De glemte ledige

Transkript

1 34 Innovation by Communication 29. oktober 2012 Nye muligheder Nye risici Nye risici Politisk mandag Kolding nytænker velfærden og slipper borgerne løs Priskrig på mobilmarkedet presser telegiganter til ny forretningsmodel Kina satser stort på skifergas og udfordrer den grønne omstilling Her er 15 løsninger på Danmarks produktivitetskrise De glemte ledige Regeringens akutjobpakke løser et problem for danskere, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet. Men de udgør mindre end 2 pct. af de over danskere på passiv forsørgelse. Mandag Morgen giver syv bud på reformer, der kan hjælpe med at knække kurven.

2 34 RESUME Akutjob løser højest 2 pct. af ledighedsproblemet STRATEGISK ANALYSE Med sidste uges akutjobpakke har regeringen foreløbig løst et problem for de danskere, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet. Men hvad med de andre personer, der er på overførselsindkomster? Mandag Morgen giver syv bud på reformer, der kan knække kurven. 17 Kinesisk satsning på skifergas truer grøn omstilling NYE RISICI Kina har sat turbo på kommercialiseringen af verdens største skifergasreserver. Udvindingsretten til 20 kinesiske felter blev bortauktioneret i sidste uge. Det øger usikkerheden på de globale markeder for vedvarende energiteknologi. 3 Prispres kan gennemtvinge fusioner i mobilbranchen NYE RISICI Indtjeningen halter i de danske mobilselskaber. Skarp konkurrence har presset priserne i bund, og både taletelefoni og sms-beskeder er på retur. Datatrafikken eksploderer, men ingen af selskaberne tjener for alvor penge på den. Analytikere vurderer, at der ikke i længden er plads til fire storebæltsbroer på det danske marked. De fire store spillere er tvunget til fusioner, opkøb eller alliancer, hvis de vil blive på det danske marked. 6 Fra velfærd til selvværd NYE MULIGHEDER En socialpolitik i Kolding Kommune sigter på at gøre de svageste borgere i stand til at klare sig uden kommunens hjælp. Det skal være slut med bjørnetjenesterne, der fastholder velfærdsbrugerne i offerrollen. Det er ikke en spareøvelse, men udtryk for et nyt menneskesyn, siger socialudvalgsformanden. 9 Fremstrakt hånd fra Venstre i EU-politikken NYE MULIGHEDER Det skal være slut med de politiske drillerier mellem de EU-venlige partier, lyder meldingen fra Venstres EU-ordfører, Lykke Friis. Hun foreslår et memorandum, der skal gøre det muligt at føre en konstruktiv debat om Danmarks fremtidige rolle i EU. Og forberede danskerne på den næste folkeafstemning. 14 Produktivitet på plakaten MM PERSPEKTIV Regeringens produktivitetskommission har sat en vigtig samfundsudfordring på den politiske dagsorden. Det er der al mulig grund til at glæde sig over. Kommissionens udspil fra sidste uge stiller en række af de rigtige spørgsmål. De, der ikke kan vente til udgangen af 2013 på svarene, bør fordybe sig i Mandag Morgens artikelarkiv fra de sidste tre år Brugerbetalt uddannelse, ja tak MM BLOG Mange universitetsstuderende er villige til at medfinansiere deres uddannelse. Hvornår får vi brudt et af de største tabuer i dansk uddannelsespolitik? spørger Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA. 21 MM oktober 2012 Borgere med budgetansvar MM BLOG Kolding lader borgerne forvalte en del af det kommunale budget. Det kan blive en fantastisk gevinst for både borgere og kommunekasse, skriver Anne Kjær Skovgaard, senioranalytiker på Mandag Morgen. 23 Innovation by Communication

3 Nye risici Kina kickstarter skifergasudvinding Verdens mest energiforbrugende nation går nu målrettet efter at kommercialisere sine enorme skifergasreserver. Kina bortauktionerede i sidste uge udvindingsretten til 20 gasfelter, der tilsammen dækker kvadratkilometer. Det kan blive en gamechanger på det globale marked for energiteknologi MILLIARDER kubikmeter. Så meget skifergas befinder der sig i den kinesiske undergrund. Nok til at dække Kinas nuværende forbrug af naturgas de næste 200 år. Eller til at gøre skifergas til den primære energikilde i verdens mest energiforbrugende nation i langt over 100 år. Sådan lyder det langsigtede potentiale for en historisk auktion, der fandt sted i Beijing i sidste uge, hvor udvindingsretten til 20 kinesiske skifergasfelter blev fordelt mellem over 80 bydende selskaber. De 20 felter, der tilsammen dækker kvadratkilometer i Kinas sydlige provinser, giver i sig selv kun adgang til en brøkdel af den kinesiske skifergas. Men auktionen er alligevel historisk, fordi den er et klart vidnesbyrd om, at Kina nu målrettet går efter at kommercialisere udvindingen af sine enorme skifergasreserver. Gassen kan dermed vise sig som en gamechanger for ikke bare det kinesiske, men også det globale marked for energiteknologi. Herunder ikke mindst for omstillingen til vedvarende energi. Skifergas har nemlig ikke tidligere været en del af ligningen for kæmpenationens fremtidige energimix. Det er hidtil blevet anset for både at være for dyrt og for kompliceret at udvinde gassen. Den nye satsning er derfor et brud med Kinas hidtidige energiplaner og kan potentielt forsinke kinesernes hidtil ambitiøse planer for grøn omstilling. Nøjagtig som det er tilfældet i dag på verdens næststørste energimarked, USA. Her har intensiv udvinding af skifergas, der i dag dækker 10 procent af amerikanernes energiforbrug, umiddelbart bidraget til at nedbringe CO2-udslippet, fordi gassen er blevet brugt til at substituere mere CO2-forurenende kul i kraftværksindustrien. Men skifergas er stadig et fossilt brændsel, der udleder CO2. Og udvindingsprocessen er forbundet med endnu uafklarede miljøproblemer. Samtidig har de rigelige og billige forekomster af skifergas kostet opbakning til støtteprogrammer for dyrere vedvarende energi i USA, herunder den såkaldte PTC-ordning for vindenergi. Den omfattende satsning på gasinfrastruktur truer nu med at låse USA fast på fossile brændsler mange år frem. USA som forbillede Det er i det hele taget med USA som forbillede, at Kina nu forsøger at kickstarte sit eget skifergaseventyr. Det er nemlig amerikanerne, der har vist, at det kan betale sig økonomisk at satse på den svært tilgængelige gas, der er indkapslet i skiferlag dybt nede i undergrunden. Ved at forfine den såkaldte fraktureringsproces, hvor skiferlaget i undergrunden flækkes og en kemisk væske pumpes ned for at frigøre gassen, har amerikanerne over de seneste 10 år gjort 03 MM oktober 2012 Innovation by Communication

4 det effektivt og rentabelt at udvinde gassen. Teknologien har givet amerikanerne adgang til gasressourcer, der kan dække det amerikanske gasforbrug de næste 100 år. Det har ikke alene skabt ro om den amerikanske energisikkerhed, men også bidraget med et tiltrængt jobløft i energibranchen og i andre brancher, der nyder godt af styrket konkurrenceevne som følge af reducerede energipriser. De amerikanske gaspriser er rutsjet hele 70 pct. ned, efter at de toppede for fire år siden. Og en netop offentliggjort rapport fra IHS Global Insight vurderer, at det amerikanske skifergaseventyr til dato har skabt op mod 1,7 millioner job og bidraget med knap 240 milliarder dollar til det amerikanske BNP. Det er disse effekter, Kina med nu målrettet går efter at kopiere. Og det sker med kyndig vejledning fra USA. Gasblå guldfeber USA og Kina har bl.a. indgået et såkaldt U.S.- China Shale Gas Resource Initiative samt underskrevet en samarbejdsaftale om forskning og udvikling af skifergasteknologi. Og så sent som i sidste måned mødtes kinesiske og amerikanske energimyndigheder i San Antonio, Texas, for at diskutere myndighedernes rolle i regulering af skifergasudvindingen. Samtidig har de enorme forekomster af skifergas i Kina givet den globale olie- og gasindustri dollartegn i øjnene. De fleste af industriens sværvægtere har allerede lagt billet ind på at få del i det kinesiske skifergaseventyr: Den hollandske oliegigant Shell har allerede fået foden indenfor ved at indgå samarbejde med Kinas største olieselskab China National Petroleum Corp og det statsejede investeringsselskab Chongqing Energy Investment Group. Og selskabet har for nylig erklæret, at det planlægger at investere mindst 1 milliard dollar om året i efterforskning af skifergas i Kina. Amerikanske Forbes Shale Gas Exploration Fund har netop etableret sig i Chongqing og planlægger at investere op mod 500 millioner dollar i efterforskning af skifergas i Kinas sydvestlige regioner. Verdens største olieserviceselskab, Schlumberger Limited, har i begyndelsen af oktober indgået et jointventure med Chongqing Institute of Geology and Mineral Resources med en erklæret målsætning om at etablere en landsdækkende service i forbindelse med Kinas udvinding af skifergas. Ligeledes har energigiganter som franske Total, australske Leyshon Resources Limited, amerikanske Chevron Corp og ikke mindst Exco Resources, med den amerikanske milliardær Wilbur Ross som hovedaktionær, erklærede målsætninger om at rykke ind på det kinesiske skifergasmarked. Tekniske udfordringer Det bliver imidlertid ikke en walkover at kommercialisere Kinas skifergasressourcer. Store dele af skifergasreserven vurderes at befinde sig over dobbelt så dybt nede i undergrunden, som de amerikanske forekomster. Og den kinesiske geologi omkring gasreserverne er langt mere bakket end den amerikanske. Samtidig lider Kina af et infrastrukturmæssigt efterslæb. Der mangler både veje, gasledninger og lagerfaciliteter, før eventuelle produktions- og distributionsfaciliteter kan komme ordentligt op at køre. Endelig er der flere uafklarede miljøproblemer forbundet med selve udvindingsmetoden, hydraulisk frakturering. Processen kræver millioner af liter vand. De kemikalier, der pumpes ned i undergrunden, får metangas til at sive op i luften. Og såvel kemikalier som metangas risikerer at ende i drikkevandet. Sidstnævnte er en særlig udfordring for egne af Kina, der i forvejen lider af mangel på rent drikkevand. Til gengæld er det netop på grund af disse udfordringer, at de kinesiske myndigheder har åbnet dørene for, at udenlandske selskaber kan deltage i det kinesiske skifergaseventyr. Med selskaber som Shell, Forbes og Schlumberger på holdet får kineserne adgang til den nyeste teknologi og viden inden for området samt vigtige praktiske erfaringer fra bl.a. USA. Med på næste femårsplan De kinesiske myndigheder har planer om en række politikker og incitamentsstrukturer, der vil gøre det attraktivt for såvel den indenlandske 04 MM oktober 2012 Innovation by Communication

5 energiindustri som udenlandske selskaber at investere i skifergasudvinding. Bl.a. har det kinesiske ressourceministerium i september varslet, at der er subsidier og skattelettelser på vej til skifergasindustrien. Ligeledes er de lokale myndigheder i flere provinser begyndt at udmelde mål for skifergasproduktionen for at vise, at der er et langsigtet marked, og tiltrække investeringer. Det gælder bl.a. Chongqing, der har et mål om en årlig produktion på 1,3-1,5 milliarder kubikmeter skifergas i På landsplan er målet at pumpe 6,5 milliarder kubikmeter skifergas op i Og den videre kommercialisering af skifergasproduktionen forventes at indgå som et nøglepunkt i Kinas næste femårsplan, der løber fra 2016 til Global skifergasbonanza Det er svært at forudsige, præcis hvilken konsekvens Kinas satsning på skifergas får. Men i betragtning af, at det er verdens mest energiforbrugende nation, der står for at kommercialisere verdens største skifergasreserver, er det utænkeligt, at det ikke vil få konsekvenser for det globale marked for energiteknologi. Omfanget afhænger af, i hvilken udstrækning planerne rent faktisk føres ud i livet. I den sammenhæng er Kina langtfra den eneste nation, der trods uafklarede miljøudfordringer står for at kopiere USA s skifergaseventyr. Sydkorea har sågar udnævnt skifergas til at være en ny vækstmaskine. Landet er nu ved at rulle et program ud, hvor regeringen hjælper offentlige og private selskaber med opkøb af udenlandske skifergasselskaber og deltagelse i skifergasprojekter for at få ekspertise inden for feltet. EU har udtrykt klare forbehold over for teknologien pga. såvel de uafklarede miljøproblematikker som den effekt, gassen vil få for EU s planer for grøn omstilling. Men selv i Europa er flere lande begyndt at flirte med skifergasudvinding. Det gælder bl.a. England, der ellers havde slået bremsen i for yderligere efterforskning efter mistanke om, at hydraulisk frakturering sidste år forårsagede to mindre jordskælv i Blackpool. I forrige uge annoncerede Storbritanniens energiminister, Ed Davey, i avisen The Daily Telegraph, at regeringen atter vil åbne for udvinding af skifergas i forbindelse med nye planer om gasfyrede kraftværker, der vil blive lanceret i løbet af november. Regeringen overvejer sågar en ny skattelovgivning, der skal gøre det attraktivt at investere i udvindingen. Putin på glatis Tilsvarende planer har både Ukraine og Polen, der råder over nogle af Europas største skifergasreserver, og som i dag er stærkt afhængige af gas fra deres mægtige nabo, Rusland. Særligt Polen arbejder målrettet for at blive en skifergasnation. Polens premierminister, Piotr Wozniak, vil bl.a. være vært for en stor international skifergaskonference, Shale Gas World Europe, i næste måned. Konferencen forventes at samle forskere, forretningsfolk og regeringsrepræsentanter fra hele verden. Den globale skifergasbonanza, og sandsynligvis særligt Polen og Ukraines planer, har fået Ruslands premierminister, Vladimir Putin, ud på glat is. Putin har i årevis støttet og udnyttet den nationale gasgigant Gazproms dominerende position på verdensmarkedet for naturgas. Hidtil har selskabet forholdt sig overlegent til den omkringliggende verdens flirten med skifergas. Men Putin kræver nu, at selskabet tilpasser sin strategi til den voksende trussel fra skifergas. Vi må have et klart overblik over, hvordan situationen udvikler sig, ikke bare de næste 2-3 år, men gennem det næste tiår, har Putin ifølge avisen Wall Street Journal for nylig doceret for Gazprom. Også Danmark overvejer udvinding af skifergas. Den danske regering er dog mere forbeholden over for at lukke den kontroversielle gas ind i sin fremtidige energistrategi. Indtil videre er Danmarks skifergasflirt således afgrænset til en kontrakt med det franske firma Total om en prøveboring i Nordjylland. Og energiminister Martin Lidegaard har sagt stop for nye boringer, indtil de miljømæssige og økonomiske aspekter ved prøveboringen er klarlagt. Bjarke Wiegand bw@mm.dk 05 MM oktober 2012 Innovation by Communication

6 Nye risici Prispres kan tvinge mobilselskaber til fusioner Skarp konkurrence har presset priserne i bund på det danske mobilmarked. Både taletelefoni og sms-beskeder er på retur, men ingen af selskaberne tjener for alvor penge på den eksplosivt stigende datatrafik. Analytikere vurderer, at der ikke i længden er plads til fire store operatører på det danske marked, og forventer fusioner, opkøb og alliancer. Imens står en ny generation af udfordrere klar i kulissen. PRISPRESSET på det danske mobilmarked piner nu de store operatører så meget, at de kan blive tvunget til at rykke tættere sammen gennem opkøb, fusioner eller strategiske netværkssamarbejder. Sådan lyder det fra flere analytikere med indsigt i telebranchen. De fire store mobiloperatører Telia, Telenor, TDC og 3 har i flere år været hårdt presset på indtjeningen. Derfor undrer det iagttagerne, at man ikke for længst har set en større konsolidering i branchen. Som teleanalytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Markets udtrykker det: For kunderne svarer det til fire ottesporede storebæltsbroer, der står ved siden af hinanden. For enden af broen står der så fire selskaber og taler for, at man skal køre over netop deres bro, siger han. John Strand fra teleanalysevirksomheden Strand Consult vurderer, at konsolidering i branchen er den eneste vej frem på den ene eller anden måde. I praksis er der to måder, at mobilmarkedet kan konsolidere sig på. Den ene måde er ved at en operatør køber en anden og slår to netværk sammen, som da Telia købte Orange. Den anden er ved at to eller flere operatører deler infrastruktur. Begge modeller er med til at øge netværkseffektiviteten i markedet, siger John Strand. Pilen peger på TeliaSonera Især det finsk-svenske TeliaSonera er presset på indtjeningen. Trods omkostningstilpasninger er Fremtidens mobiltelefoni Telebranchen står foran store udfordringer. Den grundlæggende forretningsmodel er i grove træk den samme som i omstillingsdamernes tid, men den overlever ikke den kommende revolution på mobilmarkedet. I det kommende nummer af månedsmagasinet Mandag Morgen Navigation analyserer vi, hvordan digital teknologi og forbrugeradfærd kommer til at diktere helt nye spilleregler på fremtidens telemarked. Læs mere i Mandag Morgen Navigation 04, der udkommer 5. november. driftoverskuddet (EBITDA) faldet til 12,6 pct. på mobilforretningen. Telenors danske forretning, der i går præsenterede sine tal for tredje kvartal, ligger en smule bedre med 23 pct., men har også oplevet en alarmerende nedgang i indtjeningen pr. kunde. Se også figur 1. Om TDC klarer sig værre eller bedre, vides ikke, da selskabet kun opgiver regnskabstallene for sin samlede privatkunde-forretning, der også omfatter fastnettelefoni. Teleanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank forudser, at TeliaSonera vil være det første selskab, der bliver banket så mørt, at det begynder at undersøge konsolideringsmulighederne. Danmark er et vigtigt marked for os, men tabene er uholdbare. Jeg tror, at vi må acceptere, at vi aldrig får et resultat i Danmark, som vi har 06 MM oktober 2012 Innovation by Communication

7 på andre markeder. Men vi kan ikke leve med det nuværende tabsniveau, sagde Lars Nyberg, adm. direktør for TeliaSonera, tidligere på måneden til det svenske Nyhedsbyrån Direkt. For TeliaSonera, der brander sig på at være et skandinavisk selskab, vil det være en voldsom beslutning at forlade markedet helt. Men Morten Imsgard øjner en model, hvor TeliaSoneras danske forretning sælges til Telenor, mens Telia- Sonera sikrer sin skandinaviske position ved i stedet at købe en bid af TDC. Det er rene spekulationer, og man kan hele tiden spørge, hvorfor det ikke er sket før. Men spørgsmålet er, hvornår en af aktørerne får nok. Pilen peger nok på TeliaSonera, siger Morten Imsgard. Teleanalytiker hos Danske Markets, Poul Ernst Jessen, påpeger, at selskaberne også kan have deres egne motiver til at signalere, at de er pressede. De har en interesse i at fortælle investorerne, at de gør noget, og at fortælle de regulatoriske myndigheder, at der kan komme til at ske en konsolidering, siger han. Han peger på, at Telia og Telenor allerede har indgået en aftale om et strategisk netværkssamarbejde, men at effekterne først vil kunne ses i Indtil da slår de lidt på tomme tønder, siger han. Teleliberaliseringen virker At de danske teleoperatører er pressede, er udtryk for, at den teleliberalisering, man gennemførte i slutningen af 1990'erne, har virket over al forventning. Siden den danske iværksætter Frank Rasmussen blæste konkurrencen i gang med etableringen af selskabet Telmore i 2000, har forbrugerne på det danske marked nydt godt af hård priskonkurrence. I 2004 købte TDC Telmore for at bremse den negative prisspiral. Men andre udfordrere kom til i form af lavprisselskaber som CBB, Call Me og Bibob sidstnævnte i øvrigt også etableret af Frank Rasmussen. De store kundeslugende lavprisselskaber er blevet købt af de fire store operatører, men lever videre under samme brands. På den måde går priskonkurrencen ikke direkte ud over de store selskabers brands. Udfordrerne, der reelt blot lejer sig ind på de Indtjeningen falder Driftsoverskud på det danske marked, pct Telenor (mobilforretningen) Telia (hele forretningen) Figur 1: Især Telia kæmper med en faldende indtjening i Danmark. Kilde: Kvartalsregnskaber Telia og Telenor, Sydbank. store operatørers netværk, har konkurreret på rent og skært købmandskab typisk ved at tilbyde nye og attraktive betalingsmodeller: Telmore lancerede eksempelvis det forudbetalte onlinebaserede abonnement, mens det seneste skud på stammen af lavprisselskaber, Onfone, har tilbudt markedet nye former for pakkeløsninger. Onfone er i sig selv en interessant historie, fordi den involverede flere af de store teleoperatører. Onfone indgik oprindelig en wholesale-kontrakt med Telenor ifølge iagttagere en meget lukrativ aftale. Med en markedsføringsmaskine af de helt store lykkedes det at hive kunder ind i butikken i stort tal. Da Onfones forretning byggede på Telenors operatørnetværk, lurede resten af branchen nervøst på, hvornår Telenor ville sætte en stopper for underbydningen. Det skete bare ikke. Til sidst blev det så smertefuldt for branchen, at TDC købte Onfone endnu før Onfone havde leveret økonomiske resultater. Onfone formåede at presse markedet for lånte penge. Tjener ikke penge på data Det er dog ikke den hårde priskonkurrence alene, der i øjeblikket presser branchen. Mobilselskaberne er også kommet på mellemhånd i den teknologiske udvikling og har slet ikke gearet deres forretningsmodeller til de adfærdsændringer, teknologien fører med sig. 07 MM oktober 2012 Innovation by Communication

8 Mobilselskaberne har bygget deres forretning op om taletelefoni og sms-beskeder indtægtskilder, der nu er på retur. Datatrafikken, der stiger eksplosivt, har teleselskaberne til gengæld ikke for alvor formået at tjene penge på. Der har været en betydelig overkapacitet på de mobile netværk i Danmark, og derfor har man typisk solgt abonnementer med en fast pris på data op til en vis grænse uafhængigt af forbruget. De har vænnet forbrugerne til, at data ikke koster særlig meget. Man har rask givet et stort antal gigabytes til en fast månedlig pris, så man ikke tjener penge på forbruget, siger Morten Imsgard fra Sydbank. At finde en model, hvor operatørerne tjener penge på data, er en bunden opgave. Selskaberne eksperimenterer med forskellige modeller, men ingen af dem har turdet introducere dem på markedet endnu. Ingen af selskaberne vil være firstmover på det punkt, fordi det kan blive et incitament for de andre selskaber til at kapre kunder. Derfor ser de hinanden an, siger Morten Imsgard. Han spår dog, at det vil ændre sig i 2013, og at introduktionen af de nye LTE-netværk også kaldet 4G kan blive en løftestang. En mulighed kunne være, at give kunderne billig adgang til en båndbredde på f.eks. 10GB, men kræve en højere pris, hvis kunden vil udnytte de nye og hurtigere LTE-forbindelser. Nye modeller på vej I Schweiz har Swisscom allerede introduceret en model, hvor kunderne betaler for hastigheden, mens mængden af data er underordnet. Det er måske nemmere at forstå for kunden. Bruger du mest , har du ikke brug for en høj hastighed, som du har, hvis du vil se tv, siger Morten Imsgard. Mandag Morgens rundringning til de fire store operatører tyder på, at nye modeller er på vej, men at der også er en del lurepasseri. TeliaSonera taler om forskellige spande, som forbrugerne køber, hvor der vil være en vis mængde data til rådighed. Hos Telenor taler man om at skræddersy forskellige pakker til folk med forskellige behov. I TDC er begrænsning et fyord, men man skal blive bedre til at differentiere kundeoplevelsen. Og teleselskabet 3 har sat et loft over dataforbruget i de nuværende pakker, så folk betaler ekstra for datatrafikken, når de har nået loftet. Men helt grundlæggende står det meget uklart, hvad kunderne vil få tilbudt fremover. Og i sidste ende handler det om konkurrence. Adm. direktør for 3 Morten Christiansen udtrykker det på denne måde: Hvis to operatører vælger at udbyde data billigt for at få flere kunder, så er det klart, at det vil udhule denne fremtidige forretningsmodel, siger han. Nye selskaber på vej Mens de store operatører lurer på hinanden, står en ny generation af udfordrere klar i kulissen. I øjeblikket er udviklingen dog sat på pause, lyder det fra flere analytikere. Priserne er så lave nu, at det er vanskeligt at se, hvordan man skal skabe et lavere prispunkt, og kunderne flytter sig ikke for at spare kr., siger Morten Imsgard. Poul Ernst Jessen fra Danske Markets er enig. Priserne er nede på et niveau, hvor det ikke giver mening. Man kan ikke længere flytte kunderne med en besparelse på 10 kroner, siger han. Til gengæld peger analytikerne på, at nye aktører kan komme ind på markedet, hvis der følger teknologiske landvindinger med. Et bud på en ny og innovativ teknologi kommer fra iværksætterselskabet Hello World Mobile, der for nylig vandt prisen som årets Guldæg uddelt af Saxo Bank. Visionen er at sikre forbrugerne væsentlig lavere priser på udlandstelefoni. I dag betaler man tårnhøje roamingtakster, hvis man bruger sin mobil i udlandet. Hello World Mobile har udviklet en teknologi, hvor mobilkunden med et særligt SIM-kort kan tale til lokale takster. Kundegruppen er primært de små virtuelle teleudbydere, der ikke i dag har mulighed for at differentiere sig på udlandstelefoni, da de alene tilbyder udlandsopkald gennem såkaldte interconnect-aftaler med de store teleselskaber. Anders Rostgaard arb@mm.dk 08 MM oktober 2012 Innovation by Communication

9 NYE MULIGHEDER I Kolding rimer velfærd på selvværd Kolding Kommune går nye veje for at få borgerne til at tage ansvar for deres eget liv og klare flere opgaver uden hjælp fra kommunen. Kolding vil skære bjørnetjenesterne væk ud fra den devise, at folk helst vil selv. Strategien skal involvere frivillige og pårørende mere end i dag, øge samarbejdet med erhvervslivet og socialøkonomiske virksomheder samt styrke forebyggelsen. Andre kommuner viser stor interesse for Koldings selvværdsmodel VIVI AUTZEN er mor til en handicappet dreng. Hun har fået utallige afslag fra sin sagsbehandler i Kolding Kommune, når hun bad om hjælp. Nu kunne det lyde som indledningen til endnu en klassisk tårevædet historie om et offer, der er kommet i klemme i en spareøvelse i velfærdssamfundet. Men det er ikke tilfældet. Vivi Autzen er faktisk taknemmelig for de mange afslag, hun har fået. Det har motiveret hende til i højere grad at klare sig selv og har givet hende større selvværd. Hun er så taknemmelig, at hun nu har sendt en stor buket blomster til sin kommunale sagsbehandler sammen med et takkebrev, hvori hun skriver: Kære Alice. Jeg vil først og fremmest sige dig tak for de mange afslag, der i den grad har forhindret mig i at dumpe ned i den offerrolle, der ellers ligger lige til højrebenet for os forældre til handicappede børn. Tak for en god og professionel sagsbehandling og for at have set mig som en ressourcestærk forælder, der godt kan klare det selv, og for at have givet mig blå måne et udtryk fra Smølfe-filmen, som mine piger elsker det vil sige det, som jeg havde brug for, i stedet for det, som jeg bad om, skriver Vivi Autzen i sit brev til sagsbehandleren. Vivi Autzen er et eksempel på det systemskifte, som Kolding Kommune har taget hul på, og som kan brede sig til det øvrige Danmark. Den jyske kommune er nemlig ved at skifte det klassiske velfærdssamfund ud med et selvværdssamfund. Målet er at få langt flere borgere til at tage ansvar for deres eget liv og motivere dem til at kunne klare flere opgaver selv. Til gengæld skal de borgere, som ikke kan klare sig selv, have bedre hjælp end i dag. Ambitionen med den nye selvværdsstrategi er også at udnytte frivillige og pårørende i langt højere grad end i dag, øge samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder, involvere private erhvervsledere i sociale opgaver samt styrke forebyggelse. Formanden for socialudvalget i Kolding Kommune, Tine R. Nørgaard (K), afviser, at der er tale om et camoufleret spareprojekt. Der er mange, der spørger om det. Men der er på ingen måde tale om en maskeret spareøvelse. Vi ville også have foretaget dette systemskifte, hvis vi havde uanede ressourcer. For ligesom man på planteskolerne beskærer et træ 09 MM oktober 2012 Innovation by Communication

10 for at få det til at pible ud med nye grene, så skærer vi bjørnetjenesterne væk og lader i stedet folks selvværd vokse frem. Vi gør op med et menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker har ressourcer og potentialer, som kan bidrage til at styre deres eget liv, og at mennesker helst vil selv. Det vil vi gerne hjælpe dem til, siger Tine R. Nørgaard. Hjerneskadet med aktivt liv Kolding står ligesom alle andre kommuner med en række kæmpemæssige udfordringer, i takt med at antallet af ældre vokser de kommende år, at der bliver stadig færre på arbejdsmarkedet til at finansiere velfærdsudgifterne, og at mange sosu-assistenter, lærere, pædagoger og andre offentligt ansatte snart går på pension. Samtidig har den økonomiske krise dikteret økonomisk smalkost for kommunerne de næste mange år. Derfor er Kolding hele tiden på jagt efter nye ideer og forsøger at få skjulte kræfter hos borgere og civilsamfundet bragt i spil. Den nye selvværdsmodel er født i kommunens social- og sundhedsforvaltning, men har også stor opbakning i de øvrige forvaltninger. Den kan på mange måder minde om den berømmede model i nabokommunen Fredericia Længst muligt i eget liv der også gør op med de traditionelle forestillinger om, hvad god pleje og omsorg er. I Fredericia får ældre og andre med plejebehov træning i stedet for pleje selvhjælp i stedet for hjemmehjælp i et forsøg på at give svage borgere evnerne igen, udfordre dem og styrke dem til at kunne blive mere selvforsørgende. Det har bl.a. betydet, at borgernes livskvalitet og tilfredshed er øget, og samtidig er der skabt større tilfredshed blandt medarbejderne. Den nye selvværdsmodel i Kolding går et stort skridt videre. Den omfatter ikke kun ældre, men i princippet alle borgere. Som nu Vivi Autzen, der ud over sin søn på 15 år har tre piger på henholdsvis 3, 7 og 12 år. Den nye strategi er den helt rigtige vej at gå, da den vækker nysgerrigheden, lysten og modet hos folk til forandringer og tro på, at man selv har stor indflydelse på sin situation, Ressourcedanmark Det danske velfærdssamfund har flere ressourcer, end man kunne forledes til at tro, når man hører nyheder. Ressourcerne findes overalt, og de kan være med til at skabe endnu bedre velfærd. Det gælder frivillige organisationer, velfærdsmedarbejdere, private og socialøkonomiske virksomheder og mange flere. Og det gælder ikke mindst aktive borgere, der gør mere for sig selv og andre. Men vi mangler endnu samlede svar på, hvordan disse ressourcer kan være andet og mere end polyfilla, der skal glatte de sprækker ud i velfærdssamfundet, der er opstået efter flere års nedskæringer i den offentlige sektor. Derfor har Mandag Morgen taget initiativ til projektet Ressourcedanmark. Projektet skal vise, hvordan ny velfærd baseret på flere og nye ressourcer kan tænkes, organiseres og kommunikeres. Ressourcedanmark gennemføres i samarbejde med 25 kommuner, socialøkonomiske virksomheder og interesseorganisationer, der mødes et antal gange frem mod lanceringen af den endelige rapport d. 22. februar Hovedpointer fra projektet vil blive præsenteret og diskuteret på Velfærdens Innovationsdag Læs mere på siger hun. Vivi Autzen er ikke alene. Et andet eksempel er Kim, der er hjerneskadet. Han har været til genoptræning på rehabiliteringscentret Vejlefjord og har efterfølgende fået støtte fra forvaltningen. I dag er han blevet herre over sit eget liv og har atter fået en aktiv tilværelse. Men det har ikke været let. Indledningsvis tog det rigtig lang tid for kommunens medarbejdere blot at få lov at komme ind i Kims hjem. Da der først blev etableret kontakt og han fik tillid til medarbejderne, fik de sammen ryddet op i mange forhold og elementer, der belastede ham i hverdagen både økonomisk og følelsesmæssigt. Til slut endte det med, at han gerne ville prøve at klare sig selv. Først aftalte man en periode på tre måneder, hvor støtten kunne blive genoptaget, hvis han ønskede det. Men nu er forløbet afsluttet med 10 MM oktober 2012 Innovation by Communication