Klimahandleplan Stevns Kommune stevns kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimahandleplan Stevns Kommune 2012-2015. stevns kommune"

Transkript

1 Klimahandleplan Stevns Kommune stevns kommune 1

2 CO 2 -udledning (bl.a. afbrænding af fossile brændsler Klimaforandringer (I form af f.eks. øget nedbør) Konsekvens (f.eks. oversvømmelse af bebyggede arealer) Forebyggelse (af klimaforandringer) Tilpasning (til klimaforandringer) Indledning Klimaet er under forandring, og det vil få stor betydning for den verden vi kender også her på Stevns. Danmark skal klimasikres, men det kan være dyrt at gennemføre klimatilpasninger. Dyrt bliver det imidlertid også, hvis vi ikke gør noget. Der er beregninger, som viser, at vi risikerer at miste 1,8 mia. kr. hver eneste måned frem mod 2025 ved ikke at tilpasse det danske samfund til klimaforandringer (Concito 2011). Stevns Kommune udarbejdede i 2009 en klimastrategi, der bygger på en vision om, at Stevns Kommune i 2050 skal være en CO 2 -neutral kommune, og for at nå dette mål kræver det, at alle områder i kommunen er inddraget for at sikre, at bevidstheden om CO 2 -reduktion er med som en del af de overvejelser kommunen gør sig i enhver henseende. Formålet i Stevns Kommunes vedtagne Klimastrategi fra 2009, var at fremlægge virkemidler for energibesparende foranstaltninger for at nedbringe udledningen af CO 2 (forebyggelse) samt tiltag, der mindsker effekten af klimaforandringerne (tilpasning). Denne handleplan indeholder konkrete mål og indsatser for, hvordan Stevns Kommune opnår dette. Handleplanen forholder sig til, hvad vi kan gøre lokalt både for at forebygge og tilpasse os de konsekvenser som klimaforandringerne kan få. Vi kan forebygge ved at nedbringe CO 2 -udledningen og ressourceforbruget. Vi kan tilpasse os forandringerne, bl.a. ved at tage stilling til, hvordan vi skal håndtere ekstremregn, flere storme og højere vandstand i havene. Klimaplanen beskriver 25 ambitiøse initiativer, der enten er sat i gang eller vil blive igangsat i de kommende år. stevns kommune 2

3 Indsatsområder For at Stevns Kommune kan opfylde ønsket om CO 2 -reduktion, kræver det en målrettet indsats hvert år, og derfor er klimahandleplanen en handleplan, der tager afsæt i konkrete initiativer. Initiativerne hænger sammen på kryds og tværs, er såvel forebyggelse som tilpasning, og de er samlet under seks ikke prioriterede tematiske indsatsområder. Stevns Kommune & klimaet Stevns initiativ 1: DN-Klimakommune Stevns initiativ 2: CO 2 -kortlægning og opfølgning Stevns initiativ 3: Udarbejdelse af klimahandleplan Stevns initiativ 4: Årlig statusrapport på kommunens klimaarbejde Stevns initiativ 5: Regionalt klimasamarbejde Stevns initiativ 6: Formidling og samarbejde Stevns initiativ 7: Etablere et korps af Klima-agenter Byggeri og renovering af bygninger Bygningsinitiativ 1:Energistyring og miljørigtig drift af de kommunale bygninger Bygningsinitiativ 2: Energirenoveringsprojekter, kommunale ejendomme Bygningsinitiativ 3: Hybridbelysning, projekt Bygningsinitiativ 4: Energirenovering, private boligerby Bygningsinitiativ 5: Energirenovering af kridtstenshuse Energiforsyning Energiinitiativ 1: Vindmølleplan Energiinitiativ 2: Strategisk Energiplan, København Syd Energiinitiativ 3: Biogas Energiinitiativ 4: Solenergi Energiinitiativ 5: Energilandsby Energiinitiativ 6: Tinghuset i Store Heddinge Tilpasning til fremtidens vejr Klimatilpasningsinitiativ 1: Lokal afledning af regnvand, LAR Klimatilpasningsinitiativ 2: Spildevandsplan Klimatilpasningsinitiativ 3: bluespot analyse Klimatilpasningsinitiativ 4: klimatilpasningsplan Transport Transportinitiativ 1: Cyklister Transportinitiativ 2: Ladestander til elbiler Transportinitiativ 3: Gadebelysning stevns kommune 3

4 CO 2 -Udledning i Region Sjælland Region Sj¾lland Udledningen af drivhusgasser 2008 M¾ngder i tons Faxe tons Elektricitet Varme Transport Industri Landbrug S¾rlig transp. Oganisk affald Arealanvendelse Greve tons Guldborgsund Holb¾k tons tons Kalundborg tons K ge tons Lejre tons Lolland tons N¾stved tons Odsherred Ringsted Roskilde tons tons tons I 2008 blev Region Sjællands CO 2- udledning kortlagt. Derved blev det muligt at sammenligne CO 2 -udledningen dels for de enkelte kommuner i regionen dels for de forskellige sektorer. Slagelse Solr d tons tons Region Sjællands klimaarbejde tager afsæt i en opfyldelse af EU s klimamål om 20 % reduktion af CO 2- udledningen, samt at mindst 20 % af vores energiforsyning skal kommer fra vedvarende energi Sor tons i Stevns tons Vordingborg tons stevns kommune 4

5 Stevns Kommune & klimaet De rigtige rammer for klimaindsatsen - kortlæg, beregn og prioriter Kommunen er en virksomhed med mange bygninger og et stort indkøb. Som virksomhed kan kommunen, ved at spare på energien, reducere sin CO2-udledning, spare penge, være et godt eksempel og tillige være med til at udvikle markedet for klimavenlige løsninger. Parallelt med dette har kommunen desuden en funktion som offentlig myndighed og spiller en væsentlig rolle i den lokale udvikling igennem den kommunale planlægning, myndighedsudøvelsen og samarbejdet med andre aktører. Der pågår et kontinuerligt arbejde med kortlægning, således at det bliver muligt at beregne, hvor det bedst kan betale sig at gøre en indsats. Ændringerne i klimaet har betydning for planarbejdet i kommunen. Der udarbejdes et årligt CO2-regnskab. De politisk godkendte klimahandleplaner sikrer faste rammer for beslutninger, der giver gode forudsætninger for at agere og investere. Det er vigtigt for et godt resultat, at kommunens klimaindsats sker i et tæt samspil mellem kommunens embedsfolk, politikerne, borgerne og erhvervslivet. Samtidigt skal vi sikre kontinuerlig koordinering på tværs af kommunen via organisering af klimaarbejdet, tillige med et tæt samarbejde med relevante organisationer og andre interessenter. Stevns initiativ 1: DN-Klimakommune Den 7. oktober 2009 underskrev Stevns Kommune en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen forpligtede Stevns Kommune sig som virksomhed til at reducere CO2-udledningen med 2 % om året i 2010 & Aftalen indebar, at: kommunen skulle udarbejde en klimahandleplan for årligt skulle opgøre reduktionen af CO2-udledningen og offentliggøre resultatet bl.a. på kommunens hjemmeside Af CO2-regnskabet ses det, at Stevns Kommune til fulde har indfriet aftalen ved udgangen af I starten af 2012 blevet der indgået en ny fire-årig aftale med Danmarks Naturfredningsforening. stevns kommune 5

6 Stevns initiativ 2: CO 2 -kortlægning og opfølgning Stevns Kommune indgik i 2011 en aftale med studerende Tue Damsø fra RUC om kortlægning af Co 2 -udledning (emission)/drivhusgasudledningen for Stevns Kommune som samlet enhed, med afsæt i årene 2008, 2015 & Beregningerne for 2011 viser følgende fordeling af CO 2 -udledningen i Stevns kommune Sektor CO 2 udledning i ton andel i % Elektricitet ,9 17 Varme ,0 27 Transport ,6 26 Industri 411,8 0 Landbrug ,0 25 Affaldsdeponi 5105,4 2 LULUCF* 8425,7 3 Total ,4 100 elektricitet varme transport industri landbrug affald LULUCF *LULUCF er en forkortelse for Land Use, Land Use Change and Forestry. Kategorien omfatter optag og udslip af kulstof i arealer og naturlig biomasse som følge af ændringer i arealanvendelsen. Tue Damsø fra RUC vurderer, at udledning af CO 2 vil stige til ton i 2015, ton CO2 i 2020 og ton CO2 i CO 2 -regnskabet for 2011, gældende for Stevns Kommune som institution viser, at det primære forbrug ligger i kommunens ejendomme. 73 % af forbruget kommer primært fra skole, fritids- og ungdomsklubber men også fra daginstitutioner og administrationsbygninger. 15 % af udledningen kommer fra kommunens vejbelysning. Stevns Kommunes CO 2 -udledning - Graddagskorrigeret andel i % Kommunale bygninger % Idrætsanlæg 228 7% Vejbelysning % Affaldshåndtering 110 3% Tekniske anlæg 63 2% Kommunale bygninger Idrætsanlæg Vejbelysning Affaldshåndtering Tekniske anlæg I alt for hele kommunen stevns kommune 6

7 Stevns Kommune som institution havde i 2011 en samlet udledning af CO 2 på tons (graddagskorrigeret). Ifølge beregningnerne fra RUC var der i 2011 for Stevns Kommune som samlet enhed, en CO 2 udledning på ,4 ton CO 2. Stevns Kommunes udledning af CO 2 udgør 1,32 % af den samlende udledning for hele kommunen. 1,32% Stevns Kommune som samlet enhed Stevns Kommune som institution Stevns initiativ 3: Udarbejdelse af klimahandleplan Denne klimahandleplan er gældende for perioden 2012 til 2015 og fungerer således parallelt med den indgåede aftale med Danmarks Naturfredningsforening. Stevns initiativ 4: Årlig statusrapport på kommunens klimaarbejde Som led i aftalen med Danmarks Naturfredningsforening skal vi årligt udarbejde en status for klimaarbejdet i Stevns Kommune. Status består af det årlige CO 2 -regnskab men også den gennemgang af de mange tiltag, anlæg og projekter der det forgangne år har været bragt i spil. Den årlige status har afsæt i de indsatsområder der, beskrives i handleplanen. 98,68% Stevns initiativ 5: Regionalt samarbejde Stevns Kommune deltager i klimasamarbejdet indenfor Region Sjælland. Kommunen deltager i arbejdet med at formulere en klimastrategi, som dækker hele området. Strategien skal give overblik over udfordringer og styrkepositioner i regionen. Som et led i klimasamarbejdet deltager Stevns Kommune i den årlige regionale Klimafestival. Festivalen er blevet skabt på baggrund af et ønske fra de kommuner der har tiltrådt den såkaldte Borgmesterpagt (Covenant of Mayors). Et af elementerne i Borgmesteraftalen er afholdelse af energidage for kommunens borgere. I det regionale klimanetværk var der et ønske om, at samle indsatsen for derved dels at opnå større synlighed dels opnås sparring og erfaringsudveksling. På baggrund af dette ønske blev der etableret en styregruppe, der skulle repræsentere samarbejdsparterne: de 16 af de 17 kommuner i Kommunekontaktrådet (KKR-Sjælland), Energitjenesten Sjælland og Region Sjælland. Selv om Stevns ikke har tilsluttet sig Borgmesterkontrakten blev det vurderet, at det ville være gavnligt at deltage, da der er lagt stor vægt på formidlingen af viden til borgerne om energibesparelser, klimatilpasning og omstilling til vedvarende energikilder. Stevns Kommune deltager aktivt i styregruppen for festivalen. Stevns initiativ 6: Formidling og samarbejde Formidling og samarbejde spiller en væsentlig rolle for kommunens klimaarbejde. Vi vil gerne skabe øget interesse hos borgerne for at medvirke til klimaløsninger. Der er behov for at formidle såvel ny som gammel viden om vedvarende energikilder samt diverse tiltag i forhold til klimaændringerne. Formidlingen sker bl.a. via kommunens hjemmeside, afholdelse af borgermøder, informationskampagner om fx energirenovering, deltagelse i den årlige klimafestival m.v. Kommunen deltager i flere ERFA-grupper som fx kommunerne i Region Sjælland, København Syd-samarbejdet og Energiklyngecenter Sjælland. ERFA-grupper giver mulighed for sparring, viden og indsigt, der ofte resulterer i konkrete samarbejdsprojekter. stevns kommune 7

8 Stevns initiativ 7: Etablere et korps af Klima-agenter En klima-agent i Stevns Kommune er en lokal borger, der er optaget af klima- og energispørgsmål og som igennem en årrække har søgt viden og indsigt på området. Denne borger har via hvervet som klima-agent påtaget sig at stille sin viden og erfaringer til rådighed for interesserede medborgere. I deres hjem vil man f.eks. i praksis kunne se, hvordan et solcelleanlæg, et pillefyr, et jordvarmeanlæg, faskiner eller grønne tage mv. fungerer og høre om de glæder og udfordringer anlæggene har medført. Som klima-agenter gør de en forskel for klimaet samtidig med, at de inspirerer andre til at spare energi og penge. Tidsplan & konkrete mål for Stevns kommune & klimaet Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Stevns initiativ 1: DN klimakommune Stevns initiativ 2: CO 2 - kortlægning og opfølgning Stevns initiativ 3: Udarbejdelse af klimahandleplan Stevns initiativ 4: Årlig statusrapport på kommunens klimaarbejde Stevns initiativ 5: Regionalt klima samarbejde Stevns initiativ 6: Formidling og samarbejde Stevns initiativ 7: Etablere et korps af klima-agenter stevns kommune 8

9 Byggeri og renovering af bygninger Bygningsinitiativ1: Energistyring og miljørigtig drift af de kommunale bygninger I Stevns Kommune sætter vi fokus på klimaet i såvel nybyggeri som renovering. Der er siden starten af kommunens klimaarbejde i 2009 blevet igangsat adskillige energirenoveringsprojekter, der ikke blot har resulteret i en bedre og energirigtig drift af bygningerne, men tillige har givet lavere energiregninger og bedre indeklima. Adm. Bygninger Skole, fritids- og ungdomsklubber Daginstitutioner Behandlingscentre Kulturinstitutioner Andre kommunale bygninger Plejecentre, servicearealer Når der udføres energirenovering, giver det ikke kun et lavere energiforbrug. Det vil generelt også resultere i et bedre indeklima og derved en forbedring af de fysiske rammer for udfoldelse i hverdagen for elever, lærere, pædagoger, administrationspersonale og andre, der arbejder og opholder sig i de kommunale bygninger. Alle kommunens bygninger styres og vedligeholdes miljørigtigt og der er fokus på klima i al renovering, der pågår i kommunens bygninger. Stevns Kommune indførte energiledelse i 2009 og udarbejdede til det formål et indberetningsværktøj for opsamling af energidata fra 35 af de kommunale ejendomme (primært daginstitutioner, skoler og ældrecentre). Institutionsledere og serviceledere/teknikere har ansvar for inddateringerne, som danner grundlag for, at forbruget kan følges løbende. CO 2 -udledning i de kommunale bygninge (graddagskorrigeret) andel i % Adm. Bygninger Skole-, fritids- og ungdomsklubber Daginstitutioner Behandlingscentre Kulturinstitutioner Andre kommunale bygninger Plejecentre, servicearealer 86 4 Kommunale bygninger i alt Skal Danmark klimasikres så er det nødvendigt, at kommunerne inddrager borgerne og virksomhederne i arbejdet. Som anført udgør den kommunale udledning af CO 2 kun 1,32% af den samlede kommunale udledning, og inddragelse af borgerne er en ubetinget nødvendighed i kommunens klimaarbejde. Der er stor bevågenhed omkring reducering af energiforbruget bl.a. via energibesparende foranstaltninger. Kommunen vurderer, at der er et stort og ikke udnyttet potentiale i energirenoveringer. Som led i vores kommunale klimaforpligtelser vil vi gerne være med til at løfte den opgave, der ligger i at synliggøre, understøtte og initiere udførelsen af diverse energitiltag i private boliger. Bygningsinitiativ2: Energirenoveringsprojekter, kommunale ejendomme Af CO 2 -regnskabet fra 2011 gældende for Stevns kommune som institution, fremgår det, at 73% af CO 2 -udledningen kom fra de kommunale ejendomme. Forbruget er primært på kommunens skoler-, fritids- og ungdomsklubber. stevns kommune 9

10 Bygningsinitiativ 3: Hybridbelysning, projekt Stevns Kommune har indgået samarbejde med forskere fra RUC og DTU Fotonik, Designskolen i Kolding og en elinstallatør i et demonstrationsprojekt af hybridbelysning. Projektet har modtaget støtte af ELFORSK. Bygningsinitiativ 4: Energirenovering, private boliger I år 2012 satte Stevns Kommune gang i en proces,der havde til formål at skabe fokus på energirenovering. I udvalgte lokaler på Hotherskolen er der via en heliostat på taget ført dagslys ned til et armatur i lokalet. I armaturet sidder en lyssensor, der registrerer mængden af sollys, og tænder for en indbygget LED-pære, når solskinnet ikke leverer tilstrækkeligt lys. I tæt samarbejde med de øvrige tre København Syd -kommuner: Greve, Solrød og Køge og Teknologisk Institut blev der afholdt uddannelsesforløb lokalt for at uddanne lokale håndværkere til energivejledere. Beregninger har indtil videre vist, at der kan opnås en elbesparelse på 50 %. Projektet forventes afsluttet med udgangen af Der er etableret en erhvervsklynge for lokale håndværkere (i samarbejde med Energiklyngecenter Sjælland). Bygningsinitiativ 5: Energirenovering af kridtstenshuse En del huse i Stevns kommunen er bygget af kridtsten. Disse huse er svære at energirenovere og kommunen får en del henvendelser fra ejere og lejere, der oplever skimmelsvamp. Stevns Kommune har sammen med Østsjællands Museum og Raadvad-centeret intentioner om at etablere et forskningsprojekt med fokus på energirenovering af kridtstenshuse. Der er i 2012 blevet udgivet et 28 siders magasin vedr. energirenovering og energitiltag i boligen. Folderen er tilgængelig via kommunens hjemmeside, biblioteket, byggemarkeder mv. LINK TIL FOLDER Der er etableret et sparringsforum til kommunernes byggesagsbehandlere og planfolk Tidsplan & konkrete mål for byggeri og renovering af bygninger Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Bygningsinitiativ 1: Energistyring og miljørigtig drift af de kommunale bygninger Bygningsinitiativ 2: Energirenoveringsprojekter, kommunale ejendomme Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Bygningsinitiativ 3: Hybridbelysning, projekt Bygningsinitiativ 4: Energirenovering, private boliger Bygningsinitiativ 5: Energirenovering af kridtstenshuse stevns kommune 10

11 Energiforsyning Det største CO 2 -forbrug stammer fra el- og varmeforbruget. Det er derfor vigtigt at omstille fra fossil til vedvarende energi samt effektivisere energiforbruget. Udviklingen i dette drives i høj grad af nationale og internationale aftaler og Stevns Kommune gør sit til, at mål og aftaler fastholdes og efterleves. En omlægning af energiforsyningen er også en samfundsøkonomisk fordel, idet investeringer betaler sig hjem ofte på ganske kort tid. Samtidig vil vi med vedvarende energi være langt mindre følsomme overfor konjunktursvingninger og prisstigninger på det globale energimarked. Fokus på energiforsyning er vigtig, fordi den vil medføre stabil energi til en rimelig pris for borgerne, erhvervslivet og kommunen selv. Regeringen indgik den 22. marts 2012 en energipolitik aftale Vores energi med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti for perioden Med aftaler Vores energi tages store skridt mod målet om 100 pct. vedvarende energi i Det langsigtede mål er en omstilling til et energi- og transportsystem, der er 100 pct. baseret på vedvarende energi. Allerede i 2020 forventes det, at initiativerne i Vores energi vil føre til massive energibesparelser. Samtidig vil vi være godt på vej mod helt at udfase kul fra danske kraftværker i 2030, og dække hele el- og varmeforsyningen med vedvarende energi i Milepæle på vejen mod 2050 Regeringens milepæle i 2020, 2030 og 2035 skal sikre fremdrift mod det langsigtede mål i I 2020 er det regeringens mål, at halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind. Implementeres initiativerne i Vores energi opfyldes målet med 52 pct. vind i el-forbruget i Det er regeringens klimapolitiske mål at nå en reduktion på 40 pct. af de samlede drivhusgasudledninger i 2020 i forhold til Med initiativerne i Vores energi når Danmark op på en drivhusgasreduktion på 35 pct. i 2020 i forhold til For at nå op på 40 pct. fremlægges i 2012 en klimaplan med en strategi for yderligere tiltag. I 2030 er det målet, at kul er udfaset fra de danske kraftværker, og at oliefyr er erstattet at vedvarende energiformer som opvarmning i husholdninger. Med initiativerne i Vores energi vil det danske kul-forbrug allerede være reduceret med 65 pct. i 2020 i forhold til i dag. Initiativerne vil også resultere i en halvering af antallet af oliefyr i 2020 i forhold til I 2035 skal el- og varmeforsyningen ifølge regeringen være dækket af vedvarende energi. Med initiativerne i Vores energi halveres anvendelsen af fossile brændsler til el og varme fra 2010 til stevns kommune 11

12 Energiinitiativ 1: Vindmølleplan I aftalen Vores energi sker der en ekstra udbygning med vindkraft, svarende til godt 1½ mio. husholdningers årlige forbrug. Dermed vil vindkraft i 2020 dække omkring halvdelen af vores elforbrug mod en fjerdedel i dag. Aftalen betyder bl.a.: at der etableres 600 MW havmøller på Kriegers Flak og 400 MW på Horns Rev inden 2020 at der forventes etableret yderligere 500 MW kystnære havmøller frem mod 2020 at vindmølleplanlægningen styrkes med henblik på nye landmøller med en samlet kapacitet på MW frem mod 2020 hvormed elproduktionen fra landmøller stiger på trods af nedtagning af gamle møller (der forventes i samme periode nedtaget vindmøller med en samlet kapacitet på MW) at afregningen for vindmøller aftrappes ved høje elpriser for at hindre overkompensation at der afsættes alt 100 mio. kr. over 4 år til at støtte udvikling og anvendelse af nye VE teknologier til elproduktion (sol, bølger mv.) samt 25 mio. kr. til bølgekraft Udviklingen i retning af stadig større og mere effektive vindmøller har medført stigende krav til valget af placeringsmuligheder. En fortsat udbygning med vindmøller på land nødvendiggør derfor, at der udover hensynet til vindressourcen, tages omfattende hensyn til såvel den landskabelige påvirkning som til de øvrige interesser i det åbne land, herunder nabobeboelser. Der er med afsæt i dette igangsat udarbejdelse af en vindmølleplan, der blandt andet vil vise hvor der vil være mulighed for at opstille vindmøller på Stevns. Vindmølleplanen forventes færdig med udgangen af Energiinitiativ 2: Strategisk Energiplan, KBHsyd Over de seneste år er der i stigende grad sket en øget prioritering af en række indsatser, der kan bidrage til en omstilling af energisystemerne til mere vedvarende energi. Den generelle forventning er, at Danmark skal være uafhængig af fossile energikilder i Omstillingen af dansk økonomi mod et samfund uafhængigt af fossile energikilder medfører både en betydelig indsats og omkostninger på den ene side, men også et stort erhvervspotentiale på den anden side. Stevns Kommune finansierer i samarbejde med Roskilde Universitet, VEKS samt de øvrige tre København Syd-kommuner Greve, Solrød og Køge et Ph.d.-projekt, der har til formål at udvikle en fælles strategisk energiplan for København Syd. Formålet med projektet er at understøtte en positiv udvikling i de fire kommuner indenfor klima-, energi og erhvervsområdet samt sikre en langsigtet og robust energiplanlægning. Energiinitiativ 3: Biogas I stil med vindmølleplanen er der igangsat en proces for udpegning af områder, der egner sig til etablering af et biogasanlæg. Udpegningen vil være at finde i Kommuneplan 13, som forventes endeligt vedtaget med udgangen af Energiinitiativ 4: Solenergi Der er helt klart tale om CO2-besparelser ved opsætning af solcelleanlæg og solfangere. Bygninger er en af de største energiforbrugere i samfundet. Mellem 30 og 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug anvendes til opvarmning, ventilation og lys i bygninger. Øget indsats for energibesparelser er en helt central del af Danmarks energipolitik. Energieffektiviseringer medvirker til at begrænse energiforbruget. Der er brug for markante energieffektiviseringer og energibesparelser inden for alle områder. Vi skal bruge mindre energi i vores boliger, i erhvervsvirksomhederne, og der skal gøres en særlig indsats i de offentlige institutioner. stevns kommune 12

13 Hovedstrategien for udviklingen af både solceller og solvarme er dels billiggørelse, dels forøget udnyttelse, og endelig forbedret bygningsintegration og arkitektonisk indpasning i byggeriet. Stevns Kommunen følger derfor udviklingen tæt. Der er de seneste år sket en rivende udvikling på området, som forvaltningen løbende har holdt øje med, og markedet har ved flere lejligheder været undersøgt i forbindelse med specifikke projekter. Der har bl.a. været samarbejdet med Energi Midt/borger om muligheden for solcelleanlæg på Hårlevhallen. Der er anvendt solceller som supplement til forsyningen i kommunens første energiplus byggeri med vuggestue, børnehave og klubfaciliteter samlet under et tag såvel som vi deltager i forsøgsprojekt med hybridbelysning. Energiinitiativ 5: Energilandsby Mange steder i Danmark har man stor succes med oprettelser af energilandsbyer, der tager afsæt i et lokalt ønske om at gøre noget særligt for klimaet i lokalområdet som f.eks. at lave energirenovering, installere vedvarende energianlæg eller andre former for klima- og energitiltag. Med den øgede fokus på energitiltag lokalt bliver der mulighed for at gennemføre en teknisk og økonomisk vurdering af muligheder for energitiltag i flere huse og større lokalområder, ligesom det kan være med til at gøre området til et mere attraktivt bosætningssted og fremme det sociale fællesskab i landsbyen. Energiinitiativ 6: Tinghuset i Store Heddinge Tinghuset i Store Heddinge blev i 2011 købt af Realdania Byg. Fonden har som formål at købe og bevare enestående gamle bygninger i Danmark. Tinghuset sættes nu i stand som en moderne, højteknologisk bygning, der blandt andet omfatter et nyt tag, udskiftning af spær, gennemgang af facader og reparation af hamburgfuger. Indvendigt skal tekniske installationer udskiftes, overflader og tapeter restaureres og males. Istandsættelsen af Tinghuset forventes færdig til december 2013, hvorefter det er planen, at Stevns Kommune skal leje det. I samarbejde med Villa Watt og SEAS-NVE vil kommunen benytte Tinghuset som et højteknologisk udstillings- og eventcenter til f.eks. kulturbegivenheder, udstillinger og produktdemonstrationer. Huset skal gøres til idé- og inspirationscenter for borgere og erhvervsliv. Det er planen, at energiforbruget i Tinghuset skal reduceres mest muligt, så det kan fungere som inspiration for alle, der ønsker at energi- og klimaoptimere egen virksomhed eller bolig. Tidsplan & konkrete mål for Energiforsyning Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Energiforsyningsinitiativ 1: Vindmølleplan Energiforsyningsinitiativ 2: Strategisk Energiplan, København syd Energiforsyningsinitiativ 3: Biogas Energiforsyningsinitiativ 4: Solenergi Energiforsyningsinitiativ 5: Energilandsby Energiforsyningsinitiativ 6: Tinghuset i Store Heddinge stevns kommune 13

14 Tilpasning til fremtidens vejr De globale klimaændringer vil i løbet af de næste 100 år sætte sit præg på vores verden. Tørre, varmere somre med intensive regnperioder, vintre med mere regnvejr og stigende vandstande. Vi kender ikke de fulde konsekvenser, og vi ved ikke hvornår de indtræder. Men vi ved, at vi i fremtiden vil få hyppigere oversvømmelser og vejr med stormflodshændelser. Det er helt centralt, at vi fremtidssikrer kommunen og forbereder os på ekstremt vejr. Dette sker bl.a. via en koordineret indsats mellem kloakforsyningen, planlægningen samt kommunens vandløbsmedarbejdere. Klimatilpasningsinitiativ 1: Lokal afledning af regnvand (LAR) Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand eller Lokal Anvendelse af Regnvand. Ved etablering af LAR-løsninger ledes regnvandet udenom kloakken og skal i stedet sive ned til grundvandet, fordampe eller anvendes i f.eks. rekreative sammenhænge. Derved reduceres mængden af regnvand, der løber til kloak og renseanlæg, hvorved vi undgår oversvømmelser. LAR kan ligeledes hjælpe til at sikre badevand og kommunens søer, vandløb og marine-områder. LAR skaber mulighed for at bruge regnvand i vådområder i byens parker og grønne områder og bidrager gennem øget fordampning til at mindske problemerne ved fremtidens øgede temperatur og nedbør. En af de måder hvorpå Stevns Kommune klimasikrer, er ved at håndtere så meget regnvand som muligt lokalt. Det betyder, at LAR indtænkes i den kommunale planlægning ved brug af f.eks. forsinkelsesbassiner og regnbede. Klimatilpasningsinitiativ 2: Spildevandsplan Stevns Kommunes Spildevandsplan er en sammenskrivning af spildevandsplanerne for de tidligere Vallø og Stevns kommuner, således at Spildevandsplan omfatter den samlede Stevns Kommune. Der er samtidig tale om en revision af planerne, hvor der er indarbejdet nye tiltag og projekter, hvor kommunen har vurderet, at en indsats bl.a. er nødvendig af miljømæssige årsager. stevns kommune 14

15 Med Spildevandsplan er udpeget nye kloakoplande, og der planlægges en række nye spildevandstiltag gennemført for ca. 170 ejendomme. Stevns Kommunes overordnede mål med planen er at sikre kommunens vandløb, søer og badevand mod forurening fra spildevandsafledning, således at vi kan få et godt vandmiljø. Ligeledes ønsker vi med planen at minimere forureningen af det fælles grundvand ved at begrænse nedsivning af spildevand og dermed sikre godt og tilstrækkeligt drikkevand for Stevns Kommunes borgere i fremtiden. Klimatilpasningsinitiativ 3: Blue-spotanalyse Der er i 2011 sket en kortlægning af risikoen for oversvømmelser fra kysten samt en terrænanalyse den såkaldte Blue Spot, der kortlægger de lavninger, hvor vandet vil samle sig under langvarig og kraftig regn. Klimatilpasningsinitiativ 4: Klimatilpasningsplan Blandt andet på baggrund af blue spot -analyse vil der i blive udarbejdet en klimatilpasningsplan. Planen skal sikre, at klimatilpasningen sker på den mest optimale og omkostningseffektive måde, via langsigtede investeringer og god planlægning. Tidsplan & konkrete mål for tilpasning til fremtidens vejr Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Klimatilpasningsinitiativ 1:Lokal afledning af regnvand (LAR) Klimatilpasningsinitiativ 2: Spildevand Klimatilpasningsinitiativ 3: Bluespotanalyse Klimatilpasningsinitiativ 4: Klimatilpasningsplan stevns kommune 15

16 Transport Transporten er klimapolitikkens smertensbarn. Mens det generelle energiforbrug er stabilt, stiger energiforbruget på transportområdet støt og CO 2 -udslippet forøges. Transport er familiens største klimabelastning. Transporten og privatbilismen er stigende og udgør en stadig vigtigere faktor i CO 2 -belastningen af vores klima. Derfor har det stor betydning, hvordan vi hver især transporterer os, og hvad vi benytter, når vi transporter os rundt. Ifølge CO 2 -opgørelsen for Stevns Kommune som samlet enhed, udgjorde transporten i 2011 hele 26 % af den samlede CO 2 -belastning. Beregninger som RUC foretog i forbindelse med udregningen af CO 2 regnskabet for Stevns Kommune som samlet enhed, viser en kontinuerlig stigning i CO 2 -udledningen indenfor transport. Det er derfor af stor betydning, at der iværksættes konkrete tiltag på området i et forsøg på at vende udviklingen. Stevns Kommune vil, via en række tiltag, gerne være med til at vende udviklingen og sikre et bedre klima og luftmiljø. Det skal være lettere og mere attraktivt at vælge andre transportformer end bilen. stevns kommune 16

17 Transportinitiativ 1: Cyklister For at øge trafiksikkerheden og fremkommeligheden for cyklisterne i Stevns kommune pågår der pt. et arbejde med at etablere en Kommunal cykelrute på tværs af Stevns. Stevns Kommune består af en kombination af mindre bysamfund og strækninger i åbent land. Ved at etablere cykelstier imellem kommunens by- og landområder samt nabokommunen Køge bliver det mere attraktivt at vælge cyklen frem for bilen. I august 2010 var der indvielse af den 4,5 kilometer, dobbeltrettede cykelsti anlagt langs Bjælkerupvej fra Fægangen ved Store Heddinge og frem til tunnelunderføringen ved Kirkevej i Klippinge. I november 2011 stod den 3,3 km cykelsti klar mellem Maglebyvej ved Strøby til Kirkevej ved Klippinge. Med etableringen af cykelstien mellem Strøby og Klippinge kan man nu trygt køre på cykel fra Store Heddinge til Strøby Egede og derfra videre til Køge. I 2013 er det planen at påbegynde anlæggelsen af en cykelstil fra Rødvig til Store Heddinge. Cykelstien forventes klar til brug i Transportinitiativ 2: Ladestander til elbiler For at være med til at fremme elbilens udbredelse, skal der ertableres en ladestander for elbiler på p-pladsen ved Rødvig Grønne Multihus samt ved Tinghuset i Store Heddinge. Transportinitiativ 3: Gadebelysning I CO 2 -regnskabet for Stevns Kommune i 2011 fremgår det, at gadebelysningen udgør 15 % af den samlede udledning. Dette til trods for, at der i 2010 blev indført natslukning af gadebelysningen på dele af kommunens veje i sommerhalvåret. En opgørelse af CO 2 udledningen fra gadebelysning fra 2008 til 2011 viser, at der har været en reduktion på 15% CO 2 udledningen fra 2010 til 2011, hvor natslukning på gadebelysningen blev indført. År CO 2 udledning Elforbrug (Mw/h pr. år.) CO2 udledning Tidsplan & konkrete mål for transport Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Transportinitiativ 1: Cyklister Transportinitiativ 2: Ladestander til elbiler Transportinitiativ 3: Gadebelysning stevns kommune 17

18 Organisering & Forankring Klimaarbejdet i Stevns Kommune er politisk forankret i Natur,- Fritids- og Kulturudvalget. Energibesparelser er forankret i Der er nedsat en overordnet styregruppe for det samlede arbejde med klima i Stevns Kommune. I denne styregruppe er der deltagelse af udvalgte ledere fra diverse afdelinger samt direktionen. Der afholdes halvårlige styregruppemøder, hvor kommunens klimaindsats gennemgås, og derved sikres den nødvendige fokus med henblik på fremdrift og implementering. Sektorgruppen mødes kvartalsvis og gennemgår status på igangsatte projekter samt drøfter mulighederne for kommende projekter. Klimakoordinatoren har ansvar for, at det samlede projekt holdes i gang, at der sker opfølgning på de enkelte delprojekter, og at de indgåede aftaler holdes. Teknik & Miljøchef Klima, styregruppe Klima, sektorgruppe Drift & Anlæg, Energi Vicekommunaldirektør Skole- & Institutionschef Social, Sundhed & Ældre chef Økonomi, HR & IT chef Klimakoordinator Teknik & Miljøchef Klimakoordinator Leder Natur & Miljø Kommuneplanlægger Leder Drift & Anlæg Kommuneplanlægger Natur & Miljø Klimakoordinator Stevns Kommune Efteråret 2012 Layout Birgitte Nielsen stevns kommune 18

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Klima- & Energistatus for stevns kommune 1

Klima- & Energistatus for stevns kommune 1 Klima- & Energistatus for 2012 stevns kommune 1 CO 2 -udledning (bl.a. afbrænding af fossile brændsler Klimaforandringer (I kraft af f.eks. øget nedbør) Konsekvens (f.eks. oversvømmelse af bebyggede arealer)

Læs mere

Klimastatus for stevns kommune

Klimastatus for stevns kommune Klimastatus for 2011 stevns kommune 1 CO2-udledning (bl.a. afbrænding af fossile brændsler Klimaforandringer (I kraft af f.eks. øget nedbør) Konsekvens (f.eks. oversvømmelse af bebyggede arealer) Forebyggelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Debatperiode 5.11. 17.12.2012.

Debatperiode 5.11. 17.12.2012. Debatperiode 5.11. 17.12.2012. Vindmøller i Stevns Kommune! En god idé? Danmark har brug for mere vindkraft Stevns Kommune ønsker at undersøge og eventuelt udnytte mulighederne for vindkraft. I forbindelse

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

STATUS KLIMA & ENERGI 2014

STATUS KLIMA & ENERGI 2014 STATUS KLIMA & ENERGI 2014 STATUS FOR KLIMA & ENERGI På baggrund af Stevns Kommunes klimahandleplan for perioden 2012-15 udarbejdes der årligt en status for arbejdet med klima og energi i det forgangende

Læs mere

Klima- & Energistatus for 2013. stevns kommune 1

Klima- & Energistatus for 2013. stevns kommune 1 Klima- & Energistatus for 2013 stevns kommune 1 CO 2 -udledning (bl.a. afbrænding af fossile brændsler Klimaforandringer (I kraft af f.eks. øget nedbør) Konsekvens (f.eks. oversvømmelse af bebyggede arealer)

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Energilandsby en del af fremtidens landsby

Energilandsby en del af fremtidens landsby Energilandsby en del af fremtidens landsby Lyø sætter fokus på energien 13:00 Velkomst v. Rasmus Andersen 13:05 Fremtidens landsby v. Jens Peter Jacobsen 13:15 Energi og Klima i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune SOLRØD Comwell KOMMUNE Køge Strand Borgmester / den 25. Niels november Hörup 2014 Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune 1 SOLRØD Comwell KOMMUNE

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Energi på Tværs Formål: Finde svar på, hvordan vi bedst muligt kan bane vejen for

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4

Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 1 Forord... 3 Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 3 Målsætninger og mål... 5 - Klimaplanens overordnede mål:... 5 - Mål for kommunen som virksomhed:...

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013

Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Center for Teknik & Miljø, oktober 2013 Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Byrådet vedtog 23. august 2012 en klima- og energihandleplan for Faxe Kommune 2010-2020. Handleplanen

Læs mere

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Klima- og Energipolitik. Svendborg Kommune. Udkast til revision juni 2013

Klima- og Energipolitik. Svendborg Kommune. Udkast til revision juni 2013 Klima- og Energipolitik 2013 Svendborg Kommune Udkast til revision juni 2013 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klima- og energipolitik...3 Målsætninger...4 Statslige målsætninger...4 Borgmesteraftalen...5

Læs mere

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen. Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Københavns klimaplan 2015

Københavns klimaplan 2015 Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg Klima- og Energipolitisk Udvalg Torsdag den 20.06.13 kl. 16:30 i mødelokale 1 Medlemmer: Hans Barlach (C) Brian Hemmingsen (A) Battal Kücükavci (F) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Side 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Klimakommune og hvad så? FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009 Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Hvordan ser Danmarks Naturfredningsforening klimaindsatsen? Arbejder både med: Forebyggelse: Mindske

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi indsatsen Fredensborg Kommune Hvordan lige pludselig så stor fokus på energi og klima i Fredensborg? Politikere og ildsjæle i forvaltningen insisterer på at gøre en forskel. Stor ledelsesmæssig opbakning

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

IDAmiljø Bæredygtigt byggeri

IDAmiljø Bæredygtigt byggeri IDAmiljø Bæredygtigt byggeri Solrød Kommune Lene Stevnhoved Leder af Ejendomscenter 1 Hovedemner Lidt om Solrød Kommune Med hvilket udgangspunktet taler vi om bæredygtigt byggeri i Solrød Kommune Klimamål

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

UDKAST følger ikke designmanual

UDKAST følger ikke designmanual UDKAST følger ikke designmanual Rådhuset Varmetabsbillede af blandt andet Høje-Taastrup Rådhus (billede taget af Fugro A/S) Klimaplan 2009-2013 for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejder

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere