SCIENTOLOGI. Gør verden bedre at leve i

Transkript

1 SCIENTOLOGI Gør verden bedre at leve i Den anvendte religiøse filosofi, Scientologi, blev grundlagt og udviklet af L. Ron Hubbard, og den tilbyder en præcis vej for alle, så de kan genvinde det sande og enkle i deres åndelige jeg. Scientologi består af specifikke aksiomer, der forklarer tilværelsens underliggende årsager og principper, og observationer i et stort område inden for humaniora. Dette er et filosofisk materiale, der bogstaveligt talt angår hele livet. Denne udførlige samling af viden har resulteret i, at emnet har to anvendelsesmetoder: Først en teknologi hvormed en person kan forbedre sin åndelige bevidsthed og opnå den frihed, som søges inden for mange store filosofier; for det andet et stort antal grundprincipper, som folk bruger for at forbedre deres tilværelse. Med hensyn til den sidstnævnte anvendelsesmulighed tilbyder Scientologi intet mindre end praktiske metoder til at forbedre alle aspekter af ens liv det betyder, at der kan skabes nye måder at leve på. Det materiale, du skal til at læse, kommer fra sidstnævnte kategori. De data, som præsenteres her, er sammensat af uddrag fra L. Ron Hubbards skrevne materialer, og de udgør kun ét af de mange redskaber, man finder i Håndbog i Scientologi. Den håndbog er en omfattende vejledning, som giver adskillige af Scientologis anvendelsesmetoder, og med dem kan man forbedre mange andre områder af tilværelsen. I dette hæfte har redaktørerne suppleret uddragene med en kort introduktion, praktiske øvelser og eksempler på resultater med at bruge det. Din nærmeste Scientologi kirke eller mission tilbyder kurser, hvor du kan forøge din forståelse, og yderligere materiale, hvis du ønsker at udvide din viden. Der findes en oversigt over kirker og missioner på scientology.org. Der findes mange nye opdagelser om mennesket og tilværelsen, som er beskrevet i Scientologi; så det er muligt, at du støder på ukendte udtryk i dette hæfte. Der kommer en beskrivelse af dem, første gang de forekommer, og desuden står de i ordlisten bagest i hæftet. Scientologi er til for at blive brugt. Det er en praktisk filosofi, noget man gør. Du kan ændre tingenes tilstand ved at bruge disse data. Der findes utallige mennesker, der har ønsket at gøre noget ved de forhold, de ser omkring sig, og de har anvendt denne viden. De ved, at tilværelsen kan forbedres; og de ved, at Scientologi fungerer. Brug det, du læser på disse sider, til at hjælpe dig selv og andre, så vil du også finde ud af, at Scientologi fungerer. DEN INTERNATIONALE SCIENTOLOGI KIRKE

2 2 A t påstå at stoffer har udviklet sig til samfundets væsentligste plage, er næppe at fremstille situationen for voldsomt. Slet ikke, for ingen områder er uberørt af denne epidemi. Kriminalitet og vold er de mest åbenlyse bivirkninger, ligesom manglende moral, opgivne uddannelser og, i særlig høj grad, ødelagte liv, er tilsvarende alvorlige og udbredte. Problemet er ikke begrænset til de stoffer, der sælges på gaden; medicinske og psykiatriske lægemidler har en ligeså katastrofal effekt, uanset om de er smertestillende, bedøvende eller antidepressive midler. L. Ron Hubbard tog fat på dette problem, ikke med det formål at håndtere enkeltpersoners fysiske sygdomme, men som en fortsættelse i sine bestræbelser på at frigøre mennesket som åndeligt væsen herunder at fjerne enhver forhindring som stod i vejen for dette mål. Stoffer og medikamenter var en af disse forhindringer. Indtil Hubbard udviklede et effektivt stofrehabiliteringsprogram, fandtes der ingen løsning. Psykiatrisk inspirerede programmer havde mange flere fiaskoer end succeser, og nogle førte blot til en mere katastrofal form for afhængighed. Selv andre, mere velmenende mennesker opdagede, at deres gode hensigter ikke var nok. De manglede ganske enkelt en teknologi, der virkede. Hubbards program leverer denne teknologi og er uden megen tvivl det mest gennemgribende og effektive program af sin slags i verden. Ikke blot hjælper det personen til at opdage, hvorfor han tog stoffer til at begynde med, men eliminerer stoffernes mentale og åndelige skadevirkninger, afgifter kroppen for langtidsvirkende stofrester og forsyner personen med redskaber, der vil gøre ham i stand til at holde sig fra stoffer for bestandig. Hundredtusinder af tidligere misbrugere kan bekræfte, at enhver, som er afhængig af stoffer og alkohol, i dag for første gang kan frigøre sig fra dette tyranni og se livet i øjnene med fornyet livskraft og håb. Dette hæfte indeholder nogle af dette programs grundlæggende principper og giver for første gang en virkelig forståelse af problemerne i forbindelse med stofmisbrug.

3 ÅRSAGEN TIL PROBLEMET MED STOFFER OG MEDIKAMENTER Mennesket har brugt stoffer eller medikamenter lige så længe, som det har forsøgt at lindre smerte og undgå problemer. Imidlertid er brugen af stoffer og medikamenter eskaleret siden de tidlige 1960 ere. Før den tid var de sjældne, men der skete en verdensomspændende udbredelse af stoffer i netop 1960 erne, hvorpå en stor del af befolkningen begyndte at tage stoffer eller medikamenter. Med stoffer og medikamenter menes (for at nævne nogle få): beroligende midler, opium, kokain, marihuana, peyote, amfetaminer samt psykiatriens gave til menneskeheden LSD og PCP som de værste. Ethvert medicinsk medikament er inkluderet. Der er tusinder af varemærker og slangudtryk for disse stoffer og medikamenter. Alkohol er også klassificeret som et medikament. Stoffer og medikamenter skulle antagelig udrette vidunderlige ting, men det eneste de virkelig gør, er at ødelægge personen. De problemer, der er skabt af stoffer og medikamenter, stopper ikke, når en person holder op med at indtage dem. Den samlede virkning kan efterlade én stærkt svækket, både fysisk og mentalt. Der er endda nogle, der har været stoffri i årevis, der stadig har perioder, hvor de føler sig tomme. Stoffer og medikamenter kan skade en persons evne til at koncentrere sig, at arbejde og at lære de kan kort sagt ødelægge liv. Selvom farerne og risikoen ved stoffer og medikamenter er åbenlyse og stadigt mere veldokumenterede, fortsætter folk med at tage dem. Hvorfor? 3

4 Når en person er deprimeret eller har smerter, og behandling ikke hjælper ham fysisk, vil han til sidst opdage, at stoffer og medikamenter fjerner hans symptomer. Dette gælder også psykosomatiske smerter. Udtrykket psykosomatisk betyder, at sindet gør kroppen syg, eller lidelser udløst af sindet. Psyko henviser til sind og soma henviser til krop. I næsten alle tilfælde af psykosomatisk smerte, sygdom eller ubehag, har personen søgt en eller anden kur mod tilstanden. Når han til sidst opdager, at kun stoffer eller medikamenter giver ham lettelse, vil han overgive sig til dem og blive afhængig af dem, ofte i en grad, der nærmer sig misbrug. Hvis der til at begynde med havde været en anden udvej, ville de fleste mennesker have taget dén. Men når de får at vide, at der ikke er nogen kur, og at deres smerter er indbildte, så har livet en tendens til at blive uudholdeligt. Så kan de blive kroniske brugere af stoffer eller medikamenter og er i fare for at blive afhængige. Den tid, det tager at skabe en misbruger, varierer selvfølgelig. Personen klager måske kun over tungsind eller udkørthed. Under alle omstændigheder er evnen til at se tilværelsen i øjnene mindre end ellers. I denne tilstand vil ethvert middel, der bringer lettelse eller gør livet til en mindre fysisk eller mental byrde, være velkomment. Psykosomatisk sygdom er meget udbredt i urolige og usikre omgivelser. Så før nogen regering slår for hårdt ned på den voksende brug af stoffer og medikamenter, burde den indse, at det er et symptom på mislykket psykoterapi. Samfundsforskeren, psykologen, psykiateren og sundhedsministre har fejlet i at håndtere den voksende forekomst af psykosomatiske sygdomme. Det er for let at skyde skylden for problemerne med stoffer og medikamenter på samfundsmæssig uro eller tempoet i det moderne samfund. Det er et benhårdt faktum, at der indtil nu ikke har været nogen effektiv psykoterapi, som er blevet anvendt i større omfang. Resultatet er en befolkning, der er afhængig af stoffer og medikamenter. 4

5 Man har opdaget, at folk der tager stoffer eller medikamenter, begyndte at tage dem, fordi de havde fysiske problemer eller på grund af håbløshed. Smerte og håbløshed over for omgivelserne får brugeren til at fortsætte med at tage stoffer eller medikamenter. Selvom han ikke ønsker at være misbruger, føler han ikke, at der er nogen anden udvej. Afhængighed af stoffer og medikamenter kan imidlertid håndteres fuldstændigt med den rigtige behandling. Når en person føler sig sundere og mere kompetent i mental og fysisk forstand uden at tage stoffer eller medikamenter, end han gør, når han tager dem, holder hans afhængighed op. Afhængighed af stoffer og medikamenter er blevet afvist med et skuldertræk af psykiatrien som ubetydeligt, og det sociale problem, som stoffer og medikamenter udgør, er ikke blevet skænket nogen som helst opmærksomhed fra psykiatere snarere tværtimod, idet de selv introducerede LSD og gjorde det populært, ligesom mange af dem selv forhandler stoffer. Det er i udpræget grad mislykkedes for det offentlige at standse væksten i anvendelsen af stoffer og medikamenter, og der har ikke eksisteret nogen egentlig anvendelig kur. Brugeren af stoffer eller medikamenter er tilbøjelig til at gå i sort på uventede tidspunkter, være uansvarlig i perioder og have let ved at blive syg, selv efter han er holdt op med at tage dem. Scientologis teknologi er i stand til at eliminere de væsentligste skader hos personer, som har brugt stoffer eller medikamenter, samt at sikre at fortsat afhængighed er unødvendig og uønsket. Scientologi er ikke interesseret i de politiske eller samfundsmæssige aspekter ved de forskellige former for stoffer eller medikamenter eller endda anvendelsen af stoffer eller medikamenter som sådan. Men stoffer og medikamenter er en voksende trussel mod mentale og åndelige fremskridt hvilket er Scientologis sande mission. Derfor indeholder Scientologi en eksakt teknologi, som ikke kun får en person smertefrit afvænnet fra stoffer eller medikamenter, men også håndterer stoffernes fysiske, mentale og åndelige virkninger og lokaliserer og opløser årsagen til, at personen begyndte at tage stoffer eller medikamenter. Intet andet kan gøre dette med tilsvarende sikkerhed. 5

6 Når en person ikke kan finde nogen løsning på et problem, hvad enten det er fysisk lidelse eller håbløshed opdager han før eller siden, at stoffer eller medikamenter letter symptomerne. Problemet er imidlertid ikke løst, men bare skjult. Personen vil føle behov for at tage stoffer eller medikamenter eller endda være afhængig af dem, indtil selve problemet bliver løst effektivt. 6

7 STOFFER OG MEDIKAMENTER OG DERES VIRKNING PÅ SINDET Stoffer og medikamenter er i bund og grund gift. Mængden de indtages i bestemmer virkningen. En lille mængde virker stimulerende (øger aktivitet). En større mængde virker beroligende (undertrykker aktivitet). En endnu større mængde virker som gift og kan slå én ihjel. Det gælder ethvert stof eller medikament. Der skal en forskellig mængde til for hver af dem. Koffein er et medikament, så kaffe er et eksempel. Et hundrede kopper kaffe ville sandsynligvis dræbe en person. Ti kopper ville sikkert få ham til at falde i søvn. To eller tre kopper stimulerer. Det er et meget udbredt medikament. Det er ikke særlig skadeligt, da der skal så meget af det til, før det øver en virkning. Så det er kendt som en stimulans. Arsenik er kendt som en gift. Alligevel virker en meget lille mængde arsenik stimulerende, mens en lidt større dosis får én til at falde i søvn, og nogle få milligram slår én ihjel. Men der er mange stoffer og medikamenter, som har en anden virkning: de påvirker sindet direkte. For at forstå de mentale virkninger af stoffer og medikamenter er det nødvendigt at vide noget om, hvad sindet er. Sindet er ikke en hjerne. Det er en persons samlede registreringer af tanker, konklusioner, beslutninger, observationer og sanseindtryk igennem hele hans tilværelse. I Scientologi er det blevet opdaget, at sindet er et kommunikations- og kontrolsystem mellem en thetan og hans omgivelser. Med thetan menes personen selv, det åndelige væsen ikke hans krop, hans navn, det fysiske univers, hans sind, eller noget som helst andet. Den mest iøjnefaldende del af sindet er genkendelig for enhver, der ikke er i en alvorlig tilstand. Det er det mentale indtryksbillede. Der er forskellige fænomener forbundet med den størrelse, der kaldes sindet. Nogle mennesker ser kun mørke, når de lukker øjnene, andre ser billeder. 7

8 Sindet er et kommunikations- og kontrolsystem mellem en thetan og hans omgivelser. Sindet er ikke en hjerne. Thetanen modtager forskellige indtryk, herunder direkte synsindtryk af det fysiske univers, gennem det kommunikationssystem, der kaldes sindet. Desuden modtager han indtryk fra tidligere aktiviteter, og, som det vigtigste, gør han sig forestillinger om fortiden og om fremtiden, uafhængigt af umiddelbart tilstedeværende påvirkninger. Ud over de fysiske faktorer, der gør sig gældende, bibeholder en person, som har taget stoffer eller medikamenter, mentale indtryksbilleder af disse stoffer eller medikamenter og deres virkning. Mentale indtryksbilleder er tredimensionelle farvebilleder med lyd, lugt og alle andre sanseindtryk, plus personens konklusioner og overvejelser. De er mentale kopier af éns sanseindtryk engang i fortiden, selvom de i tilfælde af ubevidsthed eller nedsat bevidsthed eksisterer under personens bevidsthedsniveau. For eksempel vil en person, som har taget LSD, have fuldstændige billeder af den oplevelse i sit sind, med optagelser af de synsindtryk, fysiske sanseindtryk, lugte, lyde etc. som forekom, mens han var påvirket af LSD. Lad os sige, at en person tog LSD en dag, han var på en markedsplads sammen med nogle venner, og den dags oplevelser omfattede kvalme og 8

9 svimmelhed, et skænderi med en ven, en følelse af tristhed og senere at føle sig meget træt. Han ville have mentale indtryksbilleder af hele den hændelse. Hvis hans omgivelser senere ligner den tidligere hændelse tilstrækkeligt, kan han opleve en reaktivering af denne hændelse. Det kan gøre, at han får kvalme, føler sig svimmel eller trist og føler sig meget træt uden at han ved hvorfor. Det kendes som restimulering: reaktiveringen af en tidligere erindring på grund af lignende omstændigheder i nutiden, der tilnærmelsesvis ligner omstændigheder i fortiden. Den slags mentale indtryksbilleder kan også blive reaktiveret af rester af stoffer og medikamenter, da tilstedeværelsen af disse i kroppens væv kan simulere de tidligere oplevelser. I eksemplet ovenfor med personen, der tog LSD, kan resterne af stoffet, som stadig findes i hans kropsvæv, senere måske år efter forårsage en restimulering af den LSD-oplevelse. De mentale indtryksbilleder bliver reaktiverede, og han oplever den samme følelse af kvalme, svimmelhed og træthed og af at føle sig trist til mode. Han ved ikke hvorfor, men opfatter måske også mentale indtryksbilleder af personer, han var sammen med, samt tilhørende synsindtryk, lyde og lugte. Dette er eksempler på, hvordan tidligere brug af stoffer indvirker på sindet. Imidlertid udøver den nuværende brug af stoffer eller medikamenter en lignende og mere direkte virkning på sindet. Når en person tager stoffer som marihuana, peyote, opium, morfin eller heroin, kan mentale indtryksbilleder fra tidligere gange, han tog stoffer, tænde eller blive restimuleret, uden at personen er bevidst om det og få ham til at opfatte noget andet end det, der faktisk foregår. Selvom han tilsyneladende befinder sig i det samme rum og gør de samme ting som dig, er den person, der er påvirket af stoffer, i virkeligheden kun delvist til stede, fordi han delvist befinder sig i nogle fortidige hændelser. Han er der tilsyneladende. I virkeligheden er han ikke helt på linie med nutiden. Det, der foregår ud fra en rationel iagttagelse, er ikke, hvad der foregår set med hans øjne. Således forstår han ikke, hvad der bliver sagt, men prøver at passe det ind i sin sammenstykkede virkelighed, bygget op af forskellige bestanddele. For at få dem til at passe ind, må han ændre på dem. 9

10 Stoffer og medikamenter påvirker sindet ved at reaktivere hændelser fra en persons fortid, uden at han er bevidst om det. Dette kan forvrænge stofbrugerens opfattelse af, hvad der sker omkring ham. Resultatet er, at personens handlinger kan virke meget underlige eller ufornuftige.? 10

11 For eksempel er en, der bruger stoffer, måske sikker på at han hjælper én med at reparere et gulv, men i virkeligheden forhindrer han den proces, der faktisk er i gang, som er at gøre gulvet rent. Så når han hjælper en med at moppe gulvet, skaber han kaos i aktiviteten. Eftersom han reparerer gulvet, vil anmodningen giv mig moppen blive omfortolket som ræk mig hammeren. Men håndtaget på moppen er længere end et hammerskaft, så spanden vælter. Dette kan forekomme i en mild grad, hvor man ser, at personen af og til laver fejl, og det kan være så alvorligt som totalt vanvid, hvor de begivenheder, der er selvfølgelige for ham, er fuldstændigt anderledes end dem, der er selvfølgelige for alle andre og alle grader derimellem. Det er ikke fordi han ikke ved, hvad der foregår. Det er fordi han opfatter, at der foregår noget andet end de nuværende begivenheder. Derfor opfatter han andre som dumme, urimelige eller vanvittige. Da deres handlinger og ordrer ikke er i overensstemmelse med det, som han åbenlyst ser er i gang, så er de ikke fornuftige. Eksempel: En gruppe flytter møbler. For alle på nær én er de blot i gang med at flytte møbler. Denne ene opfatter sig selv i færd med at flytte geometriske former ind i en sky. Derfor laver denne ene fejl. Da gruppen ikke kan se ind i ham og kun ser én som dem selv, kan de ikke regne ud, hvorfor han forkludrer tingene i den grad. Således befinder folk, der bruger stoffer eller er sindssyge, sig helt eller delvist på et tilsyneladende andet tidsspor af nutids -begivenheder. Et stof eller medikament tages måske for at få personen væk fra en uudholdelig nutid eller for at gøre ham fuldstændigt bevidstløs. Nogle personer vender ikke fuldstændigt tilbage til nutiden bagefter. En thetan kan også undslippe en uudholdelig nutid ved at falde ind i fortiden, selv uden stoffer. Den sindssyge og den, der bruger stoffer eller medikamenter, har det til fælles, at de i større eller mindre grad ikke er vendt tilbage til nutiden. Derfor tror de, at de kører på et andet tidsspor, end de gør. Dette er kendsgerningerne bag besynderlig menneskelig opførsel. Da det, der foregår, ifølge en sådan persons opfattelse og subjektive realitet i større eller mindre grad afviger fra andres objektive realitet, forvirrer en sådan person omgivelserne og forstyrrer harmonien i enhver gruppe fra familien til forretningen og nationen. 11

12 Vi har alle kendt en sådan person, så det er ikke ualmindeligt i den nuværende civilisation. Den pludselige bemærkning, der ikke giver nogen mening, fuldstændigt uden forbindelse med, hvad der tales om; det tomme blik, når der gives en ordre eller fremsættes en bemærkning bag disse ligger en hel indbildt verden, som bliver rystet af vores forsøg på at få noget gjort i nutiden. Således rækker eftervirkningerne af stoffer og medikamenter langt ud over deres umiddelbare virkning og berører dermed ofte mange andre end brugeren. Følgerne kan være meget skadelige. Dette gælder ikke kun narkotika, men også lægeordinerede medikamenter, som er beregnet på at hjælpe folk. Smertestillende midler Læger og andre ordinerer smertestillende midler såsom aspirin, beroligende midler og sovemidler i et forståeligt forsøg på at lindre smerte. Imidlertid har man aldrig hverken inden for kemien eller lægevidenskaben vidst nøjagtigt, hvordan og hvorfor disse ting virkede. Den slags kemiske blandinger opstår ved, at man tilfældigvis opdager, at det og det undertrykker smerte. Virkningerne af de eksisterende blandinger giver ikke den samme virkning hver gang, og de har ofte alvorlige bivirkninger. Fordi man ikke ved, hvorfor de virker, har man gjort meget få fremskridt inden for biokemien livsprocessernes og livssubstansernes kemi. Hvis grunden til, at de virker, var kendt og accepteret, kunne kemikerne muligvis udvikle nogle smertestillende midler, som havde et minimum af bivirkninger. Psykosomatisk smerte og ubehag stammer fra mentale indtryksbilleder, skabt af thetanen, som presser imod og påvirker kroppen. For eksempel kan et mentalt indtryksbillede af en tidligere hændelse, hvor en arm blev brækket, blive reaktiveret i nutiden og påvirke kroppen og give smerter i den samme arm. Kliniske forsøg har vist, at virkningen af aspirin og andre smertestillende midler er: A. at undertrykke thetanens evne til at skabe mentale indtryksbilleder og 12

13 B. at nedsætte nervekanalernes elektriske ledeevne. Det gør, at thetanen bliver dum, tom, glemsom, skuffet og uansvarlig. Han ender med at være i en træmandsagtig tilstand, ufølsom, uduelig og bestemt ikke pålidelig faktisk til fare for sine omgivelser. Når virkningen af stofferne eller medikamenterne fortager sig, begynder evnen til at skabe mentale indtryksbilleder at vende tilbage, og dette får somatikkerne (kroppens sanseindtryk, sygdomme, smerter eller ubehag) til at vende meget kraftigere tilbage. En af de løsninger, en person kan ty til, er at tage flere THETAN Smertestillende midler hæmmer en thetans evne til at skabe mentale indtryksbilleder. Smertestillende middel Mentalt indtryksbillede Elektrisk impuls Smertestillende middel De kan også hæmme nervekanalernes elektriske ledeevne. SMERTE Nervekanal 13

14 14 stoffer eller medikamenter. Der findes ikke bare heroin-, men også aspirinmisbrugere. Den tvangsmæssige trang udspringer af et ønske om at slippe af med somatikkerne og de uønskede sanseindtryk igen. Personen bliver mere og mere træagtig og har brug for større og større mængder, hyppigere og hyppigere. Det er almindeligt at en person, der er påvirket af stoffer, i begyndelsen føler sig meget stimuleret i seksuel forstand. Men efter de første seksuelle oplevelser bliver den seksuelle stimulering sværere og sværere at opnå. Bestræbelsen på at opnå den bliver tvangsmæssig, mens den i sig selv bliver mindre og mindre tilfredsstillende. Cyklussen med stoffer, der restimulerer billeder (eller det at skabe generelt), kan i begyndelsen øge evnen til at skabe, for så til sidst at hæmme den totalt. Hvis man arbejdede biokemisk på problemet med at lindre smerte, ville det mindst skadelige smertestillende middel være et, der hæmmede skabelsen af mentale indtryksbilleder med mindst mulig træagtighed eller dumhed som resultat, og som let kunne opløses i kroppen, så det passerede hurtigt ud af nerverne og organismen. Stoffer og medikamenter blokerer ikke kun for uønskede sanseindtryk, men også for de ønskværdige sanseindtryk. Det eneste, der kan siges til forsvar for medikamenter, er, at de hurtigt og kortvarigt dulmer en øjeblikkelig smerte, så personen kan blive behandlet. Og det gælder endda kun for personer, som ikke har nogen anden måde at håndtere deres smerte på. Behændighed, duelighed og årvågenhed er de væsentligste egenskaber, som forebygger, at man ender i smertefulde situationer. Stoffer og medikamenter får alle disse egenskaber til at forsvinde. Så stoffer og medikamenter gør dig tilbøjelig til at komme i situationer, som virkelig er katastrofale, og holder dig fast i den tilstand. Man har valget mellem at være død med stoffer og medikamenter eller være i live uden dem. Under alle omstændigheder berøver stoffer og medikamenter livet de følelser og glæder, som er den eneste grund til at leve.

15 AT HJÆLPE EN PERSON TIL AT HOLDE OP MED AT TAGE STOFFER Da misbruget af stoffer greb om sig i hele verden, fik afvænningsproblemet høj prioritet. Gennem hele menneskets historie op til Scientologi slog alle anstrengelser for at hjælpe stofmisbrugere fejl. I Scientologi er der imidlertid blevet udviklet virksomme løsninger, som ikke alene sætter personen i stand til at holde op med at tage stoffer, men også at finde og fjerne de grundlæggende årsager, der fik ham eller hende til at begive sig ud på denne dystre vej. Stoffer kan kræve en frygtelig pris af brugeren, hvis han nogensinde skulle prøve på at stoppe. Det der kaldes abstinenssymptomer sætter ind. Det er de fysiske og mentale reaktioner på ikke længere at tage stoffer. De er grufulde. Ingen bøddel har udtænkt noget værre. Derfor stod personen over for dette problem: A. At blive ved med at tage stoffer og sidde i saksen og lide for tid og evighed, eller B. At prøve på at holde op med at tage stoffer og være så pinefuldt syg imens, at han ikke kunne holde det ud. Det var en slags håbløst problem; dø hvis du gør det, og dø hvis ikke. Lægevidenskaben løste det ikke i tilstrækkelig grad. Psykoterapi var umulig. Nu eksisterer der to måder at gribe disse abstinenssymptomer an på, som begge bør anvendes: 1. Eksperimenter udført af ernæringseksperter tyder på, at vitaminer og mineraler fremmer afvænningen. 15

16 2. Lette objektive processer gør den gradvise afvænning lettere, og gør den mulig. Lad os her indskyde en forklaring mht. proces; det er en præcis serie af anvisninger, eller en rækkefølge af handlinger, som man udfører for at opnå et ønsket resultat. Anvendelsen af sådanne processer kaldes auditering. Scientologis materialer indeholder mange processer, som kan bruges til at hjælpe en person med at vende opmærksomheden væk fra sig selv og ud mod omgivelserne og menneskene og tingene i dem en handling, som er meget terapeutisk for den, der forsøger at holde op med at tage stoffer. Disse kaldes objektive processer. Når de bliver anvendt korrekt, kan de lette en persons symptomer og gøre det muligt at blive afvænnet fra stoffer eller medikamenter med et minimum af ubehag. Objektiv henviser til ydre ting, ikke individets tanker eller følelser. Objektive processer beskæftiger sig med det virkelige; det, som kan observeres. For at udføre processerne skal personen lokalisere eller finde noget uden for sig selv. De objektive processer, der henvises til her, bliver kaldt lette objektive processer, fordi de er enklere og mindre avancerede end andre objektive processer, der findes i Scientologi. De nærmere detaljer om, hvordan man benytter disse to metoder til at hjælpe nogen ud af afhængighed af stoffer eller medikamenter, følger. Hvis du kender en, som er afhængig af stoffer, kan du hjælpe ham til at blive afvænnet ved at anvende de principper og teknikker, der beskrives her. I tilfælde af svær stofafhængighed, bør man sende personen til undersøgelse hos en kvalificeret læge for at fastslå, om det er nødvendigt at tage nogle særlige forholdsregler for netop den person. Nogle personer får måske et eller andet terapeutisk medikament af en læge, og bør muligvis blive ved med at tage det. Men det er ikke den slags medikamenter, vi sædvanligvis har med at gøre. Det er op til personen og lægen, hvad der skal gøres i sådanne tilfælde. 16

17 Ernæringsmæssige data Ifølge den anerkendte ernæringsekspert Adelle Davis, har vitaminterapi vist sig at virke i behandlingen af abstinenssymptomer. I stedet for bare at bede personen holde op med at tage stoffer med al den lidelse og fare for at mislykkes, som det indebærer, giver man patienten nogle store doser vitaminer. Til information gentages disse data her. Stofbomben En vitaminformel, kaldet stofbomben, er fundet effektiv til at bekæmpe abstinenssymptomer. Den består af: milligram niacinamid (ikke nikotinsyre). Dette hjælper til at modvirke enhver mental forstyrrelse IE (IE = Internationale Enheder) A-vitamin. 400 IE D-vitamin. 800 IE E-vitamin milligram C-vitamin. 500 milligram magnesiumcarbonat (for at gøre C-vitamin effektiv). 25 milligram B milligram B complex. 300 milligram B milligram pantothensyre. 17

18 Denne formel skal gives 4 gange om dagen, mens en person er på stofafvænning, ca. hver sjette time. Den skal ikke tages på tom mave, da det kan forårsage mavesvien. Den skal tages umiddelbart efter måltider eller sammen med yoghurt, hvis den tages mellem måltider. Man må være meget opmærksom på at give dosissen sådan, at vitaminerne ikke ætser maven. Hvis man ikke gør det, kan man give personen et falsk sår på tolvfingertarmen (den øvre del af tyndtarmen), som vil gøre ham ude af stand til at fortsætte behandlingen. Folk, der tager stoffer, er sædvanligvis i en forfærdelig fysisk tilstand under alle omstændigheder. Derfor er det nødvendigt, at vitaminerne er enterisk indkapslede, hvilket vil sige, at der skal være et overtræk på pillerne til beskyttelse af tarmene, så de opløses gradvist og ikke rammer den følsomme øvre del af maven på en måde, så den ætses. Derfor er man nødt til at give mælk med aminosyrer i pulverform til at skylle pillerne ned med. Da disse anbefalinger blev testet, var ætsning af maven (nedslidning) på grund af vitaminformlen den væsentligste forhindring, der blev bemærket. Hvis formlen tildeles uden nogen stødpude, kan personen (a) føle sig for mæt efter måltider, (b) have mavesmerter, (c) have en brændende fornemmelse, (d) maven kan blive øm udenpå. Disse er alle mavesårssymptomer. Hvis den slags symptomer opstår, så hold op med vitaminerne. Aluminiumhydroxid-tabletter, tygget og sunket sammen med mælk, hver gang symptomerne begynder, vil give maven lindring. Derefter skal man give aminosyrepulver, yoghurt og mælk, indtil maven får det bedre. 18 De potentielle gevinster ved stofbomben vejer langt tungere end enhver mulig ulempe, og derfor har den stor værdi. Vanskelighederne og lidelserne ved afvænning er de væsentligste årsager til nederlag, når man prøver at redde en person fra stofvanviddet.

19 Kalk og magnesium Der er yderligere en metode, som omfatter brugen af mineralerne kalk og magnesium, som sammen med stofbomben bruges til at lette abstinenssymptomer. Muskelkramper opstår på grund af kalkmangel. Magnesium giver færre nervebetingede reaktioner. Kalk bliver ikke optaget i kroppen og bliver ikke anvendt, medmindre det er en del af en syre. Da man efterprøvede andre anvendelsesområder end reaktioner på stoffer, førte det til en metode til at få kalk til at blive optaget i kroppen sammen med magnesium, så man kunne få virkningerne fra begge. Løsningen viste sig at være at tilsætte eddike, hvilket gav den syreholdige formel, der var brug for. Resultatet var en opløsning, som viste sig i høj grad at være effektiv, kaldet cal-mag-formlen. Brugen af cal-mag, der var eksperimentel i de tidlige 1970 ere som en hjælp til at lindre abstinenssymptomer, har nu for længst overstået forsøgsstadiet. Cal-mag er blevet brugt meget effektivt under afvænning for at hjælpe med at lindre og modvirke de rysteture, muskelkramper og slemme nervebetingede reaktioner, som en misbruger oplever, når han afvænnes fra stoffer eller medikamenter. Cal-mag-formlen benytter forholdet en del ren magnesium til to dele ren kalk, blandet med eddike i vand. Da formlen kræver præcise mål af kalk og magnesium, følger her en nærmere forklaring på disse mål. Man fremstiller cal-mag-formlen ved at benytte de kemiske forbindelser calciumglukonat og magnesiumcarbonat. De fås begge i hvid pulverform. De er begge en forbindelse af forskellige stoffer. Calciumglukonat indeholder andre stoffer end kalk; det er ikke ren kalk, men indeholder kun en procentdel 19

20 af ren, ublandet kalk. På samme måde indeholder magnesiumcarbonat andre stoffer end magnesium, og kun en procentdel af ren, ublandet magnesium. Det er det korrekte forhold mellem mængden af ren magnesium og ren kalk, der er vigtigt ved forberedelsen af cal-mag-formlen. Det betyder ikke, at man skal bruge ren magnesium og ren kalk, når man laver cal-mag. Brug udelukkende calciumglukonat og magnesiumcarbonat. Magnesiumcarbonat: Den ønskede magnesiumforbindelse til cal-mag hedder magnesiumcarbonat og indeholder 29 procent magnesium. (Denne forbindelse bliver også sommetider kaldt magnesium alba). Der findes forskellige magnesiumforbindelser med forskellige procentdele af ren magnesium, men hvis man bruger en anden slags, end den der bliver anbefalet her, vil man få en anden mængde magnesium, hvilket vil betyde, at man ikke får det rigtige forhold, nemlig en del magnesium til to dele kalk. Det er således magnesiumcarbonat, der indeholder 29 procent ren magnesium, som bliver brugt til at fremstille cal-mag; og det er vigtigt at sikre sig, at det rene magnesiumcarbonat, som bruges, er friskt og ikke gammelt. Calciumglukonat: Der findes kun én calciumglukonatforbindelse, og den indeholder ni procent kalk, så det er ikke noget problem at vælge den rigtige calciumglukonatforbindelse til tilberedelse af cal-mag. Man kan få ingredienserne i de fleste helsekostforretninger, og hvor der sælges vitaminer. Sådan tilberedes cal-mag: 1. Hæld en strøget spiseskefuld (15 ml) calciumglukonat i et glas af normal størrelse. 2. Tilsæt 1 /2 strøget teskefuld (2,5 ml) magnesiumcarbonat Tilsæt en spiseskefuld (15 ml) æbleeddike (mindst 5 procent surhedsgrad).