Kampen for det gode liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kampen for det gode liv"

Transkript

1 Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig søndag vil man typisk opleve mange tomme sæder. For selvom Danmark er et kristent land, og kristendommen historisk har spillet en særlig rolle i udformningen af det danske samfund, så har kristendommen i dag ikke stor betydning i mange menneskers liv. Danmark ligner i dag mere et sekulært samfund end et kristent. Flere tænkere, eksempelvis Max Weber, har påpeget, at sekulariseringsprocessen har medført et meningstab. For hvor videnskaben måske kan forklare menneskets udvikling, klimaforandringer og jordskælv, så mangler vi i dag svaret på, hvad meningen er med det hele. Jeg vil i denne synopsis arbejde med, hvordan religion og spiritualitet i det senmoderne samfund har fået en genkomst, og herunder vil jeg se på, hvordan mennesket bruger nye former for religioner i sin kamp for at skabe en meningsfuld tilværelse det gode liv. Problemformulering Hvilken rolle spiller New Age i menneskets kamp for en mening med livet i det senmoderne samfund? Underspørgsmål a) Hvad kendetegner individets identitetsdannelse i det senmoderne samfund? b) Hvad kendetegner danskernes tro og danskernes deltagelse i religiøse/spirituelle sammenhænge? c) Hvilket billede opstiller new age af det gode liv, og hvorfor appellerer det til det senmoderne menneske? d) Hvordan bruger det senmoderne menneske new age religion? e) Kan new age give det senmoderne menneske svar på meningstabet? Eller fortsætter kampen? Diskussion af materialer, teorier og metoder Til at besvare underspørgsmålene har jeg anvendt en række forskellige materialer, både statistik materiale, undervisningsbøger inden for to fag, interviews, artikler osv. En vigtig ting i arbejdet med forskellige materialer er naturligvis at forholde sig kritisk. Er der tendenser i materialerne? Er kilderne troværdige? Hvem har skrevet materialet og med hvilket formål? Disse og en lang række andre spørgsmål er stillet til det anvendte materialer, ligesom der er anvendt en bred vifte af materialer for at sikre, at de anvendte kilder var repræsentative. Metodisk er der arbejdet inden for to fakulteter, nemlig det humanistiske fakultet (religion) og det samfundsfaglige fakultet (samfundsfag). I religion har der været anvendt den humanistiske metode hermeneutik. I denne humanistiske tilgang analyseres primært tekster (i bred forstand). Det vil sige, at der

2 kan være tale om egentlige skriftlige kilder, men også billeder, symboler, bygninger, handlinger osv. Formålet med analysen er at afdække, hvilken form for mening, hvilke værdier og hvilken intention teksten giver udtryk for. Man fremsætter altså ud fra sin analyse en teori, nemlig fortolkningen, om den rette forståelse af tekstens mening. Valget af metode vil typisk være bestemt af det materiale man skal analysere. En hyppig misforståelse i arbejde med den hermeneutiske metode er, at alle tolkninger er lige gyldige og dermed ligegyldige. Det er langt fra korrekt. Man er med sin fortolkning underlagt videnskabelige krav om, at ens fortolkninger skal kunne begrundes i empirien (teksterne) ligesom man underlagt krav om en logisk, sammenhængende og ikke selvmodsigende argumentation. En klar styrke ved denne metode er, at selv om man står udenfor en religion, har man mulighed for at nærme sig dens verdensbillede, værdier og forståelser og dens betydning på forskellige områder i både nutiden og fortiden. Men der er også en række udfordringer ved metoden. Man taler i denne sammenhæng om den hermeneutiske cirkel. Grundantagelse er, at helheden forstås ud fra enkeltdelene, der så igen forstås ud fra helheden. Hver enkel tekst analyseres ud fra det, man allerede ved om religionen, men samtidig er teksten med til at bidrage til ens forståelse af religionen. Det fører til den logiske konklusion, at jo mere man har læst om en religion, desto bedre bliver ens fortolkning. Men det rejser også udfordringen: hvornår har man læst nok? For et videre arbejde vil måske vise, at ens nuværende fortolkning er forkert eller kun delvist korrekt. En anden antagelse i den hermeneutiske tilgang er, at ens analyse er bestemt af den forforståelse man har. Er man ateist vil man eksempelvis stille nogle andre spørgsmål i sin tekstanalyse end man vil som religiøs. Det betyder, at ens fortolkning altid vil blive subjektiv også selvom man tilstræber objektivitet. Typisk vil man i analysen arbejde fænomenologisk med teksterne. Det vil sige, at man antager et bestemt fokus i arbejdet med teksten, nemlig på religionens centrale fænomener, eksempelvis gudsopfattelse, etik, frelse og fortabelse, ritualer o.l. Man kan også antage en mere kritisk-historisk tilgang, hvor teksterne i højere grad analyseres kritisk med henblik på dens anvendelse i forhold til at sige noget om religionens betydning i tekstens samtid. Hvad siger teksten om religiøse, sociale, politiske og økonomiske forhold i tekstens samtid? I samfundsfag er fokus på mere generelle sammenhænge i samfundet, og målet er at beskrive og forklare (og måske også forudsige) forskellige sociale fænomener inden for både national og international politik, økonomi og sociologi ved brug af teorier, begreber og modeller. I denne synopsis er der taget udgangspunkt i eksisterende teorier om det senmoderne samfund, eksempelvis Giddens og Beck. Disse teorier bruges til at forklare kendetegn ved det senmoderne samfund, men samtidig bliver teorierne også kritisk undersøgt i forhold til om de kan forklare de forhold, der findes ud fra undersøgelsen. Der arbejdes således deduktivt, hvor der tages udgangspunkt i en teori og herefter undersøges, om teorien kan falsificeres eller verificeres. Til at undersøge teorierne kan man bruge flere metoder. I samfundsfag opererer man overordnet med kvantitativ metode, kvalitativ metode og komparativ metode. Hertil kommer også tekstlæsning. Jeg har i min synopsis brugt den kvantitative metode. Der arbejdes her med hårde data, det vil sige tal, ofte opstillet som statistikker. En måde at indsamle data er ved spørgeskema. Ved brug af den kvantitative metode skal

3 man være opmærksom på forhold som repræsentativitet, da det har betydning for, hvor stor en gruppe man kan generalisere til. Samtidig skal man vurdere dataets validitet (gyldighed) og reliabilitet (pålidelighed). En klar styrke ved den kvantitative metode er, at man har data om en stor gruppe og derfor kan udtale sig generelt om den population, man har undersøgt. Samtidig er det med IT-udviklingen også blevet en nem og billig metode. Til gengæld har den også nogle mangler. Man har nemlig ikke som i et interview mulighed for at stille respondenterne uddybende spørgsmål om deres forståelse. Derfor ville en god samfundsfaglig undersøgelse typisk anvende flere af de samfundsfaglige metoder. Konklusioner på arbejdet med underspørgsmål a) Hvad kendetegner individets identitetsdannelse i det senmoderne samfund? Det senmoderne samfund er kendetegnet ved, at individet er sat i fokus som højeste autoritet. Giddens taler i denne forbindelse om en aftraditionalisering og en individualisering, hvor der stilles spørgsmål ved tidligere ydre autoriteter som religion og traditioner, og i stedet placeres ansvaret for at skabe mening i tilværelsen hos den enkelte. Et andet centralt begreb er således selvrefleksivitet, da individet konstant skal forholde sig til sine valg i tilværelsen af job, partner, uddannelse osv. Dette kan ifølge Giddens føre til en ontologisk usikkerhed. Weber talte i forbindelse hermed om, at sekulariseringen havde skabt et meningstab og fanget mennesket i rationalitetens jernbur. I forlængelse med denne usikkerhed taler Beck også om en øget risiko i samfundet. Individet i det senmoderne samfund er altså udfordret på både sin oplevelse af mening, sammenhæng og sikkerhed. b) Hvad kendetegner danskernes tro og danskernes deltagelse i religiøse/spirituelle sammenhænge? Ud fra de statistikker, der har været anvendt her, kan det ses, at danskerne i dag ikke længere benytter folkekirken i stort omfang. Kun en lille del kommer der hver uge (ca. 2 %), mens det store flertal alene benytter kirken ved særlige højtider eller aldrig kommer der (90 %). Samme tendens sås ved danskernes tro om end ikke så markant. En stor del af danskerne tror ikke længere på den personlige gud (16 %), som kendes fra kristendommen. Men som det også fremgik, så er danskerne ikke holdt op med at tro. Men troen har ændret karakter, så man i stedet for en personlig gud tror på en åndelig kraft, en sjæl eller en livskraft (i alt 51 %). På den ene side kan teorierne altså verificeres. Der er sket en sekularisering og en aftraditionalisering, og troen er blevet mere individualiseret. Men på den anden side må dele af teorierne falsificeres for religion er ikke forsvundet, men har i højere grad ændret karakter. Denne tendens blev også bekræftet af en kvantitativ undersøgelse, som jeg selv foretog på Munkensdam Gymnasium. Her er dog forhold omkring repræsentativitet, validitet og reliabilitet, der vil blive diskuteret ved fremlæggelsen. c) Hvilket billede opstiller new age af det gode liv, og hvorfor appellerer det til det senmoderne menneske? New Age er i høj grad en senmoderne religion. Verdensbilledet er tilpasset et individualiseret samfund, hvor man ikke anerkender ydre autoriteter som andet end vejledere. Det rigtige vej er din vej, etikken er ekstremt individualiseret, og meningstabet besvares med en idé om, at alle mennesker er skabt med et formål. Verdensbilledet er i høj grad holistisk, verden består af energier, der binder alt sammen, og monistisk, vi er alle forbundet gennem vores guddommelighed. Det senmoderne samfunds ekstreme fokus på individet sås ligeledes i new age, hvor man ligefrem guddommeliggør mennesket med en guddommelig kerne, der

4 inkarneres i forskellige former gennem tusinder af liv. Samtidig trækker new age på tiltroen til videnskab og psykologi ved at iklæde det religiøse udtryk et videnskabeligt sprog. Ritualerne i new age er ligeledes tilpasset det senmoderne menneske, da man møder et bredt udbud af forskellige teknikker, som man som en forbruger kan shoppe imellem ud fra devisen: det rigtige er det, der virker for dig. Så modsat de traditionelle religioner, så har man i new age et verdensbillede, der i høj grad er tilpasset (og derfor appellerer til) det senmoderne menneske. d) Hvordan bruger det senmoderne menneske new age religion? Ud fra tekster, statistik og interviews fremgik det i denne problemstilling, at kampen for det gode liv, nemlig en mening i tilværelsen, foregår på mange forskellige niveauer inden for new age religionen. Der er en stor variation i, hvor ofte folk deltager i forskellige ritualer (behandlinger, øvelser o.l.), og hvor mange forskellige teknikker og metoder, den enkelte benytter. Det typiske viste sig dog at være, at new age religion ikke er et alternativ til et travlt arbejdsliv, men et supplement og ofte anvendes new age religionens ritualer instrumentelt dvs. i mindre grad som et middel til at skabe mening, men oftere som en måde at arbejde mere kreativt, frit, undgå stress osv. Samme variation sås også i forhold til tilknytning til de forskellige trosartikler i new age. Her var en stor variation mellem kernen i new age, der typisk troede på hele verdensbilledet, og periferien, hvor flertallet primært troede på enkelte dele som reinkarnation, energier eller blot noget større. e) Kan new age give det senmoderne menneske svar på meningstabet? Eller fortsætter kampen? De forskellige artikler og teorier anvendt i diskussionen faldt overordnet i to positioner. En vinkel, der lagde vægt på, at religion fortsat vil spille en rolle som meningsskabende, og new age blev her set som et godt eksempel på, hvor dynamisk religion er i forhold til at tilpasse sig samfundet men også præge det. Heroverfor blev argumenteret, at new age religionen lider af samme fejl som det senmoderne samfund generelt, nemlig at der placeres et for stort ansvar på individet, der for ofte må knække sammen under dette åg. En nærmest marxistisk tilgang påpegede tilmed, at new age som en slags opium for folket blev brugt til at skjule de urimelige arbejdsforhold i dag. Krav om kreativitet, dynamik, konstant bevægelse, og omstillingsparathed fører typisk til stress, men i stedet for at gøre oprør bruger det senmoderne menneske new age religionens tro og teknikker i et desperat forsøg på ikke at tabe kampen. Sammenfattende konklusion Det overordnede spørgsmål for denne synopsis lød Hvilken rolle spiller New Age i menneskets kamp for en mening med livet i det senmoderne samfund?. Her blev der først set på kendetegn ved det senmoderne samfund, eksempelvis sekularisering og aftraditionalisering, individualisering og selvrefleksivitet. Dette blev sammenholdt med statistisk materiale om danskernes religiøse brug og tro, der til dels verificerede teorierne, dels falsificerede dem. Derefter blev new age religion undersøgt, og det fremgik her, at new age på en lang række områder er en religionsform, der appellerer til det senmoderne menneske. Individet sættes i centrum og guddommeliggøres, og etik, ritualer og dogmer er orienteret mod individet som højeste autoritet. Endelig blev det diskuteret, om new age er løsningen for det senmoderne menneske og hermed er jeg også fremme ved konklusionen på det overordnede spørgsmål: for er new age en tilbagevenden til en religiøs verdensforståelse, der genfortryller verden og giver individet en mening forandret i det religiøse? Eller er

5 new age opium for folket, dvs. et forsøg på at gøre et mere og mere forjaget og stressende arbejdsliv tåleligt. Konklusionen er ikke entydig og hermed er der også med synopsen dannet grundlag for et videre arbejde med emnet. En perspektivering til tidligere AT-forløb fra studierapporten. Jeg har tidligere arbejdet med både den humanistiske og den samfundsfaglige metode i AT-forløb. Humanistisk har jeg arbejdet i faget dansk og historie om emnet renæssancen. Her blev det tydeligt, at den humanistiske metode varierer betydeligt fra fag til fag, men også fra emne til emne. Og det er i høj grad emnet, der bestemmer metoden. Samfundsfagligt har jeg arbejdet i et AT-forløb om vindenergi. Her lavede jeg ligesom i denne synopsis en spørgeskemaundersøgelse, ligesom der også var anvendt teori, denne gang om vælgeradfærd. Igen sås det, at metoderne kommer forskelligt i brug alt efter det emne, man arbejder med. Litteraturliste Bøger (fiktive): Arendt, Bent N. (2005): Samfundsfags teorier, Gyldendal 2005 Christensen, Lise Lotte (2003): En god bog, Systime 2003 Hansen, Morten (2009): New Age og vandmandens tidsalder, Gyldendal, 2009 Ågaard, Nils (1999): Religion i det senmoderne, Hans Reitzel forlag 1999 Artikler (fiktive): Akselsen, Bent: Gud er i dig selv, fra tidsskriftet Nyt Aspekt, nr. 2, 2007 Jensen, Gertrud: New Age og vejen til det gode liv, Jyllandsposten, den 14/ Kallesen, Marie: Religion og arbejde, Politiken den 12/

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km. Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt

Læs mere

Store skriftlige opgaver på HF

Store skriftlige opgaver på HF Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS

Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS Bent Fischer-Nielsen Konference om KS. Odense 07.09.2011 PRØVEN I KS Prøven i KS Prøvematerialer Synopsis Eksamination Bedømmelse Supplerende materiale Mindst 4 fællesfaglige forløb. Strukturen i et forløb:

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruse Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruse Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai

Læs mere

Mennesket som den nye Gud?

Mennesket som den nye Gud? AT synopsis, november 2008 Fag: samfundsfag, religion og engelsk Fremtiden visioner og forudsigelser Mennesket som den nye Gud? af Rikke Meier, Brian Sønderskov, Anders Wind og Mikkel Pedersen 1 1. Indledning

Læs mere

Elevmanual. til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse

Elevmanual. til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse Elevmanual til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse 3g, forår 2014 Indhold: I. Den afsluttende prøve, herunder: Emne(r) Overordnede problemstillinger Rammer for fagkombinationer UVM

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed LÆRERVEJLEDNING Fattigdom og ulighed KERNESTOF FAG 1: Samfundsfag På a-niveau lærer eleverne at: Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016

VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016 VEJLEDNING I AT-EKSAMEN FORÅR 2016 Udarbejdet af Projektgruppen for pædagogisk udvikling (Revideret jan. 2016) 1 Indhold Eksamen i almen studieforberedelse... 3 Almen studieforberedelse (At) - uddrag fra

Læs mere

Vi tænker på tro og tror på at tænke

Vi tænker på tro og tror på at tænke på tro og tro på at tænke - i en debat om identitet herunder i hvor høj grad Formålet er ligeledes, at pigerne får kendskab til deres lokale præst og kirke, og at de lærer om andre trosretninger. 4 møder

Læs mere

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37 1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE KRAV TIL PRØVEN I AT Anvende samfundsfaglige begreber/teorier i en undersøgelse og Selv anvende kvantitativ, kvalitativ eller komparativ metode eller Bruge andres anvendelse

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Innovation i AT. AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1

Innovation i AT. AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1 Innovation i AT AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1 Program for dagen 10.00 Velkomst v. Benedicte Kieler, Undervisningsministeriet

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Bilag 3 - Erkendelsesopgaver

Bilag 3 - Erkendelsesopgaver Bilag 3 - Erkendelsesopgaver Vi har valgt at opstille en række erkendelsesopgaver som vi vil belyse for at kunne besvare vores underspørgsmål, som skal bruges til at besvare vores valgte problemformulering.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vaf Psykologi B Hanne Breuning

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?

Læs mere

I 1HF er der aftalt to tværfaglige forløb med historie og samfundsfag. I 2HF vil der både være tværfaglige og enkeltfaglige forløb.

I 1HF er der aftalt to tværfaglige forløb med historie og samfundsfag. I 2HF vil der både være tværfaglige og enkeltfaglige forløb. STUDIEPLAN Religion Rudolf Steiner-Skolen i Århus: 1. og 2. HF 2018-20 I 1HF er der aftalt to tværfaglige forløb med historie og samfundsfag. I 2HF vil der både være tværfaglige og enkeltfaglige forløb.

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen 3. s. i fasten II 28. februar 2016 Sundkirken 10 Salmer: 266 Mægtigste Kriste 390 Gud, lad dit ord 302 Gud Helligånd 570 Menneske din egen magt 192 v. 7-9 Du som har dig selv 217 Min Jesus lad Bøn: Vor

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora

Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Forventninger til lærerrollernes diversitet Roskilde Katedralskole og IKV, SDU Den didaktiske trekant STOF HUMANIORA Elevcentreret/ lærercentreret/

Læs mere

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan for kristendom 2011/2012 33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

SRO på MG, åpril-måj 2014

SRO på MG, åpril-måj 2014 SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere