordan vil du vurdere, at servicen på nedenstående områder har udviklet sig de seneste år? 9 8 7 6 4 3 Servicen er blevet
Læs mereRåd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A
Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den
Læs mereUNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE
Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:
Læs mereKommunal træning 2014
Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1
Læs mereUndersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005
Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet
Læs mereInterview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.
Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereResultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører
24.5.2005 Notat 12260 MELA/CADA Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører om kommunalreformen FTF har ultimo april 2005 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt kommunaldirektører.
Læs mereFaggruppernes troværdighed 2015
Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereUndersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereDjøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r
Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereRapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014
Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014
Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereDanskerne har reduceret deres madspild
Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereRadius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016
Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4
Læs mereBlå blok er mest til mænd
Blå blok er mest til mænd rne flygter fra blå blok. Siden sidste valg i 2007 er den kvindelige vælgerandel hos de borgerlige partier svundet fra 42 til 38 procent, viser undersøgelse foretaget af Analyse
Læs mereNotat om Europaparlamentsvalget 2014
20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget
Læs mereDanskernes syn på sundhedsforsikringer
Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.
Læs mereGallup om Julen. Gallup om Julen. TNS November 2013 Projekt: 59567
TNS November 2013 Projekt: 59567 Feltperiode: Den 28-31 oktober 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1046
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse 2014. test
Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs merePåskemåling - E&Ø. 23. mar 2015
t Påskemåling - E&Ø 19160 DR 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 7 3. Kryds med køn... 11 4. Kryds med Partivalg...
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereDANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
Læs mereSamfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A
Samfundsfag A Studentereksamen 2. del: Kl. 10.00-15.00 2stx171-SAM/A-2-24052017 Onsdag den 24. maj 2017 kl. 9.00-15.00 Fællesskabets forfald Opgavernes spørgsmål med bilag. Dette opgavesæt består af en
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereMinisteriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer
Læs merePenge- og Pensionspanelet
Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Grafikrapport Danskere, der inden for de seneste 36 måneder er blevet gift/har indgået registreret partnerskab for første gang København,
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public
TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereDanske vælgere 1971-2015
Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5
Læs mereNotat om kønsforskelle
Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereØkonomisk analyse. Endnu flere køber økologi
Økonomisk analyse 4. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Endnu flere køber økologi I en ny undersøgelse har Landbrug & Fødevarer undersøgt
Læs mereInternationale perspektiver på ulighed
1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et
Læs mereKlimabarometeret. Oktober 2010
Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs meredet offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.
Hilsner fra det offentlige sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.DK INDHOLD RESULTATERNE KORT...3 Hvordan skal et digitalt
Læs mereDIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV
DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen
Læs mereDagpengesystemet. Indhold. December 2014
December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mereMidtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mereInterviewundersøgelse. om konflikter i trafikken
viewundersøgelse blandt borgerne i Danmark om konflikter i trafikken Foretaget august 2005 For: Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2.sal 2600 Glostrup Af: viewsektionen, Danmarks Statistik Sejrøgade
Læs mereHvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen
13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs merePenge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public
Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 4 PATIENTOPLEVETKVALITET 13 Svarprocent: 3% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereBarsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår
Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder
Læs mereFaktaark: Studieliv og stress
Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.
Læs mereVrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri
Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren
Læs mereFN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER
Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter
Læs mereForældretilfredshed 2015
Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er
Læs mereHøjere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne
Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem
Læs mereDrikkemønstre og oplevede konsekvenser
Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereForbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003
Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Indhold Side Resumé... 1 1. Indledning... 5 1.1.
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereOm Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010
Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut
Læs mereLyngallup om den økonomiske krise Dato: 2. november 2011
Lyngallup om den økonomiske krise Dato: 2. november 2011 Metode Feltperiode: 31. oktober -2. november 2011 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum
Læs mereNutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1
Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende
Læs mereBoligejernes brug af afdragsfrie lån
Boligejernes brug af afdragsfrie lån Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække boligejernes brug af realkreditlån med en afdragsfri
Læs mere