Grundejerforeningen Stubbegård. 40 år. 11. marts

Transkript

1 Grundejerforeningen Stubbegård 40 år 11. marts

2 Grundejerforeningen Stubbegårds Jubilæumsskrift 2014 Redaktion: Kurt O. S. Hansen og Mogens Hansen Layout: Kurt O. S. Hansen og Pernille S. Rasmussen Fotos: Fotograf Jan Knudsen, Det kgl. Bibliotek, Gitte Albrechtsen, Bent Carlsson, Kurt O. S. Hansen og flere medlemmer. Tryk: Npc-grafikom, Nyk. F. Grundejerforeningen STUBBEGÅRD 2 Grundejerforeningen Stubbegård blev etableret den 11. marts Jørgen Petersen, nr. 140 valgt til formand Kontingent 2x100 kr. 1974

3 Forord Sydkystens perle Overskriften kan passende dække opfattelsen af sommerhusområdet Stubbegårdsparken, som har udviklet sig til en ren natur- og rekreationsmæssig perle på Lollands sydkyst. I 2014 har grundejerforeningen eksisteret i 40 år. Det er 40 år med aktive bestyrelser og nuværende og tidligere medlemmer, som har bakket op om foreningen og området, således at resultatet er blevet et pænt, velholdt, roligt og naturskønt område med et meget rigt dyreliv, som vi fortsat skal værne om. Hverken grundejerforeningen eller området er fyrre, fed og færdig, - men fyrre, flot og fremsynet! Bestyrelsens intention med dette jubilæumsskrift er at beskrive området i ord og billeder igennem de 40 år og takker - nuværende og tidligere medlemmer - for mange gode oplysninger og billeder. Tak til Mogens Hansen og Pernille S. Rasmussen for aktiv medvirken ved redaktion og tilrettelæggelse. God læselyst! Kurt O. S. Hansen Formand Sælgeren af udstykningen var under kraftig beskydning fra såvel bestyrelse som grundejere for at etablere ordentlige veje!

4 Ejendommen STUBBEGÅRD Fra storhed til fald Af Gerda Stigsen, nr. 12 Sommerhusområdet Stubbegårdsparkens historie begynder for over 40 år tilbage da landbrugsejendommen Stubbegårds jordtilliggende på 60 tønder land*) (lå på det areal, hvor Stubbegårdsvænget nu ligger) bliver udstykket til sommerhusgrunde. Stubbegård med traditionelt landbrug De oprindelige ejere Martin og Kathrine Rasmussen - som havde haft gården i en årrække dyrkede jorden med de almindelige afgrøder, såsom hvede, byg og havre samt foderroer. *)En tønde land er et gammelt dansk arealmål. En tønde land svarede til det markareal, der kunne tilsås med 1 tønde korn! Nu er en tønde land lig med 5516 m 2 4 Bestyrelsen foreslår at der bliver indkøbt 2 skilte med teksten levende børn. Det skulle nok have været legende børn! 1976

5 1949 Foderroerne var til grise og kvæg. Så var der sukkerroerne, som blev transporteret til Majbølle saftstation (lå der hvor Rudbjerghallen nu ligger) med roetoget. Roebaneskinnerne var lagt tværs over de forskellige gårdejeres marker og strakte sig fra vejen langs Stubbegård videre over markerne op forbi Næsby Station (nu Rolandsvej 8-10) som var en station på Nakskov-Rødby-banen og til saftstationen. Nede bag diget var der et bredt engareal, hvor køer og heste græssede om sommeren, men som om vinteren gerne var dækket af vand som hvis det var hård frost blev til den fineste skøjtebane. Stubbegårds marker bliver sommerhusområde Martin og Kathrine Rasmussen solgte gården sidst i halvtredserne til Ejner Hansen, som forpagter gården ud til Jørgen Stang, Rolandsgård. Senere sælger Ejner Hansen så Stubbegård til Henrik Saunte, som derefter udstykker gårdens jordtilliggende til sommerhusgrunde i Senere igen køber en ejendomsmægler og turistbureauejer fra Det besluttes at beplante friarealer Der betales vandforbrug for 100 kbm årligt uanset reelt forbrug

6 1989 Marienlyst bygningerne til Stubbegård og går i gang med at restaurere bygningerne og i 1974 indretter dem til 12 lejligheder. Et alt for dyrt projekt, der resulterer i at han går konkurs og må afhænde det. Stubbegård i forfald Derefter kommer der en sagfører, Jørgen Holm, som overtager det uden at der kommer nogen aktiviteter. Herefter forfalder bygningerne, men rives først ned i 1996 efter rigtig mange henvendelser fra grundejerforeningen til Rudbjerg Kommune og mange avisskriverier i den lokale presse. 6 Mogens Hansen nr. 248 nyvalgt formand. - Fællesforening i Rudbjerg Kommune dannet - Ekstrakontingent på 200 kr. til asfaltering. 1978

7 Københavnerne invaderede Stubbegårdsparken I 1974 blev jeg uddannet som socialrådgiver og som mange andre københavnere ville vi gerne spare op ved at investere i en sommerhusgrund og samtidig have rekreative glæder. Der var et stort økonomisk opsving i Danmark fra slutningen af 60 erne. Alle vil have deres eget. Det betød en voldsom efterspørgsel på parcelhuse og sommerhusgrunde. Så da det var vores tur, måtte vi køre langt, for at finde noget vi kunne betale. Det kunne vi på Lolland kr. kostede grunden uden udbetaling. Lige et køb for et ungt ægtepar der ikke havde haft mulighed for at spare op. Så vi slog til, selvom afstanden var lang. For som ejendomsmægleren sagde: Der kommer snart motorvej hele vejen til Rødby. Det tænkte vi tit på når motorvejen stoppede i Rønnede og vi skulle køre ad Vordingborgvejen. Så fra midten af 80 erne ændredes sammensætningen sig i Stubbegårdsparken. Det blev folk fra nærområderne, der erhvervede grunde og ejendomme. Af Mogens Hansen, nr. 248 Enkelte københavnere holdt stand, som os. Til gengæld flyttede vi til Nakskov, så for os er der heller ikke mere langt til Stubbegårdsparken. Vi var mange københavnere i udstykningen. Så mange at vi i starten af grundejerforeningens historie hvert 2. år afholdt generalforsamling i København. På den måde delte grundejerne transportbesværet. De fleste grunde var dog ubebyggede. Så kom oliekrisen i 70 erne. Benzinen steg, inflationen galopperede, arbejdsløsheden steg, Danmark var tæt på afgrundensrand, som den daværende økonomiminister udtalte. Det betød at mange ville afhænde deres grunde. Mange grunde kom på tvangsauktion samtidig med at grundpriserne faldt. På et tidspunkt kunne man overtage en grund på auktion for 1 kr. Så for de der havde købt med opsparing for øje, var det ikke en god forretning, for andre var det de forhøjede transportomkostninger, der betød de ville afhænde. Telefonboks opsættes ved rensningsanlæg. Forslag om nærbutik for de to grundejerforeninger. Forslag om medlemsblad

8 Rudbjerg Kommune et ideelt sted for rekreative områder Af fhv. borgmester Benny Schwartz Larsen Området der tidligere udgjorde Rudbjerg Kommune er jo som bekendt beliggende i ét af de mest flade områder i Danmark, med store dele direkte ud til Østersøen, men dog, og heldigvis, beskyttet af de lollandske diger. Rubinplanen som udgangspunkt Inden kommunesammenlægningen i fandtes der naturligvis også sommerhuse, men spredt og uden nogen nævneværdig planlægning. I slutningen af 60 erne fremkom den såkaldte Rubinplan, som et resultat af et ønske om en mere struktureret udbygning med sommerhuse langs kysten, men så vidt vides, blev planen aldrig godkendt, endsige realiseret. Den fik dog betydning alligevel, idet man i årene derefter alligevel forsøgte at følge dens intentioner, som i store træk gik ud på at skabe lommer med sommerhusbebyggelse, og derimellem have åbne landskaber med vid udsigt over det bagvedliggende landbrugsland. Den almindelige samfundsudvikling bevirkede øgede muligheder for alle grupper i samfundet, og op igennem 70 erne og 80 erne blev store områder udlagt til og bebygget med sommerhuse, og den gældende lovgivning sikrede en god og ordentlig kvalitet af byggeriet. Foruden sommerhusene blev der også etableret campingpladser i Hummingen og ved Albuen, og et feriecenter i Kramnitze var med til at gøre kommunen til opholdssted for rigtig mange mennesker, - i det mindste i sommerhalvåret. På et tidspunkt blev det beregnet, at kommunen tredoblede sit indbyg- 8 Jørgen Nielsen, nr. 90 ny formand. Tidspunkter for græsslåning til debat. Der oprettes separat græsslånings- og vejfond. 1980

9 gerantal i feriesæsonen, og det er klart, at en sådan befolkningstilvækst havde stor betydning. Ikke bare for kommunen, men i høj grad også for de handlende både i og uden for kommunen. I samarbejde med Sparekassen Lolland, blev det omkring 1990 beregnet, at enhver sommergæst brugte 300 kr. om dagen alt inclusive, og selv om ikke alle pengene blev brugt inden for kommunens grænser, havde det alligevel stor betydning. Sommerhusejere tilførte økonomi Derudover har sommerhusejerne, i lighed andre ejere af fast ejendom, naturligvis betalt ejendomsskat, som var et velkomment bidrag til kommunes økonomi. Selv om denne skat er sammenlignelig med de fleste andre skatter, mødte man af og til det synspunkt, at sommerhusejerne fik for lidt for pengene. Det kan naturligvis altid diskuteres, men det er nu min opfattelse, at i tidligere Rudbjerg kommune, blev goderne rimeligt fordelt, men at også sommerhusejernes skattepligtige bidrag havde stor betydning for kommunens økonomi, er uden for enhver tvivl. Det er værd at bemærke, at den udlejning af sommerhuse som har fundet sted i mange år, har haft en selvstændig betydning for vort område. Først og fremmest i kraft af, at mange fremmede fra både udland og indland har stiftet bekendtskab med vor egn og vor ø. Det betyder en vigtig kulturel udveksling mellem gæster og værter, som på mange måder er med til at fastholde vor identitet, som udadskuende øboere, der gerne vil favne verden, og som byder alle vore gæster hjerteligt velkommen. Jeg håber, at sommerhusene vedblivende vil være en markant og vigtig del af vort område, og sender mine bedste hilsner. Stamveje asfalteres for kr Godkendt som stillevej Stort vandspild. Det overvejes at sætte målere op ved hvert hus

10 Det lollandske dige Danmarks længste dige Af Torben Larsen, medlem af Digelagets bestyrelse Havet skyller uophørligt mod Lollands sydkyst. For at beskytte de ca ha, der blev oversvømmet ved stormfloden i 1872, vedligeholder og udbygger Det Lollandske Digelag det ca. 37 km lange kystdige. Det Lollandske Digelag, der blev oprettet efter den store stormflod i 1872 ejer og administrerer ca. 70 km. dige langs Lollands sydkyst og på sydsiden af Nakskov Fjord. Digelagets opgave og organisering, som er fastsat ved lov, er at vedligeholde digerne, således at disse er i bedst mulig stand til at imødegå de påvirkninger, de udsættes for fra havet. Opgaven har igennem tiderne givet baggrund for visse uoverensstemmelser mellem kommuner og amt, men de senere år er der indledt et godt samarbejde, der bl.a. har resulteret i en cykelsti på diget og strandfodring ved Næsby Strand. Digelagets økonomi hviler på digeskatter fordelt på de arealer, der var oversvømmet i Digernes forstærkes De 14 km dige fra Nakskov til Albuen benævnes Fjorddiget. Dette dige udsættes ikke for det stor slid fra havet, men sørger for at vandet 10 Rudbjerg kommune påbyder 52 grundejere at beplante grunde. - Der sættes nummerskilte op ud for stikveje. 1982

11 det har derfor været nødvendigt at forstærke digefoden med efterhånden større og større stensætninger længere og længere østpå. (ved 0-punktet deler strømmen sig mod øst og vest). ikke oversvømmer de bagvedliggende arealer. Østersødiget fra Albuen til Hyllekrog beskytter sydkysten, der er en kyststrækning under konstant nedbrydning. Sandaflejringerne på havbunden ud for kysten vandrer langsomt mod øst med det resultat, at der bliver dybere og dybere ind under land, og sandstrandene forsvinder fra sydkysten. I de sidste 40 år er denne udvikling blevet særlig synlig. Fra kystens 0-punkt ved Ålehoved og østover til Næsby Strand forsvandt al sandet frem til 1994, og Bølgebrydere som kystsikring Kystsikring med stensætninger på digefoden beskytter kun diget og ikke forstranden og badestranden. Derfor forsøgte Digelaget i sommeren 1994 sig med en ny form for kystsikring. Den går ud på at opretholde og udbygge sandstranden samtidig med at diget sikres. Der er på ca m parallelt med kysten bygget 14 stk. bølgebrydere på vanddybder fra 1,25 m til 2,00 m. Bølgebryderne er 40 m lange og åbningen mellem dem er 30 m målt på havbunden, således at bølgebryderne og åbning i vandlinien er lige store. Til bølgebryderne er brugt tons sten. Bagved og vest for bølgebryderne er der fodret med kubikmeter sand hentet i Kramnitze, hvor der sker en naturlig aflejring af sandet. Hele projektet har koster 5,6 mill. Kr. og er betalt med 50% af Digelaget og 50% af EU. Forsøg på udstykning af arealet hvor Stubbegårdsvænget nu er etableret. Ændring af græsslåningstider

12 Kystinspektoratet, der er vores øverste myndighed, har godkendt og ydet teknisk bistand til projektet. Diget overvåges konstant Projektet virker efter hensigten, men vil først endelig kunne vurderes efter 5-10 år, hvor der hvert år sandfodres vest for anlægget. Dette skal så af strømmen føres østover og skulle gerne medvirke til, at vi kan opretholde sandstrand ved vore øvrige badestrande langs kysten. Risikoen for oversvømmelse er altid til stede. Statistisk set forekommer en stormflod som i 1872 én gang for hvert 500 år. Digelaget følger nøje vandstanden. Vi får løbende 36 timers prognoser fra DMI, og digeingeniøren og opsynsmanden følger udviklingen på kysten. Ved risiko for digegennembrud foreligger en beredskabsplan, der bl. a. inddrager politi og hjemmeværn. Digerne på sydkysten er en speciel og særpræget attraktion, der også i fremtiden vil kunne være til glæde og rekreation for både fastboende og turister, hvad enten de blot vil nyde naturen, bade, fiske, cykle eller iagttage havets mægtige kræfter, når stormene raser, og digets styrke prøves af. 12 Postkasser udskiftet til aluminiumspostkasser. Bøje Andersen slår græs fremover. Kontingent forhøjes til 150 kr pr. halvår. 1984

13 Dramatik i strandkanten I starten af juli måned 2009 observerede beboeren i Stubbegårdsparken 223 at der lå en minelignende genstand i strandkanten på højde med rensningsanlægget og legepladsen. Iagttagelsen blev meddelt formanden, som besigtigede genstanden og godt nok ikke mente det var en mine, da der ingen horn var at se, men turde dog ikke tage nogen risiko, hvorfor der straks blev ringet til politiet, som i første omgang intet foretog sig, hvilket var underligt og foruroligende da de måtte have fået at vide, at tysk politi og Søværnets Operative Kommando havde sat en større eftersøgning i gang bl. a. med helikopter. Det havde tysk politi gjort på baggrund af en observation og fotografi fra en passager på Rødby-Puttgarden-overfarten, som mente det kunne være en løsreven hornmine. Der er tidligere fundet farlige miner i Østersøen fra 2. verdenskrig. Minørkorps tilkaldt Nu lå den og skvulpede i strandkanten med risiko for at ramme på større sten. Samtidig var mange nysgerrige henne og røre den og nogle forsøgte endda på at tage den op på stranden. Først dagen efter - da formanden igen henvendte sig til politiet og inddrog den lokale presse - reagerede politiet og tilkaldte minørkorpset fra Nordsjælland ved middagstid. Alt imens disse kørte den lange vej til Næsby Strand satte politiet to mand til at overvåge minen. Først kl. ca nåede minørerne frem og afmonterede minen som ingen detonator havde, men var spækket med elektronik. Heldigvis viste det sig at være en ufarlig tysk farvandsafmærkningsbøje, så freden sænkede sig igen over Næsby Strand! Bump etableres på stamveje. Badebro indkøbes. Hærværk mod postkasser

14 Naturen ved Næsby Strand Løvfrø Af naturvejleder Klaus Bek Nielsen Næsby Strand, Natur- og Friluftscenter Som en oase i det dyrkede landskab ligger Næsby Strand omgivet af spændende natur mod øst, syd og vest. Det er samtidigt meget afvekslende, hvilket gør området til et populært sted. Kor af løvfrøhanner Vi kan alle om foråret på lune aftener i maj og juni nyde koret af løvfrøhanner fra de nærliggende vandhuller. De siddder og kalder højlydt for at lokke kønne løvfrøpiger til. Efter parringen går de på land. Så kan vi undertiden opleve, Engelskgræs at de kravler rundt i hegn og buske, mens de holder fast med deres sugekopper på fødderne. Undertiden kan på lune sensommerdage høres en hæs skrattende lyd fra hegn og krat, når hannerne kalder til overvintring. Mange blomster på diget Når dagene bliver lunere og lysere begynder diget at blomstre. Ofte med et flot rosa skær, når engelskgræsset åbner sine blomster i maj. Senere på sommeren ser vi de duftende gul snerre og i klitten ved badestranden ses de kønne ærteblomstrende strand-fladbælg med rosaviolette blomster. Det hele brydes af forskellige græsser og andre mere eller mindre sjældne planter. Tilsammen skaber det blomstrende dige, det blå hav og det grønne bagland en enestående farvepalet, som vi kan nyde undervejs på gå- og cykelture på diget. 14 Stubbegården planlægges ombygget til ferieboliger. Hunde skal holdes i snor. - Nakskovbussens vendeplads til debat. 1986

15 Naturens små knæklys Mange sjældne smådyr nyder også godt af det varme og sydvendte dige. Ildfluerne eller sankthansormene - som de også kaldes - er godt nok ikke så sjældne, men nogle år er de ret talrige på diget. Når det bliver helt mørkt kan man opleve deres hunner lyse op nede på stranden. Det er en forunderlig oplevelse når naturens små knæklys lyser op og kan ses på 20 meters afstand. Hvis man er rigtig heldig, kan man også opleve hannerne, der viser at ormene faktisk er en billeart, for hannerne har dækvinger og kan flyve som de fleste andre biller, mens hunner ligner orme uden vinger. Fugleflugten en oplevelse Når sommeren går på hæld, så kan vi for alvor opleve, at Næsby Strand ligger ved fugleflugtslinien. Træktiden begynder i september og slutter i november. Særligt i oktober kan der være nogle enestående trækdage. Der er dage, hvor der passerer tusindvis af småfugle. Rød glente Måske småfugle på de største dage. Det er de dage, hvor man risikerer at få hold i nakken, for der er virkelig noget at kigge efter, når de store rovfugle kommer glidende. De mindre spurvehøge suser gennem området, mens store musvåger, fjeldvåger, røde glenter og andet spændende kommer svævende lavt ud fra skoven og stiger i store spiraler inden de glider ud over Østersøen eller forsætter med mere målrettede vingeslag mod lunere himmelstrøg. Året rundt er der flotte og interessante naturoplevelser lige uden for døren. Der er hele tiden nye oplevelser, hvis man holder øje med og lægger mærke til de små og store ting. Bare kig godt efter, så åbner der sig en forunderlig verden. Forslag om fliser ved postkasser. Forslag om etablering af legeplads på friareal. - Opstillede containere bruges forkert

16 Der var engang Barndomserindring om Næsby Strand af Dorrit Krogh, nr. 201 Jeg blev født i Næsby i 1948 og kom jævnligt på Næsby Strand hver sommer, indtil familien flyttede til Tillitze 11 år senere. Herefter var Maglehøj den nærmeste strand og Næsby gled ud i glemslen. Min mor var ivrig havbader, som mange var på den tid. Sundhed, frisk luft og badning var i høj kurs! Selv lærte jeg at flømme (svømme) før jeg kunne tale rent. Vi tilhørte den fattige del af landbosamfundet, så naturligvis cyklede vi til stranden. Vejen derud var den samme som i dag, dog er der nogle få forandringer. Vi passerede dengang Stubbegården. Der var nogle børn på gården, der somme tider lavede cirkus og solgte billetter til det. Ret fantastisk! De sidste få hundrede meter til stranden var grusvej. Nu er der asfalteret. En særlig spændende tur til stranden hvor både min mor og far havde været på høstarbejde på Sølvbjerggård, og nu havde de brug for at skylle avnerne af kroppen. Det var nyt og anderledes at bade om aftenen! Rolandsgården lå der også dengang, men den kom vi ikke forbi. Selve stranden var ligesom i dag. Dog uden høfder og med et noget lavere dige. Det gamle dige kan stadig ses. Dengang lå der kun én række sommerhuse tæt ved diget. De fleste af dem ejet af rige nakskovitter. Mit højeste ønske dengang var at bo i et af dem. Det kom jeg aldrig til. Men sommerhuset jeg nu bor i (nr. 201) ligger trods alt også tæt på stranden. Sådan begyndte det Indholdet i et julekort fra 1970 Der sker meget her omkring os. 2 gårde på ca. 60 tdr. land hver bliver udstykket og vores jord støder lige op til. Der er bygget en masse sommerhuse. Der skal laves supermarked og der skal anlægges strandvej langs hele kysten til Rødbyhavn og der er en trafik heroppe på vejen i sommertiden så man skulle tro vi boede nær byen Ja, det er en vældig udvikling på alle områder, der foregår i disse år. Spildevandsplan til 100 mio fremlægges af kommunen. Bestyrelsen protesterer. Kontingent 330 kr. pr. år

17 Medlemmerne har ordet! Derfor valgte vi Stubbegårdsparken Af Birgitte og Jørgen Fog Larsen, nr. 175 Da efterlønnen var ved at nærme sig, ville vi gerne tilbringe livets efterår i et sommerhusområde. Vi var ude at se på forskellige lokaliteter og valget faldt på en grund i Stubbegårdsparken. Valget af sommerhus var en formssag, idet vores søn er ansat i EBK-huse og han solgte os et medbyggerhus. Det har vi aldrig fortrudt. I Stubbegårdsparken er der dejligt fredeligt og roligt og tingene er i orden og vi sætter stor pris på formanden, som i øvrigt hjalp os med køb af grunden. En anden årsag til købet var, at Jørgen er født i Ravnegravene, som ligger længere mod vest ud mod Albuen. Derved er han kommet nær sit fødested. Huset er i dag brændt ned. Den gang var der ikke noget der hed Stubbegårdsparken. Det var landbrugsjord. Husker Næsby som landsby med smed, mejeri, købmand med foderstofforretning, jernbanestation, cykelsmed, murermester, bageri og Tatol, doktor og dyrlæge samt Næsby Skole med 2 klasser. Derudover var der en del bøndergårde. Stamveje repareres for kr. Stubbegården i forfald. Vindmøllepark (24 møller) ved Vesternæs igangsættes

18 Medlemmerne har ordet! Oplevelser af dyrelivet Af Else Nielsen, nr. 229 En dejlig sommereftermiddag sidder vi på terrassen og betragter en sværm af guldsmede. De ligner små helikoptere. De flyver frem og tilbage. Livet er dejligt. Pludselig kommer der et raketangreb. En seks-syv svaler angriber fra alle sider. Efter få minutter er alle guldsmede ædt. En dag vi går i haven, er der lige pludselig en påfugl (hun) på græsplænen. Den gik så op på terrassen og hen mod døren. Vi fik den væk. Jeg kan fortælle, det er en stor fugl, alt for stor til at have i en stue. Den forsvandt efterfølgende, men hvor den kom fra, ved vi ikke. En anden dag jeg gik inde i stuen, viste der sig en kæmpe stor skygge ude i haven. Jeg dukkede automatisk hovedet. Det var som en hel dør, der kom flyvende. Det var en havørn. Den satte sig i et af de høje træer. Vi var helt stille. Min mand ville hente kameraet for at tage et billede. Men da var fuglen fløjet. Vores naboer lægger nødder i et af fuglehusene til egern. Når de snupper nødderne, holder de låget åbent med det ene ben, og stikker så hele kroppen ned i dybet, for at tage nødderne. De er jo så smarte og sjove at betragte. 18 Badebroen har været urimelig dyr. Bestyrelsen anmoder kommunen om etablering af separate vandmålere. 1990

19 En høj mobilmast blev en lang affære Mobilmasten - som er placeret i skellet ved poppeltræerne i den østlige side af Stubbegårdsparken - er 33 meter høj. Det blev dog en lang affære ikke tidsmæssigt men arbejdsmæssigt for formand og bestyrelse, Rudbjerg kommune og TDC inden masten kunne rejses i Inden det nåede så vidt, havde et medlem anlagt sag med udgangspunkt i, at han ikke kunne lide synet af den og den ville genere udsynet fra hans sommerhus. Sådan begyndte det Allerede i 1998 rettede bestyrelsen første gang henvendelse til TDC og SONOFON. Det var det tidspunkt, hvor mobiltelefoni begyndte at vinde indpas, og flere medlemmer klagede over dårlige forbindelser. I bund og grund var det også en trussel mod foreningens korttelefon (stod ved legepladsen), som hvert år gav underskud. I januar 2005 henvendte TDC sig med et tilbud om opsætning af mobilmast i området.efter forhandling om placering og pris sendte bestyrelsen og senere også kommunen projektet til høring blandt de grundejere, der var nærmest masteplaceringen. På generalforsamlingen var det også et punkt på dagsordenen. Medio april meddeler kommunen at der ingen indsigelser var kommet. Stor var overraskelsen da bestyrelsen midt i maj erfarer, at et medlem har indsendt en klage til Naturklagenævnet. Klagen går på at der ifølge deklarationen - ikke må bygges på arealet samt at masten var grim at se på fra medlemmets sommerhus. Kommunen indsender og indrømmer procedurefejl overfor Naturklagenævnet, som dog ikke får nogen indflydelse. Formanden Det foreslås at foreningen køber Stubbegård m.h.b. på nedrivning. Forkastet. Tid for græsslåning kl

20 tager kontakt til medlemmet for at undersøge muligheden for et forlig. F. eks. ved at flytte placeringen af masten. Dette blev afvist. Allerede sidst i maj afviser Naturklagenævnet administrativt klagen. Stor opbakning til bestyrelsen Midt i juli modtager bestyrelsen en stævning. Inden retsmødet havde bestyrelsen behov for at få afprøvet deres mandat på en ekstraordinær generalforsamling. Den blev et tilløbsstykke. Ud over medlemmet der havde stævnet bestyrelsen deltog 130 personer og bølgerne gik højt, men resultatet blev en kæmpe opbakning til bestyrelsen. Der blev også vedtaget kontingentstigning til evt. imødegåelse af omkostninger, hvis sagen blev tabt. Derudover lagde Fællesforeningen af fritidshusejere et sikkerhedsnet ud ved evt. at betale sagsomkostningerne mod at Stubbegård senere betalte beløbet af i rater. Forsøg på forlig faldt på gulvet På den ekstraordinære generalforsamling luftede medlemmet muligheden for forlig som bestyrelsen tidligere havde tilbudt - ved eventuelt at finde en anden placering. Efterfølgende blev der brugt oceaner af tid og møder på at finde en anden placering. Det viste sig at tilbuddet udelukkende skulle bruges til at trække sagen i langdrag. I januar 2006 holdes et møde på kommunen med deltagelse af borgmester, kommunaldirektør, TDC, foreningens advokat, formanden og kassereren. Her blev man enige om at etablere masten uden at afvente en kommende dom. Forud havde jurister vurderet med baggrund i lignende sager - at sagen lå til at 20 Tilbud på vandmålere 2500 kr. Foreningen meldes ind i Landssammenslutningen. Forlængelse af badebro. 1992

21 medlemmet ville tabe denne. Forudsætningen for en sådan beslutning var, at TDC ville nedtage den igen omkostningsfrit, hvis sagen blev tabt. Dette accepterede TDC. Pludselig begynder et par andre medlemmer i nærheden af masten at bringe spørgsmålet om strålingsfare ind i sagen. Disse får fremsendt målinger og rapporter. Det stillede de sig tilfredse med. Endelig byggetilladelse samtidig med domfældelse I marts 2006 udsteder kommunen byggetilladelse til TDC. 3 dage efter berammes restmødet til at finde sted den 19. maj Dommen falder den 16. juni og giver grundejerforeningen medhold. Meget hurtigt anker medlemmet dommen til Landsretten og her gentager medlemmet øvelsen med at trække sagen i langdrag med udsættelse på udsættelse for pludselig i slutningen af september 2006 at hæve sagen. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes at mobilmasten blev indviet i slutningen af august Efterfølgende er teknikken blevet opgraderet flere gange og fungerer nu til alles også anmelderens tilfredshed. Tror vi nok. Legeplads etableres ved rensningsanlæg. Der overvejes flisning 2 gange om året Ruinen Stubbegård overvejes anmeldt til politiet

22 Den pragtfulde natur 22 Laden overfor Stubbegård er i forfald. Der etableres stenhøfder ved stranden. Pris 5,6 mio. Erik Erichsen, nr. 207 ny formand. 1994

23 Her er tid til fordybelse Nedrivning af ruinen Stubbegård. Der planlægges cykelsti på diget. Der oprettes jub. fond på 50 kr. til 25 års jubilæum i

24 Medlemmerne har ordet! Mange oplevelser gennem årene Af Lone Brandhøj, nr. 61 Vi købte vores sommerhusgrund i 1972 og fik sat hus på i Fra start af fik vi god kontakt med alle vores naboer efterhånden som grundene blev bebygget. Alle grundene var beplantet med 100 små fyrretræer i ca. 30 cm højde. Vi kunne derfor se rundt på hele udstykningen og se og følge med i hvad der foregik overalt. Vi har afholdt samtlige påskeferier, sommerferier og utallige weekender der siden vi fik sommerhuset. Da min mand Jørgen blev 50 år afholdte vi fødselsdagen i sommerhuset. Da vi begge er ud af store familier og en stor vennekreds blev vi over 50 personer. Vi lejede et stort 8-kantet telt med fast gulv og rigtige lysekroner i loftet. Fik aftalt med en slagter om at grille en pattegris og bestilte et 5 mands jazzorkester. Vi kunne ikke have afholdt festen, hvis ikke vi havde haft gode naboer, der ville hjælpe os. Vi inviterede alle naboerne med til festen og de tog alle hver især gæster med hjem til overnatning. De fleste af de udenbys gæster kom fra Jylland og Sjælland, så de havde brug for overnatning. Det blev en fantastisk fest. Vores yngste søn ville overraske sin far, så han havde købt en stor raket, som han ville affyre på nabogrunden, hvor der ikke var bebygget på daværende tidspunkt. Da det blev mørkt blev vi alle gennet derover. Det skal siges, det var i 24 Ny renovationsordning gennemføres. Badebroen opgives grundet høfderne. - Forslag om minigolf- og petanquebane. Nedstemt. 1996

25 starten af september med højt klart vejr. Desværre blev raketten en fuser, men der er ingen af gæsterne der glemmer den stjernehimmel, som de fik at se i stedet. De taler stadig om det så mange år efter. Det er en fest vi aldrig glemmer og en af gæsterne var så heldig at finde et stort stykke rav (så stort som en tommelfinger) lige nede på stranden. Vi andre har gået utallige gange og kigget og aldrig fundet noget. Vi har haft så mange gæster i sommerhuset gennem årene, både familie og venner har stået i kø for at komme med herned. Alle elsker roen og den dejlige natur. I de senere år er det mest børn og børnebørn, der elsker at komme her. Vi fandt også vores nære venner her fra starten i 1976, som vi har haft så mange gode dejlige minder og oplevelser sammen med. Råhygge hos Lone og Jørgen. Klage over legepladsen fra beboerne på Stubbe Strandvej. Beachvolleybane etableres på stranden. Familiedag afholdt i juli

26 Medlemmerne har ordet! Måske er vi bare lidt tættere på stjernerne Af Lise Hansen, nr. 48 Sommeren 2013 skulle jeg have besøg af 5 gode veninder. Vejret er vi jo ikke herre over, så hvad skulle jeg finde på for at sikre en god oplevelse af livet i Stubbegårdsparken... Kunne ikke finde på andet end god mad og vin, og så tage det som det kommer. Godt jeg gjorde det, for de dejlige oplevelser som naturen bringer og det gode naboskab sørgede for resten. Vi spiste en dejlig skovturskurv ved bordet neden for digekronen og efter et par flasker vin, venindesnak og latter, begyndte en helt ukendt mand fra husrækken at gøre klar med en lille brændende træstamme som bål. Han hentede stole til at stille op omkring helt nede i vandkanten og så blev vi 5 piger inviteret til bål og irsk kaffe. Efter mange timer og endnu mere snak, sluttede vi aftenen meget sent, med at ligge på ryggen på rad og række på diget og kigge stjerner, totalt overvældet af de klare stjernebilleder. En fantastisk dag/aften ud af rigtig mange ved Næsby Strand var slut. Det er stadig den tøse-aften vi taler mest om. Stubbegårdsparken er stedet med det mest fantastiske naboskab.- Måske er vi også bare lidt tættere på stjernerne her. 26 Luftledning på vestre stamvej lagt i jorden. Generalforsamling afholdes for 1. gang i april. Ønske om lys ved bump. Nedstemt. 1998

27 Fællesarrangement forsøges i friareal. Efter skybrud i 1982 tog børnene sig en sejltur Elmast inden nedgravning. Der var engang Det var vanskeligt at bade fra den gamle strand. 25. jub.fest med 100 deltagere afholdes i juli. - Orkan medførte stort træfald. Kurt O. S. Hansen, nr. 212 ny formand

28 Vinterkrig mellem jul og nytår Personlig oplevelse af familien Hansen, Stubbegårdsparken 248 fra dagene mellem jul og nytår Nu er vejen lukket i Tappernøje sagde de i Brugsen i Dannemare 3. juledag 1978, da vi handlede på vej ned til sommerhuset. Vi havde været i Næstved, hvor vi indløste en bankogevinst fra dagbladet Aktuelt: 1 ks. øl og 1 ks. sodavand. Vi ville handle nytårsindkøbet senere. Det blev meget senere! Sneen væltede ned For det sneede og det sneede. Og det var snestorm. Vi kunne i snevejret ikke se langt. Jeg ville ringe til mine forældre for at sige alt var ok. Til trods at vi kun havde ca. 300 m. til telefonboksen, tog det mere end 15 minutter at gå derover - og så var den optaget. Så det var et hulens vejr. Endeligt blev det roligt, stille, frostklart og sol? I øjenhøjde med elkabler Sneen stod i driver. Vi sagde til ungerne vi skulle ud at gå tur. De vil aldrig opleve noget lignende. Vi gik i snedriver og var i øjenhøjde med elkablerne. 28 Omfattende vedtægtsændringer vedtages. Fremover opkræves kontingent kun én gang om året. Telefonboks ved at være yt. 2000

29 Det var spild af tid at skrabe sne. Der var simpelthen så meget, at det var umuligt. Inden længe fik vi overblik over, hvor mange der var i husene. Ca. 40 familier var strandet. Mange af husene havde kun én energiforsyning. Vi var bedre stillet. Havde elvarme, brændeovn, gaskomfur og el-ovn. Så når strømmen gik (hvad den gjorde nytårsaften) var der mange, der bare gik i seng, mens vi andre kunne klare os med brændeovn og få vand til kaffen ved at smelte sne. Mange manglede forsyninger Vi har heldigt stillet. Vi havde en sæk kartofler med hjemmefra og havde købt en baconside billigt af en slagter, der kom forbi bilen i Blågårdsgade. Så nytårsaften kunne vi få en festmiddag bestående af bagt kartoffel med bacon. Forret: lun kippers m. røræg. For de der ikke havde forsyninger fik vi tilladelse til at gå over i Rolandsgården, Herlev kommunes feriekoloni (Nu Næsby Strand Natur- og Fritidscenter). I fryseren var der fødevarer, der blev fordelt mellem de nødlidende. Det var en dramatisk oplevelse, men spændende for os, fordi vi ikke led nød og havde tilstrækkelig energiog fødevareforsyning. Andre har oplevet det meget værre. Det er i nøden man skal kende sine venner! Dramatisk generalforsamling. 3 bestyrelsesmedlemmer stemt ud. Fremover flisning 2 gange om året. Kontingent 430 kr. om året

30 Stubbegårdsvænget - en ny udstykning Vejnavnet Stubbegårdsvænget blev til i forbindelse med udarbejdelsen af en lokalplan i 2006 for arealet, hvor før gården Stubbegård havde ligget. Af den lokalplan fremgår det bl. a., at de kommende købere og ejere af de 12 grunde skal være medlemmer af grundejerforeningen Stubbegård. Der gik spekulation Stubbegårdsvænget Omkring 2003 åbnede den daværende Regering op for yderligere sommerhusudstykninger, hvilket Rudbjerg kommune hilste med tilfredshed. Dette trods den omstændighed, at der fandtes rigtig mange tomme grunde i de ca. 20 sommerhusudstyk- ninger, der allerede var etableret i kommunen. Også i selve Stubbegårdsparken. Forud havde kommunen købt/ overtaget arealet og nedrevet ruinen Stubbegård. Uden at nogen havde observeret det eller set annoncering af arealet, var det handlet hele 2 gange. Der var åbenbart gået spekulation i jorden. For det blev meget hurtigt handlet én gang til. Foråret 2005 blev den rette ejer kendt. Det var firmaet TK Kjeldsen Aps III, som gjorde det meget i sommerhusudstyknin- 30 Mange nye sommerhuse og salg af grunde. Telefonboks bliver korttelefon. Træskiltene Stubbegårdsparken opsættes. 2002

31 ger. Trods ihærdig annoncering og skiltning, lykkedes det kun at sælge 2 grunde. Foreningen nåede at indgå en aftale med firmaet ang. skiltning, postkasser, afregning af medlemskab for de tomme grunde samt oprydning på hele arealet, der på det tidspunkt var fyldt med træstød m.m.m. Allerede efter ca. 1 år solgte firmaet arealet videre til nogle platugler af entreprenører, som intet gjorde. Efterfølgende kom endnu en ny ejer. Det er den ejer som har udstykningen nu. Krav om oprydning Som tidligere nævnt så udstykningen ikke særligt indbydende ud med store træstød og andet affald. Derudover var vejkassen ned igennem udstykningen aldrig blevet fyldt op. Det var ikke den bedste velkomst til evt. nye købere eller for den sags skyld for gæster og beboere i Stubbegårdsparken. Derfor søgte bestyrelsen hurtigt kontakt til den ny ejer for at få en dialog i gang. Trods utallige henvendelser og kontakter igennem meget lang tid, skete der absolut intet! Det er og har altid været bestyrelsens mål at det samlede område skal fremstå som en pænt, grønt og rekreativt område. Med det som udgangspunkt, så bestyrelsen ingen anden udvej end at gå rettens vej. Først da der var berammet retsmøde, erkendte ejeren sin pligt og retssagen derfor afblæst - og der blev ryddet rigtig pænt op på arealet. Efterfølgende er der indgået aftale om at foreningen slår græsset 3 gange om året for ejerens regning. Det er nok finanskrisen de sidste 5 år, som har frosset købelysten helt ned. Forhåbentlig vender den tilbage. Hærværk på postkasser. Forslag om kontingentbetaling via PBS. Afvist. Kontingent fremover kr. 460 pr. år - Sommerfest afholdt

32 Vand og spildevand Fra udstykningens start har der været to strenge. En ledning til bortledning af regnvand og en ledning til bortledning af spildevand. Regnvandsledningen er konstrueret i samlingerne, så den også fungerer som drænledning. Fra starten i 1974 og helt frem til sidst i 80 erne betalte alle grundejere for brug af 100 kbm. vand uanset om man brugte det eller ej. Dette gjaldt også for tomme grunde! Det samlede vandforbrug blev målt og aflæst af kommunen i et par hovedmålere. Flere gange var der utætheder i vandledningen eller utætheder ved stophanerne. Dette spild var grundejerne med til at betale, hvilket de absolut ikke var tilfredse med. Afregningen af vandet var godt nok til en anden pris end i dag, - men alligevel. Det medførte også - igennem årene - til protester og ønske eller krav om installering af vandmålere og friholdelse for betaling af vand for tomme grunde. Altså krav om afregning efter forbrug. Første gang anmodningen om installering af vandmålere blev bragt frem overfor Rudbjerg kommune var i 1978, først sidst i 80`erne kunne man få installeret vandmålere. I 1992 blev det et krav. Nu om dage er det et krav fra EU, at vandmålerne skal udskiftes hvert 5. år Ny søslange fører renset spildevand 100 m ud i Østersøen. 32 Anmoder TDC om mobilmast. Stor byggeaktivitet. Medlemmer tilbydes fremover referater pr. mail. 2004

33 Costa del Næsby Diget er fyldigt omtalt på side og omtaler opstarten og funktionen af dette. Forstranden og selve stranden er en anden del af Næsby Strand. For at beskytte diget har der gennem tiderne været placeret store sten i strandkanten og høfder af træ ud i vandet vinkelret på kysten. I forbindelse med en storm i 1993 gnaver vandet sig så langt ind på foden af diget at Digelaget rekvirerer 20 tons halmballer (bigballer), som lægges i vandkanten for at forhindre kollaps af diget. Det er denne hændelse, der i sidste ende fører til etableringen i 1994 af de nuværende stenhøfder som bølgebrydere - i vandet langs hele Næsby Strand. Dette gjorde også stranden langt bedre i relation til badning fra strandkanten, idet de store sten der tidligere lå der blev fjernet. I stedet er der nu dannet laguner, hvor der desværre ikke altid er sand, men store sten. Det prøvede Digelaget at råde bod på ved i 2006 at etablere, hvad der i den lokale presse blev kaldt Costa del Næsby. TDC tilbyder rejsning af mobilmast. Medlem anlagde retssag. Telefonboksen nedlægges. Stubbegårdsvænget i støbeskeen

34 Kæmpe sandstrand - i kort tid I foråret blev der pumpet ca tons sand ind på stranden 3 km mod vest. Sandet blev af en sandsuger suget op ud for Kramnitze Havn. Sandsugeren sejlede ud til en ankerplads ca. 500 meter fra kysten og sprøjtede sandet ind på Stranden via et tykt jernrør, hvorefter det blev jævnet ud af en bulldozer. Formålet var ikke at give sommerhusejerne ved Næsby Strand en sandstrand. Nej, formålet var at sandet skulle trækkes ud af strømmene i Østersøen og danne revler et par hundrede meter ude og derved beskytte diget. Det var også kun den ene sommer, vi fik gavn af sandet ved vore strande. Ved en efterårsstorm samme år forsvandt alt sandet på én nat - derud, hvor det var tiltænkt, nemlig som sandrevler. Herefter stillede Digelaget i udsigt, at der med jævne mellemrum skulle tilkøres nyt sand, som skulle fordele sig og hjælpe vedligeholdelse af revler, men også selve badestranden. Dette er dog aldrig sket, trods flere rykkere. Badebro Formålet med broen var at kunne komme ud over stenene og gå i og op af vandet via en trappe. Hovedspring var forbudt grundet meget lavt vand. Badebroen blev opsat i Blev nedlagt ved etableringen af høfderne i Den var kun opsat i sommermånederne. Mange 34 Sandfodring vest for høfderne (Costa del Næsby) Kontingent 560 kr. pr. år. Mobilmast rejst 4. aug. - Mastesagen vundet. 2006

35 var glade for broen, men den gav anledning til diskussioner på mange generalforsamlinger, idet den var dyr i vedligehold, op- og nedtagning samt opbevaring. Nøgenbadning ikke populært Hver sommer søger mange sommerhusejere, byboer og turister til stranden. Nogle mere frigjorte end andre. Nøgenbadning havde gjort sit indtog. På et tidspunkt i slutningen af halvfemserne blev det for meget for flere beboere i området. Ikke mindst for beboerne på Stubbe Strandvej. Modstanden var ikke for egentlig sol- og nøgenbadning, men mere det at begge køn også skulle fare rundt med alle løsdele i bevægelse. Der blev sat skilte op, hvor man opfordrede til mere sømmelighed og henviste til nudistbadestranden ved Albuen. Aktiviteter ved stranden En overgang i starten af halvfemserne havde grundejerforeningen en kort overgang - etableret en beachvolleybane på arealet til højre for opkørslen fra Næsby Strandvej. Den blev egentlig brugt flittigt af beboere og gæster, men var vanske lig at vedligeholde. Derudover var der beboere på Stubbe Strandvej, som protesterede over støjniveauet, når det blev spillet på banen. Afbrænding af Skt. Hans bål Har været en tradition siden I flere år var det i samarbejde med nabogrundejerforeningen Rolandsgården. Ligeledes har Digefolket (Stubbe Strandvej) været medarrangør. Bålet blev placeret og brændt af helt nede ved vandet, medens der var opstillet telt lige bag diget i fællesarealet mellem de to sommerhusudstykninger. Her kunne købes øl, vand og kaffe. De senere år har naboforeningerne ikke ønsket at deltage, hvorfor vi selv har afholdt arrangementet med afbrænding af bål samt gratis kaffe og kage. Der har igennem årene - været stor opbakning til disse arrangementer. Planer om store testvindmøller ved Kappel. Bestyrelsen bekymret.- Retssag mod ejer af Stubbegårdsvænget for mangl. oprydning

36 Postkasserne har deres egen historie Et tidligt problem bestyrelsen skulle tage stilling til var placering af postkasser. Postetaten foreslog opsætning af et samlet postkassestativ ved Næsby Strandvej. Dette fandt bestyrelsen uhensigtsmæssig og foreslog placering ud for hver stikvej. Det blev så til stativer 4 steder inde i vejrabatten på hver stamvej. I denne forbindelse blev sommerhusejerne mindet om, at de skulle have nummerskilte på deres ejendomme. Flere forskellige postkassemodeller De første postkasser var fabrikeret af blik eller lignende materiale, hvorfor de forholdsvis hurtigt måtte skiftes ud. De næste postkasser var af aluminium, som skulle kunne holde længere. Derudover fik de tag over hovedet idet der blev lagt et tag af zink ud over postkasserne så de i langt højere grad blev sparet for silende regn. Hærværk var et andet stort problem. Det kunne være vandaler, men ikke altid. Det viste sig at noget af hærværket stod medlemmerne selv for, hvis de f. eks. havde mistet postkassenøglen. Ligeledes var det et problem i forbindelse med udlejningshuse, hvor gæsterne brækkede postkasserne op, hvis ikke de kunne finde en nøgle i huset. På et tidspunkt da der endnu engang - blev sat nye postkasser op, blev det besluttet, at fabrikere flere nøgler til hver enkelt postkasse. Når 36 Indkøb af 2 partytelte. Der skal etableres nyt renovationssystem. Foreningens hjemmeside kommer i funktion. 2008

37 så medlemmet havde fået et par nøgler beholdt bestyrelsen resten og medlemmerne kunne så hente erstatningsnøgler hos bestyrelsen. Det må da kaldes service! For god ordens skyld skal det nævnes at denne service er ophørt. Flere hærværk på postkasser Efter et større hærværk i 2008, hvor vandaler bortsprængte det første postkassestativ på vestre stamvej besluttede bestyrelsen at indkøbe helt nye moderne stativer og postkasser, som var langt mindre end de store grønne postkasser. De gamle postkasser var sat op efterhånden, som husene blev opført og sad derfor ikke i nummerorden. Ligeledes var de ophængt på begge sider af stativet. Derudover var der huller i postkasserækken fordi ikke alle grunde var bebyggede. I beslutningen om indkøb af nye, mere moderne og mindre postkasser indgik også at disse kunne låses. Det fandt bestyrelsen var nødvendigt for at forebygge bortsprængninger ved nytårstid. Trods det at alle postkasser blev låst, blev postkassestativet på østre stamvej alligevel bortsprængt det første år. Dertil skal lægges, at der i de nye stativer er sat postkasser op for samtlige grunde. Også de tomme, der som udgangspunkt skal bruges når/hvis der bygges på disse, således at der ikke er huller i postkasserækken. Endelig var intentionen at opsætningen af de nye postkasser ville forskønne området Hærværk mod de nye postkassestativer. Faldefærdige lade på Rolandsvej nedrives. Sagen har taget 9 år. - Der opsættes nye postkassestativer over de kommende 4 år

38 Vejene et meget vigtigt element Det var landmanden Torben Saunte som i 1969 udstykkede gården Stubbegårds marker og i samarbejde med landinspektør Harenberg etablerede sommerhusområdet efter den udarbejdede plan eller skitse, men det var ejendomsselskabet Tindur A/S, som stod for salget af de 244 grunde. Når en sommerhusudstykning etableres, er veje naturligvis et meget vigtigt element. I planen for Stubbegårdsparken drejede det sig som det ses af udstykningsplanen - om 2 langveje det er det vi i dag omtaler som stamveje hver med en længde på ca. 500 meter 38 Store problemer med smeltevand fra nærliggende marker. Kommunen opsætter blomsteropsatser ved begge stamveje. og hele 35 stikveje af varierende længde. Det var den, der udstykkede arealet, som anlagde vejene. Det var tilsyneladende ikke udført særlig godt og gav de følgende 5 år anledning til mange syn og skøn og kontroverser mellem bestyrelsen og landmanden. Hastighedsbegrænsning og etablering af bump Der blev opsat skilte med hastighedsbegrænsning på 20 km/t ved indkørslen til stamvejene. Dette blev senere ændret til de nuværende 30 km/t. Derudover blev der i 1979 etableret chikaner (bump) på stamvejene samt plantet træer 2010

39 på indersiden af bumpene, for at kørende færdsel ikke skulle køre indenom for at komme hurtigere frem. Begge stamveje kom til at hedde Stubbegårdsparken, hvorfor bestyrelsen meget hurtigt henvendte sig til kommunen for at få opsat skilte ved indkørslen, hvoraf det skulle fremgå hvilke husnumre der lå på den enkelte stamvej. Det var kommunen dog ikke indstillet på, men det var en nødvendighed i forhold til omdeling af post. Derfor måtte foreningen atter påtage sig en udgift. Disse skilte er så hen over årene skiftet ud. Senere er også opsat nummerskilte ud for hver stikvej for at især gæster i udstykningen kunne finde vej. Asfaltering af stamveje en dyr fornøjelse Bestyrelsen var på et tidligt tidspunkt indstillet på, det var nødvendigt at asfaltere stamvejene, men p.g.a. de mange uenigheder om tilstanden af vejene skete det først i 1979 med en asfaltering til en pris på omkring kr Da det kun Sådan begyndte etablering af veje. Hensatte campingvogne kræves fjernet. Nye vandmålere til alle. - Jub. Fond på 40 kr. vedtages. Kontingent herefter 600 kr. pr. år

40 var ca. 5 år efter foreningens start, havde der ikke været mulighed for konsolidering af foreningens økonomi, fordi der var rigtig mange etableringsomkostninger forbundet med opstarten. Derfor måtte foreningen låne kr som i al væsentlig grad blev financieret af et ekstrakontingent på kr I 1980 blev det vedtaget at oprette en vejfond, hvor der blev indbetalt kr. 70,- pr. medlem pr. år. Denne vejfond har stået i regnskaberne igennem alle årene. Godt nok med forskellige benævnelser. Allerede i efteråret 1981 skulle så det endelige slidlag lægges på stamvejene til en pris af ca. kr Samtidig tilkendegav entreprenøren at dette med garanti kunne holde i 8-12 år. Derfor måtte medlemmerne igen - på en generalforsamling i til lommerne, idet der blev vedtaget et ekstrakontingent på kr. 3x175,- kr. fordelt over året Garantien blev mere end opfyldt Det må siges at garantien på de 8-12 år er blevet opfyldt. Ud over nogle småreparationer på stamvejene fra 1981 frem til 2013 har gjort, at det først var på generalforsamlingen i 2013 at bestyrelsen måtte fremlægge en plan for totalrenovering i form at nye slidlag og efterfølgende pålægning af små granitskærver på begge 40 Uenighed om betaling til Drænlag Næsby. Alle stikveje belægges med knust asfalt. Opkrævning via PBS. Ingen ubetinget succes. 2012

41 stamveje over en 4 årig periode til en samlet pris på ca. kr kr. Da opsparingen i vejfonden kun lød på ca. kr var det nødvendigt at hæve kontingentet til vejfonden i 2014 med kr. 100,-. Den samme stigning er det intentionen at gennemføre i Vedligeholdelse af stikveje Som udgangspunkt var stikvejene belagt med en særlig slags grus, som blev hentet i lastbiler et sted på Sjælland. Den særlige slags grus indeholdt - ud over halvstore sten - en del ler, som bandt det hele sammen så vejen blev fast at køre på. Slidt blev de selvfølgelig hen over årene i takt med opførelsen af sommerhuse og dermed øget tung trafik. Det har igennem alle årene - langt hen ad vejen - været op til medlemmerne selv at udbedre stikvejene. Til det formål indkøbte bestyrelsen hvert år de fornødne kubikmeter grus, som blev lagt på udvalgte stikveje i form af suppleringsbunker, som det enkelte medlem eller grupper af samme kunne afhente og reparere vejen med. Vejbelægning ændret I 2011 gennemførte bestyrelsen et forsøg på stikvejen fra nr med pålægning af knust asfalt. Grunden til denne ændring var, at det omkring 2005 ikke mere var muligt at få gruset med ler i, hvorfor vejene stort set skulle repareres hvert år. Især på de stærkt trafikerede stikveje. Forsøget faldt heldig ud, hvorfor det i blev besluttet at gennemføre ændring af vejbelægningen til knust asfalt på alle 35 stikveje. Udgiften beløb sig til kr som naturligvis - blev taget fra vejfonden. 30 km Drænsagen afsluttet. Stor prisstigning til brugerne. Asfaltering af stamveje over 4 år besluttet. Nyt kontingent 700 kr

42 Protokol Grundejerforen. STUBBEGÅRD Tilbageblik i protokollerne Organisatorisk Organisatorisk er det vedtægterne fra den 11. marts 1974, der er udgangspunktet for grundejerforeningen STUBBEGÅRD. Disse er så ændret og tilpasset tidens krav på generalforsamlinger og ekstraordinære generalforsamlinger i 1975, 1996, 2000 og Fra 1974 til 1978 blev generalforsamlinger afholdt i efteråret på skift i København og på Lolland. Kontingent blev afregnet 2 gange om året frem til år Ved overgang til kun én opkrævning om året blev generalforsamlingstidspunktet samtidig flyttet fra oktober til april. Derfor blev der i 1999 ikke afholdt generalforsamling men kun et medlemsmøde. Fra år 2000 og til i dag bliver generalforsamlingen afholdt i april måned. Der har været afholdt ca bestyrelsesmøder, 39 generalforsamlinger og 15 ekstraordinære generalforsamlinger. Der har selvsagt være forskelligt fremmøde til generalforsamlingerne. Om det var et ringe fremmøde, der var udslagsgivende vides ikke, men i 1991 besluttede bestyrelsen at tilbyde de fremmødte et beskedent traktement. Det har så siden været på dagsordenen umiddelbart efter hver generalforsamlings afslutning. Foreningens lille logo på brevpapir m.v. er fra Træskiltene ved indgangen til stamvejene er fra

43 Økonomi Fra allerførste færd har formænd, kasserere og bestyrelser været meget opmærksomme på økonomien og der har aldrig været et regnskab, som ikke er godkendt. Naturligvis har der været spørgsmål til enkelte poster og ikke alle bestyrelsernes oplæg til økonomiske dispositioner er blevet stemt igennem på generalforsamlinger. Især i foreningens spæde start var der brug for rigtig mange penge, idet alt skulle etableres fra grunden: - veje, postkasser skilte, beplantning og renovation o.s.v. o.s.v. Især etablering af veje og postkasser samt renovationscontainere var omkostningstunge. På den baggrund måtte bestyrelsen tage optage lån i Sparekassen, som blev dækket ind af et ekstrakontingent. Det var både det første og sidste. For det meste har der været overskud på årsregnskabet. Ikke altid prangende, men det er heller ikke opgaven i grundejerforeningen, hvor kontingentet ikke skal udvikle sig til egentlige overskud og opsparing, men bruges til gavn for området og dermed også til gavn for medlemmer. Den almindelige økonomiske udvikling i samfundet har naturligvis medført stigninger i kontingentet undervejs. Stort fremmøde ved generalforsamlingen. 43

44 Kontingentudvikling I 1974 blev det besluttet at betale kr. 200 pr. år. Steg i 1977 til kr. 250,- pr. år til kr. 320, til kr. 370, til kr. 380, til kr. 430, til kr. 460, til kr til kr. 600,-. og 2014 til kr. 700,- I de første år blev opkrævet ekstrakontingenter til f.eks. asfaltering og istandsættelse af veje. Midt i firserne var der indexregulering af kontingentet. Derudover blev der optaget lån i forbindelse med etablering af stamvejene. De forholdsvise store stigninger de seneste år har udgangspunkt i indkøb af nye postkasser over en 4-årig periode (kr ) og forbedringer af stikveje (kr ) samt projektet med nyasfaltering af stamveje frem til 2016 (kr ). Få personudskiftninger gennem de mange år Antallet af bestyrelsesmedlemmer 5 - har været det samme i alle årene. Der har kun været 5 formænd. I bestyrelserne har der været flere udskiftninger, men protokollerne viser, at mange har fungeret i rigtig mange år. Dette gælder egentlig også sekretærerne, som har skrevet og ajourført disse. Referatskrivning har fulgt den teknologiske udvikling. Fra 1974 til 1979 blev protokollen skrevet i hånden og frem til 1995 på skrivemaskine og herefter op til i dag på computer. Renovation De første mange år sørgede bestyrelsen for opsætning af halvstore containere. En på hver stamvej. Det medførte mange problemer og diskussioner, idet medlemmerne havde svært ved at skelne hvilket affald, der måtte lægges i disse containere. Fra starten var det meningen, de alene var til større affald. Det var også en noget dyr løsning i opstarten, fordi der ikke var så mange til at betale. 44

45 Opsamlingscontainer i rabat ved stamvej. Senere etablerede kommunen en affaldsordning i form af trådnetstativer med papirsække, men i sommerhusområdet blev disse kun tømt 17 gange fra maj til september, hvorfor containerne stadig var aktuelle i vintersæsonen, hvor ikke ret mange beboede området. Benyttelse af containere blev i 1990 indskrænket til månederne januar og februar. I 2001 var containeren gennemtærede og det blev i øvrigt forbudt at have containere i sommerhusområder. I 1999 blev Bates-systemet indført. Det var det med de grå dobbelte plasticstativer, som der stadig står nogle tilbage af i området. Kommunen krævede disse sat op på en bestemt måde. Ligeledes skulle der lægges fliser omkring. Det gav anledning til mange protester og diskussioner. Ikke mindst fordi brugerne selv skulle betale. Dette system blev i afløst af de nuværende grønne affaldsbeholdere på hjul, som blev indført i forbindelse med kommunesammenlægning i 2007, hvor der - i de 7 sammenlagte kommuner på Lolland - var 3-4 forskellige renovationssystemer. Vedr. indsamling af flasker er en flaskecontainer nævnt i Senere har Rudbjerg Håndboldklub haft en flaskecontainer stående ved 90 graders svinget på Rolandsvej. Disse var ofte overfyldte i sommerperioden. Der har aldrig været krav om kildesortering i sommerhusområderne. Heller ikke af papir som i byerne, men fra 2011 har kommunen opstillet genbrugskuber til flasker, dåser, papir og pap på vejrabatten ud for mobilmasten. 45

46 Kommunikation De første mange år er kommunikation mellem bestyrelse og medlemmer i al væsentlig grad foregået direkte telefonisk og/eller personlig kontakt mellem medlemmet og bestyrelsen samt på de halvårlige generalforsamlinger. Derudover er der udsendt breve/oplysninger om særlige og vigtige emner, som involverede medlemmerne. Fra omkring år 2000 udsendes der referater til medlemmerne fra alle bestyrelsesmøder. Udadtil var telefonen en livline. En telefon var der ikke mange sommerhusejere der var i besiddelse af i midten af halvfjerdserne. Derfor var det meget hurtigt et emne for bestyrelsen, hvilket fremgår af et referat fra I 1979 blev der så opstillet en telefonboks nede ved Stubbe Strandvej overfor den nuværende legeplads og ved vejen ned til de nuværende rensningsanlæg. Det var en mønttelefon, som grundejerforeningen skulle betale et aftalt beløb for til det daværende telefonselskab KTAS. Blev der ringet for et større beløb tilfaldt dette grundejerforeningen. Igennem årene er det gået meget op og ned med balance i telefonregnskabet. Mest ned set over hele perioden. For det første var der rede kontanter forbundet med en mønttelefon, hvilket adskillige gange medførte hærværk på såvel telefonboks som pengeboks og telefon som simpelt tyveri. Flere gange havde bestyrelsen til beslutning at nedlægge telefonboksen. Den var simpelthen Møntkorttelefon ved legepladsen 46

47 for dyr. Hver gang blev det dog opgivet, fordi telefonen også var en nødtelefon i tilfælde af uheld i området eller på stranden. I 2001 blev mønttelefonen afløst af en telefon alene til taletidskort, som kunne købes hos kassereren eller hos købmanden i Vestenskov. Samtidig var der flere og flere som brugte mobiltelefoner. Problemet var bare, det kun var de færreste, som kunne få signal igennem til Næsby Strand. Allerede i 1999 rettede bestyrelsen henvendelse til flere mobilselskaber. Bl. a. TDC og SONOFON for at få rejst en mobilmast i området. Dette blev afvist med den sædvanlige motivering om at det ikke var forretningsmæssigt ansvarligt. Med vedholdende henvendelser og den rivende udvikling på mobiltelefoniområdet gjorde, at der blev rejst en mobilmast i Stubbegårdsparken i (Se side 19-21). Sammen med eller før indførelsen af mobiltelefoni kom også computerteknologien, som medførte at medlemmerne i 2003 blev tilbudt at få sendt referater via mail. Endvidere har foreningen etableret sig på Internettet med en hjemmeside i 2010 og senest har et medlem oprettet en Facebook-side. Det grønne område Det har fra starten været et must for bestyrelserne, at området skulle udvikle sig til et flot, funktionelt og rekreativt område. Ligeledes er der et krav i deklarationen om beplantning af alle grunde og bekæmpelse af frøspredende ukrudt, hvilket de første mange år gav bestyrelserne mange problemer. Dertil skal lægges at friarealerne ved siden af og nedenfor udstykningen skulle tage sig pænt ud med såning af græs og beplantes. Yderligere var der en form for brandbælte midt i udstykningen, som først var tilplantet med træer, som dog senere blev fældet. Det er den nuværende midtergang til Stubbe Strandvej og diget. Senere kom også legepladsen til. 47

48 Grønt udvalg Ret hurtigt blev der nedsat et beplantningsudvalg bestående af et par bestyrelsesmedlemmer samt nogle frivillige medlemmer. De havde nok at se til i rigtig mange år, men efterhånden som alt var tilplantet og i skønneste orden døde det ligesom hen, men blev aldrig nedlagt. Senere blev det vækket til live og kom til at hedde Grønt udvalg. Fra 2006 har bestyrelsen og Grønt udvalg iværksat en aktivitet i form af GRØN DAG! På den årlige grønne dag - som er lørdagen i uge 41 samles interesserede medlemmer og bestyrelsen for at tage en lille en for derefter at blive inddelt i hold, som hver får deres opgave med at vedligeholdelse af det grønne i området. Der sluttes af kl. 12 med sandwich. Aktiviteten har også et socialt sigte, så beboere/medlemmer kan lære hinanden bedre at kende. Grøn Dag - socialt samvær og spisning efter vel udført arbejde Tvangsslåning af grundene Som noget af det første den ny bestyrelse skulle tage stilling til var, hvordan man skulle forvalte deklarationens formulering om bekæmpelse af frøspredende udkrudt. Det blev til en ordning, hvor det blev meldt ud, at hvis ikke grundene var slået inden en nærmere angivet uge, blev det slået af grundejerforeningen for medlemmets regning. Det er en ordning som er blevet permanent. 48

49 Flisningsordning Efter mange år voksede træer og buske sig store og skulle fældes eller udtyndes. Helt fra starten var der en bålplads i arealet mellem de 2 sommerhusudstykninger som begge grundejerforeninger kunne benytte. Her kunne henlægges grenaffald og kvas som så blev brændt af et par gange om året. Bl. a. til Skt. Hans. Ordningen måtte opgives da der på et tidspunkt blev nedlagt forbud mod afbrænding. Om det var det der var udslagsgivende vides ikke, men ordet flisning blev første gang nævnt i protokollen i 1989, hvor der blev foretaget flisning én gang om året. Dette var åbenbart så populært at ordningen blev udvidet i 1994 til at være 2 gange om året. Det har fra starten været en del af kontingentet. Legepladsen en aktivitet Legepladsen blev etableret i 1993 som en aktivitet. Kort tid efter klagede nogle beboere og grundejerforeningen på Stubbe Strandvej til kommunen over støj og øldrikning. De fik dog ikke noget ud af klagen. For få år siden blev der stillet forslag om nedlæggelse af legepladsen, men det blev stemt ned. 49

50 Bestyrelsen i jubilæumsåret Forrest fra venstre: Preben Rasmussen (nr. 165), Kurt O. S. Hansen, formand/ sekretær (nr. 212) og Flemming Nielsen (nr. 149). Bagest fra venstre: Flemming Larsen (nr. 44) og Henrik Kjærbye, næstformand/kasserer (nr. 127). Foreningens formænd gennem 40 år Jørgen Petersen nr Mogens Hansen nr Jørgen Nielsen nr Erik Erichsen nr Kurt O. S. Hansen nr års jubilæet blev fejret den 6. september i det nyetablerede Næsby Strand Natur- og Friluftscenter med 91 deltagere. 2014

51 Lolland, lavland Lolland, lavland, lerjordsslette, Frodige og munter ø, gyngende på bølger lette i den knap nok salte sø, ja, af Østersøen bysset og af søndenvinden kysset ligger du med smil og latter, du vort havlands yngste datter, Danmarks kæledægge barn. Lavt må dine banker krybe, tunge som de er af muld. Kløfter har du kun så dybe som en piges smilehul. Men når sol står over parker, skove, sunde, hvedemarker, eller tågen året kvælder, mens din pil sørgmodig hælder, fødeø, hvor er du skøn. Kamp fik også du at kende, kystens lavhed ægged den; ond var Venden som din fjende, havet lunefuldt som ven. Venden vandt du listig over ved at gøre ham til svoger. Og med pumpelag og dige sejred du i havets krige, snød endog det fjorden fra. Lolland, lille ferme kone, trivelig glade mor! Hør i denne hjertetone dine børn i hyldestkor! Virker vi med vilje sunde, du har mad til alle munde. Livets dyst er værd at vove, nattens søvn er sød at sove, moder Lolland, på din jord. Sangen til vor Ø Skrevet i Vedersø 1934 Kaj Munk.

52 52