Rummelighed. er ikke en selvfølge, det er en udfordring. Af Birgitte Stoklund Larsen. 760 Folkekirkens rummelighed. Foto: Christian Paulsen
|
|
- Aksel Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rummelighed er ikke en selvfølge, det er en udfordring Af Birgitte Stoklund Larsen Foto: Christian Paulsen 760 Folkekirkens rummelighed
2 Folkekirkens rummelighed Hvor rummelig skal folkekirken være? Spørgsmålet er senest blevet rejst i forbindelse med drøftelsen af vielse af homoseksuelle. Den såkaldt kirkelige højrefløj er imod, og nogle melder sig ud og danner frimenigheder, mens de, der bliver i folkekirken, beklager sig over, at rummelighed er blevet til ensretning, hvor det bliver stadig trangere at være teologisk minoritet. Det er dog kun den halve sandhed om folkekirkens rummelighed. Rummeligheden er udfordret, ikke kun på grund af indre forhold, men i høj grad også på grund af en række faktorer uden for folkekirken, som leverer eksistensbetingelserne for folkekirkens rummelighed. Tendensen går i retning af at begrænse rummeligheden. Vi lever i et postsekulært samfund. Det betyder ikke, at sekulariseringen er aflyst; kristendommen er ikke vendt tilbage som den store katalysator for etablering af mening og meningsfuldhed men det betyder, at folkekirken er til stede samtidig med andre trossamfund og andre religioner og selskaber for tilværelsestydning med eller uden Gud. I et samfund, hvor den kristelige baggrundsstråling ikke længere er stærk. Det sætter en helt anden ramme for rummeligheden end i 1800-tallet, hvor grundelementerne til den folkekirkelige ordning og frihedslovgivning blev lagt. Vækkelsernes lægmandsforsamlinger blev i enevældens sidste tid opfattet som statsfjendtlig virksomhed, børn blev tvangsdøbt, mens statsadministrationen på den anden side så igennem fingre med præster, der tilpassede forkyndelse og ritualer. Tvang for lægfolk og frihed for præster, altså. Religionsfrihed i folkekirken Billedet er et andet i 2000-tallet. Reelt er der religionsfrihed i folkekirken for lægfolk, ingen kirkelige instanser blander sig i, hvilken religionsudfoldelse folk engagerer sig i og slet ikke i, hvad folk tror om Gud og Jesus. Med jævne mellemrum afdækker sociologisk forskning eller meningsmålinger, hvordan folk syr patchwork med deres religion og er teologisk ude af trit med den kirke, de er medlemmer af. Når Grundtvig således under udarbejdelsen af den første grundlov argumenterede for, at paragraffen om religionsfrihed skulle stå før paragraffen om folkekirken, så led han nok nederlag i første omgang, men i anden omgang blev der de facto religionsfrihed i folkekirken. Hvad præsterne angår, er der naturligvis ikke religionsfrihed. Som præst aflægger man løfte om at forkynde evangeliet og forvalte sakramenterne»samvittighedsfuldt«og med»regnskabsdagen for øje«,»instanserne«er Gud og samvittigheden, og biskopperne har tilsyn med, om præsterne forvalter deres embede ordentligt. Fordi Grosbøll-sagen for nogle år siden endte uafgjort, lod sagen dog både udadtil og indadtil spørgsmålet stå og dirre i luften, om der faktisk er religionsfrihed for præster i folkekirken? Når folkekirken ikke bare dækker det hele eller det meste som i 1800-tallet så stiger omverdenens krav til folkekirken om at forklare sig: Hvad står folkekirken for? Det er et spørgsmål, der stilles til præster og biskopper underforstået: hvad står I for, hvad tror I på? I virkeligheden er det jo et spørgsmål, ethvert konfirmeret medlem af folkekirken burde kunne svare på:»hvad tror vi på?«det skaber både udefra og indefra et folkekirkeligt behov for at etablere identitet, at profilere sig,»folkekirken er ikke «. Udfordringen er, at det sker på den gode måde og ikke på den dårlige måde. Folkekirkens rummelighed 761
3 »Spørgsmålet om folkekirkens rummelighed er dog ikke alene et spørgsmål til teologer. Der er en slags rummelighedens Bermuda-trekant, hvor teologi blot udgør ét ben, de andre er jura og medier medierne (medvirker) ikke alene til en banalisering, men også til en intellektualisering af kristendommen som et sæt af meninger«. En forestillet version af virkelighedens Bermuda-trekant. Konfessionalismens faldgrube Der er nogle faldgruber, man skal undgå faldgruber som ligger lige for. Det er værd at bemærke her, at Regin Prenter, der som dogmatiker afvejer alt på den ene side og den anden side, i bestræbelsen på at finde den gyldne midte ser en større fare i den ortodoks-lutherske konfesionalisme end i det, han kalder den nyprotestantiske traditionsløshed. Han advarer således i»skabelse og Genløsning«mod trangen til gøre bekendelserne til faste og udtømmende definitioner, fordi denne trang får den ortodoks-lutherske konfessionalisme til at forfalske det, Prenter betegner som»bekendelsernes bøjelige og uudgrundelige lovprisningsudtryk«(skabelse og Genløsning, s. 117). Det er først og fremmest de oldkirkelige bekendelser, altså de fælleskristne bekendelser, Prenter her sigter til ikke de reformatoriske lærebekendelser. De oldkirkelige bekendelser har, som Prenter formulerer det,»altid perspektivet åbent ud imod skrifternes mangfoldighed og Guds frelseshandlens mysterium«. Hvis man gør disse åbne og uudgrundelige bekendelser til kirkeret og faste definitioner, så spærrer det for, hvad Prenter betegner som et»frisk og altid uafsluttet skriftstudiums uundværlige kritiske og fornyende virkninger«(skabelse og Genløsning, s. 117). Set i lyset af den aktuelle debat om vielse af homoseksuelle, der udkæmpes som en kamp på vilkårlige skriftsteder, så er det en fare, man næppe kan kalde over- 762 Folkekirkens rummelighed
4 vundet. Selv om der, indrømmet, givet også er blevet mere nyprotestantisk traditionsløshed, siden Prenter skrev sin dogmatik sidst i 1960 erne. Uudgrundelig lovprisning ikke definition Prenter placerer bekendelsen i en gudstjenestelig sammenhæng, når han taler om»bekendelsernes bøjelige og uudgrundelige lovprisningsudtryk«. Der er en teologisk fornemmelse på spil, som hænger tæt sammen med gudstjenesten, kulten. Det er helt indlysende, at gudstjenesten i folkekirken som i enhver anden kristen kirke har enorm betydning ikke bare på grund af Grundtvig og hans kirkelige anskuelse, men fordi folkekirken er en kirke. Folkekirken er ikke først og fremmest en læseklub, en diskussionsklub eller et meningsfællesskab. Folkekirken er i sin grund et gudstjenestefællesskab, et fællesskab om ganske få fælles handlinger: dåb, nadver, bøn, lovprisning og bekendelse. Højmessen er hjerteslaget i folkekirken; hjerter kan slå i takt, mens det er umuligt uden tvang at forlange en fælles»menigheds-lærdom«, som Grundtvig formulerer det. Eller som Prenter udtrykker det: Bekendelserne vil ikke»fastsætte en lov for tilladte meninger, men lovprise et uudgrundeligt mysterium«(skabelse og Genløsning, side 137). Og ja, der er et aber dabei: Hvis man anlægger en sociologisk betragtning på gudstjenesten, så må man konstatere, at højmessen taber terræn i disse år både til andre gudstjenesteformer og til andre kirkelige udtryksformer. Den såkaldt almindelige højmesse er på mange måder blevet det ualmindelige, noget for de særligt dedikerede medlemmer af folkekirken. Det kan man beklage eller begræde af teologiske grunde, men man kan vanskeligt benægte det. Oveni kommer så, at der er mange valgmenigheder ikke nødvendigvis i form af»rigtige«valgmenigheder, men i den måde, folk vi de facto vælger, selekterer og går derhen, hvor gudstjenesten passer os. Når Regin Prenter således skriver om, at man mødes i»samme gudstjeneste og bekender med hinanden samme tro i samme ord«(skabelse og Genløsning, side 134), så beskriver han set med nutidige øjne en idealtilstand. Men det er en idealtilstand, som af teologiske grunde er vanskelig at opgive, hvis vi faktisk vil have en fælles kirke. Det er nemlig her, rummeligheden har sin grund. Og inden for det rum når vi bekender»samme tro i samme ord«hvem er det så, der kan anfægte troværdigheden i det? Hvilken instans er det ud over samvittigheden og Gud der kan granske, om en præst faktisk mener det, hun siger? Eller hvem er de præster, der kan sige, at den præst, som i god luthersk forstand er rettelig kaldet af en menighed, ham eller hende kan jeg ikke holde gudstjeneste med? Det er et springende punkt, om vi har gudstjeneste med hinanden i al syndig grumsethed. Og gudstjenesten er helt afgørende for, hvordan vi læser Bibelen og hvordan vi opfatter bekendelsen. Det er i gudstjenesten, rummeligheden har sin grund. Rum er med andre ord ikke noget, vi giver hinanden, det er noget, vi får i kraft af den gudstjenestelige bekendelses genstand, det kristne mysterium. Gudstjenesten er altså trods sociologiske ændringer i højmessens status i en kristen kirke i en kategori for sig. Man må overveje nøje, hvad det er, man gør, hvis man melder sig ud af det gudstjenestefællesskab, som lige præcis giver proportionalitet til de teologiske spørgsmål, vi kan være dybt uenige om. Hvad er det, der er så vigtigt, at man synes, det er nødvendigt at gøre det? Aktuelt er det diskussionen om vielse af homoseksuelle, der har rejst Folkekirkens rummelighed 763
5 spørgsmålet for nogle, men eftersom indførelsen af et ritual til vielse af homoseksuelle hverken piller ved sakramenter eller trosbekendelsen, så er det vanskeligt at argumentere for, at netop dette spørgsmål er så kristeligt og kirkeligt centralt og afgørende, at det er kirkesplittende, et spørgsmål om status confessionis, jf. Confessio Augustanas artikel 7. Cand. Theol Birgitte Stoklund Larsen, leder af Grundtvig- Akademiet Rummelighedens Bermuda-trekant Spørgsmålet om folkekirkens rummelighed er dog ikke alene et spørgsmål til teologer. Der er en slags rummelighedens Bermuda-trekant, hvor teologi blot udgør ét ben, de andre er jura og medier. Mellemværendet mellem teologi og jura er allerede antydet med Prenters betænkelighed ved en kirkeretslig brug af bekendelserne. Men det er værd at bemærke, at i en såkaldt medialiseret virkelighed får medierne en selvstændig rolle i spørgsmålet om rummelighed. Et konkret eksempel: Da Niels Grønkjærs bog»den nye Gud«udkom i efteråret 2010, anlagde Kristeligt Dagblad den journalistiske vinkel på sagen, om der her var en ny Grossbøll-sag? Kun få andre medier tog historien op, måske fordi Kristeligt Dagblad efter få dage i en overskrift kunne konstatere:»kirkeretseksperter blåstempler nej til overnaturlig Gud«. Tre kirkeretskyndige fandt, at bogen havde et legitimt teologisk anliggende, og at den lå inden for en»helt legitim fortolkning af bekendelsesgrundlaget«. Eftersom det er en journalistisk dyd altid at have mindst én kilde, der mener noget andet, så kunne sognepræst Henrik Højlund i samme artikel betegne»den nye Gud«som langt ude i forhold til»god, gedigen kristendom«og samtidig erklære:»folkekirken er ikke rummelig nok til den slags udsagn«(kristeligt Dagblad, 26. oktober 2010). Medierne, det tredje ben i rummelighedens Bermuda-trekant, er ikke bare neutral transmission, der bringer information fra den ene til den anden. Der er ikke nødvendigvis ond vilje i medierne, der er egenvilje; medier fungerer ud fra egne logikker og dynamikker. Og når udviklingen i mediebranchen de sidste år er gået i retning af, at News, nyheder, er blevet afløst af Views, synspunkter, så har det også betydning for, hvordan teologiske og kirkelige spørgsmål optræder i medierne. Medier intellektualiserer Når der går medier i teologien, så går sagerne deres egne veje, som ikke nødvendigvis er rummelighedens veje. Snarere tværtimod. Det fremhæves af og til, at medierne banaliserer religion. Derfor får vi»åndernes Magt«og andre sære sager i underholdningsbranchen. Men faktisk sker der paradoksalt nok samtidig en modsat bevægelse. Når medier fokuserer på meninger, så bliver kristendom i medierne reduceret til et spørgsmål om meninger, helst tydelige og entydige meninger. Så medvirker medierne altså ikke alene til en banalisering, men også til en intellektualisering af kristendommen som et sæt af meninger. Dermed kommer medierne 764 Folkekirkens rummelighed
6 faktisk til at gå konfessionalismens ærinde. Med den særlige skrueeffekt, at medierne både banaliserer og intellektualiserer i ét; troen på bogstaveligheden er dér, hvor de to effekter mødes. I medierne bliver teologer med andre ord alle fundamentalister eller opfattes som langhårede, vævende og meget uldne i munden. Medierne og konfessionalismen er således fælles om den intellektualisering af troen, som netop holdes i ave, når gudstjenesten får, hvad den skal ha. Hvad skal man så gøre, hvis man vil bevare den rummelige folkekirke? Man kan tage det roligt, at der er præster i folkekirken, der vil have folk dømt ude. Hvis det var et foldboldspil, så er disse præster de spillere på banen, der altid ved bedre end dommerne og linjedommerne, hvornår bolden er ude. Sådanne spillere kan være helt afgørende for udviklingen af spillets regler. Farligt bliver det først, hvis det er dommeren, der trækker kortet hele tiden. Så går spillet nemlig i stykker. Alting frit for resten Der er ingen vej uden om samtalen. Og det er afgørende, at folkekirken har fora, hvor der åbent, frit og prøvende diskuteres teologi. Teologisk samtale kommer ikke af sig selv. Der ligger en oplagt teologisk opgave for folkekirkens biskopper i at stimulere og udvikle de rum, der sikrer, at afvigende meninger kan brydes i frihed, og at samtalen aldrig går i stå til fordel for den gensidige dømmen hinanden ude. Teologi er fortolkning, og hvis man på forhånd lægger snærende rammer for den samtalende teologiske udforskning af livet og troen, så fremmer man kun hykleriet ikke andet. Og vide rammer får man kun, hvis man holder sig til en vis minimalisme i det fælles. Grundtvig udtrykker det poetisk i digtet»kirken og skolen«fra 1837:»Samme Herre, Tro og Daab, / Samme Herlighedens Haab, / Alting frit for Resten!«(Grundtvig, Sangværk, 3. bd., nr. 150). Minimalismen giver proportionalitet og generøsitet en generøsitet, som Prenter i øvrigt tilslutter sig, når han definerer kætteri ret eksklusivt som den læremening, der»maskerer troen på selvet som tro på Kristus«:»Alle andre læremæssige meningsforskelligheder«, skriver Prenter, er»i den forstand ikke væsentlige, at de kun betegner forskelle mellem afvigende læremeninger, som alle lader sig omslutte af samme trosbekendelse«(skabelse og Genløsning, s. 148). Det er ikke en formulering, der med et snuptag løser alle problemer, langt fra. Men minimalismen sætter nogle vigtige pejlemærker for diskussionen også om det helt aktuelle spørgsmål om vielse af homoseksuelle, som igen har fået spørgsmålet om rummelighed på dagsordenen. Det spørgsmål er lille, ikke stort, og slet ikke et spørgsmål, det er værd at splitte folkekirken over. Men derfor kan det godt være vigtigt. Der er og må altid være en prøvende og iboende usikkerhed i fortolkningen af, hvad troen på Kristus betyder i den helt konkrete situation. Det er jo netop det fine ved kristendommen. Rummeligheden er udfordret. Men rummeligheden udfordrer også folkekirken til at gøre et stykke teologisk arbejde, særligt i en tid, hvor folkekirkens ramme, det tætte forhold mellem stat og kirke, er anfægtet. Der er brug for at udforske og genfortælle rummeligheden teologisk. Ellers kan det nemlig ske, at hvis rammen ryger, så ryger rummeligheden også. Artiklen er en bearbejdet version af et oplæg holdt på konferencen»frisind og tolerance«på Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster, 28. april Folkekirkens rummelighed 765
Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2
Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereForbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen
Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige
Læs merePåskemandag (Anden Påskedag) 2013
Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par
Læs merePrædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.
Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en
Læs merePrædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs mereHJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12
Matt 2,1-12, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 HJEM AD EN ANDEN VEJ At søge visdommen Beretningen om vismændene fra øst anslår et visdomstema, som har
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs meredu tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede
Læs mereHvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15
Indhold Indledning 12 Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 1. del * Hvorfor læse i Bibelen 18 Kapitel 1: Få åbnet øjnene 19 Kapitel 2: Hvad er Bibelen for en bog?
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16
1 1.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 10. januar 2016 kl. 10.00. Salmer:123/434/138/289//444/439/362/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /750 Åbningshilsen Vi er efter helligtrekonger
Læs mereStk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning.
VEDTÆGTER FOR FRIMENIGHEDEN KIRKEN VED TANGE SØ 1 Navn og Hjemsted Stk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning.
Læs mereKundskab vs. Kendskab
Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At
Læs mereBøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen
3. s. i fasten II 28. februar 2016 Sundkirken 10 Salmer: 266 Mægtigste Kriste 390 Gud, lad dit ord 302 Gud Helligånd 570 Menneske din egen magt 192 v. 7-9 Du som har dig selv 217 Min Jesus lad Bøn: Vor
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte
Læs mereAnerkendelse og mission og folkekirken. Theodor Jørgensen
Anerkendelse og mission og folkekirken Theodor Jørgensen I forbindelse med sin 60-års fødselsdag har lektor Hans Raun Iversen fremlagt et digert værk med titlen Grundtvig, folkekirken, mission, Anis, der
Læs mere6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores
6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt
Læs mere24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277
1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag
Læs mereFormandsberetning for Foreningen Agape 2011
Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne
Læs mereNår dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.
Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.
Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs mere3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484
1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende
Læs mereI en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.
I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.
Læs mereTekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28
Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og
Læs mereFremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30
Læs mereSognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver
Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.
Læs mereInspiration til forkyndelse VERSION 2.0
Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 detmedgud.dk Forkyndelse Viden Inspiration Kære Leder! detmedgud.dk er ikke længere bare detmedgud.dk du tror, du kender... detmedgud.dk VERSION 2,0 er i luften!
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37
1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag
Læs mereLandsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning
Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus
Læs mereMIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS
MIN MINI KATEKISMUS kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN 1 2 Den bog, du sidder med nu, er en katekismus. Det betyder, at det er en bog, der helt enkelt fortæller
Læs mereSide 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal
Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt
Læs mereder en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal
1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING
Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1
17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag
Læs merePrædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven
Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt
Læs mereteentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation
teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud
Læs mereHøjmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mere1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.
Læs merePrædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække
1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære
Læs mereHvis Jesu ord derom er sande, så Ja!
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen
Læs merePrædiken til 5. søndag e. påske kl. 10.00 i Engevang. 676 - Guds fred er mere end englevagt.
1 Prædiken til 5. søndag e. påske kl. 10.00 i Engevang 746 - Dig store Guds ske ære på 22 - Gådefuld er du, vor Gud 586 - Stol du kun på dit fadervor 294 - Talsmand som på jorderige 293 - Gud Helligånd
Læs mereOversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?
Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,
Læs mereSeksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.
Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,
Læs mere8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6
8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg
Læs mere5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345
1 5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 16,13-26 Bøn. Lad os bede! Ånd over
Læs mereJuleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121
Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121 Når Gud viser os sit ansigt! Hvis billedet ikke er godt nok, er det fordi du ikke tæt nok på. Sådan har en pressefotograf engang udtalt. Jo tættere des bedre.
Læs mere20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige
20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det
Læs merePrædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS
Læs merePrædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer
1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -
Læs merePrædiken af sognepræst Christian de Fine Licht
Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da
Læs merePrædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev
Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)
Læs mereMinisteriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K
Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt
Læs mereKan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det?
1 28. dec. kl. 16.30 Julesøndag 118 Julen har englelyd 123 Her kommer Jesus dine små 117 En rose så jeg skyde 125 - Mit hjerte altid vanker 111 - Hør hvor englesangen toner Der er en ting, jeg mangler
Læs mereØnsker til en styringsreform ved sognepræst, lektor Mikkel Wold
Ønsker til en styringsreform ved sognepræst, lektor Mikkel Wold Mange tak for opfordringen til at sige noget provokerende i 15 min. Det bliver med de tidsmæssige rammer ikke så nuanceret, som jeg normalt
Læs mereSøndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388
1 Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388 Åbningshilsen 8. søndag før påske. Søndag Seksagesima, 60 dage cirka til påske, to måneder til
Læs mereAlt hvad som fuglevinger fik
Alt hvad som fuglevinger fik Salmedigteren Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) er kendt som en Danmarks store landsfædre og salmedigtere. Han er den salmedigter, der har skrevet allerflest salmer
Læs merePrædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:
Læs mereEn e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk
En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal
Læs mereVedtægter for Hedensted Valgmenighed
Vedtægter for Hedensted Valgmenighed 1 Oprettelse og hjemsted Hedensted Valgmenighed er oprettet 10. september 2009 i henhold til lov nr. 204 af 24. maj 1972 og hører som sådan under Den danske Folkekirke.
Læs mereSeptuagesima 24. januar 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereSteen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009
Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at
Læs mereBededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen
Læs mereLidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen
Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig
Læs merePrædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde
Læs mereÅNDEN SOM MENTOR 24/7
Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.
Læs mere6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum
6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens
Læs mereGudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl
Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen
1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise
Læs merePrædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler
Læs mereNutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?
Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger
Læs mere19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?
1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også
Læs mereMELLEM TVIVL OG TRO. Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29
Mark 9,14-29 s.1 Prædiken af Morten Munch 2 s i fasten / 16. marts 2014 Tekst: Mark 9,14-29 MELLEM TVIVL OG TRO Spændt ud mellem magt og afmagt Vi hører om en far, der desperat kommer for at få hjælp til
Læs mereIndledning til 17 20 åringers stævne i Thisted søndag d. 25. maj 1941
1 Tale ved KFUM stævne i Thisted 1941 Af Aage Rosendal Nielsen Indledning til 17 20 åringers stævne i Thisted søndag d. 25. maj 1941 Emnet: Hvad får jeg ud af min Bibel? Bøn! Vi takker dig Gud vor Far,
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs merePrædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt
Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725 Genfødt Vi har i dag set to små børn blive døbt. Ida og Noelle. De er nu, som det lød i ritualet
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21
1 8. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 26. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 392/434/436/292//390/439/341/391 Åbningshilsen Med denne søndag begynder en række søndage med temaet: De To Veje. I dag
Læs mereLis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29
Alle 4 søndage i juli måned, holder vi gudstjeneste samme med Roskide Baptistkirke i lighed med de foregående år. Roskilde Baptistkirke er beliggende på Vindingevej 32, 4000 Roskilde. Mandag den 3. juni
Læs mereDet er hjertesprog, vi mødes af her på sidste søndag i kirkeåret.
Prædiken til sidste søndag i kirkeåret ved bispevielse i Viborg Domkirke den 23. november 2014, kl. 14.00 Prædiketekst Matt. 11, 25-30 Bøn Gud Faders Ånd! Kom til os ned Med Himlens ild: Guds kærlighed!
Læs mere2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274
1 2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274 Åbningshilsen Efter højmessen i dag er der frokost i Sognehuset,
Læs mereTekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20. Salmer:
Tekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20 Salmer: Lihme 9.00 Tillægget: 813 Solen begynder at gløde 289 Nu bede vi den Helligånd 364 Al magt på jorden og i himlen 722 Nu blomstertiden kommer (sv. mel)
Læs merePinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21
1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge
Læs mereDet er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. august 2014 Kirkedag: 9.s.e.Trin/B Tekst: Luk 12,32-48 Salmer: SK: 747 * 447 * 366 * 367 *277,3+4+8 LL: 747 * 447 * 448 * 366 * 367 *369,6 * 277 Når
Læs merePrædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Læs mere3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.
3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige
Læs merePåskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke.
Påskedag den27. marts 2016 kl.10.00 i Skelager Kirke. Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv.
Læs mereTekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31
Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: 290 I al sin glans 317 Livets fylde, glædens glans 282 Apostlene sad 294 Talsmand som (Lindemann) 438 Hellig 292.3-5 I det store sjælebad (Barnekow
Læs mere18. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang
1 18. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 731 Nu står der skum fra bølgetop Henning Wellejus 49 Ingen er så tryg i fare 292 Kærligheds og sandheds ånd 367 Vi rækker vore hænder frem 439 O, du Guds lam Nadververs
Læs mereMen Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus.
7.s.e.trin. 14.7.2013. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 29 Spænd over os, 163 Fugle han rede, 365 Guds kærlighed, 748 Nu vågne. Altergang: Musik. Dåb: 674 Sov sødt, v.1-3+7. Gråbrødre 17: 392 Himlene
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs mere5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.
5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så
Læs mere