De glemte ledige

Transkript

1 34 Innovation by Communication 29. oktober 2012 Nye muligheder Nye risici Nye risici Politisk mandag Kolding nytænker velfærden og slipper borgerne løs Priskrig på mobilmarkedet presser telegiganter til ny forretningsmodel Kina satser stort på skifergas og udfordrer den grønne omstilling Her er 15 løsninger på Danmarks produktivitetskrise De glemte ledige Regeringens akutjobpakke løser et problem for danskere, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet. Men de udgør mindre end 2 pct. af de over danskere på passiv forsørgelse. Mandag Morgen giver syv bud på reformer, der kan hjælpe med at knække kurven.

2 34 RESUME Akutjob løser højest 2 pct. af ledighedsproblemet STRATEGISK ANALYSE Med sidste uges akutjobpakke har regeringen foreløbig løst et problem for de danskere, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet. Men hvad med de andre personer, der er på overførselsindkomster? Mandag Morgen giver syv bud på reformer, der kan knække kurven. 17 Kinesisk satsning på skifergas truer grøn omstilling NYE RISICI Kina har sat turbo på kommercialiseringen af verdens største skifergasreserver. Udvindingsretten til 20 kinesiske felter blev bortauktioneret i sidste uge. Det øger usikkerheden på de globale markeder for vedvarende energiteknologi. 3 Prispres kan gennemtvinge fusioner i mobilbranchen NYE RISICI Indtjeningen halter i de danske mobilselskaber. Skarp konkurrence har presset priserne i bund, og både taletelefoni og sms-beskeder er på retur. Datatrafikken eksploderer, men ingen af selskaberne tjener for alvor penge på den. Analytikere vurderer, at der ikke i længden er plads til fire storebæltsbroer på det danske marked. De fire store spillere er tvunget til fusioner, opkøb eller alliancer, hvis de vil blive på det danske marked. 6 Fra velfærd til selvværd NYE MULIGHEDER En socialpolitik i Kolding Kommune sigter på at gøre de svageste borgere i stand til at klare sig uden kommunens hjælp. Det skal være slut med bjørnetjenesterne, der fastholder velfærdsbrugerne i offerrollen. Det er ikke en spareøvelse, men udtryk for et nyt menneskesyn, siger socialudvalgsformanden. 9 Fremstrakt hånd fra Venstre i EU-politikken NYE MULIGHEDER Det skal være slut med de politiske drillerier mellem de EU-venlige partier, lyder meldingen fra Venstres EU-ordfører, Lykke Friis. Hun foreslår et memorandum, der skal gøre det muligt at føre en konstruktiv debat om Danmarks fremtidige rolle i EU. Og forberede danskerne på den næste folkeafstemning. 14 Produktivitet på plakaten MM PERSPEKTIV Regeringens produktivitetskommission har sat en vigtig samfundsudfordring på den politiske dagsorden. Det er der al mulig grund til at glæde sig over. Kommissionens udspil fra sidste uge stiller en række af de rigtige spørgsmål. De, der ikke kan vente til udgangen af 2013 på svarene, bør fordybe sig i Mandag Morgens artikelarkiv fra de sidste tre år Brugerbetalt uddannelse, ja tak MM BLOG Mange universitetsstuderende er villige til at medfinansiere deres uddannelse. Hvornår får vi brudt et af de største tabuer i dansk uddannelsespolitik? spørger Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA. 21 MM oktober 2012 Borgere med budgetansvar MM BLOG Kolding lader borgerne forvalte en del af det kommunale budget. Det kan blive en fantastisk gevinst for både borgere og kommunekasse, skriver Anne Kjær Skovgaard, senioranalytiker på Mandag Morgen. 23 Innovation by Communication

3 Nye risici Kina kickstarter skifergasudvinding Verdens mest energiforbrugende nation går nu målrettet efter at kommercialisere sine enorme skifergasreserver. Kina bortauktionerede i sidste uge udvindingsretten til 20 gasfelter, der tilsammen dækker kvadratkilometer. Det kan blive en gamechanger på det globale marked for energiteknologi MILLIARDER kubikmeter. Så meget skifergas befinder der sig i den kinesiske undergrund. Nok til at dække Kinas nuværende forbrug af naturgas de næste 200 år. Eller til at gøre skifergas til den primære energikilde i verdens mest energiforbrugende nation i langt over 100 år. Sådan lyder det langsigtede potentiale for en historisk auktion, der fandt sted i Beijing i sidste uge, hvor udvindingsretten til 20 kinesiske skifergasfelter blev fordelt mellem over 80 bydende selskaber. De 20 felter, der tilsammen dækker kvadratkilometer i Kinas sydlige provinser, giver i sig selv kun adgang til en brøkdel af den kinesiske skifergas. Men auktionen er alligevel historisk, fordi den er et klart vidnesbyrd om, at Kina nu målrettet går efter at kommercialisere udvindingen af sine enorme skifergasreserver. Gassen kan dermed vise sig som en gamechanger for ikke bare det kinesiske, men også det globale marked for energiteknologi. Herunder ikke mindst for omstillingen til vedvarende energi. Skifergas har nemlig ikke tidligere været en del af ligningen for kæmpenationens fremtidige energimix. Det er hidtil blevet anset for både at være for dyrt og for kompliceret at udvinde gassen. Den nye satsning er derfor et brud med Kinas hidtidige energiplaner og kan potentielt forsinke kinesernes hidtil ambitiøse planer for grøn omstilling. Nøjagtig som det er tilfældet i dag på verdens næststørste energimarked, USA. Her har intensiv udvinding af skifergas, der i dag dækker 10 procent af amerikanernes energiforbrug, umiddelbart bidraget til at nedbringe CO2-udslippet, fordi gassen er blevet brugt til at substituere mere CO2-forurenende kul i kraftværksindustrien. Men skifergas er stadig et fossilt brændsel, der udleder CO2. Og udvindingsprocessen er forbundet med endnu uafklarede miljøproblemer. Samtidig har de rigelige og billige forekomster af skifergas kostet opbakning til støtteprogrammer for dyrere vedvarende energi i USA, herunder den såkaldte PTC-ordning for vindenergi. Den omfattende satsning på gasinfrastruktur truer nu med at låse USA fast på fossile brændsler mange år frem. USA som forbillede Det er i det hele taget med USA som forbillede, at Kina nu forsøger at kickstarte sit eget skifergaseventyr. Det er nemlig amerikanerne, der har vist, at det kan betale sig økonomisk at satse på den svært tilgængelige gas, der er indkapslet i skiferlag dybt nede i undergrunden. Ved at forfine den såkaldte fraktureringsproces, hvor skiferlaget i undergrunden flækkes og en kemisk væske pumpes ned for at frigøre gassen, har amerikanerne over de seneste 10 år gjort 03 MM oktober 2012 Innovation by Communication

4 det effektivt og rentabelt at udvinde gassen. Teknologien har givet amerikanerne adgang til gasressourcer, der kan dække det amerikanske gasforbrug de næste 100 år. Det har ikke alene skabt ro om den amerikanske energisikkerhed, men også bidraget med et tiltrængt jobløft i energibranchen og i andre brancher, der nyder godt af styrket konkurrenceevne som følge af reducerede energipriser. De amerikanske gaspriser er rutsjet hele 70 pct. ned, efter at de toppede for fire år siden. Og en netop offentliggjort rapport fra IHS Global Insight vurderer, at det amerikanske skifergaseventyr til dato har skabt op mod 1,7 millioner job og bidraget med knap 240 milliarder dollar til det amerikanske BNP. Det er disse effekter, Kina med nu målrettet går efter at kopiere. Og det sker med kyndig vejledning fra USA. Gasblå guldfeber USA og Kina har bl.a. indgået et såkaldt U.S.- China Shale Gas Resource Initiative samt underskrevet en samarbejdsaftale om forskning og udvikling af skifergasteknologi. Og så sent som i sidste måned mødtes kinesiske og amerikanske energimyndigheder i San Antonio, Texas, for at diskutere myndighedernes rolle i regulering af skifergasudvindingen. Samtidig har de enorme forekomster af skifergas i Kina givet den globale olie- og gasindustri dollartegn i øjnene. De fleste af industriens sværvægtere har allerede lagt billet ind på at få del i det kinesiske skifergaseventyr: Den hollandske oliegigant Shell har allerede fået foden indenfor ved at indgå samarbejde med Kinas største olieselskab China National Petroleum Corp og det statsejede investeringsselskab Chongqing Energy Investment Group. Og selskabet har for nylig erklæret, at det planlægger at investere mindst 1 milliard dollar om året i efterforskning af skifergas i Kina. Amerikanske Forbes Shale Gas Exploration Fund har netop etableret sig i Chongqing og planlægger at investere op mod 500 millioner dollar i efterforskning af skifergas i Kinas sydvestlige regioner. Verdens største olieserviceselskab, Schlumberger Limited, har i begyndelsen af oktober indgået et jointventure med Chongqing Institute of Geology and Mineral Resources med en erklæret målsætning om at etablere en landsdækkende service i forbindelse med Kinas udvinding af skifergas. Ligeledes har energigiganter som franske Total, australske Leyshon Resources Limited, amerikanske Chevron Corp og ikke mindst Exco Resources, med den amerikanske milliardær Wilbur Ross som hovedaktionær, erklærede målsætninger om at rykke ind på det kinesiske skifergasmarked. Tekniske udfordringer Det bliver imidlertid ikke en walkover at kommercialisere Kinas skifergasressourcer. Store dele af skifergasreserven vurderes at befinde sig over dobbelt så dybt nede i undergrunden, som de amerikanske forekomster. Og den kinesiske geologi omkring gasreserverne er langt mere bakket end den amerikanske. Samtidig lider Kina af et infrastrukturmæssigt efterslæb. Der mangler både veje, gasledninger og lagerfaciliteter, før eventuelle produktions- og distributionsfaciliteter kan komme ordentligt op at køre. Endelig er der flere uafklarede miljøproblemer forbundet med selve udvindingsmetoden, hydraulisk frakturering. Processen kræver millioner af liter vand. De kemikalier, der pumpes ned i undergrunden, får metangas til at sive op i luften. Og såvel kemikalier som metangas risikerer at ende i drikkevandet. Sidstnævnte er en særlig udfordring for egne af Kina, der i forvejen lider af mangel på rent drikkevand. Til gengæld er det netop på grund af disse udfordringer, at de kinesiske myndigheder har åbnet dørene for, at udenlandske selskaber kan deltage i det kinesiske skifergaseventyr. Med selskaber som Shell, Forbes og Schlumberger på holdet får kineserne adgang til den nyeste teknologi og viden inden for området samt vigtige praktiske erfaringer fra bl.a. USA. Med på næste femårsplan De kinesiske myndigheder har planer om en række politikker og incitamentsstrukturer, der vil gøre det attraktivt for såvel den indenlandske 04 MM oktober 2012 Innovation by Communication

5 energiindustri som udenlandske selskaber at investere i skifergasudvinding. Bl.a. har det kinesiske ressourceministerium i september varslet, at der er subsidier og skattelettelser på vej til skifergasindustrien. Ligeledes er de lokale myndigheder i flere provinser begyndt at udmelde mål for skifergasproduktionen for at vise, at der er et langsigtet marked, og tiltrække investeringer. Det gælder bl.a. Chongqing, der har et mål om en årlig produktion på 1,3-1,5 milliarder kubikmeter skifergas i På landsplan er målet at pumpe 6,5 milliarder kubikmeter skifergas op i Og den videre kommercialisering af skifergasproduktionen forventes at indgå som et nøglepunkt i Kinas næste femårsplan, der løber fra 2016 til Global skifergasbonanza Det er svært at forudsige, præcis hvilken konsekvens Kinas satsning på skifergas får. Men i betragtning af, at det er verdens mest energiforbrugende nation, der står for at kommercialisere verdens største skifergasreserver, er det utænkeligt, at det ikke vil få konsekvenser for det globale marked for energiteknologi. Omfanget afhænger af, i hvilken udstrækning planerne rent faktisk føres ud i livet. I den sammenhæng er Kina langtfra den eneste nation, der trods uafklarede miljøudfordringer står for at kopiere USA s skifergaseventyr. Sydkorea har sågar udnævnt skifergas til at være en ny vækstmaskine. Landet er nu ved at rulle et program ud, hvor regeringen hjælper offentlige og private selskaber med opkøb af udenlandske skifergasselskaber og deltagelse i skifergasprojekter for at få ekspertise inden for feltet. EU har udtrykt klare forbehold over for teknologien pga. såvel de uafklarede miljøproblematikker som den effekt, gassen vil få for EU s planer for grøn omstilling. Men selv i Europa er flere lande begyndt at flirte med skifergasudvinding. Det gælder bl.a. England, der ellers havde slået bremsen i for yderligere efterforskning efter mistanke om, at hydraulisk frakturering sidste år forårsagede to mindre jordskælv i Blackpool. I forrige uge annoncerede Storbritanniens energiminister, Ed Davey, i avisen The Daily Telegraph, at regeringen atter vil åbne for udvinding af skifergas i forbindelse med nye planer om gasfyrede kraftværker, der vil blive lanceret i løbet af november. Regeringen overvejer sågar en ny skattelovgivning, der skal gøre det attraktivt at investere i udvindingen. Putin på glatis Tilsvarende planer har både Ukraine og Polen, der råder over nogle af Europas største skifergasreserver, og som i dag er stærkt afhængige af gas fra deres mægtige nabo, Rusland. Særligt Polen arbejder målrettet for at blive en skifergasnation. Polens premierminister, Piotr Wozniak, vil bl.a. være vært for en stor international skifergaskonference, Shale Gas World Europe, i næste måned. Konferencen forventes at samle forskere, forretningsfolk og regeringsrepræsentanter fra hele verden. Den globale skifergasbonanza, og sandsynligvis særligt Polen og Ukraines planer, har fået Ruslands premierminister, Vladimir Putin, ud på glat is. Putin har i årevis støttet og udnyttet den nationale gasgigant Gazproms dominerende position på verdensmarkedet for naturgas. Hidtil har selskabet forholdt sig overlegent til den omkringliggende verdens flirten med skifergas. Men Putin kræver nu, at selskabet tilpasser sin strategi til den voksende trussel fra skifergas. Vi må have et klart overblik over, hvordan situationen udvikler sig, ikke bare de næste 2-3 år, men gennem det næste tiår, har Putin ifølge avisen Wall Street Journal for nylig doceret for Gazprom. Også Danmark overvejer udvinding af skifergas. Den danske regering er dog mere forbeholden over for at lukke den kontroversielle gas ind i sin fremtidige energistrategi. Indtil videre er Danmarks skifergasflirt således afgrænset til en kontrakt med det franske firma Total om en prøveboring i Nordjylland. Og energiminister Martin Lidegaard har sagt stop for nye boringer, indtil de miljømæssige og økonomiske aspekter ved prøveboringen er klarlagt. Bjarke Wiegand [email protected] 05 MM oktober 2012 Innovation by Communication

6 Nye risici Prispres kan tvinge mobilselskaber til fusioner Skarp konkurrence har presset priserne i bund på det danske mobilmarked. Både taletelefoni og sms-beskeder er på retur, men ingen af selskaberne tjener for alvor penge på den eksplosivt stigende datatrafik. Analytikere vurderer, at der ikke i længden er plads til fire store operatører på det danske marked, og forventer fusioner, opkøb og alliancer. Imens står en ny generation af udfordrere klar i kulissen. PRISPRESSET på det danske mobilmarked piner nu de store operatører så meget, at de kan blive tvunget til at rykke tættere sammen gennem opkøb, fusioner eller strategiske netværkssamarbejder. Sådan lyder det fra flere analytikere med indsigt i telebranchen. De fire store mobiloperatører Telia, Telenor, TDC og 3 har i flere år været hårdt presset på indtjeningen. Derfor undrer det iagttagerne, at man ikke for længst har set en større konsolidering i branchen. Som teleanalytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Markets udtrykker det: For kunderne svarer det til fire ottesporede storebæltsbroer, der står ved siden af hinanden. For enden af broen står der så fire selskaber og taler for, at man skal køre over netop deres bro, siger han. John Strand fra teleanalysevirksomheden Strand Consult vurderer, at konsolidering i branchen er den eneste vej frem på den ene eller anden måde. I praksis er der to måder, at mobilmarkedet kan konsolidere sig på. Den ene måde er ved at en operatør køber en anden og slår to netværk sammen, som da Telia købte Orange. Den anden er ved at to eller flere operatører deler infrastruktur. Begge modeller er med til at øge netværkseffektiviteten i markedet, siger John Strand. Pilen peger på TeliaSonera Især det finsk-svenske TeliaSonera er presset på indtjeningen. Trods omkostningstilpasninger er Fremtidens mobiltelefoni Telebranchen står foran store udfordringer. Den grundlæggende forretningsmodel er i grove træk den samme som i omstillingsdamernes tid, men den overlever ikke den kommende revolution på mobilmarkedet. I det kommende nummer af månedsmagasinet Mandag Morgen Navigation analyserer vi, hvordan digital teknologi og forbrugeradfærd kommer til at diktere helt nye spilleregler på fremtidens telemarked. Læs mere i Mandag Morgen Navigation 04, der udkommer 5. november. driftoverskuddet (EBITDA) faldet til 12,6 pct. på mobilforretningen. Telenors danske forretning, der i går præsenterede sine tal for tredje kvartal, ligger en smule bedre med 23 pct., men har også oplevet en alarmerende nedgang i indtjeningen pr. kunde. Se også figur 1. Om TDC klarer sig værre eller bedre, vides ikke, da selskabet kun opgiver regnskabstallene for sin samlede privatkunde-forretning, der også omfatter fastnettelefoni. Teleanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank forudser, at TeliaSonera vil være det første selskab, der bliver banket så mørt, at det begynder at undersøge konsolideringsmulighederne. Danmark er et vigtigt marked for os, men tabene er uholdbare. Jeg tror, at vi må acceptere, at vi aldrig får et resultat i Danmark, som vi har 06 MM oktober 2012 Innovation by Communication

7 på andre markeder. Men vi kan ikke leve med det nuværende tabsniveau, sagde Lars Nyberg, adm. direktør for TeliaSonera, tidligere på måneden til det svenske Nyhedsbyrån Direkt. For TeliaSonera, der brander sig på at være et skandinavisk selskab, vil det være en voldsom beslutning at forlade markedet helt. Men Morten Imsgard øjner en model, hvor TeliaSoneras danske forretning sælges til Telenor, mens Telia- Sonera sikrer sin skandinaviske position ved i stedet at købe en bid af TDC. Det er rene spekulationer, og man kan hele tiden spørge, hvorfor det ikke er sket før. Men spørgsmålet er, hvornår en af aktørerne får nok. Pilen peger nok på TeliaSonera, siger Morten Imsgard. Teleanalytiker hos Danske Markets, Poul Ernst Jessen, påpeger, at selskaberne også kan have deres egne motiver til at signalere, at de er pressede. De har en interesse i at fortælle investorerne, at de gør noget, og at fortælle de regulatoriske myndigheder, at der kan komme til at ske en konsolidering, siger han. Han peger på, at Telia og Telenor allerede har indgået en aftale om et strategisk netværkssamarbejde, men at effekterne først vil kunne ses i Indtil da slår de lidt på tomme tønder, siger han. Teleliberaliseringen virker At de danske teleoperatører er pressede, er udtryk for, at den teleliberalisering, man gennemførte i slutningen af 1990'erne, har virket over al forventning. Siden den danske iværksætter Frank Rasmussen blæste konkurrencen i gang med etableringen af selskabet Telmore i 2000, har forbrugerne på det danske marked nydt godt af hård priskonkurrence. I 2004 købte TDC Telmore for at bremse den negative prisspiral. Men andre udfordrere kom til i form af lavprisselskaber som CBB, Call Me og Bibob sidstnævnte i øvrigt også etableret af Frank Rasmussen. De store kundeslugende lavprisselskaber er blevet købt af de fire store operatører, men lever videre under samme brands. På den måde går priskonkurrencen ikke direkte ud over de store selskabers brands. Udfordrerne, der reelt blot lejer sig ind på de Indtjeningen falder Driftsoverskud på det danske marked, pct Telenor (mobilforretningen) Telia (hele forretningen) Figur 1: Især Telia kæmper med en faldende indtjening i Danmark. Kilde: Kvartalsregnskaber Telia og Telenor, Sydbank. store operatørers netværk, har konkurreret på rent og skært købmandskab typisk ved at tilbyde nye og attraktive betalingsmodeller: Telmore lancerede eksempelvis det forudbetalte onlinebaserede abonnement, mens det seneste skud på stammen af lavprisselskaber, Onfone, har tilbudt markedet nye former for pakkeløsninger. Onfone er i sig selv en interessant historie, fordi den involverede flere af de store teleoperatører. Onfone indgik oprindelig en wholesale-kontrakt med Telenor ifølge iagttagere en meget lukrativ aftale. Med en markedsføringsmaskine af de helt store lykkedes det at hive kunder ind i butikken i stort tal. Da Onfones forretning byggede på Telenors operatørnetværk, lurede resten af branchen nervøst på, hvornår Telenor ville sætte en stopper for underbydningen. Det skete bare ikke. Til sidst blev det så smertefuldt for branchen, at TDC købte Onfone endnu før Onfone havde leveret økonomiske resultater. Onfone formåede at presse markedet for lånte penge. Tjener ikke penge på data Det er dog ikke den hårde priskonkurrence alene, der i øjeblikket presser branchen. Mobilselskaberne er også kommet på mellemhånd i den teknologiske udvikling og har slet ikke gearet deres forretningsmodeller til de adfærdsændringer, teknologien fører med sig. 07 MM oktober 2012 Innovation by Communication

8 Mobilselskaberne har bygget deres forretning op om taletelefoni og sms-beskeder indtægtskilder, der nu er på retur. Datatrafikken, der stiger eksplosivt, har teleselskaberne til gengæld ikke for alvor formået at tjene penge på. Der har været en betydelig overkapacitet på de mobile netværk i Danmark, og derfor har man typisk solgt abonnementer med en fast pris på data op til en vis grænse uafhængigt af forbruget. De har vænnet forbrugerne til, at data ikke koster særlig meget. Man har rask givet et stort antal gigabytes til en fast månedlig pris, så man ikke tjener penge på forbruget, siger Morten Imsgard fra Sydbank. At finde en model, hvor operatørerne tjener penge på data, er en bunden opgave. Selskaberne eksperimenterer med forskellige modeller, men ingen af dem har turdet introducere dem på markedet endnu. Ingen af selskaberne vil være firstmover på det punkt, fordi det kan blive et incitament for de andre selskaber til at kapre kunder. Derfor ser de hinanden an, siger Morten Imsgard. Han spår dog, at det vil ændre sig i 2013, og at introduktionen af de nye LTE-netværk også kaldet 4G kan blive en løftestang. En mulighed kunne være, at give kunderne billig adgang til en båndbredde på f.eks. 10GB, men kræve en højere pris, hvis kunden vil udnytte de nye og hurtigere LTE-forbindelser. Nye modeller på vej I Schweiz har Swisscom allerede introduceret en model, hvor kunderne betaler for hastigheden, mens mængden af data er underordnet. Det er måske nemmere at forstå for kunden. Bruger du mest , har du ikke brug for en høj hastighed, som du har, hvis du vil se tv, siger Morten Imsgard. Mandag Morgens rundringning til de fire store operatører tyder på, at nye modeller er på vej, men at der også er en del lurepasseri. TeliaSonera taler om forskellige spande, som forbrugerne køber, hvor der vil være en vis mængde data til rådighed. Hos Telenor taler man om at skræddersy forskellige pakker til folk med forskellige behov. I TDC er begrænsning et fyord, men man skal blive bedre til at differentiere kundeoplevelsen. Og teleselskabet 3 har sat et loft over dataforbruget i de nuværende pakker, så folk betaler ekstra for datatrafikken, når de har nået loftet. Men helt grundlæggende står det meget uklart, hvad kunderne vil få tilbudt fremover. Og i sidste ende handler det om konkurrence. Adm. direktør for 3 Morten Christiansen udtrykker det på denne måde: Hvis to operatører vælger at udbyde data billigt for at få flere kunder, så er det klart, at det vil udhule denne fremtidige forretningsmodel, siger han. Nye selskaber på vej Mens de store operatører lurer på hinanden, står en ny generation af udfordrere klar i kulissen. I øjeblikket er udviklingen dog sat på pause, lyder det fra flere analytikere. Priserne er så lave nu, at det er vanskeligt at se, hvordan man skal skabe et lavere prispunkt, og kunderne flytter sig ikke for at spare kr., siger Morten Imsgard. Poul Ernst Jessen fra Danske Markets er enig. Priserne er nede på et niveau, hvor det ikke giver mening. Man kan ikke længere flytte kunderne med en besparelse på 10 kroner, siger han. Til gengæld peger analytikerne på, at nye aktører kan komme ind på markedet, hvis der følger teknologiske landvindinger med. Et bud på en ny og innovativ teknologi kommer fra iværksætterselskabet Hello World Mobile, der for nylig vandt prisen som årets Guldæg uddelt af Saxo Bank. Visionen er at sikre forbrugerne væsentlig lavere priser på udlandstelefoni. I dag betaler man tårnhøje roamingtakster, hvis man bruger sin mobil i udlandet. Hello World Mobile har udviklet en teknologi, hvor mobilkunden med et særligt SIM-kort kan tale til lokale takster. Kundegruppen er primært de små virtuelle teleudbydere, der ikke i dag har mulighed for at differentiere sig på udlandstelefoni, da de alene tilbyder udlandsopkald gennem såkaldte interconnect-aftaler med de store teleselskaber. Anders Rostgaard [email protected] 08 MM oktober 2012 Innovation by Communication

9 NYE MULIGHEDER I Kolding rimer velfærd på selvværd Kolding Kommune går nye veje for at få borgerne til at tage ansvar for deres eget liv og klare flere opgaver uden hjælp fra kommunen. Kolding vil skære bjørnetjenesterne væk ud fra den devise, at folk helst vil selv. Strategien skal involvere frivillige og pårørende mere end i dag, øge samarbejdet med erhvervslivet og socialøkonomiske virksomheder samt styrke forebyggelsen. Andre kommuner viser stor interesse for Koldings selvværdsmodel VIVI AUTZEN er mor til en handicappet dreng. Hun har fået utallige afslag fra sin sagsbehandler i Kolding Kommune, når hun bad om hjælp. Nu kunne det lyde som indledningen til endnu en klassisk tårevædet historie om et offer, der er kommet i klemme i en spareøvelse i velfærdssamfundet. Men det er ikke tilfældet. Vivi Autzen er faktisk taknemmelig for de mange afslag, hun har fået. Det har motiveret hende til i højere grad at klare sig selv og har givet hende større selvværd. Hun er så taknemmelig, at hun nu har sendt en stor buket blomster til sin kommunale sagsbehandler sammen med et takkebrev, hvori hun skriver: Kære Alice. Jeg vil først og fremmest sige dig tak for de mange afslag, der i den grad har forhindret mig i at dumpe ned i den offerrolle, der ellers ligger lige til højrebenet for os forældre til handicappede børn. Tak for en god og professionel sagsbehandling og for at have set mig som en ressourcestærk forælder, der godt kan klare det selv, og for at have givet mig blå måne et udtryk fra Smølfe-filmen, som mine piger elsker det vil sige det, som jeg havde brug for, i stedet for det, som jeg bad om, skriver Vivi Autzen i sit brev til sagsbehandleren. Vivi Autzen er et eksempel på det systemskifte, som Kolding Kommune har taget hul på, og som kan brede sig til det øvrige Danmark. Den jyske kommune er nemlig ved at skifte det klassiske velfærdssamfund ud med et selvværdssamfund. Målet er at få langt flere borgere til at tage ansvar for deres eget liv og motivere dem til at kunne klare flere opgaver selv. Til gengæld skal de borgere, som ikke kan klare sig selv, have bedre hjælp end i dag. Ambitionen med den nye selvværdsstrategi er også at udnytte frivillige og pårørende i langt højere grad end i dag, øge samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder, involvere private erhvervsledere i sociale opgaver samt styrke forebyggelse. Formanden for socialudvalget i Kolding Kommune, Tine R. Nørgaard (K), afviser, at der er tale om et camoufleret spareprojekt. Der er mange, der spørger om det. Men der er på ingen måde tale om en maskeret spareøvelse. Vi ville også have foretaget dette systemskifte, hvis vi havde uanede ressourcer. For ligesom man på planteskolerne beskærer et træ 09 MM oktober 2012 Innovation by Communication

10 for at få det til at pible ud med nye grene, så skærer vi bjørnetjenesterne væk og lader i stedet folks selvværd vokse frem. Vi gør op med et menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker har ressourcer og potentialer, som kan bidrage til at styre deres eget liv, og at mennesker helst vil selv. Det vil vi gerne hjælpe dem til, siger Tine R. Nørgaard. Hjerneskadet med aktivt liv Kolding står ligesom alle andre kommuner med en række kæmpemæssige udfordringer, i takt med at antallet af ældre vokser de kommende år, at der bliver stadig færre på arbejdsmarkedet til at finansiere velfærdsudgifterne, og at mange sosu-assistenter, lærere, pædagoger og andre offentligt ansatte snart går på pension. Samtidig har den økonomiske krise dikteret økonomisk smalkost for kommunerne de næste mange år. Derfor er Kolding hele tiden på jagt efter nye ideer og forsøger at få skjulte kræfter hos borgere og civilsamfundet bragt i spil. Den nye selvværdsmodel er født i kommunens social- og sundhedsforvaltning, men har også stor opbakning i de øvrige forvaltninger. Den kan på mange måder minde om den berømmede model i nabokommunen Fredericia Længst muligt i eget liv der også gør op med de traditionelle forestillinger om, hvad god pleje og omsorg er. I Fredericia får ældre og andre med plejebehov træning i stedet for pleje selvhjælp i stedet for hjemmehjælp i et forsøg på at give svage borgere evnerne igen, udfordre dem og styrke dem til at kunne blive mere selvforsørgende. Det har bl.a. betydet, at borgernes livskvalitet og tilfredshed er øget, og samtidig er der skabt større tilfredshed blandt medarbejderne. Den nye selvværdsmodel i Kolding går et stort skridt videre. Den omfatter ikke kun ældre, men i princippet alle borgere. Som nu Vivi Autzen, der ud over sin søn på 15 år har tre piger på henholdsvis 3, 7 og 12 år. Den nye strategi er den helt rigtige vej at gå, da den vækker nysgerrigheden, lysten og modet hos folk til forandringer og tro på, at man selv har stor indflydelse på sin situation, Ressourcedanmark Det danske velfærdssamfund har flere ressourcer, end man kunne forledes til at tro, når man hører nyheder. Ressourcerne findes overalt, og de kan være med til at skabe endnu bedre velfærd. Det gælder frivillige organisationer, velfærdsmedarbejdere, private og socialøkonomiske virksomheder og mange flere. Og det gælder ikke mindst aktive borgere, der gør mere for sig selv og andre. Men vi mangler endnu samlede svar på, hvordan disse ressourcer kan være andet og mere end polyfilla, der skal glatte de sprækker ud i velfærdssamfundet, der er opstået efter flere års nedskæringer i den offentlige sektor. Derfor har Mandag Morgen taget initiativ til projektet Ressourcedanmark. Projektet skal vise, hvordan ny velfærd baseret på flere og nye ressourcer kan tænkes, organiseres og kommunikeres. Ressourcedanmark gennemføres i samarbejde med 25 kommuner, socialøkonomiske virksomheder og interesseorganisationer, der mødes et antal gange frem mod lanceringen af den endelige rapport d. 22. februar Hovedpointer fra projektet vil blive præsenteret og diskuteret på Velfærdens Innovationsdag Læs mere på siger hun. Vivi Autzen er ikke alene. Et andet eksempel er Kim, der er hjerneskadet. Han har været til genoptræning på rehabiliteringscentret Vejlefjord og har efterfølgende fået støtte fra forvaltningen. I dag er han blevet herre over sit eget liv og har atter fået en aktiv tilværelse. Men det har ikke været let. Indledningsvis tog det rigtig lang tid for kommunens medarbejdere blot at få lov at komme ind i Kims hjem. Da der først blev etableret kontakt og han fik tillid til medarbejderne, fik de sammen ryddet op i mange forhold og elementer, der belastede ham i hverdagen både økonomisk og følelsesmæssigt. Til slut endte det med, at han gerne ville prøve at klare sig selv. Først aftalte man en periode på tre måneder, hvor støtten kunne blive genoptaget, hvis han ønskede det. Men nu er forløbet afsluttet med 10 MM oktober 2012 Innovation by Communication

11 en aftale om, at han kan ringe, hvis han har behov for hjælp. Kim er dermed et eksempel på, at når borgerne tager ansvar for deres eget liv og den nødvendige backup er til stede sker deres fremskridt væsentlig hurtigere. Nye venner på bodegaen Et tredje eksempel er Henrik på 40 år. Han er udviklingshæmmet og skal have hjælp til det meste i sin hverdag. Hele sit voksne liv har han boet på en døgninstitution. Men han er også en rigtig levemand, der elsker fest og farver, men altid sammen med familie eller de andre beboere og personalet fra botilbuddet. En dag gjorde Henrik dog noget, han ikke havde gjort før: På vej hen til Brugsen parkerede han sin el-kørestol uden for den lokale bodega, Giraffen, for at få en øl. Stamkunderne bød ham velkommen og gav ham en god oplevelse. Nu kunne personalet i bofællesskabet have spændt ben for Henrik. Miljøet på et værtshus kunne være dårligt selskab for ham. Men det gjorde de ikke. I dag er de nye venner begyndt at komme på besøg hjemme hos Henrik, så han ikke altid længere er afhængig af familie, ledsagere eller personale. Og da han en dag fortalte i bofællesskabet, at han skulle på tur med sine nye venner, som gerne ville se, hvor han kom fra, hjalp personalet med at arrangere en tur til hans forældre i Egtved. Henriks mod og nysgerrighed og personalets tolerance åbnede med andre ord en ny verden, gav ham en vennekreds uden for institutionen og aflastede medarbejderne i deres daglige arbejde. Som forstander Alice Bjørnlund fra Bramdrupdam Bofællesskaber, hvor Henrik bor, udtrykker det: Han har fået en meget større verden end den, vi kan give ham. Vi skal som professionelle ikke altid have hånd i hanke med det hele. Vi skal ikke curle vejen for dem, men selv lade dem finde vej, i tillid til at de selv kan finde ud af det, og så skal vi være lige bagved, hvis det går galt. Formanden for socialudvalget i Kolding Kommune, Tine R. Nørgaard, understreger, at der selvfølgelig er folk, som ikke har skyggen af chance for i højere grad at klare sig selv i hverdagen, end de gør i dag. Der vil naturligvis altid ligge en konkret, faglig vurdering bag hvert enkelt tilfælde, hvor vi slækker tøjlerne. Men vi har hidtil været for gode til at passe på borgerne og pakke dem ind i vat. Nu hiver vi vattet ud af ørerne og spørger borgerne, hvad de drømmer om. Selvværdssamfundet handler om at få nye ideer og skjulte kræfter til at pible frem fra både borgere og vores egne medarbejdere, siger Tine R. Nørgaard. Vi forventer jo ikke, at nogle af vores beboere på institutioner for svært handicappede kan flytte i egen lejlighed og klare sig selv. Men de kan måske lære at smøre deres egen madpakke, selv gå i Brugsen eller selv gå hjem fra et beskæftigelsestilbud. Så det er også de små forskelle, der hver dag kan gøre en forskel, siger hun. Hun afviser, at kommunen har fået interesseorganisationerne på nakken på grund af sin nye politik. Nej, faktisk ikke. Handicaprådet i Kolding, som jeg selv sidder i, er meget positive. Mange af de specifikke handicaporganisationer som LEV og SIND er også meget positive. Men vi kan jo nemt komme til at stå i en situation, hvor nogle pårørende er kritiske, og så må vi tage den drøftelse fra gang til gang, siger Tine R. Nørgaard. Øver jobsamtaler med erhvervsledere Målet med den nye selvværdsstrategi er også at udnytte frivillige i langt højere grad end i dag, eksempelvis gennem foreninger og private virksomheder. Social- og sundhedsforvaltningen i Kolding Kommune har oprettet et erhvervsnetværk for lokale erhvervsledere. Udviklingschefen i Kolding Kommune, Birte Muhs, ser store perspektiver i det nye samarbejde. En af de unikke ting ved vores nye selvværdsmodel er, at vi har fået en masse virksomheder til også at tage et ansvar. Når vi inviterer dem ind, får de en forståelse for udfordringerne og opgaverne i arbejdet med borgerne. Og erfaringerne har vist, at de meget gerne vil bidrage, hvis de bare bliver spurgt, siger Birte Muhs. 11 MM oktober 2012 Innovation by Communication

12 Samarbejdet mellem kommunen og det lokale erhvervsliv har bl.a. resulteret i, at ledige nu kan pudse formen af og øve sig i at gå til jobsamtale med rigtige erhvervsledere. Så i stedet for at ledige øver jobsamtaler med ansatte på det lokale jobcenter, sidder de nu direkte over for erhvervsledere og kan på den måde drage fordel af disses erfaringer og kompetencer og skabe netværk. Direktør Michael Thomsen fra Hotel Scandic i Kolding er en del af erhvervsnetværket. Han overvejer at indgå i et projekt med f.eks. det sociale værested Gademix for unge mellem 10 og 16 år. Det kan indebære, at medarbejderne på Hotel Scandic vil få et tilbud om at arbejde frivilligt hos Gademix nogle timer om ugen med løn betalt af hotellet. Hvis man skal løfte i samlet flok og hjælpe en masse unge mennesker til at blive aktive, hjælpe væresteder og den kommune, man bor i, kan mit bidrag som virksomhedsleder være at stille frivillige medarbejdere til rådighed i nogle timer om ugen. Det skal helst være hjertet og lysten, der bærer det. Men det vil også kunne give mine ansatte nogle kompetencer, som jeg kan bruge her på hotellet, siger Michael Thomsen. Muligheder i stedet for begrænsninger Otto Skak, der er adm. direktør for Slotssøbadet i Kolding, er også en del af erhvervsnetværket. Han har ansat Henrik, der er autist, til at vaske håndklæder og badekåber. Et ansættelsesforhold, der har taget en overraskende udvikling. Da Otto Skak for nogle år siden skulle udvide søbadet med en badstue, ville det betyde en voldsom stigning i vask af håndklæder og badekåber. Han hentede et tilbud ude i byen på kr., som ville medføre, at der ikke længere var brug for Henrik. Men den slugte Henrik ikke råt. Han regnede selv lidt på tallene og fandt ud af, at hvis Otto Skak investerede i to vaskemaskiner, ville han godt kunne klare opgaven, og Otto Skak ville spare kr. om året. Den dag i dag vasker Henrik stadig alle håndklæder og badekåber, og han har tre-fire af de allersvageste borgere ansat til at hjælpe sig. Pointen er, at Otto Skak fik gjort Henriks handicap til en fordel i stedet for en ulempe. Ved at se muligheder i stedet for begrænsninger åbnede der sig nogle helt uventede muligheder. Otto Skak har opfordret sine medarbejdere til at deltage i frivilligt socialt arbejde. En opfordring, som alle medarbejdere bakker op om, så kommunen nu bare kan ringe, hvis den har brug for ekstra hjælp. Væk med fodlænken Kolding Kommune har også ambitioner om at styrke sit samarbejde med socialøkonomiske virksomheder i håb om at sluse nogle af kommunens svageste borgere ind på arbejdsmarkedet, så de ikke risikerer et langt liv på samfundets sidelinje. Kendetegnet for disse socialøkonomiske virksomheder er som regel, at der står en ildsjæl bag, som i kraft af sin passion og engagement er i stand til at bryde folks negative sociale arv på en måde, som det offentlige ikke magter. Dette er manden bag den socialøkonomiske virksomhed Kolding Pak, Hugo Kold, et eksempel på. Han har f.eks. ansat en produktionsleder, Bjarne, som det meste af sit liv har spillet om penge. Og spillet med de forkerte. Da Hugo Kold første gang mødte Bjarne, hjalp han ham med at få en fodlænke på benet. Bjarne havde fået en dom for at stjæle af kassen hos sin tidligere arbejdsgiver, og derfor var han blevet fyret. Hugo Kold lovede ham fast arbejde, hvis han overholdt sin aftale i de 85 dage, han skulle gå med fodlænken. Og et år efter at fodlænken var kommet af, tilbød Hugo Kold ham jobbet som produktionsleder. Det gav Bjarne et kæmpe løft. Men fortiden indhentede ham lidt i sommer, da han måtte aflyse sin og kærestens planlagte sommerferie på grund af gammel gæld. Han stod med tårerne helt fremme i øjnene, da han fortalte mig om aflysningen. Jeg lod ham gå et par dage, hvor jeg tænkte som en gal på, hvordan jeg dog kunne hjælpe ham. Det endte med, at jeg gav ham 14 dages ferie med løn som bonus for den store indsats og loyalitet, han havde udvist i det svære år, han havde 12 MM oktober 2012 Innovation by Communication

13 været igennem. Jeg gav ham også nogle lommepenge af min private lomme, så de kunne komme af sted på ferie. Han faldt mig om halsen og takkede, som var hans liv blevet benådet, fortæller Hugo Kold. Dagen efter tikkede en mail ind i hans mailboks. Den kom fra Bjarnes kæreste, Katrine. Hun skrev: Hej Hugo. Jeg synes, jeg ville sende dig et kæmpe tak for det, du har gjort for Bjarne, men ikke mindst for mig. Det er det største skulderklap, man kan give, og du skal vide, hvor stor pris vi begge sætter på dette Jeg vil på mine egne vegne takke dig af hele mit hjerte, for at vi får vores drøm opfyldt med at komme på sommerferie sammen for første gang. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, ud over tusind mange tak! Nyt menneskesyn Det er den slags eksempler, som får formanden for socialudvalget i Kolding, Tine R. Nørgaard, til at se store perspektiver for den nye strategi. 80 ledere under social- og sundhedsforvaltningen, lige fra forvaltningschefer til de enkelte institutionsledere, har været involveret i en proces for at få den nye selvværdsstrategi forankret ude i det yderste led. Det er jo ikke bare at knipse med fingrene, og så har vi rullet et helt nyt menneskesyn ud. Det er en meget lang proces, før det kommer helt ind under huden. Strategien kan kun lykkes, hvis der er 100 pct. opbakning fra personalegruppen. Og de har nu committet sig og mener, at det er den rigtige vej at gå, siger Tine R. Nørgaard. Hun oplyser, at mange andre kommuner har vist interesse for den nye selvværdsstrategi, som dermed kan brede sig til andre dele af landet. Torben K. Andersen [email protected] Mandag Morgen har anonymiseret de borgere, der optræder i artiklen. Deres rigtige navne er redaktionen bekendt. 13 MM oktober 2012 Innovation by Communication

14 NYE MULIGHEDER V klar til kompromis om unionen Venstres EU-ordfører, Lykke Friis, opfordrer til, at Folketingets EU-positive partier udarbejder et fælles memorandum. Det skal gøre det muligt at føre en konstruktiv debat om Danmarks fremtidige rolle i EU. Der er brug for at stå sammen og forberede danskerne på en ny folkeafstemning om forholdet til EU. VENSTRE RÆKKER NU hånden frem til forsoning mellem Folketingets EU-positive partier. I mange år har de på den ene side stået sammen om at vedtage dansk tilslutning til en række integrationstiltag i EU. På den anden side er forsøgene på at føre en saglig og konstruktiv EUdebat ofte blevet obstrueret af politiske drillerier og benspænd. Det skal være slut nu, mener Venstres EU-ordfører, Lykke Friis. Jeg vil måske ikke bruge ordet borgfred. Men vi partier, der mener, at Danmark skal være et potentielt A-medlem, står over for en kolossal udfordring, hvor det gælder om at stikke hovederne meget tæt sammen i stedet for at mundhugges eller pege fingre ad hinanden, siger Lykke Friis. Lykke Friis opfordrer regeringen til at tage initiativ til en ny og vidtrækkende europapolitisk aftale, hvor de tre regeringspartier, Venstre og Konservative aftaler nogle grundlæggende linjer for Danmarks videre deltagelse i EU. Slut med drillerierne Den hastige integrationsproces i eurozonen, som blev skudt i gang i sommer, fik i forrige uge statsminister Helle Thorning-Schmidt til at konkludere, at regeringen og Folketingets partier bliver nødt til at begynde at forberede befolkningen på en ny virkelighed i EU. Vi er nødt til at acceptere, at nogle har mere at være sammen om end andre lige nu. For at bevare fællesskabet må vi lade det bevæge sig i flere hastigheder, sagde Thorning i en tale i Brugge i Belgien. Hvad finanstilsynet angår, tøver regeringen fortsat med at gøre sin stilling klar. Den vil sikre sig, at Danmark som ikke-euroland får politisk indflydelse i det nye tilsyn, selv om det placeres under Den Europæiske Centralbank, ECB, hvor kun eurolandene er repræsenteret i ledelsen. Men ifølge Lykke Friis er det uløseligt knyttet sammen med de øvrige integrationstiltag, som de 17 eurolande er enige om at gennemføre. Vores appel til regeringen har hele tiden været: Lad nu være med at tage det ét skridt ad gangen. Vi ser det her som et kinesisk æskesystem, hvor banktilsynet kun er inde i midten udenom ligger der en finanspolitisk union og hele styrkelsen af demokratiet. I sin tale i Brugge erkendte statsministeren som noget nyt, at der kommer mere end blot finanstilsynet, siger 14 MM oktober 2012 Innovation by Communication

15 Lykke Friis. Når hele eurokonstruktionen på den måde bliver ændret, så bliver man nødt til på et tidspunkt at spørge befolkningen, om det er en god idé at hoppe med i euroen eller ej. Min pointe er, at hvis ikke vi gøder jorden nu, så vil vi aldrig kunne ændre på den negative holdning til euroen, der er i befolkningen. Og det er Venstres opfattelse, at vi skal med i euroen, siger hun. Lykke Friis erkender, at også Venstre har brugt europapolitikken til at drille regeringen. Men det skal være slut nu: Danmark har for store interesser på spil i forhold til at placere sig rigtigt i det kommende EU-samarbejde. Man kunne kaste sig ud i et langt angreb på regeringen, men det synes jeg sådan set er ligegyldigt. Og tilsvarende kunne regeringen kaste sig ud i et langt angreb på den tidligere regering, som jeg var medlem af. Det er lige så formålsløst, siger Lykke Friis. Hun mener, at en folkeafstemning om det fremtidige forhold til EU i dag er tættere på, end man troede for få måneder siden. V foreslår memorandum Fra regeringens side understreger man, at man endnu ikke har taget stilling til, om man skal deltage i det kommende finanstilsyn. Og at man da den politiske aftale om dette tilsyn endnu ikke er færdig heller ikke kan få noget svar fra Justitsministeriets jurister om, hvorvidt dansk deltagelse vil indebære afgivelse af suverænitet og dermed skal til folkeafstemning ifølge Grundlovens 20. Aftalen om finanstilsynet skal vedtages endeligt ved EU-topmødet i Bruxelles 13. december i år. Lykke Friis foreslår, at de EU-positive partier mødes i begyndelsen af det nye år for at begynde arbejdet på det, hun kalder et nyt EUmemorandum d.v.s. en grundlæggende aftale, der på tværs af politiske uenigheder gør det muligt at debattere Danmarks rolle i det europæiske samarbejde. Skal Danmark fortsat gå efter at være et potentielt A-land? Eller skal vi snarere søge en mindre indflydelsesrig position som B-land? Hvordan sikrer man, at EU's kerne fortsat bliver det indre marked? Og hvordan sikrer man, at Budgetstrid slår skår i borgfreden Det vakte opsigt i indland og udland, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i torsdags gik ud og truede med at nedlægge veto mod EU s budget, hvis ikke Danmark får en rabat på en milliard kr. om året på EU s budget for Det cypriotiske formandskab udtrykte overraskelse over den danske trussel, og den var da også overraskende, fordi Danmark kun sjældent har brugt vetotruslen i de euro - pæiske forhandlinger. De unionskritiske partier, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance jublede over statsministerens skarpe udmelding. Hvis ikke de andre EU-lande accepterer det ultimative danske krav, kan det i sidste ende føre til, at man må opgive at enes om budgettet på det planlagte topmøde d november. Forhandlingerne er på vej ind i den afgørende fase og i den forløbne uge kom den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og hendes britiske kollega, David Cameron, op at toppes over briternes vetotrussel. Merkels klare besked til Cameron var, at hvis det er den måde, man forhandler på, bliver der ikke noget topmøde. Venstre er meget kritisk over for statsmini - sterens vetotrussel. Det er dårlig timing, lød reaktionen fra Venstres EU-ordfører, Lykke Friis, efter torsdagens udmelding over for Europaudvalget. Helt overordnet er vi enige i, at Danmark skal have en rabat og ikke skal betale for andre rige landes rabatter. Men vi undrer os over, at det var nødvendigt lige her op til slutspurten at skærpe den danske argumentation på det felt. Vi troede egentlig, at resten af Europa var klar over, at Danmark gerne ville have en rabat og mener, at der er andre efterslæb i forhold til at få præciseret Danmarks holdning til, hvad EU s budget skal gå til, sagde Lykke Friis, der nævner væsentlig flere penge til forskning og uddannelse som et af de mere væsentlige områder at få skærpet. Både regeringen og Venstre har noget i klemme i sagen. Regeringen har indregnet den krævede rabat på én milliard kroner i finansie - ringen af skattereformen. Får Danmark ikke rabatten, vil skattereformen, der er aftalt mellem regeringen, Venstre og De Konserva - tive, ikke hænge sammen. 15 MM oktober 2012 Innovation by Communication

16 den aktuelle integrationsfase ikke fører til udvikling af konkurrerende europæiske institutioner såsom et separat europaparlament?, lyder nogle af de spørgsmål, som de EU-engagerede partier efter Friis opfattelse bør diskutere. Efter hendes opfattelse bør regeringen desuden indlede en oplysningskampagne om det europæiske samarbejde i stil med den, som Tysklands regering i øjeblikket kører under titlen Ich will Europa. Skeptikere er vrede Både Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten gør det klart, at de er modstandere af dansk deltagelse i det kommende europæiske finanstilsyn. Merete Riisager, EU-ordfører for Liberal Alliance, siger, at en dansk indtræden i finanstilsynet og på længere sigt bankunionen ikke vil have nogen fordele for det danske samfund eller for danske banker, men at det til gengæld vil indebære betydelige risici for både bankerne og skatteborgerne, da de vil komme til at hæfte for bankgæld i kriseramte eurolande. Vi ønsker ikke mere europæisk integration, og regeringen er i færd med at udhule euroforbeholdet, siger Riisager. Hun affærdiger Finansrådets tilslutning til dansk deltagelse i bankunionen med, at bankerne gerne vil opfattes som lødige. I Dansk Folkeparti opfordrer partiformand Kristian Thulesen Dahl regeringen til at søge inspiration i den britiske regerings EU-politik, der går ud på at placere sig på behørig afstand af den stadig mere integrerede eurozone, men insistere på at bevare de fordele, der ligger i at handle med de øvrige EU-lande i henhold til reglerne om det indre marked. Partiets EU-ordfører, Pia Adelsteen, gør det over for Mandag Morgen klart, at hun ikke mener, at Danmark kan tilslutte sig det aktuelle europæiske finanstilsyn uden at spørge befolkningen ved en folkeafstemning. Holger K.: Ja til skatteharmonisering Mens det traditionelt EU-venlige Konservative Folkeparti i øjeblikket oplever stadig mere EUkritiske interne debatter, hersker der fortsat nogen usikkerhed om, hvor SF står i EU-politikken, efter at Annette Vilhelmsen har afløst Villy Søvndal som partiformand. Den nye SF-formand støtter sig i vid udstrækning til sin nye skatteminister, Holger K. Nielsen, der i mange år har spillet en helt central rolle i partiets EU-politik. Holger K. Nielsen er klar tilhænger af at skabe et nyt bredt fundament under den danske EUpolitik på et tidspunkt, hvor det europæiske samarbejde forandrer sig voldsomt. Der er behov for en debat om, hvordan vi håndterer den nye situation, sagde Holger K. Nielsen, da Mandag Morgen interviewede ham i sidste måned om den aktuelle udvikling i EU. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan manøvrere, når der sker en integration på det økonomiske og politiske område i eurozonen. Det kræver nogle diskussioner og formentlig nogle politiske beslutninger, sagde Holger K. Nielsen, som mener, at Danmark både kan og skal føre en proaktiv EU-politik, selv om han ikke ser anledning til at ændre ved det danske euroforbehold. Selvfølgelig er der politiske forskelle, og det skal der også være, fordi Europa-spørgsmålet er politisk og skal politiseres. Vi er jo kraftigt tilhængere af eksempelvis skatteharmonisering herunder selskabsskatten. Men det vil de borgerlige ikke røre med en ildtang. Alligevel tror jeg, at det vil være muligt at finde grundlaget for en fælles linje i den situation, vi er i nu, og som er meget skrøbelig, sagde Holger K. Nielsen til Mandag Morgen i slutningen af september. Claus Kragh [email protected] 16 MM oktober 2012 Innovation by Communication

17 STRATEGISK ANALYSE Hvad med de andre ? Regeringens akutjobpakke løser et problem for de op mod dagpengemodtagere, der kommer i klemme fra nytår. Men de udgør kun en lille brøkdel af de mere end danskere, der er parkeret på samfundets sidelinje. Gennem 20 år er det ikke lykkedes politikerne at reducere Danmarks egentlige ledighedsproblem væsentligt. Mandag Morgen giver syv bud på initiativer, der kan bidrage til at knække kurven. HELLE THORNING-SCHMIDT tog alle på sengen med sidste uges akutjobpakke for de danskere, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet efter nytår. Reaktionerne på pakken har været forudsigelige. Den borgerlige opposition mener, at den ikke skaber job, men blot rokerer rundt på ledighedskøen. Enhedslisten mener, at den er for utilstrækkelig. Og de politiske kommentatorer betragter den som et politisk mestertræk, der lukker en ubehagelig sag for regeringen og løfter et kontroversielt område ud af finanslovsforhandlingerne. Dagpengesagen har fyldt kolossalt meget i medierne siden sommerferien. Nogle kommentatorer har ligefrem talt om, at den kunne bringe regeringen til fald. Men reelt udgør de op mod dagpengemodtagere, der risikerer at komme i klemme til nytår, under 2 pct. af de danskere, der er parkeret på arbejdsmarkedets sidelinje danskere i den erhvervsaktive alder fra 16 til 64 år er i dag parkeret ude på sidelinjen på dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, efterløn m.v. Det svarer til næsten hver fjerde dansker i denne aldersgruppe. Se figur 1. Tallet har stort set ligget på samme niveau i mere end 20 år. Tilbage i 1990 var personer ca. 25 pct. af de årige parkeret på overførselsindkomster. Der har været krusninger på overfladen undervejs, men aldrig de helt store udsving. Skiftende regeringer har forsøgt at få bugt med problemet ved hjælp af en lang række initiativer: Det rummelige arbejdsmarked, fokus på virksomhedernes sociale ansvar, milliarder af kroner til efteruddannelse, mentorordninger, handlingsplaner, førtidspensionsreformer, dagpengereformer, fleksjobordninger, kamp mod sygefraværet etc. Men lige lidt har det hjulpet. De forsørgede er ikke kun et problem for de berørte, men også en enorm samfundsøkonomisk udfordring. Ikke mindst i de kommende år, hvor der bliver stadig færre på arbejdsmarkedet til at finansiere velfærdssamfundet. Mandag Morgen giver nedenfor syv bud på initiativer, der vil have væsentlig større perspektiv end de akutjob, hvis regeringen ønsker at knække kurven efter 20 års stilstand. REFUSIONSREFORM Hele det komplicerede regelværk, der afgør, hvordan staten og kommunerne skal dele reg - ningen, når folk er på dagpenge, kontanthjælp, førtidspension og andre overførselsindkomster, er efterhånden blevet så bureaukratisk, at selv de dygtigste medarbejdere i ministerier, styrelser og jobcentre har svært ved at finde ud af reglerne. Det kan også tilskynde kassetænkning, hvor kommunerne har en interesse i at have folk på 17 MM oktober 2012 Innovation by Communication

18 Den store udfordring Offentligt forsørgede, personer, 2. kvartal Nettoledige Vejledning og opkvalificering Støttet beskæftigelse Barselsdagpenge m.v. Førtidspension Efterløn Øvrige ydelsesmodtagere Figur 1: Over dans kere i den erhvervsaktive alder er på dagpenge, kontanthjælp, efterløn, førtidspension og andre overførselsindkomster. Kilde: Danmarks Statistik. en bestemt ordning, selv om det kunne forbedre deres chancer på arbejdsmarkedet at være på en anden. Systemet kan skrottes og erstattes af en langt mere simpel model, der giver kommunerne klare økonomiske incitamenter til at hjælpe folk i beskæftigelse på den mest økonomisk effektive måde til gavn for samfundet. Det lyder som ønsketænkning. Men Arbejdsmarkedskommissionen har faktisk udarbejdet netop et sådant forslag i sin slutrapport fra Kernen i forslaget er en gradvis aftrapning af statens refusion til kommunerne. Når en person kommer på dagpenge, førtidspension eller en anden overførselsindkomst, betaler staten hele regningen til at starte med. Men herefter sænkes statens andel af udgifterne, i første omgang til 65 pct., senere til 35 pct., og hvis personen fortsat er på overførselsindkomst efter tre år, skal kommunen selv betale hele udgiften. Modellen vil give kommunerne et ret stærkt incitament til at forhindre, at de selv kommer til at hænge på regningen for de langvarigt forsørgede, og dermed få folk ud af offentlig forsørgelse, siger SFI s direktør, Jørgen Søndergaard, der var formand for Arbejdskommissionen. FØL OG MENTORER Mange af de over danskere på sidelinjen har ikke en kinamands chance for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Nogle er indvandrere med dårlige dansk kundskaber, andre er ordblinde eller funktionelle analfabeter. Dårligere læsere er stærkt overrepræsenteret blandt efterlønnere og førtidspensionister. Her vil det kræve radikal nytænkning og et helt nyt mindset på tværs af beskæftigelses-, social-, uddannelses- og integrationsområdet, hvis man vil knække kurven. En mulighed er at lave følordninger eller andre former for særlige stillinger på meget lempelige vilkår til svage grupper, mener direktør i AK-Samvirke Verner Sand Kirk. Vi har f.eks. masser af indvandrerkvinder, som kan være føl hos en hjemmehjælper i et år eller to og på den måde blive introduceret til det danske arbejdsmarked. Det kan også være hjælp til madordninger i institutioner. Det er naivt at tro, at vi kan få hundredtusindvis ud i normale job. Men man kan lave masser af ting, hvor man udnytter folks arbejdsevne på fornuftig vis. Og det bør man også gøre, siger Verner Sand Kirk. En anden mulighed er mentorordninger, hvor unge, som er i fare for at ryge ud på sidelinjen, tages ind på offentlige arbejdspladser med f.eks. tillidsrepræsentanter som mentorer. De vil måske ikke få ekstra løn for opgaven. Til gengæld kan de få en garanti om, at der ikke vil ske nednormeringer på deres arbejdspladser. Den slags ordninger har Ballerup Kommune tidligere haft stor succes med. Mange virksomheder arbejder i dag med social inklusion. Nogle gør det direkte i form af ansættelse eller fastholdelse af medarbejdere, der er i risiko for at ende på samfundets sidelinje. Andre gør det indirekte ved at samarbejde med organisationer om f.eks. corporate volunteering, hvor medarbejdere bruger en del af deres lønnede arbejdstid på at hjælpe sårbare unge og deres forældre med lektiehjælp, mentorordnin- 18 MM oktober 2012 Innovation by Communication

19 ger og gældsrådgivning. Store virksomheder som Tryg, ISS og Skandia har ligefrem brandet sig på deres sociale engagement. Den type virksomheder kan danne inspiration for andre. FØRTIDSPENSION Blandt de modtagere af overførselsindkomster er næsten tre ud af ti førtidspensionister. En meget stor del af dem er ikke længere i stand til at arbejde som følge af sklerose, kræft, trafikskader eller andre alvorlige problemer. Andre vil formentlig godt kunne arbejde i begrænset omfang, f.eks. nogle af dem, der har fået tilkendt førtidspension på grund af psykiske lidelser som skizofreni, udviklingsforstyrrelser, stress, angst eller depression, men som siden har fået det bedre. Sidste år tegnede psykiske lidelser sig for 83 pct. af nytilkendte førtidspensioner i gruppen af årige. Regeringen har som bekendt lavet en reform af førtidspensionen, men den omfatter kun kommende førtidspensionister. Direktør i rådgivningsfirmaet Discus og tidligere medlem af Arbejdsmarkedskommissionen, Hans Bach, mener, at en del nuværende førtidspensionister godt kan sluses tilbage. Man kan tage de sager op, hvor folk har fået tilkendt førtidspension i en ung alder på grund af psykiske lidelser. Mange kan have fået det bedre, og så kan man se, om de har mulighed for at komme tilbage til arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse, siger Hans Bach. Andre europæiske lande som Holland og Eng - land er gået i gang med at vende bunkerne i håb om, at nogle af deres førtidspensionister har fået det bedre og kan fungere i et job. Specielt Holland har formået at sluse mange af sine førtidspensionister tilbage til arbejdsmarkedet. UDDANNELSE En af de væsentligste forudsætninger for at nedbringe antallet af danskere på overførselsindkomst er en massiv investering på uddannelsesområdet. Erfaringerne har vist, at op imod hver tredje af dem, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, risikerer at tilbringe størstedelen af deres liv uden for arbejdsmarkedet. Hvis ikke uddannelsessystemet skal tabe de skoletrætte og fagligt svage på gulvet, kan der være brug for at tænke i helt nye uddannelsesformer, f.eks. med øget vægt på praktisk læring. Der er også stort behov for at stramme op på erhvervsskolerne og skaffe flere praktikpladser, så færre unge dropper ud. Regeringen har bebudet en stor reform af folkeskolen, og den har taget initiativ til at oprette flere praktikpladser, nedbringe det enorme fra - fald på erhvervsskolerne og etablere skoler på særlige lempelige vilkår. Men udfordringen er enorm, og der er brug for en langt mere massiv indsats, hvis flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse. I dag falder næsten halvdelen fra undervejs. Så sent som fredag i sidste uge kunne Danmarks Statistik berette, at færre unge i dag gennemfører en ungdomsuddannelse end i Regeringen har også sat ambitiøse mål for at øge antallet af højtuddannede. Men den må også lægge en strategi for, hvilke akademikere arbejdsmarkedet faktisk har brug for. Ifølge regeringens målsætninger skal antallet af akademikere stige fra i dag til i Med andre ord skal der skaffes nye akademikerarbejdspladser, hvis ikke de højtuddannede skal ende i ledighedskøen. BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Der er et stort behov for at stramme op på beskæftigelsesindsatsen for de svageste kontanthjælpsmodtagere. I dag ender misbrugere, ordblinde og andre socialt udsatte borgere ofte som kastebold mellem de kommunale forvaltninger. Det fremgår af en ny rapport, som konsulentfirmaet Slotsholm har lavet for Arbejdsmarkedsstyrelsen. "Jeg har hørt om flere eksempler, hvor en borger på kontanthjælp har psykiske problemer og et hashmisbrug. Dem er der en hel del af. Så siger man i psykiatrien, at vi kan først begynde at arbejde med dig, når du ikke længere har et hashmisbrug. Og på misbrugsområdet får borgeren at vide, at vi først kan arbejde med dig, når du har fået en psykiatrisk udredning. Og imens har vi et jobcenter, som kun må tænke i job og 19 MM oktober 2012 Innovation by Communication

20 beskæftigelse. Men hvis det er de to andre ting, der i virkeligheden spænder ben for et job, så er vi nødt til at angribe alle tre problemstillinger på en gang," som Mette Frederiksen udtalte til Altinget i sidste uge. Rapporten anbefaler bl.a., at kommunerne etablerer én plan for alle borgere på tværs af jobcenter og socialforvaltning, og at man begynder at arbejde systematisk med effektmål, tidsfrister og opfølgning. SFI-direktør Jørgen Søndergaard deler langt hen ad vejen anbefalingerne. "Man skal blive bedre og mere skarpe på at gribe især de yngre, som første gang kommer ind ad døren til systemet. Man skal finde ud af, hvem der har ressourcer nok til at klare sig selv og bare skal hænge i et par måneder, før de er i gang igen, og så hvem der har mere alvorlige problemer. Man skal heller ikke være bekymret for at sætte flere indsatser i gang på samme tid. Erfaringsmæssigt ved vi, at når folk har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid, er det meget svært at få dem tilbage igen," siger Jørgen Søndergaard. Nogle af anbefalingerne kan indgå i den kontanthjælpsreform, som regeringen har varslet til foråret, og som måske kan komme i spil allerede i en kommende finanslovsaftale. FOREBYGGELSE Skal færre mennesker parkeres på samfundets sidelinje, er der brug for en langt tidligere og mere offensiv tilgang til social forebyggelse. Både kommuner, private virksomheder, frivillige organisationer og personlige netværk skal påtage sig et langt større ansvar. Det gælder ikke mindst blandt børn og unge. Frontpersonalet skal blive langt bedre til at reagere, når de ser de første spæde tegn på mistrivsel. Og der er brug for et langt tættere samarbejde på tværs af faggrupper og forvaltninger, så sagsbehandlere, pædagoger og sundhedsplejersker ikke sidder i hver sin silo og taler hvert sit sprog, men i langt højere grad arbejder sammen om at opfange de udsatte unge, inden det går helt galt. Flere kommuner såsom København har f.eks. gode erfaringer med at lade socialrådgivere komme på besøg i daginstitutioner og skoler for at hjælpe pædagoger og lærere med at tackle problemer. En anden barriere ved social forebyggelse er den meget begrænsede viden og mangel på evidens for, hvilke forebyggende indsatser der virker. Store dele af socialpolitikken foregår reelt i blinde. Skal social forebyggelse op i gear, kræver det langt flere lodtrækningsforsøg og effektmålinger af forebyggende indsatser, ligesom der skal skabes en langt bedre videndeling, så de gode erfaringer kan spredes. SOCIALE IVÆRKSÆTTERE Sociale iværksættere som Specialisterne, Telehandelshuset, Huset Venture og Allehånde kan spille en enorm rolle for at sluse folk tilbage til arbejdsmarkedet. De skaber meningsfyldt arbejde for socialt udsatte såsom autister, synshandicappede, døve og psykisk sårbare, og hjælper på den måde mange, som ellers havde udsigt til et langt liv uden for arbejdsmarkedet. I Europa er markedet for sociale virksomheder i hastig vækst. Op imod 11 millioner europæere arbejder i dag i forskellige former for sociale virksomheder. Lande som Italien og Storbritannien har i over 10 år haft nationale strategier for sociale iværksættere. Og ifølge en række skøn foretaget af bl.a. investeringsbanken J.P. Morgan vil sociale investeringer kunne udvikle sig til et marked i størrelsesordenen 100 milliarder euro. Hvis Danmark skal blive et af verdens bedste lande for sociale iværksættere, er der behov for et paradigmeskifte på området. De sociale virksomheder skal ikke betragtes som et eksotisk fænomen, men gøres til en naturlig, professionel og systematisk samarbejdspartner i velfærdssamfundet. Det kræver, at man skaffer den nødvendige og risikovillige kapital, sikrer bedre adgang til det offentlige marked og mobiliserer de centrale nøglespillere til at få sat turbo på socialt iværk - sætteri. Torben K. Andersen [email protected] 20 MM oktober 2012 Innovation by Communication

21 MM BLOG Af Stina Vrang Elias, adm. direktør, tænketanken DEA Politikerne korser sig, og studenterorganisationerne protesterer. Alligevel er mange universitetsstuderende villige til at medfinansiere deres uddannelse. Hvornår får vi en ærlig debat om et af de største tabuer i dansk uddannelsespolitik? Lad os få brugerbetaling på uddannelserne Jeg går ind for brugerbetaling. Eller rettere: Jeg går ind for, at politikerne snart begynder at drøfte brugerbetaling. På grund af den store efterspørgsel på skattefinansierede ydelser i Danmark er der en overhængende risiko for, at universiteterne i fremtiden ikke vil blive tilført nok midler. I hvert fald ikke nok midler til at tage videnkampen op mod lande, vi normalt sammenligner os med. Hovedargumentet mod brugerbetaling er, at vi har gratis uddannelse i Danmark. Hvis vi lader de studerende betale en del af egen lomme, risikerer vi en skæv social fordeling på universiteterne. Unge fra mindre velhavende hjem kan af økonomiske årsager blive afskrevet muligheden for en universitetsuddannelse. Men er det virkelig rigtigt? Og kan der ikke også være positive effekter ved brugerbetaling? Brugerbetaling populært hos mønsterbrydere Hos DEA har vi netop gennemført en spørgeundersøgelse blandt repræsentativt udvalgte kandidatstuderende. Den viser, at overraskende mange studerende er parate til at betale. Hele 29 pct. af de adspurgte er parate til at betale kr. pr. semester, såfremt pengene går til øget kvalitet af deres undervisning. Undersøgelsen viser oven i købet, at det er unge mønsterbrydere (hvis forældre ikke har en videregående uddannelse), der er mest stemt for ideen. Blandt mønsterbryderne er 36 pct. parate til at betale for kandidatuddannelsen. Derfor mener jeg, det er på tide, at både politikere og andre aktører tager fat om det tabu, som brugerbetaling på vores universitetsuddannelser desværre har udviklet sig til. Las os få gang i debatten, før vi bliver overhalet indenom at andre lande. Jeg ser fem gode grunde til at indføre brugerbetaling på danske universitetsuddannelser: Vi har reelt ikke gratis uddannelse for alle i Danmark. Hvis du ikke går den lige vej fra skole, over gymnasium til universitet, men først senere i arbejdslivet finder ud af, at du vil læse videre, er der brugerbetaling på videregående uddannelse. Den gratis universitetsuddannelse favoriserer først og fremmest 21 MM oktober 2012 Innovation by Communication

22 dem, der kommer fra akademikerhjem, hvor det at tage en universitetsuddannelse mere er reglen end undtagelsen Mange studerende betaler allerede for ekstra undervisning for at blive klædt bedre på til at gennemføre studiet. Jeg har tidligere været med til at gennemføre undersøgelser blandt studerende, der viser, at ca. 10 pct. af de kandidatstuderende har betalt for ekstraundervisning. Brugerbetaling vil, hvis vi bruger den rigtigt, give penge til mere undervisning. Samme undersøgelser viser, at ca. 45 pct. af de adspurgte mener, at brugerbetaling vil motivere dem til at gennemføre deres uddannelse på normeret tid. Jeg synes, det er en bemærkelsesværdigt stor andel. Det underbygger også argumentet for, at økonomiske incitamenter kan få unge hurtigere gennem deres universitetsstudier. Den økonomiske krise har vist, hvordan kandidater fra nogle studieretninger har nemmere ved at få arbejde end andre. Med en voksende arbejdsløshed blandt dimittender risikerer vi at skabe et akademisk proletariat af højtuddannede uden arbejde, som vi oplever det i Sydeuropa. Brugerbetaling kan medvirke til, at flere unge tænker over, hvilken uddannelse der giver de bedste forudsætninger for en plads på arbejdsmarkedet. Endelig har vi hos DEA for nylig vist, at der de facto er sket en udhuling af taxametersatsernes værdi gennem de seneste seks år. En udhuling, som ikke ser ud til at blive genoprettet med den nuværende politiske og økonomiske virkelighed. Hvis den udvikling fortsætter, står de danske universiteter med en reel økonomisk klemme, der slet ikke tager højde for de voksende pædagogiske og logistiske udfordringer, som et stigende antal unge på universiteterne giver. Offentlige midler skal ikke reduceres Det er rigtigt, at brugerbetaling rummer potentielle faldgruber, som vi må forholde os til. En af de største er, at den offentlige finansiering reduceres, når der tilføres private midler. Det har man blandt andet set i England gennem de seneste år. Herhjemme er det en udvikling, der desværre har vist sig på HD-studiet. Det er afgørende, at brugerbetaling ikke erstatter offentlige midler. Den ekstra finansiering skal derimod styrke kvaliteten af uddannelserne, så de bliver konkurrencedygtige. Vi er under alle omstændigheder tvunget til at diskutere nye veje for bedre kvalitet og motivation i det danske universitetssystem. Så hvorfor ikke tage fat på brugerbetalingen? Hvis vi ikke gør det, risikerer vi, at de unge mennesker, der er Danmarks vigtigste råstof, får en dårligere uddannelse end deres jævnaldrende i andre lande. Det rammer ikke bare de unges karrieremuligheder, men også de offentlige og private virksomheder, der er dybt afhængige af kommende akademikeres effektivitet, innovationskraft og viden. Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning. 22 MM oktober 2012 Innovation by Communication

23 MM BLOG Af Anne Kjær Skovgaard, senior - analytiker, Mandag Morgen Velfærd Kolding Kommune har besluttet at lade borgerne afgøre, hvordan en lille del af det kommunale budget skal forvaltes. Metoden kendes fra England, hvor det har ført til større engagement og deltagelse blandt borgere i lokalsamfundet. Men kan Kolding gentage den engelske succes? Borgerne er løs i Kolding MERE HÆRVÆRK og kriminalitet samt flere og flere kronisk arbejdsløse. Det kunne nemt være fremtiden i boligområdet Brændkær i Kolding. I et forsøg på at vende udviklingen har Kolding Kommune som den første i Danmark valgt at teste metoden participatory budgeting eller borgerstyret budgetlægning. Det betyder, at borgerne i bestemte områder selv afgør, om de vil have cykelkurser, plante tomater eller noget helt tredje for en øremærket del af kommunens midler. Jeg har tidligere på bloggen skrevet om metoden og givet eksempler på, hvordan den har skabt bedre velfærd i blandt andet England. I samme indlæg tænkte jeg også højt om, hvorvidt vore hjemlige kommuner her kunne hente inspiration. Det skal blive interessant at se, om modellen kan fungere i en dansk kontekst. I Kolding har de allerede taget første skridt på vejen. Der er sikret politisk opbakning til at gå i gang med forsøget og uddele kr. af kommunens paragraf 18-midler på den måde. Så langt så godt. Helt konkret er processen skruet sådan sammen: Borgerne giver forslag til projekter, som de mener, kan gøre livet i Brændkær bedre. Kommunen vurderer indkomne forslag. De skal helst ikke være ulovlige, i strid med lokalplaner eller dække initiativer, som allerede ligger i kommunens budget. Det er også vigtigt, at projektforslagene er realistiske. Kan de effektueres med det samme, så beboerne kan se nytten? Borgerne bestemmer, hvilke af de indkomne forslag der er bedst. De borgere, som står bag vinderforslagene, sætter projekterne i gang. Ambitionen er at engagere borgerne til deltagelse, fordi de får indflydelse på og ejerskab til de lokale initiativer og projekter. Borgere bliver således en del af løsningen frem for blot at være modtagere af ydelser. Det kan vise sig at blive en fantastisk gevinst for såvel borgere som for kommunen og de offentlige kasser. Men før det store potentiale kan realiseres, venter en række konkrete udfordringer på vejen: 23 MM oktober 2012 Innovation by Communication

24 UDFORDRING NR. 1: DER OPSTÅR SKEPSIS OVER FOR KOMMUNENS MOTIVER Idéen er opstået hos kommunen, men kommunen har brug for at involvere og engagere boligselskaber, frivillige organisationer og beboerforeninger. Når en kommune sætter sig i førersædet på sådan et projekt, kan det let give anledning til skepsis over for motiverne. Det gælder om at være klar til at vise partnerne, hvordan projektet kan skabe bedre velfærd. UDFORDRING NR. 2: BORGERNE TVIVLER PÅ METODENS HOLDBARHED Hvad skal det nu til for med det her afstemningshalløj? Det går nok hurtigt over igen med al den velvilje over for at involvere os beboere Erfaringer fra England viser, at det først er ved anden eller tredje omgang, at man for alvor opnår bred tilslutning fra borgerne. Skeptikerne vil se effekterne, før de kaster deres energi ind. UDFORDRING NR. 3: KOMMUNEN TVIVLER PÅ BOR- GERNES DØMMEKRAFT Kan politikere og bureaukrater modstå trangen til at regulere helt ned i detaljerne? I Kolding er man netop nu i gang med at se på, hvilke kriterier der skal lægges til grund, når borgerne forhåbentlig skal stemme om en række gode ideer til tiltag, der skal gøre livet i Brændkær bedre. I den fase kan kommunen let fortabe sig i et forsøg på at sikre sig 100 pct. mod, at et par særligt kreative begavelser stikker af med et par tusind kroner og ender på forsiden. Tvivler kommunen på selve grundideen, risikerer den at regulere sig så langt væk fra målet, at projektet ikke har en chance for at indfri det. Her er det værd at huske, hvorfor man overhovedet har vendt sig mod borgerstyret budgetlægning i Brasilien, Storbritannien, USA og Kolding: De kendte og gennemprøvede værktøjer i kassen virker ikke! Står kommunen i den situation, har den to valgmuligheder: Den kan blive ved med at bruge det forkerte værktøj, eller den kan prøve noget nyt. Heldigvis er der noget at bygge på i Brændkær. En undersøgelse fra området viser, at flere borgere gerne vil deltage i aktiviteter og arrangementer. Især de unge kunne godt tænke sig, at der skete noget mere. Halvdelen af beboerne siger, at de gerne vil arrangere aktiviteter, hvis de bliver opfordret til det. Det er også værd at tage med, at 66 pct. af de adspurgte unge fortæller, at de ikke ved, hvem de skal snakke med, hvis de har ideer. Det ser ud til, at der er en flok gode medborgere her, som bare venter på at blive inviteret til at bidrage på en måde, der giver mening. Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning. 24 MM oktober 2012 Innovation by Communication

25 POLITISK MANDAG Produktiviteten kom i den forløbne uge højt op på den politiske dagsorden, da statsminister Helle Thorning-Schmidt roste det første debatoplæg fra regeringens produktivitetskommission. Men man behøver ikke at vente til udgangen af 2013 på at finde nogle løsninger på, hvordan produktiviteten kan hæves i Danmark. Man kan f.eks. gå på opdagelse i Mandag Morgens arkiver. Slaget om produktiviteten SIDSTE MANDAG præsenterede regeringens produktivitetskommission sit første debatoplæg, og det har for alvor bragt produktiviteten på den politiske dagsorden. Det er der rigtig god grund til. Siden midten af 1990 erne er produktiviteten stagneret i Danmark, og som kommissionens formand, Peter Birch Sørensen, påpegede forleden, ville gennemsnitslønnen i Danmark være 20 pct. højere i 2013, hvis vi siden midten af 1990 erne havde kunnet følge med svenskerne i produktivitetskapløbet. På samme måde fremgår det af debatoplægget, at hvis produktiviteten blev hævet med bare 10 pct. i den offentlige sektor, så kunne hver dansker få sænket den årlige skattebetaling med kr. Statsminister Helle Thorning-Schmidt kaldte på sit ugentlige pressemøde i tirsdags kommissionens første debatoplæg for tankevækkende. Det borger godt for, at vi kan få noget rigtig spændende ud af denne her produktivitetskommission, sagde statsministeren. Hun benyttede samtidig lejligheden til at understrege, hvor vigtigt det er, at der sikres en skarp konkurrence i Danmark, og at der bl.a. indføres skrappere fængselsstraffe i kartelsager og højere bødestraffe for overtrædelse af konkurrenceloven. I fredags fremlagde erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen så regeringens forslag til en ny konkurrencelov med i alt 25 initiativer, der skal bidrage til at styrke konkurrencen i Danmark. En styrket konkurrence vil også være vigtig for at imødegå monopoler og styrke den danske produktivitetsudvikling, der især har været svag inden for store dele af de private serviceerhverv og byggeriet siden midten af 1990 erne, hedder det i udspillet. Det er glædeligt, at S-R-SF-regeringens produktivitetskommission nu er med til at rykke sagen højere op på den politiske dagsorden. Det er meget positivt, at Thornings regering er optaget af at løfte produktiviteten i det danske samfund. Faktisk er det nu mere end tre år siden, at Mandag Morgen i en større leder opfordrede den daværende VK-regering til at nedsætte en produktivitetskommission. 25 MM oktober 2012 Innovation by Communication

26 Mandag Morgen vil gerne opfordre regeringen til at tage initiativ til en ny national produktivitetskommission, der undersøger de dybereliggende årsager til krisen og finder nye, innovative løsninger til at hæve produktiviteten i den offentlige sektor og i serviceerhvervene. Den må munde ud i en langsigtet strategi, der peger ud af krisen. Danmark har ikke brug for nye bankpakker eller offentlige vækstpakker for at bringe os ud af den økonomiske krise. Vi har brug for en produktivitetspakke, skrev vi i en leder 18. maj Siden har det ganske rigtigt vist sig, at hverken bankpakkerne eller de lunkne kickstartpakker har løftet Danmark ud af krisen. Mandag Morgen var i al beskedenhed blandt de første til at bringe produktiviteten ind i debatten om løsninger på den økonomiske krise. Siden kom både de økonomiske vismænd, Nationalbanken og flere andre aktører på banen, og det er glædeligt, at S-R-SFregeringens produktivitetskommission nu er med til at rykke sagen højere op på den politiske dagsorden. En vigtig dagsorden Inden udgangen af 2013 skal kommissionen komme med samlede anbefalinger til, hvordan Danmarks produktivitet kan løftes. At bedømme ud fra sidste uges debatoplæg er det mange af de rigtige spørgsmål, den stiller. Der skal meget mere end øget arbejdsproduktivitet til for at knække de dybereliggende årsager til den danske vækstkrise. Ny teknologi og bedre arbejdsgange kan løfte produktiviteten. Det er en klassiker. Men der skal meget mere end øget arbejdsproduktivitet til for at knække de dybereliggende årsager til den danske vækstkrise. Kommissionen har bl.a. sat øget ressourceeffektivitet evnen til at anvende ressourcerne smartere på dagsordenen. Det er klogt, for i de kommende årtier vil det netop blive helt afgørende for velstandsudviklingen, at samfundet optimerer sin ressourceøkonomi. Kommissionen vil desuden kigge på potentialerne i den offentlige sektor, og borgerlige medier som Børsen og Berlingske forudser, at det kan blive en trojansk hest, der sniger en effektiviseringsdagsorden ind i den socialdemokratisk ledede regering. Realiteten er dog nok snarere, at S-R-SF-regeringen med kyshånd vil gribe ethvert forslag, der vil gøre det muligt at levere mere og bedre velfærd for færre penge. Forslag til forenkling af organisering, regler og ressourcer vil muligvis dukke op på kommissionens bord, men den erkender også, at det er svært at måle produktivitetsstigninger i den offentlige sektor. Danmarks Statistik arbejder i overensstemmelse med nye EU-retningslinjer på at udvikle en ny målemetode for produktiviteten i den offentlige sektor, så den ikke bare måler input (dvs. udgifter pr. arbejdstime), men også kigger på den egentlige værditilvækst på outputsiden. Det er meget vigtigt for den videre debat at få alle tallene ordentlig på plads. I torsdags kunne Danmarks Statistik berette, at den offentlige sektors produktivitet, målt med den nye metode, faktisk er steget med gennemsnitligt 0,4 procentpoint om året de seneste otte år. Den gamle inputbaserede metode viste, at den var faldet med 0,1 procentpoint. Det er positive nyheder for de offentlige ansatte og ledere, der ikke føler, at værdien af deres arbejde er tilstrækkeligt anerkendt. Men der er stadig en række metodiske problemer og uklarheder, som gør, at man skal være forsigtig med at drage forhastede konklusioner på baggrund af den seneste meddelelse. I det hele taget er det meget omdiskuteret, hvad der mest effektivt og direkte bidrager til at forbedre et samfunds produktivitet. Viden, teknologi, gode rammevilkår, velfungerende infrastruktur, samfundets indretning som sådan, medarbejdernes innovationsevner, iværksætteri og meget mere kan være med til at forbedre produktivitetsudviklingen i samfundet. Det er svært at sætte på en enkel formel. 26 MM oktober 2012 Innovation by Communication

27 Mandag Morgens mange løsningsforslag I de sidste tre år har Mandag Morgen offentliggjort en stribe analyser, som rummer løsningsforslag til, hvordan man kan forbedre produktiviteten i det danske samfund. Måske vil det være givtigt for kommissionen og regeringen at studere forslagene nøjere. Serviceinnovation skal lukke det danske produktivitetsgab. Mandag Morgen anbefaler øget satsning på innovation, it og uddannelse (15. juni 2009). Lean er en af metoderne til produktivitetsforbedringer i virksomhederne og den offentlige sektor (30. november 2009). Informationsteknologi og radikal omlægning af organisationen kan fordoble produktivitetsvæksten, forklarer MIT-professor Erik Brynjolfsson i Mandag Morgen (18. januar 2010). Folkeskolen kan løse den danske vækstkrise. Hvis danske skoleelever får lige så gode faglige kundskaber som de finske elever, vil det bane vej for store produktivitetsforbedringer og en enorm forbedring af den økonomiske velstand på langt sigt (22. februar 2010). Højtuddannede giver dansk erhvervsliv ekstra store produktivitetsgevinster. Øges antallet af højtuddannede med 1 pct., kan produktiviteten ventes at stige med 1 procentpoint (22. marts 2010). IT i den offentlige sektor kan også gøres til en stærk motor for markante produktivitetsforbedringer, skriver Mandag Morgen i analysen af Den digitale velfærdsrevolution (7. februar 2011). Digitaliseringen af danske virksomheder rummer en kæmpegevinst. En undersøgelse viser, at digitaliserede virksomheder kan opnå en gennemsnitlig værditilvækst, der er hele 39 pct. højere end i andre virksomheder (21. august 2011). Organisationsændringer kan udløse produktivitetsstigninger på op til 20 pct. gennem en målrettet indsats (28. februar 2011). Færre regler og hurtigere eksekvering kan være en kilde til produktivitetsstigninger. Det fremgik af Mandag Morgen i to større analyser i efteråret 2011: Regelfnidder og opfindersyge svækker dansk konkurrenceevne, konkluderede den ene analyse. Den anden beskrev, hvordan Danmark er blevet lavhastighedssamfund, hvor beslutningerne træffes og eksekveres for langsomt (19. september og 3. oktober 2011). Kompleksitetsfælden koster på bundlinjen. Erhvervslivet går hvert år glip af milliarder, fordi virksomhederne ikke kan tøjle kompleksiteten i deres egen organisation, og et stort britisk forskningsprojekt dokumenterer, at mindre kompleksitet kan stimulere produktiviteten (28. november 2011). Murstensøkonomien og de skattemæssige favoriseringer af boligmarkedet har i en årrække været med til at binde mange milliarder i boliger og tilsidesætte investeringer i mere produktive erhverv. Det fremgik af Mandag Morgens analyse, at man kan styrke produktiviteten i samfundet ved at fjerne statens subsidier til boligmarkedet (29. august 2011). Innovationstørke bidrager til den danske produktivitetskrise. Ny forskning afdækker tæt sammenhæng mellem innovation og en nations produktivitetsvækst, men i Danmark har vækstbidraget fra innovation været stort set ikke-eksisterende i de sidste ti år (21. februar 2011). Medarbejdernes kompetencer skal slippes fri. Rigide faggrænser og organisatoriske siloer hæmmer medarbejdernes udfoldelsesmuligheder. ISS har bl.a. haft stor succes med at løfte produktiviteten ved at øge medarbejderansvaret. (6. februar 2012). 27 MM oktober 2012 Innovation by Communication

28 Høje priser og dyre leveomkostninger er et voldsomt pres for dansk konkurrenceevne. På grund af manglende konkurrence i detailhandlen har Danmark f.eks. ikke fået så store produktivitetsforbedringer som Sverige, viser Mandag Morgens strategiske analyse. Den omtaler også europæisk forskning, der viser, at fængselsstraffe for karteldannelse kan løfte produktiviteten (13. februar 2012). Den nye ressourceeffektivitet. En kombination af stigende råvarepriser, strammere miljølovgivning og innovationspres får virksomheder til at jage forretningsmodeller, der reducerer ressourceforbruget og øger ressourceproduktiviteten. Ellen MacArthur Foundation har beregnet, at en mere intelligent omgang med ressourcerne kan udløse årlige besparelser i materialeforbruget på pct. i EU alene. Den cirkulære økonomi bliver mainstream inden 2025, vurderer en international rapport, der spår besparelser i den firecifrede milliardklasse. Det kan også skabe enorme vækstmuligheder og produktivitetsforbedringer i Danmark (20. juni 2012). Produktivitetsgåden er en ganske velbeskrevet historie, som har udløst masser af forskning og analyser. På mm.dk kan interesserede læsere, virksomhedsledere og politikere læse en lang række analyser af udfordringen, og der er også mange forslag til, hvordan produktiviteten kan løftes overalt i det danske samfund. Det er ikke en udtømmende liste, men det er i alt fald et sted at starte, hvis man ikke vil vente helt til udgangen af 2013 på at få produktivitetskommissionens bud på, hvad der bør gøres. Udgiver og administrerende direktør: Erik Rasmussen. Mandag Morgen Media: Redaktionen: Bjarke Møller, ansvarshavende chefredaktør, Kalle Jørgensen, redaktionschef, Katrine Nielsen, redaktionssekretær, Poul Albret, Torben K. Andersen, Andreas Bay-Larsen, Anna Eriksen Fenger, Claus Kragh, Kristine Ohrt, Jens Reiermann, Anders Rostgaard, Marianne Kristensen Schacht, Ida Strand, Bjarke Wiegand. Web: Malte Kjems, webredaktør, Rasmus Glistrup Petersen, Sara Wreschner. Grafik: Marie Brodersen, Michael Hernvig, Lisa Haglund, William Zeuthen. Salg og markedsføring: Jane Isbach Løkkegaard, salg- og marketingchef, Sidsel Bogh, salgschef, Hans Nydam Buch, Martin Frost, Rune Knudsen, Søren Münster. Mandag Morgen Velfærd: Astrid Læssø Christensen, direktør, Morten Hyllegaard, direktør, Signe Ramstedt Bertelsen, Morten Christensen, Liv Fisker, Trine Frydkjær, Rikke Liv Sahl Holst, Anders Kragh Jensen, Martin Skovbjerg Jensen, Martin Møller Rasmussen, Tobias Schade, Anne Kjær Skovgaard. Sustainia: Laura Storm, executive director, Per Meilstrup, klimadirektør, Meik Wiking, business development director, Solvej Karlshøj Christiansen, Marie Drique, Marie Louise Gørvild, Jakob Anker Hansen, Morten Jastrup, Bo Cumming Løkkegaard, Jakob Riiskjær. Mandag Morgen Management: Morten Christensen, økonomidirektør, Anne Sofie Bendtson, Søren Werner Borgquist, An mary Jonasson, Jørgen Dalsgaard Olsen, Fabijana Popovic, Heidi M. Rasmussen. Mandag Morgen udgives af Mandag Morgen Media Aps. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Tryk: KLS Grafisk Hus A/S. Design: Michael Hernvig. ISSN Kopiering er kun tilladt ifølge COPY-DAN-aftaler. Mandag Morgens udgivelser bygger på et etisk regelsæt, der kan læses på Personligt abonnement: Halvår kr ,- Helår kr ,- ekskl. moms. Kollektivt abonnement for organisationer og virksomheder fra kr ,- ekskl. moms. Læs mere på Mandag Morgens hjemmeside, mm.dk. Mandag Morgen, Valkendorfsgade 13, DK 1009 København K, tlf MM oktober 2012 Innovation by Communication