Klimahandleplan Stevns Kommune stevns kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimahandleplan Stevns Kommune 2012-2015. stevns kommune"

Transkript

1 Klimahandleplan Stevns Kommune stevns kommune 1

2 CO 2 -udledning (bl.a. afbrænding af fossile brændsler Klimaforandringer (I form af f.eks. øget nedbør) Konsekvens (f.eks. oversvømmelse af bebyggede arealer) Forebyggelse (af klimaforandringer) Tilpasning (til klimaforandringer) Indledning Klimaet er under forandring, og det vil få stor betydning for den verden vi kender også her på Stevns. Danmark skal klimasikres, men det kan være dyrt at gennemføre klimatilpasninger. Dyrt bliver det imidlertid også, hvis vi ikke gør noget. Der er beregninger, som viser, at vi risikerer at miste 1,8 mia. kr. hver eneste måned frem mod 2025 ved ikke at tilpasse det danske samfund til klimaforandringer (Concito 2011). Stevns Kommune udarbejdede i 2009 en klimastrategi, der bygger på en vision om, at Stevns Kommune i 2050 skal være en CO 2 -neutral kommune, og for at nå dette mål kræver det, at alle områder i kommunen er inddraget for at sikre, at bevidstheden om CO 2 -reduktion er med som en del af de overvejelser kommunen gør sig i enhver henseende. Formålet i Stevns Kommunes vedtagne Klimastrategi fra 2009, var at fremlægge virkemidler for energibesparende foranstaltninger for at nedbringe udledningen af CO 2 (forebyggelse) samt tiltag, der mindsker effekten af klimaforandringerne (tilpasning). Denne handleplan indeholder konkrete mål og indsatser for, hvordan Stevns Kommune opnår dette. Handleplanen forholder sig til, hvad vi kan gøre lokalt både for at forebygge og tilpasse os de konsekvenser som klimaforandringerne kan få. Vi kan forebygge ved at nedbringe CO 2 -udledningen og ressourceforbruget. Vi kan tilpasse os forandringerne, bl.a. ved at tage stilling til, hvordan vi skal håndtere ekstremregn, flere storme og højere vandstand i havene. Klimaplanen beskriver 25 ambitiøse initiativer, der enten er sat i gang eller vil blive igangsat i de kommende år. stevns kommune 2

3 Indsatsområder For at Stevns Kommune kan opfylde ønsket om CO 2 -reduktion, kræver det en målrettet indsats hvert år, og derfor er klimahandleplanen en handleplan, der tager afsæt i konkrete initiativer. Initiativerne hænger sammen på kryds og tværs, er såvel forebyggelse som tilpasning, og de er samlet under seks ikke prioriterede tematiske indsatsområder. Stevns Kommune & klimaet Stevns initiativ 1: DN-Klimakommune Stevns initiativ 2: CO 2 -kortlægning og opfølgning Stevns initiativ 3: Udarbejdelse af klimahandleplan Stevns initiativ 4: Årlig statusrapport på kommunens klimaarbejde Stevns initiativ 5: Regionalt klimasamarbejde Stevns initiativ 6: Formidling og samarbejde Stevns initiativ 7: Etablere et korps af Klima-agenter Byggeri og renovering af bygninger Bygningsinitiativ 1:Energistyring og miljørigtig drift af de kommunale bygninger Bygningsinitiativ 2: Energirenoveringsprojekter, kommunale ejendomme Bygningsinitiativ 3: Hybridbelysning, projekt Bygningsinitiativ 4: Energirenovering, private boligerby Bygningsinitiativ 5: Energirenovering af kridtstenshuse Energiforsyning Energiinitiativ 1: Vindmølleplan Energiinitiativ 2: Strategisk Energiplan, København Syd Energiinitiativ 3: Biogas Energiinitiativ 4: Solenergi Energiinitiativ 5: Energilandsby Energiinitiativ 6: Tinghuset i Store Heddinge Tilpasning til fremtidens vejr Klimatilpasningsinitiativ 1: Lokal afledning af regnvand, LAR Klimatilpasningsinitiativ 2: Spildevandsplan Klimatilpasningsinitiativ 3: bluespot analyse Klimatilpasningsinitiativ 4: klimatilpasningsplan Transport Transportinitiativ 1: Cyklister Transportinitiativ 2: Ladestander til elbiler Transportinitiativ 3: Gadebelysning stevns kommune 3

4 CO 2 -Udledning i Region Sjælland Region Sj¾lland Udledningen af drivhusgasser 2008 M¾ngder i tons Faxe tons Elektricitet Varme Transport Industri Landbrug S¾rlig transp. Oganisk affald Arealanvendelse Greve tons Guldborgsund Holb¾k tons tons Kalundborg tons K ge tons Lejre tons Lolland tons N¾stved tons Odsherred Ringsted Roskilde tons tons tons I 2008 blev Region Sjællands CO 2- udledning kortlagt. Derved blev det muligt at sammenligne CO 2 -udledningen dels for de enkelte kommuner i regionen dels for de forskellige sektorer. Slagelse Solr d tons tons Region Sjællands klimaarbejde tager afsæt i en opfyldelse af EU s klimamål om 20 % reduktion af CO 2- udledningen, samt at mindst 20 % af vores energiforsyning skal kommer fra vedvarende energi Sor tons i Stevns tons Vordingborg tons stevns kommune 4

5 Stevns Kommune & klimaet De rigtige rammer for klimaindsatsen - kortlæg, beregn og prioriter Kommunen er en virksomhed med mange bygninger og et stort indkøb. Som virksomhed kan kommunen, ved at spare på energien, reducere sin CO2-udledning, spare penge, være et godt eksempel og tillige være med til at udvikle markedet for klimavenlige løsninger. Parallelt med dette har kommunen desuden en funktion som offentlig myndighed og spiller en væsentlig rolle i den lokale udvikling igennem den kommunale planlægning, myndighedsudøvelsen og samarbejdet med andre aktører. Der pågår et kontinuerligt arbejde med kortlægning, således at det bliver muligt at beregne, hvor det bedst kan betale sig at gøre en indsats. Ændringerne i klimaet har betydning for planarbejdet i kommunen. Der udarbejdes et årligt CO2-regnskab. De politisk godkendte klimahandleplaner sikrer faste rammer for beslutninger, der giver gode forudsætninger for at agere og investere. Det er vigtigt for et godt resultat, at kommunens klimaindsats sker i et tæt samspil mellem kommunens embedsfolk, politikerne, borgerne og erhvervslivet. Samtidigt skal vi sikre kontinuerlig koordinering på tværs af kommunen via organisering af klimaarbejdet, tillige med et tæt samarbejde med relevante organisationer og andre interessenter. Stevns initiativ 1: DN-Klimakommune Den 7. oktober 2009 underskrev Stevns Kommune en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen forpligtede Stevns Kommune sig som virksomhed til at reducere CO2-udledningen med 2 % om året i 2010 & Aftalen indebar, at: kommunen skulle udarbejde en klimahandleplan for årligt skulle opgøre reduktionen af CO2-udledningen og offentliggøre resultatet bl.a. på kommunens hjemmeside Af CO2-regnskabet ses det, at Stevns Kommune til fulde har indfriet aftalen ved udgangen af I starten af 2012 blevet der indgået en ny fire-årig aftale med Danmarks Naturfredningsforening. stevns kommune 5

6 Stevns initiativ 2: CO 2 -kortlægning og opfølgning Stevns Kommune indgik i 2011 en aftale med studerende Tue Damsø fra RUC om kortlægning af Co 2 -udledning (emission)/drivhusgasudledningen for Stevns Kommune som samlet enhed, med afsæt i årene 2008, 2015 & Beregningerne for 2011 viser følgende fordeling af CO 2 -udledningen i Stevns kommune Sektor CO 2 udledning i ton andel i % Elektricitet ,9 17 Varme ,0 27 Transport ,6 26 Industri 411,8 0 Landbrug ,0 25 Affaldsdeponi 5105,4 2 LULUCF* 8425,7 3 Total ,4 100 elektricitet varme transport industri landbrug affald LULUCF *LULUCF er en forkortelse for Land Use, Land Use Change and Forestry. Kategorien omfatter optag og udslip af kulstof i arealer og naturlig biomasse som følge af ændringer i arealanvendelsen. Tue Damsø fra RUC vurderer, at udledning af CO 2 vil stige til ton i 2015, ton CO2 i 2020 og ton CO2 i CO 2 -regnskabet for 2011, gældende for Stevns Kommune som institution viser, at det primære forbrug ligger i kommunens ejendomme. 73 % af forbruget kommer primært fra skole, fritids- og ungdomsklubber men også fra daginstitutioner og administrationsbygninger. 15 % af udledningen kommer fra kommunens vejbelysning. Stevns Kommunes CO 2 -udledning - Graddagskorrigeret andel i % Kommunale bygninger % Idrætsanlæg 228 7% Vejbelysning % Affaldshåndtering 110 3% Tekniske anlæg 63 2% Kommunale bygninger Idrætsanlæg Vejbelysning Affaldshåndtering Tekniske anlæg I alt for hele kommunen stevns kommune 6

7 Stevns Kommune som institution havde i 2011 en samlet udledning af CO 2 på tons (graddagskorrigeret). Ifølge beregningnerne fra RUC var der i 2011 for Stevns Kommune som samlet enhed, en CO 2 udledning på ,4 ton CO 2. Stevns Kommunes udledning af CO 2 udgør 1,32 % af den samlende udledning for hele kommunen. 1,32% Stevns Kommune som samlet enhed Stevns Kommune som institution Stevns initiativ 3: Udarbejdelse af klimahandleplan Denne klimahandleplan er gældende for perioden 2012 til 2015 og fungerer således parallelt med den indgåede aftale med Danmarks Naturfredningsforening. Stevns initiativ 4: Årlig statusrapport på kommunens klimaarbejde Som led i aftalen med Danmarks Naturfredningsforening skal vi årligt udarbejde en status for klimaarbejdet i Stevns Kommune. Status består af det årlige CO 2 -regnskab men også den gennemgang af de mange tiltag, anlæg og projekter der det forgangne år har været bragt i spil. Den årlige status har afsæt i de indsatsområder der, beskrives i handleplanen. 98,68% Stevns initiativ 5: Regionalt samarbejde Stevns Kommune deltager i klimasamarbejdet indenfor Region Sjælland. Kommunen deltager i arbejdet med at formulere en klimastrategi, som dækker hele området. Strategien skal give overblik over udfordringer og styrkepositioner i regionen. Som et led i klimasamarbejdet deltager Stevns Kommune i den årlige regionale Klimafestival. Festivalen er blevet skabt på baggrund af et ønske fra de kommuner der har tiltrådt den såkaldte Borgmesterpagt (Covenant of Mayors). Et af elementerne i Borgmesteraftalen er afholdelse af energidage for kommunens borgere. I det regionale klimanetværk var der et ønske om, at samle indsatsen for derved dels at opnå større synlighed dels opnås sparring og erfaringsudveksling. På baggrund af dette ønske blev der etableret en styregruppe, der skulle repræsentere samarbejdsparterne: de 16 af de 17 kommuner i Kommunekontaktrådet (KKR-Sjælland), Energitjenesten Sjælland og Region Sjælland. Selv om Stevns ikke har tilsluttet sig Borgmesterkontrakten blev det vurderet, at det ville være gavnligt at deltage, da der er lagt stor vægt på formidlingen af viden til borgerne om energibesparelser, klimatilpasning og omstilling til vedvarende energikilder. Stevns Kommune deltager aktivt i styregruppen for festivalen. Stevns initiativ 6: Formidling og samarbejde Formidling og samarbejde spiller en væsentlig rolle for kommunens klimaarbejde. Vi vil gerne skabe øget interesse hos borgerne for at medvirke til klimaløsninger. Der er behov for at formidle såvel ny som gammel viden om vedvarende energikilder samt diverse tiltag i forhold til klimaændringerne. Formidlingen sker bl.a. via kommunens hjemmeside, afholdelse af borgermøder, informationskampagner om fx energirenovering, deltagelse i den årlige klimafestival m.v. Kommunen deltager i flere ERFA-grupper som fx kommunerne i Region Sjælland, København Syd-samarbejdet og Energiklyngecenter Sjælland. ERFA-grupper giver mulighed for sparring, viden og indsigt, der ofte resulterer i konkrete samarbejdsprojekter. stevns kommune 7

8 Stevns initiativ 7: Etablere et korps af Klima-agenter En klima-agent i Stevns Kommune er en lokal borger, der er optaget af klima- og energispørgsmål og som igennem en årrække har søgt viden og indsigt på området. Denne borger har via hvervet som klima-agent påtaget sig at stille sin viden og erfaringer til rådighed for interesserede medborgere. I deres hjem vil man f.eks. i praksis kunne se, hvordan et solcelleanlæg, et pillefyr, et jordvarmeanlæg, faskiner eller grønne tage mv. fungerer og høre om de glæder og udfordringer anlæggene har medført. Som klima-agenter gør de en forskel for klimaet samtidig med, at de inspirerer andre til at spare energi og penge. Tidsplan & konkrete mål for Stevns kommune & klimaet Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Stevns initiativ 1: DN klimakommune Stevns initiativ 2: CO 2 - kortlægning og opfølgning Stevns initiativ 3: Udarbejdelse af klimahandleplan Stevns initiativ 4: Årlig statusrapport på kommunens klimaarbejde Stevns initiativ 5: Regionalt klima samarbejde Stevns initiativ 6: Formidling og samarbejde Stevns initiativ 7: Etablere et korps af klima-agenter stevns kommune 8

9 Byggeri og renovering af bygninger Bygningsinitiativ1: Energistyring og miljørigtig drift af de kommunale bygninger I Stevns Kommune sætter vi fokus på klimaet i såvel nybyggeri som renovering. Der er siden starten af kommunens klimaarbejde i 2009 blevet igangsat adskillige energirenoveringsprojekter, der ikke blot har resulteret i en bedre og energirigtig drift af bygningerne, men tillige har givet lavere energiregninger og bedre indeklima. Adm. Bygninger Skole, fritids- og ungdomsklubber Daginstitutioner Behandlingscentre Kulturinstitutioner Andre kommunale bygninger Plejecentre, servicearealer Når der udføres energirenovering, giver det ikke kun et lavere energiforbrug. Det vil generelt også resultere i et bedre indeklima og derved en forbedring af de fysiske rammer for udfoldelse i hverdagen for elever, lærere, pædagoger, administrationspersonale og andre, der arbejder og opholder sig i de kommunale bygninger. Alle kommunens bygninger styres og vedligeholdes miljørigtigt og der er fokus på klima i al renovering, der pågår i kommunens bygninger. Stevns Kommune indførte energiledelse i 2009 og udarbejdede til det formål et indberetningsværktøj for opsamling af energidata fra 35 af de kommunale ejendomme (primært daginstitutioner, skoler og ældrecentre). Institutionsledere og serviceledere/teknikere har ansvar for inddateringerne, som danner grundlag for, at forbruget kan følges løbende. CO 2 -udledning i de kommunale bygninge (graddagskorrigeret) andel i % Adm. Bygninger Skole-, fritids- og ungdomsklubber Daginstitutioner Behandlingscentre Kulturinstitutioner Andre kommunale bygninger Plejecentre, servicearealer 86 4 Kommunale bygninger i alt Skal Danmark klimasikres så er det nødvendigt, at kommunerne inddrager borgerne og virksomhederne i arbejdet. Som anført udgør den kommunale udledning af CO 2 kun 1,32% af den samlede kommunale udledning, og inddragelse af borgerne er en ubetinget nødvendighed i kommunens klimaarbejde. Der er stor bevågenhed omkring reducering af energiforbruget bl.a. via energibesparende foranstaltninger. Kommunen vurderer, at der er et stort og ikke udnyttet potentiale i energirenoveringer. Som led i vores kommunale klimaforpligtelser vil vi gerne være med til at løfte den opgave, der ligger i at synliggøre, understøtte og initiere udførelsen af diverse energitiltag i private boliger. Bygningsinitiativ2: Energirenoveringsprojekter, kommunale ejendomme Af CO 2 -regnskabet fra 2011 gældende for Stevns kommune som institution, fremgår det, at 73% af CO 2 -udledningen kom fra de kommunale ejendomme. Forbruget er primært på kommunens skoler-, fritids- og ungdomsklubber. stevns kommune 9

10 Bygningsinitiativ 3: Hybridbelysning, projekt Stevns Kommune har indgået samarbejde med forskere fra RUC og DTU Fotonik, Designskolen i Kolding og en elinstallatør i et demonstrationsprojekt af hybridbelysning. Projektet har modtaget støtte af ELFORSK. Bygningsinitiativ 4: Energirenovering, private boliger I år 2012 satte Stevns Kommune gang i en proces,der havde til formål at skabe fokus på energirenovering. I udvalgte lokaler på Hotherskolen er der via en heliostat på taget ført dagslys ned til et armatur i lokalet. I armaturet sidder en lyssensor, der registrerer mængden af sollys, og tænder for en indbygget LED-pære, når solskinnet ikke leverer tilstrækkeligt lys. I tæt samarbejde med de øvrige tre København Syd -kommuner: Greve, Solrød og Køge og Teknologisk Institut blev der afholdt uddannelsesforløb lokalt for at uddanne lokale håndværkere til energivejledere. Beregninger har indtil videre vist, at der kan opnås en elbesparelse på 50 %. Projektet forventes afsluttet med udgangen af Der er etableret en erhvervsklynge for lokale håndværkere (i samarbejde med Energiklyngecenter Sjælland). Bygningsinitiativ 5: Energirenovering af kridtstenshuse En del huse i Stevns kommunen er bygget af kridtsten. Disse huse er svære at energirenovere og kommunen får en del henvendelser fra ejere og lejere, der oplever skimmelsvamp. Stevns Kommune har sammen med Østsjællands Museum og Raadvad-centeret intentioner om at etablere et forskningsprojekt med fokus på energirenovering af kridtstenshuse. Der er i 2012 blevet udgivet et 28 siders magasin vedr. energirenovering og energitiltag i boligen. Folderen er tilgængelig via kommunens hjemmeside, biblioteket, byggemarkeder mv. LINK TIL FOLDER Der er etableret et sparringsforum til kommunernes byggesagsbehandlere og planfolk Tidsplan & konkrete mål for byggeri og renovering af bygninger Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Bygningsinitiativ 1: Energistyring og miljørigtig drift af de kommunale bygninger Bygningsinitiativ 2: Energirenoveringsprojekter, kommunale ejendomme Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Bygningsinitiativ 3: Hybridbelysning, projekt Bygningsinitiativ 4: Energirenovering, private boliger Bygningsinitiativ 5: Energirenovering af kridtstenshuse stevns kommune 10

11 Energiforsyning Det største CO 2 -forbrug stammer fra el- og varmeforbruget. Det er derfor vigtigt at omstille fra fossil til vedvarende energi samt effektivisere energiforbruget. Udviklingen i dette drives i høj grad af nationale og internationale aftaler og Stevns Kommune gør sit til, at mål og aftaler fastholdes og efterleves. En omlægning af energiforsyningen er også en samfundsøkonomisk fordel, idet investeringer betaler sig hjem ofte på ganske kort tid. Samtidig vil vi med vedvarende energi være langt mindre følsomme overfor konjunktursvingninger og prisstigninger på det globale energimarked. Fokus på energiforsyning er vigtig, fordi den vil medføre stabil energi til en rimelig pris for borgerne, erhvervslivet og kommunen selv. Regeringen indgik den 22. marts 2012 en energipolitik aftale Vores energi med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti for perioden Med aftaler Vores energi tages store skridt mod målet om 100 pct. vedvarende energi i Det langsigtede mål er en omstilling til et energi- og transportsystem, der er 100 pct. baseret på vedvarende energi. Allerede i 2020 forventes det, at initiativerne i Vores energi vil føre til massive energibesparelser. Samtidig vil vi være godt på vej mod helt at udfase kul fra danske kraftværker i 2030, og dække hele el- og varmeforsyningen med vedvarende energi i Milepæle på vejen mod 2050 Regeringens milepæle i 2020, 2030 og 2035 skal sikre fremdrift mod det langsigtede mål i I 2020 er det regeringens mål, at halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind. Implementeres initiativerne i Vores energi opfyldes målet med 52 pct. vind i el-forbruget i Det er regeringens klimapolitiske mål at nå en reduktion på 40 pct. af de samlede drivhusgasudledninger i 2020 i forhold til Med initiativerne i Vores energi når Danmark op på en drivhusgasreduktion på 35 pct. i 2020 i forhold til For at nå op på 40 pct. fremlægges i 2012 en klimaplan med en strategi for yderligere tiltag. I 2030 er det målet, at kul er udfaset fra de danske kraftværker, og at oliefyr er erstattet at vedvarende energiformer som opvarmning i husholdninger. Med initiativerne i Vores energi vil det danske kul-forbrug allerede være reduceret med 65 pct. i 2020 i forhold til i dag. Initiativerne vil også resultere i en halvering af antallet af oliefyr i 2020 i forhold til I 2035 skal el- og varmeforsyningen ifølge regeringen være dækket af vedvarende energi. Med initiativerne i Vores energi halveres anvendelsen af fossile brændsler til el og varme fra 2010 til stevns kommune 11

12 Energiinitiativ 1: Vindmølleplan I aftalen Vores energi sker der en ekstra udbygning med vindkraft, svarende til godt 1½ mio. husholdningers årlige forbrug. Dermed vil vindkraft i 2020 dække omkring halvdelen af vores elforbrug mod en fjerdedel i dag. Aftalen betyder bl.a.: at der etableres 600 MW havmøller på Kriegers Flak og 400 MW på Horns Rev inden 2020 at der forventes etableret yderligere 500 MW kystnære havmøller frem mod 2020 at vindmølleplanlægningen styrkes med henblik på nye landmøller med en samlet kapacitet på MW frem mod 2020 hvormed elproduktionen fra landmøller stiger på trods af nedtagning af gamle møller (der forventes i samme periode nedtaget vindmøller med en samlet kapacitet på MW) at afregningen for vindmøller aftrappes ved høje elpriser for at hindre overkompensation at der afsættes alt 100 mio. kr. over 4 år til at støtte udvikling og anvendelse af nye VE teknologier til elproduktion (sol, bølger mv.) samt 25 mio. kr. til bølgekraft Udviklingen i retning af stadig større og mere effektive vindmøller har medført stigende krav til valget af placeringsmuligheder. En fortsat udbygning med vindmøller på land nødvendiggør derfor, at der udover hensynet til vindressourcen, tages omfattende hensyn til såvel den landskabelige påvirkning som til de øvrige interesser i det åbne land, herunder nabobeboelser. Der er med afsæt i dette igangsat udarbejdelse af en vindmølleplan, der blandt andet vil vise hvor der vil være mulighed for at opstille vindmøller på Stevns. Vindmølleplanen forventes færdig med udgangen af Energiinitiativ 2: Strategisk Energiplan, KBHsyd Over de seneste år er der i stigende grad sket en øget prioritering af en række indsatser, der kan bidrage til en omstilling af energisystemerne til mere vedvarende energi. Den generelle forventning er, at Danmark skal være uafhængig af fossile energikilder i Omstillingen af dansk økonomi mod et samfund uafhængigt af fossile energikilder medfører både en betydelig indsats og omkostninger på den ene side, men også et stort erhvervspotentiale på den anden side. Stevns Kommune finansierer i samarbejde med Roskilde Universitet, VEKS samt de øvrige tre København Syd-kommuner Greve, Solrød og Køge et Ph.d.-projekt, der har til formål at udvikle en fælles strategisk energiplan for København Syd. Formålet med projektet er at understøtte en positiv udvikling i de fire kommuner indenfor klima-, energi og erhvervsområdet samt sikre en langsigtet og robust energiplanlægning. Energiinitiativ 3: Biogas I stil med vindmølleplanen er der igangsat en proces for udpegning af områder, der egner sig til etablering af et biogasanlæg. Udpegningen vil være at finde i Kommuneplan 13, som forventes endeligt vedtaget med udgangen af Energiinitiativ 4: Solenergi Der er helt klart tale om CO2-besparelser ved opsætning af solcelleanlæg og solfangere. Bygninger er en af de største energiforbrugere i samfundet. Mellem 30 og 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug anvendes til opvarmning, ventilation og lys i bygninger. Øget indsats for energibesparelser er en helt central del af Danmarks energipolitik. Energieffektiviseringer medvirker til at begrænse energiforbruget. Der er brug for markante energieffektiviseringer og energibesparelser inden for alle områder. Vi skal bruge mindre energi i vores boliger, i erhvervsvirksomhederne, og der skal gøres en særlig indsats i de offentlige institutioner. stevns kommune 12

13 Hovedstrategien for udviklingen af både solceller og solvarme er dels billiggørelse, dels forøget udnyttelse, og endelig forbedret bygningsintegration og arkitektonisk indpasning i byggeriet. Stevns Kommunen følger derfor udviklingen tæt. Der er de seneste år sket en rivende udvikling på området, som forvaltningen løbende har holdt øje med, og markedet har ved flere lejligheder været undersøgt i forbindelse med specifikke projekter. Der har bl.a. været samarbejdet med Energi Midt/borger om muligheden for solcelleanlæg på Hårlevhallen. Der er anvendt solceller som supplement til forsyningen i kommunens første energiplus byggeri med vuggestue, børnehave og klubfaciliteter samlet under et tag såvel som vi deltager i forsøgsprojekt med hybridbelysning. Energiinitiativ 5: Energilandsby Mange steder i Danmark har man stor succes med oprettelser af energilandsbyer, der tager afsæt i et lokalt ønske om at gøre noget særligt for klimaet i lokalområdet som f.eks. at lave energirenovering, installere vedvarende energianlæg eller andre former for klima- og energitiltag. Med den øgede fokus på energitiltag lokalt bliver der mulighed for at gennemføre en teknisk og økonomisk vurdering af muligheder for energitiltag i flere huse og større lokalområder, ligesom det kan være med til at gøre området til et mere attraktivt bosætningssted og fremme det sociale fællesskab i landsbyen. Energiinitiativ 6: Tinghuset i Store Heddinge Tinghuset i Store Heddinge blev i 2011 købt af Realdania Byg. Fonden har som formål at købe og bevare enestående gamle bygninger i Danmark. Tinghuset sættes nu i stand som en moderne, højteknologisk bygning, der blandt andet omfatter et nyt tag, udskiftning af spær, gennemgang af facader og reparation af hamburgfuger. Indvendigt skal tekniske installationer udskiftes, overflader og tapeter restaureres og males. Istandsættelsen af Tinghuset forventes færdig til december 2013, hvorefter det er planen, at Stevns Kommune skal leje det. I samarbejde med Villa Watt og SEAS-NVE vil kommunen benytte Tinghuset som et højteknologisk udstillings- og eventcenter til f.eks. kulturbegivenheder, udstillinger og produktdemonstrationer. Huset skal gøres til idé- og inspirationscenter for borgere og erhvervsliv. Det er planen, at energiforbruget i Tinghuset skal reduceres mest muligt, så det kan fungere som inspiration for alle, der ønsker at energi- og klimaoptimere egen virksomhed eller bolig. Tidsplan & konkrete mål for Energiforsyning Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Energiforsyningsinitiativ 1: Vindmølleplan Energiforsyningsinitiativ 2: Strategisk Energiplan, København syd Energiforsyningsinitiativ 3: Biogas Energiforsyningsinitiativ 4: Solenergi Energiforsyningsinitiativ 5: Energilandsby Energiforsyningsinitiativ 6: Tinghuset i Store Heddinge stevns kommune 13

14 Tilpasning til fremtidens vejr De globale klimaændringer vil i løbet af de næste 100 år sætte sit præg på vores verden. Tørre, varmere somre med intensive regnperioder, vintre med mere regnvejr og stigende vandstande. Vi kender ikke de fulde konsekvenser, og vi ved ikke hvornår de indtræder. Men vi ved, at vi i fremtiden vil få hyppigere oversvømmelser og vejr med stormflodshændelser. Det er helt centralt, at vi fremtidssikrer kommunen og forbereder os på ekstremt vejr. Dette sker bl.a. via en koordineret indsats mellem kloakforsyningen, planlægningen samt kommunens vandløbsmedarbejdere. Klimatilpasningsinitiativ 1: Lokal afledning af regnvand (LAR) Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand eller Lokal Anvendelse af Regnvand. Ved etablering af LAR-løsninger ledes regnvandet udenom kloakken og skal i stedet sive ned til grundvandet, fordampe eller anvendes i f.eks. rekreative sammenhænge. Derved reduceres mængden af regnvand, der løber til kloak og renseanlæg, hvorved vi undgår oversvømmelser. LAR kan ligeledes hjælpe til at sikre badevand og kommunens søer, vandløb og marine-områder. LAR skaber mulighed for at bruge regnvand i vådområder i byens parker og grønne områder og bidrager gennem øget fordampning til at mindske problemerne ved fremtidens øgede temperatur og nedbør. En af de måder hvorpå Stevns Kommune klimasikrer, er ved at håndtere så meget regnvand som muligt lokalt. Det betyder, at LAR indtænkes i den kommunale planlægning ved brug af f.eks. forsinkelsesbassiner og regnbede. Klimatilpasningsinitiativ 2: Spildevandsplan Stevns Kommunes Spildevandsplan er en sammenskrivning af spildevandsplanerne for de tidligere Vallø og Stevns kommuner, således at Spildevandsplan omfatter den samlede Stevns Kommune. Der er samtidig tale om en revision af planerne, hvor der er indarbejdet nye tiltag og projekter, hvor kommunen har vurderet, at en indsats bl.a. er nødvendig af miljømæssige årsager. stevns kommune 14

15 Med Spildevandsplan er udpeget nye kloakoplande, og der planlægges en række nye spildevandstiltag gennemført for ca. 170 ejendomme. Stevns Kommunes overordnede mål med planen er at sikre kommunens vandløb, søer og badevand mod forurening fra spildevandsafledning, således at vi kan få et godt vandmiljø. Ligeledes ønsker vi med planen at minimere forureningen af det fælles grundvand ved at begrænse nedsivning af spildevand og dermed sikre godt og tilstrækkeligt drikkevand for Stevns Kommunes borgere i fremtiden. Klimatilpasningsinitiativ 3: Blue-spotanalyse Der er i 2011 sket en kortlægning af risikoen for oversvømmelser fra kysten samt en terrænanalyse den såkaldte Blue Spot, der kortlægger de lavninger, hvor vandet vil samle sig under langvarig og kraftig regn. Klimatilpasningsinitiativ 4: Klimatilpasningsplan Blandt andet på baggrund af blue spot -analyse vil der i blive udarbejdet en klimatilpasningsplan. Planen skal sikre, at klimatilpasningen sker på den mest optimale og omkostningseffektive måde, via langsigtede investeringer og god planlægning. Tidsplan & konkrete mål for tilpasning til fremtidens vejr Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Klimatilpasningsinitiativ 1:Lokal afledning af regnvand (LAR) Klimatilpasningsinitiativ 2: Spildevand Klimatilpasningsinitiativ 3: Bluespotanalyse Klimatilpasningsinitiativ 4: Klimatilpasningsplan stevns kommune 15

16 Transport Transporten er klimapolitikkens smertensbarn. Mens det generelle energiforbrug er stabilt, stiger energiforbruget på transportområdet støt og CO 2 -udslippet forøges. Transport er familiens største klimabelastning. Transporten og privatbilismen er stigende og udgør en stadig vigtigere faktor i CO 2 -belastningen af vores klima. Derfor har det stor betydning, hvordan vi hver især transporterer os, og hvad vi benytter, når vi transporter os rundt. Ifølge CO 2 -opgørelsen for Stevns Kommune som samlet enhed, udgjorde transporten i 2011 hele 26 % af den samlede CO 2 -belastning. Beregninger som RUC foretog i forbindelse med udregningen af CO 2 regnskabet for Stevns Kommune som samlet enhed, viser en kontinuerlig stigning i CO 2 -udledningen indenfor transport. Det er derfor af stor betydning, at der iværksættes konkrete tiltag på området i et forsøg på at vende udviklingen. Stevns Kommune vil, via en række tiltag, gerne være med til at vende udviklingen og sikre et bedre klima og luftmiljø. Det skal være lettere og mere attraktivt at vælge andre transportformer end bilen. stevns kommune 16

17 Transportinitiativ 1: Cyklister For at øge trafiksikkerheden og fremkommeligheden for cyklisterne i Stevns kommune pågår der pt. et arbejde med at etablere en Kommunal cykelrute på tværs af Stevns. Stevns Kommune består af en kombination af mindre bysamfund og strækninger i åbent land. Ved at etablere cykelstier imellem kommunens by- og landområder samt nabokommunen Køge bliver det mere attraktivt at vælge cyklen frem for bilen. I august 2010 var der indvielse af den 4,5 kilometer, dobbeltrettede cykelsti anlagt langs Bjælkerupvej fra Fægangen ved Store Heddinge og frem til tunnelunderføringen ved Kirkevej i Klippinge. I november 2011 stod den 3,3 km cykelsti klar mellem Maglebyvej ved Strøby til Kirkevej ved Klippinge. Med etableringen af cykelstien mellem Strøby og Klippinge kan man nu trygt køre på cykel fra Store Heddinge til Strøby Egede og derfra videre til Køge. I 2013 er det planen at påbegynde anlæggelsen af en cykelstil fra Rødvig til Store Heddinge. Cykelstien forventes klar til brug i Transportinitiativ 2: Ladestander til elbiler For at være med til at fremme elbilens udbredelse, skal der ertableres en ladestander for elbiler på p-pladsen ved Rødvig Grønne Multihus samt ved Tinghuset i Store Heddinge. Transportinitiativ 3: Gadebelysning I CO 2 -regnskabet for Stevns Kommune i 2011 fremgår det, at gadebelysningen udgør 15 % af den samlede udledning. Dette til trods for, at der i 2010 blev indført natslukning af gadebelysningen på dele af kommunens veje i sommerhalvåret. En opgørelse af CO 2 udledningen fra gadebelysning fra 2008 til 2011 viser, at der har været en reduktion på 15% CO 2 udledningen fra 2010 til 2011, hvor natslukning på gadebelysningen blev indført. År CO 2 udledning Elforbrug (Mw/h pr. år.) CO2 udledning Tidsplan & konkrete mål for transport Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Transportinitiativ 1: Cyklister Transportinitiativ 2: Ladestander til elbiler Transportinitiativ 3: Gadebelysning stevns kommune 17

18 Organisering & Forankring Klimaarbejdet i Stevns Kommune er politisk forankret i Natur,- Fritids- og Kulturudvalget. Energibesparelser er forankret i Der er nedsat en overordnet styregruppe for det samlede arbejde med klima i Stevns Kommune. I denne styregruppe er der deltagelse af udvalgte ledere fra diverse afdelinger samt direktionen. Der afholdes halvårlige styregruppemøder, hvor kommunens klimaindsats gennemgås, og derved sikres den nødvendige fokus med henblik på fremdrift og implementering. Sektorgruppen mødes kvartalsvis og gennemgår status på igangsatte projekter samt drøfter mulighederne for kommende projekter. Klimakoordinatoren har ansvar for, at det samlede projekt holdes i gang, at der sker opfølgning på de enkelte delprojekter, og at de indgåede aftaler holdes. Teknik & Miljøchef Klima, styregruppe Klima, sektorgruppe Drift & Anlæg, Energi Vicekommunaldirektør Skole- & Institutionschef Social, Sundhed & Ældre chef Økonomi, HR & IT chef Klimakoordinator Teknik & Miljøchef Klimakoordinator Leder Natur & Miljø Kommuneplanlægger Leder Drift & Anlæg Kommuneplanlægger Natur & Miljø Klimakoordinator Stevns Kommune Efteråret 2012 Layout Birgitte Nielsen stevns kommune 18

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Klima- & Energistatus for 2013. stevns kommune 1

Klima- & Energistatus for 2013. stevns kommune 1 Klima- & Energistatus for 2013 stevns kommune 1 CO 2 -udledning (bl.a. afbrænding af fossile brændsler Klimaforandringer (I kraft af f.eks. øget nedbør) Konsekvens (f.eks. oversvømmelse af bebyggede arealer)

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik Foråret 2012 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik... 3 Overordnede statslige mål... 3 Energi og CO 2... 3 Klimatilpasning... 4 Svendborg Kommunes

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012 August 2013 Status på Klimaplan 2011 2012 Indholdsfortegnelse Klimapolitikkens 3 hovedmål... 5 Det har vi nået... 7 Indsatsområde 1: Varme og el... 8 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling... 10 Indsatsområde

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012 Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - Godkendt af kommunalbestyrelsen den 27. januar Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - 1. udgave, 1. oplag Vordingborg Kommune Miljø og Teknik Østergårdstræde

Læs mere

Udkast til Fælles regional klimastrategi

Udkast til Fælles regional klimastrategi Brevid 2293998 5. maj 2014 Udkast til Fælles regional klimastrategi Fælles regional klimastrategi Region Sjælland og de 17 kommuner, der ligger i regionen vil sammen sikre, at regionen også i fremtiden

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

ENERGI- LANDSBYER PÅ STEVNS 2013/14

ENERGI- LANDSBYER PÅ STEVNS 2013/14 ENERGI- LANDSBYER PÅ STEVNS 2013/14 STATUS FOR ENERGILANDSBYERNE Holtug og Højerup blev i april 2013 udvalgt som kommunens to energilandsbyer for en toårig periode og finansieret via en anlægsbevilling

Læs mere

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne SYDDANMARK Klimastrategi Grøn omstilling booster væksten Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne Energi er dyrt. Heldigvis er det nemt at spare på den 1 intro Tekst: Kim Jensen / Foto: Hyldager

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Kommuneplanlægning for Klima og Energi

Kommuneplanlægning for Klima og Energi Kommuneplanlægning for Klima og Energi Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 26. februar kl. 17.00 Status Klima og energi dækker bredt. Det er alt

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18 indhold 1 grundlag........................ 4 2 energi og ressourcer......... 6 3 energiforbrug................. 10 4 klimatilpasning................ 14 5 bæredygtig byudvikling....... 18 6 hvad kan du

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i Klimaplan 2025...12 Tema 1 - Energiplanlægning...14

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Favrskov Kommune forstærker klimaarbejdet Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Klimahandlingsplan 2011-2020

Klimahandlingsplan 2011-2020 Sorø Kommune Klimahandlingsplan 2011-2020 Juni 2011 Henvendelse om publikationen kan ske til: Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf. 5787 6000 Publikationen kan hentes under "planer" på Sorø

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere