SCIENTOLOGI. Gør verden bedre at leve i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SCIENTOLOGI. Gør verden bedre at leve i"

Transkript

1 SCIENTOLOGI Gør verden bedre at leve i Den anvendte religiøse filosofi, Scientologi, blev grundlagt og udviklet af L. Ron Hubbard, og den tilbyder en præcis vej for alle, så de kan genvinde det sande og enkle i deres åndelige jeg. Scientologi består af specifikke aksiomer, der forklarer tilværelsens underliggende årsager og principper, og observationer i et stort område inden for humaniora. Dette er et filosofisk materiale, der bogstaveligt talt angår hele livet. Denne udførlige samling af viden har resulteret i, at emnet har to anvendelsesmetoder: Først en teknologi hvormed en person kan forbedre sin åndelige bevidsthed og opnå den frihed, som søges inden for mange store filosofier; for det andet et stort antal grundprincipper, som folk bruger for at forbedre deres tilværelse. Med hensyn til den sidstnævnte anvendelsesmulighed tilbyder Scientologi intet mindre end praktiske metoder til at forbedre alle aspekter af ens liv det betyder, at der kan skabes nye måder at leve på. Det materiale, du skal til at læse, kommer fra sidstnævnte kategori. De data, som præsenteres her, er sammensat af uddrag fra L. Ron Hubbards skrevne materialer, og de udgør kun ét af de mange redskaber, man finder i Håndbog i Scientologi. Den håndbog er en omfattende vejledning, som giver adskillige af Scientologis anvendelsesmetoder, og med dem kan man forbedre mange andre områder af tilværelsen. I dette hæfte har redaktørerne suppleret uddragene med en kort introduktion, praktiske øvelser og eksempler på resultater med at bruge det. Din nærmeste Scientologi kirke eller mission tilbyder kurser, hvor du kan forøge din forståelse, og yderligere materiale, hvis du ønsker at udvide din viden. Der findes en oversigt over kirker og missioner på scientology.org. Der findes mange nye opdagelser om mennesket og tilværelsen, som er beskrevet i Scientologi; så det er muligt, at du støder på ukendte udtryk i dette hæfte. Der kommer en beskrivelse af dem, første gang de forekommer, og desuden står de i ordlisten bagest i hæftet. Scientologi er til for at blive brugt. Det er en praktisk filosofi, noget man gør. Du kan ændre tingenes tilstand ved at bruge disse data. Der findes utallige mennesker, der har ønsket at gøre noget ved de forhold, de ser omkring sig, og de har anvendt denne viden. De ved, at tilværelsen kan forbedres; og de ved, at Scientologi fungerer. Brug det, du læser på disse sider, til at hjælpe dig selv og andre, så vil du også finde ud af, at Scientologi fungerer. DEN INTERNATIONALE SCIENTOLOGI KIRKE

2 2 A t påstå at stoffer har udviklet sig til samfundets væsentligste plage, er næppe at fremstille situationen for voldsomt. Slet ikke, for ingen områder er uberørt af denne epidemi. Kriminalitet og vold er de mest åbenlyse bivirkninger, ligesom manglende moral, opgivne uddannelser og, i særlig høj grad, ødelagte liv, er tilsvarende alvorlige og udbredte. Problemet er ikke begrænset til de stoffer, der sælges på gaden; medicinske og psykiatriske lægemidler har en ligeså katastrofal effekt, uanset om de er smertestillende, bedøvende eller antidepressive midler. L. Ron Hubbard tog fat på dette problem, ikke med det formål at håndtere enkeltpersoners fysiske sygdomme, men som en fortsættelse i sine bestræbelser på at frigøre mennesket som åndeligt væsen herunder at fjerne enhver forhindring som stod i vejen for dette mål. Stoffer og medikamenter var en af disse forhindringer. Indtil Hubbard udviklede et effektivt stofrehabiliteringsprogram, fandtes der ingen løsning. Psykiatrisk inspirerede programmer havde mange flere fiaskoer end succeser, og nogle førte blot til en mere katastrofal form for afhængighed. Selv andre, mere velmenende mennesker opdagede, at deres gode hensigter ikke var nok. De manglede ganske enkelt en teknologi, der virkede. Hubbards program leverer denne teknologi og er uden megen tvivl det mest gennemgribende og effektive program af sin slags i verden. Ikke blot hjælper det personen til at opdage, hvorfor han tog stoffer til at begynde med, men eliminerer stoffernes mentale og åndelige skadevirkninger, afgifter kroppen for langtidsvirkende stofrester og forsyner personen med redskaber, der vil gøre ham i stand til at holde sig fra stoffer for bestandig. Hundredtusinder af tidligere misbrugere kan bekræfte, at enhver, som er afhængig af stoffer og alkohol, i dag for første gang kan frigøre sig fra dette tyranni og se livet i øjnene med fornyet livskraft og håb. Dette hæfte indeholder nogle af dette programs grundlæggende principper og giver for første gang en virkelig forståelse af problemerne i forbindelse med stofmisbrug.

3 ÅRSAGEN TIL PROBLEMET MED STOFFER OG MEDIKAMENTER Mennesket har brugt stoffer eller medikamenter lige så længe, som det har forsøgt at lindre smerte og undgå problemer. Imidlertid er brugen af stoffer og medikamenter eskaleret siden de tidlige 1960 ere. Før den tid var de sjældne, men der skete en verdensomspændende udbredelse af stoffer i netop 1960 erne, hvorpå en stor del af befolkningen begyndte at tage stoffer eller medikamenter. Med stoffer og medikamenter menes (for at nævne nogle få): beroligende midler, opium, kokain, marihuana, peyote, amfetaminer samt psykiatriens gave til menneskeheden LSD og PCP som de værste. Ethvert medicinsk medikament er inkluderet. Der er tusinder af varemærker og slangudtryk for disse stoffer og medikamenter. Alkohol er også klassificeret som et medikament. Stoffer og medikamenter skulle antagelig udrette vidunderlige ting, men det eneste de virkelig gør, er at ødelægge personen. De problemer, der er skabt af stoffer og medikamenter, stopper ikke, når en person holder op med at indtage dem. Den samlede virkning kan efterlade én stærkt svækket, både fysisk og mentalt. Der er endda nogle, der har været stoffri i årevis, der stadig har perioder, hvor de føler sig tomme. Stoffer og medikamenter kan skade en persons evne til at koncentrere sig, at arbejde og at lære de kan kort sagt ødelægge liv. Selvom farerne og risikoen ved stoffer og medikamenter er åbenlyse og stadigt mere veldokumenterede, fortsætter folk med at tage dem. Hvorfor? 3

4 Når en person er deprimeret eller har smerter, og behandling ikke hjælper ham fysisk, vil han til sidst opdage, at stoffer og medikamenter fjerner hans symptomer. Dette gælder også psykosomatiske smerter. Udtrykket psykosomatisk betyder, at sindet gør kroppen syg, eller lidelser udløst af sindet. Psyko henviser til sind og soma henviser til krop. I næsten alle tilfælde af psykosomatisk smerte, sygdom eller ubehag, har personen søgt en eller anden kur mod tilstanden. Når han til sidst opdager, at kun stoffer eller medikamenter giver ham lettelse, vil han overgive sig til dem og blive afhængig af dem, ofte i en grad, der nærmer sig misbrug. Hvis der til at begynde med havde været en anden udvej, ville de fleste mennesker have taget dén. Men når de får at vide, at der ikke er nogen kur, og at deres smerter er indbildte, så har livet en tendens til at blive uudholdeligt. Så kan de blive kroniske brugere af stoffer eller medikamenter og er i fare for at blive afhængige. Den tid, det tager at skabe en misbruger, varierer selvfølgelig. Personen klager måske kun over tungsind eller udkørthed. Under alle omstændigheder er evnen til at se tilværelsen i øjnene mindre end ellers. I denne tilstand vil ethvert middel, der bringer lettelse eller gør livet til en mindre fysisk eller mental byrde, være velkomment. Psykosomatisk sygdom er meget udbredt i urolige og usikre omgivelser. Så før nogen regering slår for hårdt ned på den voksende brug af stoffer og medikamenter, burde den indse, at det er et symptom på mislykket psykoterapi. Samfundsforskeren, psykologen, psykiateren og sundhedsministre har fejlet i at håndtere den voksende forekomst af psykosomatiske sygdomme. Det er for let at skyde skylden for problemerne med stoffer og medikamenter på samfundsmæssig uro eller tempoet i det moderne samfund. Det er et benhårdt faktum, at der indtil nu ikke har været nogen effektiv psykoterapi, som er blevet anvendt i større omfang. Resultatet er en befolkning, der er afhængig af stoffer og medikamenter. 4

5 Man har opdaget, at folk der tager stoffer eller medikamenter, begyndte at tage dem, fordi de havde fysiske problemer eller på grund af håbløshed. Smerte og håbløshed over for omgivelserne får brugeren til at fortsætte med at tage stoffer eller medikamenter. Selvom han ikke ønsker at være misbruger, føler han ikke, at der er nogen anden udvej. Afhængighed af stoffer og medikamenter kan imidlertid håndteres fuldstændigt med den rigtige behandling. Når en person føler sig sundere og mere kompetent i mental og fysisk forstand uden at tage stoffer eller medikamenter, end han gør, når han tager dem, holder hans afhængighed op. Afhængighed af stoffer og medikamenter er blevet afvist med et skuldertræk af psykiatrien som ubetydeligt, og det sociale problem, som stoffer og medikamenter udgør, er ikke blevet skænket nogen som helst opmærksomhed fra psykiatere snarere tværtimod, idet de selv introducerede LSD og gjorde det populært, ligesom mange af dem selv forhandler stoffer. Det er i udpræget grad mislykkedes for det offentlige at standse væksten i anvendelsen af stoffer og medikamenter, og der har ikke eksisteret nogen egentlig anvendelig kur. Brugeren af stoffer eller medikamenter er tilbøjelig til at gå i sort på uventede tidspunkter, være uansvarlig i perioder og have let ved at blive syg, selv efter han er holdt op med at tage dem. Scientologis teknologi er i stand til at eliminere de væsentligste skader hos personer, som har brugt stoffer eller medikamenter, samt at sikre at fortsat afhængighed er unødvendig og uønsket. Scientologi er ikke interesseret i de politiske eller samfundsmæssige aspekter ved de forskellige former for stoffer eller medikamenter eller endda anvendelsen af stoffer eller medikamenter som sådan. Men stoffer og medikamenter er en voksende trussel mod mentale og åndelige fremskridt hvilket er Scientologis sande mission. Derfor indeholder Scientologi en eksakt teknologi, som ikke kun får en person smertefrit afvænnet fra stoffer eller medikamenter, men også håndterer stoffernes fysiske, mentale og åndelige virkninger og lokaliserer og opløser årsagen til, at personen begyndte at tage stoffer eller medikamenter. Intet andet kan gøre dette med tilsvarende sikkerhed. 5

6 Når en person ikke kan finde nogen løsning på et problem, hvad enten det er fysisk lidelse eller håbløshed opdager han før eller siden, at stoffer eller medikamenter letter symptomerne. Problemet er imidlertid ikke løst, men bare skjult. Personen vil føle behov for at tage stoffer eller medikamenter eller endda være afhængig af dem, indtil selve problemet bliver løst effektivt. 6

7 STOFFER OG MEDIKAMENTER OG DERES VIRKNING PÅ SINDET Stoffer og medikamenter er i bund og grund gift. Mængden de indtages i bestemmer virkningen. En lille mængde virker stimulerende (øger aktivitet). En større mængde virker beroligende (undertrykker aktivitet). En endnu større mængde virker som gift og kan slå én ihjel. Det gælder ethvert stof eller medikament. Der skal en forskellig mængde til for hver af dem. Koffein er et medikament, så kaffe er et eksempel. Et hundrede kopper kaffe ville sandsynligvis dræbe en person. Ti kopper ville sikkert få ham til at falde i søvn. To eller tre kopper stimulerer. Det er et meget udbredt medikament. Det er ikke særlig skadeligt, da der skal så meget af det til, før det øver en virkning. Så det er kendt som en stimulans. Arsenik er kendt som en gift. Alligevel virker en meget lille mængde arsenik stimulerende, mens en lidt større dosis får én til at falde i søvn, og nogle få milligram slår én ihjel. Men der er mange stoffer og medikamenter, som har en anden virkning: de påvirker sindet direkte. For at forstå de mentale virkninger af stoffer og medikamenter er det nødvendigt at vide noget om, hvad sindet er. Sindet er ikke en hjerne. Det er en persons samlede registreringer af tanker, konklusioner, beslutninger, observationer og sanseindtryk igennem hele hans tilværelse. I Scientologi er det blevet opdaget, at sindet er et kommunikations- og kontrolsystem mellem en thetan og hans omgivelser. Med thetan menes personen selv, det åndelige væsen ikke hans krop, hans navn, det fysiske univers, hans sind, eller noget som helst andet. Den mest iøjnefaldende del af sindet er genkendelig for enhver, der ikke er i en alvorlig tilstand. Det er det mentale indtryksbillede. Der er forskellige fænomener forbundet med den størrelse, der kaldes sindet. Nogle mennesker ser kun mørke, når de lukker øjnene, andre ser billeder. 7

8 Sindet er et kommunikations- og kontrolsystem mellem en thetan og hans omgivelser. Sindet er ikke en hjerne. Thetanen modtager forskellige indtryk, herunder direkte synsindtryk af det fysiske univers, gennem det kommunikationssystem, der kaldes sindet. Desuden modtager han indtryk fra tidligere aktiviteter, og, som det vigtigste, gør han sig forestillinger om fortiden og om fremtiden, uafhængigt af umiddelbart tilstedeværende påvirkninger. Ud over de fysiske faktorer, der gør sig gældende, bibeholder en person, som har taget stoffer eller medikamenter, mentale indtryksbilleder af disse stoffer eller medikamenter og deres virkning. Mentale indtryksbilleder er tredimensionelle farvebilleder med lyd, lugt og alle andre sanseindtryk, plus personens konklusioner og overvejelser. De er mentale kopier af éns sanseindtryk engang i fortiden, selvom de i tilfælde af ubevidsthed eller nedsat bevidsthed eksisterer under personens bevidsthedsniveau. For eksempel vil en person, som har taget LSD, have fuldstændige billeder af den oplevelse i sit sind, med optagelser af de synsindtryk, fysiske sanseindtryk, lugte, lyde etc. som forekom, mens han var påvirket af LSD. Lad os sige, at en person tog LSD en dag, han var på en markedsplads sammen med nogle venner, og den dags oplevelser omfattede kvalme og 8

9 svimmelhed, et skænderi med en ven, en følelse af tristhed og senere at føle sig meget træt. Han ville have mentale indtryksbilleder af hele den hændelse. Hvis hans omgivelser senere ligner den tidligere hændelse tilstrækkeligt, kan han opleve en reaktivering af denne hændelse. Det kan gøre, at han får kvalme, føler sig svimmel eller trist og føler sig meget træt uden at han ved hvorfor. Det kendes som restimulering: reaktiveringen af en tidligere erindring på grund af lignende omstændigheder i nutiden, der tilnærmelsesvis ligner omstændigheder i fortiden. Den slags mentale indtryksbilleder kan også blive reaktiveret af rester af stoffer og medikamenter, da tilstedeværelsen af disse i kroppens væv kan simulere de tidligere oplevelser. I eksemplet ovenfor med personen, der tog LSD, kan resterne af stoffet, som stadig findes i hans kropsvæv, senere måske år efter forårsage en restimulering af den LSD-oplevelse. De mentale indtryksbilleder bliver reaktiverede, og han oplever den samme følelse af kvalme, svimmelhed og træthed og af at føle sig trist til mode. Han ved ikke hvorfor, men opfatter måske også mentale indtryksbilleder af personer, han var sammen med, samt tilhørende synsindtryk, lyde og lugte. Dette er eksempler på, hvordan tidligere brug af stoffer indvirker på sindet. Imidlertid udøver den nuværende brug af stoffer eller medikamenter en lignende og mere direkte virkning på sindet. Når en person tager stoffer som marihuana, peyote, opium, morfin eller heroin, kan mentale indtryksbilleder fra tidligere gange, han tog stoffer, tænde eller blive restimuleret, uden at personen er bevidst om det og få ham til at opfatte noget andet end det, der faktisk foregår. Selvom han tilsyneladende befinder sig i det samme rum og gør de samme ting som dig, er den person, der er påvirket af stoffer, i virkeligheden kun delvist til stede, fordi han delvist befinder sig i nogle fortidige hændelser. Han er der tilsyneladende. I virkeligheden er han ikke helt på linie med nutiden. Det, der foregår ud fra en rationel iagttagelse, er ikke, hvad der foregår set med hans øjne. Således forstår han ikke, hvad der bliver sagt, men prøver at passe det ind i sin sammenstykkede virkelighed, bygget op af forskellige bestanddele. For at få dem til at passe ind, må han ændre på dem. 9

10 Stoffer og medikamenter påvirker sindet ved at reaktivere hændelser fra en persons fortid, uden at han er bevidst om det. Dette kan forvrænge stofbrugerens opfattelse af, hvad der sker omkring ham. Resultatet er, at personens handlinger kan virke meget underlige eller ufornuftige.? 10

11 For eksempel er en, der bruger stoffer, måske sikker på at han hjælper én med at reparere et gulv, men i virkeligheden forhindrer han den proces, der faktisk er i gang, som er at gøre gulvet rent. Så når han hjælper en med at moppe gulvet, skaber han kaos i aktiviteten. Eftersom han reparerer gulvet, vil anmodningen giv mig moppen blive omfortolket som ræk mig hammeren. Men håndtaget på moppen er længere end et hammerskaft, så spanden vælter. Dette kan forekomme i en mild grad, hvor man ser, at personen af og til laver fejl, og det kan være så alvorligt som totalt vanvid, hvor de begivenheder, der er selvfølgelige for ham, er fuldstændigt anderledes end dem, der er selvfølgelige for alle andre og alle grader derimellem. Det er ikke fordi han ikke ved, hvad der foregår. Det er fordi han opfatter, at der foregår noget andet end de nuværende begivenheder. Derfor opfatter han andre som dumme, urimelige eller vanvittige. Da deres handlinger og ordrer ikke er i overensstemmelse med det, som han åbenlyst ser er i gang, så er de ikke fornuftige. Eksempel: En gruppe flytter møbler. For alle på nær én er de blot i gang med at flytte møbler. Denne ene opfatter sig selv i færd med at flytte geometriske former ind i en sky. Derfor laver denne ene fejl. Da gruppen ikke kan se ind i ham og kun ser én som dem selv, kan de ikke regne ud, hvorfor han forkludrer tingene i den grad. Således befinder folk, der bruger stoffer eller er sindssyge, sig helt eller delvist på et tilsyneladende andet tidsspor af nutids -begivenheder. Et stof eller medikament tages måske for at få personen væk fra en uudholdelig nutid eller for at gøre ham fuldstændigt bevidstløs. Nogle personer vender ikke fuldstændigt tilbage til nutiden bagefter. En thetan kan også undslippe en uudholdelig nutid ved at falde ind i fortiden, selv uden stoffer. Den sindssyge og den, der bruger stoffer eller medikamenter, har det til fælles, at de i større eller mindre grad ikke er vendt tilbage til nutiden. Derfor tror de, at de kører på et andet tidsspor, end de gør. Dette er kendsgerningerne bag besynderlig menneskelig opførsel. Da det, der foregår, ifølge en sådan persons opfattelse og subjektive realitet i større eller mindre grad afviger fra andres objektive realitet, forvirrer en sådan person omgivelserne og forstyrrer harmonien i enhver gruppe fra familien til forretningen og nationen. 11

12 Vi har alle kendt en sådan person, så det er ikke ualmindeligt i den nuværende civilisation. Den pludselige bemærkning, der ikke giver nogen mening, fuldstændigt uden forbindelse med, hvad der tales om; det tomme blik, når der gives en ordre eller fremsættes en bemærkning bag disse ligger en hel indbildt verden, som bliver rystet af vores forsøg på at få noget gjort i nutiden. Således rækker eftervirkningerne af stoffer og medikamenter langt ud over deres umiddelbare virkning og berører dermed ofte mange andre end brugeren. Følgerne kan være meget skadelige. Dette gælder ikke kun narkotika, men også lægeordinerede medikamenter, som er beregnet på at hjælpe folk. Smertestillende midler Læger og andre ordinerer smertestillende midler såsom aspirin, beroligende midler og sovemidler i et forståeligt forsøg på at lindre smerte. Imidlertid har man aldrig hverken inden for kemien eller lægevidenskaben vidst nøjagtigt, hvordan og hvorfor disse ting virkede. Den slags kemiske blandinger opstår ved, at man tilfældigvis opdager, at det og det undertrykker smerte. Virkningerne af de eksisterende blandinger giver ikke den samme virkning hver gang, og de har ofte alvorlige bivirkninger. Fordi man ikke ved, hvorfor de virker, har man gjort meget få fremskridt inden for biokemien livsprocessernes og livssubstansernes kemi. Hvis grunden til, at de virker, var kendt og accepteret, kunne kemikerne muligvis udvikle nogle smertestillende midler, som havde et minimum af bivirkninger. Psykosomatisk smerte og ubehag stammer fra mentale indtryksbilleder, skabt af thetanen, som presser imod og påvirker kroppen. For eksempel kan et mentalt indtryksbillede af en tidligere hændelse, hvor en arm blev brækket, blive reaktiveret i nutiden og påvirke kroppen og give smerter i den samme arm. Kliniske forsøg har vist, at virkningen af aspirin og andre smertestillende midler er: A. at undertrykke thetanens evne til at skabe mentale indtryksbilleder og 12

13 B. at nedsætte nervekanalernes elektriske ledeevne. Det gør, at thetanen bliver dum, tom, glemsom, skuffet og uansvarlig. Han ender med at være i en træmandsagtig tilstand, ufølsom, uduelig og bestemt ikke pålidelig faktisk til fare for sine omgivelser. Når virkningen af stofferne eller medikamenterne fortager sig, begynder evnen til at skabe mentale indtryksbilleder at vende tilbage, og dette får somatikkerne (kroppens sanseindtryk, sygdomme, smerter eller ubehag) til at vende meget kraftigere tilbage. En af de løsninger, en person kan ty til, er at tage flere THETAN Smertestillende midler hæmmer en thetans evne til at skabe mentale indtryksbilleder. Smertestillende middel Mentalt indtryksbillede Elektrisk impuls Smertestillende middel De kan også hæmme nervekanalernes elektriske ledeevne. SMERTE Nervekanal 13

14 14 stoffer eller medikamenter. Der findes ikke bare heroin-, men også aspirinmisbrugere. Den tvangsmæssige trang udspringer af et ønske om at slippe af med somatikkerne og de uønskede sanseindtryk igen. Personen bliver mere og mere træagtig og har brug for større og større mængder, hyppigere og hyppigere. Det er almindeligt at en person, der er påvirket af stoffer, i begyndelsen føler sig meget stimuleret i seksuel forstand. Men efter de første seksuelle oplevelser bliver den seksuelle stimulering sværere og sværere at opnå. Bestræbelsen på at opnå den bliver tvangsmæssig, mens den i sig selv bliver mindre og mindre tilfredsstillende. Cyklussen med stoffer, der restimulerer billeder (eller det at skabe generelt), kan i begyndelsen øge evnen til at skabe, for så til sidst at hæmme den totalt. Hvis man arbejdede biokemisk på problemet med at lindre smerte, ville det mindst skadelige smertestillende middel være et, der hæmmede skabelsen af mentale indtryksbilleder med mindst mulig træagtighed eller dumhed som resultat, og som let kunne opløses i kroppen, så det passerede hurtigt ud af nerverne og organismen. Stoffer og medikamenter blokerer ikke kun for uønskede sanseindtryk, men også for de ønskværdige sanseindtryk. Det eneste, der kan siges til forsvar for medikamenter, er, at de hurtigt og kortvarigt dulmer en øjeblikkelig smerte, så personen kan blive behandlet. Og det gælder endda kun for personer, som ikke har nogen anden måde at håndtere deres smerte på. Behændighed, duelighed og årvågenhed er de væsentligste egenskaber, som forebygger, at man ender i smertefulde situationer. Stoffer og medikamenter får alle disse egenskaber til at forsvinde. Så stoffer og medikamenter gør dig tilbøjelig til at komme i situationer, som virkelig er katastrofale, og holder dig fast i den tilstand. Man har valget mellem at være død med stoffer og medikamenter eller være i live uden dem. Under alle omstændigheder berøver stoffer og medikamenter livet de følelser og glæder, som er den eneste grund til at leve.

15 AT HJÆLPE EN PERSON TIL AT HOLDE OP MED AT TAGE STOFFER Da misbruget af stoffer greb om sig i hele verden, fik afvænningsproblemet høj prioritet. Gennem hele menneskets historie op til Scientologi slog alle anstrengelser for at hjælpe stofmisbrugere fejl. I Scientologi er der imidlertid blevet udviklet virksomme løsninger, som ikke alene sætter personen i stand til at holde op med at tage stoffer, men også at finde og fjerne de grundlæggende årsager, der fik ham eller hende til at begive sig ud på denne dystre vej. Stoffer kan kræve en frygtelig pris af brugeren, hvis han nogensinde skulle prøve på at stoppe. Det der kaldes abstinenssymptomer sætter ind. Det er de fysiske og mentale reaktioner på ikke længere at tage stoffer. De er grufulde. Ingen bøddel har udtænkt noget værre. Derfor stod personen over for dette problem: A. At blive ved med at tage stoffer og sidde i saksen og lide for tid og evighed, eller B. At prøve på at holde op med at tage stoffer og være så pinefuldt syg imens, at han ikke kunne holde det ud. Det var en slags håbløst problem; dø hvis du gør det, og dø hvis ikke. Lægevidenskaben løste det ikke i tilstrækkelig grad. Psykoterapi var umulig. Nu eksisterer der to måder at gribe disse abstinenssymptomer an på, som begge bør anvendes: 1. Eksperimenter udført af ernæringseksperter tyder på, at vitaminer og mineraler fremmer afvænningen. 15

16 2. Lette objektive processer gør den gradvise afvænning lettere, og gør den mulig. Lad os her indskyde en forklaring mht. proces; det er en præcis serie af anvisninger, eller en rækkefølge af handlinger, som man udfører for at opnå et ønsket resultat. Anvendelsen af sådanne processer kaldes auditering. Scientologis materialer indeholder mange processer, som kan bruges til at hjælpe en person med at vende opmærksomheden væk fra sig selv og ud mod omgivelserne og menneskene og tingene i dem en handling, som er meget terapeutisk for den, der forsøger at holde op med at tage stoffer. Disse kaldes objektive processer. Når de bliver anvendt korrekt, kan de lette en persons symptomer og gøre det muligt at blive afvænnet fra stoffer eller medikamenter med et minimum af ubehag. Objektiv henviser til ydre ting, ikke individets tanker eller følelser. Objektive processer beskæftiger sig med det virkelige; det, som kan observeres. For at udføre processerne skal personen lokalisere eller finde noget uden for sig selv. De objektive processer, der henvises til her, bliver kaldt lette objektive processer, fordi de er enklere og mindre avancerede end andre objektive processer, der findes i Scientologi. De nærmere detaljer om, hvordan man benytter disse to metoder til at hjælpe nogen ud af afhængighed af stoffer eller medikamenter, følger. Hvis du kender en, som er afhængig af stoffer, kan du hjælpe ham til at blive afvænnet ved at anvende de principper og teknikker, der beskrives her. I tilfælde af svær stofafhængighed, bør man sende personen til undersøgelse hos en kvalificeret læge for at fastslå, om det er nødvendigt at tage nogle særlige forholdsregler for netop den person. Nogle personer får måske et eller andet terapeutisk medikament af en læge, og bør muligvis blive ved med at tage det. Men det er ikke den slags medikamenter, vi sædvanligvis har med at gøre. Det er op til personen og lægen, hvad der skal gøres i sådanne tilfælde. 16

17 Ernæringsmæssige data Ifølge den anerkendte ernæringsekspert Adelle Davis, har vitaminterapi vist sig at virke i behandlingen af abstinenssymptomer. I stedet for bare at bede personen holde op med at tage stoffer med al den lidelse og fare for at mislykkes, som det indebærer, giver man patienten nogle store doser vitaminer. Til information gentages disse data her. Stofbomben En vitaminformel, kaldet stofbomben, er fundet effektiv til at bekæmpe abstinenssymptomer. Den består af: milligram niacinamid (ikke nikotinsyre). Dette hjælper til at modvirke enhver mental forstyrrelse IE (IE = Internationale Enheder) A-vitamin. 400 IE D-vitamin. 800 IE E-vitamin milligram C-vitamin. 500 milligram magnesiumcarbonat (for at gøre C-vitamin effektiv). 25 milligram B milligram B complex. 300 milligram B milligram pantothensyre. 17

18 Denne formel skal gives 4 gange om dagen, mens en person er på stofafvænning, ca. hver sjette time. Den skal ikke tages på tom mave, da det kan forårsage mavesvien. Den skal tages umiddelbart efter måltider eller sammen med yoghurt, hvis den tages mellem måltider. Man må være meget opmærksom på at give dosissen sådan, at vitaminerne ikke ætser maven. Hvis man ikke gør det, kan man give personen et falsk sår på tolvfingertarmen (den øvre del af tyndtarmen), som vil gøre ham ude af stand til at fortsætte behandlingen. Folk, der tager stoffer, er sædvanligvis i en forfærdelig fysisk tilstand under alle omstændigheder. Derfor er det nødvendigt, at vitaminerne er enterisk indkapslede, hvilket vil sige, at der skal være et overtræk på pillerne til beskyttelse af tarmene, så de opløses gradvist og ikke rammer den følsomme øvre del af maven på en måde, så den ætses. Derfor er man nødt til at give mælk med aminosyrer i pulverform til at skylle pillerne ned med. Da disse anbefalinger blev testet, var ætsning af maven (nedslidning) på grund af vitaminformlen den væsentligste forhindring, der blev bemærket. Hvis formlen tildeles uden nogen stødpude, kan personen (a) føle sig for mæt efter måltider, (b) have mavesmerter, (c) have en brændende fornemmelse, (d) maven kan blive øm udenpå. Disse er alle mavesårssymptomer. Hvis den slags symptomer opstår, så hold op med vitaminerne. Aluminiumhydroxid-tabletter, tygget og sunket sammen med mælk, hver gang symptomerne begynder, vil give maven lindring. Derefter skal man give aminosyrepulver, yoghurt og mælk, indtil maven får det bedre. 18 De potentielle gevinster ved stofbomben vejer langt tungere end enhver mulig ulempe, og derfor har den stor værdi. Vanskelighederne og lidelserne ved afvænning er de væsentligste årsager til nederlag, når man prøver at redde en person fra stofvanviddet.

19 Kalk og magnesium Der er yderligere en metode, som omfatter brugen af mineralerne kalk og magnesium, som sammen med stofbomben bruges til at lette abstinenssymptomer. Muskelkramper opstår på grund af kalkmangel. Magnesium giver færre nervebetingede reaktioner. Kalk bliver ikke optaget i kroppen og bliver ikke anvendt, medmindre det er en del af en syre. Da man efterprøvede andre anvendelsesområder end reaktioner på stoffer, førte det til en metode til at få kalk til at blive optaget i kroppen sammen med magnesium, så man kunne få virkningerne fra begge. Løsningen viste sig at være at tilsætte eddike, hvilket gav den syreholdige formel, der var brug for. Resultatet var en opløsning, som viste sig i høj grad at være effektiv, kaldet cal-mag-formlen. Brugen af cal-mag, der var eksperimentel i de tidlige 1970 ere som en hjælp til at lindre abstinenssymptomer, har nu for længst overstået forsøgsstadiet. Cal-mag er blevet brugt meget effektivt under afvænning for at hjælpe med at lindre og modvirke de rysteture, muskelkramper og slemme nervebetingede reaktioner, som en misbruger oplever, når han afvænnes fra stoffer eller medikamenter. Cal-mag-formlen benytter forholdet en del ren magnesium til to dele ren kalk, blandet med eddike i vand. Da formlen kræver præcise mål af kalk og magnesium, følger her en nærmere forklaring på disse mål. Man fremstiller cal-mag-formlen ved at benytte de kemiske forbindelser calciumglukonat og magnesiumcarbonat. De fås begge i hvid pulverform. De er begge en forbindelse af forskellige stoffer. Calciumglukonat indeholder andre stoffer end kalk; det er ikke ren kalk, men indeholder kun en procentdel 19

20 af ren, ublandet kalk. På samme måde indeholder magnesiumcarbonat andre stoffer end magnesium, og kun en procentdel af ren, ublandet magnesium. Det er det korrekte forhold mellem mængden af ren magnesium og ren kalk, der er vigtigt ved forberedelsen af cal-mag-formlen. Det betyder ikke, at man skal bruge ren magnesium og ren kalk, når man laver cal-mag. Brug udelukkende calciumglukonat og magnesiumcarbonat. Magnesiumcarbonat: Den ønskede magnesiumforbindelse til cal-mag hedder magnesiumcarbonat og indeholder 29 procent magnesium. (Denne forbindelse bliver også sommetider kaldt magnesium alba). Der findes forskellige magnesiumforbindelser med forskellige procentdele af ren magnesium, men hvis man bruger en anden slags, end den der bliver anbefalet her, vil man få en anden mængde magnesium, hvilket vil betyde, at man ikke får det rigtige forhold, nemlig en del magnesium til to dele kalk. Det er således magnesiumcarbonat, der indeholder 29 procent ren magnesium, som bliver brugt til at fremstille cal-mag; og det er vigtigt at sikre sig, at det rene magnesiumcarbonat, som bruges, er friskt og ikke gammelt. Calciumglukonat: Der findes kun én calciumglukonatforbindelse, og den indeholder ni procent kalk, så det er ikke noget problem at vælge den rigtige calciumglukonatforbindelse til tilberedelse af cal-mag. Man kan få ingredienserne i de fleste helsekostforretninger, og hvor der sælges vitaminer. Sådan tilberedes cal-mag: 1. Hæld en strøget spiseskefuld (15 ml) calciumglukonat i et glas af normal størrelse. 2. Tilsæt 1 /2 strøget teskefuld (2,5 ml) magnesiumcarbonat Tilsæt en spiseskefuld (15 ml) æbleeddike (mindst 5 procent surhedsgrad).

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Healing & Økonomi. Simon Marlow. www.visdomsnettet.dk

Healing & Økonomi. Simon Marlow. www.visdomsnettet.dk 1 Healing & Økonomi Simon Marlow www.visdomsnettet.dk 2 Healing & Økonomi Af Simon Marlow (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Energi følger tanken Et af udviklingsvejens mest fundamentale

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Uanset om du vil stoppe med at ryge cigaretter eller pibe, bruge nikotinplaster eller -tyggegummi er vilje sjældent nok. Det ved du, hvis du forgæves har prøvet

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Dag 2 Væske - dit helbred

Dag 2 Væske - dit helbred Velkommen til Herbal Centers vægttabskursus Dag 2 Væske - dit helbred Her får du et spørgsmål, som du har hørt mange gange før: "Hvor mange glas vand drikker du om dagen?" To, tre, fire - eller flere?

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Frihed for Nikotin. 2. Oplys dig selv om nikotin. Nikotin er en giftig alkaloid substans officielt erklæret som et afhængighedsskabende kemikalie.

Frihed for Nikotin. 2. Oplys dig selv om nikotin. Nikotin er en giftig alkaloid substans officielt erklæret som et afhængighedsskabende kemikalie. Denne litteratur er den udtrykte udtalelse oversætter af nikotin Anonymous World Services godkendt litteratur og er ikke i øjeblikket konference godkendt. Oversætteren medlem af nikotin Anonymous. Vi støtter

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere