EUROPÆISKE BORGERTOPMØDER OM BÆREDYGTIGT FORBRUG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EUROPÆISKE BORGERTOPMØDER OM BÆREDYGTIGT FORBRUG"

Transkript

1 EUROPÆISKE BORGERTOPMØDER OM BÆREDYGTIGT FORBRUG

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDLEDNING Introduktion til borgertopmødet 8 KAPITEL 1 Baggrund og rammer: Værktøjer til politisk beslutningstagning 16 KAPITEL 2 Omlægning af forbrug for at øge bæredygtigheden 24 INFOGRAF En infograf der illustrerer de begreber, som præsenteres i denne skrivelse 26 KAPITEL 3 Reduktion af forbruget 34 KAPITEL 4 R e d u k t i o n a f s p i l d o g a f f a l d 41 NOTER Plads til dine egne noter 45 BILAG Henvisninger, citater, forfattere og juridisk information

3 I N T R O D U K T I O N T I L B O R G E R T O P M Ø D E T MANGE TAK, FORDI DU HAR SAGT JA TIL AT DELTAGE I BORGERTOPMØDET DEN 25. OKTOBER, HVOR DU SAMMMEN MED 100 ANDRE BORGERE SKAL DISKUTERE BÆREDYGTIGT FORBRUG. VI GLÆDER OS TIL AT HØRE, HVAD DU HAR AT SIGE. På mødet skal vi tale om emner, der berører bæredygtigt forbrug og politisk beslutningstagning. Sagens kerne er følgende: I det frie marked anses forbrugsvaner for at være den enkeltes private anliggende. Regeringer er generelt tilbageholdende med at gribe ind i borgernes privatsfære. Resultatet er, at politik rettet mod at øge bæredygtigt forbrug ofte fokuserer på produktionen af varer og tjenesteydelser snarere end på det private forbrug. Vi vil gerne diskutere bærdygtigt forbrug med dig og om politikken i højere grad skal rettes mod private borgere. Vi vil også gerne høre din holdning til de forskellige roller, som borgerne kunne spille for at øge bæredygtigheden i samfundet. HVAD ER BÆREDYGTIGHED? Lad os begynde med at skitsere, hvad bæredygtighed er. En af de mest almindelige definitioner af bæredygtig udvikling er den, som Brundtlandkommissionen 1 kom med. Den lyder, at bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder nutidens behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Indledning 02

4 Denne definition er blevet kritiseret for at lægge vægt på udvikling. Nyere tænkning har udvidet rammerne for bæredygtighed til at omfatte social-, miljømæssig- og økonomisk bæredygtighed 2. Vi er med andre ord nødt til at tage fat på bæredygtighed set fra både menneskenes, planetens og profittens perspektiv. HVAD ER BÆREDYGTIGT FORBRUG? FN definerede i 1994 bæredygtigt forbrug som: Brugen af tjenesteydelser og relaterede produkter, som dækker basale behov og giver bedre livskvalitet, men samtidig minimerer anvendelsen af både naturressourcer og giftige stoffer og udledningen af affald og forurening gennem hele tjenesteydelsens eller produktets levetid, sådan at fremtidige generationers behov ikke bliver bragt i fare. Dette er stadig en af de mest anvendte definitioner af bæredygtigt forbrug, og den vil danne udgangspunkt for vores diskussioner. HVORFOR BÆREDYGTIGT FORBRUG ER VIGTIGT Som det er nu, vil der ikke være ressourcer (som eks. mineraler, olie, træ osv.) nok til at alle i fremtiden. Hvis de nuværende forbrugsmønstre fortsætter, vil vi i 2030 skulle bruge en hel planet ekstra for at holde forbruget kørende 3. Derudover påvirker menneskelig økonomisk aktivitet vores natur og miljø. Det bidrager til global opvarmning, skaber forurening og forandringer i landskabet. Vi skaber marker, omlægger floder, bygger dæmninger og veje og fabrikker, udbygger havne og meget mere alt sammen for at understøtte produktion og transport af varer. Effekterne mærkes ikke kun lokalt. Ifølge Europa-Kommissionen mærkes de globalt, fordi EU er afhængig af import af energi og naturressourcer. Endvidere bliver et stigende antal af de produkter, som forbruges i Europa, produceret i andre dele af verden. 4 Derudover er store dele af Asien og Afrika bagud i forhold til Europa, når det gælder økonomisk udvikling. En af de største udfordringer for bæredygtighed er den forventede økonomiske vækst og stigningen i befolkningstallet i disse regioner. Alt dette giver udfordringer, hvis fremtidige generationer skal have en god levestandard. Det er nødvendigt med forandringer for at få forholdet mellem mennesker, planet og profit til at balancere på en måde, der er effektiv og retfærdig for alle. HVAD ER PACITA? PACITA er et fireårigt projekt støttet af EU, og det står for Parlamenter og Civilsamfund i Teknologivurdering. Målet er at forbedre de politiske beslutningsprocesser omkring emner som videnskab, teknologi og innovation. PACITA arbejder for at forstærke fundamentet for de politiske beslutninger ved at forbedre den samlede viden, som beslutningerne tages på baggrund af. Det gør projektet gennem interaktive engagementer med mange forskellige mennesker og organisationer. På den måde ønsker projektet at afdække relevant viden, erfaring og ekspertise, som måske ellers ville blive overset i den politiske beslutningsproces. Du deltager i et Europæisk borgertopmøde om bæredygtigt forbrug, et PACITAforskningsprojekt. Projektet inddrager borgere fra Belgien, Bulgarien, Danmark, Irland, Litauen, Holland, Portugal, Spanien, Tjekkiet, Ungarn og Østrig. Dette er et af en række af projekter, som udføres under PACITA.

5 Introduktion til borgertopmødet FIRE FORBRUGSOMRÅDER På dette borgertopmøde vil vi koncentrere os om nogle kerneområder: fødevarer, transport, bolig og elektronik. Tilsammen tegner de sig for mellem 60% og 70% af de miljøproblemer, som forårsages af drivhusgasser, ozonnedbrydning, forsuring og ressourceforbrug. Derfor vil ethvert politisk initiativ, for at bringe forbruget i større balance med planetens grænser og de menneskelige og økonomiske begrænsninger, sandsynligvis berøre disse fire nøgleområder. Du vil opdage, at de forekommer igen og igen i løbet af hæftet. FORANDRING GENNEM POLITISKE BESLUT- NINGER De politiske beslutningstagere i Europa er optagede af at finde løsninger som har fokus på både produktion og forbrug. Der er interessenter overalt, som alle kan påvirke den politiske beslutningsproces: beslutningstagere, politikere, interessegrupper, lobbyister, medier, erhvervsliv, fagforeninger, NGO er listen er lang. Nogle råber højere end andre for at opnå det de gerne vil. PACITA-projektet vil især gerne høre fra en bestemt gruppe interessenter: almindelige borgere. Det borgertopmøde du deltager i er en del af en større europæisk borgerkonsultation i 11 europæiske land om bæredygtigt forbrug. Vi ønsker at finde ud af, hvilke typer værktøjer borgerne mener, at beslutningstagerne bør bruge, hvor indgribende eller regelsættende indgrebene skal være, og på hvilket niveau de politiske beslutninger skal tages. Kort sagt: Hvis forandring er det, der kræves, hvem mener borgerne så skal tage styring på den proces, og hvordan skal de gøre det? Nogle forandringer nødvendiggør fundamentale valg og involverer vanskelige kompromisser. Andre forandringer kommer gradvist og uden at nogen rigtig lægger mærke til dem. Derudover kan én enkelt forandring løse mere end ét problem. Reduktion af forureningen skaber for eksempel job og forbedrer miljøet og folkesundheden. Den slags tilfælde er ideelle. Sådan er det ikke altid. Somme tider vil det at gøre noget ved den sociale bæredygtighed på ét område ske på bekostning af økonomiske og miljømæssige hensyn. At finde løsninger på ét område, som ikke påvirker det ene eller begge de andre områder negativt, er vanskeligt. For ikke at tale om løsninger, som gavner mennesker, profit og planet ligeligt. TRE MULIGE VEJE Der er ikke nogen enestående løsning, når det handler om at opnå et mere bæredygtigt forbrug. I dette hæfte, og generelt i vores møde med dig, vil vi berøre tre forskellige muligheder, hvoraf ingen gensidigt udelukker hinanden. Den første er at bevæge sig hen imod mere bæredygtige forbrugsmønstre. Den tilskynder Indledning 04

6 til en balance mellem, hvad og hvordan folk forbruger, og det pres, som forbruget lægger på vores planets ressourcer, økonomier og samfund. Det andet vi vil se på, er en reduktion af forbrugsniveauet. Det kan dels bringes i stand ved at ændre folks holdninger til forbrug og dels ved at ændre produktions- og fremstillingsmetoder. Endelig kan socialt, miljømæssigt og økonomisk pres forårsaget af forbrug også reduceres ved at skære ned på den mængde spild og affald, forbruget skaber. Fra en politisk beslutningstagers synsvinkel indebærer den bedste løsning ingen kompromisser. Ideelt set fører en politisk beslutning til forbedringer uden at fratage folk valg eller påvirke andre områder negativt. Men det er ikke altid muligt. EU S AMBITIONER EU kigger på bæredygtighed på en række forskellige måder. Ressource- og energieffektivitet har begge spillet en hovedrolle i diskussionerne. For ganske nylig er EU begyndt at se på ideen om en cirkulær økonomi en økonomi, som næsten intet spild og affald producerer. Et kerneinitiativ i øjeblikket er Europa , EU s vækststrategi frem mod årtiets slutning. Ifølge José Manuel Barroso, den afgående formand for Europa-Kommissionen, har Europa 2020 som mål at opnå en intelligent, bæredygtig og åben økonomi med høje beskæftigelsesniveauer, et højt produktivitetsniveau og et højt niveau af social sammenhængskraft. Europa 2020 står for en række andre initiativer. Det ene er Køreplanen for et Ressourceeffektivt Europa, som skitserer, hvordan Europas økonomi kunne omdannes til en bæredygtig økonomi inden år er konkurrencedygtig, åben og leverer en høj levestandard med meget færre miljøpåvirkninger. Alle ressourcer administreres på en bærdygtig måde, fra råmaterialer til energi, vand, luft, landområder og jord. Milepæle i forhold til klimaforandringerne er nået, og biodiversiteten og det økosystem, som understøtter den, bliver beskyttet, værdisat og i alt væsentligt genoprettet. 6 Et andet initiativ under Europa 2020 er Handlingsplan for Bæredygtigt Forbrug og Bæredygtig Produktion (SCP) og Bæredygtig Industripolitik (SIP) 7. De har til formål at sikre EU en ledende rolle i forhold miljøet. I initiativets kerne ligger en ramme for, hvordan produkters energi- og miljømæssige præstationer kan forbedres og for at fremme deres udbredelse blandt forbrugerne. Resultatet af disse initiativer kunne blive et samfund, der er meget anderledes end det, vi kender i dag. HVORDAN HÆFTET ER OPBYGGET Dette hæfte er opdelt i fire dele. Hver af dem spejler en af de sessioner, du vil komme til at deltage i på borgertopmødet. Kapitel 1 giver dig baggrundsinformation om bæredygtigt forbrug og politisk beslutningstagning. Kapitel 2 ser på en omlægning mod bæredygtigt forbrug. Kapitel 3 dækker emneområder, der handler om reduktion af forbrug. Kapitel 4 handler om at reducere spild og affald og om perspektivet fra den såkaldt cirkulære økonomi Bagerst i hæftet findes et bilag med en liste over de kilder, som er blevet brugt til at udarbejde hæftet. Køreplanens vision er ambitiøs: I 2050 er EU s økonomi vokset på en måde, der respekterer ressourcemæssige begrænsninger og vores planets grænser, og bidrager således til en global økonomisk forandring. Vores økonomi

7 Introduktion til borgertopmødet Introduction 06

8 ERHVERSLIV REGERING BORGERE FORANDRINGSTREKANT

9 B A G G R U N D O G R A M M E R: R E D S K A B E R T I L P O L I T S K B E S L U T N I N G S T A G E N I DENNE DEL VIL VI SE NÆRMERE PÅ EMNER INDENFOR POLITISK BESLUTNINGSTAGEN OM BÆREDYGTIGT FORBRUG. DERUDOVER SÆTTES DER FOKUS PÅ NOGLE AF DE VÆRKTØJER SOM DE POLITISKE BESLUTNINGSTAGERE HAR TIL RÅDIGHED. For at politiske beslutningstagere kan skabe effektive indgreb, må tre nøglespilleres holdninger ideelt set tages i betragtning: de politiske beslutningstagere, erhvervslivet og borgerne. Tilsammen udgør de den såkaldte forandringstrekant. Grupperne er forskellige og har derfor forskellige dagsordner. Det er tilfældet for forskellige virksomheder, for forskellige grupper af borgere og for politiske beslutningstagere, som måske repræsenterer forskellige vælgergrupper eller har varierende grader af indflydelse. Hver gruppe har desuden forskellige mekanismer, som de bruger til at påvirke andre gruppers adfærd med. Uanset hvad, er det vigtigt for effektiv, politisk beslutningstagen og implementering, at alle parter forstår de langsigtede virkninger af deres beslutninger. Succes afhænger af borgernes, erhvervslivet og regeringens accept og deltagelse. Udfordringen består i at få så forskelligartede gruppers dagsordner til at passe sammen. Hvordan gør man det? Kapitel 1 08

10 GRØNNE INDKØBSORDNINGER På mange måder afspejler den pris, som forbrugere betaler for varer, ikke alle omkostningerne. Priserne inkluderer sjældent omkostningen ved at forny de anvendte ressourcer eller håndtere bivirkninger som for eksempel forurening. Hvis forhold vedrørende udvindingen af råmaterialer, transport, produktion, brug og bortskafning blev inkluderet i produkternes priser, ville der være større gennemsigtighed i forhold til, hvad de i virkeligheden koster samfundet. En sådan gennemsigtighed ville muliggøre praksisser som for eksempel grønne indkøbsordninger. Det er en måde at købe ind på, som lægger vægt på miljømæssige overvejelser på alle niveauer af indkøbsprocessen. At skabe politiske beslutninger på tværs af en politisk union, der er så social, økonomisk og kulturelt mangfoldig, er ikke helt enkelt. Lad os kigge på bare en af de tre grupper nævnt ovenfor: borgerne. EU s borgere er ikke ens. De bor forskellige steder, har forskellig adgang til ressourcer og produkter, lever efter forskellige kulturelle regler og under forskellige økonomiske omstændigheder. Deres historiske og sociale rødder varierer. Og hver person forstår bæredygtigt forbrug, eller behovet for det, forskelligt. Alt dette har en betydning for, hvordan, hvor meget og hvornår de forbruger. Selv hvis de alle sammen havde samme baggrund og holdninger, ville de være forskellige i deres handlingsmønstre. Beslutninger, der angår personligt forbrug, styres ofte af kompromisser, som folk føler, at de er nødt til at indgå. Nogle beslutninger er acceptable for nogle mennesker, men ikke for andre. Tage for eksempel personbilen. Personbilen kræver flere ressourcer end offentlig transport: Der kræves mere infrastruktur og større landområder, og der forbruges større mængder olie. Men samtidig er privatbilisme bekvemt, giver bevægelsesfrihed, gør os i stand til at transportere børn og indkøb og sparer tid. I yderområder er det ofte den eneste måde, man kan komme rundt på. Hvordan skal politiske beslutninger, der påvirker privatbilismen, få somme tider modstridende behov til at balancere? Og hvilken rolle kan teknologiske fremskridt spille i forhold til at reducere virkningerne af privatbilisme? Bilen er et godt eksempel på et aspekt af forbruget. Nogle gange er folk ikke fuldt bevidste om de forbrugsvalg, de foretager. Bilen er et almindeligt accepteret og udbredt transportmiddel i mange EU-lande. Borgerne tager retten til at eje deres egen bil for givet. For borgere i andre lande er cyklen derimod det mest oplagte transportvalg. Transportvaner er forskellige fra land til land og inden for de enkelte lande. Og det er ikke bare borgere, der påvirkes af de politiske beslutninger, som tages i dag. Det, der besluttes nu, påvirker også fremtidige generationer. Hvordan kan vi bedst tage hensyn til dette? POLITISKE BESLUTNINGER OM FORBRUG ER LANGTRÆKKENDE Forbrug befinder sig i kernen af mange af vores daglige aktiviteter. Det driver vores økonomier fremad, påvirker vores forhold til miljøet og karakteriserer ofte kerneaspekter af vores samfund og kulturer. Fordi forbrug er en så sammenvævet og kompleks størrelse, påvirker politiske indgreb angående forbrug et større mængde fundamentale emner, herunder klimaforandringer, fødevareforsyning, teknologisk udvikling, menneskerettigheder, retfærdighed og social lighed bare for at nævne nogle få. En justering i forhold til ét aspekt af

11 Baggrund og rammer: værktøjer til politisk beslutningstagning European Union European Parliament. Kapitel 1 10

12

13 Baggrund og rammer: værktøjer til politisk beslutningstagning vores forbrugsmønstre kan skabe ringe i vandet i mange andre dele af samfundet. Derfor er de politiske beslutningstagere nødt til at overveje, hvilken effekt deres beslutninger får andre steder. Nogle af dem kan skabe modstand. For eksempel bliver miljøhensyn nogle gange set som en forhindring for økonomisk vækst, beskæftigelse eller forbedringer i levestandarden. Det er selvfølgelig ikke alle politiske beslutninger, der er kontroversielle. Der er masser af bæredygtige valg, som har bred opbakning og passer til både de politiske beslutningstageres, erhvervslivets og borgernes ambitioner. For eksempel tilskynder en politik, der fremmer en kost bestående af flere sæsonbestemte grøntsager, til bæredygtighed og gavner sundheden, hvilket til gengæld giver mindre pres på sundhedssektoren. Jo mere de politiske beslutningstagere kan få deres politik til at stemme overens med både borgernes, erhvervslivet og miljøets behov, jo mere sandsynligt er det, at de vil blive accepteret uden videre. Hvilket bringer et andet interessant spørgsmål på banen, nemlig det, der handler om, på hvilket niveau de politiske beslutninger skal tages, implementeres og håndhæves. Lokalt, nationalt, internationalt, på europæisk plan, eller på verdensplan? Hvordan vil borgere der arbejder hen imod et mere bæredygtigt forbrug reagere, når borgere andre steder ikke også gør det? Skal lande have lov til at vælge deres egen vej eller være bundet af beslutninger taget på et internationalt niveau? Hvordan kan politiske beslutninger taget på et nationalt eller internationalt niveau tage højde for initiativer født af lokale? Disse spørgsmåls vigtighed understreges af forbrugets globale natur. Det, folk forbruger lokalt, kan være produceret langt borte og af ressourcer, som oveni er blevet importeret dertil fra et andet sted. Det betyder, at effekten af lokalt forbrug, uanset om den er positiv eller negativ, ikke kun mærkes lokalt, men også meget længere væk. POLITISKE VÆRKTØJER Politiske beslutningstagere har en række forskellige værktøjer til rådighed, og de befinder sig alle på forskellige steder på skalaen fra blød til hård. Blød politik understøttes ikke af nogen form for lovgivning. Retningslinjer og erhvervslivets indberetninger (for eksempel angående en virksomheds sociale værdier) er to eksempler på dette. Hård politik er derimod obligatorisk. Manglende overholdelse medfører sanktioner. Lad os se på nogle af de overordnede kategorier af værktøjer, som politiske beslutningstagere anvender. OPLYSNING Ved at give borgerne information prøver de politiske beslutningstagere at gennemføre en forandring uden at være regelsættende. Antagelsen er, at forbrugerne ville vælge mere bæredygtigt, hvis de var bedre oplyste. Information kan overbringes på en række forskellige måder: via tv- og radiospots, brochure, plakater i det offentlige rum og certificering af produkter. Børn kan lære om bæredygtighed i skolen. Forbrugere kan få information om bæredygtige produkter af særligt uddannet personale i butikkerne. Men det er ikke nemt at lave en effektiv oplysningskampagne. Den skal håndtere kernespørgsmål om, hvilke oplysninger der skal gives, hvordan de skal overleveres, og hvor de skal fremlægges. Desuden er det langt fra nogen let sag at sammenligne produkter præcist. Hvis oplysningskampagner ikke bliver godt udført, kan de overbelaste borgerne med for meget information, eller, endnu værre, give dem upræcis information, hvilket kan føre til mistænksomhed. Hvis virksomheder for eksempel kommer med overdrevne påstande om, hvor grønne de er, eller om deres sociale ansvarlighed, ender forbrugerne med at være på vagt. Det samme gælder produkt mærkningen, hvoraf nogle ikke er tydelige nok eller ikke er lige så omhyggelige med eller repræsentative i forhold til standarder som andre er. Samtidig kan en stor Kapitel 1 12

14 vækst i mærkninger og certificeringsordninger gøre folk forvirrede. Mærkning og certificering kan også være en udfordring for erhvervslivet. For eksempel kan ansøgningsprocedurerne være en opgave, som er for stor at løfte for mange små producenter. Det giver mindre virksomheder ringere mulighed for at deltage. Selvom oplysningskampagner ofte bruges af politiske beslutningstagere, er de ikke altid effektive. Selv udstyret med den bedst mulige information er det ikke sikkert, at forbrugerne ændrer adfærd. Økonomiske, sociale, politiske, tekniske eller infrastrukturelle overvejelser kan forhindre dem i det. REGULERING Regulering er regelsættende og indebærer en trussel om sanktioner ved overtrædelse. Forbud, obligatoriske standarder, autorisationer, planlægningstilladelser alt det er eksempler på reguleringsværktøjer. Politiske beslutningstagere kan også bruge regulering til at føre an ved eksemplets magt. De kan for eksempel forpligte offentlige institutioner til at overholde regler om social ansvarlighed eller implementere grønne offentlige indkøbsordninger. Regulering kan have stor succes med at ændre forbrugeradfærd. Regulering kræver desuden håndhævelse, hvilket giver lokale og nationale regeringer ekstra administrative opgaver. For at være effektive skal reguleringerne holde trit med forandringer og innovation. Teknologien bevæger sig ofte hurtigere, end lovgiverne er i stand til. I nogle tilfælde reducerer regulering borgernes valgmuligheder ved at fjerne produkter eller tjenesteydelser fra markedet. Det betyder, at politiske beslutningstagere er nødt til at finde en balance mellem det, der er behov for, og det borgerne vil være med til. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EESC) har fremhævet bekymringer blandt borgere om, at visse områder er overregulerede. Udfasningen af glødepærer til fordel for mere energieffektive alternativer er ét eksempel, hvor borgere over hele EU gav udtryk for deres utilfredshed. Overordnet set er regulering rettet mod producenter og offentlige institutioner og kun i mindre grad mod forbrugerne. ØKONOMISKE VÆRKTØJER Ideen om økonomiske incitamenter eller hindringer er ikke ny for politiske beslutningstagere. De beskatter den adfærd, de gerne vil reducere og subsidierer den, de gerne vil stimulere. Folk (både borgere og erhvervsliv) er påvirkelige over for det, der berører deres tegnebog, og reagerer derefter. Ifølge Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) virker økonomiske indgreb bedst, når de er betydningsfulde, og når de helt tydeligt mindsker prisforskellen mellem bæredygtige produkter og mindre bæredygtige produkter. Små økonomiske eller hindringer har en meget lille, påviselig effekt. 9 Ud over skatter og subsidier kan politiske beslutningstagere også benytte låneordninger for bæredygtige varer, bonusordninger for at tilskynde køb af bæredygtige produkter, discountkuponer til særlige produkter og så videre. Hvis politiske beslutningstagere bruger beskatning til at skabe forandringer med, skal de være opmærksomme på ikke at påvirke husholdninger med lav- eller middelindkomst uforholdsmæssigt meget. At gøre det kan øge den sociale ulighed. Et forslag, der i øjeblikket er populært på forskellige niveauer inden for EU, er, at beskatningen skal flyttes fra arbejdsrelaterede skatter (såsom indkomstskat og afgifter, der pålægges arbejdsgiverne, når de ansætter folk) over til forbrugsskatter, som for eksempel moms. Europa-Kommissionen er ivrig efter at få regeringer til ikke kun at lægge vægt på større indtægter og i stedet benytte skattemæssige indgreb til at stimulere bæredygtig adfærd. PÅVIRKNING Politiske beslutningstagere kan forsøge at skabe forandringer ved at gøre visse valg mere attraktive for forbrugerne ofte uden at

15 Baggrund og rammer: værktøjer til politisk beslutningstagning sidstnævnte er klar over, at det sker. Nogle søger at øve indflydelse gennem brug af rollemodeller og berømtheder. Det gør den foreslåede opførsel tiltrækkende og fashionabel. Ulempen er, at der er en risiko for, at forbrugerne vender tilbage til deres gamle vaner, så snart nyhedens interesse er væk. Andre initiativer benytter sig af følelser. Skyldfølelse er en stærk drivkraft i forhold til adfærdsændring. Men psykologer har antydet, at det at benytte sig for meget af at skabe skyldfølelse hos målgruppen kan resultere i, at folk holder op med at lytte. Nogle steder er mere diskrete midler blevet anvendt for at ændre folks adfærd. Eksempler herpå er mindre tallerkner for at tilskynde til mindre portionsstørrelser, ikke at udlevere plastikposer ved kassen, at give folk på forhånd udvalgte standardvalgmuligheder, når de skal købe noget, eller at sætte indbydende skraldespande op i det offentlige rum for at tilskynde folk til at bruge dem. Kulturel kontekst har muligvis en indvirkning på, hvor effektive disse indgreb er i EU som sådan. På samme måde mindsker folks fortrolighed med dem deres effektivitet efter et stykke tid. Endelig er der initiativer, som er designet til at fremme fælles forbrug: brug af produkter mellem flere individer snarere end enkeltmandsejerskab. Dette kaldes også for deleøkonomi hvor forbrugere aktivt udveksler værktøjer, varer og tjenester. Den slags initiativer genereres ofte på græsrodsniveau, hvor folk prøver at påvirke hinanden, og man har endnu ikke nogen forståelse af, hvordan regulering ovenfra kan (eller bør) påvirke sådanne bevægelser. EN BLANDING AF NOGLE AF ELLER ALLE DE OVENNÆVNTE VÆRKTØJER For det meste blander og tilpasser politiske beslutningstagere deres initiativer og trækker på nogle af eller alle de ovennævnte værktøjer. Chapter 1 14

16 RESSOURCE- INPUT Jord, mineraler og energi Energi, metaller, plastik, glas Fossile brændstoffer, jord Transportbrænds toffer, elektricitet Energi, metaller, plastik og glas Energi Infrastrukturel udvikling Produktion af køretøjer Brændstofudvi nding og forarbejdelse Brug af transport Vedligeholdels e af køretøjer og infrastruktur Udtjente køretøjer RESULTATER AF PRES Opsplitning af jord, arealbefæstelse, drivhusgasser, affald Drivhusgasser, luftforurenere, fast og flydende affald Drivhusgasser, luftforurenere, brændstofspild Drivhusgasser, luftforurenere, støj Fast og flydende affald, spildolie Udledninger i luft, jord og vand TRANSPORT

17 O M L Æ G N I N G A F F O R B R U G F O R A T Ø G E BÆREDYGTIGHEDEN HVIS EU SKAL VÆRE MERE BÆREDYGTIGT, MÅ BEFOKNINGENS FORBRUGSVANER ÆNDRES. EN MULIGHED ER AT FREMME BÆREDYGTIGE PRODUKTER. I DETTE KAPITEL VIL VI SE NÆREMERE PÅ NOGLE AF DE MÅDER, HVORPÅ DETTE KAN GØRES. Bæredygtigt forbrug er forbrug, som kan fortsætte uendeligt. Det udtømmer ikke ressourcerne. Det skaber heller ikke sociale eller økonomiske skævheder. At vælge bæredygtigt forbrug betyder ikke nødvendigvis mindre forbrug (emnet for næste kapitel). I stedet lægger det vægt på at overgå til bæredygtige alternativer til nuværende produkter. For eksempel fører et skift til vedvarende energi ikke til et generelt lavere energiforbrug. Det ændrer bare energikilden. Ideen om ændret forbrug rejser spørgsmål, der vedrører forholdet mellem de politiske beslutningstagere og borgerne. I hvilket omfang bør beslutningstagerne føre an? Hvor stor frihed skal borgerne have til at fortage deres egne valg? Og hvilken rolle skal de spille i forhold til at skabe forandringer i forbrugsmønstrene? Det er ikke nemt at besvare disse spørgsmål. Kapitel 2 16

18 Men for at være effektive er beslutningstagerne nødt til at finde ud af, hvad forbrugerne mener. De skal opbygge en politik, som ikke bare er borgernes synspunkter (eller ønsker), men også forholder sig til, hvad borgerne er villige til at gøre. Ikke mindst fordi det er kendt, at der er en afstand mellem det, forbrugerne virkelig føler (og siger), og det de faktisk kan og vil gøre. BORGERE ER FORSKELLIGE Læg hertil, at ikke alle borgere er ens. Forbrugere er ikke en homogen gruppe, de er snarere uensartede individer med forskellige grader af villighed og evne til at skræddersy deres valg og handlinger mod mere bæredygtige forbrugsmønstre. Nogle mennesker er interesseret i bæredygtighed. Andre er det i mindre grad, eller også har de andre prioriteter. Måske stammer deres manglende interesse fra manglen på relevant information eller manglende tid til at undersøge spørgsmålet nærmere. Det er ikke alle, der har samme mulighed for at skabe forandring. Jo højere oppe folk er i hierarkiet, jo mere indflydelse har de. For eksempel har ansatte mindre indflydelse på en virksomheds forbrugspolitik, end direktørerne har. Livsvalg eller sociale forhold har også en betydning. For eksempel kan folk med ejerboliger gøre mere ved boligrelateret forbrug end de, der bor til leje. De kan beslutte at installere mere effektive vandvarmere eller varmesystemer, udskifte gamle vinduer med termoruder og så videre. Til sammenligning betaler folk, der bor til leje, deres varme- og vandregninger, men de har ofte meget lidt at skulle have sagt i forhold til, hvilket varmesystem der er installeret. Det samme gælder folks økonomiske situation. Hvis det at gøre produkter mere bæredygtige forhøjer prisen på dem, vil det ikke være alle, der er i stand til at købe dem. HVAD SKAL BORGERNE GØRE? Borgernes rolle i forhold til at få samfundet i en mere bæredygtigretning er interessant. Er det borgernes rolle at skabe den slags forandringer? Og i så fald hvad skal de så gøre? FÆLLES FORBRUG Den mest oplagte vej til et mere bæredygtigt forbrug er gennem borgernes indkøbsadfærd. De kan købe de produkter, de godt kan lide og undgå dem, de ikke kan. Indflydelsen af den enkeltes forbrugers indkøbsvalg er måske lille, men som samlet gruppe har forbrugerne stor gennemslagskraft. For eksempel kan kollektive indkøb eller forbrugeraktivisme på et lokalt niveau være med til at understøtte bæredygtighed bytteøkonomi, kollektive haveprojekter og andelselskaber for vedvarende energi er alt sammen eksempler på dette. Derudover kan individuelle borgere og kollektiver ved at udvise en mere bæredygtig adfærd være et overbevisende eksempel for andre. Borgere kan også give deres holdninger til kende i stemmeboksen og påvirke dem, som er i stand til at få forandringerne til at ske. Uden for valgperioderne kan de appellere direkte til lovgiverne ved hjælp af en række forskellige mekanismer, fra at skrive breve til at gå på gaden og demonstrere. TRANSPORT OG BÆREDYGTIGHED Et af de områder i det moderne forbrug, der harmonerer dårligt med bæredygtighed, er transportområdet. Især privatbilisme og flytrafik. Ifølge de seneste prognoser fra Europa- Kommissionen vil efterspørgslen efter passagertransport stige med omkring 40%

19 Omlægning af forbrug for at øge bæredygtigheden Kapitel 2 18

20

21 Omlægning af forbrug for at øge bæredygtigheden frem mod år 2050 sammenlignet med Efterspørgslen efter fragttransport vil stige med omkring 54%. 10 Trods et svagt fald viser prognosen, at biler stadig vil udgøre over 60% af passagertransporten i Er det et tal, politiske beslutningstagere skal forsøge at få bragt ned? Det ville jo påvirke individets valg og muligheder. Hvis politiske beslutningstagere skal lede samfundet mod alternativer, er der flere måder, de kan påvirke transportadfærden på. Den første er at skabe økonomiske incitamenter eller lægge økonomiske hindringer i vejen. For eksempel skattefordele til ordninger, hvor man cykler til arbejde, eller til delebilsordninger. Økonomisk støtte til køb af køretøjer, der har lav udledning, er en anden mulighed. Regeringer kan indføre højere afgifter på brændstof eller kørselsafgifter på veje eller i bycentre. En anden mulighed er at prioritere løsninger for den kollektive trafik frem for privatbilismen, når der planlægges infrastruktur. Det er ikke nemt. Bilejerskab er et særligt følsomt emne i debatter om bæredygtigt forbrug. For nogle mennesker er bilen et symbol på individuel frihed. For andre er den af afgørende betydning for deres bevægelsesfrihed i områder, hvor den offentlige trafik ikke er ordentligt udviklet. I mange tilfælde er privat transport blevet en rodfæstet del af vores samfund. Således betyder den kulturelle forkærlighed for veje, at meget planlægning af, hvordan man skal udnytte landområderne, sker med udgangspunkt i at give personbiler en særlig gunstig behandling. At ændre det vil kræve et enormt skifte i folks holdninger til privatbilisme i nogle lande. AT STILLE EFFEKTIV OPLYSNING TIL RÅDIGHED Som vi så i hæftets forudgående del, er oplysning et af de værktøjer, politiske beslutningstagere har. Oplysning kan bruges til at understøtte beslutninger, som de tager på vegne af borgerne. Det kan også bruges til at hjælpe borgerne med at træffe deres egne beslutninger. En af de mest effektive måder at give borgerne oplysning på i forhold til forbrugsvalg er mærkning. Det er også en af de mest vanskelige ting at gøre rigtigt. Hvis mærkningsordninger er gode, giver de borgerne tillid og er en nem hjælp til at træffe forbrugsvalg. Hvis de er dårlige, kan de ende med at gøre borgerne forvirrede og på vagt. Brug af personbiler i EU Transportformer som folk benytter mindst én gang om dagen Spanien Portugal Holland Litauen Irland Ungarn Danmark Tjekkiet Bulgarien Belgien Østrig 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80 Cykel Offentlig transport Bil (fører eller passager) For eksempel er mærkningsinitiativer populære, men på flere områder meget forskellige i omfang: i forhold til hvilke produkter der er kvalificerede, hvilke miljø- og handelsstandarder de overholder, hvilken effekt de har, hvor deres effekter mærkes geografisk og så videre. Læg hertil, at EU-medlemslandene ikke alle befinder sig samme sted med hensyn til mærknings- og standardiseringsinitiativer. Tag brugen af ordet økologisk i fødevaresektoren. I nogle lande er der en udbredt brug af ordet. I andre er det et relativt nyt begreb i forbrugerkredse. Ordet kan endda henvise til forskellige ting i forskellige lande. Kilde: Eurobarometer 11 Kapitel 2 20

22 35% 17% 10% 14% 24% EU S ENERGI I øjeblikket importerer EU en stor del af sit energibehov. Afhængighed af udenlandsk olie var på over 80% i 2011, mens afhængigheden af gasimport var på over 60%. EU s afhængighed af import forventes at stige. Europa-Kommissionen forventer, at afhængigheden af olieimporten vil overstige 90% i år Vi vil være afhængige af import for 80% af vores gas. Vedvarende energi Gas Fastbrændsel Atomkraft Olie Cirkeldiagrammet viser, hvordan EU s samlede energiforbrug så ud i Kilde: Europa-Kommissionen 13 Lovgiverne på EU-niveau kan måske spille en rolle i forhold til at få skabt en standardisering og forenkling af mærkningsordningerne i hele Unionen. Et eksempel på dette er Det Europæiske Miljømærke Blomsten, der begyndte som en mærkning af elektronik. Nu bruges den til et meget bredere udvalg af produkter. NEUTRAL POLITIK KONTRA BESTEMTE VALGMULIGHEDER Effektiv information gør det lettere for borgerne at tage beslutninger. Men det kan også efterlade masser af manøvrerum. For nogle er det acceptabelt: så er det op til den enkelte, organisationen eller landet at bruge oplysningerne effektivt. Andre er mindre trygge ved den fremgangsmåde, fordi det kan føre til, at målsætningerne ikke bliver opfyldt. EU s energimål er et godt eksempel. I år 2020 vil EU gerne have øget energieffektiviteten med 20%, reduceret drivhusgasudledningen med 20% og øget det vedvarende energiforbrug med 20% 12. Nogle lande er godt på vej til at nå disse mål. Det er andre ikke. En måde, EU kunne hjælpe med til at nå frem til det ønskede resultat på, er, hvis man stillede bindende krav og lavede sanktioner mod de medlemslande, som ikke lever op til kravene. Ellers risikerer man ikke at nå målet om at reducere brugen (og hermed afhængigheden) af fossile brændstoffer. Men nogle synes, at en sådan tilgang undlader at tage hensyn til situationen i de enkelte medlemslande og ikke tager deres prioriteringer i betragtning. Det hænger sammen med diskussionen om, hvor bestemmende EU bør være i forhold til de teknologiske valg, medlemslandene træffer for at nå deres mål. Nogle foretrækker en neutral indstilling, som giver landene frihed til at vælge, hvilken teknologi, de vil implementere. For eksempel kan reduktion af udledning opnås både gennem atom- og vindteknologi. De, der foretrækker en neutral indstilling, er tilbageholdende med at forpligte medlemslandene til at vælge den ene teknologi frem for den anden. I fremtiden kunne de politiske beslutningstagere i EU begynde at indtage en mindre teknologineutral holdning. De kunne for eksempel begynde at foretage tydelige valg af teknologi inden for energisektoren og støtte bestemte løsninger frem for andre. Men der er meget lidt enighed mellem EU-medlemmerne angående dette emne, eller det overhovedet er noget EU skal blande sig i. Måske er de nationale regeringer bedre i stand til at takle energispørgsmål, når man tager i betragtning, hvor forskellige typer af energikilder de enkelte medlemslande er afhængige af? TOPSTYRET KONTRA NEDEFRA OG OP Diskussioner om politisk beslutningstagning har en tendens til at fokusere på dens topstyrede karakter. Beslutninger taget af regeringer

23 Omlægning af forbrug for at øge bæredygtigheden udsendes til befolkningerne. Det, der ofte går tabt, er de bidrag, som græsrodsinitiativer kunne og kan have i forhold til at nå de politiske beslutningstageres mål. Fælles forbrugsordninger kan hjælpe samfund med at udrette mere med mindre. Teknologien ligger ofte i kernen af disse udviklinger og bringer folk sammen for at leje, bytte, handle eller dele produkter i en grad, som vi ikke før har set. Den slags initiativer mindsker presset på ressourcerne ved at fokusere på holdbarhed og at få produkter til at virke længere og gavne flere mennesker, og dermed mindske den sociale ulighed. Folk begynder også at arbejde sammen for at producere fødevarer. Over hele Europa er der eksempler på borgere, som dyrker afgrøder og frugt og producerer kød i lokale fællesskaber på små stykker jord. sig i græsrodsaktivisme, har de en lang række redskaber til rådighed. For eksempel er én mulighed direkte og indirekte økonomisk støtte, måske gennem ordninger, der støtter partnerskaber mellem regeringer og borgere. Regeringer kan lette udvekslingen af information om best practice eller hjælpe med logistikken. Måske kunne mere ansvar uddelegeres til lokalsamfundene? Uanset hvad de politiske beslutningstagere vedtager, er det tydeligt, at fælles forbrugsordninger kan spille en rolle i forhold til at skabe bæredygtige samfund, hvis de får lov at vokse og tilpasse sig de samfund, de er en del af. Hvordan politiske beslutningstagere bør forholde sig til fælles forbrugstiltag er et stort spørgsmål. Som med mange af de emner, der diskuteres her i hæftet, er det første spørgsmål, man må stille, om politiske beslutningstagere overhovedet skal prøve at blive en del af disse græsrodsinitiativer? Og hvis de gør det, hvordan skal de så samarbejde? Der, hvor politiske beslutningstagere involverer ALTERNATIVE TYPER AF FORBRUG Ikke alene er de europæiske forbrugere bevidste om alternative typer af forbrug, de overvejer desuden aktivt, hvordan de kan benytte dem i fremtiden. Denne graf viser den procentandel af svarpersoner, som i en ny undersøgelse overvejede en bestemt form for alternativt forbrug. Kilde: EESC 14 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 19% 22% 19% Byttehandel Leje Kollektive indkøb 75% 12% 19% Gør-det-selv Købe lokalt Købe genbrug Kapitel 2 22

24 EMNER ANGÅENDE BÆREDYGTIGT FORBRUG LIGHED OG RETFÆRDIGHED FOR ALLE! LIGE ADGANG TIL RESSOURCER ESSENTIELLE MINERALER EU ER AFHÆNGIG AF IMPORT AF 77% AF ESSENTIELLE RÅMATERIALER 100% 96% 77% 85% 15% MILJØMÆ RESSOURC ÆNSNIN FAIRTRADE Fe Klimaforandringer BEDRE ARBEJDS- FORHOLD NATURGUMMI HØJTEKNOLOGISKE METALLER JERNMALM DESIGN TIL LOSSEPLADSEN TRÆ Atmosfærisk aerosol belastning Fer EU ER AFHÆNGIG ER IMPORT AF 64% GAS 83% OLIE EN LILLE KOMPONENT SOM FORKORTER HELE PRODUKTETS LEVETID Forsuring af verdenshavene Stratosfærisk ozonnedbrydning res a 20% STØRRE ENERGIEFFEKTIVITET AF 2020: % VEDVARENDE ENERGI 20% FÆRRE DRIVHUSGASSER LØSNINGER? TVUNGEN TILBAGETAGNING? RESSOURCER LÆNGERE GARANTIER? MODULDESIGN? AFFALD SOM RESSOURCE GENBRUG GENANVEND REPARER BJÆRG N P Indgriben kvælstoffosforkreds AFFA 3 MILLIO TONS/ ØKONOMISKE HENSYN JOBSKABELSE KOSTER BÆREDYGTIGT FORBRUG MERE? 2 1 VÆKST I UDVIKLINGS- LANDE 3 5 FORANDRINGSTREKANT ERHVERSLIV FARL AFFA TONS/ SKAT PÅ ARBEJDE KONTRA SKAT PÅ FORBRUG 4 SUBSIDIER TIL BÆREDYGTIG PRODUKTION? REGERING BORGERE

25 ÆSSIGE RCEBEGR INGER r Kemisk forurening Ferskvandsforbrug FØDEVARER FØDEVARER OG DRIKKE STÅR FOR 17% AF DRIVHUSGASSERNE OG 28% AF RESSOURCEFORBRUGET I EU 90M TRANSPORT EUROPÆERE SPISER 50% MERE PROTEIN, END DE HAR BEHOV FOR I EU BLIVER 90 MILLIONER TONS FØDEVARER HVERT ÅR SMIDT UD 17% 60% 28% VI FÅR 60% AF VORES PROTEIN FRA KØD 180KG PR. PERSON I EU ELEKTRONIKAFFALD I år 2020 vil EU generere 2 millioner tons elektronikaffald I år 2018 har EU som mål at indsamle 75% af alle mobiltelefoner og gøre 55% klar til genbrug eller reparation 80% af alle apparater bliver brugt én gang 20% I øjeblikket indsamles 20% af elektronikaffaldet ud af de 10 millioner tons, der årligt genereres i EU Miljømæssige ressourcebegrænsninger Hastighed i forhold til tab af biodiversitet P RESSOURCE- INPUT Jord, mineraler og energi Infrastrukturel udvikling Energi, metaller, plastik, glas Produktion af køretøjer Fossile brændstoffer, jord Brændstofudvi nding og forarbejdelse Transportbrænds toffer, elektricitet Brug af transport Energi, metaller, plastik og glas Vedligeholdels e af køretøjer og infrastruktur Energi Udtjente køretøjer riben i stof- og kredsløb ALD: LIONER S/ÅR 60% LIGT ALD S/ÅR RESULTATER AF PRES RELATIVT FORBRUG 1 AFRIKA Opsplitning af jord, arealbefæstelse, drivhusgasser, affald 1.3 ASIEN EU 4 Drivhusgasser, luftforurenere, fast og flydende affald Drivhusgasser, luftforurenere, brændstofspild FORBRUG 8 USA, CANADA, AUSTRALIEN Drivhusgasser, luftforurenere, støj FÆLLES FORBRUG Fast og flydende affald, spildolie Udledninger i luft, jord og vand 2014 PACITA Infographic 24

26 EN LILLEKOMPONENT SOM FORKORTER HELE PRODUKTETS LEVETID LØSNINGER? LÆNGERE GARANTIER? TVUNGEN TILBAGETAGNING? MODULDESIGN? DESIGN TIL LOSSEPLADSEN

27 R E D U K T I O N A F F O R B R U G E T I DENNE DEL AF HÆFTET VIL VI SE PÅ, HVAD POLITISKE BESLUTNINGSTAGERE KAN GØRE FOR AT TILSKYNDE FOLK TIL AT MINDSKE FORBRUGET. For tiden bliver mange politiske indgreb rettet mod at reducere konsekvenserne af de nuværende forbrugsniveauer snarere end mod at reducere selve forbruget. Derfor er der plads til, at politiske beslutningstagere kan overveje indgreb, som fremmer adfærd, der skærer ned på forbruget. Udfasningen af energiineffektive elpærer er et eksempel på, hvordan energiforbruget kan sænkes gennem politiske beslutninger. 15 Men der er blevet sat spørgsmålstegn ved politik udelukkende rettet mod at reducere forbrug. Reduceret forbrug lægger stadig pres på ressourcer, samfund og miljø. Og selv hvis forbrugsniveauet faldt i industrilandene, er det meget muligt, at det globale forbrug alligevel vil stige, når udviklingslandenes økonomier vokser. Bekymringen går på, at selv hvis udviklingslandene overtog den mest miljøvenlige form for forbrug, vi kender i dag, ville det globale forbrug stadig stige. Det har sat gang i en debat, hvor nogle taler for en tilgang, der adskiller økonomisk vækst fra et tilsvarende øget pres på ressourcerne. Nogle går endnu længere. De vil gerne have, at der hverken sker vækst i produktionen eller forbruget (nulvækst), eller endda en tilbagerulning af de nuværende produktions- og forbrugsniveauer (minusvækst). Kapitel 3 26

28 RELATIVT FORBRUG Den gennemsnitlige europæiske borger bruger omkring 4 gange så mange ressourcer som den afrikanske, 3 gange så mange som den asiatiske, men kun halvdelen af den amerikanske, canadiske eller australske. 19 Selvom den slags gennemsnitstal skjuler nuancer såsom forskellige forbrugsniveauer blandt landene på hvert kontinent, giver tallene en nyttig baggrundsviden. Ikke mindst når man tænker på, at det største potentiale for økonomisk udvikling findes i Afrika og Asien. Forestil dig, hvis disse regioner, samtidig med at de nåede op på samme levestandard som EU, også nåede op på samme forbrugsniveau eller hvis alle rykkede op på samme niveau som USA. Kunne det gøres på en bærdygtig måde? AFRIKA ASIEN EU USA, CANADA, AUSTRALIEN 8 FORBRUGET VOKSER Indtil videre stiger forbruget i EU dog stadig. Det skyldes til dels vores valg af produkter. Lad os se på et eksempel fra fødevaresektoren. I gennemsnit udgør kød 60% af EU-borgernes proteinindtag. Men kød kræver enorme mængder vand, jord og foder. Det pres, kødet lægger på ressourcerne, bliver værre af, at EU-borgerne i gennemsnit spiser 50% mere protein, end de behøver. Man har anslået, at hvis folk i EU skar deres indtag af kød og mejeriprodukter ned til det halve, ville drivhusgasserne fra landbruget falde med 25% til 40%. Kvælstofudledningen ville falde med 40%. 16 Selv der, hvor de dårlige miljøpåvirkninger er blevet reduceret for det enkelte produkt, udligner alene mængden af det, vi forbruger, den reduktion. Dette kaldes rebound-fænomenet. Elektriske apparater bliver mere energieffektive, men vi bruger flere af dem og skifter dem oftere ud. Mellem 1998 og 2008 steg det beløb, husholdninger i EU brugte på elektronik, med næsten 30%. Derudover bliver mere end 80% af de apparater, vi køber, brugt og derefter smidt ud, snarere end repareret eller brugt til nye formål. 17 Oveni går tendensen nu i retning af at bygge flere og større boliger til færre mennesker. Hvert hjem er udstyret med moderne apparater. Det øger efterspørgslen efter både apparater og elektricitet. Ikke bare det. Hver enkel bolig skal opvarmes eller køles ned alt efter årstiden. De skal vedligeholdes. Og selve bygningen af flere boliger forbruger flere ressourcer. Forbruget er også steget andre steder. Folk køber mere tøj og går med det i kortere tid. Folk vil gerne holde sig ajour med mode og tendenser. Ikke bare med tøj, men med elektronik, biler og rejsedestinationer for blot at nævne nogle få ting. Som nævnt i det foregående kapitel bevæger folk sig mere omkring end nogen sinde før, mest i bil. De har større bevægelsesfrihed og -uafhængighed. Når de rejser som turister, har de en stor indvirkning på forbrugsmønstre og brug af ressourcer på rejsedestinationerne.

29 Reduktion af forbruget Kapitel 3 28

30

31 Reduktion af forbruget VORES ØKOLOGISKE FODAFTRYK Ifølge Global Footprint Network, 2010, var verdens gennemsnitlige økologiske fodaftryk i 2007 på 2,7 hektar pr. person (i alt 18 mia.). Med en gennemsnitlig biokapacitet på 1,8 globale hektar pr. person (i alt 12 mia.) på verdensplan, fører det til et økologisk underskud på 0,9 globale hektar pr. person (i alt 6 mia.). 18 Øget mobilitet medfører stigende forbrug, ikke bare hjemme, men også på rejsen. At vende disse tendenser vil kræve, at folk gennemfører betydelige forandringer. Nogle af dem vil de hellere end gerne gøre frivilligt. Andre skal måske styres ovenfra af politiske beslutningstagere. I begge tilfælde er det store spørgsmål, hvilke forandringer (hvis overhovedet nogen) du ville være villig til at acceptere? DESIGNET TIL AT HOLDE Noget af den nuværende stigning i forbruget forstærkes af visse produkters relativt korte levetid. En situation, der forværres af, at det somme tider er billigere at udskifte et ødelagt produkt end at få det repareret. I nogle tilfælde betyder teknologiske fremskridt, at et produkt er blevet overhalet af hurtigere, mere kraftfulde, mere nyttige eller mere effektive alternativer. Selvom det stadig fungerer, er der fordele ved at udskifte det. Det er ikke så usædvanligt, at produkter bliver designet til at gå i stykker efter et stykke tid. Forældelse bliver nogle gange bygget ind af producenterne. I andre tilfælde kan teknologiske fremskridt gøre et produkt forældet. Eller måske føler forbrugerne, at et eksisterende produkt er forældet, blot fordi en nyere version er blevet udsendt. Det skaber mulighed for at se på måder at øge produkters levetid på. Når et produkt går i stykker (eller, som med teknologi, bliver forældet) er synderen ofte én lille komponent. Det antyder, at det at lave modulopbyggede produkter kunne øge levetiden betydeligt, fordi man uden problemer kunne udskifte den forældede eller ødelagte del. Alternativt kunne producenterne forpligtes til at tage ødelagte produkter igen eller designe mere holdbare produkter til at begynde med. Forbrugerne kunne på deres side nægte at købe kortlivede produkter. Men ofte er de begrænsede af kortsigtede økonomiske begrænsninger. Mere holdbare produkter koster typisk mere, og derved kommer de uden for nogle forbrugeres købekraft på kort sigt. Så selvom produkter af bedre kvalitet ender med at blive billigere på lang sigt, er der nogle, som ikke kan drage fordel af dette. PÅLIDELIGE OPLYSNINGER Reklamer er et stærkt redskab, som producenter og detailhandlende benytter til at skabe en fornemmelse af noget eftertragtet. At købe de nyeste ting, fremstilles som om det øger folks livskvalitet. Reklamer er generelt designet med det formål at anspore os til at købe mere fra et bestemt firma. Det rejser et kernespørgsmål angående reklamens rolle i bæredygtigt forbrug. Bør lovgiverne se på forholdet mellem reklamer og forbrug og bæredygtighed? En måde, hvorpå et firma kan forsøge at overtale forbrugerne til at købe dets produkter, er ved at fremhæve sine grønne bedrifter. Produkter, der reducerer energiforbruget, kan lægge sig op ad et ønske hos forbrugerne om at få et mere rentabelt og miljøvenligt produkt. Når virksomheder understreger et produkts eller en tjenesteydelses bæredygtighed er det vigtigt, at de undgår grønvaskning. Dette sker, når det billede, virksomheden præsenterer, ikke stemmer overens med virkeligheden i deres miljø- og socialpolitik. Kapitel 3 30

32 Reklamer er ikke den eneste metode, producenter bruger til at få deres budskaber ud til forbrugerne. De benytter for eksempel også PR-kampagner, de sociale medier, mærkning og standardiseringer. Reklamer, PR og mærkning kan også bruges i initiativer, som søger at reducere forbruget. Et ofte nævnt eksempel på dette, er de delvise forbud mod tobaksreklamer i nogle lande, eller sundhedsadvarsler på cigaretpakkerne. Men indgrebene behøver ikke at være så vidtrækkende. I stedet for direkte forbud kan politiske beslutningstagere forbyde kampagner, som opfordrer til forbrug, såsom tilbud om tofor-ens-pris, eller som opfordrer til køb-en-nufå-en-gratis-senere-tilbud. På samme måde kan de understøtte kampagner, som fremhæver bæredygtige produkter eller miljøhensyn. SKATTEMÆSSIGE BESLUTNINGER At videregive pålidelige og gennemsigtige oplysninger er ikke bare en sag for dem, der søger at tilskynde til et højere eller lavere forbrug. Det går til selve kernen af, hvordan vi prissætter varer og tjenesteydelser. Et nøglespørgsmål er, hvilke miljømæssige, sociale og økonomiske omkostninger man bør inkludere i prissætningen af varer i en bæredygtig økonomi? forbrugsskatter. Europa-Kommissionen har foreslået, at medlemsstaterne øger brugen af forbrugsskatter såsom moms, energiafgifter, særlige opkrævninger, forbrugsafgifter og told 17. Disse skatter kunne forbindes direkte til forbrug af ressourcer og materialer. Det kunne gå hånd i hånd med en bevægelse væk fra skat på arbejde. Virkningen af en sådan ændring i beskatningen som en måde at øve indflydelse på folks adfærd på bliver stadig undersøgt og diskuteret. En af hovedovervejelserne i forhold til beskatning er, at det skal være retfærdigt for alle. Hvordan bør skattebyrden bredes ud blandt borgerne for at undgå social ulighed? Desuden er beskatning generelt et politisk følsomt emne. Især i lande, hvor skatten på arbejde og skatten på forbrug allerede er høj, vil det at øge skattetrykket skabe nye politiske og sociale udfordringer? Bredt betragtet er den pris, vi betaler for et produkt, en blanding af: 1. Hvad det koster producenten at lave det, 2. Hvad det koster den detailhandlende at sælge det, og 3. Den ekstra værdi, som forbrugerne er villige til at betale. Men der er omkostninger, som ikke er en del af traditionel prissætning. Omkostningerne for samfundet er meget højere. For eksempel skaber transport af varer luftforurening. Dette udgør en sundhedsrisiko. Hvem betaler for de omkostninger, der er forbundet med åndedrætsproblemer? I øjeblikket afspejles den slags omkostninger ikke i prisen på det produkt, der er ansvarlig for forureningen. Burde de være det? Hvilke omkostninger ville du gerne se indeholdt i priserne? En måde at gøre dette på er gennem

33 Reduktion af forbruget Kapitel 3 32

34 1. Bæredygtig udvinding For eksempel: Reduktion af subsidier der skader miljøet Favorisering af genbrug snarere end produktion af nye varer Præferencetold for bæredygtigt producerede importvarer Globale standarder og rammer for bæredygtig udvinding 5. Optimering af affald ved at lukke cirklen For eksempel: Sæt fokus på affald som en ressource Regional og national koordinering af affald Industrielle synergier 4. Grønne indkøbsstrategier og grønt forbrug 2. Ecodesign Ecodesign reducerer miljøpåvirkninger gennem hele produktets levetid og muliggør genbrug For eksempel: Øget bevidsthed og læring Øg producentens ansvar Støt genanvendelse og reparation For eksempel: Økonomiske og ikke-økonomiske incitamenter Udvidede garantier for at tilskynde til længere produktlevetid Produkt-pas: hvilke ressourcer er brugt, hvordan reparerer man produkterne, osv. Leasing kontra ejerskab 3. Grøn teknologi for at fremme ressourceeffektivitet Kilde: Europa-Kommissionen 21

35 R E D U K T I O N A F S P I L D O G A F F A L D FORBRUG GENERERER AFFALD, HVORAF MEGET BLIVER DESTRUERET ELLER SMIDT PÅ LOSSEPLADSEN. DET SKABER ET YDERLIGERE PRES PÅ RESSOURCER, SAMFUND OG MILJØ. I DENNE DEL AF HÆFTET VIL VI DISKUTERE, HVAD MAN KAN GØRE FOR AT MINDSKE MÆNGDEN AF AFFALD OG SPILD. Selvom der har været vellykkede forsøg på at reducere den mængde affald, der produceres af EU s medlemslande, er det stadig et vigtigt emne. EU genererer 3 milliarder tons affald hvert år. Det er 6 tons fast affald pr. indbygger. Omkring 90 millioner tons af det affald, der produceres i EU, er farligt dvs., at det er skadeligt for mennesker eller miljøet 20. Og i år 2020 vil EUborgerne ifølge prognoserne producere 45% mere affald, end de gjorde i Omkring to tredjedele af det, EU kasserer, ender i forbrændingsanlæg eller på lossepladser 21. Ingen af delene er gavnligt for miljøet, og begge dele kræver omhyggelig overvågning. For eksempel er forbrændingsanlæg underlagt strenge grænser for udledning. Hvordan affald håndteres, varierer fra medlemsland til medlemsland. Nogle lande bruger i højere grad lossepladser end andre. Nogle lande genanvender og komposterer betydeligt mere end andre. Håndtering af kommunalt affald for udvalgte EU-lande Spanien Portugal Holland Litauen Irland Ungarn Danmark Tjekkiet Bulgarien Belgien Østrig 0% 20% 40% 60% 80% 100% Genanvendt Lossepladser Komposteret Forbrændt Kapitel 4 34 Kilde: Eurostat 21

36 Mens mængden af affald, som produceres i EU, er steget, er den mængde, der genanvendes eller komposteres, også øget. Den generelle tilgang over hele EU er baseret på tre principper: affaldsbegrænsning, genanvendelse og genbrug og at forbedre måden hvorpå vi skaffer os af med affaldet. Hvert af disse principper er afspejlet i nedenstående graf GENBRUG det du kan. Hvis du ikke kan genbruge det, så REDUCER det du kan. Hvis du ikke kan reducere det, så Affaldshåndteringens fem trin KASSERET og smidt på lossepladsen. Dette er SIDSTE mulighed. SKAB ENERGI til elektricitet gennem forbrænding. Resten bliver GENANVEND & KOMPOSTER det du kan. Hvis du ikke kan genanvende & kompostere det, så Ved at tage fat på de spørgsmål, som hvert skridt i affaldshåndteringen rejser, kan samfund i betydelig grad mindske den mængde affald, de producerer. Men der er et mere ambitiøst slutmål: en økonomi, som næsten intet affald producerer, også kaldet en cirkulær økonomi. CIRKULÆR ØKONOMI De industrielle økonomier blev grundlagt på forestillingen om, at jordens ressourcer er uendelige, eller i det mindste rigelige og nemme at få fat i. Vi har i et stykke tid vidst, at det ikke er tilfældet. Mange naturressourcer er begrænset i mængde. De vil på et tidspunkt blive udtømt, hvis man ikke gør noget ved de nuværende forbrugsmønstre. Oven i at ressourcerne bliver mere knappe, står EU over for en øget konkurrence. Nationer som Brasilien, Rusland, Indien og Kina forsøger at sikre sig en større del af de globale ressourcer, efterhånden som deres økonomier vokser. Det udgør en yderligere risiko for tilgangen af ressourcer til EU: Vi kan ikke garantere, at de vil være tilgængelige i de mængder, vi ønsker, eller på de tidspunkter, vi har behov for dem. For at adressere disse spørgsmål er EU ivrig efter at bevæge sig hen mod en cirkulær økonomi. Det er et af principperne bag EU s 2020-strategi. Cirkulære økonomier lægger vægt på genbrug, istandsættelse og genanvendelse, hvilket gør dem mere ressourceeffektive. En cirkulær økonomi producerer intet affald. Dette opnås til dels ved at omdanne affald til en ressource og dels ved at fremme processer, som eliminerer bortskaffelse og udledning af råstoffer. Fordelene kunne være betydelige. Europa- Kommissionen skønner, at en forøgelse af ressourceeffektiviteten på 30% i år 2030 kunne resultere i en stigning i BNP på 1% generelt i EU og skabe 2 millioner nye jobs 22. Men sådan en forøgelse ville være et betydeligt spring sammenlignet med den nuværende situation. Det ville kræve en stor indsats fra de politiske beslutningstageres, erhvervslivets og borgernes side at opnå den. Ville de sociale og økonomiske forandringer være acceptable for alle involverede parter? MADSPILD Vores forbrug af fødevarer producerer en betydelig mængde affald. Hvert år smider vi 90 millioner tons madaffald ud i EU. Det svare til 180 kg pr. person. Op mod en tredjedel af det er stadig spiseligt. 23 Madspild genereres i hvert eneste skridt af fødekæden. Landmænd, producenter, detailhandlende og forbrugere bidrager alle til spildet. I EU sker 40% af spildet hovedsageligt på detailhandels- og forbrugerniveau. 24 Derudover står vores fødevareforbrug for 17% af de drivhusgasser, som EU udleder, og for 28% af den totale mængde ressourcer, vi bruger. At gøre noget ved madspildet ville have en række gavnlige effekter. For eksempel vil en reduktion af madspildet med 40% reducere størrelsen af de landområder, der bruges til fødevarerelaterede processer, med næsten km2. Det er et område på størrelse med Belgien. 26 Men hvad bør de politiske beslutningstagere kigge på for at mindske madspildet? Meget af den mad, der smides ud, er enten stadig spiselig eller kan bruges i produktionen af andre fødevarer. Nogle lande i EU indsamler allerede

37 Reducere spild og affald Kapitel 4 36

38

39 madaffald separat, men ville der være plads til at introducere en madindsamlingsordning, hvor man opsamler stadig spiselige fødevarer fra detailhandlen? ELEKTRONIKAFFALD Den hurtigst voksende affaldskategori i EU er elektronisk affald, såsom smartphones, tablets, bærbare computere, fjernsyn, køkkenmaskiner og så videre. I år 2020 vil EU producere anslået 12 millioner tons elektronikaffald hvert år. 27 Hvis vi ser på brugen af mobiltelefoner, får vi et tydeligt billede af de problemer, der knytter sig til elektronisk affald. Ikke blot har forbrugerne mange mobiltelefoner, de udskifter også med jævne mellemrum selve telefonen og smider den gamle ud. Det ville være et mindre problem, hvis det var nemt at genanvende mobiltelefoner. Men det er det desværre ikke. Til at begynde med gør de små mængder af visse mineraler, som bruges i telefoner, det svært at hente dem frem. Desuden er mobiltelefoner komplekse produkter, som er svære at skille ad. Og i mange tilfælde ligger forældede telefoner gemt i skuffer, skabe og på lofter og er dermed helt ude af genanvendelsesprocessen. Selv hvis det var nemt at få fat i uønskede mobiltelefoner, er det endnu ikke alle medlemslande, som har et udbredt system til indsamling af elektronikaffald eller en infrastruktur, som gør det muligt at genanvende Reducere spild og affald telefoner. Dette gælder også andre typer elektronikaffald. I øjeblikket producerer EU 10 millioner tons elektronikaffald, hvoraf kun 20% bliver indsamlet. 27 EU har udfærdiget planer, som skal øge dette tal. For eksempel er målet at indsamle 75% af alle kasserede mobiltelefoner i år 2018 og genbruge eller genanvende 55%. At øge indsamlingsraten for elektronikaffald vil kræve betydelige økonomiske og logistiske forandringer for producenterne. For eksempel kunne de tænke i moduldesign og opgraderinger af deres apparater. Samtidig ville borgerne også skulle ændre adfærd: færre opgraderinger af elektronik og deltagelse i genanvendelsesordninger. ESSENTIELLE MINERALER OG KONFLIKT RESSOURCER Mobiltelefoner er et godt eksempel på yderligere et problem angående forbrug af råmaterialer. Mange af de kernekomponenter, som bruges i produktionen af mobiltelefoner, er følsomme. De falder i to kategorier: essentielle mineraler og konflikt ressourcer. Essentielle mineraler er mineraler, som er af afgørende betydning for EU s økonomier. Derudover kan forsyningen af disse mineraler ikke tages for givet. Der er risici ved forsyningskædens sikkerhed, som hovedsageligt ligger uden for EU s kontrol. HVOR MADSPILD FINDER STED Mad bliver spildt på en hel række stadier, inden det overhovedet når forbrugerne, som måske alligevel ender med bare at smide det ud. Her er vist, hvor og hvordan mad spildes undervejs. Landmænd Producenter Detailhandlende Forbrugere Skade på emballagen Skade på produktet Overproduktion Skade på emballagen Overfyldning af lagre Ingen brug af rester Mangelfuld opbevaring Overproduktion Mangelfuld opbevaring Mangelfuld emballering Mangelfuld opbevaring Ineffektiv lagerstyring Mangelfuld opbevaring Manglende planlægning Kilde: Europa-Kommissionen 25 Kapitel 4 38

40 EU S AFHÆNGIHED AF IMPORT En stor del af EU s industri er afhængig af import for at få råmaterialer. Den europæiske industrisektor importerer i øjeblikket 100% af det rå platin, kobolt, naturgummi og de sjældne jordarter, den anvender. CANADA Kobolt RUSLAND Platinmetaller INDIEN Grafit USA Beryllium MEXICO Flusspat BRASILIEN Niobium Tantal SYDAFRIKA Platinmetaller RWANDA Tantal DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK CONGO Kobolt Tantal JAPAN Indium KINA Antimon Beryllium Fluorspar Gallium Grafit Germanium Indium Magnesium Sjældne jordarter Wolfram RÅMATERIALER IMPORT AFHÆNGIGHED RÅMATERIALER IMPORT AFHÆNGIGHED Naturgummi 100% Bulkmetaller 57% Højteknologiske metaller 96% Industrielle mineraler 46% Jernmalm Essentielle råmaterialer 85% 77% Træ Papir 15% 9% Kilde: Europa-Kommissionen 29 Konflikt ressourcer er ressourcer, som udvindes i lande, hvor den indtægt, de genererer, bruges til væbnede konflikter. Aktuelle overslag antyder, at naturressourcer danner kernen for 20% af verdens konflikter i dag. 33 I USA er der en lovgivning på plads, som sætter fokus på virksomheder, der bruger mineraler fra Den Demokratiske Republik Congo og tilstødende lande. Intentionen er, at man ved at øge gennemsigtigheden i forhold til, hvor råmaterialerne kommer fra, vil reducere brugen af mineraler og den økonomiske støtte til de fraktioner i regionen, som har forbindelse til volden. 28 EU har i den seneste tid undersøgt to forskellige tilgange. Europa-Kommissionen foretrækker en frivillig selvcertificeringsordning for virksomheder, der ønsker at importere mineraler fra ikke-konfliktzoner. Europa-Parlamentet foretrækker at indføre bindende lovgivning i forhold til brugen af konflikt ressourcer, lige fra minen til slutbrugeren. Hvilken side af diskussionen ville du støtte: en frivillig ordning eller bindende lovgivning? EN GLOBAL UDFORDRING Problemet med affald standser ikke ved EU s grænser. Det er en verdensomspændende udfordring. Det åbner for spørgsmålet om, hvilken rolle EU kan spille i forhold til at reducere mængden af affald uden for sine egne grænser. Bortset fra diplomatiske midler, såsom deltagelse i internationale traktater og

41 opfordringer til andre om at gøre det samme, hvilke praktiske midler er så til rådighed for de politiske beslutningstagere i EU? Reducere spild og affald midler til at reducere deres brug af farlige, essentielle materialer eller konflikt ressourcer. Et område, som de ville kunne tage fat på, er den illegale trafik af farligt affald genereret i EU, som sendes til bortskaffelse i fattigere lande. Eller de kunne kræve, at den slags transporter kun skete til nøje undersøgte firmaer, hvis arbejdsforhold og -metoder er sikre for både mennesker og miljø. På produktionssiden kunne beslutningstagerne i EU nedlægge forbud mod brugen af visse materialer i varer. For eksempel indførte EU i 2006 et forbud mod brug af blyloddemiddel i printplader. Men den slags forbud påvirker forbrugernes valgmuligheder. For eksempel resulterede 2006-forbuddet i, at visse varer, herunder bestemte filmkameraer, blev fjernet fra markedet. 30 I stedet for forbud kunne de politiske beslutningstagere overveje økonomiske incitamenter for at opfordre firmaer til at indføre Kapitel 4 40

42 PLADS TIL DINE EGNE NOTER

43 Noter Noter 42

44

45 Noter Noter 44

46 BILAG (1) World Commission on Environment and Development (1987). Our Common Future. Oxford: Oxford University Press. p. 27. ISBN X. (2) (3) Wildlife Fund Living Planet Report, 2008 (4) Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions on the Sustainable Consumption and Production and Sustainable Industrial Policy Action Plan {SEC(2008) 2110} {SEC(2008) 2111} (5) Europe 2020: (6) Roadmap to a Resource Efficient Europe: and eu/environment/resource_efficiency/about/roadmap/index_en.htm (7) Sustainable Consumption and Production and Sustainable Industrial Policy Action Plan: eur-lex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=com:2008:0397:fin:en:pdf and (8) Household Consumption and the Environment, EEA Report, No. 11/2005, ISSN : (http://www2.uca.es/grup-invest/cit/sostenibilidad_archivos/consumo%20domestico%20y%20 entorno.pdf) (9) Promoting Sustainable Consumption, Good Practices in OECD Countries, OECD, 2008 (10) European Commission, EU Energy, Transport and GHG Emissions, Trends to 2050, Reference Scenario (11) Special Eurobarometer 406, Attitudes of Europeans towards Urban Mobility, Report, European Commission, (12) European Commission, Europe (13) Energy Challenges and Policy, European Commission contribution to the European Council of 22 May 2013: (14) European Economic and Social Committee, Opinion of the European Economic and Social Committee on Collaborative or Participatory Consumption, a Sustainability Model for the 21st Century tra_ac_en.doc (15) European Commission, Energy-saving Light Bulbs (16) Henk Westhoek, et al, Food choices, health and environment: Effects of cutting Europe s meat and dairy intake (17) Janez Potočnik, European Commissioner for Environment, We need a new revolution, New Environmentalism Summit, Brussels, 3 June SPEECH _en.htm (18) Global Footprint Network, Ecological Footprint Atlas en/index.php/gfn/page/ecological_footprint_atlas_2010 (19) European Environment Agency, The European Environment State and Outlook 2010 (20) Dilyana Slavova, speech to Public Hearing on a European Waste Strategy europa.eu/?i=portal.en.nat-president-slavova-corner (21) Eurostat, Press Release 48/2014 PDF (22) European Commission, Communication from the Commission to the European Parliament, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions, Towards a Circular Economy: A Zero Waste Programme for Europe (23) European Commission (24) European Commission (25) European Commission (26) LEI Wageningen UR, Reducing Food Waste by Households and in Retail in the EU edepot.wur.nl/ (27) European Commission (28) European Commission, Memo/14/157 (29) European Commission Memo/13/92 (30) Amateur Photographer, 21st March 2006, Cameras Banned Under New EU Law, (31) European Commission, Circular Economy/Greening the Economy environment/resource_efficiency/documents/wgireportnov2012.pdf ARRANGØR I DANMARK Fonden Teknologirådet (Danmark) Fonden Teknologirådet er en almennyttig erhvervsdrivende fond, som gennem mere end 25 år har specialiseret sig i rådgivning af beslutningstagere om teknologiens muligheder og konsekvenser for mennesker, miljø og samfund. Det gør de på lokalt, regional, nationalt og internationalt plan. Teknologirådet er samtidig international rollemodel for udvikling af dialogbaserede og involverende metoder. Fonden Teknologirådet er koordinator for PACITA-projektet og for borgertopmøderne om Europæernes holdninger til bæredygtigt forbrug. FORFATTERE Fonden Teknologirådet (Danmark) Fonden Teknologirådet er en almennyttig erhvervsdrivende fond, som gennem mere end 25 år har specialiseret sig i rådgivning af beslutningstagere om teknologiens muligheder og konsekvenser for mennesker, miljø og samfund. Det gør de på lokalt, regional, nationalt og internationalt plan. Teknologirådet er samtidig international rollemodel for udvikling af dialogbaserede og involverende metoder. Fonden Teknologirådet er koordinator for PACITA-projektet og for borgertopmøderne om Europæernes holdninger til bæredygtigt forbrug. Université de Liège, SPIRAL - Lièges Universitet, forskningscentret SPIRAL (Belgien) SPIRAL er et multidisciplinært akademisk forskningscenter under Lièges Universitet. De har en policy-orienteret tilgang til risikoanalyse, til interaktion mellem videnskab, teknologi og samfund og til evaluering af offentlig beslutningstagning. SPIRAL udfører sin forskning og sine høringer på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau. Centret arbejder med fire nært forbundne forskningsområder: videnskab, teknologi og samfund, offentlig politik, risikoanalyse og borgerinddragelse.

47 Bilag, forfattere og juridisk information Rathenau Instituut Rathenau-instituttet (Holland) Rathenau-instituttet er en uafhængig institution, som ønsker at fremme offentlig og politisk debat om de sociale, etiske og politiske implikationer af videnskab og teknologi. Instituttet arbejder desuden med videnskabssystemets organisering i Holland, og hvordan det reagerer på videnskabelige, samfundsmæssige og økonomiske forandringer. Internationalt vurderer instituttet teknologi for Europa-Parlamentet i Den Europæiske Teknologivurderingsgruppe. Coláiste na hollscoile Corcaigh Cork Universitet (Irland) Cork Universitet er en af de førende forskningsinstitutioner i Irland med lidt under fuldtidsstuderende på bachelor- og kandidatniveau. Universitetet tilbyder 120 uddannelser og erhvervsprogrammer spredt over 60 afdelinger. Universitetets PACITA-partner er Financial Services Innovation Centre, som er et multidisciplinært center i Irland med fokus på finansielle tjenesteydelser, forskning i tjenesteydelser og innovation. Applied Research and Communications Fund - Fonden for Anvendt Forskning og Kommunikation (Bulgarien) Fonden for Anvendt Forskning og Kommunikation (ARC Fonden) er en af de mest indflydelsesrige bulgarske NGO er, som arbejder inden for feltet innovation og vidensøkonomi. Dens aktiviteter fremmer konkurrencedygtighed og vækst i regionens økonomier ved at fremme innovation og overførsel af avancerede teknologier og knowhow. ARC Fonden er også involveret i rådgivende politisk arbejde og samarbejder tæt med centrale regeringskontorer og lokale myndigheder i Bulgarien om at definere national, regional og sektorbaseret forsknings- og innovationspolitik. Story Foundry (Irland) Teksten, grafikken og layoutet i dette hæfte, samt de medfølgende videoer, er produceret af Story Foundry i samarbejde med Fonden Teknologirådet og Lièges Universitet, baseret på PACITA s forskning. Story Foundry er et specialiseret agentur for storytelling i virksomheder og indholdsgenerering. Agenturet samarbejder med virksomheder og organisationer om at være med til at skabe meningsfulde og engagerende budskaber til nøje udvalgte målgrupper. Story Foundry giver fuld service på alle kreative områder og har ekspertise inden for full-funnel marketingprogrammer, arbejdsgiverbranding og oplysningskampagner. Illustrationer ved Brian Wilson Design (Irland) i samarbejde med Story Foundry. JURIDISK INFORMATION Oplysningerne i dette hæfte viderebringes som de forefindes, og der gives ingen sikkerhed eller garanti for, at oplysningerne kan bruges til ethvert tænkeligt formål. Den, der bruger oplysningerne, gør det på egen risiko og eget ansvar. Hverken Europa-Kommissionen eller nogen person, som handler på vegne af Kommissionen, er ansvarlig for, hvordan de følgende oplysninger anvendes. PACITA og Story Foundry Ltd Reproduktion af teksten er tilladt, forudsat at kilden angives. Alle varemærker og al ophavsret tilhører de respektive rettighedshavere. Bilag 46

48

EUROPÆISKE BORGERTOPMØDER OM BÆREDYGTIGT FORBRUG

EUROPÆISKE BORGERTOPMØDER OM BÆREDYGTIGT FORBRUG EUROPÆISKE BORGERTOPMØDER OM BÆREDYGTIGT FORBRUG INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDLEDNING Introduktion til borgertopmødet 8 KAPITEL 1 Baggrund og rammer: Værktøjer til politisk beslutningstagning 16 KAPITEL 2

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Behovet for miljøfornyelse. Miljømæssige overvejelser for klogere virksomhedsbeslutninger

Behovet for miljøfornyelse. Miljømæssige overvejelser for klogere virksomhedsbeslutninger Behovet for miljøfornyelse Miljømæssige overvejelser for klogere virksomhedsbeslutninger Vi må alle tænke i nye baner, når det gælder miljøet Når 53 % af beslutningstagerne i Europa karakteriserer bæredygtighed

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.01.2002 KOM(2002) 19 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Grækenland til at træffe en foranstaltning, der fraviger artikel

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gitte Krasilnikoff, 20. maj 2014 Dagens program 1. Hvorfor grøn omstilling og bæredygtig? 2. Grøn forretning som vejen til vækst 3. Virksomhedscases

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16-11-2010 OK 4/0405-0300-0037 /JH Kommissionens grønbog om øget anvendelse af elektronisk baserede offentlige

Læs mere

Postmåling nr. 2. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 2. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer Direktoratet for Postmåling nr. 2 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret frem til efteråret introduceres et nyt EU-logo for økologiske fødevarer.

Læs mere

Ved at implementere disse teknologier, har Honda foretaget følgende forbedringer:

Ved at implementere disse teknologier, har Honda foretaget følgende forbedringer: Honda's filosofi Honda har i mange år været i front, når det drejer sig om miljøhensyn, og har været sig sit ansvar som global bilproducent bevidst. Honda har taget arbejdet med at minimere bilernes påvirkning

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET

CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET VISIONSKATALOG CASI BORGERPANEL DANMARK 18.-19. APRIL 2015 TEKNOLOGIRÅDET FIRE VISIONER FOR EN BÆREDYGTIG FREMTID Vision 1: Bæredygtig elektronik Det er vores vision at alt elektronik er bæredygtig på

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere