Ars Nova. Rosenvængets Sogn. Gudstjenester. for børn. Gudstjenester. i maj og juni LÆS MERE SIDE 4-6. Afro Festival KIRKEBLAD

Transkript

1 KIRKEBLAD Rosenvængets Sogn MAJ - JUNI UDGAVE, 5. ÅRGANG Gudstjenester i maj og juni LÆS MERE SIDE 4-6 Afro Festival KONCERTER OG CEREMONIER I SKØN FORENING LÆS MERE SIDE 37 Gudstjenester for børn GUDSTJENESTER MED SANG OG EFTERFØLGENDE FÆLLESSPISNING LÆS MERE SIDE Ars Nova MESSEN SOM MUSIKALSK OG LITURGISK FORM LÆS MERE SIDE 13

2 KOLOFON, FORMANDENS KLUMME VED MENIGHEDSRÅDSFORMAND MICHAEL THORMANN Kom, maj du søde, milde og kom endelig, for du er længe ventet. Som noget nyt udkommer sognets kirkeblad fremover hver anden måned, hvilket betyder at dette blads indhold omhandler både maj og april. Og når der er nye tiltag skal det kunne ses, så derfor har kirkebladet samtidig fået nyt A4-format. Håber det bliver godt modtaget. Forårsmånederne står som altid i musikkens tegn i Rosenvængets Sogn. Fra den 26. april til og med juni måned åbnes dørene til 21 koncerter i Frihavnskirken samt fire koncerter og en festival i Lutherkirken. Læs om de mange koncerter i koncertoversigten side og følg løbende med på hjemmesiden: rosenvaengetssogn.dk Frokostgudstjenesterne hver anden torsdag i Lutherkirken løber frem til midten af juni og er efterhånden ved at være godt besøgt, men der er plads til flere... Kirketjener Anne-Sofie Eidorff er gået på barsel og i hendes barselsvikariat har vi ansat Ulla Hjorth Nielsen. God barsel til Anne-Sofie og velkommen til Ulla... St. Bededag og udgivelsesdagen for dette kirkeblad konfirmerer Tilde Binger ved tre konfirmationer i Frihavnskirken og lørdag den 23. april konfirmerer Kristine Gustav i Lutherkirken. Kr. Himmelfartsdag er sidste konfirmationsdag i år, hvor Rikke Juul står for konfirmationerne i Frihavnskirken og Kristine Gustav i Lutherkirken. Herfra ønskes et stort tillykke til alle 2016-konfirmanderne. Samtidig vil jeg igen minde om konfirmationstilmeldinger til bare kontakt kordegn Flemming Nielsen. UDGIVELSE: 22. APRIL 2016 UDGAVE: 53. UDGAVE, 5. ÅRGANG OPLAG: 200 STK., 1. OPLAG DESIGN: IT@REKLAMEDAME.DK FORSIDEFOTO: INGE THORMANN FORSIDEMOTIV: TAVLE VED BASILICA DI SAN FRANCESCO I ASSISI I ITALIEN Sommerkirkebladet er at finde i kirkernes våbenhuse søndag den 26. juni. Gode ønsker herfra for maj og juni... MED FORBEHOLD FOR FEJL OG MANGLER 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SKT. HANS SIDE 8-9 ARS NOVA SIDE 13 OG AKTIVITETER Sognets FDF ere og spejdere Pigeaften, Litterær Café & Bibelmaraton GUDSTJENESTER Højmesser og Frokostgudstjenester Sankt Hans, Gudstjeneste og fest i klosterhaven Gudstjenester for børn og familier HIMMELSKE DAGE Himmelske Dage HISTORIE Det Gamle Testamente og Det Ny Testamente Den Danske Folkekirke Luther-rosen Reformationen Sognets kirker INFORMATION Menighedspleje Sankt Hans og traditioner Bøn... om at bede Sjælesorg Kirkens årshjul Rosenvængets Sogn KIRKELIGE BEGIVENHEDER Når nogen skal døbes Tillykke til 2016-konfirmanderne Konfirmation Minikonfirmandsæson KIRKEÅRET Kristi Himmelfartsdag Pinsen Helligåndens komme KONCERTER Koncerter KONTAKT Kirkekontor og personregistrering, sognepræster, kirkemusikere og kirketjenere Menighedsråd samt menighedsrådsmedlemmer KOR & RYTMIK Rytmik for babyer og børn Korskole Voksenkor Kor... hvad er det? KONFIRMATION 2017 SIDE

4 GUDSTJENESTER Højmesser og Frokostgudstjenester Højmesse Højmessen er ugens højdepunkt i kirken. Det er ugens største gudstjeneste med seks salmer, prædiken og altergang. Hver søndag har sit eget navn og nogle tekster, som skal læses op på netop denne søndag. Prædikenen midt i gudstjenesten er præstens ugentlige fortolkning af kristendommen med udgangspunkt i læsningen fra Det Ny Testamente. Præsterne tilstræber at tale og fortolke på et sprog, som er moderne, poetisk og varieret. Man skal kunne høre, at det er et godt gammelt budskab, som er vigtigt lige nu. Samarbejdet med kirkemusikerne er ligeledes meget vigtigt; musikken er både en ramme om gudstjenesten og en inspirationskilde i fortolkningen. Frokostgudstjeneste Et lille afbræk i ugens løb i en fredfyldt kirke kan føles som en sand lise i rækken af livets mange opgaver. Ud fra den betragtning holder Lutherkirken hver anden torsdag frokostgudstjeneste, hvor man kan dampe lidt af og få et par ord med på vejen, inden man igen smutter tilbage til sine gøremål. Frokostgudstjenesten er friere end den almindelige højmesse om søndagen. Præsterne må selv vælge, hvilken tekst de vil reflektere over. Gudstjenesten foregår i det intime rum helt oppe foran altret og efter en kort refleksion og et fælles fadervor går forsamlingen mod altret for at modtage nadveren. Efter gudstjenesten er der mulighed for en let frokost og hyggeligt samvær i kirkens menighedssal. 4

5 GUDSTJENESTER 5

6 GUDSTJENESTER HØJMESSE Søndag den 24. april kl. 10:30 Ved Rikke Juul HØJMESSE Søndag den 1. maj kl. 10:30 Ved Flemming Jensen KONFIRMATION & HØJMESSE Kr. Himmelfartsdag, torsdag den 5. maj kl. 10:30 Ved Rikke Juul KONFIRMATION & HØJMESSE LUTHERKIRKEN Kr. Himmelfartsdag, torsdag den 5. maj kl. 10:30 Ved Kristine Gustav HØJMESSE Søndag den 8. maj kl. 10:30 Ved Kristine Gustav HØJMESSE Pinsesøndag den 15. maj kl. 10:30 Ved Tilde Binger HØJMESSE 2. pinsedag, mandag den 16. maj kl. 10:30 Ved praktikant Ida Schaumburg- Müller. Liturg Rikke Juul FROKOSTGUDSTJENESTE LUTHERKIRKEN Torsdag den 19. maj kl. 11:30 Ved Kristine Gustav. Efterfølgende frokost og hyggeligt samvær HØJMESSE Søndag den 29. maj kl. 10:30 Ved Tilde Binger, Harmonize medvirker FROKOSTGUDSTJENESTE LUTHERKIRKEN Torsdag den 2. juni kl. 11:30 Ved Rikke Juul. Efterfølgende frokost og hyggeligt samvær HØJMESSE Søndag den 5. juni kl. 10:30 Ved Rikke Juul HØJMESSE Søndag den 12. juni kl. 10:30 Ved Kristine Gustav FROKOSTGUDSTJENESTE LUTHERKIRKEN Torsdag den 16. juni kl. 11:30 Ved Kristine Gustav. Efterfølgende frokost og hyggeligt samvær HØJMESSE Søndag den 19. juni kl. 10:30 Ved sognets præster SANKT HANS GUDSTJENESTE LUTHERKIRKEN Tirsdag den 23. juni kl. 17:30 Ved sognets præster. Gudstjeneste og efterfølgende fest i gårdhaven Læs mere på side 8 HØJMESSE Søndag den 26. juni kl. 10:30 Ved Flemming Jensen HØJMESSE Søndag den 22. maj kl. 10:30 Ved Rikke Juul, Frihavnskirkens Pigekor og Juniorkor samt Østerbro Pigekor medvirker 6

7 INFORMATION Menighedspleje Menighedspleje er en forening af frivillige, tilknyttet sognet. Menighedsplejens to hovedfunktioner er at udføre omsorgsarbejde som en kirkelig civilsamfundsopgave og at indsamle og uddele støtte til økonomisk trængte i sognet. Menighedsplejen bestræber sig på at styrke det mellemmenneskelige fællesskab, omsorgen, rummeligheden, ligeværdigheden og barmhjertigheden i sognet. Og det ud fra den opfattelse, at ethvert menneske uanset etnisk, kulturel eller religiøs baggrund fortjener næstekærlighed. Der lægges stor vægt på, at hjælpe mennesker i nød, mennesker i sorg, mennesker der er ensomme, samt yde diakonal omsorg for medlemmer på plejehjem og etablere sorggrupper. Sognets præster og menighedspleje kan konstatere, at der i sognet findes mennesker, der har brug for omsorg og økonomisk støtte og udøve denne støtte. Menighedsplejens økonomiske grundlag etableres via donationer på bankkonto reg.nr.: 1551, kontonr.: , MobilePay på telefon: , indsamling i kirkernes bøsser (evt. på udvalgte dage), ansøgninger til fonde, testamentariske gaver, gavekort fra firmaer til f.eks. julehjælp, loppemarked, turpas og entrebilletter fra Tivoli samt velgørenhedskoncerter. Sognets julekalender indsamlede til menighedsplejen hver dag i december 2014 og

8 GUDSTJENESTER Sankt Hans Gudstjeneste og fest i klosterhaven Sankt Hans aften i Lutherkirken SANKT HANS GUDSTJENESTE Tirsdag den 23. juni kl. 17:30 LUTHERKIRKEN Ved sognets præster Traditionen tro holdes gudstjeneste, fællessang, båltale, midsommervise, musik og underholdning i Lutherkirken. Haven vil være nyklippet, klaveret stå klart, grillen tændt, og fadølsanlægget klar til udskænkning. Pris for grillpølser: kr. 15,00 / fadøl: kr 20,00 I tilfælde af regn, flyttes arrangementet ind i kirkens menighedssal på første etage. 8

9 INFORMATION Sankt Hans og traditioner FRA HJEMMESIDEN: FOLKEKIRKEN.DK Sankt Hans dag falder ved midsommer den 24. juni. Den Hans, som lægger navn til den dag, som man traditionelt set kalder årets længste dag, er Bibelens Johannes Døber. Hans er fordanskning af Johannes Døberen Med kristendommens indførelse blev den 24. juni dagen til minde om Johannes Døberen. Bibelen fortæller, at han var i familie med Jesus og født et halvt år før ham. Johannes Døberen fik sit tilnavn, fordi han døbte folk og også døbte Jesus. Mod mørket Johannes Døberen beskrives som en forbereder for Jesus, som pegede frem mod den tid, hvor Jesus ville komme. Johannes og Jesus udgør på den måde to poler i årets gang. Johannes var en forbereder, hvis betydning langsomt tog af. Johannes dag falder derfor netop, når solen vender og lyset begynder at aftage. Årets anden pol er Jesus fødsel ved vintersolhverv, når lyset begynder at vende tilbage. Johannes Døberens dag blev fastholdt efter reformationen, men senere fjernet ved helligdagsreformen Man blev dog ved med at fejre midsommeren med bål og sang. Sankt Hans traditioner Sankt Hans er fra gammel tid blevet forbundet med mange forestillinger om magi og troldtøj. Man mente, at naturens kræfter ved midsommer var på sit højeste og dermed farligst. Hekse Heksene skulle ved midsommer være særligt aktive og rejse gennem luften til hekseforsamlinger f.eks. på Bloksbjerg. Et af de gode råd til at undgå heksene var bålbrænding, som man mente kunne skræmme de farlige kræfter væk. Skikken med at sætte en heks på Sankt Hans bålet kendes dog først fra slutningen af 1800-tallet. Den stammer muligvis fra tyske indvandrere, som bragte skikken med at brænde vinteren af i form af en figur på bålet. Midsommervisen I Danmark synger man gerne Holger Drachmanns midsommervise Vi elsker vort land ved Sankt Hans bålet. Drachmann skrev sangen til sit syngespil Der var engang, som blev opført første gang på Det kongelige Teater i I visen synger man blandt andet Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde / dem vil vi fra livet med glædesblus holde. Kombinationen af Midsommervisen og heksen på bålet hører man om første gang fra en Sankt Hans fest på Jelling Seminarium omkring år Der er altså ingen direkte forbindelse mellem middelalderens hekseafbrændinger og heksen på Sankt Hans bålet. Den sidste henrettelse ved hekseafbrænding i Danmark fandt sted i Gode kræfter på spil Man forestillede sig ikke kun, at de onde kræfter var på spil ved Sankt Hans. Også naturens gode magiske kræfter tilskrev man særlig aktivitet i midsommernatten. Derfor opsøgte mange helligkilderne, hvis vand skulle have helbredende kræfter. Der opstod markeder og folke-fester ved de mest populære kilder. Det gælder blandt andet Kirsten Piils kilde, som ligger i Dyrehaven i København og Helene Kilde i Tisvilde. 9

10 GUDSTJENESTER Gudstjenester for børn & familier Rosenvængets Sogn holder mange gudstjenester for børn og deres familie samt konfirmationsgudstjeneser. Spiregudstjenesten er tænkt ind i kirkeåret, således at der i f.eks. holdes fastelavnsgudstjeneste i februar, allehelgensgudstjeneste i november osv. Spaghettigudstjenesten holdes fast hver den første onsdag i måneden, og byder på spændende bibelfortællinger med sang og leg og efterfølgende spaghetti-spisning. Ungdomsgudstjeneste Ungdomsgudstjenesten er for sognets konfirmander, men alle unge er velkomne til at deltage. Gudstjenesten kan være et foredrag, en aktivitet e.lign., men fælles er, at fokus er på de unge, dér hvor de er! Spaghettigudstjeneste Hver den første onsdag i måneden med undtagelse af januar, juli og august er der Spaghettigudstjeneste i Frihavnskirken. Ved udvalgte Spaghettigudstjenester medvirker Frihavnskirkens Pigekor og Frihavnskirkens Juniorkor. Spaghettigudstjenesten henvender sig til børn og deres familie. Det er en kort børnegudstjeneste med fortælling, leg og sang. Gudstjenesten varer en halv time og efterfølgende serveres en fordansket spaghetti bolognese i kirkens menighedssale. Spisning er gratis. Spiregudstjeneste Spiregudstjenestens navn er inspireret af Lutherkirkens Spirekor, som deltager i gudstjenesten, men alle børn og deres familie på Østerbro er hjerteligt velkomne. Gudstjenesten er på udvalgte dage med bibelfortælling og sang. Selve gudstjenesten varer en halv time, hvor Lutherkirkens Spirekor synger 3-4 sange og bagefter er der fælles spisning i kirkens menighedssal. Menuen er sæsonnens suppe med brød. Når gudstjenesten f.eks. er en fastelavnsgudstjeneste, serveres der i stedet fastalavnsboller. Spisning er gratis. 10

11 GUDSTJENESTER SPAGHETTIGUDSTJENESTE Onsdag den 11. maj kl. 17:30 Ved Kristine Gustav, Frihavnskirkens Pigekor og Frihavnskirkens Juniorkor deltager. Efterfølgende serveres spaghetti bolognese i menighedssalene SPAGHETTIGUDSTJENESTE Onsdag den 1. juni kl. 17:30 Ved sognets præster. Efterfølgende serveres forårssæsonnens sidste spaghetti bolognese i menighedssalene SPIREGUDSTJENESTE LUTHERKIRKEN Torsdag den 26. maj 2016 kl. 17:30 Ved Kristine Gustav, Lutherkirkens Spirekor medvirker. Gudstjenesten er også sæsonafslutning for Lutherkirkens Spirekor og det fejres med efterfølgende fælles spisning 11

12 HIMMELSKE DAGE FRA HJEMMESIDEN: FOLKEKIRKEN.DK OG HIMMELSKEDAGE.DK Københavns kirker og torve lægger rum til debatter, korsang og fællesspisning, når Himmelske Dage indtager byen i Kristi himmelfartsferien Det, der tidligere hed Danske Kirkedage er blevet meget mere udadvendt. I stedet for at afholde arrangementet i et kongrescenter, inddrager Himmelske Dage i år Københavns indre by. Med arrangementer i blandt andet Københavns kir-ker, Botanisk Have, Kødbyen, Politikens Boghal, Cinemateket og Thorvaldsens Museum gør Himmelske Dage en stor indsats for at involvere de mennesker, det hele drejer sig om nemlig alle med interesse og nysgerrighed for religion, tro og mennesker. musikere fra Brorsonskirken og Sankt Jakobs Kirke i København samt sangere sætter i samspil med de to præster, Rikke Juul og Jonas Adelin Jørgensen fokus på Guds nærvær i byens puls og rum. Gudstjenesten finder sted torsdag den 5. maj kl. 14:00 i Trinitatis Kirke. Salmer i et nyt lys Kirkens folkemøde Kirkefestivalen har været afholdt hvert tredje år siden 1968 og det er 16. gang i år. Himmelske Dage har ladet sig inspirere af det årlige folkemøde på Bornholm. Det er således Himmelske Dages ambition at danne ramme om udveksling af meninger og møder mellem mennesker gennem workshops, teaterforestillinger, koncerter med blandt andre Dicte, Folkeklubben og Suleima, kunstudstillinger og selvfølgelig debatarrangementer med emner som religionsfrihed og kirken som konkurrent i konkurrencestaten. Rosenvængets Sogns deltagelse Rikke Juul fra Rosenvængets Sogns deltager i åbningsgudstjenesten Guds nærvær i byens puls og rum i Trinitatis Kirke. Det er en moderne åbningsgudstjeneste med nytænkende teologisk og musikalsk udtryk. Professionelle rytmiske POUL RAABY, FIE PILGAARD OG BAND Torsdag den 5. maj kl. 19:00 Dejlige nye melodier til salmebogens salmer præsenteres af komponist Poul Raaby og sangerinden og datteren Fie Pilgaard samt et professionelt band i en blanding af koncert, fortælling og fællessang. Koncerten er en del af Himmelske Dage. I 2015 udgav Poul Raaby sin anden nodesamling med masser af gode, nye, sangbare melodier til eksisterende salmer i salmebogen. Ofte støder man i kirken på salmemelodier, som ikke er specielt sangbare, og mange præster undlader af og til at benytte visse salmer i gudstjenesten alene pga. melodien. Det har Poul Raaby sat sig for at lave om på igennem de seneste otte år har han således lavet ny melodi til hele 190 af salmebogens salmer, hvoraf 111 er samlet i en nodebog, udgivet af to om-

13 HIMMELSKE DAGE gange. Det er værd at understrege, at det ikke kun er rytmiske, men også viseagtige og mere traditionelle salmemelodier, der findes i Poul Raabys samling. Når Poul Raaby og datteren Fie Pilgaard præsenterer de nye melodier ved sognearrangementer o.lign. landet rundt, bliver de hver gang godt modtaget med ønsker om, at de nye melodier skal bruges i de respektive kirker fremover. I Frihavnskirken bliver der sat trumf på, når komponist og sanger bliver bakket op af konservatorieuddannede musikere på de mere rytmiske melodier: Jonas Kardyb på trommer, Nikolaj Hvillum på bas og Thomas Thaarup, guitar. Fie Pilgaard er uddannet fra det Rytmiske Musikkonservatorium, hvor hun i 2014 modtog stor anerkendelse og årets største legat. Det er Fie Pilgaard der synger på de to cd er, der er indspillet, med 40 af de nye melodier. Alle melodierne kan høres på hjemmesiden: salmemelodier.dk, hvor også alle noder til den seneste nodesamling kan findes. Selve nodebogen ligger i dag ude hos langt de fleste af landets organister. Kom og lyt til og syng med på spændende nye melodier! Messen som musikalsk og liturgisk form Ars Nova FOREDRAGS-KONCERT MED ARS NOVA COPENHAGEN OG MUSIKANMELDER SØREN SCHAUSER LUTHERKIRKEN Torsdag den 5. maj kl. 19:00 Koncerten er en del af Himmelske Dage I forbindelse med kirkefestivalen Himmelske Dage kan man opleve premieren på et samarbejde mellem det internationalt berømmede danske vokalensemble Ars Nova Copenhagen dirigeret af Paul Hillier og Berlingske Tidendes musikanmelder Søren Schauser, som netop har udgivet musikhistorien Klassisk!, der er blevet rost for sin forbilledlige formidling og sit imponerende overskud. Med udgangspunkt i et af musikhistoriens absolutte hovedværker Missa Pange Lingua af Josquin des Prez belyses messen som liturgisk og musikalsk forløb, og der trækkes tråde fra den latinske messe frem til den danske højmesse, som vi kender den idag. Formen vil være dialogisk, således at satserne i Josquins messe undervejs veksler med korte foredragsindslag. Desuden synges seks vers af den gregorianske påskehymne Pange Lingua, som har leveret en stor del af det melodiske materiale til messen, samt andre værker fra Ars Novas repertoire. Arrangementet er åbent for alle.

14 INFORMATION Bøn... om at bede FRA HJEMMESIDEN: FOLKEKIRKEN.DK Der er mange måder at bede på. Kirsten Jørgensen, som er præst og forfatter til flere bønnebøger, skriver her om den personlige bøn: At bede er at tale til Gud At bede er at tale til Gud. Du kan sige alting. Bøn kan gøre det tunge lettere at bære og gøre glæden over livet dybere. Man kan bede om noget, man ønsker sig brændende. Man kan klage over det, som er svært. Eller takke for noget, som er en stor glæde i ens liv. Man kan bede for andre, for deres helbred eller for at de må komme godt igennem en svær tid. Der er ikke forbudte ord i en bøn, men derimod frihed til at sige det, der trænger sig mest på. Man kan sige det med dine helt egne ord eller med ord fra bønner, som du f.eks. kan finde bag i salmebogen. Gør det en forskel at bede? Mennesker i alle religioner beder til deres Gud. Det er en måde at give udtryk for en tro. Mennesker har også altid vidst, at det ikke nødvendigvis går sådan, som man beder om. Alligevel bliver man ved med at bede og det gør man, fordi det betyder noget for en selv at bede i forskellige livssituationer. Når man er lykkelig, kan man gennem bønnen give vores glæde udtryk som taknemmelighed. Når man er fortvivlet bliver bønnen et sprog, som kan hjælpe en med at sige det, der er svært at udtrykke. Bønnen gør en forskel, fordi den hjælper med gøre det lettere at bære det tunge, og den gør glæden og taknemmeligheden dybere. Bøn er også et udtryk for kærlighed, når man beder for dem, man holder af. Det er meget stærkt at få at vide, at nogen beder for en. Skal man tro for at bede? Mange danskere er på vagt overfor religiøst hykleri. Nogen siger, at man ikke må bede, hvis man ikke tror rigtigt eller aldrig går i kirke. Men det er ikke rigtigt. Alle kan bede, uanset hvor troende man selv mener, at man er. Hvis man føler trang til at bede, så bed. Kirkefaderen Martin Luther fortæller, at han kunne føle sig helt tom og kold og være i tvivl om så meget, også troen. Men så bad han alligevel, og så kunne det ske, at han fik varme i hjerte og krop igen, og at troen kom sammen med bønnens ord. Bønnens ord kan altså komme før troen. Daglig bøn? Vaner kan være gode, også når det gælder bøn, for så er ordene helt nære, når man for alvor får brug for dem. Mange mennesker er vokset op med at bede fadervor eller en anden bøn ved sengetid. Det er en god ide, fordi bønnen så dagligt minder om den virkelighed, der er større end en selv. Hver dag løfter man taget på sit liv og gør det højere. Det er det, der sker, når man bruger et religiøst sprog som fx bøn: Livet får flere dimensioner. Fadervor den vigtigste og mest brugte bøn Fadervor er kristendommens ældste og mest brugte bøn. Jesus lærer sine disciple at bede den: Fadervor i den gamle udgave Fadervor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget og magten og æren i evighed! Amen. Fadervor i 1992-udgave I 1992 blev en ny oversættelse af Bibelen autoriseret til brug i folkekirken: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød; og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen 14

15 KIRKEÅRET Kristi Himmelfartsdag FRA HJEMMESIDEN: FOLKEKIRKEN.DK Kristi himmelfartsdag fejres 40 dage efter påske og ti dage før pinse. Den falder altså altid på en torsdag, tidligst den 30. april og senest den 3. juni. Kirken fejrer ved Kristi himmelfart, at Jesus 40 dage efter sin opstandelse steg til himmels. Jesus forlader verden som menneske Trosbekendelsens næstsidste ord om Jesus lyder: Opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd. Kristi himmelfart markerer afslutningen på Jesus liv på jorden. Kirken fejrer altså ikke kun, at Guds søn kom til verden, men også at han forlod den igen. Det lyder måske som en mærkelig begivenhed at fejre. Men Gud måtte forlade verden som menneske, for at han kunne vende tilbage som Helligånd i pinsen. Afslutningen Himmelfarten markerer afslutningen på historien om Jesus liv på jorden, og bliver samtidig en begyndelse for den kristne kirke: Helligånden, som kommer i pinsen og forener de Kristus-troende i kirken. Kendt er fortællingen om Jesus himmelfart, eller Jesus ophøjelse til himlen, fra Markusevangeliet, Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger i Det Ny Testamente. Det er alle meget kortfattede beretninger, som markerer afslutningen på den periode efter påskemorgen, hvor Jesus ved flere lejligheder viste sig for sine disciple som opstanden. Begyndelsen på kirkens historie Kristi himmelfart er et vendepunkt i evangeliernes fortælling om Jesus som Guds søn, ligesom julen er det. Længe før kirken begyndte at fejre Jesus fødsel, har den fejret hans himmelfart. Det er ikke kun glædeligt, at Jesus kom til jorden, men også at han forlod den igen. For med afslutningen på Jesus liv på jorden, kan historien om fællesskabet af troende, kirkens historie begynde. 15

16 KIRKEÅRET Pinsen Helligåndens komme FRA HJEMMESIDEN: FOLKEKIRKEN.DK Pinsen er festen for Helligåndens komme, som falder 50 dage efter påske. Ordet pinse kommer af det græske ord pentekoste, som betyder den halvtredsinds-tyvende. Pinse er efter jul og påske kirkens tredje store højtid. Her fejres det, at Helligånden kom som ildtunger til disciplene, og gjorde dem i stand til at tale på alle sprog, så de kunne gå ud i verden og fortælle om Jesus til alle folkeslag. Pinse og Helligånden Pinsen har ikke de dramatiske bibelske beretninger, som jul og påske har det. Helligåndens komme til disciplene beskrives med tunger af ild og en ny evne til at tale og forstå mennesker af anden baggrund. Pinseberetningen er altså ikke så konkret, og kan forstås på mange måder. Derfor spiller poesien og billedsproget en vigtig rolle for pinsefejringen. Disciplene sendes ud i verden I Lukasevangeliet fortælles det, at Jesus, før han blev båret op til himlen, lovede disciplene, at de også skulle få kraften fra det høje, Helligånden. De skulle vente i Jerusalem på, at Helligånden kom til dem og så ville de være parate til at begynde deres mission. Apostlenes Gerninger fortsætter beretningen, og fortæller, hvordan Helligånden ti dage efter Jesus himmelfart kommer til apostlene, der var samlet for at fejre den jødiske pinsefest. På forunderlig vis blev de i stand til at forstå og tale alle sprog. Derefter gik de ud i verden for at forkynde budskabet om Jesus Kristus (Apostlenes Gerninger 2,1-13). Guds usynlige nærvær Helligånden er Guds usynlige nærvær. Derfor taler vi ofte om den i billedsprog og symboler. De tre mest almindelige symboler på Helligånden er duen, vinden og ilden. Duen symboliserer fred, håb og ånd I Bibelen møder vi duen allerede i fortællingen om Noas ark. Noa sender en due ud for at undersøge, om vandet er forsvundet fra jordens overflade. Da duen vender tilbage med et frisk olivenblad i næbbet, ved Noa, at der er håb (1. Mosebog 8). I Det Ny Testamente optræder duen i beretningen om Jesus dåb. Da Johannes Døberen har døbt Jesus, åbner himlen sig og Helligånden daler ned over ham i skikkelse af en due. Samtidig lyder Guds røst fra himlen: Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag (Lukas 3,22). I mange kirker hænger der en due over prædikestolen for at symbolisere, at Gud er tilstede i sin ånd, når evangeliet forkyndes. 16

17 KIRKEÅRET Vinden blæser, hvorhen den vil I en samtale med Nikodemus sammenligner Jesus ånden med vinden: Den blæser, hvorhen den vil. Du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra eller hvor den farer hen (Johannes 3). Man ser og mærker altså virkningen af ånden. Men ånden selv kan man ikke se eller holde fast. Bibelens pinsefortælling beskriver også Helligåndens komme som en susen: Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset (Apostlenes Gerninger 2). Ilden varmer, oplyser og forvandler Bibelen fortæller om pinseunderet, at folk oplevede Helligånden som ild: Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden og begyndte at tale på andre tungemål (Apostlenes Gerninger 2). Ilden opvarmer og oplyser. Helligånden beskrives også, som et nærvær af Gud, der gør hjertet levende og varmt. Helligånden forstås også som den, der skaber og oplyser troen i mennesket. Urgammelt kristent symbol Fisk er pinsens spise, ligesom anden til jul og lammet til påske. Madtraditionen er ny, men fisken er et gammelt kristent symbol. Bibelen er fuld af fisk. Jesus kom fra egnen ved Genesaret Sø, hvor mange var fiskere og han brugte tit eksempler fra hverdagslivet, når han talte. Da han kaldte sine første disciple, sagde han Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere (Markus 1,17). Fisken blev også den tidligste kirkes kendetegn. Det fortælles, at de første kristne under de romerske kejseres forfølgelser tegnede fiskesymbolet på de huse, hvor de mødtes til gudstjeneste om søndagen og da man i pinsen fejrer Helligåndens komme og kirkens fødselsdag, var den tidligste kirkes tegn, fisken en oplagt spise netop i pinsen. Ny dansk pinsetradition med succes I 1999 gik daværende biskop over Roskilde Stift, Jan Lindhardt sammen med Foreningen Fiskebrancen, om at markedsføre fisken som danskernes pinsespise. Danskerne tænker og tror med maven. Vi spiser fastelavnsboller til Fastelavn, lam til påske og varme hveder til Store Bededag, sagde han og pegede på risikoen for, at pinsen blev madløs og glemt, mens alle andre højtider har deres madtraditioner. Siden 1999 har Danmarks Fiskehandlere kåret Årets pinsefisk. 17

18 KIRKELIGE BEGIVENHEDER Når nogen skal døbes præster. I skolebørnenes sommerferie er der dåb om søndagen i forbindelse med ugens højmesse. Tidspunkt for dåben Man skal henvende sig til kordegn Flemmning Nielsen på Rosenvængets Sogns kirkekontor eller til en af præsterne i sognet, hvor man ønsker barnet døbt. Her aftaler man tidspunktfor dåb, vælger kirke samt hvilken præst, der skal døbe barnet. Barnedåben er en festdag for barnet og familien, men også for menigheden, som får et nyt medlem. Ved dåben bliver man velsignet og får løftet om, at Gud altid vil følge én. De fleste bliver døbt, mens de er helt små, men man kan blive døbt i alle aldre. Man kan vælge at blive døbt som voksen eller som ung f.eks. før konfirmationen. Man skal være døbt for at blive konfirmeret. Gud & Snack... og dåbesamtaler I Rosenvængets Sogn afholder man dåbssamtaler, hvor man samler forældre til en fælles samtale, der hedder Gud & Snack. Vi taler om, hvad dåben betyder. Hvad det betyder at være en familie på Østerbro. Hvad er kristendom og hvad er kirke? Og hvordan foregår dåben i kirken? Ved adoption bliver barnet tilført det elektroniske personregister i forbindelse med dåben og der udstedes en fødselsdåbsattest. Dåb i Frihavnskirken Frihavnskirken har normalt dåbsgudstjenester de to første lørdage i måneden kl. 10:30 eller efter aftale med sognets præster. I skolebørnenes sommerferie er der dåb om søndagen i forbindelse med ugens højmesse. Dåb i Lutherkirken Lutherkirken har normalt dåbsgudstjenester de to sidste lørdage i måneden kl. 10:30 eller efter aftale med sognets Vi dikker babyer, hygger om ældre søskende og forældre, og vi drikker Crement eller god vin. 18

19 KIRKELIGE BEGIVENHEDER 68 og tredje tirsdag i måneden i Lutherkirken i Randersgade 3. I december afholdes der kun Gud & Snack én gang og denne er i Lutherkirken. I juli og august afholdes der ikke Gud & Snack, hvorfor dåbssamtaler aftales individuelt med præsten. Forældrene kontakter den respektive præst for at aftale tid for mødet. Faddere Før dåben skal man vælge mindst to og højst fem faddere til barnet. Fadderne skal selv være døbt med den kristne dåb, men der er ikke noget krav om at være medlem af Folkekirken. Formålet er at informere om det praktiske i forbindelse med dåben. Ved en fælles dåbssamtale som denne får så mange som muligt glæde af de spørgsmål, der bliver stillet af gudmor, far, mor eller onkel. Faddernes navne og adresser skal oplyses til Rosenvængets Sogns kirkekontor, Randersgade 3, 1.sal, 2100 København Ø eller til kordegn Flemming Nielsen på fnie@km.dk Gud & Snack afholdes to gange om måneden; første tirsdag i måneden kl. 16:30 i Frihavnskirken i Willemoesgade Tillykke til 2016-konfirmanderne KONFIRMATION Kr. Himmelfartsdag, torsdag den 5. maj kl. 10:30 Konfirmation ved Rikke Juul KONFIRMATION LUTHERKIRKEN Kr. Himmelfartsdag, torsdag den 5. maj kl. 10:30 Konfirmation ved Kristine Gustav 19

20 KIRKELIGE BEGIVENHEDER Konfirmation To kirker og tre præster står klar til at modtage dig For at melde sig til konfirmationsforberedelse 2016 / 2017 skal man sende en til kordegn Flemming Nielsen på fnie@km.dk KONFIRMATION OG HØJMESSE St. Bededag, den 12. maj 2017 Ved Lene Tvilling KONFIRMATION OG HØJMESSE LUTHERKIRKEN Kr. Himmelfartsdag, 25. maj 2017 Ved Kristine Gustav Konfirmationsforberedelserne begynder med et fælles orienteringsmøde for både konfirmander og forældre tirsdag den 20. september kl. 19:00 i Lutherkirken. Herefter afholdes konfirmationsforberedelse tirsdage i lige uger kl. 19:00 i Frihavnskirken. Undervisning ved Lene Tvilling og Kristine Gustav. Er nogle af konfirmanderne ikke døbt, foregår dåb efter aftale med Lene Tvilling og Kristine Gustav. KONFIRMATION OG HØJMESSE Kr. Himmelfartsdag, 25. maj 2017 Ved Rikke Juul Konfirmationsforberedelserne begynder med et fælles orienteringsmøde for både konfirmander og forældre tirsdag den 20. september kl. 19:00 i Lutherkirken. Herefter afholdes konfirmationsforberedelse hver torsdag kl. 19:00 i Frihavnskirken. Undervisning ved Rikke Juul. Er nogle af konfirmanderne ikke døbt, foregår dåb efter aftale med Rikke Juul. For at melde sig til konfirmationsforberedelsen 2016 / 2017 skal man sende en til kordegn Flemming Nielsen på fnie@km.dk, hvorefter man modtager en tilmeldingsformular. 20

21 KIRKELIGE BEGIVENHEDER Konfirmeres: skal skal ikke? FRA HJEMMESIDEN: FOLKEKIRKEN.DK Skal man være helt sikker og tro på en bestemt måde, før man kan sige ja til at blive konfirmeret? Nej, når det gælder tro, kan man aldrig være helt sikker. Det handler om at turde tro og håbe og elske. Barnetro og teenagetro Som yngre troede man måske, at Gud var en gammel mand med hvidt skæg oppe i skyerne, som skabte jorden på seks dage. Det kaldes barnetro og er helt naturligt. Når man bliver ældre, bliver man måske mere kritisk. Det er også naturligt. Når man bliver mere moden, så udvikler ens forhold til familie og venner sig. Forholdet til Gud udvikler sig også, når man bliver ældre. Til konfirmationsforberedelse taler man om tro og kristendom på en moden måde, som svarer til konfirmandernes alder. Tvivl og tro hænger sammen Tro kan ikke måles eller vejes, derfor kan man heller ikke sige, at nogle er meget eller lidt kristne. Man er kristen, når man er døbt og i dåben får man at vide, at man altid har Guds kærlighed. Konfirmationen er et ja til dåben og et ja til at have Gud med i sit liv. Viden og tro Man lærer i skolen, at det er godt at have viden. Viden kan slås op og læses om i bøger. Når man går til præst handler det om tro. Tro er tillid. Man tror på noget eller nogen; vores venner og familie, fordi man håber at kunne stole på dem. Tro på hvad? Hver tror på sin egen måde. Det bliver man ved med, også når man er konfirmeret. Man behøver ikke at vide, om man vil konfirmeres, inden man begynder at gå til præst. At gå til præst FRA HJEMMESIDEN: FOLKEKIRKEN.DK Det er frivilligt at blive konfirmeret. Men hvis man vil konfirmeres, skal man først gå til præst. Her lærer man om kristendom, og taler med præsten og sine kammerater om livets store spørgsmål. Man kan gå til præst, selvom man ikke vil konfirmeres. 21

22 KIRKELIGE BEGIVENHEDER til forældre eller lærere. Så er der noget, som man gerne vil tale med et andet menneske om, kan man altid bruge præsten. Hvad er konfirmation? FRA HJEMMESIDEN: FOLKEKIRKEN.DK Konfirmation betyder bekræftelse, at Gud bekræfter sit forhold til konfirmanden, som blev oprettet i dåben. Konfirmanden gentager dåbens ja til den kristne tro og bliver velsignet. Konfirmationen er kirkens ritual, som markerer overgangen mellem barndom og ungdom. Hvad skal man tro? Kan Gud have skabt verden? Lavede Jesus virkelig vand til vin og var hans mor jomfru? Kan Gud være god, når der sker så meget ondt? Hvad nu hvis man nogle gange tvivler? Undervisningen giver ikke mange færdige svar. Den handler mere om at være sammen om alle spørgsmålene til livet, hinanden og til Gud. Man får noget, man kan bruge i sit liv Jesus mødte mennesker, når de var mest ensomme eller bange, når de sørgede eller havde mistet modet. Den slags situationer kommer alle mennesker i. Det er måske ikke lige nu. Men når man selv står der en dag, er det godt at kende historierne i din kristne tro. Man kan også lære at bede og synge salmer. At forstå sin kultur og sine rødder I konfirmationsundervisningen hører man om kristendommens fortællinger, historie og traditioner. På den måde kan man blive klogere på sin egen tid og kultur. Mange af Bibelens historier bliver brugt i bøger, billeder, film, musik og musikvideoer, som man først rigtigt forstår, når man kender kristendommens historier og billeder. Med dem forstår man måske også bedre sit samfund. F.eks. hvorfor man har indrettet sig sådan, at man hjælper syge og fattige. Præsten en at snakke med En præst har tavshedspligt. Hvad man fortæller sin præst i fortrolighed, kommer ikke videre. Heller ikke Som døbt skal man på vejen mod at blive voksen også selv tage stilling til din dåb. Konfirmation er det tidspunkt, hvor Gud bekræfter sit ja, og siger at han holder, hvad han lovede til dåben. Som konfirmand gentager man det ja, som blev sagt på ens vegne ved dåben. Med konfirmationen er kirken med til at markere, at de børn, som blev døbt, nu er blevet til unge mennesker. Hvem siger ja? Hvordan kan dåben bekræftes? Konfirmander spørger tit, om de nu tror nok eller tror rigtigt. Men konfirmationen handler først og fremmest om, at Gud bekræfter, det han lovede i dåben. Konfirmation er et tegn på, at Gud også er med en, når ungdomslivet begynder. Der findes tre valgmuligheder i konfirmationsritualet: To hvor konfirmanden skal svare ja og et uden spørgsmål til konfirmanden. Præsten afgør, hvilket konfirmationsritual, der anvendes. Når man vælger at blive konfirmeret, siger trosbekendelsen og ja til konfirmationen, siger man ikke noget om, hvor meget eller hvor lidt man tror. Man siger blot ja til at tage imod Guds velsignelse og til, at Gud stadig er med i ens liv. Konfirmationen er ens egen beslutning, og det er både konfirmanden og Gud, som siger ja til hinanden en gang til. Selve konfirmationsritualet Den egentlige konfirmation foregår oppe ved alteret, hvor konfirmanden knæler. Præsten siger konfirmandens navn. Mange steder er der tradition for, at konfirmandens familie rejser sig, når navnet bliver nævnt. Derefter er der to muligheder. Enten spørger præsten, og konfirmanden bekræfter trosbeken- 22

23 KIRKELIGE BEGIVENHEDER delsen ved at sige ja, og bliver velsignet. Eller man svarer ikke, men modtager med det samme velsignelsen, ved at præsten lægger hånden på konfirmandens hoved. I begge tilfælde slutter præsten ofte med at læse et bibelvers op: konfirmandens eget konfirmationsord. Fadervor Selve konfirmationen slutter med at konfirmanderne og præsten i fællesskab beder fadervor. Derefter går konfirmanderne tilbage til deres pladser og gudstjenesten forløber som en normal gudstjeneste med bøn og salmer. Ofte går konfirmander og præst ud i procession. 23

24 KIRKELIGE BEGIVENHEDER Minikonfirmandsæson Sognet står klar til at modtage dig MINIKONFIRMANDSÆSON LUTHERKIRKEN En gang ugentlig efter skole Holdopstart: efter sommerferien Alder: elever i 3. ved sæsonstart Kirken er et sted, hvor man ofte kan være i en anden rolle end den man er i til hverdag. Der er afsat god tid sammen med børnene; tid til at fortælle, samtale og lege med de grundlæggende tekster i Bibelen, men også med de store ting og etiske perspektiver i livet, f.eks. (næste-)kærlighed, fællesskab, glæde og sorg det kan være alt fra sorgen over at miste til sorgen over at stå alene i skolegården. Børnene får et bredere kendskab til det, der står i Bibelen samt tegnet et billede af de etiske sider ved livet på et tidligt tidpunkt. De får kendskab til kirke og kristendom ud fra egne erfaringer og spørgsmål. Det er desuden en kæmpe fordel for børnene at have fået et indblik i hvad folkekirken er inden de begynder på selve konfirmationsforberedelsen i 7. eller 8. klasse. Tilmelding til kordegn Flemming Nielsen på fnie@km.dk 24

25 AKTIVITETER Sognets FDF ere og spejdere FDF ere er blå og KFUM-spejdere er grønne, men ellers skelner Rosenvænget Sogn ikke mellem hvilken type, der er tilknyttet. Derfor er der plads til begge i sognet. FDF-K7 Frivilligt Drenge- og Pigeforbund er en børne- og ungdomsorganisation bestående af ca. 400 kredse over hele landet. Lederne i FDF er frivillige voksne, der giver børn og unge oplevelser, som gør dem i stand til at begå sig i et fællesskab med tillid til sig selv og respekt for andre. Siden 1902 har FDF været en selvstændig del af folkekirkens arbejde med børn og unge. Læs mere på: rosenvaengetssogn.dk under spejder samt fdfk7.dk PUSLINGE / TUMLINGE Hver mandag kl. 18:00-19:30 Alder: 7-8 år ( klasse) PILTE/VÆBNERE Hver mandag kl. 18:00-20:00 Alder: 9-12 år ( klasse) SENIORVÆBNERE 1-2 gange pr. måned Alder: år ( klasse) KFUM Rosenvænget Spejderne Rosenvænget Spejderne er en spejdergruppe under KFUM-spejderne i Danmark. Som spejder arbejder man på, at udvikle sig som menneske og øve positiv indflydelse på sin omverden. Spejderarbejde handler om at lære børn at føle ansvar for sig selv, hinanden og naturen. Gennem spejderarbejdet vil børnene lære at danne deres egen mening i et demokratisk samfund og udvise respekt for andre kulturer og for hinanden. Læs mere på: rosenvaengetssogn.dk under spejder samt rosenvaenget-spejder.dk METROPOLERNES HELTE (TROPPEN) LUTHERKIRKEN Hver tirsdag kl. 18:30-20:00 Alder: 6-7 år ( klasse) 25

26 AKTIVITETER Pigeaften, Litterær Café & Bibelmaraton Rosenvængets Sogn holder mange aktiviteter i løbet af året, nogle er faste aktiviteter gennem mange år, andre er for en sæson og derudover er der også spontane og spændende aktiviteter såsom foredrag, der dukker op... Pigeaftener En hyggelig aften i godt selskab med andre kvinder og et altid spændende forredrag. Aftenen indledes med fælles spisning kl. 18:00 og kl. 19:00 er der foredrag om et udvalgt emne. Bagefter hygge, samtale og diskussion. Tidens kvinder har mange ansigter; nogle står på hovedet i bleer, børn, karriere og parforhold, andre er singler eller ensomme og savner at have nogen at mødes med. Til Pigeaftenerne er der plads til alle typer kvinder Pigeaftenerne afholdes i Frihavnskirken sidste mandag i måneden i februar, marts, april og maj i foråret og september, oktober og november i efteråret. Det er gratis at deltage og spise, men tilmelding til spisning er nødvendig senest fredagen inden kl. 12:00 til Lene Tvilling på ltv@km.dk. Øl og vin kan købes på stedet. Litterær Café I et hyggeligt og uhøjtideligt miljø diskuteres litterære værker. Med samtalen i centrum er der plads til at tale, lytte og dele tanker om temaer, som dukker op efter endt læsning. Dette er en enestående mulighed for at få læst nogle bøger og derefter diskuteret dem med andre. Til hver gang udvælges en ny bog, som alle deltagere forventes at have læst. Tilmelding er ikke nødvendig, der er plads til alle med læse- og samtalelyst... Der afholdes seks Litterær Café-aftener på udvalgte mandage i løbet af året; tre i foråret og tre i efteråret. Cafeén afholdes altid i Lutherkirken. Bibelmaraton Bibelmaraton, som pt. er sognets læsegruppe, begyndte i september og løber hele skoleåret. Det er en læsegruppen, der læser hele Bibelen henover en længere periode og som udgangspunkt mødes man hver 14. dag, hvor man som forberedelse til mødet, har læst et aftalt antal sider i Bibelen. De fleste kender historien om Moses i sivkurven, Babelstårnet, Den barmhjertige samaritaner og andre klassikere i Bibelen, men de færreste har læst Bibelen i sin helhed. Den er lang, teksterne kan være vanskelige at forstå for en nutidig læser, og ofte modsiger de hinanden. Der er kræves ingen forkundskaber, men det er en fordel for forståelsen af fortællingerne, at man har et overblik over Bibelen. Bibelmaraton afholdes i Frihavnskirken hver anden tirsdag. For mere information kontakt Rikke Juul på telefon: eller rj@km.dk 26

27 AKTIVITETER BIBELMARATON, LILLE SAL Tirsdag den 26. april kl. 19:30 Ved Flemming Jensen og Bent Jessen PIGEAFTEN, LILLE SAL Mandag den 2. maj kl. 18:00 Ved Kristine Gustav. Margit Ambeck giver en introduktion til undertøj. Der bliver mulighed for at se og røre ved noget af det, som gemte sig inderst, og beundre det fine håndarbejde, som blev investeret i nattøj og undertøj ofte i forbindelse med det obligatoriske udstyr ved giftermålet. LITTERÆR CAFÉ LUTHERKIRKEN, KORCENTRET Mandag den 9. maj kl. 19:30 Ved Kristine Gustav og boghandler Allan Olsen Bogen der diskuteres denne aften er Frysende våde vejbaner af Jan Sonnergaard BIBELMARATON, LILLE SAL Tirsdag den 10. maj kl. 19:30 Ved Rikke Juul. Introduktion til Salmernes Bog ved cand.theol. og ph.d. Bodil Ejrnæs. Bodil Ejrnæs er tidligere lektor i Gammel Testamente ved Københavns Universitet. Der serveres et glas rødvin og lidt snacks. BIBELMARATON, LILLE SAL Tirsdag den 24. maj kl. 19:30 Ved Rikke Juul PIGEAFTEN, LILLE SAL Mandag den 30. maj kl. 18:00 Ved Lene Suh Nicolaisen. Sæsonafslutning BIBELMARATON, LILLE SAL Tirsdag den 7. juni kl. 19:30 Ved Rikke Juul BIBELMARATON, LILLE SAL Tirsdag den 21. juni kl. 19:30 Ved Rikke Juul 27

28 INFORMATION Sjælesorg Kristen sjælesorg har ikke nødvendigvis et kristent indhold, men er en del af kirkens sociale forsorgsarbejde med forbillede i Jesus som den, der opsøger de fortabte og nødstedte og praktiserer næstekærlighed Man har altid mulighed for at tale med sin præst, men hvad er sjælesorg og hvad kan præsten gøre? En præst kan i en samtale lytte og trøste, når man har allermest brug for det. Tale om problemer i livet f.eks. hvis man har mistet livsglæden og måske også livsmodet eller har mistet et nært familiemedlem. Sjælesorg er samtale om livets vilkår og om at komme overens med det, som ikke kan ændres, og prøve at finde mod og styrke til at ændre det, som kan ændres eller måske mod og styrke til at vælge at bevare det. Sjælesorgen drejer sig om hele menneskelivet som omdrejningspunkt; dets udvikling, udfoldelse, trivsel, lykke og sundhed, som alle hører med i en kristen menneskeopfattelse. Man skelner mellem human sjælesorg, der oftest varetages af psykologer og kristen sjælesorg, som varetages af præster. Når en præst udøver sjælesorg skal der ikke stilles diagnoser. Præstens rolle er at lytte, trøste og hjælpe det enkelte menneske netop der, hvor det er i en afklarende, hjælpende eller trøstende samtale. Alle præster tilbyder sjælesorg, og de har tavshedspligt. 28

29 RYTMIK & KOR, INFORMATION Rytmik for babyer og børn Sutter & salmesang LUTHERKIRKEN Næste holdstart: august Mandag kl. 10:30-11:15 (3-6 mdr.) Mandag kl. 11:45-12:30 (6-9 mdr.) Pris: kr. 425,00 pr. hold Babyrytmik ved Tóra Vestergaard. Tilmelding med barnets navn og fødselsdato samt forældres mobil- og telefonnummer sendes på Syng, leg og lær med din baby! Undervisningen indeholder salmer, sange og remser samt musik at lytte til. Musikken og teksterne bliver formidlet via dans, bevægelse, gestik, leg og sang. Her kan man gennem en hyggelig stund med musik og sanglege styrke båndet til sit barn og stimulere dets sanser. Efterfølgende er der mulighed for kaffe og hyggeligt samvær i kirkens menighedssal. Salmer & rytmer LUTHERKIRKEN Næste holdstart: august Onsdag kl. 15:30-16:15 (2-3 år) Onsdag kl. 16:30-17:15 (4-5 år) Pris: kr. 425,00 pr. hold Rytmik for børn ved Merete Tønning. Tilmelding med barnets navn og fødselsdato samt forældres mobil- og telefonnummer sendes på merete@toenning.com Formålet med undervisningen er at stimulere barnets umiddelbare glæde ved musik og inspirere forældrene til den særlige kontakt, som aktiv musikudøvelse giver mulighed for. Der bliver sunget salmer og sange, sagt remser, danset, leget, brugt fantasi, brugtkroppen, lyttet og brugt forskellige rekvisitter. Efterfølgende kaffe og hyggeligt samvær i kirkens menighedssal. Kirken årshjul Kirkeåret i den danske folkekirke begynder den første søndag i advent og slutter den sidste søndag efter Trinitatis. Kirkeåret følger derfor et solår ækvivalent med den sædvanlige gregorianske kalender, dog således at det altid starter på samme ugedag: den første dag i kirkeåret (kirkeårets nytår) er søndagen i intervallet den 27. november til den 3. december (inklusive) efter den sædvanlige kalender. Påsken og dermed de andre af årets helligdage har en varierende placering som afhænger af månens faser uden at der der er tale om et egentligt måneår. Kirkeåret har en bestemt struktur begyndende med adventstiden, som bygger op til jul, dernæst nytår og helligtrekongertiden. Så følger fasten, der afsluttes ved påske og derefter pinse. Resten af året er trinitatistiden. Liturgiske farver er et udvalg af farver, som er tilknyttet helligdage i kirkeåret. Farverne har forskellig symbolsk betydning og i den danske folkekirke anvendes hvid, rød, grøn, sort og violet. 29

30 RYTMIK & KOR Korskole Lutherkirkens Spirekor LUTHERKIRKEN Torsdag kl. 15:45-16:30 (7-8 år) Torsdag kl. 16:45-17:30 (6-7 år) Kontingent: kr. 200,00 pr. år Opstart i januar og august. Information og tilmelding: korleder Marlene Lollike, telefon: eller mlo@rvsogn.dk Koret medvirker til gudstjenester og koncerter. De har sunget koncert med komponist Jan Hilmars CD Fra Hulter til Bulter. De har medvirket i en Sigurd fortæller bibelhistorier-koncert med Sigurd Barrett og band samt deltaget i gallashow på Årets Børnehjælpsdag, hvor de optrådte med Peter Mygind for HKH Kronprinsesse Mary. Senest har de sunget ny børnemusik fra samlingen Superkræfter sammen kan vi meget mer sammen med bandet The Goose. 30

31 RYTMIK & KOR Frihavnskirkens Pigekor Onsdag kl. 15:30-17:00 (9-11 år) Kontingent: kr. 300,00 pr. år Opstart i januar og august. Information og tilmelding: korleder Marlene Lollike, telefon: eller mlo@rvsogn.dk Koret deltager i korstævner, synger koncerter og til udvalgte gudstjenester. De har medvirket i et juleprojekt med rockmusi-keren Tobias Trier, hvor de var med til at uropføre hans seks julesange og de har uropført værket Lyset i mørket, som var ny klassik julemusik af Flemming Chr. Hansen. De har desuden sunget koncert med børneorkestret Lige I Øret, som er en blanding af sang, dans og stomp. Frihavnskirkens Juniorkor Onsdag kl. 16:15-18:00 (12-13 år) Kontingent: kr. 400,00 pr. år Opstart i januar og august. Korleder Marlene Lollike, telefon: eller mlo@rvsogn.dk Frihavnskirkens Junior er et overgangskor, som deltager i koncerter og gudstjenester. I dette kor lægges der særligt vægt på den enkelte sanger. Derfor har sangerne i dette kor solosangundervisning ved korskolens tilknyttede sanglærer Kirsten Schultz Hansen foruden den normale korundervisning. Desuden er der indføring i node- og hørelære. Østerbro Pigekor Onsdag kl. 18:45-21:00 (14-20 år) Kontingent: kr. 600,00 pr. år Opstart i januar og august. Audition for optagelse i koret. Information og tilmelding: korleder Marlene Lollike, telefon: eller mlo@rvsogn.dk Korets klassiske repertoire er en blanding af helt ny musik og klassiske mesterværker af f.eks. Pergolesi, Faure og Britten. Koret uropførte (med Frihavnskirkens Pigekor) Bent Fabricius Triptychon skrevet til deres 10-års-jubilæum. Hvert efterår laver Østerbro Pigekor et rytmisk projekt med en lokal kunstner fra Østerbro, men de seneste år har pigerne selv været solister med egne sange. Koret deltager i musikfestivaler i Europa og tager på korture hvert andet år. Turen er bla. gået til Berlin, Island og Irland. 31