INDHOLD: NYHED: NU MED SuDOKu. Newsletter nr DEC 2005 DETCO HVERDAGEN HOS DARIS NYE FOLK PÅ LÆGESTUEN JUL I KABUL JULEFRED HOS CIS-FOLKET

Transkript

1 Newsletter nr DEC 2005 INDHOLD: DETCO HVERDAGEN HOS DARIS NYE FOLK PÅ LÆGESTUEN JUL I KABUL JULEFRED HOS CIS-FOLKET HELIKOPTERTUR TIL BAGRAM P3 OG JUL I KA- BUL NYHED: NU MED SuDOKu

2 På grund af samtidige operationer i Irak har vi beholdt det samme Herculesfly herude noget længere, end det oprindelig var planlagt. Det giver en ekstra vedligeholdelsesbyrde, og det teknikerhold, der ankom lige før jul, har haft rigeligt at se til stort set alle dage henover julen. MELLEMDAGE Så er en dejlig juleaften i det fjerne overstået. En aften der bød på stort set alle hjemlige traditioner bortset fra sne. Traditionel julegudstjeneste, traditionel julemiddag med flæskesteg og Ris á la Mande, juletræ og pakker alt dog i utraditionelle omgivelser og langt væk fra familien. Lad mig være ærlig og sige, at selvom vi hyggede os, var det selvfølgelig ikke nogen fuldgod erstatning for at være hjemme blandt de kære i familien (se artikel og billeder på pårørendesiden). Som det også kan ses af dette nyhedsbrev, er der gået mange tanker hjemover de sidste par dage. Ellers er der i lejren ikke den store forskel på hverdag og helligdage. Operationerne kører videre uden den store hensyntagen til dato og ugedag. Der er måske ikke helt så mange udskiftningsflyvninger til og fra Europa lige midt i ferieperioden, men flyvningerne internt i Afghanistan kører på samme måde, som på alle andre tidspunkter. Fly skal også i julen lastes og losses, og radaren skal stadig levere billede til flyvelederne i tårnet. Juleaftensdag kom der vigtige reservedele til flyet herud med civil kurer fra Dubai. Efter længere tids parlamenteren med tolderne i den civile del af lufthavnen om moms, skat og andre sjove ydelser, lykkedes det os til sidst også at få lov til ikke blot at se dem, men også at modtage dem, og så blev der skruet til lige før julemiddagen. De sidste dage inden nytår skal ud over operationerne, bruges til at lave den indledende planlægning af, hvordan vi mest effektivt kommer hjem i starten af februar. Det kan lyde tidligt, når vi kun ca. er 2/3 henne i vores periode, men efter ½ års operationer med fly og radar, vil der være flere pakkenelliker, end vi selv kan løfte med os hjem, så vi skal i god tid kunne chartre transport af godset. Vi skal derfor være klar med vores første bud på en pakkeplan, når kollegerne hjemme møder efter nytår. Ellers er der blot tilbage at ønske god fornøjelse med et nyhedsbrev i julens tegn. og godt nytår selvfølgelig. HUA 2

3 HVERDAGEN HOS DARIS af E. Lauritzen, flyverspecialist Nu er over halvdelen af tiden for hold 2 gået, ved det Danske Radarbidrag DARIS. Indtil nu har de to radarer Jutlandia og Selandia fungeret over al forventning, dog har Jutlandia, som skulle være operativ hele december, ikke opført sig særlig pænt. Hun har indimellem været temmelig besværlig. Eftersynet på den anden Radar, Selandia, var overstået og hun fungerede uden problemer. Vi tog derfor beslutning om, at bytte de to radarer rundt 14 dage før den planlagte rokering. Her i julen og nytår er det Selandia, der må arbejde. Vi prøver lige i øjeblikket, at få Jutlandia til at fungere optimalt igen. Dette er dog ikke lykkes på nuværende. Vores hverdag i DARIS begynder altid med at leder DARIS, Martin Degn, deltager i stabens morgenmøde, som er kl. 0800, lige efter flaghejsning, som Martin også står for. 3

4 Efter morgenmødet samles os fire fra DARIS, for at planlægge dagens arbejde og Martin informerer om de forskellige indlæg ved morgenmødet. DARIS folket er på døgnets 24 timer, så derfor er det nødvendig at minimere søvnbehovet i løbet af døgnet og det lykkes helt fint, især for de unge radarteknikere. Derefter skal de to radarer lige have et morgenbesøg, og flaget ved den operative radar skal hejses. Derefter går vi i gang med dagens arbejdsopgaver ved de to radarer, som omhandler eftersyn - fejlfinding - rengøring og vask af biler vask af de to radarer og i de tilfælde, hvor den operative radar fejler, skal vi afhjælpe problemet hurtigst muligt. Ind imellem opstår der også andre arbejdsopgaver. De sidste 3 dage har jeg gennemført våbeneftersyn i den danske lejr. Dette var en kærkommen lejlighed til at bryde den daglige rytme. Jeg vil hermed, på vegne af DARIS-folket, ønske alle en god jul og et godt nytår. 4

5 af Kim Petersson, sygepasser Ugen bød ikke på de store udfordringer, udover et stor forbrug af klinex og Otrivin (næsespray). Medicteamet have en enkelt sightseeing ud til de lokale EOD-team (mineryddere), idet der har været nogle enkelte uheldige episoder i den seneste tid. Ellers er tiden gået med udskiftning, idet læge Knud Rasmussen blev udskiftet med overlæge Palle Neumann, der kom tirsdag den 21/ Og Palle har så haft travlt med at sætte sig ind i de lokale forhold i lejren. NYE FOLK PÅ LÆGESTUEN Og sygepasser Kim Petersson bliver udskiftet med Sygepasser Allan Pedersen den 28. december, så der er nok at se til, så de kan få en optimal overlevering. De bedste jule- og nytårshilsner fra infirmeriet. 5

6 af flyverpræst Leif Holmstrøm Kan man holde jul i Kabul? Sådan begyndte prædikenen i den lille franske kirke her på KAIA om eftermiddagen den 24. december. Jeg begyndte sådan, fordi det på samme tid var et nødvendigt og et overflødigt spørgsmål. Nødvendigt fordi vi i høj grad forbinder julen med samværet med dem, vi holder af, dem vi ikke kunne være sammen med i denne jul og overflødigt fordi vi jo var i Kabul og allerede ved at gå i kirke, havde taget hul på julefesten. JUL I KABUL Spørgsmålet, om man kan holde jul i Kabul, var også overflødigt, fordi vi alle havde gjort hvad vi kunne for at skabe julestemning i vores lejr. Hele måneden har vi haft alle de velkendte former for juleforberedelser: adventskrans, juleføljeton, pakkekalender, julefrokost, gløgg og juletræ. Men selv ved at importere de danske traditioner var vores situation stadig langt fra det, vi plejer at forbinde med julestemning, omgivet som vi er af soldater, våben og ikke mindst resterne af den årelange krig og konflikt, som har præget Afghanistan. Der er ærligt talt et stykke fra den virkelighed, den franske udstilling af fundne våben, miner og ammunition fortæller om og til julens budskab om fred til mennesker med Guds velbehag! 6

7 Samtidig med det er juleevangeliet budskabet om nogle mennesker som på kejserens befaling må tage til et fremmed sted. Handlingen udspiller sig i et temmelig tørt og øde område, hvor en del mennesker levede af følge flokke af får og geder rundt i landskabet, hvor der var lidt græs at finde. Og så foregår juleevangeliet i et land og på et tidspunkt, der var præget af om ikke åben krig så i hvert fald væbnet konflikt og uroligheder, således at svært bevæbnede soldater var et helt dagligdags syn for den lokale befolkning. Ganske overraskende er forholdene for os som udsendte her i Kabul derfor meget tæt på det, der gjaldt den første julenat: Vi er befalet til et fremmed sted. Når man flyver hen over det tørre og bjergrige land, er der mulighed for at se hyrder med deres dyr, et syn der ikke har ændret sig synderligt i løbet af de sidste par tusind år. Og ganske som dengang er landet her præget af uro og konflikt, og den deraf følgende tilstedeværelse af militær. Så midt i savnet af den normale jul, fik vi i år vi en enestående mulighed for at leve os ind i situationen den første julenat og høre budskabet i en ramme, der næsten på en prik ligner juleevangeliets; det budskab som siger, at der i den nyfødte Menneskesøn, Guds Søn er sat en ny dagsorden for Guds forhold til os og for vores indbyrdes forhold. Et forhold der ikke skal være præget af hverken frygt, tvivl, håbløshed, uro, død eller hvilke ord og vendinger der bedst beskriver den måde mennesker har tænkt om livet og Gud på. Det som siden den første jul har været rammen om alle mennesker tilværelse har været et tilbud om fred. Først og fremmest en indre fred men i samme åndedrag en opfordring til at lade den fred gælde andre, ved at sikre dem ydre, verdslig fred og ro, sådan som den franske julekrybbe opstilling inde midt i udstillingen af de fundne spor efter krigen viser. Gør julens budskab så en forskel? Det kan man ikke komme med noget objektivt svar på, højst det nedslående - åbenbart ikke endnu. På den anden side var der næppe nogen, der ville bruge deres liv og kræfter på at gøre noget for hinanden, hvis ikke det netop var på grund af det, der begyndte i det små ved krybben julenat. For den forskel julen kan gøre, er en forskel der smitter af på det vi foretager os. Man kan derfor godt holde jul i Kabul, hvor vi endda kunne føle stemningen fra den første jul. Men nok så vigtigt bliver det jul hvor som helst vi hører, gribes og forandres af budskabet om, at Gud har sluttet fred med os, og at vi i vished om det, kan og skal dele julefreden med andre. Derfor vil jeg ønske en både fredelig og glædelig jul samt et godt nytår til os alle. 7

8 JULEFRED HOS CIS-FOLKET Af OS Jesper Grauert Hvilken salig tid, ingen sure miner, ingen trusler over manglende båndbredde på Internettet. Enten er der sket det, at folk har vænnet sig til, hvad vi har af båndbredde, eller også har de bare tænkt sig at give os lidt julefred. Efter at vi er sluppet af med holdet fra DR P3 og dermed den tekniske støtte, har der sænket sig en dejlig ro i vores boligkompleks. At tænke sig, mere end en uge uden gæster. Ikke at det ikke er dejligt at have gæster, men den seneste tids rend af folk, har sommetider virket lidt stressende. Tiden op til jul var ventet med spænding. Gad vide om vi var helt glemt af vore chefer og kolleger. Sidste fly med post ankom tirsdagen inden jul. Jesper fik en STOR pakke med slik og julepynt samt hilsner fra kollegaerne i Karup. Og sandelig om ikke Hans (og kun Hans) fik et personligt julekort fra Ålborg, som jo er Parent Unit på denne udsendelse. Vi skylder juleudvalget og dem, der stod for maden juleaften, en stor tak. Selvom det var svært at tro på, at det virkelig var juleaften, gjorde de deres til, at det skulle ligne. Maden var fantastisk og stemningen i top. Selvom vi havde en dejlig aften, er der nok ikke mange, der vil benægte, at der blev sendt en enkelt tanke eller to til dem derhjemme. Selvom det er jul, ligger arbejdet ikke stille. Projektet med at få KAIAs Internet lagt ind i vores bygning, har fyldt meget den senere tid. Ting tager tid herude, men efter gentagne besøg hos vores nye udbyder, er det begyndt at klare op. Hans har været igennem mange computere for at gøre dem klar til, at benytte det nye net. Telefonerne har glødet i de sidste par dage, men har stået for presset. Forberedelserne til nytårsaften er så småt gået i gang. Kasper vil sætte lyd og storskærm op, så vi alle får mulighed for at se og ikke mindst høre Dronningens nytårstale, men det må I vente med at høre om til næste udgave er ved at rinde ud. Bliver vor sidste tid herude ligeså god, som den har været hidtil, har vi intet at bekymre os om. Der er ingen tvivl om, at vi får rigeligt at se til, når tiden for vores hjemkomst nærmer sig. Vi er alle tre ved godt mod og glæder os naturligvis til at se jer alle sammen igen, ligesom vi med spænding ser frem til at skulle starte i en helt ny eskadrille. Så vidt vi kan fornemme skrider det fremad med etableringen af eskadrille 615. I ønskes alle et rigtig godt nytår. Tak for samarbejdet i det forgangne. Til vore familier Vi savner Jer sgu 8

9 HELIKOPTERTUR TIL BAGRAM af William Pedersen og Henrik Lundgreen, PAX Da vores hverdag i PAX (passagerhåndteringen) ikke altid er særlig spændende, har vi besluttet af prøve at få så mange julegaver af alle vores samarbejdspartnere, som overhovedet muligt (det er jo et korrupt, land vi er i ) Nå, af sted kom vi og hurtigt var glæden tilbage i vores øjne, da det viste sig at vi både fløj lavt og med baglugen åben, så vi kunne kigge ud. Onsdag den 14. december lykkedes det os så, at få en helikoptertur til Bagram af vores amerikanske MOVCON Sergeant Long. Stor var vores glæde, da vi fik tilbudet om at vælge mellem en Black Hawk eller en Chinookhelikopter. Henrik fik lov til at vælge og var ikke i tvivl: BLACK HAWK! Vi stod klar i fragmentationsvest og hjelm og skuede mod himlen efter vores Black Hawk helikoptere og stor var glæden, da de endelig dukkede op og landede lige ude foran os. Men ak og ve - skuffelsen var stor, da vi erfarede, at amerikanerne havde tænkt sig at komme soldater ind i vores helikopter således, at vi måtte tage til takke med en Chinook til vores lille indkøbstur. 9

10 Af sted kom vi og med en Apache kamphelikopter foran og en bagved os, følte vi os lidt som nogle vældige vigtige personer. Her måtte vi, som før i dette land, indstille os på den store skuffelse at opdage de ikke tog imod euro. Nu var gode råd dyre og vi havde allerede stille måtte acceptere cafeteriamadens glæder, men til alt held fandt vi en hæveautomat. Tilbage til Burger King det gik og så bestille 2 gange dobbelt wopper cheese meal (det er så vidt vi ved, den største menu) Efter indkøb og en fantastisk kulinarisk oplevelse sammenlignet med cafeteriaets mad alt er bedre end kylling, gik turen tilbage til Kabul, dog med en mindre forsinkelse på 1 time, som vi brugte til at se på en Black Hawk på deres værksted. Efter ca. 20 min. flyvning landede vi i Bagram og havde her ca. 2 timer til lidt juleshopping og frokost. Først skulle vi ind og handle i den amerikanske PX, hvor specielt Henrik gik amok i alt lige fra nøgleringe til t-shirt (det har han nok ikke set før der, hvor han kommer fra). Efter at han havde brugt en månedsløn, vi andre kan jo begrænse os, gik turen til Burger King. Endnu engang var det en stor fornøjelse at komme ud og flyve helikopter og denne gang sidde så tæt på rampen, som overhovedet muligt, så vi rigtigt kunne se ud på landskabet under os. Og hjemme i god behold i Kabul, skal vi nu forsøge, at få nogle af de andre kammerater ud og flyve, da det både er spændende og et godt afbræk i en ellers rutinepræget hverdag. Så herfra de flyvende medarbejdere i PAX, ønskes I en rigtig god jul og et godt nytår. 10

11 P3 OG JUL I KABUL af Thomas Reimann, PIO Torsdag den 15. december kunne jeg og Morten fra Hærens MOVCON modtage de tre journalister fra DR P3 i Kabuls civile lufthavn. Onsdag morgen fik vi, i sidste øjeblik, fundet en rute til og fra Kabul, hvorefter journalisterne kunne smide sig ind i taxi i København og drøne ud til Kastrup. Grunden til dette midlertidige besvær skyldtes muslimernes pilgrimsrejse, der betød at mange flyafgange blev aflyst, for i stedet at flyve pilgrimmene til Mekka. Men torsdag eftermiddag ankom Thomas Brønnum, producer, Troels Trads Hansen, journalist samt Katrine Hertz Mortensen. Efter en kort rundvisning og noget aftensmad, gik de tidligt i seng. De skulle også tidligt op næste morgen, idet DR havde bedt mig tage nogle seje fotos af Katrine, som Politiken skulle bruge i forbindelse med deres TV- og Radiosektion. Fredag aften fremlagde P3 deres koncept for udsendelserne ved et møde med DETCO og PIO. Her blev det hurtigt klart, at der var tale om et underholdende program, hvis opgave var, at bringe julen til Kabul. Dog havde den ene journalist fået til opgave at lave fire interviews til P1, som skal sendes i uge 16. Indslagene bliver ca. 7-9 minutter lange og kaldes for Øjeblikke på P1. De brugte så tiden lørdag og søndag på research til indholdet i deres program og det lykkedes dem at finde flere historier, som de anså for sjove, underholdende eller vigtige for deres program. 11

12 Mandag, tirsdag og onsdag var P3 så i luften og som mange derhjemme hørte, så var indholdet underholdende men også fortællende omkring vores liv her i Kabul. Det skete i sidste øjeblik og idet journalisterne ikke havde fået frokost, kl. var nu 16.30, fik vi hentet nogle burgere til dem, men inden de kunne spise dem, skulle de gennemlyses pga. sikkerheden og fordi journalister var chekket ind. Hele detachementet vil gerne sige tak for alle de mails og sms er, der blev sendt til os under udsendelserne. Det lunede virkeligt og var, sammen med udsendelsen, med til at løfte moralen i lejren. Torsdag den 22. december var så dagen, hvor de tre journalister skulle flyve hjem til julen i Danmark. Men inden da, skulle vi lige have deres pas igen og lavet visum til Pakistan, som de skulle mellemlande i, inden rejsen gik mod det kolde nord. Da de tre journalister endelig dukkede op i Kabul lufthavn, lidt forsinket af bureaukratiet, viste det sig, at flyet fra Kabul til Islamabad var aflyst. Med god hjælp fra Morten (MOVCON) fik vi skaffet de sidste pladser på Pegasus til Oslo. Alt i alt var det en kanon oplevelse for alle hernede og det bragte julen tættere på os. Der er flere billeder på pårørendesiden. 12