Klima- & Energistatus for stevns kommune 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima- & Energistatus for 2013. stevns kommune 1"

Transkript

1 Klima- & Energistatus for 2013 stevns kommune 1

2 CO 2 -udledning (bl.a. afbrænding af fossile brændsler Klimaforandringer (I kraft af f.eks. øget nedbør) Konsekvens (f.eks. oversvømmelse af bebyggede arealer) Forebyggelse (af klimaforandringer) Tilpasning (til klimaforandringer) Indledning Stevns Kommune udarbejdede i 2009 en klimastrategi, der bygger på en vision om, at Stevns Kommune i 2050 skal være en CO 2 -neutral kommune. For at nå dette mål kræves inddragelse fra alle områder i kommunen for at sikre, at bevidstheden om CO 2 -reduktion er med som en del af de overvejelser kommunen gør sig i enhver henseende. Formålet i Stevns Kommunes vedtagne Klimastrategi fra 2009, er at fremlægge virkemidler for energibesparende foranstaltninger til at nedbringe udledningen af CO 2 (forebyggelse) samt tiltag der mindsker effekten af klimaforandringerne (tilpasning). Stevns Kommune arbejder aktivt for nedbringelse af CO 2 -udledningen for derved, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. I dette arbejde udgør CO 2 -regnskabet et vigtigt og nødvendigt værktøj, der dels anskueliggør hvor det kan være hensigtsmæssigt at sætte ind, dels viser resultaterne af klimaarbejdet. CO 2 -regnskabet for 2013 viser, at Stevns kommune som institution i 2013 havde en samlet udledning af CO 2 på tons (faste emissionstal og graddagskorrigeret). Den samlede udledning af CO 2 for hele Stevns Kommune udgør derved kun 2 % af kommunens samlede udledning på tons CO 2. Resultatet af Stevns Kommunes samlede CO 2- udledning for 2013 har betydet et fald på 3,51 % i forhold til året I dette resultat er der hverken medregnet tjenestekørsel, eller Stevns nye svømmehal Stevnsbadet, der alene står for omkring 10 % af kommunens CO 2 -udledning. Begge disse er store tilføjelser til årets regnskab. Når vi medregner begge disse tilføjelser er årets resultat en stigning på 21,47 %. Tallet er ikke et udtryk for en reel stigning i CO 2 -udledning, men derimod et udslag af en koordinering af et tidligere regnskab samt medtagning af transporten. Der blev i 2013 investerer kr og opnået en årlig besparelse på driften på ca. kr og sparet ca. 21,2 tons co 2. Stevns Kommune indgik i 2012 en ny fire årig aftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalen lyder på en årlig CO 2 reduktion på 2%. stevns kommune 2

3 Indsatsområder For at Stevns Kommune kan indfri sine ønsker om CO 2 -reduktion, kræver det en målrettet indsats hvert år og derfor er klimahandleplanen en handleplan, der tager afsæt i konkrete initiativer. Initiativerne hænger sammen på kryds og tværs, er såvel forebyggelse som tilpasning, og de er samlet under seks ikke prioriterede tematiske indsatsområder. Stevns Kommune & klimaet Stevns initiativ 1: DN-Klimakommune Stevns initiativ 2: CO 2 -kortlægning og opfølgning Stevns initiativ 3: Udarbejdelse af klimahandleplan Stevns initiativ 4: Årlig statusrapport på kommunens klimaarbejde Stevns initiativ 5: Regionalt klimasamarbejde Stevns initiativ 6: Formidling Stevns initiativ 7: Etablere et korps af Klima-agenter - IGANGSAT 2012 Byggeri og renovering af bygninger Bygningsinitiativ 1: Energistyring og miljørigtig drift af de kommunale bygninger Bygningsinitiativ 2: Energirenoveringsprojekter, kommunens ejendomme Bygningsinitiativ 3: Hybridbelysning, projekt Bygningsinitiativ 4: Energirenovering, private boliger Bygningsinitiativ 5: Energirenovering af kridtstenshuse Energiforsyning Energiinitiativ 1: Vindmølleplan Energiinitiativ 2: Strategisk Energiplan, KBHsyd Energiinitiativ 3: Biogas Energiinitiativ 4: Solceller Energiinitiativ 5: Energilandsby - IGANGSAT 2013 Energiinitiativ 6: Tinghuset i Store Heddinge Energiinitiativ 7: STEPS - NYT 2013 Tilpasning til fremtidens vejr Klimatilpasningsinitiativ 1: Lokal afledning af regnvand, LAR Klimatilpasningsinitiativ 2: Rekreative, grønne områder Klimatilpasningsinitiativ 3: Spildevandsplan Klimatilpasningsinitiativ 4: Skybrudskort Klimatilpasningsinitiativ 5: Klimatilpasningsplan - IGANGSAT 2013 Transport Transportinitiativ 1: Cyklister Transportinitiativ 2: Ladestander til elbiler Transportinitiativ 3: Gadebelysning stevns kommune 3

4 Stevns Kommune & klimaet Stevns initiativ 1: DN-Klimakommune Mandag den 16. januar 2012 underskrev Stevns Kommune en ny klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Stevns initiativ 2: CO 2 - kortlægning og opfølgning CO 2 -udledning for Stevns kommune som samlet enhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 - udledningen for derved at være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. I dette arbejde er CO 2 -regnskabet et vigtigt og nødvendigt værktøj. Stevns Kommune indgik i 2011 en aftale med studerende Tue Damsø fra RUC om kortlægning af CO 2 -udledning for Stevns Kommune som samlet enhed. Ifølge beregningerne fra RUC var der i 2013 for Stevns Kommune som samlet enhed, en CO 2 -udledning på tons CO 2. Sektor CO 2 udledning i ton andel i % elektricitet varme transport industri landbrug affaldsdeponi *LULUCF samlet *LULUCF er en forkortelse for Land Use, Land Use Change and Forestry. Kategorien omfatter optag og udslip af kulstof i arealer og naturlig biomasse som følge af ændringer i arealanvendelsen. CO 2 -udledning for Stevns kommune som samlet enhed & Stevns kommune som institution Stevns Kommune som institution havde i 2013 en samlet udledning af CO 2 på tons (faste emissionstal og graddagskorrigeret). Den samlede udledning af CO 2 for hele Stevns Kommune udgør derved kun 2 %. stevns kommune 4

5 CO 2 -udledning for Stevns kommune som institution Der er udarbejdet et CO 2 -regnskab for Stevns Kommunes ejendomme i Resultatet af Stevns Kommunes samlede CO 2- udledning for 2013 har betydet et fald på 3,51 % i forhold til året I dette resultat er der hverken medregnet tjenestekørsel, eller Stevns nye svømmehal Stevnsbadet, der alene står for omkring 10 % af kommunens CO 2 -udledning. Begge disse er store tilføjelser til årets regnskab. Når vi medregner begge disse tilføjelser er årets resultat en stigning på 21,47 %. Tallet er ikke et udtryk for en reel stigning i CO 2 -udledning, men derimod et udslag af en koodinering af et tidligere regnskab samt medtagning af transporten. Stevnsbladet har betyder et merudslip på 393 ton CO 2 mens transporten står for en samlet udledning på 426 ton CO 2. Det givet en samlet forøgelse af udledningen på 818 ton. Det er en markant forøgelse af udslippet og den primære grund til at CO 2 -regnskabet viser en forøgelse på 21.47%. I CO 2 -regnskab for Stevns Kommunes ejendomme skal der desuden tages forbehold for ændringer i bl.a. bygningsmassen. Der er i dette års rapport sket store ændringer i forhold til de forrige. For det første har vi valgt at medtage et estimat på CO 2 -forbruget for tjenestekørsel og valgt, at udvide CO 2- rapporten med nyere CO 2 -ækvivalente tal. Derudover er der sket en stor ændring i de kommunale ejendommes bestand, der er kommet nye bygninger til, nogle er solgt og andre har skiftet funktion. Se CO 2 -regnskabet for en udførlig beskrivelse af dette. Stevnsbadet Lørdag den 25. august 2012 var der indvielse af Stevnsbadet, der indeholder hele 3 bassiner: soppebassin, et børnebassin og et stort 25 meters svømmebassin. Desuden indeholder Stevnsbadet et Wellness- område, med et varmtvandsbassin med boblebænk, massagedyser og modstrømsbølge. Wellness- område inderholder der ud over dampbad og en infrarød sauna. Transport For første gang er der i CO 2 -regnskabet medtaget transport for kørsel i kommunens biler samt arbejdskørsel i privatbiler. Med i regnskabet er taget gravemaskiner og lignende fra Materilegården. I regnskabet indgår ikke transport med fly, tog mv., da det ikke har været muligt, at adskille disse tal nøjagtigt fra andre poster. stevns kommune 5

6 Stevns initiativ 3: Udarbejdelse af en klimahandleplan Der blev i 2012 udarbejdet og efterfølgende politisk godkendt, en klimahandleplan gældende for årene 2012 til Link til Klimahandleplan Stevns initiativ 4: Årlig statusrapport på kommunens klimaarbejde Som led i aftalen med Danmarks Naturfredningsforening skal der årligt udarbejdes en status for klimaarbejdet i Stevns Kommune. Status består dels af et årligt CO 2 -regnskab dels af en status og gennemgang af de mange tiltag, anlæg og projekter der har været igangsat i kommunen. Den årlige status har afsæt i de indsatsområder, der beskrives i Klimahandleplanen. Stevns initiativ 5: Regionalt samarbejde Stevns Kommune deltager på flere fronter i det regionale klimasamarbejde og dette giver rig mulighed for inspirations-, sparrings- og vidensløft. Kommunen deltager i Region Sjællands ERFA gruppe for klimakoordinatorer og dette har blandt andet resulteret i afholdelse af den fælles Klimafestival, der beskrives i det følgende afsnit vedrørende formidling. Desuden deltager kommunen i samarbejdet med Energiklyngecenter Sjælland. Centret er finansieret via KKR Sjælland og 14 af de 17 kommuner i regionen (Lejre, Greve og Solrød er med fra 2014, hvorefter alle 17 kommuner i regionen deltager). Intentionerne med Energiklyngecenter Sjælland er at styrke koordineringen mellem kommunernes indsats på energi- og klimaområdet og koordinere energiplanlægning. Centret faciliterer kommunale myndighedsopgaver på Energi og miljøområdet og varetager projektlederrolle på flere projekter, som Stevns Kommune er med i fx STEPS og Bioenergi Sjælland. Stevns initiativ 6: Formidling Hjemmesiden Via kommunes hjemmeside giver energiteamet gode råd og vejledning om klima- og energitiltag der er lette og enkle at håndtere for kommunens borgere, ligesom de her kan finde præsentationer af kommunale energi- og klimatiltag. Erfaringsudveksling To gange årligt mødes serviceledere og de teknisk administrative teams, der er på kommunens skoler samt større steder som fx Materielgården, Magnoliegården & kommunens plejecentre. Forummet er skabt for at opnå vidensdeling på tværs, og for at give overblik over kommende og eventuelle projekter. Energiteamet deltager i følgende Erfa grupper for at opnå vidensdeling: Klimanetværk for Region Sjælland - Erfagruppe via Det Grønne Hus i Køge - Elforsk forum - Videnscenter for Energibesparelser i bygninger - Borgerdrevet energi- og klimatiltag, sammen med Greve, Solrød, Køge og Faxe kommune Stevns Kommunes Lokal Agenda LA 21 omfatter omkring 32 mål med tilhørende aktiviteter. De dækker over indsatsen for en bæredygtig udvikling og er opdelt efter miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Vedtaget i KB den 26. maj LINK Klimafestival Som et led i klimaarbejdet deltager Stevns Kommune i den årlige regionale Klimafestival. Festivalen er blevet skabt på baggrund af et ønske fra de kommuner der har tiltrådt den såkaldte Borgmesterpagt (Covenant of Mayors). Et af elementerne i Borgmesterpagten er afholdelse af energidage for kommunens borgere. I det regionale klimanetværk var et ønske om, at samle indsatsen for stevns kommune 6

7 derved dels at opnå større synlighed dels, opnå sparring og erfaringsudveksling. På baggrund af dette ønske blev der etableret en styregruppe der skulle repræsentere samarbejdsparterne: de 16 af de 17 kommuner i Kommunekontaktrådet (KKR-Sjælland), Energitjenesten Sjælland og Region Sjælland. Selv om Stevns ikke har tilsluttet sig Borgmesterpagten blev det vurderet, at det ville være gavnligt at deltage, da der er lagt stor vægt på formidlingen af viden til borgerne om energibesparelser, klimatilpasning og omstilling til vedvarende energikilder. Stevns kommune har siden 2012 deltaget aktivt i styregruppen for festivalen. i forbindelse med festivalen i 2013 deltog Stevns kommune med følgende to arrangementer: LAR løsninger for private grundejere. Torsdag den 19. september 2013 blev der i forsamlingshuset i Holtug holdt et borgermøde om klimatilpasning og håndtering af regnvand på privat grund. Åbent hus - Lørdag den 28. september var der åbent hus på Bygaden i Hellested. Ingeniør & arkitekt Erling Sørvins byggeri i Hellested er et godt bud på fremtidens byggeri. Sørvin er klima-agent på Stevns. Stevns initiativ 7: Etablere et korps af Klima-agenter En klima-agent i Stevns Kommune er en lokal borger, der er optaget af klima og energi spørgsmål, og som igennem en årrække har søgt viden og indsigt på området, bl.a. via diverse tiltag i hjemmet. Denne borger har via hvervet som klima-agent påtaget sig, at stille sin viden og erfaringer til rådighed for interesserede medborgere. I deres hjem vil man fx i praksis kunne se, hvordan et solcelleanlæg, et pillefyr eller et jordvarmeanlæg fungerer og høre om de glæder og udfordringer anlæggene har medført. Der var i 2013 tre klimaagenter på Stevns. Regionalt netværk for kllma-agenter Region Sjælland igangsatte i 2013 en lokal samfundsorienteret kampagne om energiomstilling. Energisystemet skal i de kommende år omstilles, så energiforsyningen i 2050 er baseret på vedvarende energi. Der er tale om en ressource- og tidkrævende proces, som kræver deltagelse af alle i samfundet. Med afsæt i denne omstilling har Region Sjælland igangsat en klimakampagne for at udvikle lokalsamfundenes kompetencer til at tage denne udfordring op. Til deltagelse i kampagnen, er der blevet udpeget en række lokale klimaagenter i lokalsamfundene. På Stevns deltog 2 af de 3 klimaagenter i netværket. Klima-agenterne har i 2013 gennemgået seks kurser afholdt af Region Sjælland under temaet energiomstilling af lokalsamfundene. stevns kommune 7

8 Byggeri og renovering af bygninger CO 2 udledning pr. m2 Bygningsinitiativ 1: Energistyring og miljørigtig drift af de kommunale bygninger Der er sket en stor ændring i de kommunale ejendommes bestand siden CO 2- regnskabet for Der er kommet nye bygninger til, nogle er solgt og andre har skiftet funktion. Plejecentre, servicearealer Service arealerne fra de nedenstående tre plejehjem er ikke tidligere blevet medregnet i CO 2 -rapporterne: Stevnshøj - Plushøj - Brohøj Andre kommunale bygninger Følgende ejendomme (brugssteder) er ikke tidligere blevet medregnet i CO 2 -rapporterne - Strøby Egede bibliotek - Det gamle Rødvig børnecenter Grundet institutionens flytning til Vemmetoftevej, var den gamle bygning fejlagtigt udeladt fra tidligere CO 2 -rapport. - Solgårdsparken Areal Kulturinstitutioner - Stevnsfyr og Fyrmesterboligen Sportshaller - Stevnsbadet - Hårlevhallerne, Klubhus Huset tilkom kommunen i slutningen af 2013 Solgte ejendomme - Skelbæksskolen, Skolen er blevet solgt halvvejs gennem Hellestedsskolen, Skolen er blevet solgt halvvejs gennem Strøbyhallen, Overgået til AIK Fonden Data er hentet fra CO 2 -rapporten for 2013 stevns kommune 8

9 Der blev i 2013 investerer kr i energitiltag og opnået en årlig besparelse på driften på ca. kr og sparet ca. 18,1 tons CO 2. Dertil kommer at der i 2013 blev skiftet tag på Birkehøj hvilket har resulteret i en yderlige besparelse på ca. 2,9 tons CO 2. Dette giver en samlet reduktion på 21,2 tons CO 2. i Detaljer Energitiltag 2013 Tiltag Adresse Tons CO 2 Besparelse Kr. Bygningsinitiativ 2: Energirenoveringsprojekter, kommunens ejendomme Af nedennævnte oversigter fremgår samtlige energi effektiviseringstiltag, anlæg og vedligeholdelsestiltag som er blevet foretaget i Det er investeringer indenfor belysning, ventilation, automatikstyringer, pumper & motorer samt adfærdsregulering. Der er fokus på tiltag, som kan reducere energiforbruget, CO 2 -udledningen og driftsudgifter for Stevns Kommune. Tilbagebetalingstid Hårlev Materielgård Udskiftet el- til vandradiator Industrivej 28 0, , Hårlev Rådhus Ny gaskedel Hovedgaden 46 8, , Hotherskolen Natsænkning Faxevej 4 3, , Klippinge Børnecenter Belysning Toftepladsen 2 1, , Erikstrup Børnecenter Ny belysning Kronhøjvej 8 2, , Bulderbo Automatik Baunebovej 1 1, , Hotherskolen - Hybridprojekt lysstyring, opsætn easylux Faxevej 4, 4652 Hårlev 18,10 0, #DIVISION/0! 8, Øvrige renoveringer 2013 Tiltag Adresse Tons CO 2 Besparelse Birkehøj + hjælpemid. Tagudskiftning Bjælkerupvej 32 2,93 Store Heddinge skole Brugsvandsinstallation Kronhøjvej 4 0,21 Besparelse CO2 - Total 21,24 Udgift Kr. stevns kommune 9

10 Bygningsinitiativ 3: Hybridbelysning, projekt Stevns Kommune deltager sammen med forskere fra RUC og DTU Fotonik, Designskolen i Kolding og en elinstallatør i et demonstrationsprojekt støttet af EL- FORSK med i alt kr. af PSO-midlerne fra Elforsk-puljen. Siden august 2012 har der i et klasselokale på Hotherskolen været ophængt LED lamper, der drives af solceller fra Hotherskolens tag. Lamperne er en del af et forsøgsprojekt, der bl.a. tester lyskvalitet, forbrugstid og styring. Projektet er et såkaldt demonstrationsprojekt og foregår på Hotherskolen i Hårlev. Projektet tager afsæt i et ikke renoveret lys-område, et renoveret lys-område samt et område hvor der opsættes Solcelle hybridbelysning. I forbindelse med projektet er der blevet udvalgt lokaler, der er rimelig repræsentative for større bygninger/ institutioner. Interessen er specielt rettet mod lokaler, hvor der er begrænset tilgang af dagslys, og hvor LED-belysningen vil udgøre en væsentlig andel af den nødvendige belysning. Projektet er igangsat foråret 2011 og blev afsluttet torsdag den 20. juni 2013, hvor daværende Klima-, energi-, og bygningsminister Martin Lidegaard besøgte Hotherskolen for besigtigelse af projektet og en snak med de deltagende parter om projektet og dets resultater. Projektet kom blandt de sidste ti, der gik til bedømmelse i dommerpanelet for KLs innovationspris i 2013 ud af i alt 86 nominerede projekter. Bygningsinitiativ 4: projektet energirenover din bolig Greve, Faxe, Køge og Stevns har etableret et samarbejde på tværs af kommunegrænserne, fordi det giver mulighed for at tilgå emnet energirenovering i en hel værdi-kæde ligefra boligejerne til håndværkerne og kommunen. Kampagne rettet mod håndværkere: I juni måned blev der afholdt kursus i Energioptimering af boliger. Kurserne blev afholdt på EUC Sjælland i Køge i samarbejde mellem Grøn Linje, Det Grønne Hus, Greve, Faxe, Stevns og Køge kommuner. Kurset fokuserede på identificering af energibesparelser ved gennemførelse af et energitjek og blev tilbudt til svende, der skal i dialog med kunder om mulige energiløsninger og handlingsplaner for renovering af hele eller dele af en bygning. Det var Teknologisk Institut, der underviste på kurserne, der var af tre dages varighed. De deltagende håndværkere blev certificerede Energivejledere. Kampagne rettet mod boligejere: I forbindelse med energimarkedsdagen i Holtug blev der lavet et for enden af vejen arrangement. Efter aftale med lokale borgere blev to huse valgt ud og husets ejer gennemgik sammen med en større gruppe interesserede borgere og en energivejleder husene, og energivejlederen kom med forslag til energiforbedringer. Kommunes klima-agenter blev i 2013 indbudt til at deltage i et uddannelsesforløb foranlediget af Region Sjælland. Der er mulighed for at læse mere om dette under punktet for klima-agenter. Kommunen som myndighed: Der er blevet etableret et fælles kommunalt sparringsforum - hvor byggesagsbehandlere, planfolk og relevante sagsbehandlere fra Natur & Miljø inddrages alt efter om emnet er fx solceller eller klimalokalplaner. Køge Kommune afholdt i foråret et arrangement vedrørende jordvarme og Stevns stevns kommune 10

11 kommune afholdt i efteråret et arrangement om hybridbelysningsprojektet på Hotherskolen. Bygningsinitiativ 5: Energirenovering af kridtstenshuse Stevns Kommune tog i 2012 kontakt til Raadvad Centret bevaringsværdige bygninger og foreslog dem, at der blev lavet et forskningsprojekt omkring energirenovering af kridtstenshuse, gerne i samarbejde med Østsjællands Museum. Formålet med projektet, er at udvikle ny viden til, hvordan disse huse kan energiforbedres, uden at bevaringsværdien forringes. Projektet skal ses som et tiltag, der skal sætte fokus på en unik stevnsk kulturarv, hvor verdensarven sikres også inde i landet. Der er igennem 2013 blevet udarbejdet en klar beskrivelse af de fokuspunkter, materiale mv. der har relevans i informationsmaterialet der sammen med informationsmøder for ejere af kridtstenshuse og lokale håndværkere, skal danne grundlaget for projektet om energirenovering af kridtstenshuse. Projektet forventes igangsat i stevns kommune 11

12 Energiforsyning Energiinitiativ 1: Vindmølleplan Der blev i 2012 igangsat udarbejdelse af en vindmølleplan, der blandt andet skulle vise hvor der vil være mulighed for at opstille vindmøller på Stevns. I den anledning blev der i november 2012 afholdt et borgermøde på Store Heddinge skole. Efter en debatperiode, der gik ind i 2013 og afholdelse af borgermøde i januar 2013, blev det besluttet, at opgive arbejdet med at finde nye egnede opstillingssteder på Stevns. Energiinitiativ 2: Strategisk Energiplan, KBHsyd I 2012 blev der indgået et samarbejde mellem Greve, Køge, Solrød og Stevns Kommune og VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab) for, i samarbejde at udarbejde en fælles strategisk energiplan. Planen skal primært være gældende for det geografiske område, som samarbejdspartnerne repræsenterer. Der er fokus på elektricitet, varme og transport, på udnyttelse af de vedvarende energikilder (biomasse og vind), på at sikre effektiv energiudnyttelse med bl.a. anvendelse af overskudsvarme som fjernvarme, samt på energibesparelser i slutforbruget. Projektet blev igangsat sommeren 2012, hvor der blev ansat en Ph.d.-studerende, der i midten af 2013 valgte at forlade sin Ph.d. Dette afstedkom at Greve forlod projektet. Solrød, Køge og Stevns fortsætter projektet og der er indgået aftale om en ny Ph.d, studerende. Energiinitiativ 3: Bioenergi Sjælland 27. september 2012 bevilligede Regionsrådet 13 mio. støttekroner til udnyttelse af regionens potentiale indenfor Bioenergi. Energiklyngecenter Sjælland står for projektledelsen, der er et samarbejde mellem 11 af regionens kommuner (herunder Stevns Kommune), Roskilde Universitetscenter, Copenhagen Capacity, Grønt Center og landboforeninger. I Region Sjælland er der forholdsvis få bioenergianlæg i forhold til hvor mange anlæg, der potentielt kan opføres. Dertil kommer et stigende behov, for at omstille naturgas- og kulbaserede anlæg til biomasse-baserede løsninger. Formålet med projektet er, at få udarbejdet en række forskningsbaserede cases, der skal hjælpe blandt andet kommuner, landbrug og forsyningsselskaber med at afklare både økonomi, ressourcer og praktiske vilkår, når der skal etableres nye bioenergianlæg i regionen. Der er i alt tale om 18 cases og det vurderes, at de kan danne et vurderingsgrundlag for op mod 40 nye anlæg i regionen. Ét af de 18 cases er tomatgartneriet ved Varpelev på Stevns. Energiinitiativ 4: Solcelleanlæg Der er de seneste år sket en rivende udvikling på området, som forvaltningen løbende har holdt øje med, og markedet har ved flere lejligheder været undersøgt i forbindelse med specifikke projekter. I forsøget på Hotherskolen vedr. hybridbelysning indgår solceller som et vigtigt element. Solceller indgår løbende i overvejelser omkring drift og vedligehold af de kommunale bygninger og de anvendes som supplement, hvor det er rentabelt. Energiinitiativ 5: Energilandsbyer Holtug og Højerup blev i april 2013 udvalgt som de to Energilandsbyer på Stevns. Projektet løber over en toårig indkøringsperiode og er finansieret via en anlægsbevilling på kr. Holtug Energilandsby har sit udspring i det lokale samarbejdsforum, der består af borgerforening, forsamlingshuset, lodsejere, strandlauget, vandværket, menighedsrådet og bøgeskovens sejlklub. Der bor 268 borgere i Holtug fordelt på 124 adresser. Højerup energilandsby har sit afsæt i Højerup borgerforening. Der bor 154 borgere i Højerup fordelt på 72 adresser. Et par hundrede mennesker kom lørdag den 17. august 2013 forbi Grønningen i Holtug, hvor der blev holdt energimarkedsdag med fokus på klima og energi. Energikonsulenterne fra energitjenesten gav svar på spørgsmål om energibesparelser og Co 2 reduktion og i forbindelse med to åbent hus arrangementer, gennemgik de husene og kom med råd om konkrete energibesparelser. Arrangementet resulterede i en del presseomtale, også i landsdækkende medier. Pressematerialet er tilgængeligt via kommunens hjemmeside for energilandsbyerne. I december 2013 blev der omdelt en julehilsen til alle borgere i de to landsbyer blandt andet med en opfordring til, at indsende forbrugstal for stevns kommune 12

13 Der er i 2013 foregået følgende i Energilandsbyerne Holtug Udarbejdelse af info-folder til husstandsomdeling - foråret Opstartsmøde søndag den 16. juni i Holtug forsamlingshus Idebank - opsamling fra opstartsmødet Opsætning af informationsstander ved Grønningen Energimarkedsdagen lørdag den 17. august på Grønningen Indkøb af fælles el-cykel Desuden bliver der jævnligt holdt møde i koordinationsgruppen Omdeling af julehilsen Forbrugstal For at få en fornemmelse af de to landsbyers energiforbrug samt have et grundlag for en evaluering af projektet i 2015, blev alle hustande i de to byer indbudt til at oplyse deres forbrugstal for Vi efterlyste forbrugstal for vand, el og varme (+ varmekilde) samt forbrug af bil. Vi modtog i alt oplysninger for 22 husstande i Holtug med samlet 39 beboere & 10 husstande i Højerup med samlet 17 beboere. Alle hustande har efterfølgende modtaget en beregning af deres CO 2 -udleding for 2012 samt en vurdering af deres forbrug. Overordnet ser energiforbruget rigtig fint ud. Mange af husene ligger inden for normalforbruget. En del har fået monteret solceller, jordvarme og / eller solfangere. Af de 32 husstande brugte 3 af dem for meget el, alle tre hustande har jordvarme. 8 husstande har brugt for meget vand, de 5 af disse havde et usædvanligt højt forbrug. 8 husstande brugte for meget varme, 7 af disse huse er opført i perioden mens den ottende er opført i af husstandene har oliefyr mens de sidste tre har pillefyr. Højerup Klimatopmøde i Højeruplund onsdag den 30. oktober i Højeruplund Omdeling af julehilsen Vi vurderer, at det fremadrettet vil være en god ide, at fokusere på vandbesparende tiltag, isolering og alternative varmekilder til erstatning af oliefyr. Eventuelt understøttende til etablering af fælles energiforsyningsanlæg og afholdelse af kurset bliv din egen energivejleder. stevns kommune 13

14 Energiinitiativ 6: Tinghuset i Store Heddinge Lørdag den 7. december 2013 var der indvielse af det ny-renoverede Tinghus. Det gamle Tinghus vil i fremtiden rumme VillaWatt med deres demonstrationer af nye smarte løsninger omkring energirenovering, SEAS-NVE s interaktive installation; Smart Energi, der formidler viden om SmartGrid, energiforbrug og forsyning, konferencelokale med det nyeste digitale udstyr og fibernet, Stevns Erhvervsråd, medieværksted og vidensrum. Energiinitiativ 7: STEPS I september 2013 gav Energistyrelsen tilsagn til et fælles regionalt projekt om strategisk energiplanlægning. Energiklyngecenter Sjælland står for projektledelsen, der er et samarbejde mellem 39 partnere. Det er de 17 kommuner i regionen, Region Sjælland, 19 energiselskaber, RUC og DTU. Målet er at fremme en omstilling til et mere fleksibelt energisystem med mindre energiforbrug og mere vedvarende energi. Den strategiske energiplanlægning skal give kommunerne mulighed for, at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem på en måde, så pontentialet for gennemførelse af energibesparelser og omstillingen til mere vedvarende energi udnyttes på den samfundsmæssigt mest energieffektive måde. Projektet forventes afsluttet til efteråret stevns kommune 14

15 Tilpasning til fremtidens vejr Efter sommeren 2011, er der vist ikke mange i Stevns Kommune der ikke er klar over, at regnen er begyndt at falde anderledes og i perioder også i meget større mængder end tidligere. Der venter en stor opgave, når klimatilpasning, sikring af samfundets værdier og forsat bevarelse af naturen skal samtænkes. Man kan meget hurtigt komme til at vælge løsninger, som ikke i tilstrækkeligt omfang tager højde for naturen. Men den rigtige løsning bliver, at integrere de kommende klimatiltag sammen med naturen. Ikke kun at lave løsninger som kun løser klimaudfordringen, men lave løsninger, som er med til at skabe ny spændende natur. Det kan være små søer, hvor rygsvømmer, butsnudet frø og guldsmede larver finder et åndehul. En sø, der samtidig vil kunne udvide sig, når der kommer meget nedbør. Men løsningerne behøver ikke kun at være store områder, det kan sagtens være løsninger i haven, kaldet LAR (Lokal afledning af regnvand). Klimatilpasningsinitiativ 1: Lokal afledning af regnvand, LAR Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal Anvendelse af Regnvand. En af de måder hvorpå Stevns Kommune klimasikrer på, er ved at håndtere så meget regnvand som muligt lokalt. Det betyder, at LAR indtænkes i den kommunale planlægning ved brug af fx forsinkelsesbassiner og regnbede. Der blev i efteråret 2013 udgivet en vejledning til grundejere om håndtering af vand på egen grund. Vejledningen er tilgængelig via borgerservice, bibliotekerne og kommunens hjemmeside LINK Klimatilpasningsinitiativ 2: Rekreative, grønne områder Store Heddinge Et eksempel på en sådan løsning, er området bag Store Heddinge skole, hvor der i 2012 blev lavet et bassin, som skal håndtere en del af det overfladevand, der kommer fra byen. Samtidig kommer bassinet til at virke som en fin sø, der kommer til at indeholde et godt dyreliv, som børnene fra skolen kan bruge i undervisningen fremover. Klimatilpasningsinitiativ 3: Spildevandsplan Spildevandsplan blev politisk godkendt i efteråret Klimatilpasningsinitiativ 4: Skybrudskort Der blev i 2012 udarbejdet et skybrudskort, der visualiserer de oversvømmelsesproblemer der kan forekomme i kommunen som fx ved store nedbørsmængder eller snesmeltning. Med afsæt i Blue Spot - og Flowkort, der blev udarbejdet i 2011, skal skybrudskortet indgå i udarbejdelse af Klimatilpasningsplanen. Klimatilpasningsinitiativ 5: Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen godkendte i februar 2103 en strategi for det efterfølgende arbejde med at udfærdige en klimatilpasningsplan for Stevns Kommune. Klimatilpasningsplanen, der indeholder en kortlægning af risiko for oversvømmelser og skaber overblik samt prioriterer indsatsen, forventeres godkendt medio stevns kommune 15

16 Transport Beregninger som RUC foretog i forbindelse med udregningen af CO 2 -regnskabet for Stevns Kommune som samlet enhed, viser en kontinuerlig stigning i CO 2 -udledningen indenfor transport. Det er derfor af stor betydning at der foretages konkrete tiltag på området i et forsøg på at vende udviklingen. Transportinitiativ 1: Cyklister For at øge trafiksikkerheden og fremkommeligheden for cyklisterne i Stevns kommune pågår der pt. et arbejde med at etablere en Kommunal cykelrute på tværs af Stevns. Stevns Kommune består af en kombination af mindre bysamfund og strækninger i åbent land. Ved at etablere cykelstier imellem kommunens by- og landområder samt nabokommunen Køge, bliver det mere attraktivt at vælge cyklen frem for bilen. Det er for længst videnskabeligt bevist, at cyklende borgere er sundere, har færre sygedage, færre livsstilssygdomme og flere raske leveår. Børn, der cykler til skole, får større frihed og selvstændighed, og de koncentrerer sig og lærer bedre i løbet af skoledagen. Både danske og udenlandske turister drømmer om aktive ferier i den danske natur, og det giver et kæmpe vækstpotentiale for cykelturismen. Med andre ord er der god, sund og fornuftig økonomi i, at investere i øget cyklisme i kommunen. For ikke at tale om cyklismens mange positive gevinster for miljøet og kommunens CO2- udledning. I september 2013 var der indvielse af etapen fra Store Heddinge til Rødvig. Cykelstien er etableret langs Rødvigvej fra Rengegade syd for Store Heddinge til Vemmetoftevej i Rødvigs nordlige udkant. Den dobbeltrettede cykelsti er på samlet 4,6 kilometer. Det er nu muligt at cykle fra Rødvig til Køge på cykelsti. Transportinitiativ 2: Ladestander til elbiler For at være med til at fremme elbilens udbredelse, er det planen at der ertableres ladestander for elbiler rundt omkrig i kommunen bl.a. på p-pladsen ved den kommende multihal i Rødvig og ved Nytorv i Store Heddinge. Transportinitiativ 3: Gadebelysning I forbindelse med Stevns Kommunes budgetlægning for 2011 blev det besluttet, at indføre natslukning på gadebelysningen på dele af kommunes veje i sommer halvåret. Slukningen af gadelygterne om natten i sommerhalvåret 2012 gav en besparelse på 2% set i forhold til forbruget i Af CO 2 -regnskabet for Stevns Kommune i 2012 fremgår det at gadebelysningen udgør i alt 11% af den samlede udledning. Dette til trods for, at der i 2010 blev indført natslukning af gadebelysningen på dele af kommunes veje i sommerhalvåret. En opgørelse af CO 2 -udledningen for gadebelysning fra 2008 til 2012 viser følgende: CO2 udledning udledning i ton CO2 udledning Et enigt Plan- og Teknikudvalg besluttede i maj 3013, at ophæve sommerslukningen af gadelyset med øjeblikkelig virkning grundet mange borgerhenvendelser. stevns kommune 16

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Klima- & Energistatus for stevns kommune 1

Klima- & Energistatus for stevns kommune 1 Klima- & Energistatus for 2012 stevns kommune 1 CO 2 -udledning (bl.a. afbrænding af fossile brændsler Klimaforandringer (I kraft af f.eks. øget nedbør) Konsekvens (f.eks. oversvømmelse af bebyggede arealer)

Læs mere

STATUS KLIMA & ENERGI 2014

STATUS KLIMA & ENERGI 2014 STATUS KLIMA & ENERGI 2014 STATUS FOR KLIMA & ENERGI På baggrund af Stevns Kommunes klimahandleplan for perioden 2012-15 udarbejdes der årligt en status for arbejdet med klima og energi i det forgangende

Læs mere

ENERGI- LANDSBYER PÅ STEVNS 2013/14

ENERGI- LANDSBYER PÅ STEVNS 2013/14 ENERGI- LANDSBYER PÅ STEVNS 2013/14 STATUS FOR ENERGILANDSBYERNE Holtug og Højerup blev i april 2013 udvalgt som kommunens to energilandsbyer for en toårig periode og finansieret via en anlægsbevilling

Læs mere

Klimahandleplan Stevns Kommune 2012-2015. stevns kommune

Klimahandleplan Stevns Kommune 2012-2015. stevns kommune Klimahandleplan Stevns Kommune 2012-2015 stevns kommune 1 CO 2 -udledning (bl.a. afbrænding af fossile brændsler Klimaforandringer (I form af f.eks. øget nedbør) Konsekvens (f.eks. oversvømmelse af bebyggede

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

Klimastatus for stevns kommune

Klimastatus for stevns kommune Klimastatus for 2011 stevns kommune 1 CO2-udledning (bl.a. afbrænding af fossile brændsler Klimaforandringer (I kraft af f.eks. øget nedbør) Konsekvens (f.eks. oversvømmelse af bebyggede arealer) Forebyggelse

Læs mere

Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013

Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Center for Teknik & Miljø, oktober 2013 Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Byrådet vedtog 23. august 2012 en klima- og energihandleplan for Faxe Kommune 2010-2020. Handleplanen

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg Klima- og Energipolitisk Udvalg Torsdag den 20.06.13 kl. 16:30 i mødelokale 1 Medlemmer: Hans Barlach (C) Brian Hemmingsen (A) Battal Kücükavci (F) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Side 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

VEDTAGET 8. OKTOBER 2013 KLIMA- OG ENERGISTRATEGI 2014-2017

VEDTAGET 8. OKTOBER 2013 KLIMA- OG ENERGISTRATEGI 2014-2017 VEDTAGET 8. OKTOBER 2013 KLIMA- OG ENERGISTRATEGI 2014-2017 17 STK. 4-UDVALG Byrådet besluttede ved årsskiftet 2013 at nedsætte et midlertidigt politisk udvalg til at varetage en særlig opgave omkring

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune SOLRØD Comwell KOMMUNE Køge Strand Borgmester / den 25. Niels november Hörup 2014 Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune 1 SOLRØD Comwell KOMMUNE

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011

Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 1 Baggrund: Vi er i gang på 3 niveauer Visionering Visionen for Lindebjergskolen præsenteres Projektering Planlægning

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

EU s Borgmesterpagt Afrapportering 2012

EU s Borgmesterpagt Afrapportering 2012 EU s Borgmesterpagt Afrapportering 2012 EU s Borgmesterpagt 2012 Indhold Baggrund... 3 Energibalance... 4 Energiregnskabet 2011... 4 Forskellige brændselstyper... 4 Hvor udledes der CO2?... 6 Transportsektoren...

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2014 Klimakommune CO2 opgørelse 2014 År 2014 CO 2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.655 16 % Varmeforbrug 8.895 9 % Transport - Andet* 729 20 % I alt 11.279,00 11 % *Vejbelysning

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

IDAmiljø Bæredygtigt byggeri

IDAmiljø Bæredygtigt byggeri IDAmiljø Bæredygtigt byggeri Solrød Kommune Lene Stevnhoved Leder af Ejendomscenter 1 Hovedemner Lidt om Solrød Kommune Med hvilket udgangspunktet taler vi om bæredygtigt byggeri i Solrød Kommune Klimamål

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Klima- og Energipolitik. Svendborg Kommune. Udkast til revision juni 2013

Klima- og Energipolitik. Svendborg Kommune. Udkast til revision juni 2013 Klima- og Energipolitik 2013 Svendborg Kommune Udkast til revision juni 2013 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klima- og energipolitik...3 Målsætninger...4 Statslige målsætninger...4 Borgmesteraftalen...5

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

EJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI

EJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI EJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI FORORD FN s klimapanel peger på, at klimaændringer igennem de kommende år vil betyde stigende globale temperaturer, flere hændelser med ekstremnedbør og stigende havspejl.

Læs mere