STRUER KOMMUNE 2008 STRUERLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRUER KOMMUNE 2008 STRUERLAND"

Transkript

1 STRUER KOMMUNE 2008 STRUERLAND PROJEKT FOR UDVIKLING AF LOKALE KVALITETER I STRUER KOMMUNES LANDDISTRIKTER

2 Indhold INDLEDNING...3 SAMMENFATNING...4 SIGNALEMENT OG IDEER... 4 INDSATSER... 4 MIDLER... 5 GENERELLE TENDENSER I LANDDISTRIKTERNE...6 NY TEKNOLOGI... 6 TILBAGE TIL LANDET... 6 NYE ERHVERVSMULIGHEDER... 6 MOBILITET... 7 BRÆNDSTOFPRISER... 7 MÅLGRUPPER... 7 SIGNALEMENT AF KOMMUNENS LANDDISTRIKTER...10 LANDDISTRIKTERNE BEFOLKNINGSUDVIKLING EJENDOMSMARKEDET...11 ANTROPOLOGI...11 SET LOKALT...11 UDVIKLING AF LOKALE KVALITETER...15 AKTIVERING AF LOKALE KVALITETER...18 INDSATSER MIDLER STRUER KOMMUNES NUVÆRENDE INDSATSER...22 KOMMUNEPLANSTRATEGI KOMMUNEPLANER LITTERATUR YDERLIGERE OPLYSNINGER LITTERATUR OG YDERLIGERE OPLYSNINGER...23 Fotos i publikationen Side 12 venstre: Mona Houmøller, højre: Anne Marie Gade Side 17: Viggo Braad Øvrige fotos: Agraf Byplanlæggere Projektet er udarbejdet af Struer Kommune i samarbejde med Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet, og Agraf Byplanlæggere

3 INDLEDNING Den ny Struer Kommune indeholder store landområder med flotte landskaber, betagende natur, velfungerende landsbyer og et landbrugs- og fiskerierhverv under forandring. Kun få af fremtidens beboere i landområderne vil have rødder i landbruget eller fiskeriet. De vil derimod vælge at slå sig ned i disse områder, fordi her er særlige muligheder for et godt liv. For at få kortlagt hvilke kvaliteter i kommunens landdistrikter, som kan udvikles som grundlag for det gode liv i fremtidens landområder i kommunen, blev der fra daværende Struer Kommune søgt om støtte til et landdistriktsprojekt fra Indenrigsministeriets landdistriktspulje. Projektet skulle følge op på kommunens netop vedtagne temaplan for bosætning ved at rette fokus mod landdistrikterne som bosætningsområder og som en fremtidig udviklingsmulighed her. Tiltrækning af bosætning berører også erhvervsmuligheder, natur, kultur, offentlig og privat service og handel, trafik, miljø og bymiljø, da disse forhold naturligt er hinandens forudsætninger. Indenrigsministeriet (nu Velfærdsministeriet) bevilgede støtte med halvdelen af det ansøgte beløb. Den daværende Thyholm Kommune havde også søgt og opnået støtte fra ministeriet til et projekt, der havde fokus på at få etableret netværk i kommunens landområder for derigennem at opnå større opbakning og involvering i udvikling af indsatserne i landdistriktet. Ministeriet bevilgede også her halvdelen af det ansøgte beløb. Da de to projekter havde meget overlappende og supplerende temaer, valgt den ny kommune at gennemføre projekterne i sammenhæng. Det er det fælles projekts mål, at kortlægge de særlige kvaliteter og udfordringer i kommunens landdistrikter. Dels set af de som bor og arbejder her i dag og dels set udefra for de målgrupper, som skal befolke områderne i fremtiden. Fremtiden er begyndt! Der bor allerede i dag mennesker i landområderne, der viser nye veje for at tilrettelægge en moderne tilværelse ved at udnytte de særlige kvaliteter og imødegå problemerne her. Ved at sammenholde deres erfaringer med de drømme om livet på landet, som en stor gruppe af byboere har, afdækker projektet indsatsområder og projekter, som byrådet vil lade indgå i planlægningen og i de fremtidige aktiviteter, og som kan inspirere alle aktører i arbejdet med at udvikle fremtidens landdistrikter i kommunen. I processen er lokale beboere involveret i projektet som sparringspartnere og idéudviklere i forløbet. Der har været gennemført en række interviews af lokale, udvalgte personer, med forskellige synsvinkler på livet på landet. Der har været afholdt to landsbyting åbne borgermøder for beboere og interessenter i landdistrikterne. På første landsbyting blev nedsat en projektgruppe, som har fulgt og deltaget i projektets udarbejdelse. Dette har dels medvirket til at afdække forhold, som kun kendes af de som har det lokale kendskab og dels medvirket til at skabe netværk på tværs af lokalområder, alder, køn og erhverv, som kan være begyndelsen til et samlet fælles forum for den nye kommunes landdistrikter. Byrådet vil takke alle der har lagt arbejde i projektet og medvirket til, at resultatet afspejler lokale ønsker og hensyn, men også ser fremad mod en udvikling af landdistrikternes rolle i fremtiden, der kan sikre, at områderne forbliver levende og aktive. På byrådets vegne Med venlig hilsen Martin Merrild Borgmester 3

4 SAMMENFATNING Her gives en kort sammenfatning af rapportens indhold Landdistrikterne er som det omgivende samfund i stadig forandring og vilkårene for områdernes udvikling og overlevelse ændres løbende. Undersøgelser viser, at der er stor interesse for den særlige boform, som landområderne kan tilbyde. Realiseringen af drømmen om huset på landet fremmes af de nye muligheder for fjernarbejde som informations- og kommunikationsteknologien giver, men begrænses af det stadigt mindre udbud af service og arbejdspladser i yderområderne. SIGNALEMENT OG IDEER Projektet har gennem lokalt samarbejde og eksterne under søgelser afdækket følgende signalement af Struers landdistrikter og et katalog over idéer til initiativer: Kommunens befolkningsprognose forudsiger, at befolkningen i kommunens landdistrikter bliver færre og ældre. Naturen er den væsentligste kvalitet, og Struer Kommune har særligt fine naturkvaliteter. Naturen skal derfor beskyttes, men også benyttes ved udvikling af landsbyerne, så den bliver mere nærværende og tilgængelig for beboerne. Bosætning ses som den bedste mulighed for udvikling af landdistrikterne. God plads, nærhed, trygge opvækstforhold for børn og gode muligheder for dyrehold, jordbrug og andre hobbies giver særlige kvaliteter. Disse kvaliteter bør indtænkes i udviklingen af nye boliger i landsbyerne. Børnefamilier ses som en potentiel målgruppe. Der er hos ejendomsmæglerne stor interesse for de gode, velbeliggende ejendomme på landet, mens de områder, som er belastet af forfald, skræmmer nye tilflyttere væk. De gode landsbymiljøer belastes af trafikerede veje og i visse tilfælde af forfaldne bygninger, rod og oplag. Der derfor bør tages hånd om tilløb til forfald og forslumning. Landsbyernes udvikling herunder trafikmiljøet bør fastlægges i udviklingsplaner. Det kan være svært at klare sig med den kollektive trafikbetjening på landet, men kommunen har et godt aktiv med jernbaneforbindelsen igennem kommunen. Der er gode aktiviteter og godt socialt fællesskab i kommunens landdistrikter båret oppe af foreningslivet og lokale ildsjæle. Andre kultur og fritidsaktiviteter tilbydes i de nærliggende byer Struer, Lemvig og Holstebro. Kommunens landområder indeholder mange kvaliteter, der bør fremhæves i en professionel markedsføring af kommunen. Service og handel er næsten forsvundet fra landdistrikterne, så man må tage ind til byerne for disse ydelser. Centralisering af sundhedsvæsen, folkeskole med videre betyder, at også de mindre byer får stadigt færre servicetilbud. Der er kun få arbejdspladser tilbage i landdistrikterne. Turisme, produktion af særlige fødevarer samt sundhed og wellness nævnes som nye fremtidige muligheder for erhvervsudvikling, som kan udnytte lokale traditioner og kvaliteter. Undersøgelser udført af antropologistuderende fra Århus Universitet viser, at lokale kvaliteter og traditioner kan være udgangspunkt for udvikling af livet på landet, og at imødegåelse af problemerne kan åbne for nytænkning og udvikling. INDSATSER På baggrund af projektets resultater anbefales det at have fokus på følgende indsatsområder: Markedsføring af Struer Kommune. Herunder skal markedsføring af bosætning i landområderne målrettes de primære målgrupper. Naturen skal kunne opleves i landsbyerne, og der skal være gode adgangsmuligheder til den. Landsbymiljøerne skal forbedres gennem en indsats mod forfaldne bygninger og skæmmende oplag. Endvidere bør ny bebyggelse, forbedringer af i trafikmiljøet samt forskønnelser ske med udgangspunkt i udviklingsplaner for landsbyerne, der tilgodeser det særlige landsbymiljø. Trafikforbindelserne til landområderne skal være effektive og trafiksikre for alle trafikarter. Den kollektive trafik skal særligt tilgodese de unge og de ældre uden bil. Øget bosætning er et godt grundlag for erhvervsudvikling. Blandt såvel nye som eksisterende beboere vil der være iværksættere, som kan støttes i at opbygge virksomheder. Der vurderes at være særlige muligheder inden for fødevareproduktion, turisme og internetbaseret salg og service. 4

5 Det levende, lokale kultur- og fritidsliv i landdistrikterne skal synliggøres. Det skal signaleres, hvilken offentlig service man kan forvente i kommunens landområder, lokalbyerne og i centerbyen Struer. Det kan ske i kommuneplanen. Et godt samarbejdsforum for landdistrikterne, kan understøtte et netværk, der dels kan fungere som dialogpartner for kommunen, LAG en og andre aktører i landområderne og dels formidle samarbejde og erfaringsudveksling mellem græsrødderne i de forskellige lokalområder. Det vil være et vigtigt grundlag, når indsatserne skal realiseres. MIDLER Realisering af de projekter og indsatsområder, som projektet beskriver, kan ske gennem forskellige niveauer: Projektets indsatsområder og idékatalog bør vurderes og prioriteres i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanen. Den lokale aktionsgruppe for Struer Kommune LAG en uddeler støtte til projekter fra Fødevareministeriets midler til udvikling af landdistrikterne. I den regionale udviklingsplan kortlægger Region Midt udviklingsmuligheder inden for erhverv og turisme, og landdistriktsudvikling. En del af statens puljer til bl.a. landdistriktsudvikling, trafikmiljø, byfornyelse og boligforbedring kan bidrage til realisering af indsatsområderne. EU har en række institutioner, som uddeler midler til projekter for udvikling i udkantsområder. En række private og almennyttige fonde giver støtte til udvikling af landsbymiljø, kultur- og fritidsaktiviteter med videre. Citat: Intet er et særkende. 5

6 GENERELLE TENDENSER I LANDDISTRIKTERNE I dette kapitel redegøres for nogle generelle udviklingtendenser, som har betydning for udvikling af livet på landet Landdistrikterne har meget forskellige forudsætninger, og man skal være forsigtig med at trække på erfaringer fra andre steder i landet endsige fra andre lande. Der er imidlertid også nogle fællestræk, som gør, at man kan finde inspiration i udviklingen andre steder, men det skal altid gøres med visse forbehold og i lyset af de lokale forudsætninger. Dette afsnit bør læses med dette som udgangspunkt. Landbrug og fiskeri er stadig vigtige erhverv i Struer Kommunes landdistrikter, men de beskæftigede i disse erhverv bliver stadig færre. I dag er det de færreste, som bor i landdistrikterne, som er fuldtidsbeskæftiget inden for disse erhverv og de fremtidige beboere skal findes blandt nye målgrupper. NY TEKNOLOGI Den stadige udvikling af bredbåndsnettet har givet særlige muligheder for at varetage sit arbejde fra hjemmet langt fra arbejdspladsen. Inden for visse typer af arbejde har det åbnet for andre måder at bo og arbejde på. Man kan nu vælge at bo langt fra den virksomhed, som man arbejder i og vælge et liv langt fra byen med de kvaliteter, som landdistrikterne kan tilbyde, men samtidigt varetage jobbet helt eller delvist over internettet. Bredbånd giver også muligheder for at etablere virksomheder i landdistrikterne, som kan varetages over internettet. Mange erhvervsvirksomheder inden for blandt andet rådgivning, service og internethandel kan fint drives fra en ejendom på landet. For at få del i disse muligheder, kræver det dog, at der er tilstrækkelige muligheder for bredbånd. Det har tidligere været et problem, at teleselskaberne ikke ønskede at forsyne de tyndt befolkede områder, men i dag har den teknologiske udvikling og mange udbydere medført, at de fleste områder i landet er tilfredsstillende betjent. TILBAGE TIL LANDET Ruralisering er et fremmedord, der beskriver modsætningen til urbanisering, som er et ord for den tilflytning fra landet til byerne, som er foregået siden industrialiseringen i begyndelsen af det 19. århundrede. Ruralisering betegner tilflytning til landdistrikterne. Re-ruralisering er en betegnelse for et fænomen, som man har beskrevet i USA i de seneste år. Den nye informationsteknologi gør det muligt at arbejde fra ethvert sted, der har adgang til en rimelig internetforbindelse. Disse muligheder har igangsat en udvikling i USA, hvor grupper af mennesker med sådanne arbejdsmuligheder har forladt byerne til fordel for et liv i små nærsamfund, tæt på naturen og med muligheder, som er umulige, dyre eller upraktiske at etablere i de store byer. Den lange transporttid fra forstæderne ind til kontorområderne i centrum, byens liv og faciliteter er byttet ud med fleksibel arbejdstid og en mindre hektisk tilværelse i gode nærsamfund med natur og landskabsoplevelser og gode opvækstbetingelser for børnene. Visse steder er blevet så populære, at de små nærsamfund faktisk har udviklet sig til mellemstore byer og har dermed ændret på forudsætningerne. Fænomenet ses også i Danmark, men i meget mindre målestok. Omkring hovedstaden og omkring de store byer er efterspørgslen på attraktivt beliggende boliger i landdistrikterne meget stor. Her er der dog indtil videre primært tale om landdistrikter indenfor rimelig pendlingsafstand til arbejdspladserne i byen, men fjernarbejde kendes også fx fra nye tilflyttere til de små øer. NYE ERHVERVSMULIGHEDER Nye erhvervsmuligheder kan tilføre nyt liv til landdistrikter. Det er ikke let at skabe nye erhverv, som ligger langt fra arbejdskraften, de store veje, jernbaner, byens faciliteter med videre. Der findes dog en del eksempler på at lokale traditioner og kvaliteter har dannet grundlag for nye levedygtige erhverv i landdistrikterne. Her kan fra Danmark nævnes: Læsøsalt. Produktionen af gourmetsalt på baggrund af genoplivning af en gammel tradition er blevet en succes for såvel produktion som turisme og idéen produktudvikles stadig - senest med wellness -center, hvor salts virkninger på skønhed og helbred udnyttes. Æbleproduktion på Lilleø, hvor æbleproduktionen er genoplivet af kändiskokken Claus Meyer og gjort til gourmetprodukter. 6

7 Samsøkartofler, Vildmosekartofler, Lammefjords gule rødder, Thiese Mejeri, Fur Bryghus er andre mere etablerede eksempler på at fremhæve lokale kvaliteter som varemærke for kvalitetsfødevarer. Fælles for ovennævnte eksempler er, at de udnytter en særlig lokal kvalitet eller tradition. MOBILITET Det er en tendens i tiden, at man i dag i mindre grad vælger bopæl i forhold til arbejdspladsen. Mange vælger først og fremmest, hvor de ønsker at bo og accepterer så i højere grad en vis pendlingsafstand. Manglen på arbejdskraft de seneste år, har fået flere virksomheder til at etablere sig, hvor arbejdskraften bor i modsætning til tidligere, hvor folk i højere grad flyttede efter arbejdspladsen. Den tendens betyder i, at mange bliver boende i nærheden af uddannelsesstedet, men en del prioriterer frisk luft, natur og tryghed samt gode opvækstvilkår for børn, når de vælger bosted. Det kan ses på efterspørgslen i landsbyer og landdistrikter, der ligger i nærheden af de store byer, hvor ejendomspriserne er steget meget. Denne tendens bliver mindre, jo længere man kommer fra storbyerne. Mange flytter i dag efter det stade, man har i livet. De unge foretrækker storbyen og uddannelsesinstitutionerne, mens børnefamilierne prioriterer plads, frisk luft og tryghed. Mange seniorer vælger igen at skifte bolig, når børnene er flyttet hjemmefra, og søger en mere overskuelig bolig med stor herlighedsværdi. BRÆNDSTOFPRISER At bosætte sig på landet vil for mange indebære en vis afstand til den daglige arbejdsplads. Uanset føromtalte muligheder for at arbejde hjemmefra over internettet, vil mange beboere i landdistrikterne i større eller mindre grad have behov for at transportere sig. De seneste års stigende brændstofpriser har medført ekstra udgifter for pendlerne. Det er forventeligt med udviklingen i verdensøkonomien, at brændstofpriserne som hovedtendens vil fortsætte stigningen fremover. Der kan dog ske store udsving i priserne. Stigende udgifter til biltransport vil få betydning for bosætning i landdistrikterne. Især de steder hvor der er ingen eller dårlig kollektiv trafikbetjening. MÅLGRUPPER Der er gennemført flere undersøgelser af, hvem der er de fremtidige beboere i landdistrikterne. Her refereres til to nyere analyser om bevæggrundene for at flytte på landet og hvilke målgrupper, der er potentielle nye beboere i landdistrikterne. Livsformer De lokale kender værdierne og svaghederne ved at bo i et landområde. Mange af dem, som bor der i dag, har en eller anden form for tilknytning til stedet. Mange er opvokset, i eller i nærheden af, hvor de bor, andre har tilknytning til et andet landdistrikt. For nogen er det deres partner, som har en tilknytning, som medfører, at de er kommet til at bo på landet. Fælles for de fleste af beboerne i landdistrikterne er, at de har en fælles forståelse af livet her. Denne forståelse er ikke altid til stede hos nye tilflyttere, som ikke tidligere har haft tilknytning til området. I SBI rapporten Bosætning i Yderdistrikter har forfatterne gennem interviews tegnet et signalement af tre typer af nye tilflyttere til landdistrikterne. De tre grupper har ikke samme forudsætninger og ikke altid samme forventninger til livet på landet. 7

8 De tre livsformer kan i høj grad berige hinanden, hvor de nye kan bidrage med ny inspiration og de lokale med hverdagens praktiske ting og stedets kvaliteter. Mellem de tre livsformer kan der også opstå konflikter. Konflikterne bunder i, at de nye ofte ønsker at forandre ting. De vil prioritere bedre trafikmiljø og eventuelt forskønne omgivelserne på en måde, som nogle af de lokale finder, at der ikke er behov for eller måske synes, at man som nytilflytter bør være mere tilbageholdene. Gruppen, som forfatterne til rapporten betegner de frie og selvkørende er ikke altid engageret i landsbyens sociale fællesskab. De har deres arbejde og netværk andetsteds, derfor er der ikke så meget behov for eller tid til det lokale engagement. Det kan give anledning til utilfredshed fra de andre grupper, da de lokale arrangementer kræver stor deltagelse for at lykkes. Den største konflikt er oftest knyttet til miljø. Land brugspro duk tion og dyrehold medfører nogle gener, som de lokale har vænnet sig til og synes er en nødvendig del af livet på landet. De nye har derimod svært ved at acceptere den lugt, fluer og støj, som knytter sig til landbrugsproduktionen, selvom de måske har haft det med i overvejelserne, da de valgte at flytte på landet. Landdistriktsundersøgelse Der er i august 2008 færdiggjort en undersøgelse af bosætning i landdistrikter: Tiltrækning og fastholdelse af borgere i landdistrikterne udført af meningsanalysefirmaet Carpacent Epenion i samarbejde med kommunerne Skive, Norddjurs og Ringkøbing-Skjern. I den undersøgelse vises det, at livet på landet har stor tiltrækning på folk i byerne. Især blandt redebyggerne, som er den aldersgruppe, der er i færd med at stifte familie, virker livet på landet som gode rammer for børnenes opvækst. Alligevel er det kun en begrænset gruppe, der realiserer drømmen om at skabe en tilværelse som beboere på landet. Ligesom en del af de, som bor der i dag, flytter. Landdistrikterne oplever som helhed tilbagegang. Undersøgelsen viser imidlertid, at der blandt byboerne er et stort potentiale for nye tilflyttere til landdistrikterne, hvis barriererne kan mindskes og kvaliteterne fremhæves. Et stort flertal af de folk, der i dag bor på landet 81 %, giver i undersøgelsen udtryk for, at de ikke eller kun i begrænset grad kunne tænke sig at flytte fra landet, mens der blandt byboere er en stor gruppe på 31 %, der i nogen eller høj grad kunne tænke sig at flytte på landet. 8 De lokale De opsøgende De frie og selvkørende Mål De der kommer tilbage De der søger et simpelt liv De der søger herlighed Stedstilknytning Stærk Middel Svag Kendskab til området baseret på Jobsituation Opvækst Familie Stedstilknytning Job i området Pendler gerne langt Ferieophold Sommerhus, Koloni Uddannelse/udstationering Markedsføring Kvitter job Ønsker at arbejde og bo samme sted Kender primært områderne ud fra det ydre indtryk: naturen Markedsføring Pendler gerne langt Fjernarbejder Boligvalg Det funktionelle Det originale og typiske Det særlige og herlige Integration Iboende Succes er betinget af integration Motiver for at flytte til et af de undersøgte områder Afhængighed af lokalsamfund Tilknytning til lokalsamfund Opfattelse af lokalsamfundet At komme hjem Afstresning Socialt sammenhold Autensitet Tryghed Høj Meget høj Lav Eksisterende netværk Søgning til foreninger, skole Realistisk Forventningsfuld / illusorisk Satsning? På sikker grund Satser og brænder broer Konflikt Med tilflyttere (og turister) Med de fastboende som ikke tager pænt imod tilflytterne og deres ideer Succes ikke betinget af integration Herlighed Status Frihed Tabel: Tre typer af tilflyttere baseret på variationer i tilflytternes relation til området. Fra SBIrapport 2005:03: Bosætning i yderdistrikter ved Thorkild Ærø, Valinka Suenson og Hans Skifter Andersen. - Har ingen mening På sikker grund Nej

9 Den gruppe af byboere, som kunne tænke sig at flytte på landet udgøres ifølge undersøgelsen typisk af børnefamilier, hvor man mindst har en mellemlang videregående uddannelse og en husstandsindkomst på mellem kr og Mens den gruppe, der er flyttet på landet overvejende selv er opvokset på landet, har gruppen af byboer, der kunne tænke sig at flytte på landet, ikke i forvejen tilknytning til landet. Dette billede supplerer fint, den føromtalte rapport Bosætning i Yderdistrikterne. Blandt de forhold, der motiverer til at flytte på landet, peges på de samme forhold, som nærværende projekt har afdækket: billige boliger, naturen, ro og fred, god plads, frisk luft og tryghed for børn. Byboerne i undersøgelsen nævner i høj grad de praktiske begrænsninger, som barriere for at udleve drømmen om et liv på landet. Det er især afstand til faciliteter som sygehus, læge, skole, handelsmuligheder og nødvendigheden af to biler, som har betydning. Blandt fraflytterne fra landdistrikterne er det typisk ændring i livssituation, som er grunden fx: nyt arbejde, uddannelse og sammenflytning/skilsmisse, men også praktiske forhold som manglende kulturliv; transporttid til arbejde/ uddannelse og afstand til familie og venner nævnes. Det er her værd at bemærke, at de forhold som de potentielle tilflyttere til landdistrikterne peger på, ikke har samme betydning for de som allerede bor der. Det tegner et billede af, at man kan lære at leve med disse barrierer, når man først har taget skridtet. Blandt rapportens konklusioner er, at image og markedsføring spiller en vigtig rolle, da det primært er bløde værdier som billige boliger, natur, tryghed og frisk luft, der fremhæves af de potentielle tilflyttere. Der kan derfor være god effekt i at markedsføre naturværdier, landsbyidyl, boligdrømme og frisk luft. Da fraflytning i høj grad sker som konsekvens af ændringer i livssituation bør fokus i højere grad rettes mod tiltrækning end fastholdelse, da kommunen og lokale aktører vanskeligt kan påvirke sådanne forhold. De negative historier om forfald, social deroute, lukninger, fraflytning skal opvejes af historier om det gode liv, som også kan gøre opmærksom på de usynlige kvaliteter som herlighed, fællesskabet og trygheden. Citat: Det er svært at planlægge for en udvikling, der langsomt går ned ad bakke. 9

10 SIGNALEMENT AF KOMMUNENS LANDDISTRIKTER I dette kapitel gives en karakteristik af kommunens landdistrikter, som de opleves lokalt, og som de ses udefra Signalementet bygger på interviews af udvalgte personer i landdistrikterne, input fra landsbyting I og II, projektgruppens arbejde. Der indgår desuden et særligt feltarbejde udført af studerende fra Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet. Endvidere omfatter signalementet faktaoplysninger og opsamling fra tidligere, stadig aktuelle undersøgelser. LANDDISTRIKTERNE Kommunens landdistrikter er beboet med en række fritliggende boliger i det åbne land, som er fortrinsvis landbrugsejendomme eller nedlagte landbrug samt enkelte aftægtsboliger og medhjælperboliger. Størstedelen af boligerne ligger dog i større eller mindre landsbyer eller samlet i små bebyggelser. Alle steder i kommunen er landskabet varieret og spændende og varierer fra det storbakkede morænelandskab til det småbakkede, kystlandskab langs fjorden. Kommunens landområde omfatter endvidere de to små øer: Jegindø, hvortil der er en dæmning og Venø, der er betjent af en kort færgetur. Nye boliger i landområdet kan i henhold til planloven som hovedregel kun opføres i tilknytning til landsbyer eller som erstatning for eksisterende boligbebyggelse. Bosætning vil derfor primært ske i eksterende boliger og i et vist omfang i nye boliger, der etableres som huludfyldning i eller som afrunding af landsbyerne. BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningen i landdistrikterne bliver færre og ældre. Der findes ikke en befolkningsprognose for kommunen opdelt på byer og landdistrikter. Nedenstående graf viser derfor udviklingen inden for forskellige aldersklasser for skoledistrikterne: Humlum, Thyholm, Hjerm og Langhøjskolen, som i overvejende grad repræsenterer landdistrikterne. Det fremgår heraf, at antallet af ældre fremover vil stige, mens der er et fald i alle årgange under 65 år. Størst er faldet for den erhvervsaktive aldersgruppe år år 7-16 år år år år år år år Befolkningsprognose for udvalgte skoledistrikter i landområderne. Kilde: Struer Kommune 10

11 EJENDOMSMARKEDET Helle Pedersen fra EDC, Vestjysk Ejendomshandel fortæller, at der for tiden er en stor interesse for landejendomme og fritliggende villaer. Især boliger med naturskøn beliggenhed er efterspurgte, og købernes forventninger til prisen for en bolig på landet kan ofte ikke holde stik. For de øvrige boliger gælder det, at de lokale kvaliteter og faciliteter har betydning for efterspørgslen og dermed prisen. Fx påvirker nødvendigheden af, at en familie skal have to biler ejendommens pris, mens boliger i nærheden af jernbanen eller gode busforbindelser kan få en højere pris. Forfald kan have stor betydning for attraktionen. Områder der præges af forfaldne boliger afskrækker købere, mens renoveringer af landsbyer og bygninger kan betyde meget for tiltrækningen af nye beboere. Der er eksempler på, at man ved en aktiv indsats fra lokale ildsjæle med renovering og oprydning har vendt en dårlig udvikling. Naturværdier og landskabet på Thyholm har stor tiltrækning, og kommunesammenlægningen betyder, at nye købere føler, at området nu er knyttet til Struer og ikke fremstår som langt ude, når der er en købstad i kommunen. Mange af køberne har lokal tilknytning, men gruppen af folk, der tiltrækkes af livet på landet uden at have boet der før, vokser hurtigt. Mange i denne gruppe kommer fra byerne Holstebro, Struer og Thisted, hvor de oftest også har deres daglige arbejde. ANTROPOLOGI En gruppe antropologistuderende fra Aarhus Universitet har som en del af projektet gennemført studier af levevilkår og livsformer i Struer Kommunes landdistrikter. Der er gennemført seks projekter med emnerne: tilflyttere og barnefødte, foreningsfængslet, konflikter og lokal forståelse, autencitet og lokal forankring, individualitet og fællesskab samt Jegindø som brand. Projekterne der er beskrevet i et hæfte som bilag til nærværende rapport afdækker, at livet på landet har mange sider. Antropologernes arbejde beskriver, at der i mange af problemerne også er iboende kvaliteter og muligheder: I opgøret med begreber som barnefødt og tilflytter ligger ansvaret for såvel bevarelse og fornyelse i lokalområdets udvikling. Kampen for at bevare autenticitet bliver til et særkende og kan få ny rolle som attraktion og dermed blive et element i en fremtidig udvikling. Oprør mod stive foreningsstrukturer formidler nye uformelle netværk og mødesteder. Ellers ødelæggende konflikter aktiverer ildsjæle, som giver ny energi til aktivitet og udvikling. Lange pendlingsafstande byder indenfor i et særligt fællesskab i den kollektive trafik. Stilstand, afvikling, affolkning og intet bliver til stilhed, fred, refleksion og refugium - et særkende, der kan markedsføres som et brand. Antropologistudierne fortæller også om mennesker der på trods af, at der gennem mindst et halvt århundrede er talt om tilbagegang, affolkning, afvikling og udkantsområder stadig udvikler på værdier som lokalt fællesskab, nærhed, tryghed, natur og ro som grundlag for en særlig tilværelse, der adskiller sig fra livet i byerne. En tilværelse der er i en stadig udvikling - dels for at tilpasse sig ændrede vilkår, men også for at udnytte mulighederne til rammen om et godt og moderne liv. SET LOKALT Der er interviewet 6 personer med forskellige synsvinkler på livet i kommunens landdistrikter. Heraf har alle - undtagen én - tilknytning til landdistrikter gennem opvæksten og de fleste af dem til det lokalområde, de bor i nu. 11

12 Projektgruppen består af 9 personer, der er udvalgt på landsbyting I, og som repræsenterer forskellige lokalområder samt køn, alder og erhverv. Projektgruppen har fulgt udviklingen af projektet og bidraget til arbejdet. Følgende har deltaget i projektgruppen: Niels Jørgen Holm, Resenstad; Linda Ulfkjær, Venø; Sara Bilenberg, Humlum; Viggo Braad, Tambohuse; Mona Hovmøller, Fousing; Kristian N. Andersen, Linde; Hanne Christensen, Helligkilde; Anne Marie Gade, Hellerød; Elin Hamborg, Vejrum og Bendy Poulsen, Lyngs. Nedenstående udtrykker synspunkter, som de er fremsat af interviewpersoner, i projektgruppen og på landsbyting I og II. I visse tilfælde kommer modstridende synspunkter til udtryk, men det er prioriteret at lade alle de forskellige synspunkter repræsentere. Naturen Nærheden til naturen er den væsentligste kvalitet, der oftest nævnes først, når man spørger de, som bor i landdistrikterne. Fjorden er et godt aktiv på grund af den smukke natur, men den giver også muligheder for en lang række rekreative, fritids- og sportsaktiviteter som badestrand og alle muligheder for vandsport, sejlads og jagt. Hav- og fjordudsigt kan i Struer Kommune opnås for rimelige penge, hvor man i større byer skal være ret velhavende for at nyde dette gode. Der er et godt markedsføringspotentiale i fjorden med sejlsport, kajakker, fiskeri, sjektesejlads med videre. Den spredte bebyggelse i kommunens landområder giver mulighed for at opleve en efterhånden sjælden tilstand stilhed. Mange steder er der så langt til større veje, virksomheder og byfunktioner, at man kan opleve kun at høre naturens lyde. Det varierede naturlandskab i kommunen giver adgang til mange natur- og landskabsoplevelser herunder strand, skov, vandløb, sø, bakker, flade strandenge, mose, dyrkede marker og levende natur. Bosætning At tiltrække nye indbyggere ses som de største udviklingsmuligheder for landdistrikterne, og der er i alle områder ønske om nye tilflyttere om end man diskuterer udbygningshastigheden. De lave huspriser er et godt aktiv, men skal også ses i sammenhæng med at de fleste familier med børn er nødt til at have to biler, for at kunne klare hverdagen, da den kollektive trafik ikke kan opfylde behovene. Dermed bliver den samlede besparelse mindre. Adgangen til naturen og fjorden samt de attraktive huspriser har skabt interesse fra købere, der vil anvende husene som sommerboliger. Mange attraktive huse fungerer som sommerhuse og bidrager dermed kun i beskeden grad til dagliglivet i området herunder skole, foreningerne, handelsliv og landsbymiljøet. Der er mange steder ønske om at få udlagt nye byggegrunde, mens der andre steder er byggegrunde, som har ligget urørte i op mod 30 år. Der er ifølge ejendomsmæglere nu god interesse for boligerne i landdistrikterne, hvis de ligger godt og er i orden. 10 nye boliger på Jegindø var hurtigt solgt. Når man bosætter sig i landområderne får man andre muligheder, end man traditionelt har i byerne. Her er oftest god plads i boligen, og man kan på grunden eller måske på lejet areal i nærheden få plads til hobbyer som hestehold eller andet hobbymæssigt dyrehold, at dyrke frugt eller grøntsager. Det er OK med hanegal i baghaven i landdistrikterne. Visse landsbyer har lavet brochurer som ligger hos ejendomshandlerne og fortæller om mulighederne, mens andre taler for, at det bør laves for deres by. 12

13 Målgrupper Der er stigende interesse fra børnefamilier for at bosætte sig i landdistrikterne. Mange af de nye tilflyttere har et netværk, hvor de kommer fra og har ikke helt samme behov for og interesse i landsbyfællesskabet. Udviklingen inden for landbruget med sammenlægning af gårde gør, at der bliver en del bygninger til overs, som overtages af folk udefra, der ikke har samme interesser, som landmændene i visse tilfælde kan der opstå konflikter i forhold til lugt og støjgener mellem landbrugsvirksomhed og boliger. De nye tilflyttere har ikke så stor tålmodighed med landbruget som de, der er opvokset på landet. Det forekommer, at spekulanter opkøber de helt billige huse, som de kan udleje for en lav leje til folk med få penge. Disse nye tilflyttere kan være meget ressourcesvage og kan have store sociale problemer herunder misbrug af alkohol og/eller stoffer. Hvis der bliver for mange, kan det føre til en dødsspiral, hvor de ressourcestærke vælger at flytte og efterlader boliger, som er svære at sælge og derfor igen kan opkøbes billigt og udlejes. En sådan udvikling kan være svær at vende. Kultur I landdistrikterne kan der være langt til byernes kulturtilbud. Kun de større byer som Struer, Holstebro og Lemvig har caféer, biograf og teater. I de mindre byer og landsbyerne foregår kulturlivet typisk i foreningerne og omkring kulturhuse, forsamlingshuse eller i lokaler, der kan lånes på skoler, institutioner og andet. Der er et meget rigt foreningsliv i landdistrikterne, som giver tilbud om idræt, fællesspisning, dans, fester, foredrag, amatørteater, musik, kunst, aftenskole og meget mere. Foreningerne er et godt sted for nytilflyttere til at komme ind i det lokale fællesskab, og foreningerne kan altid bruge en hånd til. Socialt Mange beboere i landdistrikterne er vokset op her eller har boet samme sted længe. De har ofte familie i området eller på egnen. De har et etableret socialt netværk i lokalområdet. Kirken er stadig et samlingssted i mange landdistrikter. Det er dog ikke altid til gudstjenesten. Mange gange er det til kulturarrangementer eller sociale aktiviteter i kirken eller i sognegården. Det nære miljø og sammenholdet i landsbyerne nævnes ofte som en stor kvalitet, der bidrager til et godt bomiljø og trygge opvækstvilkår for børnene. Samme forhold nævnes imidlertid også som en barriere, når uvenskaber kan fylde mere i det lille samfund, eller der kan blive set ned på folk, som i højere grad ønsker at fravælge fællesskabet. Der udtrykkes stor bevidsthed om, at alle skal have lov til at deltage i fællesskabet på eget niveau. De unge nytilflyttere har fokus andre steder. De har valgt landdistrikterne på grund af naturen, pladsen og andre faciliteter, men har ikke tid til eller behov for fællesskabet, da de har stort arbejdspres og netværk andre steder. Foreningslivet er et fælles samlingspunkt i landsbyerne. Visse steder er det en borgerforening, mens det andre steder er idrætsforeningen eller andet, som er samlingsstedet. Det betyder ikke så meget, hvilken forening der er den udfarende, for de vil ofte udfylde de samme funktioner i lokalområdet. Nytilflyttere har lettere ved at blive integreret socialt, når de selv engagerer sig i det lokale liv fx i foreningerne. Det fungerer godt, at byde nytilflyttere velkomne med en buket, en kop kaffe eller lignende. De fleste steder har sådanne traditioner. De lokale ildsjæle kan ofte gøre forskellen mellem det velfungerende lokalsamfund og de steder, hvor det ikke rigtigt fungerer. Trods mange intentioner om at sprede indsatsen er det stadig ofte de samme Tordenskjolds Soldater, der forestår broderparten af de sociale aktiviteter. Det er derfor vigtigt at påskønne og støtte deres arbejde. Profilering Markedsføring er vigtigt når man ved, hvad der skal markedsføres. Folk der kender områderne har mere positiv opfattelse af stedet end folk, der aldrig har været der eller hørt om stedet. Turister, som har været i lokalsamfundet, kan derfor være gode ambassadører for området eller måske kommende beboere selv. Mange gode tiltag for at profilere et landdistrikt kan spoleres af et dårligt førstehåndsindtryk med forfaldne bygninger og oplag af skrot og andet affald. Forfald og sociale problemer kan virkeligt afskrække turister og tilflyttere og medvirke til at bekræfte fordomme om at bo på landet. Kunstnere og berømtheder kan virkeligt markedsføre et område både for bosætning og turisme. Landsbymiljø Et godt og smukt bymiljø betyder meget for folk, der ikke kender områderne i forvejen. Et enkelt forfaldent hus, affald eller rodet oplag kan skæmme et ellers hyggeligt landsbymiljø. Landevejene har ofte været selve anledningen til at byerne er opstået. Nu udgør trafikmiljøet ofte en barriere i landsbyerne og kan bortskræmme børnefamilier, når vejen igennem landsbyen belastes af kraftig og hurtigt kørende trafik. 13

14 Trafikforhold Når man bosætter sig i landdistrikterne må man være indstillet på, at den kollektive trafik ikke kan opfylde behovene, og børnefamilierne ofte må afsætte tid til at hente og bringe børnene til fritidsaktiviteter og kammerater. Det er vigtigt for pendling og erhvervsmuligheder, at der er en funktionel og hurtig vejforbindelse til arbejdspladsen eller kunder og forretningspartnere. Togforbindelsen igennem kommunen er et stort aktiv, som tilgodeser en god forbindelse til egnens større byer og gør det lettere at pendle. Service Landdistrikterne har gennem mange år måtte indstille sig på og leve med, at handels og servicemulighederne bliver færre. Det opleves nu, at de lokalbyer, som hidtil har understøttet landdistrikterne, mister mange faciliteter. Det drejer sig dels om de private tilbud som udvalgsvarehandel, dagligvarer og service som frisører, advokater, revisorer med videre, som forsvinder. Dels centraliseres offentlige ydelser som skoler, ældreforsorg, bibliotek, daginstitutioner. Også tilbuddene fra de større byer bliver færre. I øjeblikket diskuteres det, om der kan opretholdes en akutmodtagelse ved sygehuset i Holstebro. Den utryghed, som lang vej til akut behandling giver, er en barriere for udvikling i yderdistrikterne. I det omfang at de små lokale skoler er nedlagt, er det nødvendigt, at skolebusordningerne fungerer godt, så de udgør en funktionel og tryg måde at komme til og fra skole for landdistrikternes børn og unge herunder at deltage i de fritidsaktiviteter, som er knyttet til skolen eller idrætsforeningerne. landhandlen/skibshandlen betjente både landbrugs eller fiskerierhvervet og den daglige husholdning. Der er ikke længere sådanne behov. De landbrug og fiskerbåde, som er tilbage, kræver specialiserede eksperter, og de tilbageværende beboere kan ikke nøjes med det udvalg den lille købmand kan tilbyde. Levegrundlaget for disse virksomheder er derfor væk, og de fleste af butikkerne er nu lukkede. De nuværende turister i sommerhusområderne handler kun lidt lokalt. De medbringer ofte selv deres varer. Der er opstået flere internetbaserede handelsfirmaer i kommunens landdistrikter. De er etableret fordi, folk, som allerede bor i landdistrikterne, har valgt at skabe en virksomhed, der kan drives fra hjemmet og gøre brug af faciliteterne, der er her (stort udhus, som kan anvendes til lager). Det passer ind i ønsket om det enkle liv på landet, hvor en stor del af arbejdet kan foregå fra hjemmet. Den slags virksomheder kommer snarere til som følge af bosætningspolitik end erhvervsindsatser. Politik Landdistrikterne er på den politiske dagsorden. Det vidner nærværende projekt om og ligeledes de indsatser som nu bygges op omkring Fødevareministeriets midler og nedsættelsen af Lokale Aktionsgrupper (LAG). Der skal træffes en række politiske valg i forhold til udvikling af landdistrikterne. Herunder en rollefordeling mellem centerbyen, lokalbyerne og landsbyerne, der kan sikre rimelige minimumsstandarder for betjeningen af landområderne. Politikerne skal have fokus på politikken for landdistrikterne og prioritere, så det sikres, at de initiativer, som udvælges også faktisk iværksættes. Der findes over ti år gamle indsatser, som endnu ikke er påbegyndt. Erhverv Landsbyerne var for år tilbage lokale centre for betjening af landbrug og fiskeri. Her fandtes smeden og de øvrige håndværkere, som der var behov for til erhvervene, og 14

15 UDVIKLING AF LOKALE KVALITETER Dette kapitel indeholder et katalog med ideer og forslag til konkrete initiativer, som kan iværksættes for at skabe forbedrede vilkår og ny udvikling i kommunens landdistrikter Idekataloget er en samling og systematisering af alle forslag og ideer, der er kommet til udtryk i projektforløbet. Der er ikke prioriteret i de fremkomne ideer, og ikke alle involverede er enige i alle forslagene, men det er i projektet vægtet, at lægge alle ideer frem. Profilering Kvaliteterne i kommunens landdistrikter skal synliggøres og markedsføres. Det skal ske i sammenhæng med markedsføringen af hele Struer Kommune bl.a. ved at professionelle journalister bringer de små, gode historier ud i de landsdækkende medier. De gode fortællinger om livet i landdistrikterne skal fortælles. Historierne om dem, som har skabt sig en ny, god tilværelse på landet; dem som har skabt et nyt, velfungerende arbejdsliv fra i boligen i landområdet og dem, som har skabt nye erhvervsmuligheder med udgangspunkt i lokale kvaliteter, skal frem i medierne. Landsbymiljø Forfaldne, ubeboede bygninger skal fjernes, og der skal laves en handlingsplan mod forfald og forslumning. Hvor landevejene passerer landsbyerne, skal trafiksikkerhed og landsbymiljø tilgodeses. For at give det bedste grundlag for at bevare, udbygge og udvikle landsbyerne, bør de fremtidige udviklingsmuligheder undersøges i samarbejde med de lokale borgere og fastlægges i landsbyplaner med et længere tidsperspektiv. Natur Der skal foretages fredning/bevaring af større natur- og kulturområder. Konkret foreslås havnen på Grisetå Odde bevaret og udnyttet til sejlerturisme i sammenhæng med den planlagte etablering af feriehuse. Der skal sikres bedre adgang til naturen, som er landdistrikternes største aktiv. Det skal ske ved at etablere stiforbindelser, som blandt andet kan ske ved genåbning af gamle markveje, kirkestier og lignende. Det kan også ske med forhandling med lodsejere om at etablere nye stier til de mest værdifulde natur og landskabsoplevelser. Stierne bør suppleres af hensigtsmæssigt placerede bænke o. l. Det skal følges op af information om stiernes beliggenhed, og hvilke muligheder disse stier giver adgang til. Det foreslås, at kommunen udarbejder en stiplan for adgangen til kommunens naturområder. Der skal gøres en særlig indsats for at bevare natur- og landskabsoplevelserne. Herunder bør kørsel med firhjulstrækkere og andre motorkøretøjer i naturområderne begrænses til nødvendig ærindekørsel. Kultur Det skal sikres, at kulturtilbuddene når ud til alle. De mange, lidt skjulte aktiviteter i det lokale foreningsliv bør synliggøres. Det kan eventuelt ske i en kulturkalender i avisen og på en hjemmeside eller på anden måde fremhæves i markedsføringen af lokalområderne. Socialt fællesskab Det nære miljø og fællesskabet er en stor kvalitet i de små samfund i landområderne. Det skal bevares og udbygges ved, at der skabes nye netværk, der afspejler de behov, som beboerne til enhver tid har. Bosætning Der bør etableres muligheder for nye boliggrunde i landdistrikterne, som tilgodeser områdernes særlige, lokale kvaliteter. Herunder sammenhæng med naturen og mulighederne for hobbymæssigt dyrehold eller jordbrug, som ikke kan opnås i byernes boligområder. Der kan etableres særlige områder, hvor der kan tilbydes faciliteter for hestehold. Erhverv De nedlagte landbrug kan i visse tilfælde give rum for etablering af nye virksomheder i overflødiggjorte landbrugsbygninger, der kan rumme en mindre håndværksvirksomhed eller andet mindre erhverv. Lokal produktion af økologiske kvalitetsgrøntsager kan blive mere økonomisk rentabelt, efterhånden som brændstofpriser og hensynet til miljø og klima begrænser de lange transporter fra Sydeuropa, og at forbrugerne i stigende grad efterspørger kvalitetsvarer, der tager hensyn til såvel miljø som sundhed. Interessen for særlige fødevareprodukter af høj kvalitet har skabt grobund for en lang række særlige produkter med lokal tilknytning. Herunder øl fra små bryggerier, specialoste fra små mejerier samt særlige kvalitetsvarer inden for kød, 15

16 frugt, grøntsager og fisk. Der er mange lokale fødevareproducenter i kommunen, som kan overveje at bevæge sig i den retning. Der bør være rådgivning for de producenter, som vil etablere en sådan produktion. Videnscenter for fødevareerhverv (Vifo) kan være en partner i dette arbejde. Turisme nævnes ofte som en god mulighed for nye erhverv i landdistrikterne. Turisme kan dels understøtte et sæsonpræget handelsliv for fx gårdbutikker, kunsthåndværk, antikvitetshandel og lignende. Dels kan turisme give nye erhvervsmuligheder for bl.a. udlejning af sommerboliger, campingpladser, bådudlejning, cykeludlejning, forlystelser, kroer med videre. Natur, frisk luft, det enkle liv og smukke omgivelser passer godt ind i den trend om at bruge penge og energi på at pleje sig selv den såkaldte wellnessbølge, som omfatter kurophold, skønhedspleje, massage, kost og sundhed med videre. Flere peger på, at wellness kan være et vækstområde for landdistrikterne. En wellnessklinik kan fx indrettes i et nedlagt landbrug. Service Der er behov for at garantere visse minimumsstandarder for betjening med offentlig service, som sikrer beboerne i landdistrikterne, at der er pasningsmuligheder, ældreforsorg, skole og bibliotek samt kollektiv trafikbetjening på et vist niveau inden for et afgrænset lokalområde. Den nye informationsteknologi gør det muligt at passe sit arbejde, uanset hvor i verden man befinder sig. Har man adgang til en hurtig internetforbindelse, kan man arbejde fra hjemmet på landet i udvalgte perioder, nogle dage om ugen eller på fuld tid. Dermed betyder pendlingsafstanden til arbejdspladsen i de store byer mindre. Teknologien giver også grobund for at etablere virksomheder i landdistrikterne, der opererer over internettet med salg, rådgivning eller service, og som kan have kundegrundlag over hele kloden. Det er derfor vigtigt, at teleselskaberne også fremfører de hurtige bredbåndsforbindelser til de tyndere befolkede områder. Kommunen bør påvirke denne proces. Turisme Egnens gode naturområder skal markedsføres overfor turisterne. Herunder bør den nyeste teknologi tages i brug på turistforeningens hjemmeside. Fx bør man kunne downloade oplysninger om og koordinater for særlige interessante steder til de nu meget udbredte GPS-navigationsanlæg de såkaldte POI (point of interest). Der skal gives mulighed for at interesserede turister kan besøge lokale virksomheder, institutioner og lignende. Fx for at se hvordan ens eget arbejdsområde varetages her i kommunen. Trafikforhold Det bør overvejes, hvordan man kan påvirke de ruter, som lastbiler får oplyst af deres GPS-udstyr, således at den tunge trafik ledes hurtigst muligt til de større veje og påvirker de lokale trafikmiljø i landsbyerne mindst muligt. For at sikre de bedste forhold for etablering af virksomheder og for bosætning bør Hovedvej 11 udvides. Det vil reducere transporttiden for varer, kunder og pendlere til virksomheder og boligerne i kommunens landområder. Busruterne skal bevares i landdistrikterne og gøres gratis for alle at bruge. Den kollektive trafik skal indrettes, så det er muligt at komme til og fra byen, sygehus og uddannelsesstederne samt de aktiviteter, der er knyttet hertil. En telebusordning skal effektiviseres og synliggøres, som et godt alternativ til de store rutebiler. De eksisterende cykelstiruter skal være sammenhængende. Der skal fx etableres cykelsti mellem Humlum og 16

17 Oddesund, og cykelvejen mellem Oddesund og Odby skal skiltes tydeligt. Netværk Netværk i kommunens landdistrikter skal opbygges og vedligeholdes. Det kan fx ske med årligt landsbyting, ved fælles hjemmeside eller ved at nedsætte ad hoc fokusgrupper, der arbejder med særlige tværgående problemstillinger. Der skal etableres et fælles forum for kommunens landdistrikter. Fællesforummet kan være en dialogpartner for byrådet, LAG en og andre organisationer og sikre en stadig kontakt til græsrødderne for at skabe idéudvikling og samarbejde på tværs i kommunen. Politik Der skal i Struer kommune opbygges nye veje til kommunikation mellem byrådet og aktørerne i landdistrikterne, så udfordringerne kan synliggøres og indsatserne koordineres. Der skal ske en prioritering af indsatser og herefter forpligtelse af politikere, ildsjæle, foreninger, lokale aktører med videre. Mulighederne for at søge administrativ, praktisk og økonomisk støtte til de gode idéer skal operationaliseres og synliggøres. Herunder skal mulighederne for at søge midler til konkret projekter gennem LAG en beskrives. (Der har efterfølgende været afholdt generalforsamling i LAG en samt udsendt oplysninger om brugen af den red.) Byrådet bør vedtage en særlig landdistriktspolitik, hvor man udmelder, hvad byrådet vil arbejde for i bevarelse og udvikling af kommunens landområder. Herunder hvad man i landsbyerne kan forvente af offentlig service, kollektiv trafik og lignende og eventuelt en prioritering af indsatserne. Andet Der er brug for at udvikle den rigtige idé. Folk med gode ideer skal understøttes med råd, vejledning og økonomiske støtte, så de gode idéer kan blive til virkelighed. Kvaliteterne i landområderne er, at forholdene er, som de er nu. Stilheden, det nære miljø og de uberørte naturområder skal bevares. Udviklingen bør derfor begrænses til det mest nødvendige uden for store ændringer. Citat: Man kan roligt lade dem med idéerne blive væk 17

18 AKTIVERING AF LOKALE KVALITETER I dette kapitel redegøres for indsatsområder, som på baggrund af projektet bør aktiveres. Her beskrives også nogle af de midler, der kan tages i anvendelse for at realisere indsatserne. INDSATSER Nedenstående forslag til indsatsområder bygger på de ideer og de problemstillinger, som projektarbejdet har afdækket. Ideer og projekter fra idékataloget bør vurderes, prioriteres og indgå som konkrete aktiviteter inden for de foreslåede indsatsområder. Markedsføring af bosætning Der skal etableres en professionel markedsføring, som dels skal synliggøre hele kommunen og dels fremhæve landdistrikterne i kommunen som særlige steder at bo. Markedsføringstiltag bør rettes mod den målgruppe, som har størst potentiale som nye tilflyttere i landdistrikterne. Den gruppe udgøres i henhold til undersøgelser af par med børn, der i dag bor i byen. Denne gruppes interesse for at flytte på landet begrundes primært i bløde værdier som natur, fred og ro, tryghed og socialt fællesskab. Disse værdier fremhæves også i projektets kortlægning som de fremtrædende kvaliteter, der findes i Struer Kommunes landdistrikter. At man kan få meget bolig for pengene på landet, er også en prioritet for målgruppen. Markedsføringen af bosæting i kommunens landdistrikter bør derfor have særligt fokus på disse kvaliteter. Natur Oplevelse af naturen nævnes både af beboere i kommunens landområder og af potentielle tilflyttere som en væsentlig kvalitet, der henholdsvis haves og ønskes. For at styrke oplevelsen af naturområderne bør man i den fremtidige planlægning forbedre adgangen til naturoplevelserne. Det bør dels gøres ved at anlægge, genåbne eller synliggøre stiforbindelser og andre adgangsmuligheder og dels ved at begrænse eller fjerne forhold, der kan forstyrre naturoplevelserne. Sådanne indsatser vil både tilgodese udvikling af bosætning og turisme. Landsbymiljø Forfaldne huse, skæmmende oplag og tilgroede haver er en stor barriere for fremtidig bosætning, som kan føre til en nedadgående spiral for et lokalområde med lavere huspriser, flere ressourcesvage tilflyttere og heraf yderligere forfald. Det er vigtigt, at der tidligt sættes ind, når problemerne opstår, så forfaldne huse renoveres eller fjernes, og der ryddes op, for at landsbyen præsenterer sig ordentligt. Her arbejder regeringen aktuelt med at give kommunerne yderligere redskaber, der kan supplere de eksisterende, som blandt andet omfatter: bygningsforbedring af bevaringsværdige bygninger, opkøb med henblik på istandsættelse eller nedrivning samt at øge landsbyens attraktion ved forbedringer og forskønnelse i lokalområdet. Der skal udarbejdes udviklingsplaner for landsbyerne, der dækker hele byen og omfatter forhold som blandt andet trafik, fælles fri- og opholdsarealer, bevaringsinteresser, beplantning, etablering af boliger og erhverv, miljø samt natur og landskabsforhold. Trafik Vejene gennem landsbyerne skal udformes, så det for trafikanterne er tydeligt, at man kører igennem en by, og at farten skal afpasses derefter. Trafikdæmpningen bør ske på en måde, så det både forbedrer trafiksikkerheden og forskønner bybilledet. Udformningen af vejene i landdistrikterne bør tilgodese både en effektiv transport og sikkerhed for de bløde trafikanter, så det er trygt at færdes på cykel og som fodgænger. Det bør ske ved etablering af cykelstier eller anden sikker adskillelse af trafikarterne. Skolevejene bør særligt prioriteres i dette arbejde. De potentielle nye tilflyttere er ofte børnefamilier, som lægger stor vægt på børnenes tryghed. De vil derfor prioritere disse forhold højt. Den kollektive trafik skal indrettes, så den først og fremmest tilgodeser de behov, som børn, unge og ældre har, da disse grupper ikke altid kan have bil til rådighed. Derfor 18

19 skal den kollektive trafik indrettes efter, at disse grupper kan komme til og fra uddannelsesstederne og de aktiviteter, der er knyttet hertil samt foretage ærinder i byen, besøg på sygehus,en tur i biografen med mere. Af hensyn til såvel økonomi som miljø, bør bussernes størrelse afpasses behovet fx gennem telebusordninger. Jernbanen gennem kommunen er et stort aktiv for landområderne, og det vil tilgodese mange behov, hvis den øvrige kollektive trafik, cykelstier, parkering og lignende tilrettelægges, så passagererne let bringes frem til banen. Erhvervsudvikling Erhvervsudvikling er betinget af mange forhold, der ligger uden for kommunens indflydelse. Bosætning er et godt grundlag for ny erhvervsudvikling i landområderne. Er der flere som bosætter sig, vil der være flere, som realiserer nye ideer til etablering af virksomhed. For at understøtte mulighederne bør det sikres, at der findes en god dækning med bredbånd i kommunens landdistrikter. Der er flere muligheder for både økonomisk og faglig støtte til udvikling af fødevareerhverv. Kommunen og andre lokale aktører kan bistå de erhvervsdrivende med kontakt til sådanne støttemuligheder. Naturen, badestrande, fiskeri, sejlsport med videre kan udnyttes som grundlag for udvikling af turisterhverv. Udviklingen af den lokale og regionale turisme bør ske med øje for de erhvervsmuligheder, som den kan åbne for i landdistrikterne. Det kan fx være sjæktesejlads, fiskeri, udlejning af kajak, kano og øvrige både, bondegårdsferie, sommerhuse, camping med videre. Mange indsatser for bosætning vil tillige tilgodese turisme. Kultur og fritid De mange foreninger i kommunens landsbyer tilbyder både oplevelser og socialt fællesskab, som potentielle tilflyttere lægger vægt på som kvalitet ved at flytte på landet. Disse foreningers arbejde bør synliggøres overfor interesserede tilflyttere. Foreningslivet er en god base for landområdernes sociale fællesskab og kultur og fritidslivet, men man skal også være åben for nye behov og mere uformelle måder at mødes på. Med en kulturkalender, som kan offentliggøres i avisen og på en fælles hjemmeside for kommunens landdistrikter, kan alle aktiviteterne synliggøres både til bred orientering og som inspiration for beboerne her, men ikke mindst som markedsføring af områderne overfor kommende indbyggere. Offentlig servicebetjening Nedlæggelse af offentlig service er altid anledning til bekymring i landdistrikterne. Det gælder først og fremmest dem, som bor der i dag, men også for dem der overvejer 19

20 at flytte på landet, er det med i overvejelserne, hvilket serviceniveau man kan forvente på længere sigt. Da vilkårene hurtigt kan forandres, ønsker politikere ikke altid at udstede garantier for noget, men i forbindelse med kommuneplanen kan byrådet fortælle om deres hensigter for udviklingen i den kommende 4-årige planperiode. Netværk Alle ideer og forslag til indsatser, der er fremkommet i projektet, kræver en tværgående indsats af byrådet, den kommunale administration, lokale nøglepersoner og i mange sammenhæng også aktører udenfor kommunen som fx EU, staten, organisationer med mere. For at skabe samarbejde om udviklingen, bør der sikres et forum for dialog og ideudvikling imellem alle aktører og på tværs af kommunens lokalområder. Det foreslås derfor, at en gruppe, som består af repræsentanter fra foreninger og ildsjæle i lokalområderne, fungerer som samarbejdspartner for byrådet, LAG en, or ga nisationer, foreninger og andre aktører i kommunens landdistrikter. Gruppen skal koordinere udveksling af information, ideer og aktiviteter imellem landboerne i kommunens lokalområder. Et værktøj i arbejdet skal være en hjemmeside, der er fællesforum for kommunens landdistrikter. Det foreslås, at projektgruppen for nærværende landdistriktsprojekt fortsætter og fungerer indtil en ny gruppe er nedsat og at projektgruppen vil forestå nedsættelsen af en ny gruppe, der fremover overtager navnet Landsbytinget. MIDLER Realisering af projektets indsatsområder vil ofte ske som lokale initiativer. Men der kan også indgå større satsninger i samarbejde mellem lokale kræfter, kommunen og eventuelt andre myndigheder og organisationer. Lokale ildsjæle har gennem årene bevist, at mange projekter kan realiseres alene med lokalt sammenhold og ildhu. En del større projekter nødvendiggør dog involvering af mange instanser, ligesom de ofte vil kræve større finansiel støtte. Nedenfor er nævnt midler, der kan være centrale i projektets fremtidige realisering. Kommuneplan Nærværende rapport indeholder en række idéer og indsatsområder, som byrådet bør overveje i forbindelse med den igangværende kommuneplanlægning. I Kommuneplanstrategi 2007 er udvikling af landsbyer og landdistrikter udvalgt som et fokusområde til den forestående Kommuneplan 09. Planstrategien kan ses på kommunens hjemmeside. Se afsnittet yderligere oplysninger. Med kommuneplanen kan byrådet vurdere og prioritere de foreslåede ideer og indsatser. Byrådet er i henhold til planloven forpligtet til at arbejde for at realisere kommuneplanen. De indsatser, som kommer ind i kommuneplanen, skal byrådet derfor søge at virkeliggøre. LAG I forbindelse med Fødevareministeriets disponering af EUmidler, der er omlagt fra produktionsstøtte til generel udvikling af landdistrikter, er der nedsat Lokale AktionsGrupper (LAG) over hele landet - herunder er der etableret en LAG for Struer Kommune. LAG en har mulighed for at give tilskud til projekter, der er i overensstemmelse med LAG ens udviklingsstrategi. Udviklingsstrategien kan ses på LAG- Struers hjemmeside. Se afsnittet yderligere oplysninger. Den regionale udviklingsplan Region Midtjylland har netop udarbejdet en regional udviklingsplan. Heri har man blandt andet redegjort for udviklingsmuligheder inden for erhverv og turisme, der også kan få betydning for landdistrikternes udvikling. Kommunen Citat: De steder der ikke udvikler sig de dør. 20

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Potentialer for tiltrækning og fastholdelse af borgere 2 3 4 Grundlæggende analysespørgsmål Hvad får folk til at flytte på landet? Hvad får folk til at blive boende

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver

Læs mere

Ansøgning om tilskud til forsøgsprojekter i Landdistrikterne fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Landdistriktspulje for 2012

Ansøgning om tilskud til forsøgsprojekter i Landdistrikterne fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Landdistriktspulje for 2012 Ansøgning om tilskud til forsøgsprojekter i Landdistrikterne fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Landdistriktspulje for 2012 Læs venligst vejledningen, inden ansøgningsskemaet udfyldes. For

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

Ansøgning om støtte til forsøgsprojekt fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters Landdistriktspulje 2014

Ansøgning om støtte til forsøgsprojekt fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters Landdistriktspulje 2014 Ansøgning om støtte til forsøgsprojekt fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters Landdistriktspulje 2014 Ansøger (Navn/forening) Rebild og Mariagerfjord Kommuner Moms nr. CPR nr. SE nr. 2918 9463

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Grundfør?

Hvordan skal vi udvikle Grundfør? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i GRUNDFØR Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Grundfør og Borgerforeningen i Grundfør

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Møde om borgerbudgetter den 16. marts 2015 Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Hvilke temaer, synes du er vigtigst, når vi samme skal udvikle kommunen med borgerbudgetter Hvem

Læs mere

LAG Struer beretning 2011

LAG Struer beretning 2011 LAG Struer beretning 2011 a. Overordnet redegørelse for aktionsgruppens og bestyrelsens virke i det foregående år med hensyn til udviklingsstrategien, inddragelse af det lokale liv/offentlige myndigheder

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

Talenote. Indledning. For regeringen handler visionen om det gode liv på landet. Det kommer ikke af sig selv, men skal skabes.

Talenote. Indledning. For regeringen handler visionen om det gode liv på landet. Det kommer ikke af sig selv, men skal skabes. Det talte ord gælder Talenote Indledning Tak for invitationen til at tale om landdistriktsudvikling og regeringens målsætninger og visioner. Landdistrikternes dag er en markering af, at vi vil noget med

Læs mere

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg (LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Hvordan skal Den lokale udviklingsplan bruges: et fælles arbejdsdokument i forhold til udvikling af lokalområdet frem mod visionen

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Eller: Ildsjæle sætter lys på lokale herligheder! Oplæg til Boligdag 2011 Torsdag den 5. maj 2011 på Esbjerg Højskole Lokalsamfundskonsulent

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune Landsbyen udvikling eller afvikling Eksempel Lolland Kommune Byplanmødet i Sønderborg 2007 Lolland kort fortalt Yderområde og mange indbyggere i landdistrikter 48.500 indbyggere Ca. 900 km2 ½ af befolkningen

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HANDLINGSPLAN 2012-2015 21.11.11 INDLEDNING Den seneste politik for landdistrikterne med tilhørende handlingsplan er vedtaget af Byrådet i januar 2011. På nuværende tidspunkt

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

LANDDISTRIKTS POLITIK

LANDDISTRIKTS POLITIK LANDDISTRIKTS POLITIK 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

Forslag til en Landdistriktspolitik fra Landdistriktnetværk Lolland ( Land Lolland)

Forslag til en Landdistriktspolitik fra Landdistriktnetværk Lolland ( Land Lolland) Forslag til en Landdistriktspolitik fra Landdistriktnetværk Lolland ( Land Lolland) Brug landdistriktspolitikken Landdistriktspolitikken skal være grundlaget for samarbejde for aktørerne i landdistrikterne

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Forestil jer, at året er 2025 og vi ser tilbage på udviklingen i Mariagerfjord

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Politik for landdistrikterne. Visioner og mål

Politik for landdistrikterne. Visioner og mål Politik for landdistrikterne Visioner og mål Januar 2011 Indhold Baggrund Visioner og fremtidsbilleder 1. Kommunen og de mindre bysamfund skal trække på samme hammel 2. Offentlige kerneydelser skal være

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Projektstøtte i Kerteminde kommune Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 LAG Middelfart og projektet Hvem er LAG Middelfart? Forening under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Landdistriktsprogrammets overordnede formål er at skabe attraktive

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Danskerne og yderområderne. Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle

Danskerne og yderområderne. Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle Danskerne og yderområderne Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle Om undersøgelsen Repræsentativ undersøgelse blandt danskere i den erhvervsaktive alder 18-65 år (3,5 mio. ud af 5,6

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens bosætningsmønstre og Kalundborg kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Landsbyer under pres. Hvilke udfordringer står landsbyerne overfor? Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet.

Landsbyer under pres. Hvilke udfordringer står landsbyerne overfor? Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet. Landsbyer under pres Hvilke udfordringer står landsbyerne overfor? Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet tka@sbi.dk 2009 Mange udfordringer Vigende befolkningsgrundlag Dårlige

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Udviklingsplan 5762 Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Formål Formålet med udviklingsplanen er at skabe de bedst mulige betingelser for, at 5762 Vester

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Oplysninger om ansøger Vestjyske Fødevarer og Oplevelser er et projekt under Region Midtjyllands indsats vedrørende profilering af små fødevareproducenter og netværk

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og udviklingen af byer og lokalområder på Nordfyn Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Attrup 4 Marie Magdalene

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Debattemaer 1. runde: Liv og bevægelse i landsbyerne hvad skal der til, for at du

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder

Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder (Indsatspuljen) Revideret 2011 Indhold Indhold... 2 1. Formålet med puljen...

Læs mere