Planteavlsforum 2014

Transkript

1 Planteavlsforum 2014

2 Dagsorden 9.00 Kaffe og velkomst v/ Lars Langskov Nielsen, bestyrelsesmedlem i Centrovice 9.15 EU s landbrugsreform træder i kraft i 2015 hovedtræk og økonomiske konsekvenser v/ Rådgivningschef Leif Hagelskjær, Centrovice 9.35 Grønning er et nyt begreb i EU s landbrugsreform hvad betyder det for dansk landbrug? v/ Økologikonsulent, Diana Boysen Poulsen Centrovice 9.55 Pause Afvandingens betydning for udbyttet v/janne Aalborg Nielsen, Videncentret for Landbrug Etablering af vårbyg hvor stor betydning har det optimale såbed og hvordan opnås det? v/ Planteavlskonsulent Hanne Pontoppidan, Centrovice Blanding af såsæd og gødning v/planteavlskonsulent Ove Englund, Centrovice Artsvalg i vintersæd. Skal jeg dyrke rug eller 2. års hvede? v/planteavlskonsulent Kirsten Larsen, Centrovice Frokost Designergylle forsuret gylle tilsat flydende ammoniak. Er det fremtidens gødning? v/morten Toft, Biocover Strategier for ukrudtsbekæmpelse i korn efter de nye afgifter v/planteavlskonsulent Mads Munkegaard, Centrovice Strategier for svampebekæmpelse i korn efter de nye afgifter v/planteavlskonsulent Henrik Skovgaard Larsen, Centrovice Kaffe Skal vintersæden altid bejdses? v/planteavlskonsulent Aksel J. Nielsen, Centrovice Salg af afgrøder Prisforventninger og handelsstrategi v/palle Jacobsen, Agrocom Afrunding v/lars Langskov Nielsen, bestyrelsesmedlem i Centrovice

3 EU s landbrugsreform hovedtræk og økonomiske konsekvenser v/ Rådgivningschef Leif Hagelskjær

4 Konklusioner Reformen gælder Ha-støtten reduceres med ca. 10 procent i løbende priser, men reelt ca. 20 procent i faste priser Reduktionen størst på betalingsrettigheder med høj værdi De enkelte lande kan derudover vælge at flytte op til 15 procent over til landdistriktsprogrammet Reduktionen bliver i givet fald ca. 25 procent Overskud af betalingsrettigheder inddrages

5 Gary Lineker, engelsk fodboldspiller: Fodbold er et enkelt spil; 22 mænd jagter en bold i 90 minutter og til sidst vinder tyskerne altid.

6 Budgetforhandlinger i EU er ganske enkle: 27 lande forhandler og til sidst vinder Tyskerne Væsentligste tyske krav før forhandlingerne: EUs udgifter må maks. udgøre 1 pct. af EUs BNI Resultat: EUs udgifter svarer til 1 pct. af EUs BNI

7 Tidslinje og status for reformen December 2013 blev de overordnede forordninger vedtaget I maj/juli 2014 forventes implementeringen af reglerne at blive vedtaget 1. august 2014 forventes de nationale valgmuligheder at være bestemt I august/september 2014 forventes bekendtgørelsen at være klar 1. januar 2015 træder reformen i kraft

8 Enkeltbetalingsstøtte: DKs nettoloft

9 Fleksibilitet mellem søjler - uden krav om national medfinansiering

10 Budgetreduktioner samlet effekt for enkeltbetalingen konsekvenser i DK Generel reduktion Udjævning mellem lande I alt 6,5 % - el. 0,5 mia. kr. 2,1 % - el. 0,2 mia. kr. 9,6 % - el. 0,7 mia. kr. Fleksibilitet mellem søjler (valgfrit for landene) I alt inkl. fleksibilitet mellem søjler 15 % - el. 1,0 mia. kr. 26 % - el. 1,7 mia. kr. Tallene er gældende for 2020 sammenlignet med 7,2 mia. kr. i 2013 (løbende priser)

11 Reformen - hovedlinjer

12 Intern udjævning risiko for stor forskelsbehandling

13 Hvad er den irske model? Den irske model Georgia Salpa

14 Værdi af betalingsrettigheder (foreløbige beregninger)

15 Betalingsrettigheder (BTR) fra 2015 Alle rettigheder inddrages, hvis man ikke søger støtte i 2015 BTR der ikke udnyttes i 2015 inddrages Man mister BTR til arealer, der underkendes ved kontrol i 2015 Man kan ikke selv bestemme, hvilke rettigheder der inddrages Dem med laveste værdi inddrages dog først

16 Betalingsrettigheder (BTR) efter 2015 Hvis man har flere BTR end areal 2 år i træk, så inddrages de overskydende fra den laveste ende BTR

17 Konklusioner Reformen gælder Ha-støtten reduceres med ca. 10 procent i løbende priser, men reelt ca. 20 procent i faste priser Reduktionen størst på betalingsrettigheder med høj værdi De enkelte lande kan derudover vælge at flytte op til 15 procent over til landdistriktsprogrammet Reduktionen bliver i givet fald ca. 25 procent Overskud af betalingsrettigheder inddrages

18

19 Grønning hvad er nu det? v/ Økologikonsulent Diana Boysen Poulsen

20 Konklusioner Grønning er kort fortalt Betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet 30 % af den direkte støtte er bundet op på grønning kravene Gældende fra 1. januar 2015 Evt. sædskifte ændringer skal allerede implementeres på bedriften i efteråret 2014

21 Ligner 2013 Støtteåret 2014 Muligt at søge 4 artikel 68 ordninger: Ekstensivt Landbrug (reduceret N og ingen pesticider) ca. 820 kr./ha Pleje af støtteberettigede græsarealer ca. 900/1400 kr./ha Etablering af flerårige energiafgrøder ca kr./ha Produktion af flerårige energiafgrøder ca. 500 kr./ha

22 2015 Enkeltbetalingsordningen skifter navn til Grundbetalingsordningen 30 % af den direkte støtte vil blive knyttet til 3 grønne krav (grønning) Afgrødevariation Miljøfokusarealer Permanent græs Økologiske bedrifter lever automatisk op til de grønne krav

23 Afgrødevariation Bedrifter med over 30 ha omdriftsareal Tre afgrøder hvert år Eks. er hvede og byg to afgrøder Eks. er vinter- og vårafgrøder to afgrøder Alt græs er én afgrøde Hovedafgrøden må maks. være på 75 % af omdriftsarealet De to af afgrøderne må maks. være på 95 % af omdriftsarealet Undtagelser Mere end 50 % af arealet byttes årligt med anden landmand

24 Bedrifter over 30 ha (2013 tal) Opfylder krav Kun én afgrøde Mere end 75 % af én afgrøde Kun 2 afgrøder afgrøder i alt over 95 % bedrifter skal foretage ændringer, hvis de skal opnå tilskud

25 Afgrødevariation - eksempel Ejendom med 100 ha omdriftsjord 70 ha med vinterhvede 20 ha med vårbyg 10 ha med vinterraps Hovedafgrøden udgør 70 %, de to største afgrøder udgør 90 % og der er 3 afgrøder Ejendom med 100 ha omdriftsjord 80 ha med vinterhvede 20 ha med vårbyg Hovedafgrøden svarer til 80 %, de to største afgrøder udgør 100 % og der er kun to afgrøder

26 Afgrødevariation - fortsat Bedrifter med ha omdriftsareal To afgrøder hvert år Maks 75 % af omdriftsarealet med én afgrøde Undtagelser Mere end 50 % af arealet byttes årligt med anden landmand (mest relevant for grøntsagsproducenter)

27 Bedrifter ha (2013 tal) Opfylder krav Kun én afgrøde Mere end 75 % af én afgrøde bedrifter skal foretage ændringer, hvis de skal opnå tilskud

28 Miljøfokusarealerne Et krav at bedriften har miljøfokusarealer svarende til 5 % af omdriftsarealet Gælder for bedrifter over 15 ha omdriftsjord Øges muligvis til 7 % i 2018 Bedrifter med meget græs er undtaget (mere end 75 % af arealet med græs) Det er en national beslutning, hvilke arealtyper der kan indgå i de 5 %

29 Miljøfokusarealer - fortsat Arealtyper (der overvejes) Brak Levende hegn Enkeltstående træer/grupper af træer Mindre søer/vandhuller Randzoner Bræmmer langs skovgrænser (skal være støtteberettiget) Arealer med lavskov/skovrejsning Arealer med efterafgrøder/plantedække Efterafgrøder etabl. med frøblandinger eller græs sået som udlæg i en forårsafgrøde Arealer med kvælstoffikserende afgrøder

30 Afgrødevariation og miljøfokus - eksempel Ejendom med 100 ha omdriftsjord 70 ha med vinterhvede 20 ha med vårbyg 10 ha med vinterraps Hovedafgrøden udgør 70 %, de to største afgrøder udgør 90 % og der er 3 afgrøder På 5 % af arealet skal der være miljøfokus. Der er efterafgrøder (blanding af olieræddike og gul sennep) på 20 ha, hvilket giver 6 ha miljøfokusareal Det forventes at omregningsfaktoren bliver: 1 ha efterafgrøde = 0,30 ha miljøfokusareal

31 Permanent græs De permanente græsarealer skal opretholdes Danmarks andel af arealer med permanent græs må ikke falde med mere end 5 %

32 Konklusion Især mindre bedrifter vil blive udfordret i, at opfylde grønningskravene Samlet set skal ca. 20 % af de danske bedrifter foretage ændringer i deres sædskifte for at leve op til kravene Kravet om permanent græs er der ikke den store udfordring i at opfylde Miljøfokusarealerne vil i mange tilfælde kunne blive opfyldt ved hjælp af efterafgrøder, som i forvejen er på bedriften

33 Tak for opmærksomheden Økologikonsulent, Diana Boysen Poulsen tlf.:

34

35 Afvandingens betydning for udbyttet Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen VFL Planteforum den 27/1-14, Centrovice - Vissenbjerg Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

36 Fotos: Janne Aalborg Nielsen, VFL

37 Afvandingens betydning for udbyttet - disposition Indledning Forsøgsteknik og praksis Udbytte Danske forsøg Udenlandske forsøg Dræning og kvælstofdynamik Nyt, dansk afvandingsforsøg Konklusion

38 Under jorden svært at forstå, let at glemme Foto: Janne Aalborg Nielsen, VFL

39 Foto: Janne Aalborg Nielsen, VFL

40 40... Foto: Janne Aalborg Nielsen, VFL

41 41... Foto: Janne Aalborg Nielsen, VFL

42 Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne

43 En effektiv afvanding sikrer: Tidlig såning Færre sygdomsangreb Mindre mængde ukrudt Bedre gødningsudnyttelse Mere sikker høst Højere udbytter Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL

44 Forsøg - store krav til forsøgsarealet Stort og homogent i både over-og underjord. Vanskeligt at etablere ubehandlet led på grund af vandbevægelsen i jorden Fotos: Janne Aalborg Nielsen VFL

45 Periodevis vandmætning - et komplekst samspil Kompensatorisk vækst Temperatur Redoxpotentiale Mindsket og/eller øget tilgængelighed af næringsstoffer Afgrødens art Vandoverskuddets varighed Tidspunktet for vandoverskuddet Grundvandspejlets højde ph Foto: Henning Lyngvig, VFL

46 Betydningen af velafvandet jord Der er sortsforskelle men i hvilken grad? Screeningsforsøg i Vestaustralien Setter et al., 2009

47 Jordens kemi gør det svært at generalisere Tolerance overfor vandoverskud i hvede fundet på en lokalitet er svær at genfinde under samme forhold på en anden lokalitet pga. forskelle i jordens kemi (Setter et al., 1980)

48 Forskellige plantearters tolerance overfor vandoverskud Meget modstandsdygtige Ris, flerårige græsser Middel tolerante planter Kornarterne, frugttræer, sukkerroer (?) Følsomme planter Ærter, bønner, majs, kartofler? Underopdeling af kornarterne Mest modstandsdygtige Middeltolerante Meget sårbar Rug og vinterhvede Vårhvede og havre Vårbyg, Vinterbyg?* *Kilden medtager ikke vinterbyg Kilde: Jensen, 2002

49 Vækststadier og tolerance overfor vandoverskud Desto mere aktiv en vækstfase er, desto større vil planternes iltbehov være og dermed også skadevirkningen af et vandoverskud. Skadevirkning af vandmætning/iltmangel er særlig stor under spiring og i den reproduktive fase, mindre i den vegetative fase og lille efter modning Kilde: Jensen, 2002

50 Danske forsøg med afvanding Mosearealer ved Herning, Lerjord ved Kvorning, Marskjord ved Højer, Marskjord ved Ribe, Klægjord i Skjernådalen, Lavmose i Skjernådalen,

51 Forsøg på lerjord ved Kvorning Det danske Hedeselskab. Dræningsforsøg i Kvorning Stenfri, stiv lerjord - også i underjord. Drændybde: 80, 115 og 150 cm. Drænafstand: 11 og 22 m. Thøgersen, 1935

52 Forholdstal for udbytte ved dræning, Kvorning Afgrøde Udbytte, forholdstal (udrænet=100) Havre 121 Hvede 155 Byg 175 Kålroer 133 Runkelroer 222 Græs og kløver 139 Størst opnåede udbytter i drænede parceller. Udbytterne i tabellen er opnået med drænene i 115 cm s dybde. Ingen væsentlig indflydelse af drænafstanden. Efter Thøgersen, 1935

53 Forsøg på marskjord ved Højer Statens Planteavlsforsøg. Dræningsforsøg i Højer Klægjord, lerindhold procent. Undergrund med finsand. Drændybde: 80 og 115 cm. Drænafstand: 18 og 24 m. Frimodt Pedersen, 1977

54 Forsøg på marskjord ved Højer Den største afvandingsintensitet giver: Størst udbytte. Mindst årsvariation. Bedst dyrkningssikkerhed. Udbyttenedgang ved grundvandsstand cm hele året ( ): Havre: 40 procent Byg: 20 procent Hvede: 8 procent Frimodt Pedersen, 1977

55 Undersøgelser over danske jorders dræningstilstand Spørgeundersøgelse på 939 ejendomme i Vurdering ud fra spørgeskemaundersøgelse. Tidligere såning Mineraljord 9-10 dage Humusjord dage Skriver og Hedegaard (1973)

56 Engelsk spørgeundersøgelse 400 marker indgik i varierende antal år med drænet og udrænet Gennemsnitlig stigning i antal arbejdsdage var pct. af markerne viste øget udbytte ved dræning på 35 pct. eller derover. I de fleste år opnås kun en dræneffekt på 8 pct. Fra 0 til 100 pct - meget årsafhængigt! Armstrong et al., 1988

57 Betydningen af vandmætningen i forskellige dybder Antal forsøg Grundvandsspejlets dybde, cm Udbytte, % Hvede Byg Havre Ærter Bønner Sukkerroer Raps Samlet af Williamzon og Kriz, 1970

58 Græs/eng Vårsæd Gennemsnit Vintersæd 1 kg havrekerne (tørstof) = 1 ske Lånt af Ingrid Wesström

59 Principskitse - svenske drænforsøg 16 m 32 m Dræn

60 Forskellige forfrugter Lånt af Ingrid Wesström

61 Optimal drænafstand Grundvandsspejl 24 timer efter kraftig nedbør Grundvandsspejl 48 timer efter kraftig nedbør Grundvandsspejl i tørt vejr Kilde: Illinois Drainage Guideline, 1984

62 Vandmættet Effekt af forskellige vandmætningsgrader Fuldt drænet (7-9 ton/ha) a. Før fremspiring, 5 dage Én gang b. Buskningsfase, 42 dage c. Strækningsfasen, 21 dage a + b To gange Tre gange a + c b+ c a+b+c Udbytte i vinterhvede, procent af udbytte ved fuldt drænet (Efter Cannell, 1981)

63 Dræning og kvælstofdynamik Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL

64 Dræning og kvælstofdynamik For en tilstrækkelig kvælstofforsyning fra jorden gennem N-mineralisering og N- fiksering skal der være en mængde ilt tilstede. Mængden af det kvælstof der bliver tilgængelig fra jorden stiger som regel, des bedre dræningen er. Iltforholdene skal holdes så konstante som muligt for at opnå minimal denitrificering. Wesseling,1974

65 Rodvæksten påvirkes Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL Vandmætning i jorden forårsagede mindre rodvækst uanset temperatur. (Throught & Drew, 1982)

66 N-gødsk. og afvandingsdybde, Holland Udbytte (t/ha) 5 Grundvandets dybde 150 cm 4 90 cm cm Van Hoorn, 1958 Kvælstofgødskning kg pr. ha

67 Marskjord ved Højer, stigende mængder kvælstof Hvede Byg Frimodt Pedersen, 1977

68 Kvælstofoptagelse, slætgræs, England År Gødskning KgN pr. ha Kvælstofoptagelse, kgn/ha Kvælstofoptagelse, kgn/ha Udrænet Drænet Siltholdig lerjord Castle et al., 1984

69 Afdræning og Høstudbytter Grundvandsdynamikkens påvirkning på udvalgte vækstfaktorer i forsøg på lerjord Kasper Jakob Jensen Mille Krambeck Mørk Hansen

70 Metode Kilde: Kasper Jakob Jensen og Mille Krambeck Mørk Hansen, 2014

71 Udbytte kg tørstof/ha 8000 Udbytteforskelle og nedbør Kilde: Kasper Jakob Jensen og Mille Krambeck Mørk Hansen, A A Hvede 2013 Vårbyg a a B ab C AB B C Nedbør (mm) Tokkerup Tokkerup DMI ref. dekade Periode Marts-Maj 91,2 91,8 124,2 Juni- Aug 177,9 108,8 217, b b b 5500 b Målinger indenfor samme gruppe med samme bogstav er ikke signifikant forskellige Plotnr: Drændybde cm Drændybde 65-60cm

72 Kvælstofoptag i kerner (kgn/ha) Kvælstofoptag 2012 og N 252 N 172 Vårbyg 2012 Hvede 2013 Kilde: Kasper Jakob Jensen og Mille Krambeck Mørk Hansen, 2014 Bedre drænede drænd cm Dårligere drænede drænd cm

73 Hovedkonklusioner nyt, dansk afvandingsforsøg Der er i byg og hvede fundet aftagende høstudbytter med aftagende afvandingsdybde. I de undersøgte relativt tørre år har udbyttetabene været hhv. op til 25 % (byg i 2012) og op til 18 % (hvede i 2013) Mangel på kvælstof har sandsynligvis medvirket til udbyttetabene ved dårligere afvanding ifølge målinger og modellering i forsøget 2012 og Lavere jordtemperatur i foråret ved lille afvandingdybde har formentlig medvirket til udbyttetabene i forsøgsårene. Grundvandstandsmålinger og -simuleringer viser, at der i mere fugtige år er stor risiko for luftskifteproblemer i dele af vækstsæsonen ved lille afvandingsdybde. Kilde: Kasper Jakob Jensen og Mille Krambeck Mørk Hansen, 2014

74 Kort opsummering Højt grundvandsspejl giver nedsat rodvolumen og dårligere optagelse af næringsstoffer. En effektiv afvanding øger dyrkningssikkerheden. En effektiv afvanding øger udbyttet. Effekten af periodevise oversvømmelser er meget kompleks.

75 Konklusion Foto: Janne Aalborg Nielsen Optimér afvandingen! Herved forbedres dyrkningssikkerheden, og der kan opnås en bedre udnyttelse af kvælstoffet! En effektiv afvanding giver i mange tilfælde et merudbytte på procent. Størrelsen på merudbyttet afhænger blandt andet af vandmætningsgradens varighed, tidspunkt for vandmætning i relation til afgrødens vækststadium og hvilken afgrøde der er tale om!

76 februar 2014 Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL

77

78 Etablering af vårbyg hvor stor betydning har det optimale såbed og hvordan opnås det? Af Hanne Pontoppidan

79 Konklusioner Mere fokus på såbed til vårbyg det er ikke kun i roer og andre specialafgrøder, at der er penge at hente! Ikke raketvidenskab Handler om godt håndværk Såmaskinen er gårdens vigtigste redskab Tæl opnået plantetal og lær.

80 Hvad koster dårligt management? Aktivitet Forskel på god og mindre god management Hkg pr. ha (kr. pr. ha*) Sortsvalg 2 (240) 4 (480) Ukrudtsbekæmpelse (bredbladet) 2 (240) 6 (720) Svampebekæmpelse 5 (600) 10 (1200) Forskel på god og helt manglende management Hkg pr. ha (kr. pr. ha*) * Kornpris kr. 120 pr. hkg

81 Hvad koster dårligt management? Aktivitet Forskel på god og mindre god management Hkg pr. ha (kr. pr. ha*) Sortsvalg 2 (240) 4 (480) Ukrudtsbekæmpelse (bredbladet) 2 (240) 8 (960) Svampebekæmpelse 5 (600) 10 (1200) Såtidspunkt 3 (360) 6 Jordbehandling og såning 9 (1080) 20 Forskel på god og helt manglende management Hkg pr. ha (kr. pr. ha*) 26 (3120) * Kornpris kr. 120 pr. hkg

82 Langsigtede faktorer Undgå skadelig jordpakning Veldrænet jord Kør kun når det er tørt Kør med den lettest mulige maskine Størst mulig dækmontering og lavt dæktryk Tænk over hvor du kører Faste kørespor til tunge opgaver

83 Langsigtede faktorer Undgå skadelig jordpakning Veldrænet jord Kør kun når det er tørt Kør med den lettest mulige maskine Størst mulig dækmontering og lavt dæktryk Tænk over hvor du kører Faste kørespor til tunge opgaver Udarbejd en dæktryksoversigt i vintermånederne

84 Langsigtede faktorer Et højt indhold af organisk stof Stabiliserer jordens struktur Hjælper jordens vandhusholdning Hvordan bevares/øges jordens indhold? Græs Efterafgrøder Halmnedmuldning Husdyrgødning

85 Såtid Vårbyg skal sås første gang jorden er tjenlig Udskyde såning fra 21. marts til 23. april udbyttetab på 5,7 hkg pr. ha (grøn Viden 1994)) Hvornår er jorden tjenlig? Jorden må ikke hænge på dækkene Der må ikke laves spor Jorden skal kunne smuldre efter sporene Jorden føles bekvem i 5-8 cm

86

87

88 Udsædsmængde Maltbyg: 250 planter pr. m 2 Foderbyg: 300 planter pr. m 2 Hvor svært kan det være? Forventede markspiringsprocent: % i godt såbed 85 % i knap så godt såbed

89 Markspiringsprocent Forsøg 2011(350 pl. pr. m 2 ) Sådybde 1 cm: 66 % Sådybde 4 cm: 62 % Sådybde 7 cm: 52 % Farmtest af såning af vårbyg 2011 Perfekte forhold, super maskiner: % Forsøg Det kostede godt 2 hkg pr. ha, hvis plantetallet var reduceret fra 250 til 175 pl. pr. m 2 (70 %)

90 Sådybder Forholdstal for udbytter ved forskellige sådybder (4 cm = 100). 2 års forsøg. (Statens Planteavlsforsøg, Medd. Nr. 1862)

91 Sådybde HUSK at kontrollere sådybde jævnligt

92 Såmaskinen er gårdens vigtigste redskab!

93 Det gode håndværk Pløj omhyggeligt Pløj lerjord efterår/vinter Fæld evt. lerjord i foråret Vent til de øverste 5 cm af jorden smuldre mellem fingrene i HELE marken Hold et så lavt dæktryk som muligt og brug tvillingmontering Harv ikke dybere end at der kan sås i 4 cm Harv evt. foragre og bakketoppe en ekstra gang Undgå for intensiv bearbejdning af jorden

94 Det gode håndværk Vær omhyggelig med indsåningen Kør ikke for stærkt med såmaskinen Hold en ensartet sådybde på 4 cm i hele marken Placér eller ibland handelsgødning i såsæden Troml evt. lerede bakketoppe

95

96 Samsåning af gødning og korn v/ Ove Englund

97 Samsåning af gødning og korn Samsåning er en græsrodsbevægelse Få officielle forsøg DJF markbrug nr. 11 fra 1999 omtaler tidligere forsøg VFL har i 2013 lavet orienterende forsøg Gefion har i 2013 lavet forsøg i vårbyg Demo i vores forsøgsmark, eft Demo hos vores landmænd, eft Enten bland selv eller nye maskiner

98 Konklusioner (1) Bør være standard i vinterbyg, vårbyg og havre Placering af gødning ca. 5 cm under og ca. 5 cm ved siden af sårækken foretrækkes dog stadig Vær opmærksom på at vintersæden udvikles hurtigere Kan derfor påvirke såtidspunktet Merudbytter som ved placeret gødning?

99 Konklusioner (2) Brug ca. 10 kg N om efteråret til vinterbyg Brug kg N om foråret til vårbyg og havre Vær forsigtig. Større mængder kan give skader Brug kun forsurende kvalitetsgødninger Brug aldrig Urea eller kaliumchlorid Brug ved behov for fosfor Gødning efter såning af vårsæd er forbudt

100 Placering af gødning Mange forsøg Merudbytter fra 1 til 3 hkg i vårbyg Merudbytter fra 4-5 hkg under tørre forhold Merudbytter op til 8-10 hkg i enkeltforsøg Godt at placere N Bedre at placere N og P, men merudb. beskedent for P Bedst at placere N,P og K, men merudb. er meget beskedent for K Placering ca. 5 cm under og 5 cm til siden Mange advarsler for spirehæmning/saltskader ved placering sammen med udsæd

101 Mangan Følsomhed i kornafgrøder: Meget følsomme: Vinterbyg, vårbyg og havre Middel følsom: Hvede Tolerant: Vinterrug Mn. optages bedst ved lavt Rt. og iltindhold Forsurende gødninger sænker Rt. lokalt Kun Mn. i umiddelbar nærhed af rødderne optages Derfor modvirker planter i god vækst Mn. mangel Derfor giver N-gødning i sig selv mindre Mn. mangel

102 Gødningstypers forsurende effekt i relation til mangan - Gødningstyper som eks. Pct. N Pct. Ammonium-N Pct. Svovl Forsurende effekt Fl. ammoniak 82,0 ammoniak 0 **** Svovlsur ammoniak 21,0 21,0 24,0 **** NS ,0 19,0 14,0 *** NS ,0 13,5 3,7 ** NPK m. S, Mg, Cu Diamoniumfosfat ,6 11,6 3,6 ** 18,0 18,0 2,8 ****

103 Vinterbyg sået den 17. september Billedet er taget den 23. november 21 N i Svovlsur Billede ammoniak 3 nedarbejdet fra Mogens før såning. Knudsen Svovlsur ammoniak Minus svovlsur ammoniak

104 Vinterbyg, 23. november Svovlsur ammoniak tilført den 23. oktober i område med synlig Billede manganmangel. 4 fra Mogens Knudsen 25 N 50 N 75 N Manganmåling foretaget den 23. november - Over 90, ingen manganmangel , moderat manganmangel

105 Orienterende forsøg, VFL, 2013 (1) 1 forsøg i vårbyg, LSD = 3,60 Led Bredspredt før såning NS 27-4 Iblandet udsæden NS 27-4 Placeret NS 27-4 Plantebestand st. 29 Udbytte og merudbytte hkg kerne , , , , , , , ,8

106 Orienterende forsøg, VFL, 2013 (2) 1 forsøg i vårbyg, LSD = 3,60 Led Bredspredt før såning Iblandet udsæden Placeret Plantebestand st. 29 Udbytte og merudbytte hkg kerne , , , , , , ,8

107 Orienterende forsøg, VFL, 2013 (3) 1 forsøg i vårbyg, LSD = 3,60 Led Bredspredt før såning Urea Iblandet udsæden Urea Placeret Urea Plantebestand st. 29 Udbytte og merudbytte hkg kerne , ,4 Led Bredspredt før såning Svovlsur ammoniak Iblandet udsæden Svovlsur ammoniak Placeret Svovlsur ammoniak Plantebestand st. 29 Udbytte og merudbytte hkg kerne , ,1

108 Samsåning af gødning og vårbyg. Gefion 2013 Placeret pct. Samsået pct. Markspiring pct. NPK , 500 kg pr. ha (110 N) Afgrøde farve 1-2 blade 2. maj Afgrødefarve Busket 21. maj Udbytte og merudb ,0 10,0 68, ,5 10,0-0, ,5 9,0-3,3 Urea, 240 kg pr. ha (110 N) ,5 7,0 64, ,5 6,5-4, ,0 4,5-8,1 Gefion Gns. af 2 forsøg i vårbyg Lsd = 3,3

109 Erfaringer fra praksis Hans Maegaard, Vejle, Blander 2000 kg byg kg svovlsur ammoniak = 2650 kg i en 4 tons tipvogn 75,5 pct. byg + 24,5 pct. sv.a. = 100 pct. 151 kg byg + 49 kg sv. a. = 200 kg pr. ha 10,3 kg N + 11,7 kg svovl pr. ha Først 1000 kg i bunden, herefter 650 kg gødning og 1000 kg udsæd ovenpå. Tipper ned i skovlen på en rendegraver og læsser i såmaskinen. Blandingen foregår altså kun ved tipningen! Bruges i alle typer såmaskiner

110 Artsvalg i vintersæd. Skal jeg dyrke rug el. 2. års hvede? Kirsten Larsen, planteavlskonsulent

111 Hvorfor er rug interessant? Højt udbyttepotentiale ( hkg/ha) Robust afgrøde Stort rodsystem God næringsstofudnyttelse Lavt vandforbrug Udbytte (20-30 og prisrelationer % mindre end hvede) Spiring og vækst ved lave temperaturer (1-2 grader) God buskningsevne er altafgørende Velegnet til tidlig såning God konkurrence mod ukrudt Tolerant for manganmangel Relativt få skadevoldere, dog brunrust, meldrøjer Foder til slagtesvin og smågrise

112 13 kr Gennemsnitlige årlige priser på rug og hvede kilde farmtalonline.dk

113 Artsforsøg, forfrugt vinterhvede Landsforsøgene Oversigt over Landsforsøg 2012, s. 62

114 Hvornår er rug interessant? Omkostninger kr. pr. ha: Vinterrug Vinterhvede Udsæd Gødning Planteværn Arbejde og maskiner I alt Tørring 0,1 kr pr kg 0,1 kr pr kg Kilde: FarmtalOnline.dk budgetkalkuler 2015

115 Dyrk rug: Hvis merudbytte i rug er 14 hkg/ha: Prisforskel max 19 kr Kr/hkg

116 Dyrk rug: Hvis prisforskel er 13 kr: Merudbytte i rug > 10 hkg Kr/hkg

117

118 Rug som foder til smågrise og slagtesvin - sammenlignet med hvede Mange fibre (+ 5%) Lavere foderværdi (- 5 FEsv pr 100 kg) Lavere proteinindhold (1,5-2 %) Lavere foderoptagelse Lavere tilvækst Foderudnyttelse er uændret/lavere Højere kødprocent Pas på meldrøjer (max 500 ppm) Økonomiske beregninger kan fås ved mig

119 Vinterrug - såtid og udsædsmængde Udbytte, hkg pr ha - - 3% - 22%

120 Konklusion Vinterrug har et højt udbyttepotentiale Prisrelationer er altafgørende for økonomien i rugdyrkning. Dyrk rug: Hvis merudbytte i rug er 14 hkg og prisforskel er max 19 kr Dyrk rug: Hvis prisforskel er 13 kr og merudbytte i rug er større end 10 hkg Rug er et godt svinefoder til hjemmeblandere Regn på egne tal!

121

122 V/ Morten Toft Mandag

123 Agromek prisen 2008 Agromek prisen 2010 DK CSR Award 2012 Baltic manure Award 2012 EU CSR Award 2013 Agromek prize winner 2008 and 2010

124 SyreN Agenda Designergylle hvad er det? SyreN SyreN+ SyreN software SyreN additiv system SyreN Estimater SyreN Crystal

125 Kemi ph balance NH3 NH4+ ph værdi afgørende for NH3 eller NH4+ (ammoniak ammonium).

126 Svovlsyre - miljøregnskab H 2 SO 4 (svovlsyre) Brint - Svovl - Ilt = Miljøneutral Vandopløselig = SO 4 (svovlgødning) + 2 x H + (positivt ladet brintion sænkning af ph) Vigtige processer ved tilsætning af svovlsyre til gylle: NH 3 (ammoniak) + H + = NH 3 = gas - Kan diffunderer NH + 4 (ammonium) NH + 4 = salt - kan ikke diffunderer) NA + CHO 3 (bicarbonat) + H + = NA + + CO 2 + H 2 O (salt + luft + vand) (CO 2 = tryk I beholder = skum)

127 Forsøgsresultater: Kilde: DJF: Tavs Nyord 50% reduktion af emission

128 SyreN Agenda Designergylle hvad er det? SyreN SyreN+ SyreN software SyreN additiv system SyreN Estimater SyreN Crystal

129 SyreN system Fronttank med svovlsyre og additiv tank Traktor m. styring Gyllevogn med Syretilsætning igennem statisk mikser ph sensor med sump

130 SyreN system Gastrykscylindre til åbning af bur 2 x vandtanke til skyllevand Palletank til svovlsyre Tank til additiv Kobling til palletank og vandskyld Palletank som kassette system til påfyldning af svovlsyre

131 SyreN system Proportional ventil Pumpe til Svovlsyre PVG Hydraulikfilter Palletank indføringsindikator 25 l Hydraulik oliemotor Tryksensor Niveausensor til vand Niveau indikator addetivtank Niveau indikator vandtank og vandhane

132 SyreN system Nødstop Parkering- og koblingssko til syre suge system 2 x Vand påfyldning Koblingssko til syreslange GSM / GPS mobil flådestyrings modul Kamera til indføring af palletank Kollisionssikrede grundramme Testet med 11 km/t - 56 ton last mod træ Påfyldnings studs til additivtank

133 SyreN system Trafik Kamera Venstre / Højre Højdejustering 2 vandtanke : Rent skyllevand og teknisk vand til skyl af system Skab til El / Eletronik og sikkerhedsudstyr

134 SyreN system ADR markering (option) Blinklys og sidelys for. ISO bus styret LED Arbejdslys med 2 brede lys og to lange lys. SyreN advarselsmarkering Integreret Isobus styret trafiklys kort / lang

135 SyreN system Statisk mikser Mikser layout Udefra afmonterebare turbulensgivere Variabel placering af beskyttet, rustfri injector. Variable monteringsbeslag. Sortstål galvaniserede

136 SyreN system ph sensor ph sensor sump

137 SyreN Agenda Designergylle hvad er det? SyreN SyreN+ SyreN software SyreN additiv system SyreN Estimater SyreN Crystal

138 SyreN system SyreN + Fronttank med svovlsyre og additiv tank Traktor m. styring Gyllevogn med Syretilsætning igennem statisk mikser ph sensor med sump Ammoniak tryktank indbygget I gyllevogn

139 SyreN system SyreN + Ammoniak injektor Svovlsyre injektor Udtagelig til inspektion Nem adgang til påfyldning Mulighed for ombygning til konventionel gyllevogn. Dosering under omrøring - manuelt aktiveret. Overvågning og styring via SyreN isobus 2300 l ammoniak tryktank 1200 kg 83% = 1000 kg N Volumen: 3 m3

140 SyreN system SyreN + Fabriksforberedt fra Samson og A P Gyllevogne

141 SyreN system SyreN + Gødskning med ammoniak - NH 3 Ammonium gødning i stedet for nitrat Fleksibel dosering ingen fast formel Enkel betjening Opblandet i stor væskemængde medfører hurtig optagelse af planter Attraktiv pris Præcis dosering Reduktion i overkørsel af mark NS gødskning i kombination med forsuring Slæbeslange- eller nedfældning Særdeles miljøbevist i kombination med forsuring

142 SyreN Agenda Designergylle hvad er det? SyreN SyreN+ SyreN software SyreN additiv system SyreN system SyreN+ system Web server software SyreN Estimater SyreN Crystal

143 SyreN system

144 SyreN system SyreN ph rapport Log-in pr. system

145 SyreN system SyreN ph rapport Server baseret software til udskrivning af dokumentationsrapport og kortvisning

146 SyreN Agenda Designergylle hvad er det? SyreN SyreN+ SyreN software SyreN additiv system SyreN Estimater Kvælstofhæmmer Jernsulfat Mangansulfat SyreN Crystal

147 Miljøeffekt SyreN SyreN system ammoniak emissionsreduktion kg N pr. Ha Gennemsnit: 15 kg pr. Ha

148 SyreN PIADIN kvælstofhæmmer Nitrifikationshæmmer standser / forsinker omdannelsen til nitrat Nitrifikation er aldrig helt stoppet - Ammonium er altid til stede og små mængder af nitrat er tilgængelige Ammoniumkvælstof er bundet på jordpartikler og kan ikke udvaskes ammoniumkvælstof forbliver tilgængeligt for planter i rodområde i længere tid Mere effektiv udnyttelse af NH4+ af planter og jord = lavere N-tab Planter kan bruge ammonium-n som nitrat-n PIADIN Velegnet til organisk gødning PIADIN Princip med PIADIN kvælstof stabilisering

149 SyreN PIADIN kvælstofhæmmer Ammonium kvælstof bindes med nitrifikationshæmmer. Ved anvendelse af nitrifikationshæmmer: Reduktion I tab til grundvand med 3 kg pr. ha pr. år Varriation: 5 50 kg pr år Samlede SyreN gennemsnit: 18 kg pr. Ha

150 Miljøeffekt SyreN + Ammonium kvælstof erstatter nitrat kvælstof. Reduktion I tab til grundvand med gennemsnitligt 3 kg N pr år. Varriation: 5 50 kg pr år Samlede SyreN gennemsnit 18 kg pr. Ha

151 Miljøeffekt SyreN+ med kvælstofhæmmer Ammonium kvælstof erstatter nitrat kvælstof. Reduktion I tab til grundvand med gennemsnitligt 3 kg N pr år. Ved anvendelse af nitrifikationshæmmer: Reduktion I tab til grundvand med 6 kg pr. ha pr. år Varriation: 5 50 kg pr år Samlede SyreN gennemsnit 24 kg pr. Ha

152 SyreN system SyreN FeMaN Forebyggelse af manganmangel Tilsætning af mangan direkte til rodnet Systemisk virkende Hurtig optagelse Lugtreducerende 1 liter pr. m3 2 kg pr. ha.

153 Reduktion af lugt H 2 S FeSo 4 FeS H 2 So 4 Svovlbrinte + jernsulfat = Jernsulfid + svovlsyre Lugtreduktion Lugtreduktion med 0.5 liter jernsulfat Sammenlignelig med nedfældning FeS FeS Link til lugtreduktion

154 SyreN Agenda Designergylle hvad er det? SyreN SyreN+ SyreN software SyreN additiv system SyreN Estimater SyreN Crystal

155 SyreN Agenda Designergylle hvad er det? SyreN SyreN+ SyreN software SyreN additiv system SyreN Estimater SyreN Crystal

156 SyreN Crystal Struvit (gallesten): MgNH 4 PO 4 ž6h 2 O Struvit indeholder pr. kg: P PO4 N NH4 Mg 126,2 g Fosfor pr. kg struvit 387,0 g Fosfat pr. kg struvit 57,1 g Kvælstof pr. kg struvit 73,5 g Ammonium pr. kg struvit 99,0 g Magnesium pr. kg struvit

157 SyreN Crystal Struvit 300 kg Svovlsyre 255 kg Vand 690 kg 0 P PO4 H3PO4 N NH4 Mg S SO4 H2O 48,7 kg Fosfor 116,1 kg Fosfat 119,8 kg Fosfor syre 0-17,1 kg Kvælstof 0-22,1 kg Ammonium 29,7 kg Magnesium 57,4 kg Svovl 91,6 kg Svovlsulfat 750 kg Vand 10 % Fosforsyre NPKS mg = Startgødning til majs

158 Fordele ved SyreN Designergylle Potentielle miljøgevinster i Danmark Reduktion af ton ammoniak emission pr. år Danmarkshistorisk indsats til redning af biodiversiteten (BioCover) ton reduktion i CO 2 emission pr. år ton reduktion i kvælstofudledning til grundvand pr år 20% Reduktion i partikel forurening pr. år Reduktion i anvendelse af ton fosfor pr. år Meget flot driftsøkonomi Kr. / ha i sletgræs sammenlignet med alternativ Gennemsnitlig 4.5 Hkg merudbytte i hvede

159 Fordele ved SyreN Designergylle Gødskning med SyreN / SyreN+ Svovlsyre skaber forsuringseffekt ved gødskning med svovl Fosforsyre skaber forsuringseffekt ved gødskning med fosfor Meget hurtig plantereaktion på væskeopløst gødning Meget præcis spredning Fleksibel kombination af gødningsformler kan erstatte alle granulater og flydende gødninger. Reduktion i overkørsel af mark Omkostningsreduktion ved køb af gødning Ammonium kvælstof er ikke vandopløselig Præcis dosering af sporstoffer individuelt eller i kombination Effektiv metode til forebyggelse af manganmangel også i rodzonen Eliminering af ammoniak medfører skånsom behandling af mikroklima i jorden

160 Fordele ved SyreN Designergylle Slæbeslanger i stedet for nedfældning Undgå trafik- og nedfældningsskader i græsmarker 24-30m arbejdsbredde ingen reduktion i udbringningskapacitet Tilføjelse til eksisterende teknologi Uændret behov for trækkraft / diselforbrug Bedre vægtfordeling mellem traktor og gyllevogn Mindre strukturskade som resultat af mindre tung trafik Ingen risiko for emission af N 2 O Miljøgodkendelse Medvirkende til- eller direkte årsag til miljøgodkendelse

161 Fordele ved SyreN Designergylle Ekstra N kvælstof i forhold til kvote Ammoniak emissions reduktion medfører fra 5 to 50 kg ekstra N pr Ha Gylle kan udbringes uden hensyntagen til vejrforholds indflydelse på emission Lugt reduktion Lugtreduktion ved tilsætning af jernsulfat God nabostrategi Dokumentationsstrategi Simpel of effektiv dokumentation for miljøeffekt fra gylleudbringning

162 Hej se Jeg har fået partikkelfilter på nu sviner den næste ikke

163

164 10. februar

165 Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Efter de nye pesticidafgifter v/ Mads Munkegaard

166 Konklusion Der er kommet nye pesticidafgifter, og det VIL påvirke vores middelvalg! Især om efteråret. Dem der ikke har problemgræsser (agerrævehale, rajgræs etc.) kan ændre mest. Hold øje med græsserne. Det er dem man skal styre efter.

167 Strategi i vintersæd Skal der stadig efterårsbehandles? Ja, men doseringerne skal målrettes meget mere. 1. Uden problemgræsser 2. Med problemgræsser

168 Kan der opnås acceptabel effekt med ++ DFF og Boxer

169 Procent effekt Boxer dosis

170 Styrken på græs??

171 Anbefaling hvor der ikke er græsproblemer Vinterhvede 0,1 l DFF + 0,4 l Boxer Vinterbyg 0,8 l Boxer + 0,15 l Oxitril Vinterrug 0,8 l Boxer + 0,15 Oxitril 6 g Lexus, ved storkenæb, kornblomst eller vindaks som ekstra problem 6 g Lexus, ved storkenæb, kornblomst eller vindaks som ekstra problem

172 Forårsopfølgning i hvede 7 g Ally SX + spr/kl. 8 g Monitor ved vindaks eller 0,2 l Starane ,2 l Oxitril - ved sandjordsblomster

173 Bekæmp græsserne Det er afgørende at bekæmpe græsserne effektivt ved stor ukrudtsbestand

174

175 Rævehale Hvede juni 2013 Efterårsbeh. Boxer + Lexus Forårsbeh. Atlantis + Broadway Undtagen striben her.

176 Nøglen til succes mod Ager-rævehale Brug de bedste kemiske løsninger fasthold høj dosis af Boxer i problemmarker. Ram målet. Græsserne er små i kornets std Der hænger ikke meget kemi fast på en sytråd. Brug 200 l vand og langsom kørsel i efteråret for ordentlig dækning. Brug de ikke kemiske løsninger.

177

178

179 Efterårsløsninger i vinterhvede Rajgræsløsningen 0,5-1,5 l Boxer + 0,04 l DFF + 0,12 l Oxitril Bestanden styrer doseringen af Boxer Langelandsløsningen 1-3 l Boxer + 0,04 l DFF + 0,12 l Oxitril + Bestanden styrer doseringen af Boxer 0,20 l Topik / 0,45 l Atlantis 0,20 l Topik / 0,45 l Atlantis / 10 g Lexus Det supplerende middel afgør, hvilken forårsopfølgning der skal bruges.

180 Forårsopfølgning i hvede med græsukrudt Løsning Bekæmper 0,075 l Hussar OD + Renol Rajgræs, vindaks + det meste 2-kim. Atlantis OD 0,5-0,9 l Cossack 0,5 0,75 l Broadway g Ager-rævehale, rajgræs, alm. rapgræs, vindaks + meget 2-kim. Max 0,45 l i rug Rajgræs, vindaks, alm. rapgræs + det meste 2-kim. Max 0,6 i rug Ager-rævehale, rajgræs, vindaks, alm. rapgræs + meget 2-kim 0,4 l Topik + Renol Ager-rævehale, alm. rapgræs, rajgræs, vindaks Ikke for stort ukrudt

181 Konklusion Der er kommet nye pesticidafgifter, og det VIL påvirke vores middelvalg! Især om efteråret. Dem der ikke har problemgræsser (agerrævehale, rajgræs etc.) kan ændre mest. Hold øje med græsserne. Sæt doseringen efter rajgræs og ager-rævehale.

182

183 Strategier for svampebekæmpelse i korn Efter de nye afgifter v/ Henrik Skovgaard Larsen

184 Konklusion Kan nøjes med lidt, hvis rigtige tidspunkter (timing) Dårlig effekt hvis for sent også med høje doser Optimal dosering i 2013 var 50-75% af normaldosering Variér dosen efter sort og evt. smittetryk på de enkelte sprøjtetider i sæsonen Mange ligeværdige løsninger (produkter) Vælg midler der passer i flere afgrøder Vælg den der giver mest værdi for pengene

185 Viverda

186 Svampebekæmpelse hvede Oversigt over landsforsøg

187 Bruttomerudbytter i hvedesorter

188 Areal 2014, % Septoria (0-3) Meldug (0-3) Gulrust (0-3) Brunrust (0-3) Fusarium (0-3) Mariboss 40, Jensen 17, KWS Dacanto 16, Hereford 11, Hvedesort KWS- Cleveland 5, Sortsbl. 1, Tuareg 1, JB Asano 1, Kilde:

189 Nye forsøg i 2013 med timing af septoriabekæmpelse Tidligere undersøgelser viser at god timing er altafgørende for en god effekt Færre sprøjtninger på de rigtige tidspunkter er bedre end flere sprøjtninger på de forkerte tidspunkter

190 Merudbytte, hkg/ha 18 Timing Septoria hvede, 5 fs. 2013, højt smittetryk 5, 4, 3 eller 2 gange? x 0,375 Bell st. 31,33,39,59,71 4 x 0,375 Bell st. 33,39,59,71 3 x 0,375 Bell st. 33,39,59 2 x 0,375 Bell st. 39,59 3 x 0,5 Bell st. 33,39,59 Brutto Netto Netto ny Hvede:125 kr./hkg

191 Merudbytte, hkg/ha 10 Timing Septoria hvede, 1 fs. 2013, moderat smittetryk 5, 4, 3 eller 2 gange? x 0,375 Bell st. 31,33,39,59,71 4 x 0,375 Bell st. 33,39,59,71 3 x 0,375 Bell st. 33,39,59 2 x 0,375 Bell st. 39,59 3 x 0,5 Bell st. 33,39, Brutto Netto Netto ny Hvede:125 kr./hkg

192 Konklusion timing af sprøjtning Konklusion på forsøg med timing af septoriabekæmpelse mod Septoria Højt smittetryk (høj risiko, modtagelige sorter): st. 33 (3 knæ udviklet) bedste starttidspunkt. 2. øverste blad fremme, hvis ikke fod på 2. øverste blad, så bagud resten af sæsonen. Moderat smittetryk (lav risiko, mindre modtagelige sorter): st. 39 (faneblad udviklet) bedste starttidspunkt.

193 Timingen for behandling er vigtig Svampemidlet virker på svampen

194 Regnvejr i maj pinsedag regnede det 48 timer Lokalt fik vi 100 mm på to døgn.

195 13/5 20/5 1/6

196 Vækststadier St knæ, 3.øverste blad fremme St knæ, 2.øverste blad fremme St. 39 faneblad fremme Blad 1 St. 59 gennemskridning Blad 1 Blad 2 Blad 2 Blad 2 Blad 3 Blad 3 Blad 3 Blad dage dage dage

197 Nedbørsmodellen stadig bedste bud 1. split: 4 dage med nedbør efter st split: 4 dage med nedbør tælling starter 10 dage efter 1. split

198 Merudb, hkg/ha Optimal dosis, kornpris 125 kr Proline + Rubric, LSD 1,9 hkg 8,0 9,1 9, , ,3 3,5 3,2 3 2, % 50% 75% 100% % af normaldosering 5 fs 2013, oversigt over landsforsøg

199 Midler til akssprøjtning 75% af normaldosering Middel Samlet dose Gl. Pris kr/ha Gammel *DTR/hvedebladplet tilsættes Bumper/Tilt 250 EC Ny Proline+Rubric 0,3+0, Proline+Bell 0,3+0, Proline+Viverda 0,3+0, Bell* 1, Bell+Comet* 0,8+0, Viverda* 1, Som en enkelt sprøjtning ved en delt akssprøjtning kan yderligere anvendes: Osiris, Proline, Prosaro, Rubric. Comet kan erstattes af Aproach og Rubric af Maredo (kun 1 års resultater). I rustmodtagelige sorter foretrækkes løsninger med Bell, Rubric og Viverda.

200 Merudb, hkg/ha Middelvalg aks LSD mellem behandlinger 1,8 hkg 14,0 12,0 10,0 12,1 11,9 11,9 10,8 10,4 8,0 6,0 4,0 7,6 7,2 6,6 6,8 7,6 7,2 7,0 6,7 6,1 5,5 Brutto Netto Netto "ny" 2,0 0,0 Data fra oversigt over landsforsøg 2012 og 2013

201 Hkg/ha 6 5 Svampe i vårbyg i st. 39, 16 fs LSD 0,9 1 x 1/2 dosis 1 x ¼ dosis Byg:120 kr./hkg ,5 Prosaro 0,35 Prosaro + 0,15 Comet 0,75 Bell 0,75 Viverda 0,25 Prosaro Merudbytte Nettomerudbytte Nettomerudbytte, ny 0,2 Proline 0,375 Bell

202 Middelvalg i vårbyg Bumper/Tilt, Folicur/Orius og Zenit har for lav effekt mod skoldplet. Sikkert højere nettomerudbytte med 0,35 l Prosaro + 0,15 l Comet end med 0,5 l Prosaro. Anvend Comet eller Aproach blandet med et effektivt middel eller anvend Prosaro, Proline eller Bell (ikke ved meldug).

203 Merudbytte, hkg/ha Svampe i rug, 5 forsøg x ¼ i st og x ¼ i st , og x 0,375 Viverda 2 x 0,25 Prosaro 2 x 0,25 Folicur 2 x 0,1 Proline + 0,125 Rubric 2 x 0,25 Rubric 1 x 0,375 Ceando + 2 x 0,375 Viverda -4 Brutto Netto Netto ny Rug: 100 kr./hkg

204 Svampebekæmpelse rug Meldug, skoldplet og brunrust optræder. Brunrust: meget tabsvoldende også sene angreb, bekæmpes ved begyndende angreb indtil blomstring (omkring første uge af juni).

205

206 Skal vintersæden bejdses? Af Aksel Nielsen

207 Foreløbig konklusion Der er behov for yderligere forsøg til at afklare spørgsmålet, og der er igen anlagt landsforsøg i efteråret. På det foreliggende grundlag vil brug af egen ubejdset udsæd ikke blive frarådet, hvor en bejdsebehovsanalyse har vist lave angreb. Den vejledende grænseværdi er på10 procent angrebne kerner for Fusarium hhv. Septoria og for summen af de to sygdomme. Hvedestinkbrand: Over 10 sporer pr. gram kerne

208 Resultater fra Landsforsøgene 2013 med bejdsning af vinterhvede I fire Landsforsøg med sund udsæd er der opnået lidt flere planter ved bejdsning, og det højeste plantetal er opnået med Celest Formula M og Redigo Pro. Forskellene er ikke så store, at det ved de anvendte udsædsmængder har resulteret i sikre merudbytter for bejdsning.

209 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Figur. Plantetal på 3 tidspunkter efterår ved brug af ubejdset udsæd og udsæd bejdset med 3 forskellige bejdsemidler. Første bedømmelse er foretaget ved ca. 50 procent fremspiring (st.09).

210 Tabel. Udbyttetal i de 4 Landsforsøg med bejdsning % septoria og 100 % spiring Behandling Dosis, ml/hkg Udbytte og merudbytte, hkg/ha Ubejdset, urenset - 90,6 Ubejdset, renset - -0,2 Redigo Pro 170 FS 50 1,0 Celest Formula M 200 1,1 Dividend Formula M 150 0,9 LSD1 ns LSD 2-5 ns

211 Billede 1-4. Billeder fra landsforsøget med bejdsning mod svampesygdomme ved Brønderslev (14. maj 2013). Renset, ubejdset Redigo Pro 170 FS Celest Formula M Dividend Formula M

212

213 Mariboss, spireevne 97 %, analyse viste 8 % Fusarium og 5 % septoria Tabel. Plantetal i 2 forsøg udført af Nordic Seed ved Odder. Middel og dosis pr. hkg Planter pr. 1/4 m 2 nov. 1.års hvede Planter pr. 1/4 m 2 april 1.års hvede Planter pr. 1/4 m 2 nov. 2.års hvede Planter pr. 1/4 m 2 april 2.års hvede Urenset ubejdset 53,3 36,5 67,5 42,0 Ubejdset 63,8 37,5 66,8 39,2 Dividend 150 ml 76,5 43,8 76,3 46,7 Celest Formula M 74,8 42,7 79,7 46,0 200 ml Latitude 200 ml 77,3 45,2 82,5 50,2 Latitude 200 ml + Celest Formula M 100 ml Latitude 200 ml + Dividend 100 ml 81,8 46,2 88,2 45,5 84,7 49,8 89,7 46,2 Redigo 80 ml 81,7 46,2 82,0 48,0 Urenset ubejdset 60,7 37,8 67,8 39,5

214 Tabel. Oversigt over forekomst af stinkbrand i analyserede hvedeprøver ved OK laboratorium for jordbrug i 2010 og Antal sporer pr. gram kerne Stinkbrand 2010 Stinkbrand 2011 Antal prøver Procent Antal prøver Procent , , , ,0 62 3, ,9 43 2, ,0 23 1, ,3 9 0, ,6 14 0, ,4 9 0, ,3 14 0, ,2 0 0 over ,1 0 0 Antal prøver

215 Tabel. Oversigt over forekomst af Fusarium i analyserede hvedeprøver ved OK laboratorium for jordbrug i 2010 og Fusarium % angrebne kerner Fusarium 2010 Fusarium 2011 Antal prøver Procent Antal prøver Procent , , , , ,4 8 0, , ,1 2 0,2 over ,

216 Tabel. Oversigt over forekomst af Septoria (Hvedebrunplet) i analyserede hvedeprøver ved OK laboratorium for jordbrug i 2010 og Septoria 2010 Septoria 2011 Septoria % angrebne kerner Antal prøver Procent Antal prøver Procent ,5 85 6, , , , ,9 55 4, ,3 11 0, ,1 2 0,2 over ,1 5 0,

217 Egen udsæd Produktion af egen udsæd kræver omhyggelighed. Brug ikke ubejdset udsæd uden en forudgående rensning og analyse af udsæden. Du skal indbetale forædlerafgift, hvis din bedrift er over 17,6 ha. Kun bruge korn fra egen bedrift som udsæd.

218 Certificeret udsæd Certificeret udsæd/ Produktion af egen udsæd Få altid prisen oplyst ved bestilling af certificeret udsæd. En merpris ved køb af certificeret udsæd i forhold til kornprisen på mellem 140 og 160 kr. pr. hkg er et fornuftigt niveau. Egen udsæd Rensning og bejdsning på et mobilt anlæg koster til sammenligning mellem 40 og 100 kr. pr. hkg, afhængig af bejdsebehov og den mængde udsæd, der skal produceres. Analyser (480,- kr.) Forædlerafgift, der SKAL betales til sortsejeren. Hertil kommer din egen arbejdsløn

219

220 Kort om Palle Jakobsen Landbrugsfaglig studenter eksamen Landmandsuddannelsen (Dalum) Driftsleder kvæg / svin / mark HD (A) på Odense Universitet Salgschef ved ØAG i Dronninglund Direktør ved Axel Toft Grovvare A/S Direktør ved FLG Flydende Gødning Danmark A/S Stifter og ejer af agrocom.dk

221 1. Grundlæggende forhold taler for højere priser A. Tekniske forhold taler for højere priser 1A B. Tekniske forhold taler for lavere priser 1B 2. Grundlæggende forhold taler for lavere priser 2A 2B

222 Rekordavl og lave priser Men hvor længe?

223 Lille lageropbygning Mio. tons 2012/ /2014 Ændring Produktion Forbrug Balance

224 Ingen lagerop- bygning af hvede Mio. tons 2012/ /2014 Ændring Produktion Forbrug Balance /3 af hvedelagrene ligger i Kina og Kina importerer hvede

225 Fokus på eksport

226 Dyr EU hvede

227 Moderate priser

228 Grundlæggende forhold hvede høst 2013 Intervalhandel på et i nyere tid set lavt niveau frem til foråret. Fra foråret kan alting ske.

229 Trenden er faldende i EU

230 Tekniske forhold hvede høst 2013 Trenden er stigende efter brud over 192 og trenden har første større mål i 218. Markante stigninger kræver brud over 225 og brud over 225 kræver nyt brænde på bålet

231 Hvad ved vi om 2014 Der er sået mere hvede i Nordamerika Der er sået mere hvede i Vesteuropa Der er sået mindre hvede i Sortehavsregionen Det er tørt i Kina og kineserne venter også hvedeimport i 2014/15 høståret Der er sået mindre majs i Sydamerika Måske bliver der sået mindre majs i USA til foråret Indgangslagrene er stadig lave Meget skal gå godt og der er stadig ikke plads til store udbyttetab til vejret Vejrscenarier fem gange siden 2003 Markedet satser negativt

232 Grundlæggende forhold hvede høst 2014 Går alt godt i vækstsæsonen bliver priserne i intervallet imellem 175 og 230, men bliver der tale om vejrproblemer, kan priserne stige meget og der er intet, som udelukker hverken 175 eller 275.

233 Teknisk ny høst hvede

234 Tekniske forhold hvede høst 2014 Den faldende trend blev brudt, da priserne brød over 192, men er først stigende efter et eventuelt brud over 200

235 Fremgang men lille lageropbygning Mio. tons 2012/ /2014 Ændring Produktion Forbrug Balance -4 +4

236 Grundlæggende forhold foderbyg høst 2013 At foderbygpriserne bliver styret 100 procent af udviklingen på hvedemarkedet hen over vinteren.

237 Faldende trend er brudt

238 Tekniske forhold foderbyg høst 2013 Den faldende trend er brudt efter brud over 180 og brud over 192 indleder en stigende trend med mål i 210/ 215

239 Hvad ved vi om 2014 Der er sået mere hvede i Vesteuropa Der er sået mindre hvede i Sortehavsregionen Indgangslagrene er stadig lave Meget skal gå godt og der er stadig ikke plads til store udbyttetab til vejret Byg er billigt i forhold til hvede

240 Fremgang men lille lageropbygning Mio. tons 2012/ /2014 Ændring Produktion Forbrug /- Balance -2 +1

241 Svagt produktmarked

242 Grundlæggende forhold rapsfrø høst 2013 Intervalhandel på et i nyere tid set lavt niveau frem til foråret, hvor 340 danner bund og 400 markerer toppen.

243 Nedtrend

244 Tekniske forhold rapsfrø høst 2013 Trenden er faldende og den faldende trend bliver bekræftet af et faldende moment. Bryder priserne over 385 er den faldende trend brudt og brud over 410 vender trenden til stigende.

245 Hvad ved vi om 2014 Der er sået mindre raps i Vesteuropa Indgangslagrene er stadig lave Der tales om dårlig økonomi i palmeolieproduktionen Spread imellem majs og soja taler for et større sojaareal

246 Lille sojaoverskud Overskuddet er betinget af en avl i Brasilien på rekord høje 88 mio. tons og en tilsvarende rekord i Argentina på 54 mio. tons, når der høstes i Sydamerika til foråret Mio. tons 2012/ /2014 Ændring Produktion Forbrug Balance

247 Høsten i Sydamerika nærmer sig

248 Grundlæggende forhold soja vinteren 2013/14 At tonen er fast i den første del af vinteren, men at høsten i Sydamerika vil tage luften ud af markedet og priserne vil falde markant i den sidste del af vinteren.

249 Hvad ved vi om 2014 Prisspændet imellem soja og majs opfordre til soja frem for majs i sædskiftet Der er bliver sået mere soja i Sydamerika Forventningen er, at sojaarealerne også går frem i USA til foråret

250 Grundlæggende forhold soja sommeren 2014 og vinteren 2014/15 At priserne falder tilbage til området under $400, ja måske helt tilbage til $300.

251 Trenden taber moment

252 Tekniske forhold sojaskrå maj - november 2014 Trenden er stigende og den bliver bekræftet ved brud over $430, men bemærk faldende moment. Priserne bryder ikke over $430, hvis der ikke kommer nyt brænde på bålet.

253 Jokerne Pengestrømmen

254 Jokerne Dollaren

255

256 Spørg bare Tlf

257 Afrundning

258