ODENSE FOR. B)rFORENINGEN. Kommende moder og besøg. d. 27. januar NB GIROBLANKET TIL KONTINGENT ER INDHÆFTET. Nr. 1

Transkript

1 B)rFORENINGEN FOR ODENSE Nr 1 d 27 januar 2003 Toldboom vcd det 11ml H&VMbusin dtn Omby,plDl(fn J847 Kommende moder og besøg mandag d 10 februar Den gamic Odense Banegaard tirsdag d 25 februar Jan Utzon om sine bygninger lørdag d 8 marts Fyn's Militærhistoriske Samling onsdag d 12 marts Besøg på Grand Hotel torsdag d 27 marts Godsbanearealet i Odense onsdag d 2 april De eventyrlige Bænke afsløres tirsdag d,8 april GENERALFORSAMUNG NB GIROBLANKET TIL KONTINGENT ER INDHÆFTET I

2 I I rnandal! d 10 februar kl 1900 Odense Banegaard PrieewaterhouseCoopers, Revisionsfirrnaet der bar til huse i den tidligere badegård, østre Stationsvej 33 har inviteret ßyforeningen indenfor, så rnedlemmerne kan se, hvordad CD værdig stationsbygning anvendes i dag Tillige vii statsbanearkitekt Niels A Dam fortælle 010 fine danske stationsbygnidger, ikke mindst bygningerne her i Odense NB Der er begrænset dc1tager antal tilmclding til Paul Kanndal tlf

3 onsda!! d 12 marts k11500 (bemærk tidspunkt) Grand Hotel Byens fine, gamle hotel, et af provinsens førende, Opfllrt i 1897 efter tegning af arkitekt Niels Jacobsen og i øvrigt også under hans ledelse Siden modemiseret og udvidet adskilligc gange Den nytiltrådte direktør Michael Thomsen har lovet at vise os rundt, inden der over en kop kaffe / the fortælles om hotellet First Grand Vi mødes ved hovedindgangen tilmelding til Poul Karmdal tlf

4 torsda!! d 27 marts kl 1930 Godsbanearealet i Odense Som rangerterræn bar det store godsbancarcal udspillct sin hidtidige funktion og er modent til omdannelse til byformål Dct norske planlægningsfirma Steen & Strom har nu meldt sig på banen med et udviklingsprojekt, der bla indeholder et butikscenter med m' detailhandel ßyplankontoret vii fortælle om kommunens aktuellc planer for det pågældende område og repræsentanter for projektud viklingssclskabet vii præsentere deres planer Modet slutter wed en debatrunde, hvori deltager repræsentanter fra byens detailhandel Model alltoldes i samarbejde med Fynske Planlæggere modested Odense Slot, indgang C tilmelding til Poul Karmdal t1f

5 Odense som uddannelsesby Visioner contra virkelighed Mange har i tidens løb beklagct, at Odense Universitet biev placeret langt fra bymidten og sikkert er det, at netop denne placering har medvirkettil at Odense aid rig har fået det intense studenterliv og det gode 'Y, som kendetegner feks Arhus I den gældende kommuneplan, Kommuneplan Odense , er der sal focus på Odense som uddannelsesby Man har erkendt, at byen har et imageproblem og der skal i de kommende år gøres en ekstra indsats for at udvikle Odense til en bedre uddannelsesby Kommuneplanen rummer mange og gode bud på hvordan dette arbejde skal gribes an I planen står b1a "ßymidten er rimelig let tilgængelig fra aile dele af kommunen for de bløde trafikanter r bymidten ligger endvidcre knudepunkteme for den regionale kollektive tralik Derfor er det hensigtsmæssigt at nye uddannelsesinstitutioner placeres her Nye uddannelsesinstitutioner vii give mere IiI' i bymidten, ligesom en placering i bymidtcn kan være gavnlig for selve studiemiljøet" leg troede det var løgn, at en borgmester, som kalder sin by for Danmarks studieby nr I, en amtsborgmester, som mener at uddannelse og erhl'ervsiii' skal knyttes tættere sam men og en avis, som i årevis har talt for at styrke bymidten med tlere uddannelser har fundet sammen om at!lytte 2000 sundheds studerende, primært fra hospitalets område i Odense C, til Blangstedgårdsvej, et industriområde i Odense 50 Delle er stik imod intentioneme i kommuneplanen og et ualmindeligt dårligt signal at sende omverdenen r Odense tlytter vi kontorarbejdspladser ind til bymidten og sender de studerende ud i et industrikvarter! BL~~GSTEDGÅRDSVEJ 1') \'! t,0;,\\ '" Odense byder de nye studerende velkommen

6 " Denne sag vidner om en ualmindelig kortsigtet Kasemen, hospitajets tankegang nabo mod nord, Var en oplagt placeringer nelseme Er det et pludselig for sundhedsuddan_ opstàet behov at samle en helt anden kabale sundhedsuddannelseme? der sku lie går op? Er det Hvis ikke det er et pludseligt opstået akut behov, er der mange oplagte steder i og nær bymidten som índen for en kort årrække uddannelsesinstitution kan konverteres til Feks de en stor gamle sporvognsremiser boldoaner, Godsbanearealet, Gasværksgrunden, offentlige Thrige Titan Slagtehuse på GrønJøkkevej grunden eller Dc syd for hospitalet, OB s DE OFFENTLlGF: SLA(;TEHUSE,~;;;í f'~ ~i/ " :;z: ~~ ~ Fyns Amt og Odense Kommune har en fælles vision om at Odense skal være det store lokomotiv, som skal trække Fyn i gang igen efter en lang dvaleperiode Omdannelsen afodense Havn eren væsemlig katalysator for denne proccs For at det skal Iykkes skal havnen lyldes moo andet end kontorhuse Boliger, caféer, butikker, kultur og uddannelsesinstitutioner er nødvendige, for at det skal blive en levende bydel En stor magnet som feks et multikulturhus sruderende ville bestemt ville være Iykken, også men 2000 sætte skub i udviklingen trække flere hundrede Uddannelsesinstirutionen ungdomsboliger til havneområdet ville åbne eaféer Erhvervsdrivende og bulikker og der ville ville blive turde etableret spillesteder og badmintonbaner i nedlagte erhvervsbygninger Det Jiv der ville komme i området ville give andre borgere Iyst til at bosætte sig og virksomheder Iyst IiI at etablere sig på havnen Den positive spiral ville vrere i gang

7 B1iv llvordan vii der se ud på Blangstedgårdsvej om 15 år vel Stort sel som i dag De sluderende forlader områdel når skoledagen er omme og forlader byen når sllldiel er afslullel Del er blevet nævnt at Fyens Stittslidendes bygninger ligger læl på Univcrsiletel Man kan mod lige så slor rei påslå, al Odense Universitetshospila\ ligger tæt på Odense Havn Afslanden er den samme! Hvad blev der af de gode visioner? uddannelsesinslitution i Fyens Den nye Stiftslidendes bygninger er desværre endnu en kortsigtel og halv løsning som vi har sel all for mange af i Odense Lad os håbe at del nye år vii give yore poiilikere mod Ii! at tro på deres egne drømme om den gode by Godt nytår Slot Byforeningens indsats medlem Vær med og tag del i debatten! klip her Undertegnede vii geme være medlem af Byforeningen for Odense navn: gade: post by: df: nr: Kontingent pr I januar 2003 som cnkeltmedlem sæt kryjs 130" kr sæt som par kryds kr 180" som pensiorust sæl kryds kr 105" som pcnsiorustpar sæt kryjs kr 155, Underskrifì : Jato: Indmeidt af:

8 Havnefofllm FO!Tllidd<"gcrs foredragsholdere nævnte bla CCNicJsc!l: Tunge virksomheder pa højt niveau Transfonn crkitektemc: Bycenter, Grønt hjene, Max kant, Max forskellighcd, Min indsô:s (cae) Pas på ale êor ~rore visioner Stare der hvor del cr gratis Fekx b~r ccntainerene på natllrsièen (bassin 3) fjen1cs, ryd op (Ll) Vi bør pleje det maritime, ml1sccr, udstíl1inger asv Ikkc i konkurencc med city (IIF) Vi hør tage fat i Skibhuskvartcrct, det er nemt og oplagt Gør ThBTh,rigesgade til en oplevelse Startcnde ved Wihl Wemers Plads, Havneporta! og sluttende j et MuItihus Fiud ud aflw?d kvalitclemc i onuãdet er og IlVad man sa i givet fld vii ofre Dyrk v?riationcn mcljelll skov og bcbyggelse

9 ikke S! lla ",n e f arum Virksomheder De grimme erhvervsbygningcr skal fjemes 2002 Input fra åbent Havneforum 15november2002 Please, bevar så mange af de gamie bygninger som muligt, det er langt mere spændende end nyt gias og beton Bevar så mange af de gamie bygninger som mullgt Udnyt bygninger, det er meget mere spændende FAF bygningerne fex har masser af potentiaie i slg Tag kølevand fra Fynsværket og led tli det inderste bassin, så er del Isfrit om vinteren Omdan havnen til et udvlkllngsselskab med prof bestyrelse og ledelse Boliger Kommunen skal opprloritere boliger på havnen forud for udbygnlng af andre områder Sløjf aile de dyre ballger og giv plads tli os almindelige borgere Sørg også for lejeboliger tli rimelig prls Boligforenlnger skal også leje ud tii almindelige folk Almindelige folk skal også have råd tit at bo på havnen Lav også små udstykninger så almindelige mennesker får mulighed for at bo på havnen kun store udstyknlnger! (Nyhavn i København, Skt Knuds Gade i Odense) Flotte bollgbygninger vii øge aktiviteten ved havnen Ikke kun boliger og kontorer, også rekreativt område God idé med mange små øer God idé med kanalby Der margler grønt lav ophøjet græs (parterre?), som på Islands _ ' ",_ 9 "JL L

10 Kuiturhus skalllgge ved koncerthus, Ikke acceptabeit at føre al trafikken gennem byen Odins tårn ved havn God idé med Frederlk den IX's Færgemuseum En turlstsplsebåd, der sejler mens man splser Teaterby med mange små alternative teatre Det hac man ikke andre steder Veterantogskørsel til havnen slægtsforsknlngscenter, hvor danskere i udlandet kan mødes og finde slægtnlnge Noget så foik kan samles på havnen om og ikke være nødt tll at køre I I I til Kertemlnde og kystbyerne Kæmpe Isbane Delfinarium, som Nordeuropas største (renset vand og overdækket selvfølgellg) I Blandet lad det nu Ikke bllve halve løsnlnger (mange) BrugHavneareaiet tll noget, som Odense ikke har I forvejen og som Ikke flndes andre steder! Det er vigtigt at binde byen sammen med Havnen, monorall/bro for cykler Sørg for en smuk vej fra bymidtcn Flyt Odense centrum til Havnen prøv at tænke Jjdt stort Odense skal være nr I som erhvervsby/boliger Havnen skal bruges af mange mennesker i mange sammerhænge Uforståeligt at samle sundheds~ddannelse stedet for at styrke city på Blangstcdgårdsvej I Kultur, erhverv og boliger skal forenes i én fælies oplevelse

11 I Op/ægsho/dere kart refe/'at Odense Havn kan ikke kopiere andre byluivne Udnyt erhversbygningeme kreativt \ Forbindelse mellem by og havn vigtig Hvem skal vedligeholde havnen til sejlads (og luksuslinere f ex? Det kan blive kostbart Odense havn, dynamo for Odense og Fyn, mangler videnstunge virksomheder, grundlaget er der, kræver politisk og økonomisk opbakning, lokalisering hver det er attraktivt at boo Billige grunde ikke nok Det Sikkerhed for vigtigste er forrentningen investeringen, hvad sker der ved siden af? \ Derfor plan KOlnmunelAmt skal gà foran fex med Kulturhus og høj kvalitet I 4 Minimum indsats, nyt byggeri, nilr der er reserveareal til fremtiden \ plads, havnen som, I fredetjaget, \ Virksomher skiftevis \ investeringer (her 40 mill indenfor de seneste lir) \ kræver klar udmelding Virksomheder geme ændring: Boliger, erlwerv, cafeér Dcke kold \ arkitektur hell ere organiseret rod \ li;\ Causerier og scenarier over det fremtidige mellem melulesker på havnen, malende \ \ billeder og forslag H C Andersen Infor:~ationscentral om Boulevard \ havnen ved \ gmder I eater_dansperfo1111ance tll Havnen, \ lands, vands og i luften International I

12 VIRKSOMHEDER OG DEN ['lye UA Vi'< V:gtigt af hc!hedsp!anen er på plds for at; skabe tryghcd fx virksomhcd IO~ 10 o/1:sq Q ops IS ri ~'f'/"' elf/ll> ll}ed / p,_ ",et'e éil(hlj J ' :ã kcli,dskab tii ;>Jancme for cmddeme (service, bolig, virksomhedcl') Set, kendskab hi tidsrarmnerne ~i!trække/fasùlolde ernvervsînves!orer Vigtig~ at skabe en "Magnet" på havnen for at tiltrække San:tidig med helhedsplan skallænkes på samhæng til byen Udbygning af sri og vejnet Desuden sporvogn fra centru:n til hav!1cn Odc:":se skal fasùloides som "Havl1eby", Gives plads til at eriwervshavnen udbygges Som crhvervshavn _ LindøTeJminalen Signalværdien OK bør gå foran og byggemodne havneområder før der er investo:cr på oanco Vigtigt mcd infrastrukturen " forbindelse over kanalen (bra der kan åbnes) HaVllcn skal bibeholdc sin indscjlingsmulighed Der skal indpasses uddannelscssleder + konununale bygninge: på havnen Del' skal skabes el miks på arealellle med virksomheder konlorer, boligel' Ocr skal skabts et mîks af sarnme i de enkelte bygningel' Bibeholdc karakteritiske bygninger (siloer, FAF) Gerne udviklil1g på havjlen, men i respekr for virksomhcdernes Jcjcko~[raktcr produk!ionsvilkår og '130L ICIER ÞA Vi sk1 ille værc bange for at bygge hojt /fa l?nef\{ Vigtigt for investoier, at kommunen ol!så investerer i et attraklivt miljø THm grønt, pjadser UdnyC vandet! Havnenmdfart, rest3martskibe Iii erhvervsgæsler i Luxusklasscn Husbåde er god idé Kan Sten & Strøm projektet væn: koa'(ur:ent til Hayn? KUQ'1e det være på havnen i s~edct som dyl:a:no?! Del' er bmg for dyilí'r:loe: på havnen

13 , KTIL Il', TUR P Å IIA VNEN Et Multikultu:hlS på havncn er en afgerede kraft i udvikenger af helc havn~:1 FYRTÅRJ"ffiT Centralt placeret og sam Jøftestang :or helheåen Respekt for det del' ~ i havne:1 Oct er ikke et sancringsområde; rren bevaingsolrråde SA faslhold og forstærk de eksisterende maritime CÎcme!1ter En in:er:ational idékollkllrrence baseret på en helhcdsplan for det samlede havneområde,udskrivcs snarcst Det arkiteklonisk stors!!ede kan ikkc ski!les f:a placeringen! Med respekt for Kult\lrv~rdier i 200 års havnchisloric og krafter i mîljøerne på havnen og nærområdeme (bla Skibhtìskv~eret) forbinèelse til bymid!en skal belyscs i idéko!lkurrencen Det tager lid fer Multihusct er færdigt, så del' skal igangsættes ct kulturelt miljø i 0& ved havnen nu og del vii så trække erhvervslivct med Vi snakker ikke om en oy havn, men lidvikling at'det eksistcl'ende havnerniljø Smid ikke det gode væk I Det kan få børnefamilie,r m~~~n a't støttet Ishus es en bro over I(an Start med a~ lave et :la:~,u;n ~lierede nu Dterd~9ø~i~: mulig'ned for at skibe til bare at ga en t~r gen Det skal dog 5 a \ for1æng~\se af g~rr~f~~\gaf havnen et \ udgangspunkt En overordn m komme tll den In rordnet strateg 50 Der bør være et en ove målsætning 1 er \wtlkc bvrnttl_ ~ vcp'ordncdc strukturp an ~ at et dement 1 den a Oct vii vcere V'gag Skìbhuskvart~te~ der bør bevarcs etc byn"'ldten2ß_ Forbmdc\se Sk'chlJskvarteret er vigtlgere hængel) n~d, 1 d by\uldten s?;,,:unen Ù1(eogen lue enàsamme1 (JJ\1) N!Jr miln skji j gallg bozo man sc p3 Icjckootrakternc og så rage ct afgrænser omr:\de ad g1jlgcn s!llcdes dct knn færdiggßrcs og blive ClI tryk cuhed mcd sin egen idcntitct Helhedspfan nødvendig for nye investarcr og fortsaue investcringer i eks vi rksamheder Havrckarakteren i amrádct ønskes fastnoldt Støj ag røg cr ikke afgørende Der er tale om en dispanering af centrale byarealer og ikke en ny havn Ocr skal være iillid til udviklingtempoct forventningen er 5 ~r til udbygning af det nu JokalplanJagte område og 2530 år far hele rammeplancmrådet Der skal være valumen i nybyggeriet Omdannelscn forüdsætlcr cn strategi, som kcm generere nyt og generere ydcrligerc omdannc!se Et fokus er vigtigt

14 Der skal være boliger på haynen og de sk<11 indgå i et funktionsblandet ornråde; erhverv, byferie, kultur, hotel, frj!id, søbad mm Der skal fortsat \'ære og blandingen frygtes ikke ha\'neaktiyitctcr (dog má tungt erhverv forvciltes at (orsvinde over tid) Ingen hayn uden skibe af aile slags Iystbåde, husbåde, krydstogter Veri e:ab!ering af Kanaîfarbîndelse skaj òet sikres, at skibe kan kof1me under en eve bm Vand, skov, byrnîdte tæt på, kulturdynamo, kullurhi!:itorisk kyalitet, spor af oprindelig funktion og af "havn(\sjæj('n" er faktorer, der vii gare dct attraktivt at bo på havncn Havnen skal rumme aile typer boliger Dyre og billige boliger (kan det fx styres ved fastsat Dfo(orceling?), husbåde og penlhousclejlighecer_ dog ikke parcelh:jse, men gerne højl byggeri Fokus på god kvalitet generelt Gruppen diskuterede, om det or rentabell at bygge og am cen høje <valitet kan holdes, hvis boligerne skal være billigel Og der overhovedet er befalknirgsgruîdlag om for at lave rer mange dyre bolîger? Forslag: Start med at genanvende de havncbygninger, der cf1erhànden boliger, bliver til uá (ra overs tll en kort1ægning af mdighcderrh~ Forsl?g: ll:k op far mujighederr;e a!je sreder for at komfl1e j gang _ Nye îndflyttc:c skal kunne levq rned forholdene sam de er uanset konflik:er Forbindelse mellem byen 08 ha\'tlen er ';,igtig (or sammennængen by 08 omrádet ag havn skallænkes ind i mellem helhedsplanen Men de! bet:agtes ikkc som realisiîsk har at vi byvolumen og vækst nak tîl at mcllcmområdet kan fyldes ud Forbîndelse med byfunk:îoncr kan elabléres (x via lerchesgade A(sfandcn meuem by ag havn skal ka~ere, både i tid (fx gøres ved en kørende forbindelse; gratis sparvogn, rullende fartarv, r:"lanorall hurtigt og direkte) ved, at der er offcntjige, attraktive aktiviteter pà vejen Skibhuskyarteret skaludvikle sig naturligt ned mod hilvncn G:uppen men:e, at den udvikling vii komme helt üf sîg selv og der at skal skabes mulighed for dpt (ra 5tarten Code forbindejser rij!frd kvar!eret vil fä Skibhuskvarere[ ril at bidrage tif fivet j omràdet Ved udnyttelscn af havnen skal der være fokus pa kontilkten til vandfladerne og bevaring af oprindejigt havnemiljø og hdvnekajer Oer skal være af(ent/ig adgang langs II aile havnekajer! Vedligehaldclsen af kajerne skal sikres, når havneaktîvitc:erne forsvinder fx ved en slags grundcjerforenîng eller ved at indregne del i grundpr;sen Men der skaj ikke laves for mcget kunsrig kana/by, det kan ende i en "'tîva[iserîng'" Jf havnerniljeet cg de:s opr:ndrlige kvalîletcr Sorn serhgt for Odense ham pegede gruppen pd/ at den ønskede funktionsblanding skallykkes, havnens oprindelige "sjæl" skal overlcve, 5<1 mange som rnuligt af hayncns yærdifulde bygnirger skal bevarcs og genanvendes (ogs! gero(~ siloerne), de fjotte grønne træk ræt på ska/ bevares og (orstærkes og opfevefscn Ilngs kanalen kan styrkes

15 _ s"ar _ Ira børnene lhvad kan DU bedst tide på havnen J eg kan bedst lide : Ski be, fordi, de er store og flotte,xxxxxxxx og hyggelige, xxx,fordi der er nog!e der altid er og så kommer der nyc,det er flat når der kommer slore skibe ind i hamen,fordi det er godt hvis man [alder i vandel,fordi det kan jeg bare,fordi jeg vii være sømand At k;gge på ski be, fordi man lærer noget af at være i naturen Frisk luft, fordi den lugter godtxxx for det er dejligt med frisk luft At gå lange ture, fordi det or dejligt Vandet, fordi det cr flot,xxxxxxxx fordi jeg e1skcr vand og skibe og fordi der er sælcr) Vandpytter, fordi det erskægt at sende myrer ud på dem _ Udsigten, fordi jeg bor her Den skvulpende Iyd afbølger, fordi at det lyder dejlig og stille!<vr>785:ls GRU!<: ~1?~ ~/"~' ' " ~ ' ld'cf~ ~fj_ij,' p"~ '1' Ó'k'U'N'S'TÄ RT E R',"' Een gár\g for alll!, ~~,, l De! du formljlerer kfaft, modbcvíscs i en!ilrt 'I"", Oet du maler i del d'j~klc, \I~ $Offi visdom lænue' {unkle

16 Knud Laurits Eibye var den sidste smed i den kendte smedeslægt: Eibye Knud Laurits Eibyes og mine fælles aner går helt tilbage til 1600 tallet i Hjallese by, hvor smeden Rasmus Johansen boede Del var begyndelsen Iii smedeslægten Siden overtog Rasmus Johansens søn Hans Rasmussen smedeværksledel I Hjallese, som lå der omkring, hvor Hjallese Kirke slår i dag Hans Rasmussens søn, der hed Niels Hansen, var den Iredje generalion smed i Hjallese, men fiyllede senere lillandsbyen Ejby ved Odense Niels Hansens søn Rasmus Nielsen Eibye overtog sid en smedeværksledel i Ejby, men køble I 1787 ejendommen, Veslergade 29 i Odense Rasmus Nielsen Eibye's søn Knud Eibye, overtog værkstedet i Veslergade Siden overtog hans søn Bertel Johan Eibye værkstedet, som nu lå i Klaregade 13 ( Ejendommen Vestergade 29 blev desværre nedrevel i 1909) Etter Bertel Johan Eibye's død overtog brodersønnen Knud Launls Eibye smedeværkstedel Knud Laurits Eibye blev den sidste smed i Eibye slæglen, som jeg her vii fortælleom Knud Laurits Eibye, der blev født 7 apnl1 883 i SkI Knuds sogn i Odense, var søn af Carl Eibye og Marie Kirstine Andrea Dorthe Nielsen Faderen var købmand og ejede Kongensgade 36, hvor han havde sin bulik Da Knud var blevel konfirmeret og udskrevet af skolen, kom han i smedelære Den 1 maj 1887 var første dag i hans læretid hos onklen Bertel Johan Eibye Arbejdstiden var fra kl 0600 tll 1830 på hverdage Søndag fra kl 0700 Iii 1200 Desuden gik Knud Iii undervisning på Teknisk skole i vinterhalvårel etter dagens arbejde, fra kl 1930 Iii 2130 ~æreliden som smed var dengang 5 ar Læretiden afsluttedes med et svendestykke, hvor han lavede en håndsmedet portlås Etter lærellden ønskede Knud al lære jern og melaldrejning, og kom III fabrikanl Thomas B Thrige i el år som forbundtere, men forsatte som svend Iii apri11904 Mellem gik Knud på valsen I Tyskland og Svejts, hvorunder han tog en kunstsmedeuddannelse i Tyskland Etter uddannelsen Iii kunslsmed, fik Knud arbejde hos en Hofkunstsmed I München Hans forældre syntes imidlertid, det var på lide al rejse hjem til Odense, men bare et pro dage etter hjemkomsten tog Knud til København og fik arbejde der I årel 1908 blev Knud myndlg og flyttede iii Odense med sin kæreste, senere huslru Den 28 oklober 1908 /øsle Knud Borgerskab som smed i Odense, hvorpå han gik i gang med at fremslille forskellige ling, som udslilledes på landsudstillingen i Arhus 1909 Knud lavede mange forskellige \lng, bla et ba/kongelænder Iii den daværende konges Håndbibìiolek på Christiansborg, en Lysekrone Iii en kirke I Kolding samt smedejernsgitre til kirker, bla tii Vor Frue Kirke i Skive sam I Øslbirk Kirke ved Horsens 4

17 Fra var Knud laurits Eibye I bestyrelsen i Odense Smedelaug, de sldste 8 år som Oldermand, samt medlem af bestyrelsen for Centra/forenlngen for Smedemestre i Østifterne, de to sidste år som formand Knud havde også andre tillidspo ster, bla var han medjem at beslyrelsen j Håndværkerrådet, Håndværker og Industriforeningen I Odense, Sammenslutningen af Arbejdergiverforeninger i Østifterne, samt tormand for Ane Margrelhe Petersens SUftelse i Odense, der ejer del tine hus Smedestræde trak Knud sig tilbage tra aile lillidsposterne, da han hellere ville bruge sin tid på sit smedearbejde I 1942 var Knud begyndt på sit skriverl Den første art/kel handlede om Kunstsmeden Johan Georg Oreggs arbejder i 1700 tallet (Artiklen stod i Dansk Smedetidende i 1942 ) Siden udkom en bog at Knud om Odense Smedelaug, da delle havde 500 års jubilæum i 1946 Ti år senere udkom igen en bog at han, denne gang om Smedeslægten Elbye: 250 års beståen igennem 7 Generationer Knud Laurits Eibye døde den 9 oklober 1958 i SkI Knuds sogn I Odense Han efterlod sig hustru og en daller Itølge vejviseren anno 1964 stod svigersønnen da som ejer at Klaregade 13 Omkring 1981 vardet nu en Norman Hansen, der slod som ejer at ejendommen i Klaregade ( Itølge Berlingske Fremmedordbog 1948, betyder forbundter: næsten udlært Jærling, der arbejder som svend = en der i kortere lid ønsker at lære et håndværk Tegn et medlem og vind enflaske rodvin Der udsættes 1 fl for bver 10 nye medlemmer, der tegnes, så der er gode muligheder Udfyld den ledige giro blanket med det nye medlems navn og adresse i (indbetaler rubrikker ) Kontingentet skri yes på efter kontingent pr I januar 2003 Skriv Jeres eget navn i rubrikken: evt meddelelser så deltager 1 i Jodftrækningen om rødvin Spørgsmål vedr kontingenter, adresseændringer samt ind og udmeldelser bedes rettet til Byforeningens kasserer Søren Michael Nielsen, østre Stationsvej 42, 5000 Odense C tlf Girokonto nr: Kassow 2002 S/ægtning iii Knud Laurits Eibye

18 BYfORININGEN forodense POSTBESØRGET BlAD ARC Langelinic 15, 5230 Odense M Formand & "5V rtdaktl'lr Poul Karmdal Jensen Langdinìe 15, 5230 Odensc M Tlf: , Fax l ~æstformadd Jar\ Abrahamsen KJostc:ryej 16,5000 Odense C Tlf: Ka5stn~r Søren Michael Nielsen Østre Stalionsvej Odcnse C Tlf: 659\ Sekrdær Bine Landorph Uergendahls AJlé 14, 5250 Odensc SV Tlf: II 75 Carin Kollslcr Palnafokcsvcj 38, 5000 Odense C Tlf: Kaj Brinkmann Falco 53 C 5000 Odcnse C Tlf: Kristian Isager Kronprinscnsgadc 32, 5000 Odcnse C Tlf: 66 \ \ SuppJeanter: [nge Steem8nt\ Oamsbo,,'ccngcl 1,5230 Odcnse M 11f: John llansen Tyneba:rvej 24, 5260 Odemc S 11f: Villy Knudsen Thorkildsgade 47, 5000 Odense C Tlf: redaj:1ionssekr Alice Sache Kære medlemmer Godt ny/år og tak for det forgallgne! Nytårsønskerne er flere! Ha\lneplanerne liar en mærke/ig titbøje/iglled tit at synke hen i glemselen Det kan ikke være rigtigt, at byen afholder ell større ha\lllekonferellce uden at drage konsekvenser heraf Udtrykket " at der går Odense i det" må ikke få 10\1 at bllndfældes Kære byråd! Kom dog i gallg med beslutnillgerne, sel\l om der ikke pt er penge i kassen, kan man lietop godt lave en langsigtet plan med visioller for det store lia\lneområde for balleterrænet for et mlilti hus OS\l Såfår andre måske Ilst at starte på deres projekter i tillid III dell offelltlige planlæglling Det er også på tide, at byen gor alvor af at indrette dell gamle bibliotekssal på klosterbakkell, så dell kan bruges bla titforenillgsarbejde,foredrags og modelokale med mulighed for et lille tltekokkell og et rek\lisitrulii m kopimaskille mm Og for Byforenillgen øllskes flere medlemmer til at støtte i arbejáetfor at skabe etl by i \lækst og ell by, der kan \lære fremmest i riget Ell by, \Ii kan være stolte af at bo i!!! Godt nytår og \lenug It ilsen Poul Karmclal