EUROPÆISKE BORGERTOPMØDER OM BÆREDYGTIGT FORBRUG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EUROPÆISKE BORGERTOPMØDER OM BÆREDYGTIGT FORBRUG"

Transkript

1 EUROPÆISKE BORGERTOPMØDER OM BÆREDYGTIGT FORBRUG

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDLEDNING Introduktion til borgertopmødet 8 KAPITEL 1 Baggrund og rammer: Værktøjer til politisk beslutningstagning 16 KAPITEL 2 Omlægning af forbrug for at øge bæredygtigheden I N T R O D U K T I O N T I L B O R G E R T O P M Ø D E T 24 INFOGRAF En infograf der illustrerer de begreber, som præsenteres i denne skrivelse 26 KAPITEL 3 Reduktion af forbruget 34 KAPITEL 4 R e d u k t i o n a f s p i l d o g a f f a l d MANGE TAK, FORDI DU HAR SAGT JA TIL AT DELTAGE I BORGERTOPMØDET DEN 25. OKTOBER, HVOR DU SAMMMEN MED 100 ANDRE BORGERE SKAL DISKUTERE BÆREDYGTIGT FORBRUG. VI GLÆDER OS TIL AT HØRE, HVAD DU HAR AT SIGE. 41 NOTER Plads til dine egne noter 45 BILAG Henvisninger, citater, forfattere og juridisk information På mødet skal vi tale om emner, der berører bæredygtigt forbrug og politisk beslutningstagning. Sagens kerne er følgende: I det frie marked anses forbrugsvaner for at være den enkeltes private anliggende. Regeringer er generelt tilbageholdende med at gribe ind i borgernes privatsfære. Resultatet er, at politik rettet mod at øge bæredygtigt forbrug ofte fokuserer på produktionen af varer og tjenesteydelser snarere end på det private forbrug. Vi vil gerne diskutere bærdygtigt forbrug med dig og om politikken i højere grad skal rettes mod private borgere. Vi vil også gerne høre din holdning til de forskellige roller, som borgerne kunne spille for at øge bæredygtigheden i samfundet. HVAD ER BÆREDYGTIGHED? Lad os begynde med at skitsere, hvad bæredygtighed er. En af de mest almindelige definitioner af bæredygtig udvikling er den, som Brundtlandkommissionen 1 kom med. Den lyder, at bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder nutidens behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Indledning 02

3 Denne definition er blevet kritiseret for at lægge vægt på udvikling. Nyere tænkning har udvidet rammerne for bæredygtighed til at omfatte social-, miljømæssig- og økonomisk bæredygtighed 2. Vi er med andre ord nødt til at tage fat på bæredygtighed set fra både menneskenes, planetens og profittens perspektiv. HVAD ER BÆREDYGTIGT FORBRUG? FN definerede i 1994 bæredygtigt forbrug som: Brugen af tjenesteydelser og relaterede produkter, som dækker basale behov og giver bedre livskvalitet, men samtidig minimerer anvendelsen af både naturressourcer og giftige stoffer og udledningen af affald og forurening gennem hele tjenesteydelsens eller produktets levetid, sådan at fremtidige generationers behov ikke bliver bragt i fare. Dette er stadig en af de mest anvendte definitioner af bæredygtigt forbrug, og den vil danne udgangspunkt for vores diskussioner. HVORFOR BÆREDYGTIGT FORBRUG ER VIGTIGT Som det er nu, vil der ikke være ressourcer (som eks. mineraler, olie, træ osv.) nok til at alle i fremtiden. Hvis de nuværende forbrugsmønstre fortsætter, vil vi i 2030 skulle bruge en hel planet ekstra for at holde forbruget kørende 3. HVAD ER PACITA? Derudover påvirker menneskelig økonomisk aktivitet vores natur og miljø. Det bidrager til global opvarmning, skaber forurening og forandringer i landskabet. Vi skaber marker, omlægger floder, bygger dæmninger og veje og fabrikker, udbygger havne og meget mere alt sammen for at understøtte produktion og transport af varer. Effekterne mærkes ikke kun lokalt. Ifølge Europa-Kommissionen mærkes de globalt, fordi EU er afhængig af import af energi og naturressourcer. Endvidere bliver et stigende antal af de produkter, som forbruges i Europa, produceret i andre dele af verden. 4 Derudover er store dele af Asien og Afrika bagud i forhold til Europa, når det gælder økonomisk udvikling. En af de største udfordringer for bæredygtighed er den forventede økonomiske vækst og stigningen i befolkningstallet i disse regioner. Alt dette giver udfordringer, hvis fremtidige generationer skal have en god levestandard. Det er nødvendigt med forandringer for at få forholdet mellem mennesker, planet og profit til at balancere på en måde, der er effektiv og retfærdig for alle. PACITA er et fireårigt projekt støttet af EU, og det står for Parlamenter og Civilsamfund i Teknologivurdering. Målet er at forbedre de politiske beslutningsprocesser omkring emner som videnskab, teknologi og innovation. PACITA arbejder for at forstærke fundamentet for de politiske beslutninger ved at forbedre den samlede viden, som beslutningerne tages på baggrund af. Det gør projektet gennem interaktive engagementer med mange forskellige mennesker og organisationer. På den måde ønsker projektet at afdække relevant viden, erfaring og ekspertise, som måske ellers ville blive overset i den politiske beslutningsproces. Du deltager i et Europæisk borgertopmøde om bæredygtigt forbrug, et PACITAforskningsprojekt. Projektet inddrager borgere fra Belgien, Bulgarien, Danmark, Irland, Litauen, Holland, Portugal, Spanien, Tjekkiet, Ungarn og Østrig. Dette er et af en række af projekter, som udføres under PACITA. FORANDRING GENNEM POLITISKE BESLUT- NINGER De politiske beslutningstagere i Europa er optagede af at finde løsninger som har fokus på både produktion og forbrug. Der er interessenter overalt, som alle kan påvirke den politiske beslutningsproces: beslutningstagere, politikere, interessegrupper, lobbyister, medier, erhvervsliv, fagforeninger, NGO er listen er lang. Nogle råber højere end andre for at opnå det de gerne vil. PACITA-projektet vil især gerne høre fra en bestemt gruppe interessenter: almindelige borgere. Det borgertopmøde du deltager i er en del af en større europæisk borgerkonsultation i 11 europæiske land om bæredygtigt forbrug. Vi ønsker at finde ud af, hvilke typer værktøjer borgerne mener, at beslutningstagerne bør bruge, hvor indgribende eller regelsættende indgrebene skal være, og på hvilket niveau de politiske beslutninger skal tages. Kort sagt: Hvis forandring er det, der kræves, hvem mener borgerne så skal tage styring på den proces, og hvordan skal de gøre det? Introduktion til borgertopmødet FIRE FORBRUGSOMRÅDER På dette borgertopmøde vil vi koncentrere os om nogle kerneområder: fødevarer, transport, bolig og elektronik. Tilsammen tegner de sig for mellem 60% og 70% af de miljøproblemer, som forårsages af drivhusgasser, ozonnedbrydning, forsuring og ressourceforbrug. Derfor vil ethvert politisk initiativ, for at bringe forbruget i større balance med planetens grænser og de menneskelige og økonomiske begrænsninger, sandsynligvis berøre disse fire nøgleområder. Du vil opdage, at de forekommer igen og igen i løbet af hæftet. Nogle forandringer nødvendiggør fundamentale valg og involverer vanskelige kompromisser. Andre forandringer kommer gradvist og uden at nogen rigtig lægger mærke til dem. Derudover kan én enkelt forandring løse mere end ét problem. Reduktion af forureningen skaber for eksempel job og forbedrer miljøet og folkesundheden. Den slags tilfælde er ideelle. Sådan er det ikke altid. Somme tider vil det at gøre noget ved den sociale bæredygtighed på ét område ske på bekostning af økonomiske og miljømæssige hensyn. At finde løsninger på ét område, som ikke påvirker det ene eller begge de andre områder negativt, er vanskeligt. For ikke at tale om løsninger, som gavner mennesker, profit og planet ligeligt. TRE MULIGE VEJE Der er ikke nogen enestående løsning, når det handler om at opnå et mere bæredygtigt forbrug. I dette hæfte, og generelt i vores møde med dig, vil vi berøre tre forskellige muligheder, hvoraf ingen gensidigt udelukker hinanden. Den første er at bevæge sig hen imod mere bæredygtige forbrugsmønstre. Den tilskynder Indledning 04

4 til en balance mellem, hvad og hvordan folk forbruger, og det pres, som forbruget lægger på vores planets ressourcer, økonomier og samfund. Det andet vi vil se på, er en reduktion af forbrugsniveauet. Det kan dels bringes i stand ved at ændre folks holdninger til forbrug og dels ved at ændre produktions- og fremstillingsmetoder. Endelig kan socialt, miljømæssigt og økonomisk pres forårsaget af forbrug også reduceres ved at skære ned på den mængde spild og affald, forbruget skaber. Fra en politisk beslutningstagers synsvinkel indebærer den bedste løsning ingen kompromisser. Ideelt set fører en politisk beslutning til forbedringer uden at fratage folk valg eller påvirke andre områder negativt. Men det er ikke altid muligt. EU S AMBITIONER EU kigger på bæredygtighed på en række forskellige måder. Ressource- og energieffektivitet har begge spillet en hovedrolle i diskussionerne. For ganske nylig er EU begyndt at se på ideen om en cirkulær økonomi en økonomi, som næsten intet spild og affald producerer. Et kerneinitiativ i øjeblikket er Europa , EU s vækststrategi frem mod årtiets slutning. Ifølge José Manuel Barroso, den afgående formand for Europa-Kommissionen, har Europa 2020 som mål at opnå en intelligent, bæredygtig og åben økonomi med høje beskæftigelsesniveauer, et højt produktivitetsniveau og et højt niveau af social sammenhængskraft. Europa 2020 står for en række andre initiativer. Det ene er Køreplanen for et Ressourceeffektivt Europa, som skitserer, hvordan Europas økonomi kunne omdannes til en bæredygtig økonomi inden år Køreplanens vision er ambitiøs: I 2050 er EU s økonomi vokset på en måde, der respekterer ressourcemæssige begrænsninger og vores planets grænser, og bidrager således til en global økonomisk forandring. Vores økonomi er konkurrencedygtig, åben og leverer en høj levestandard med meget færre miljøpåvirkninger. Alle ressourcer administreres på en bærdygtig måde, fra råmaterialer til energi, vand, luft, landområder og jord. Milepæle i forhold til klimaforandringerne er nået, og biodiversiteten og det økosystem, som understøtter den, bliver beskyttet, værdisat og i alt væsentligt genoprettet. 6 Et andet initiativ under Europa 2020 er Handlingsplan for Bæredygtigt Forbrug og Bæredygtig Produktion (SCP) og Bæredygtig Industripolitik (SIP) 7. De har til formål at sikre EU en ledende rolle i forhold miljøet. I initiativets kerne ligger en ramme for, hvordan produkters energi- og miljømæssige præstationer kan forbedres og for at fremme deres udbredelse blandt forbrugerne. Resultatet af disse initiativer kunne blive et samfund, der er meget anderledes end det, vi kender i dag. HVORDAN HÆFTET ER OPBYGGET Dette hæfte er opdelt i fire dele. Hver af dem spejler en af de sessioner, du vil komme til at deltage i på borgertopmødet. Kapitel 1 giver dig baggrundsinformation om bæredygtigt forbrug og politisk beslutningstagning. Kapitel 2 ser på en omlægning mod bæredygtigt forbrug. Kapitel 3 dækker emneområder, der handler om reduktion af forbrug. Kapitel 4 handler om at reducere spild og affald og om perspektivet fra den såkaldt cirkulære økonomi Bagerst i hæftet findes et bilag med en liste over de kilder, som er blevet brugt til at udarbejde hæftet. Introduktion til borgertopmødet Introduction 06

5 B A G G R U N D O G R A M M E R: R E D S K A B E R T I L P O L I T S K ERHVERSLIV B E S L U T N I N G S T A G E N I DENNE DEL VIL VI SE NÆRMERE PÅ EMNER INDENFOR POLITISK BESLUTNINGSTAGEN OM BÆREDYGTIGT FORBRUG. DERUDOVER SÆTTES DER FOKUS PÅ NOGLE AF DE VÆRKTØJER SOM DE POLITISKE BESLUTNINGSTAGERE HAR TIL RÅDIGHED. REGERING BORGERE FORANDRINGSTREKANT For at politiske beslutningstagere kan skabe effektive indgreb, må tre nøglespilleres holdninger ideelt set tages i betragtning: de politiske beslutningstagere, erhvervslivet og borgerne. Tilsammen udgør de den såkaldte forandringstrekant. Grupperne er forskellige og har derfor forskellige dagsordner. Det er tilfældet for forskellige virksomheder, for forskellige grupper af borgere og for politiske beslutningstagere, som måske repræsenterer forskellige vælgergrupper eller har varierende grader af indflydelse. Hver gruppe har desuden forskellige mekanismer, som de bruger til at påvirke andre gruppers adfærd med. Uanset hvad, er det vigtigt for effektiv, politisk beslutningstagen og implementering, at alle parter forstår de langsigtede virkninger af deres beslutninger. Succes afhænger af borgernes, erhvervslivet og regeringens accept og deltagelse. Udfordringen består i at få så forskelligartede gruppers dagsordner til at passe sammen. Hvordan gør man det? Kapitel 1 08

6 Baggrund og rammer: værktøjer til politisk beslutningstagning GRØNNE INDKØBSORDNINGER På mange måder afspejler den pris, som forbrugere betaler for varer, ikke alle omkostningerne. Priserne inkluderer sjældent omkostningen ved at forny de anvendte ressourcer eller håndtere bivirkninger som for eksempel forurening. Hvis forhold vedrørende udvindingen af råmaterialer, transport, produktion, brug og bortskafning blev inkluderet i produkternes priser, ville der være større gennemsigtighed i forhold til, hvad de i virkeligheden koster samfundet. En sådan gennemsigtighed ville muliggøre praksisser som for eksempel grønne indkøbsordninger. Det er en måde at købe ind på, som lægger vægt på miljømæssige overvejelser på alle niveauer af indkøbsprocessen. EU s borgere er ikke ens. De bor forskellige steder, har forskellig adgang til ressourcer og produkter, lever efter forskellige kulturelle regler og under forskellige økonomiske omstændigheder. Deres historiske og sociale rødder varierer. Og hver person forstår bæredygtigt forbrug, eller behovet for det, forskelligt. Alt dette har en betydning for, hvordan, hvor meget og hvornår de forbruger. Selv hvis de alle sammen havde samme baggrund og holdninger, ville de være forskellige i deres handlingsmønstre. Beslutninger, der angår personligt forbrug, styres ofte af kompromisser, som folk føler, at de er nødt til at indgå. Nogle beslutninger er acceptable for nogle mennesker, men ikke for andre. Tage for eksempel personbilen. Personbilen kræver flere ressourcer end offentlig transport: Der kræves mere infrastruktur og større landområder, og der forbruges større mængder olie. Men samtidig er privatbilisme bekvemt, giver bevægelsesfrihed, gør os i stand til at transportere børn og indkøb og sparer tid. I yderområder er det ofte den eneste måde, man kan komme rundt på. Hvordan skal politiske beslutninger, der påvirker privatbilismen, få somme tider modstridende behov til at balancere? Og hvilken rolle kan teknologiske fremskridt spille i forhold til at reducere virkningerne af privatbilisme? Bilen er et godt eksempel på et aspekt af forbruget. Nogle gange er folk ikke fuldt bevidste om de forbrugsvalg, de foretager. Bilen er et almindeligt accepteret og udbredt transportmiddel i mange EU-lande. Borgerne tager retten til at eje deres egen bil for givet. For borgere i andre lande er cyklen derimod det mest oplagte transportvalg. Transportvaner er forskellige fra land til land og inden for de enkelte lande. Og det er ikke bare borgere, der påvirkes af de politiske beslutninger, som tages i dag. Det, der besluttes nu, påvirker også fremtidige generationer. Hvordan kan vi bedst tage hensyn til dette? POLITISKE BESLUTNINGER OM FORBRUG ER LANGTRÆKKENDE Forbrug befinder sig i kernen af mange af vores daglige aktiviteter. Det driver vores økonomier fremad, påvirker vores forhold til miljøet og karakteriserer ofte kerneaspekter af vores samfund og kulturer. Fordi forbrug er en så sammenvævet og kompleks størrelse, påvirker politiske indgreb angående forbrug et større mængde fundamentale emner, herunder klimaforandringer, fødevareforsyning, teknologisk udvikling, menneskerettigheder, retfærdighed og social lighed bare for at nævne nogle få. En justering i forhold til ét aspekt af European Union European Parliament. At skabe politiske beslutninger på tværs af en politisk union, der er så social, økonomisk og kulturelt mangfoldig, er ikke helt enkelt. Lad os kigge på bare en af de tre grupper nævnt ovenfor: borgerne. Kapitel 1 10

7 Baggrund og rammer: værktøjer til politisk beslutningstagning vores forbrugsmønstre kan skabe ringe i vandet i mange andre dele af samfundet. Derfor er de politiske beslutningstagere nødt til at overveje, hvilken effekt deres beslutninger får andre steder. Nogle af dem kan skabe modstand. For eksempel bliver miljøhensyn nogle gange set som en forhindring for økonomisk vækst, beskæftigelse eller forbedringer i levestandarden. Det er selvfølgelig ikke alle politiske beslutninger, der er kontroversielle. Der er masser af bæredygtige valg, som har bred opbakning og passer til både de politiske beslutningstageres, erhvervslivets og borgernes ambitioner. For eksempel tilskynder en politik, der fremmer en kost bestående af flere sæsonbestemte grøntsager, til bæredygtighed og gavner sundheden, hvilket til gengæld giver mindre pres på sundhedssektoren. Jo mere de politiske beslutningstagere kan få deres politik til at stemme overens med både borgernes, erhvervslivet og miljøets behov, jo mere sandsynligt er det, at de vil blive accepteret uden videre. Hvilket bringer et andet interessant spørgsmål på banen, nemlig det, der handler om, på hvilket niveau de politiske beslutninger skal tages, implementeres og håndhæves. Lokalt, nationalt, internationalt, på europæisk plan, eller på verdensplan? Hvordan vil borgere der arbejder hen imod et mere bæredygtigt forbrug reagere, når borgere andre steder ikke også gør det? Skal lande have lov til at vælge deres egen vej eller være bundet af beslutninger taget på et internationalt niveau? Hvordan kan politiske beslutninger taget på et nationalt eller internationalt niveau tage højde for initiativer født af lokale? Disse spørgsmåls vigtighed understreges af forbrugets globale natur. Det, folk forbruger lokalt, kan være produceret langt borte og af ressourcer, som oveni er blevet importeret dertil fra et andet sted. Det betyder, at effekten af lokalt forbrug, uanset om den er positiv eller negativ, ikke kun mærkes lokalt, men også meget længere væk. POLITISKE VÆRKTØJER Politiske beslutningstagere har en række forskellige værktøjer til rådighed, og de befinder sig alle på forskellige steder på skalaen fra blød til hård. Blød politik understøttes ikke af nogen form for lovgivning. Retningslinjer og erhvervslivets indberetninger (for eksempel angående en virksomheds sociale værdier) er to eksempler på dette. Hård politik er derimod obligatorisk. Manglende overholdelse medfører sanktioner. Lad os se på nogle af de overordnede kategorier af værktøjer, som politiske beslutningstagere anvender. OPLYSNING Ved at give borgerne information prøver de politiske beslutningstagere at gennemføre en forandring uden at være regelsættende. Antagelsen er, at forbrugerne ville vælge mere bæredygtigt, hvis de var bedre oplyste. Information kan overbringes på en række forskellige måder: via tv- og radiospots, brochure, plakater i det offentlige rum og certificering af produkter. Børn kan lære om bæredygtighed i skolen. Forbrugere kan få information om bæredygtige produkter af særligt uddannet personale i butikkerne. Men det er ikke nemt at lave en effektiv oplysningskampagne. Den skal håndtere kernespørgsmål om, hvilke oplysninger der skal gives, hvordan de skal overleveres, og hvor de skal fremlægges. Desuden er det langt fra nogen let sag at sammenligne produkter præcist. Hvis oplysningskampagner ikke bliver godt udført, kan de overbelaste borgerne med for meget information, eller, endnu værre, give dem upræcis information, hvilket kan føre til mistænksomhed. Hvis virksomheder for eksempel kommer med overdrevne påstande om, hvor grønne de er, eller om deres sociale ansvarlighed, ender forbrugerne med at være på vagt. Det samme gælder produkt mærkningen, hvoraf nogle ikke er tydelige nok eller ikke er lige så omhyggelige med eller repræsentative i forhold til standarder som andre er. Samtidig kan en stor Kapitel 1 12

8 vækst i mærkninger og certificeringsordninger gøre folk forvirrede. Mærkning og certificering kan også være en udfordring for erhvervslivet. For eksempel kan ansøgningsprocedurerne være en opgave, som er for stor at løfte for mange små producenter. Det giver mindre virksomheder ringere mulighed for at deltage. Selvom oplysningskampagner ofte bruges af politiske beslutningstagere, er de ikke altid effektive. Selv udstyret med den bedst mulige information er det ikke sikkert, at forbrugerne ændrer adfærd. Økonomiske, sociale, politiske, tekniske eller infrastrukturelle overvejelser kan forhindre dem i det. REGULERING Regulering er regelsættende og indebærer en trussel om sanktioner ved overtrædelse. Forbud, obligatoriske standarder, autorisationer, planlægningstilladelser alt det er eksempler på reguleringsværktøjer. Politiske beslutningstagere kan også bruge regulering til at føre an ved eksemplets magt. De kan for eksempel forpligte offentlige institutioner til at overholde regler om social ansvarlighed eller implementere grønne offentlige indkøbsordninger. Regulering kan have stor succes med at ændre forbrugeradfærd. Regulering kræver desuden håndhævelse, hvilket giver lokale og nationale regeringer ekstra administrative opgaver. For at være effektive skal reguleringerne holde trit med forandringer og innovation. Teknologien bevæger sig ofte hurtigere, end lovgiverne er i stand til. I nogle tilfælde reducerer regulering borgernes valgmuligheder ved at fjerne produkter eller tjenesteydelser fra markedet. Det betyder, at politiske beslutningstagere er nødt til at finde en balance mellem det, der er behov for, og det borgerne vil være med til. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EESC) har fremhævet bekymringer blandt borgere om, at visse områder er overregulerede. Udfasningen af glødepærer til fordel for mere energieffektive alternativer er ét eksempel, hvor borgere over hele EU gav udtryk for deres utilfredshed. Overordnet set er regulering rettet mod producenter og offentlige institutioner og kun i mindre grad mod forbrugerne. ØKONOMISKE VÆRKTØJER Ideen om økonomiske incitamenter eller hindringer er ikke ny for politiske beslutningstagere. De beskatter den adfærd, de gerne vil reducere og subsidierer den, de gerne vil stimulere. Folk (både borgere og erhvervsliv) er påvirkelige over for det, der berører deres tegnebog, og reagerer derefter. Ifølge Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) virker økonomiske indgreb bedst, når de er betydningsfulde, og når de helt tydeligt mindsker prisforskellen mellem bæredygtige produkter og mindre bæredygtige produkter. Små økonomiske eller hindringer har en meget lille, påviselig effekt. 9 Ud over skatter og subsidier kan politiske beslutningstagere også benytte låneordninger for bæredygtige varer, bonusordninger for at tilskynde køb af bæredygtige produkter, discountkuponer til særlige produkter og så videre. Hvis politiske beslutningstagere bruger beskatning til at skabe forandringer med, skal de være opmærksomme på ikke at påvirke husholdninger med lav- eller middelindkomst uforholdsmæssigt meget. At gøre det kan øge den sociale ulighed. Et forslag, der i øjeblikket er populært på forskellige niveauer inden for EU, er, at beskatningen skal flyttes fra arbejdsrelaterede skatter (såsom indkomstskat og afgifter, der pålægges arbejdsgiverne, når de ansætter folk) over til forbrugsskatter, som for eksempel moms. Europa-Kommissionen er ivrig efter at få regeringer til ikke kun at lægge vægt på større indtægter og i stedet benytte skattemæssige indgreb til at stimulere bæredygtig adfærd. PÅVIRKNING Politiske beslutningstagere kan forsøge at skabe forandringer ved at gøre visse valg mere attraktive for forbrugerne ofte uden at Baggrund og rammer: værktøjer til politisk beslutningstagning sidstnævnte er klar over, at det sker. Nogle søger at øve indflydelse gennem brug af rollemodeller og berømtheder. Det gør den foreslåede opførsel tiltrækkende og fashionabel. Ulempen er, at der er en risiko for, at forbrugerne vender tilbage til deres gamle vaner, så snart nyhedens interesse er væk. Andre initiativer benytter sig af følelser. Skyldfølelse er en stærk drivkraft i forhold til adfærdsændring. Men psykologer har antydet, at det at benytte sig for meget af at skabe skyldfølelse hos målgruppen kan resultere i, at folk holder op med at lytte. Nogle steder er mere diskrete midler blevet anvendt for at ændre folks adfærd. Eksempler herpå er mindre tallerkner for at tilskynde til mindre portionsstørrelser, ikke at udlevere plastikposer ved kassen, at give folk på forhånd udvalgte standardvalgmuligheder, når de skal købe noget, eller at sætte indbydende skraldespande op i det offentlige rum for at tilskynde folk til at bruge dem. Kulturel kontekst har muligvis en indvirkning på, hvor effektive disse indgreb er i EU som sådan. På samme måde mindsker folks fortrolighed med dem deres effektivitet efter et stykke tid. Endelig er der initiativer, som er designet til at fremme fælles forbrug: brug af produkter mellem flere individer snarere end enkeltmandsejerskab. Dette kaldes også for deleøkonomi hvor forbrugere aktivt udveksler værktøjer, varer og tjenester. Den slags initiativer genereres ofte på græsrodsniveau, hvor folk prøver at påvirke hinanden, og man har endnu ikke nogen forståelse af, hvordan regulering ovenfra kan (eller bør) påvirke sådanne bevægelser. EN BLANDING AF NOGLE AF ELLER ALLE DE OVENNÆVNTE VÆRKTØJER For det meste blander og tilpasser politiske beslutningstagere deres initiativer og trækker på nogle af eller alle de ovennævnte værktøjer. Chapter 1 14

9 O M L Æ G N I N G A F F O R B R U G F O R A T Ø G E BÆREDYGTIGHEDEN TRANSPORT RESSOURCE- INPUT RESULTATER AF PRES Jord, mineraler og energi Infrastrukturel udvikling Opsplitning af jord, arealbefæstelse, drivhusgasser, affald Energi, metaller, plastik, glas Produktion af køretøjer Drivhusgasser, luftforurenere, fast og flydende affald Fossile brændstoffer, jord Brændstofudvi nding og forarbejdelse Drivhusgasser, luftforurenere, brændstofspild TRANSPORT Transportbrænds toffer, elektricitet Brug af transport Drivhusgasser, luftforurenere, støj Energi, metaller, plastik og glas Vedligeholdels e af køretøjer og infrastruktur Fast og flydende affald, spildolie Energi Udtjente køretøjer Udledninger i luft, jord og vand HVIS EU SKAL VÆRE MERE BÆREDYGTIGT, MÅ BEFOKNINGENS FORBRUGSVANER ÆNDRES. EN MULIGHED ER AT FREMME BÆREDYGTIGE PRODUKTER. I DETTE KAPITEL VIL VI SE NÆREMERE PÅ NOGLE AF DE MÅDER, HVORPÅ DETTE KAN GØRES. Bæredygtigt forbrug er forbrug, som kan fortsætte uendeligt. Det udtømmer ikke ressourcerne. Det skaber heller ikke sociale eller økonomiske skævheder. At vælge bæredygtigt forbrug betyder ikke nødvendigvis mindre forbrug (emnet for næste kapitel). I stedet lægger det vægt på at overgå til bæredygtige alternativer til nuværende produkter. For eksempel fører et skift til vedvarende energi ikke til et generelt lavere energiforbrug. Det ændrer bare energikilden. Ideen om ændret forbrug rejser spørgsmål, der vedrører forholdet mellem de politiske beslutningstagere og borgerne. I hvilket omfang bør beslutningstagerne føre an? Hvor stor frihed skal borgerne have til at fortage deres egne valg? Og hvilken rolle skal de spille i forhold til at skabe forandringer i forbrugsmønstrene? Det er ikke nemt at besvare disse spørgsmål. Kapitel 2 16

10 Omlægning af forbrug for at øge bæredygtigheden Men for at være effektive er beslutningstagerne nødt til at finde ud af, hvad forbrugerne mener. De skal opbygge en politik, som ikke bare er borgernes synspunkter (eller ønsker), men også forholder sig til, hvad borgerne er villige til at gøre. Ikke mindst fordi det er kendt, at der er en afstand mellem det, forbrugerne virkelig føler (og siger), og det de faktisk kan og vil gøre. BORGERE ER FORSKELLIGE Læg hertil, at ikke alle borgere er ens. Forbrugere er ikke en homogen gruppe, de er snarere uensartede individer med forskellige grader af villighed og evne til at skræddersy deres valg og handlinger mod mere bæredygtige forbrugsmønstre. Nogle mennesker er interesseret i bæredygtighed. Andre er det i mindre grad, eller også har de andre prioriteter. Måske stammer deres manglende interesse fra manglen på relevant information eller manglende tid til at undersøge spørgsmålet nærmere. Det er ikke alle, der har samme mulighed for at skabe forandring. Jo højere oppe folk er i hierarkiet, jo mere indflydelse har de. For eksempel har ansatte mindre indflydelse på en virksomheds forbrugspolitik, end direktørerne har. Livsvalg eller sociale forhold har også en betydning. For eksempel kan folk med ejerboliger gøre mere ved boligrelateret forbrug end de, der bor til leje. De kan beslutte at installere mere effektive vandvarmere eller varmesystemer, udskifte gamle vinduer med termoruder og så videre. Til sammenligning betaler folk, der bor til leje, deres varme- og vandregninger, men de har ofte meget lidt at skulle have sagt i forhold til, hvilket varmesystem der er installeret. Det samme gælder folks økonomiske situation. Hvis det at gøre produkter mere bæredygtige forhøjer prisen på dem, vil det ikke være alle, der er i stand til at købe dem. HVAD SKAL BORGERNE GØRE? Borgernes rolle i forhold til at få samfundet i en mere bæredygtigretning er interessant. Er det borgernes rolle at skabe den slags forandringer? Og i så fald hvad skal de så gøre? FÆLLES FORBRUG Den mest oplagte vej til et mere bæredygtigt forbrug er gennem borgernes indkøbsadfærd. De kan købe de produkter, de godt kan lide og undgå dem, de ikke kan. Indflydelsen af den enkeltes forbrugers indkøbsvalg er måske lille, men som samlet gruppe har forbrugerne stor gennemslagskraft. For eksempel kan kollektive indkøb eller forbrugeraktivisme på et lokalt niveau være med til at understøtte bæredygtighed bytteøkonomi, kollektive haveprojekter og andelselskaber for vedvarende energi er alt sammen eksempler på dette. Derudover kan individuelle borgere og kollektiver ved at udvise en mere bæredygtig adfærd være et overbevisende eksempel for andre. Borgere kan også give deres holdninger til kende i stemmeboksen og påvirke dem, som er i stand til at få forandringerne til at ske. Uden for valgperioderne kan de appellere direkte til lovgiverne ved hjælp af en række forskellige mekanismer, fra at skrive breve til at gå på gaden og demonstrere. TRANSPORT OG BÆREDYGTIGHED Et af de områder i det moderne forbrug, der harmonerer dårligt med bæredygtighed, er transportområdet. Især privatbilisme og flytrafik. Ifølge de seneste prognoser fra EuropaKommissionen vil efterspørgslen efter passagertransport stige med omkring 40% Kapitel 2 18

11 Omlægning af forbrug for at øge bæredygtigheden Trods et svagt fald viser prognosen, at biler stadig vil udgøre over 60% af passagertransporten i Er det et tal, politiske beslutningstagere skal forsøge at få bragt ned? Det ville jo påvirke individets valg og muligheder. Hvis politiske beslutningstagere skal lede samfundet mod alternativer, er der flere måder, de kan påvirke transportadfærden på. Den første er at skabe økonomiske incitamenter eller lægge økonomiske hindringer i vejen. For eksempel skattefordele til ordninger, hvor man cykler til arbejde, eller til delebilsordninger. Økonomisk støtte til køb af køretøjer, der har lav udledning, er en anden mulighed. Regeringer kan indføre højere afgifter på brændstof eller kørselsafgifter på veje eller i bycentre. En anden mulighed er at prioritere løsninger for den kollektive trafik frem for privatbilismen, når der planlægges infrastruktur. Det er ikke nemt. Bilejerskab er et særligt følsomt emne i debatter om bæredygtigt forbrug. For nogle mennesker er bilen et symbol på individuel frihed. For andre er den af afgørende betydning for deres bevægelsesfrihed i områder, hvor den offentlige trafik ikke er ordentligt udviklet. I mange tilfælde er privat transport blevet en rodfæstet del af vores samfund. Således betyder den kulturelle forkærlighed for veje, at meget planlægning af, hvordan man skal udnytte landområderne, sker med udgangspunkt i at give personbiler en særlig gunstig behandling. At ændre det vil kræve et enormt skifte i folks holdninger til privatbilisme i nogle lande. AT STILLE EFFEKTIV OPLYSNING TIL RÅDIGHED Som vi så i hæftets forudgående del, er oplysning et af de værktøjer, politiske beslutningstagere har. Oplysning kan bruges til at understøtte beslutninger, som de tager på vegne af borgerne. Det kan også bruges til at hjælpe borgerne med at træffe deres egne beslutninger. En af de mest effektive måder at give borgerne oplysning på i forhold til forbrugsvalg er mærkning. Det er også en af de mest vanskelige ting at gøre rigtigt. Hvis mærkningsordninger er gode, giver de borgerne tillid og er en nem hjælp til at træffe forbrugsvalg. Hvis de er dårlige, kan de ende med at gøre borgerne forvirrede og på vagt. Brug af personbiler i EU Transportformer som folk benytter mindst én gang om dagen Spanien Portugal Holland Litauen Irland Ungarn Danmark Tjekkiet Bulgarien Belgien Østrig 0% Cykel Kilde: Eurobarometer11 frem mod år 2050 sammenlignet med Efterspørgslen efter fragttransport vil stige med omkring 54%.10 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Offentlig transport Bil (fører eller passager) For eksempel er mærkningsinitiativer populære, men på flere områder meget forskellige i omfang: i forhold til hvilke produkter der er kvalificerede, hvilke miljø- og handelsstandarder de overholder, hvilken effekt de har, hvor deres effekter mærkes geografisk og så videre. Læg hertil, at EU-medlemslandene ikke alle befinder sig samme sted med hensyn til mærknings- og standardiseringsinitiativer. Tag brugen af ordet økologisk i fødevaresektoren. I nogle lande er der en udbredt brug af ordet. I andre er det et relativt nyt begreb i forbrugerkredse. Ordet kan endda henvise til forskellige ting i forskellige lande. Kapitel 2 20

12 Omlægning af forbrug for at øge bæredygtigheden 35% 17% Vedvarende energi Gas Fastbrændsel 10% 14% 24% Atomkraft Olie Lovgiverne på EU-niveau kan måske spille en rolle i forhold til at få skabt en standardisering og forenkling af mærkningsordningerne i hele Unionen. Et eksempel på dette er Det Europæiske Miljømærke Blomsten, der begyndte som en mærkning af elektronik. Nu bruges den til et meget bredere udvalg af produkter. NEUTRAL POLITIK KONTRA BESTEMTE VALGMULIGHEDER Effektiv information gør det lettere for borgerne at tage beslutninger. Men det kan også efterlade masser af manøvrerum. For nogle er det acceptabelt: så er det op til den enkelte, organisationen eller landet at bruge oplysningerne effektivt. Andre er mindre trygge ved den fremgangsmåde, fordi det kan føre til, at målsætningerne ikke bliver opfyldt. EU s energimål er et godt eksempel. I år 2020 vil EU gerne have øget energieffektiviteten med 20%, reduceret drivhusgasudledningen med 20% og øget det vedvarende energiforbrug med 20% 12. Nogle lande er godt på vej til at nå disse mål. Det er andre ikke. En måde, EU kunne hjælpe med til at nå frem til det ønskede resultat på, er, hvis man stillede bindende krav og lavede sanktioner mod de medlemslande, som ikke lever op til kravene. Ellers risikerer man ikke at nå målet om at reducere brugen (og hermed afhængigheden) af fossile brændstoffer. Men nogle synes, at en sådan tilgang undlader at tage hensyn til EU S ENERGI I øjeblikket importerer EU en stor del af sit energibehov. Afhængighed af udenlandsk olie var på over 80% i 2011, mens afhængigheden af gasimport var på over 60%. EU s afhængighed af import forventes at stige. Europa-Kommissionen forventer, at afhængigheden af olieimporten vil overstige 90% i år Vi vil være afhængige af import for 80% af vores gas. Cirkeldiagrammet viser, hvordan EU s samlede energiforbrug så ud i Kilde: Europa-Kommissionen 13 situationen i de enkelte medlemslande og ikke tager deres prioriteringer i betragtning. Det hænger sammen med diskussionen om, hvor bestemmende EU bør være i forhold til de teknologiske valg, medlemslandene træffer for at nå deres mål. Nogle foretrækker en neutral indstilling, som giver landene frihed til at vælge, hvilken teknologi, de vil implementere. For eksempel kan reduktion af udledning opnås både gennem atom- og vindteknologi. De, der foretrækker en neutral indstilling, er tilbageholdende med at forpligte medlemslandene til at vælge den ene teknologi frem for den anden. I fremtiden kunne de politiske beslutningstagere i EU begynde at indtage en mindre teknologineutral holdning. De kunne for eksempel begynde at foretage tydelige valg af teknologi inden for energisektoren og støtte bestemte løsninger frem for andre. Men der er meget lidt enighed mellem EU-medlemmerne angående dette emne, eller det overhovedet er noget EU skal blande sig i. Måske er de nationale regeringer bedre i stand til at takle energispørgsmål, når man tager i betragtning, hvor forskellige typer af energikilder de enkelte medlemslande er afhængige af? TOPSTYRET KONTRA NEDEFRA OG OP Diskussioner om politisk beslutningstagning har en tendens til at fokusere på dens topstyrede karakter. Beslutninger taget af regeringer udsendes til befolkningerne. Det, der ofte går tabt, er de bidrag, som græsrodsinitiativer kunne og kan have i forhold til at nå de politiske beslutningstageres mål. Fælles forbrugsordninger kan hjælpe samfund med at udrette mere med mindre. Teknologien ligger ofte i kernen af disse udviklinger og bringer folk sammen for at leje, bytte, handle eller dele produkter i en grad, som vi ikke før har set. Den slags initiativer mindsker presset på ressourcerne ved at fokusere på holdbarhed og at få produkter til at virke længere og gavne flere mennesker, og dermed mindske den sociale ulighed. Folk begynder også at arbejde sammen for at producere fødevarer. Over hele Europa er der eksempler på borgere, som dyrker afgrøder og frugt og producerer kød i lokale fællesskaber på små stykker jord. Hvordan politiske beslutningstagere bør forholde sig til fælles forbrugstiltag er et stort spørgsmål. Som med mange af de emner, der diskuteres her i hæftet, er det første spørgsmål, man må stille, om politiske beslutningstagere overhovedet skal prøve at blive en del af disse græsrodsinitiativer? Og hvis de gør det, hvordan skal de så samarbejde? Der, hvor politiske beslutningstagere involverer ALTERNATIVE TYPER AF FORBRUG sig i græsrodsaktivisme, har de en lang række redskaber til rådighed. For eksempel er én mulighed direkte og indirekte økonomisk støtte, måske gennem ordninger, der støtter partnerskaber mellem regeringer og borgere. Regeringer kan lette udvekslingen af information om best practice eller hjælpe med logistikken. Måske kunne mere ansvar uddelegeres til lokalsamfundene? Uanset hvad de politiske beslutningstagere vedtager, er det tydeligt, at fælles forbrugsordninger kan spille en rolle i forhold til at skabe bæredygtige samfund, hvis de får lov at vokse og tilpasse sig de samfund, de er en del af. Ikke alene er de europæiske forbrugere bevidste om alternative typer af forbrug, de overvejer desuden aktivt, hvordan de kan benytte dem i fremtiden. Denne graf viser den procentandel af svarpersoner, som i en ny undersøgelse overvejede en bestemt form for alternativt forbrug. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 19% 22% 19% Byttehandel Leje Kollektive indkøb 12% 75% Kilde: EESC 14 19% Gør-det-selv Købe lokalt Købe genbrug Kapitel 2 22

13 EMNER ANGÅENDE BÆREDYGTIGT FORBRUG LIGHED OG RETFÆRDIGHED FOR ALLE! BEDRE ARBEJDS- FORHOLD EU ER AFHÆNGIG ER IMPORT AF 20% STØRRE ENERGIEFFEKTIVITET ØKONOMISKE HENSYN JOBSKABELSE 20% VEDVARENDE ENERGI LIGE ADGANG TIL RESSOURCER 64% GAS FAIRTRADE 83% OLIE AF 2020: 2020 KOSTER BÆREDYGTIGT FORBRUG MERE? 2 1 SKAT PÅ ARBEJDE KONTRA SKAT PÅ FORBRUG 4 VÆKST I UDVIKLINGS- LANDE 20% FÆRRE DRIVHUSGASSER RESSOURCER 3 5 SUBSIDIER TIL BÆREDYGTIG PRODUKTION? ESSENTIELLE MINERALER EU ER AFHÆNGIG AF IMPORT AF 77% AF ESSENTIELLE RÅMATERIALER 100% NATURGUMMI DESIGN TIL LOSSEPLADSEN LØSNINGER? TVUNGEN TILBAGETAGNING? REGERING 96% HØJTEKNOLOGISKE METALLER ERHVERSLIV 77% 85% Fe JERNMALM LÆNGERE GARANTIER? EN LILLE KOMPONENT SOM FORKORTER HELE PRODUKTETS LEVETID MODULDESIGN? FORANDRINGSTREKANT BORGERE 15% TRÆ AFFALD SOM RESSOURCE GENBRUG GENANVEND REPARER BJÆRG MILJØMÆSSIGE RESSOURCEBEGR ÆNSNINGER Klimaforandringer Atmosfærisk aerosol belastning Forsuring af verdenshavene Stratosfærisk ozonnedbrydning N Indgriben i kvælstof- og fosforkredsløb Kemisk forurening Ferskvandsforbrug Miljømæssige ressourcebegrænsninger Hastighed i forhold til tab af biodiversitet AFFALD: 3 MILLIONER TONS/ÅR P 60% FARLIGT AFFALD TONS/ÅR FØDEVARER FØDEVARER OG DRIKKE STÅR FOR 17% AF DRIVHUSGASSERNE OG 28% AF RESSOURCEFORBRUGET I EU 90M TRANSPORT EUROPÆERE SPISER 50% MERE PROTEIN, END DE HAR BEHOV FOR I EU BLIVER 90 MILLIONER TONS FØDEVARER HVERT ÅR SMIDT UD RESSOURCE- INPUT RESULTATER AF PRES 17% RELATIVT FORBRUG 1 AFRIKA 60% Jord, mineraler og energi Infrastrukturel udvikling Opsplitning af jord, arealbefæstelse, drivhusgasser, affald 1.3 ASIEN EU 28% VI FÅR 60% AF VORES PROTEIN FRA KØD 180KG PR. PERSON I EU 4 Energi, metaller, plastik, glas Produktion af køretøjer Drivhusgasser, luftforurenere, fast og flydende affald I år 2020 vil EU generere 2 millioner tons elektronikaffald I år 2018 har EU som mål at indsamle 75% af alle mobiltelefoner og gøre 55% klar til genbrug eller reparation FORBRUG 8 USA, CANADA, AUSTRALIEN ELEKTRONIKAFFALD Fossile brændstoffer, jord Brændstofudvi nding og forarbejdelse Drivhusgasser, luftforurenere, brændstofspild Transportbrænds toffer, elektricitet Brug af transport Drivhusgasser, luftforurenere, støj FÆLLES FORBRUG Energi, metaller, plastik og glas Vedligeholdels e af køretøjer og infrastruktur Fast og flydende affald, spildolie 80% af alle apparater bliver brugt én gang 20% I øjeblikket indsamles 20% af elektronikaffaldet ud af de 10 millioner tons, der årligt genereres i EU Energi Udtjente køretøjer Udledninger i luft, jord og vand 2014 PACITA Infographic 24

14 R E D U K T I O N A F EN LILLEKOMPONENT SOM FORKORTER HELE PRODUKTETS LEVETID F O R B R U G E T I DENNE DEL AF HÆFTET VIL VI SE PÅ, HVAD POLITISKE BESLUTNINGSTAGERE KAN GØRE FOR AT TILSKYNDE FOLK TIL AT MINDSKE FORBRUGET. LØSNINGER? TVUNGEN TILBAGETAGNING? LÆNGERE GARANTIER? MODULDESIGN? For tiden bliver mange politiske indgreb rettet mod at reducere konsekvenserne af de nuværende forbrugsniveauer snarere end mod at reducere selve forbruget. Derfor er der plads til, at politiske beslutningstagere kan overveje indgreb, som fremmer adfærd, der skærer ned på forbruget. Udfasningen af energiineffektive elpærer er et eksempel på, hvordan energiforbruget kan sænkes gennem politiske beslutninger. 15 er det meget muligt, at det globale forbrug alligevel vil stige, når udviklingslandenes økonomier vokser. Bekymringen går på, at selv hvis udviklingslandene overtog den mest miljøvenlige form for forbrug, vi kender i dag, ville det globale forbrug stadig stige. Det har sat gang i en debat, hvor nogle taler for en tilgang, der adskiller økonomisk vækst fra et tilsvarende øget pres på ressourcerne. DESIGN TIL LOSSEPLADSEN Men der er blevet sat spørgsmålstegn ved politik udelukkende rettet mod at reducere forbrug. Reduceret forbrug lægger stadig pres på ressourcer, samfund og miljø. Og selv hvis forbrugsniveauet faldt i industrilandene, Nogle går endnu længere. De vil gerne have, at der hverken sker vækst i produktionen eller forbruget (nulvækst), eller endda en tilbagerulning af de nuværende produktions- og forbrugsniveauer (minusvækst). Kapitel 3 26

15 Reduktion af forbruget RELATIVT FORBRUG Den gennemsnitlige europæiske borger bruger omkring 4 gange så mange ressourcer som den afrikanske, 3 gange så mange som den asiatiske, men kun halvdelen af den amerikanske, canadiske eller australske.19 Selvom den slags gennemsnitstal skjuler nuancer såsom forskellige forbrugsniveauer blandt landene på hvert kontinent, giver tallene en nyttig baggrundsviden. Ikke mindst når man tænker på, at det største potentiale for økonomisk udvikling findes i Afrika og Asien. Forestil dig, hvis disse regioner, samtidig med at de nåede op på samme levestandard som EU, også nåede op på samme forbrugsniveau eller hvis alle rykkede op på samme niveau som USA. Kunne det gøres på en bærdygtig måde? FORBRUGET VOKSER Indtil videre stiger forbruget i EU dog stadig. Det skyldes til dels vores valg af produkter. Lad os se på et eksempel fra fødevaresektoren. I gennemsnit udgør kød 60% af EU-borgernes proteinindtag. Men kød kræver enorme mængder vand, jord og foder. Det pres, kødet lægger på ressourcerne, bliver værre af, at EU-borgerne i gennemsnit spiser 50% mere protein, end de behøver. Man har anslået, at hvis folk i EU skar deres indtag af kød og mejeriprodukter ned til det halve, ville drivhusgasserne fra landbruget falde med 25% til 40%. Kvælstofudledningen ville falde med 40%.16 Selv der, hvor de dårlige miljøpåvirkninger er blevet reduceret for det enkelte produkt, udligner alene mængden af det, vi forbruger, den reduktion. Dette kaldes rebound-fænomenet. Elektriske apparater bliver mere energieffektive, men vi bruger flere af dem og skifter dem oftere ud. Mellem 1998 og 2008 steg det beløb, husholdninger i EU brugte på elektronik, med næsten 30%. Derudover bliver mere end 80% af de apparater, vi køber, brugt og derefter smidt ud, snarere end repareret eller brugt til AFRIKA 1.3 ASIEN EU USA, CANADA, AUSTRALIEN nye formål. 17 Oveni går tendensen nu i retning af at bygge flere og større boliger til færre mennesker. Hvert hjem er udstyret med moderne apparater. Det øger efterspørgslen efter både apparater og elektricitet. Ikke bare det. Hver enkel bolig skal opvarmes eller køles ned alt efter årstiden. De skal vedligeholdes. Og selve bygningen af flere boliger forbruger flere ressourcer. Forbruget er også steget andre steder. Folk køber mere tøj og går med det i kortere tid. Folk vil gerne holde sig ajour med mode og tendenser. Ikke bare med tøj, men med elektronik, biler og rejsedestinationer for blot at nævne nogle få ting. Som nævnt i det foregående kapitel bevæger folk sig mere omkring end nogen sinde før, mest i bil. De har større bevægelsesfrihed og -uafhængighed. Når de rejser som turister, har de en stor indvirkning på forbrugsmønstre og brug af ressourcer på rejsedestinationerne. Kapitel 3 28

16 Reduktion af forbruget VORES ØKOLOGISKE FODAFTRYK Ifølge Global Footprint Network, 2010, var verdens gennemsnitlige økologiske fodaftryk i 2007 på 2,7 hektar pr. person (i alt 18 mia.). Med en gennemsnitlig biokapacitet på 1,8 globale hektar pr. person (i alt 12 mia.) på verdensplan, fører det til et økologisk underskud på 0,9 globale hektar pr. person (i alt 6 mia.). 18 Øget mobilitet medfører stigende forbrug, ikke bare hjemme, men også på rejsen. At vende disse tendenser vil kræve, at folk gennemfører betydelige forandringer. Nogle af dem vil de hellere end gerne gøre frivilligt. Andre skal måske styres ovenfra af politiske beslutningstagere. I begge tilfælde er det store spørgsmål, hvilke forandringer (hvis overhovedet nogen) du ville være villig til at acceptere? DESIGNET TIL AT HOLDE Noget af den nuværende stigning i forbruget forstærkes af visse produkters relativt korte levetid. En situation, der forværres af, at det somme tider er billigere at udskifte et ødelagt produkt end at få det repareret. I nogle tilfælde betyder teknologiske fremskridt, at et produkt er blevet overhalet af hurtigere, mere kraftfulde, mere nyttige eller mere effektive alternativer. Selvom det stadig fungerer, er der fordele ved at udskifte det. Det er ikke så usædvanligt, at produkter bliver designet til at gå i stykker efter et stykke tid. Forældelse bliver nogle gange bygget ind af producenterne. I andre tilfælde kan teknologiske fremskridt gøre et produkt forældet. Eller måske føler forbrugerne, at et eksisterende produkt er forældet, blot fordi en nyere version er blevet udsendt. Det skaber mulighed for at se på måder at øge produkters levetid på. Når et produkt går i stykker (eller, som med teknologi, bliver forældet) er synderen ofte én lille komponent. Det antyder, at det at lave modulopbyggede produkter kunne øge levetiden betydeligt, fordi man uden problemer kunne udskifte den forældede eller ødelagte del. Alternativt kunne producenterne forpligtes til at tage ødelagte produkter igen eller designe mere holdbare produkter til at begynde med. Forbrugerne kunne på deres side nægte at købe kortlivede produkter. Men ofte er de begrænsede af kortsigtede økonomiske begrænsninger. Mere holdbare produkter koster typisk mere, og derved kommer de uden for nogle forbrugeres købekraft på kort sigt. Så selvom produkter af bedre kvalitet ender med at blive billigere på lang sigt, er der nogle, som ikke kan drage fordel af dette. PÅLIDELIGE OPLYSNINGER Reklamer er et stærkt redskab, som producenter og detailhandlende benytter til at skabe en fornemmelse af noget eftertragtet. At købe de nyeste ting, fremstilles som om det øger folks livskvalitet. Reklamer er generelt designet med det formål at anspore os til at købe mere fra et bestemt firma. Det rejser et kernespørgsmål angående reklamens rolle i bæredygtigt forbrug. Bør lovgiverne se på forholdet mellem reklamer og forbrug og bæredygtighed? En måde, hvorpå et firma kan forsøge at overtale forbrugerne til at købe dets produkter, er ved at fremhæve sine grønne bedrifter. Produkter, der reducerer energiforbruget, kan lægge sig op ad et ønske hos forbrugerne om at få et mere rentabelt og miljøvenligt produkt. Når virksomheder understreger et produkts eller en tjenesteydelses bæredygtighed er det vigtigt, at de undgår grønvaskning. Dette sker, når det billede, virksomheden præsenterer, ikke stemmer overens med virkeligheden i deres miljø- og socialpolitik. Kapitel 3 30

17 Reklamer er ikke den eneste metode, producenter bruger til at få deres budskaber ud til forbrugerne. De benytter for eksempel også PR-kampagner, de sociale medier, mærkning og standardiseringer. Reklamer, PR og mærkning kan også bruges i initiativer, som søger at reducere forbruget. Et ofte nævnt eksempel på dette, er de delvise forbud mod tobaksreklamer i nogle lande, eller sundhedsadvarsler på cigaretpakkerne. Men indgrebene behøver ikke at være så vidtrækkende. I stedet for direkte forbud kan politiske beslutningstagere forbyde kampagner, som opfordrer til forbrug, såsom tilbud om tofor-ens-pris, eller som opfordrer til køb-en-nufå-en-gratis-senere-tilbud. På samme måde kan de understøtte kampagner, som fremhæver bæredygtige produkter eller miljøhensyn. SKATTEMÆSSIGE BESLUTNINGER At videregive pålidelige og gennemsigtige oplysninger er ikke bare en sag for dem, der søger at tilskynde til et højere eller lavere forbrug. Det går til selve kernen af, hvordan vi prissætter varer og tjenesteydelser. Et nøglespørgsmål er, hvilke miljømæssige, sociale og økonomiske omkostninger man bør inkludere i prissætningen af varer i en bæredygtig økonomi? Bredt betragtet er den pris, vi betaler for et produkt, en blanding af: 1. Hvad det koster producenten at lave det, 2. Hvad det koster den detailhandlende at sælge det, og 3. Den ekstra værdi, som forbrugerne er villige til at betale. Men der er omkostninger, som ikke er en del af traditionel prissætning. Omkostningerne for samfundet er meget højere. For eksempel skaber transport af varer luftforurening. Dette udgør en sundhedsrisiko. Hvem betaler for de omkostninger, der er forbundet med åndedrætsproblemer? I øjeblikket afspejles den slags omkostninger ikke i prisen på det produkt, der er ansvarlig for forureningen. Burde de være det? Hvilke omkostninger ville du gerne se indeholdt i priserne? En måde at gøre dette på er gennem forbrugsskatter. Europa-Kommissionen har foreslået, at medlemsstaterne øger brugen af forbrugsskatter såsom moms, energiafgifter, særlige opkrævninger, forbrugsafgifter og told 17. Disse skatter kunne forbindes direkte til forbrug af ressourcer og materialer. Det kunne gå hånd i hånd med en bevægelse væk fra skat på arbejde. Virkningen af en sådan ændring i beskatningen som en måde at øve indflydelse på folks adfærd på bliver stadig undersøgt og diskuteret. En af hovedovervejelserne i forhold til beskatning er, at det skal være retfærdigt for alle. Hvordan bør skattebyrden bredes ud blandt borgerne for at undgå social ulighed? Desuden er beskatning generelt et politisk følsomt emne. Især i lande, hvor skatten på arbejde og skatten på forbrug allerede er høj, vil det at øge skattetrykket skabe nye politiske og sociale udfordringer? Reduktion af forbruget Kapitel 3 32

18 R E D U K T I O N A F S P I L D O G A F F A L D 1. Bæredygtig udvinding For eksempel: Reduktion af subsidier der skader miljøet Favorisering af genbrug snarere end produktion af nye varer Præferencetold for bæredygtigt producerede importvarer Globale standarder og rammer for bæredygtig udvinding FORBRUG GENERERER AFFALD, HVORAF MEGET BLIVER DESTRUERET ELLER SMIDT PÅ LOSSEPLADSEN. DET SKABER ET YDERLIGERE PRES PÅ RESSOURCER, SAMFUND OG MILJØ. I DENNE DEL AF HÆFTET VIL VI DISKUTERE, HVAD MAN KAN GØRE FOR AT MINDSKE MÆNGDEN AF AFFALD OG SPILD. 5. Optimering af affald ved at lukke cirklen For eksempel: Sæt fokus på affald som en ressource Regional og national koordinering af affald Industrielle synergier 4. Grønne indkøbsstrategier og grønt forbrug For eksempel: Økonomiske og ikke-økonomiske incitamenter Udvidede garantier for at tilskynde til længere produktlevetid Produkt-pas: hvilke ressourcer er brugt, hvordan reparerer man produkterne, osv. Leasing kontra ejerskab 3. Grøn teknologi for at fremme ressourceeffektivitet 2. Ecodesign Ecodesign reducerer miljøpåvirkninger gennem hele produktets levetid og muliggør genbrug For eksempel: Øget bevidsthed og læring Øg producentens ansvar Støt genanvendelse og reparation Selvom der har været vellykkede forsøg på at reducere den mængde affald, der produceres af EU s medlemslande, er det stadig et vigtigt emne. EU genererer 3 milliarder tons affald hvert år. Det er 6 tons fast affald pr. indbygger. Omkring 90 millioner tons af det affald, der produceres i EU, er farligt dvs., at det er skadeligt for mennesker eller miljøet 20. Og i år 2020 vil EUborgerne ifølge prognoserne producere 45% mere affald, end de gjorde i Omkring to tredjedele af det, EU kasserer, ender i forbrændingsanlæg eller på lossepladser 21. Ingen af delene er gavnligt for miljøet, og begge dele kræver omhyggelig overvågning. For eksempel er forbrændingsanlæg underlagt strenge grænser for udledning. Hvordan affald håndteres, varierer fra medlemsland til medlemsland. Nogle lande bruger i højere grad lossepladser end andre. Nogle lande genanvender og komposterer betydeligt mere end andre. Håndtering af kommunalt affald for udvalgte EU-lande Spanien Portugal Holland Litauen Irland Ungarn Danmark Tjekkiet Bulgarien Belgien Østrig 0% 20% 40% 60% 80% 100% Genanvendt Lossepladser Komposteret Forbrændt Kilde: Eurostat 21 Kilde: Europa-Kommissionen 21 Kapitel 4 34

19 Mens mængden af affald, som produceres i EU, er steget, er den mængde, der genanvendes eller komposteres, også øget. Den generelle tilgang over hele EU er baseret på tre principper: affaldsbegrænsning, genanvendelse og genbrug og at forbedre måden hvorpå vi skaffer os af med affaldet. Hvert af disse principper er afspejlet i nedenstående graf GENBRUG det du kan. Hvis du ikke kan genbruge det, så REDUCER det du kan. Hvis du ikke kan reducere det, så Affaldshåndteringens fem trin KASSERET og smidt på lossepladsen. Dette er SIDSTE mulighed. SKAB ENERGI til elektricitet gennem forbrænding. Resten bliver GENANVEND & KOMPOSTER det du kan. Hvis du ikke kan genanvende & kompostere det, så Ved at tage fat på de spørgsmål, som hvert skridt i affaldshåndteringen rejser, kan samfund i betydelig grad mindske den mængde affald, de producerer. Men der er et mere ambitiøst slutmål: en økonomi, som næsten intet affald producerer, også kaldet en cirkulær økonomi. CIRKULÆR ØKONOMI De industrielle økonomier blev grundlagt på forestillingen om, at jordens ressourcer er uendelige, eller i det mindste rigelige og nemme at få fat i. Vi har i et stykke tid vidst, at det ikke er tilfældet. Mange naturressourcer er begrænset i mængde. De vil på et tidspunkt blive udtømt, hvis man ikke gør noget ved de nuværende forbrugsmønstre. Oven i at ressourcerne bliver mere knappe, står EU over for en øget konkurrence. Nationer som Brasilien, Rusland, Indien og Kina forsøger at sikre sig en større del af de globale ressourcer, efterhånden som deres økonomier vokser. Det udgør en yderligere risiko for tilgangen af ressourcer til EU: Vi kan ikke garantere, at de vil være tilgængelige i de mængder, vi ønsker, eller på de tidspunkter, vi har behov for dem. For at adressere disse spørgsmål er EU ivrig efter at bevæge sig hen mod en cirkulær økonomi. Det er et af principperne bag EU s 2020-strategi. Cirkulære økonomier lægger vægt på genbrug, istandsættelse og genanvendelse, hvilket gør dem mere ressourceeffektive. En cirkulær økonomi producerer intet affald. Dette opnås til dels ved at omdanne affald til en ressource og dels ved at fremme processer, som eliminerer bortskaffelse og udledning af råstoffer. Fordelene kunne være betydelige. Europa- Kommissionen skønner, at en forøgelse af ressourceeffektiviteten på 30% i år 2030 kunne resultere i en stigning i BNP på 1% generelt i EU og skabe 2 millioner nye jobs 22. Men sådan en forøgelse ville være et betydeligt spring sammenlignet med den nuværende situation. Det ville kræve en stor indsats fra de politiske beslutningstageres, erhvervslivets og borgernes side at opnå den. Ville de sociale og økonomiske forandringer være acceptable for alle involverede parter? MADSPILD Vores forbrug af fødevarer producerer en betydelig mængde affald. Hvert år smider vi 90 millioner tons madaffald ud i EU. Det svare til 180 kg pr. person. Op mod en tredjedel af det er stadig spiseligt. 23 Madspild genereres i hvert eneste skridt af fødekæden. Landmænd, producenter, detailhandlende og forbrugere bidrager alle til spildet. I EU sker 40% af spildet hovedsageligt på detailhandels- og forbrugerniveau. 24 Derudover står vores fødevareforbrug for 17% af de drivhusgasser, som EU udleder, og for 28% af den totale mængde ressourcer, vi bruger. At gøre noget ved madspildet ville have en række gavnlige effekter. For eksempel vil en reduktion af madspildet med 40% reducere størrelsen af de landområder, der bruges til fødevarerelaterede processer, med næsten km2. Det er et område på størrelse med Belgien. 26 Men hvad bør de politiske beslutningstagere kigge på for at mindske madspildet? Meget af den mad, der smides ud, er enten stadig spiselig eller kan bruges i produktionen af andre fødevarer. Nogle lande i EU indsamler allerede Reducere spild og affald Kapitel 4 36

20 madaffald separat, men ville der være plads til at introducere en madindsamlingsordning, hvor man opsamler stadig spiselige fødevarer fra detailhandlen? ELEKTRONIKAFFALD Den hurtigst voksende affaldskategori i EU er elektronisk affald, såsom smartphones, tablets, bærbare computere, fjernsyn, køkkenmaskiner og så videre. I år 2020 vil EU producere anslået 12 millioner tons elektronikaffald hvert år. 27 Hvis vi ser på brugen af mobiltelefoner, får vi et tydeligt billede af de problemer, der knytter sig til elektronisk affald. Ikke blot har forbrugerne mange mobiltelefoner, de udskifter også med jævne mellemrum selve telefonen og smider den gamle ud. Det ville være et mindre problem, hvis det var nemt at genanvende mobiltelefoner. Men det er det desværre ikke. Til at begynde med gør de små mængder af visse mineraler, som bruges i telefoner, det svært at hente dem frem. Desuden er mobiltelefoner komplekse produkter, som er svære at skille ad. Og i mange tilfælde ligger forældede telefoner gemt i skuffer, skabe og på lofter og er dermed helt ude af genanvendelsesprocessen. Selv hvis det var nemt at få fat i uønskede mobiltelefoner, er det endnu ikke alle medlemslande, som har et udbredt system til indsamling af elektronikaffald eller en infrastruktur, som gør det muligt at genanvende Reducere spild og affald telefoner. Dette gælder også andre typer elektronikaffald. I øjeblikket producerer EU 10 millioner tons elektronikaffald, hvoraf kun 20% bliver indsamlet. 27 EU har udfærdiget planer, som skal øge dette tal. For eksempel er målet at indsamle 75% af alle kasserede mobiltelefoner i år 2018 og genbruge eller genanvende 55%. At øge indsamlingsraten for elektronikaffald vil kræve betydelige økonomiske og logistiske forandringer for producenterne. For eksempel kunne de tænke i moduldesign og opgraderinger af deres apparater. Samtidig ville borgerne også skulle ændre adfærd: færre opgraderinger af elektronik og deltagelse i genanvendelsesordninger. ESSENTIELLE MINERALER OG KONFLIKT RESSOURCER Mobiltelefoner er et godt eksempel på yderligere et problem angående forbrug af råmaterialer. Mange af de kernekomponenter, som bruges i produktionen af mobiltelefoner, er følsomme. De falder i to kategorier: essentielle mineraler og konflikt ressourcer. Essentielle mineraler er mineraler, som er af afgørende betydning for EU s økonomier. Derudover kan forsyningen af disse mineraler ikke tages for givet. Der er risici ved forsyningskædens sikkerhed, som hovedsageligt ligger uden for EU s kontrol. HVOR MADSPILD FINDER STED Mad bliver spildt på en hel række stadier, inden det overhovedet når forbrugerne, som måske alligevel ender med bare at smide det ud. Her er vist, hvor og hvordan mad spildes undervejs. Landmænd Producenter Detailhandlende Forbrugere Skade på emballagen Skade på produktet Overproduktion Skade på emballagen Overfyldning af lagre Ingen brug af rester Mangelfuld opbevaring Overproduktion Mangelfuld opbevaring Mangelfuld emballering Mangelfuld opbevaring Ineffektiv lagerstyring Mangelfuld opbevaring Manglende planlægning Kilde: Europa-Kommissionen 25 Kapitel 4 38

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR)

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) 1 (11) SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) Besluttet af Bestyrelsen i Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Link Livsforsikring,

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Overordnet Sammendrag. Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE

Overordnet Sammendrag. Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE GINIE: Geografisk Informations- Netværk i Europa IST-2000-29493 Overordnet Sammendrag Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE Rapport D 2.11.1 (a) Januar 2004 Projektkoordinator: University

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Værktøjskasse til kurser i grønne offentlige indkøb, GPP. Køb grønt! - Gør en forskel med GPP

Værktøjskasse til kurser i grønne offentlige indkøb, GPP. Køb grønt! - Gør en forskel med GPP Europa-Kommissionen Værktøjskasse til kurser i grønne offentlige indkøb, GPP Introduktion Køb grønt! - Gør en forskel med GPP GPP - gør r verden lidt grønnere Klimaforandringer Gennemsnitstemperaturerne

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere