FORTRYKT MANUS. lærervejledning. Udgivet af Station Next

Transkript

1 FORTRYKT MANUS lærervejledning Udgivet af Station Next 1. udg., dec 2013

2 Indhold PÆDAGOGIK Målsætning med FilmlinjenTEMA 3 Formål med Fortrykt manus 3 Filmenes form og indhold 4 Undervisningsplan 4 Lærerens rolle 5 Fokuspunkter 5 Elevernes arbejde i postproduktionen 5 Premiere og evaluering 6 PRAKTIK Oprettelse af filmhold og produktioner 7 Elevuniverset 7 Fælles filmlinje 10 Offentliggørelse 11 Producentens ansvar 12 Udstyr 12 Appendix 1: Tidslinjer for hold og funktioner 14 Appendix 2: Trinmål 16 Appendix 3: Samtykke til offentliggørelse af levende billeder 18 2

3 PÆDAGOGIK Målsætning med FilmlinjenTEMA Det overordnede formål med FilmlinjenTEMA er at give lærere og deres elever i udskolingen et redskab til at arbejde med filmproduktion i skolens fag uden at det skal blive et kæmpe-setup. Det sker ved, at der i en række færdige undervisningsforløb temaer arbejdes med fagfagligt stof, som formidles gennem små filmproduktioner. FilmlinjenTEMA giver både den filmfaglige og fagfaglige inspiration og viden, der skal til inden for det givne tema og vil fremme lysten til at arbejde med emnet. Filmmediet er en attraktiv kommunikationsform i de unges øjne, når tørt stof skal formidles. Ved at lade de unge selv finde ideerne og bearbejde dem videre, opnås stor dybde i stoffet, og dette bliver levendegjort for dem, når de skal ud og filme råmaterialet. Samtidig kan der komme flere vinkler på temaet til efterfølgende debat, da en klasse typisk laver 4-8 små film. Der lægges op til projektbaseret samarbejde i en meget autentisk ramme. Eleverne indføres i filmproduktionen ved hjælp af artikler, eksempeldokumenter og ikke mindst en række videoer, hvor professionelle filmfolk og unge præsenterer de konkrete opgaver, der er forbundet med de forskellige produktionsroller. Herefter arbejder eleven med sin del af holdets filmproduktion med støtte fra en lang række redskaber udviklet af professionelle filmfolk i samarbejde med Station Next. Formål med Fortrykt manus Formålet med Fortrykt manus, er, at elever i små filmhold hver producerer en kort fiktionsfilm med udgangspunkt i et kort manuskript på dansk, engelsk, tysk eller fransk. Temaet egner sig dermed særligt til fagene dansk, engelsk, tysk og fransk i udskolingen og er oplagt at køre som et tværfagligt forløb mellem dansk og et af de andre sprogfag. eleverne lærer at udtrykke sig via filmsproget og opbygger et ordforråd om film eleverne får indblik i filmens faser og filmholdets funktioner eleverne tager individuelt ansvar og samarbejder om et fælles mål: filmproduktionen eleverne forholder sig kritisk til hinandens produktioner Hvis filmen indspilles på et andet sprog, lærer eleverne: o o at forholde sig til en tekst på et andet sprog og fortolke den at udtrykke sig verbalt på sproget temaet integrerer digitale medier naturligt i undervisningen og gør eleverne til medproducenter af Internettet Se Appendix 2: Trinmål for en udpegning af de trinmål, arbejdet med temaet som minimum opfylder. 3

4 Filmenes form og indhold Hvert filmhold laver en kortfilm på 1-3 min. Eleverne skal have at vide, at man kan nå at fortælle meget på tre minutter. For at holde produktionstiden nede springes ide- og manuskriptskrivningsfasen over. Der tages i stedet udgangspunkt i et manusoplæg et såkaldt nulmanus hvor eleverne ikke skal finde på hele historien, men inspireres til at træffe en række afgørende valg om location, karakterer, rekvisitter mm., som gør, at ikke to film bliver ens, selvom udgangspunktet er det samme. Der findes tre forskellige nulmanusser at vælge mellem. De ligger på siden, hvor du fandt denne lærervejledning. Du kan lade eleverne vælge selv eller vælge, hvilket manuskript, de skal lave på forhånd. Musik findes på gratissites eller programmer, som findes i værktøjskassen på tonemesterens arbejdslinje, så filmene får et auditivt finish samtidig med at rettighederne er efter forskrifterne. Undervisningsplan Udover det korte tidsforløb, er der flere pædagogiske fordele ved at bruge et nulmanus: Dels fokuserer det indsatsen omkring den praktiske del af filmproduktionen, forstået som arbejdet med filmmediet og dets virkemidler: billedfortælling, lydside, skuespil, scenografi, kostumer og klipning. Dels er det kort og overskueligt. På holdets fælles tidslinje og de enkelte funktioners tidlinjer er arbejdet, som eleverne skal udføre, beskrevet i detaljer. Du kan se tidslinjernes opbygning i Appendix 1 her i lærervejledningen, men for at læse nærmere om elevernes arbejdsopgaver skal du oprette en produktion og gå ind på Holdets filmlinje (se hvordan du opretter produktioner nedenfor). Det tager ca. to hele undervisningsdage eller seks moduler á to lektioner at producere hver film. Dertil skal påregnes tid til introduktion og premiere/evaluering. En undervisningsplan kunne se således ud: 1 lektion Introduktion 1-2 lektioner Forproduktion 1: 2 lektioner Forproduktion 2: 2-4 lektioner Produktion: Gå til Forsiden > For elever og se videoerne der, klik så på Kortfilm og se overordnet film samt de seks funktionsportrætter. Opdel klassen i hold á 5-7 personer. Holdet vælger manuskript og gør historien til deres egen. De fordeler funktioner internt på holdet. Location findes. Scenografi, rekvisitter, kostumer og evt. sminke findes. Udstyrstjek. Prøver med skuespillere. Storyboard eller gulvplan udarbejdes. Location og skuespillere klargøres. Scenen optages. Skolen, storskærm Skolen, 2-3 computere pr. filmhold. Skolen, evt. location, 2-3 computere pr. filmhold. Kamerasæt. Location, Kamerasæt 4

5 4 lektioner Klipning: Materialet loades. Filmen klippes i to versioner Lydefterarbejde: Lydhuller lukkes. Musik og evt. atmosfærelyd tilføjes. 1-2 lektioner Premiere og evaluering Hver film vises og diskuteres Skolen, 2 computere m. klippeprogram pr. filmhold Skolen Lærerens rolle Lærerens rolle er at facilitere samarbejdsprocessen på holdene og sikre, at arbejdet skrider frem efter planen. Filmlinjen.dk lægger op til, at filmholdene er fagligt selvstyrende. Fagligheden får eleverne gennem artikler og en række videoer med professionelle filmfolk og unge, der forklarer og viser, hvordan arbejdet med en funktion skal udføres. Alle opgaver er detaljeret beskrevet, og der er tilknyttet en lang række værktøjer, som er selvinstruerende og skabt i samarbejde med faglærere og professionelle filmfolk. Fokuspunkter Erfaringer med undervisningen viser, at eleverne har travlt med at komme ud og optage og gerne vil springe hurtigt over forproduktionen. Det er dumt! Hav især fokus på: Manus Får holdet lavet deres egen tolkning af manuskriptet? Er det en realistisk ide at fuldføre? Billedsiden Har fotografen lavet en skudliste, storyboard eller gulvplan? Benyttes filmsproget i form af forskellige beskæringer (fx. total til at etablere situationen og nærbilleder til at vise følelser)? Scenografi og kostumer Understøttes fortællingen af den valgte location og måden den er udsmykket på. Har skuespillerne troværdige kostumer for deres karakterer. Elevernes arbejde i postproduktionen Du vil lægge mærke til, at det kun er instruktøren og tonemesteren, der har en opgaver i hele postproduktionen. De øvrige elever skal også have noget at lave, men du skal beslutte, hvad fotograf, scenograf, kostumier og skuespiller(e) skal lave i postproduktionen. Der er flere muligheder: 1. Del hvert hold op i to klippehold, som klipper hver sin version af filmen ud fra råmaterialet. Det kommer der mange interessante pointer ud af, fordi grupperne helt sikkert træffer forskellige valg. Alle får hands on på redigeringen på denne måde. 2. Lad to elever fra hver gruppe lave en vox pop om erfaringerne med at lave film på denne måde (brug temaet Vox pop). Hvis gruppens egne medlemmer og de to elever selv deltager i vox poppen, kan den laves på 3-4 lektioner. 3. Lad 2-3 elever fra hver gruppe lave en plakat til filmen på (lanceres 1. april 2014) 5

6 Premiere og evaluering Eleverne har (forhåbentlig) brugt megen tid og energi på deres produktioner. Selvom udgangspunktet var et nulmanus føler de sikkert stort ejerskab til produktionerne og synes, at de har produceret noget unikt. Så filmene fortjener en fællesvisning, en premiere for de andre i klassen. Premieren er en oplagt mulighed for at snige lidt filmanalyse ind ad bagdøren. Eleverne har hver især dannet erfaringer med filmproduktion og har desuden fået et vokabular, og begge dele kan bruges under evalueringen af egne og andres film. Her er et forslag til en evaluering, der kommer godt rundt om filmen med afsæt i faglighederne, der er arbejdet med: - Filmene bliver kun et par minutter, så der er mulighed for evt. at se dem to gange hver. - Efter første visning tager man de spontane reaktioner og taler om selve tolkningen af nulmanus. Fungerer historien? Forstår man stedet, og hvem karaktererne er? Og karakterernes motivation for at være som de er? - Så deles klassen op i analysegrupper, der under den følgende visning især skal koncentrere sig om et af følgende områder: o instruktion/skuespil o o o o fotografering lydside scenografi og kostumer klipning. Gruppernes iagttagelser gennemgås. - Ved næste produktion skal analysegruppen selvfølgelig fokusere på et andet område Der er også mulighed for at publicere produktionerne på FilmlinjenTEMA.dk. Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at bruge rettighedsbeskyttede værker, herunder musik, og at eleverne foran kameraet skal have give sit samtykke. Læs mere under Offentliggørelse. 6

7 PRAKTIK Oprettelse af filmhold og produktioner Klassen inddeles i 5-7-mands-grupper. Hver gruppe er et filmhold, som laver sin egen produktion. Eleverne på hver hold skal udfylde disse funktioner: Instruktøren - skal være både tjekket og kreativ og kunne arbejde selvstændigt. Fotografen - skal være disciplineret, selvstændig og hårdtarbejdende. Tonemester skal skabe lydsiden på filmen, dvs. kunne finde musik og finde frem til de andre lyde, der passer til ideen. Scenografen - skal have sans for rum, farver og stemninger og være praktisk anlagt. Kostumieren - skal have sans for tøjstil, farver og stemninger. 2 skuespillere skal ikke være generte og være parat til at udtrykke følelser fra sin karakter, mens de andre på holdet ser på. Både scenografen og kostumieren vil have tid til at tage en rolle som skuespiller hver. Hvis man lader dem gøre det, ender holdet på fem elever, som er et fint antal. Opret filmhold Log ind som producent (hvis ikke du allerede er producent, så se boksen til højre) Klik på OPRET NY PRODUKTION. Opret så en Fortrykt manus -produktion og følg guiden til ende. Hvert hold skal bl.a. have et brugernavn og password til produktionen. Husk at udlevere det til holdet. Gentag produktionsoprettelsen indtil du har det antal filmhold, du deler klassen op i. Bliv producent på FilmlinjenTEMA For at oprette filmhold, skal du først oprette dig som producent. Gå til Forsiden > Lærerintro > Opret dig som producent Udfyld formularen og klik Gem. Klik så på Gå til mine produktioner. Elevuniverset Det er på Holdets filmlinje alt indholdet, som eleverne møder, ligger. Så du bør orientere dig i her. Der er to veje til elevuniverset: 1. Log på produktionen med det brugernavn og password, du selv har givet produktionen. 2. Når du logget ind som lærer er under Mine produktioner, kan skal du klikke på Holdets filmlinje på den produktion, du vil til. 7

8 Nu kommer du til elevuniverset og møder først elevernes forside: Her udfylder eleverne navne på funktionerne (venstre sektion), hvis ikke du allerede har gjort det, og de navngiver deres filmhold og produktion. Bemærk, at skuespillerne varetages af kostumier og scenograf. Til sidst uploader de den endelige film her. Hver elev har forskellige arbejdsopgaver på filmholdet. For at se disse opgaver, skal du bare klikke på funktionen. 8

9 Så kommer du til funktionens (elevens) egen side: Siden har tre vigtige sektioner: 1. Arbejdslinjen Her er elevens arbejde struktureret som opgaver på en tidslinje i de overordnede produktionsfaser: forproduktion (alt før optagelse), produktion (optagelse) og postproduktion. Klikker man på en opgave skifter artiklen og værktøjerne nedenfor til denne. Opgaverne er farvekodede: RØD = intet arbejde gjort GUL = arbejdet er i gang GRØN = færdig. 2. Delopgaver med beskrivelse En opgave er delt op i mindre, helt konkrete delopgaver, som skal udføres og afkrydses efter udførelse. Hver delopgave er grundigt beskrevet i teksten nedenfor, som giver bl.a. ordbogsopslag og eksempler til at lette forståelsen. Ofte vil teksten være suppleret med billeder eller video. 3. Værktøjer Hjælper med at løse delopgaverne. Et værktøj forklarer et emne i dybden, fx. hvordan man udfærdiger et storyboard eller finder gratis musik. Forklaringen sker via eksempler i tekst, video og billeder, og der vil være skabeloner at arbejde videre på, hvor det er relevant. 9

10 Fælles filmlinje Hvis man klikker i den sorte bjælke med navnet Fælles filmlinje, folder den sig ud: 4. Fælles filmlinje Er et resume af alle funktionernes arbejdslinjer, så de vigtigste opgaver er medtaget her. 5. Dokumenter og links Er en mulighed for at dele arbejde internt på holdet ved at uploade filer fx. manuskript, locationbilleder, skudliste, musikforslag mm. og dele links til inspiration. Hvis der er ny aktivitet på dette punkt, siden du sidst besøgte holdets produktion, vil du få et lille infoikon på produktionen under Mine produktioner: Infoikonet kan også indikere, at holdet har uploadet den endelige produktion, så du har mulighed for at offentliggøre den. 10

11 Offentliggørelse Den færdige film kan uploades af eleverne på deres startside: Det er vigtigt, at alle felterne bliver udfyldt, da de vises på den endelige produktionsside (kun hvis du udgiver produktionen). Det er selvfølgelig op til dig og filmholdet, om produktionen skal deles med resten af verden. Nogle produktioner fx. vox pop brugt som evaluering af et undervisningsprojekt kan have intern karakter. Men når det er relevant, opfordrer vi til at det allerede fra start italesættes, at produktionerne vil blive offentlige. Det er en fantastisk motivation for eleverne. Selve udgivelsen sker under punktet Administration for hver produktion: Her går du til bunden af siden og afkrydser således: 11

12 Hvis du afslutter uden udgivelse, flytter du produktionen fra Mine produktioner til Afsluttede produktioner uden at offentliggøre den. Du kan ikke senere udgive produktionen, hvis du afslutter uden udgivelse. Producentens ansvar Når du publicerer en film på FilmlinjenTEMA, er du garant for at følgende ikke er overtrådt: 1. Der er ikke brugt rettighedsbeskyttede værker, herunder musik og billeder taget fra Internettet. 2. Du har fået samtykke til offentliggørelsen fra alle medvirkende. Hvis du har brug for en samtykkeerklæring, findes der en i Appendix 3: Samtykke til offentliggørelse af levende billeder. 3. Filmene må ikke indeholde moralsk anstødeligt indhold og skal generelt kunne ses af personer, der er +12 år. Udstyr Helt generelt stiller FilmlinjenTEMA ikke store tekniske krav og foreskriver ikke brug af bestemt udstyr. Man kan bruge klassiske digitalkameraer og computere til optagelse og redigering eller man kan bruge smartphones/tablets. Der vil under de enkelte opgaver hos eleverne blive givet relevante tips og ideer til den bedste brug af udstyr og til løsning af problemer ofte i form af små videoguides. FilmlinjenTEMA er en løsning, hvor undervisningen foregår både med og uden computer. Selve filmen skal optages i virkeligeheden; FilmlinjenTEMA er blot et arbejdsredskab. Store dele af filmproduktionen foregår, hvor der slet ikke er brug for en computer. Det er f.eks. locationresearch, dressing af location og hele optagelsen af filmen. Andre funktioner kræver naturligvis computere og programmer til at udføre arbejdet f.eks. ved klipning af filmen. Hvis blot man har computere, kamera mm. (se nedenfor) til rådighed, bør man gå i gang uden at være nervøs for, at ens viden måske ikke slår til på det tekniske område. Teknikken skal ikke sætte en stopper for et filmprojekt i skolen. De teknisk stærke elever finder ofte selvstændigt ud af at få udstyret til at fungere. Udnyt elevernes kompetencer og få dem til at undervise hinanden. Her er udstyrskravet gengivet i forhold til de forskellige projektfaser: Funktionsfordeling og holdoprettelse En computer til producerens holdoprettelse. Alle filmhold skal se fagportrætter enten fælles på storskærm eller individuelt/gruppevis på computere/tablets i klassen eller som hjemmearbejde Forproduktion Her bruger alle lejlighedsvist computere/tablets/smartphones (devices) til at orientere sig om arbejdsopgaver, dele materialer og kommunikere med hinanden. En device pr. to elever bør være nok. Produktion Optagelserne foregår på settet, og alle bør have printet manuskript. Så der bør ikke være brug for devices. Til optagelserne skal hver gruppe have et kamera, helst med kamerastativ. Vi anbefaler desuden en ekstern mikrofon med min. 3 meter ledning samt boomstang (men en kost og lidt tape er en god erstatning), og evt. kraftige lamper til indendørs optagelser. Hvis I intet udstyr har på skolen, og det ikke ser ud til, at I kan købe her og nu, så kontakt evt. jeres pædagogiske central eller CFU. Måske har de noget, der kan lånes.. 12

13 Postproduktion To computere med redigeringsprogram pr. gruppe (filmen klippes i to versioner), gerne med dvd-brænder. Og gerne en computer til at søge musik og lave credits sideløbende med redigeringen. Gode råd En udstyrsløsning skal indtænkes før projektstart fra lærerens side. Her er en række gode råd: Brug ekstern mikrofon. Man kan få bedre lyd fra skuespillerne ved at komme tættere på med en mikrofon. Bruges smartphones/tablets til at optage, kan man holde det tilhørende headset (med indbygget mikrofon) hen mod interviewpersonen. Dette er tit en bedre løsning end at bruge et rigtigt videokamera uden ekstern mikrofon. Brug om muligt kamerastativ til optagelserne, medmindre der bevidst vælges en håndholdt stil. Test udstyret på forhånd. Kan det optage billeder? Er der lyd på? Hvis I vil overføre optagelserne til klippecomputer, så lav også en test på det. Virker kablet? Kan klippeprogrammet læse optagelserne? Brug helst computer til redigeringen, fordi en tablet er for lille at sidde flere personer omkring (det kan dog lade sig gøre, hvis der er ro omkring gruppen). Lav gerne back up af optagelser på en selvstændig harddisk. 13

14 Appendix 1: Tidslinjer for hold og funktioner Eleverne møder på FilmlinjenTEMA nogle tidslinjer, som er gengivet for dette tema herunder. Den Fælles filmlinje er en oversigt over de milepæle, holdet samlet skal gennem: Alle milepælene ovenfor er et resumé af de enkelte funkioners opgaver, som findes på de enkelte funktioners arbejdslinjer gengivet herunder. Den enkelte elev ser selvfølgelig kun sin egen arbejdslinje. 14

15 15

16 Appendix 2: Trinmål Da der arbejdes med digitale medier, leves der generelt op til en hel række af de fælles mål, som er beskrevet i Faghæfte 48. IT- og mediekompetencer i folkeskolen. Ved at arbejde med temaet, arbejder man under alle omstændigheder med: Trinmål for danskfaget udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen. Trinmål for engelskfaget (Nedenstående trinmål tager udgangspunkt i, at eleverne bruger et af de engelske manuskripter og altså optager filmen på engelsk) forstå talt engelsk inden for forskellige genrer, herunder lyd- og billedmedier om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse Trinmål for tyskfaget 16

17 (Nedenstående trinmål tager udgangspunkt i, at eleverne bruger et af de tyske manuskripter og altså optager filmen på tysk) forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om centrale og nære emner deltage i samtale om centrale og nære emner redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk Trinmål for franskfaget (Nedenstående trinmål tager udgangspunkt i, at eleverne bruger et af de franske manuskripter og altså optager filmen på fransk) forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt fransk om centrale og nære emner deltage i samtale om centrale og nære emner redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk 17

18 Appendix 3: Samtykke til offentliggørelse af levende billeder På FilmlinjenTEMA-hjemmesiden bliver filmen lagt frem offentligt, hvis produceren (læreren) vælger at publicere filmen. Ifølge Persondataloven skal du/dine forældre give tilladelse til offentliggørelsen, hvis du medvirker på filmens billed- eller lydside. For personer der er 15 eller derover år kan tilladelsen gives af personen selv. For personer, der er under 15 år, skal tilladelsen gives af forældremyndighedens indehaver. Jeg giver hermed samtykke til at filmproduktionen kan offentliggøres på Filmlinjen.dk. Dato: Filmens navn: Medvirkendes navn: Medvirkendes CPR.-nr.: Navn forældremyndigheds indehaver: Underskrift forældremyndigheds indehaver: 18