Synspunkter, der fremkommer i dette blad, deles ikke nødvendigvis af Dansk Cyklist Forbund, Århus afdeling * Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Transkript

1

2 Deadline for nr. forår 2013: 15. januar Vedr. indlæg henvendelse til: Sabine Schostag pr. Redaktion: Dansk Cyklist Forbund, Aarhus afdeling, v./sabine Schostag, Troels Jepsen Foto: Sabine Schostag, (hvis intet andet er angivet). Synspunkter, der fremkommer i dette blad, deles ikke nødvendigvis af Dansk Cyklist Forbund, Århus afdeling * Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Lokalafdelingen Cyklistforbundet i Aarhus Klosterport 4 E 1.sal 8000 Aarhus C Tlf.: Åbningstid: mandage kl dcf.aarhus@gmail.com Kontaktpersoner Tove Martinsen (Klagecentralen, ) eller Christian Andersen (Teknik, ). Vedrørende varesalg henvises til postordresalg fra butikken i København ( ) eller hjemmesiden Indhold: Generalforsamling Aarhusafdelingens fremtid 3 Flere kabler 5 Vi mener 8 Historien om Brbrandstien 9 Emma Gad cykler 11 Cykelglader 12 2

3 Aarhusafdelingens fremtid. VIGTIGT til alle medlemmer i Aarhus. Af Kirsten Stranddorf og Tove Martinsen (Bestyrelsen), Sabine Schostag og Troels Jepsen (Lokalblad og hjemmeside) Det er ingen hemmelighed, at... gennemsnitsalderen blandt de få aktive stiger næsten helt parallelt med årstallet. Det er ingen hemmelighed at Aarhusafdelingen har eksisteret i 38 år. Det er ingen hemmelighed, at det efterhånden er en meget lille flok, der er aktiv i foreningen. Faktisk er der reelt kun 2 medlemmer i bestyrelsen og derudover en ganske lille flok som bagland. Baglandet rådgiver om teknik, redigerer hjemmeside og laver lokalbladet samt hjælper bestyrelsen med sager vedr. Klagecentralen. Ugentligt mødes disse på åbne møder, hvor alle medlemmer kan komme. Det foregår i den gamle chokoladefabrik, hvor vi har lejet os ind i et kontorlandskab mandage ( ). Og det er en offentlig hemmelighed, at interesseorganisationer og foreningsarbejde generelt her i 10-erne har svært ved at fange de unge. Medlemmer, der har været med fra starten, husker hvordan man kunne samle tusindvis af cyklister til cyklistdemonstrationer i 70-erne. Dengang nedlagde man cykelstier, mange opfattede kun cyklen som et transportmiddel, for folk der ikke lige havde fået købt bil endnu. Indstillingen ændrede sig og i 80-erne arbejdede man med nye tiltag for at fremme cykeltrafikken, anlæg af nye cykelstier og gadeindretninger hvor cyklen blev tilgodeset, og cyklen blev mere og mere betragtet som et godt og sundt transport- 3

4 middel i bytrafik. Den øgede cykeltrafik har igennem alle årene givet anledning til overskrifter om cyklisters optræden. Lokalafdelingen deltog ofte i debatten med udgangspunkt i, at alle trafikanter skal udvise hensynsfuldhed og fornuft. I flere år arrangerede afdelingen brug cykellygte kampagner under forskellige forhold og en tegneserie i lokalbladet kaldet Emma Gad Cykler sætter fokus på forskellige vigtige regler og god færdselsmoral. Odense og Aarhus) er stadig stigende, (men faldende i små byer). Det er ingen hemmelighed, at den lille flok aktive ser i øjnene, at afdelingen måske nedlægges i Det vil ske, hvis der ikke kommer nye kræfter. Mener du, at der stadig er behov for en organisation (Aarhusafdeling), der primært interesserer sig for cykeltrafik? Har du en ide til hvordan foreningen kan fortsætte? - måske i en helt ny struktur! Der er ingen bindinger, men en lokalafdeling af Cyklistforbundet skal selvfølgelig fungere i forhold til hovedforbundets vedtægter. Har du en ide til en ny struktur? eller bare lyst til at arbejde med cykelforhold i Aarhus. Så er det vigtigt, at du møder op til Generalforsamling 2014: Klosterport 4E Mandag d. 24. februar kl Og last not least : Vi vil meget gerne have besøg af dig i lokalet, Klosterport 4E, en mandag kl ! Det er helt uforpligtende! Cykelglæde har altid været kendetegnende for arbejdet i lokalafdelingen. Den kamp, som cyklistdemonstrationerne var udtryk for, er ikke relevant i dag. Cykeltrafikken er opprioriteret og Aarhus er blandt de danske byer, hvor der sker meget på cykelområdet. Aktuelle undersøgelser viser, at cykeltrafikken i de store danske byer (København, Læs også Vi mener, s. 8. 4

5 Flere kabler. Af Christian Andersen Dette følgende fortsætter hvor jeg slap i den seneste artikel om kabler (se Cyklister i Aarhus, 1/2013), og viser lidt om hvordan man håndterer kabler i praksis. Husk også på, navnlig ved bremsekabler, at det er vigtigt at gøre det rigtigt. Er I det mindste i tvivl, så lad være og overlad det til cykelmekanikeren! Vi begynder med strømpen. Man køber den sammen med wiren i et sæt, så passer det sammen. Der findes kun én kvalitet til bremsekabler, den bedste, og de store mærker som Connect, Shimano, Clarcks eller Campagnolo, der er flere andre, er en vis garanti. Lavpriskabler har intet at gøre på en cykel. Fejl kan få fatale følger! Har I lyst fortsætter vi. Fig. 3 Fig. 1 Fejlene skal allerførst findes. Wiren kan have knækket en tråd eller flere, den kan mangle smøring, have kinker, og strømpen kan have revner i plasticbeskyttelsen eller kinker, Alt sammen fejl som påvirker den bedst mulige funktion og maximal sikkerhed. Er fejlene fundet skal reservedelene gøres klar. Det følgende viser en fuldstændig udskiftning af et bremsekabel. Sættet kommer i en længde som er mere end nok til en bagbremse, og derfor skal både wire og strømpe kortes af. Til det kan man bruge en ganske almindelig skævbider, jeg foretrækker en rigtig kabelsaks, man får et rent snit som letter montagen (se fig.1 ). Fig. 2 5 Fig. 4 Efterfølgende skal snittet i strømpen planeres. Man spænder strømpen forsigtigt op i en skruestik, helst med bløde kæber, og filer enden helt plan. Fig 2 viser en strømpeende før og efter afretningen. Plastikrøret inden i strømpen er klemt flad og skal åbnes igen med en

6 kraftig nål eller et tyndt bor. Højre ex. på fig. Prøv efter med enden af kablet. Strømpens længde skal passe, ved forbremser er det ligetil, ved bagbremser skal strømpen være lang nok til at styret kan foretage maksimalt udslag til begge sider (se fig 3). særlig i gearskiftegreb hvor kablets vej kan være ret kringlet (se fig 5). Kablet skal smøres. Der findes et utal af holdninger hos mekanikerne, nogle sværger til olie, andre til fedt, mange cykelproducenter smører slet ikke, det koster tid og en konkurrencedygtig pris. Her er min 30-årige erfaring: Bremsekabler smøres i fedt. Olie har ikke den bæreevne som et belastet bremsekabel fordrer, det giver øget friktion og dermed dårligere bremseevne. God fedt kan købes i maskinhandler, servicestationer eller hos cykelhandleren. Den tekniske betegnelse på en god almindelig fedt til lejer osv. er LGMT2. Fig. 5 Når enden er helt plan og åbnet i begge ender monteres endemufferne, små kapsler med hul i som giver et godt anlæg i sæderne og sørger for at kablet sidder perfekt i sædet, så det slides mindst muligt. Mufferne passer specifikt til bremse- eller gearstrømpen, man køber dem sammen med kabelsættet. De findes i forskellige materialer, plastic eller metal, hvad der er bedst er nok en smagssag, men rustfri skal den helst være (se fig 4). Fig. 6 Kablet lader man være med at korte af, de fleste er ved fabrikationen smeltet etter snoet over, det giver en spids ende som ikke flosser, det letter montagen, 6 Fig. 7 Bruger man meget er en dåse billigst, bruger man lidt kan meget af det købes på tube, den holder flere år. Husk på at fedt er en blanding af sæbe og olie og den bliver harsk med tiden. Gearkabler kræver lavest mulig friktion, her kan fedt være for stift, og man må bruge noget andet. Spørg jer for om cykelhandleren har et egnet middel. Jeg bruger noget fra maskinindustrien: Molykote Pasta G. Ikke nogen egentlig fedt men en pasta af det stærkt friktionsnedsættende stof molybdændisulfid. Det er meget dyrt, men kan hos maskinhandler eller på nettet købes i tuber, den holder et helt liv. En smule af stoffet nulres ind mellem kablets enkelte tråde, og vil afgive den rette

7 mængde smørestof under brug. Senest så jeg i en fjernsynudsendelse at en cykelmekaniker fyldte frostvæske i kablerne med en injektionssprøjte! Lad være! Frostvæskes smøreevne er lig nul, og da det er vandbaseret vil alt ikke-rustfri ruste. Argumentet er at det skal erstatte det vand som lægger sig nederst i kablerne. Fyld det op med fedt i stedet! Man kan købe endemuffer med tætninger, de indeholder en lille gummilæbe som holder vandet ude. Fig. 8 Kablet er smurt, strømpen forsynet med passende endemuffer, og nu trækkes kablet gennem strømpen og denne monteres helt i bund i sæderne i bremser, håndtag eller gear. Alle former for justerskruer skal være skruet helt sammen, vi får brug for lidt opstramning bagefter. Giv dem et dryp olie mens de er skilt ad. Husk at kablet skal trækkes i så bløde buer som muligt. skarpe knæk nedsætter virkningsgraden mærkbart, og wiren slides over på rekordtid (se fig.6). Wiren monteres i gears eller bremsers låse. Der findes to hovedtyper: En bolt med hul i til at stoppe wiren igennem (se fig 7), eller overfaldet, en lille brik som spændes over wiren med en bolt (se fig.8). Bolten med hul kræver at hul og sæde passer sammen så wiren ligger 7 lige efter den er spændt, den må ikke zigzagge gennem hullet, så knækker den. Fig. 9 Overfaldene skal ligge korrekt over wiren med den lille rille til at styre det hele. Det kan være lidt besværligt at montere en bremsewire med tilstrækkelig forspænding i bremsen, hertil kan man bruge et stykke snor som man binder bremsen sammen om fælgen med eller den tredje hånd, en lille skruetvinge som holder fælgbremsen ind mod fælgen. Når wiren er monteret kontrolleres wirens frie løb ved at trække flere gange i bremsen, gear justeres op så de passer. Fig. 10 Jeg ved godt at der findes mange andre kabeltrukne funktioner på en cykel, skivebremser, tromlebremser, rullebremser og fjedergaffelkontroller, og her må I se på de respektive brugsanvisninger, de findes i stort omfang på nettet, hvis i bruger computer.

8 En god inspirationskilde er amerikanske Park Tools instruktionsvideoer, men det kræver et kendskab til cykel-engelsk, desværre. Praj mig hvis I støder på dansksprogede instruktioner! Når det hele sidder som det skal (se fig 9), klippes wiren over med wiresaksen, ca 2 cm fra låsen, og påføres en tylle, en lille aluminiumshætte der klemmes så den sidder fast. Så undgår man at wiren flosser (se fig10). Til slut vil jeg gentage: Hvis I ikke er sikre på hvad I gør så lad være. Et bremsekabel der svigter, er ret fatalt, og tvivler I, lad cykelmekanikeren! Min nye kursusbygning tager form, går alt som det skal holder jeg hjulbyggerkursus i moderne omgivelser til foråret! Og de første trækfugle på vinterferie fra Norge og Sverige trækker over på samme tid på året som de første mørke cyklister kører på Risskovstien. Det er efterår! Vi mener Der er stadig brug for en lokalafdeling i Aarhus. Cyklismen har medvind. Den ene efter den anden kommune fokuserer på at fremme cyklisternes vilkår. Aarhus kommune gør også meget for at leve op til sin status som cykelby: udgangspunktet er en flot cykelhandlingsplan, men de flotte ord er også omsat i handling: nye cykelstier i byen, pendlerruter til oplandet, en ny sti under Ringgadebroen, der forbinder Brabrandstien med Cykelringen Er der så stadig brug for en lokalafdeling fra Cyklistforbundet, kunne man spørge? Ja, det mener vi. Cyklistforbundet er sparringspartner og konsulent for kommunens teknikkere og det er der fortsat behov for. Det er nemlig os hverdagscyklister, der er ude i cykeltrafikken og samler erfaringer, får gode idéer undervejs, og opdager uhensigtsmæssigheder, som måske har set godt nok ud på planlægningsbordet. Vi håber på, at I vil bakke om om ovenstående og møde op til generalforsamlingen og endnu bedre: besøge os i lokalet, Klosterport 4E ved næstkommende lejlighed Læs også artiklen s om afdelingens fremtid s. 3 Forside Cykelstativer på Ingerslev Plads,

9 Historien om Brabrandstien. Af Troels Jepsen. De fleste kender den dejlige cykeltur ad den over 20 km. lange Brabrandsti. Mange er nok tilbøjelige til at betragte det som en selvfølge, at der her midt i stor- Aarhus eksisterer denne lange grønne kile, hvor trafikken udelukkende er forbeholdt de gående og cyklende. Brabrand/Årslev og Ormslev) og pengene var små. Staten skulle ind i billedet. Byrådsmedlem Unmack Larsen siger i 1944: Det er kedeligt, at man ikke kan komme videre med sagen nu. Det er et stort projekt, som vil danne led i byens åndehuller. Sagen dør dog ikke. Året efter nedsættes et udvalg om brabrandstien og samme år blev Unmack Larsen borgmester i Aarhus. Udvalget havde medlemmer fra alle berørte kommuner, men Aarhus by havde 5 deriblandt den senere borgmester Bernhard Jensen. Men denne sti fortæller også historie, og den fortæller om en lang anlægsperiode og om senere skrinlagte motorvejsplaner med vejudfletninger over vej og mose. En meterhøj granitsten fortæller også historien. På stenen, der står ved roklubben, står fgl.: Unmack Larsen tog initiativ til anlæg af stien. Til glæde for tusinder året rundt. Udvalget var bestemt ingen syltekrukke hurtigt forelå en indstilling til Arbejdsministeriet om et stort projekt udført som beskæftigelsesarbejde. Projektet omfattede en sti fra Ceres langs åen til Fiskebæk huse og derfra nord og syd rundt om Brabrand sø. Arbejdsministeriet godkender efter 3 år projektet, der starter i Ideen til stien blev opfostret i 30-erne og blev fremsat i byrådet under besættelsen. Arbejdsløsheden var stor og dette anlæg kunne jo passende laves som et arbejdsløshedsprojekt. En tur fra byen langs åen og rundt om søen berørte dengang ikke mindre end 5 kommuner (Aarhus, Viby, 9

10 Oprindelig var stien udtænkt som en grussti, men senere kom der asfalt på. Et af de større arbejder på ruten blev foretaget i 1954, da man anlagde Fiskebækbroen. Her er cykelstien på én gang ført over åen og under tre jernbanebroer. Imponerende! Og lokalpressens fotografer var selvfølgelig på pletten ved indvielsen. Det fælleskommunale udvalg fulgt i årene stien og foreslog forbedringer. Endnu i begyndelsen af 60erne var det oprindelige projekt ikke helt gennemført. I det oprindelige projekt skulle stien starte ved Thorvaldsensgade og gå igennem Ceres have. Bryggeriet udviste ikke interesse i det og kommunen ville gerne undgå en ekspropriationssag. Ceres forslog en linjeføring langs sydsiden af åen og en bro over åen ved den gamle Hammelbanegård. Ceres ville betalte denne bro. Og sådan blev det. Cyklister nød i fulde drag turen fra byens midte langs åen, under jernbanebroer og rundt om Brabrand sø. Men uventede farer truede. Den kommende motorvej fra nord til syd skulle gå igennem Aarhus-å dalen og over østenden af Brabrand sø. Men ikke nok med det. Her skulle der være motorvejsudfletning til bymidten. Modstanden var stor og motorvejen blev lavet vest om Brabrand sø, altså flyttet 9 km. i forhold til de oprindelige planer. Idyllen og åndehullet langs å og sø er bevaret. Mange cyklister og fodgængere foretager ugentlige ture rundt om søen og får motion og oplever årets vekslende scenarier. Brabrandstien er således i dag på en gang en rekreativ cykelvej og en pendlerrute mellem city og forstad. Ruten fortsætter langs åen til Vestergade, der nu er cykelrute til Aarhus city og Cykelringen. Tørlægningen af Årslev Eng medførte i 0- erne en stor udvidelse af det rekreative natur område og en sti (endnu kun grus) fører i fortsættelse af Brabrandstien rundt om denne sø, Årslev Engsø. Alt for mange er endnu ikke opmærksomme på en god genvej til Brabrandstien fra Carl Blochsgade via P. Hjort Lorentzensvej til stien før Fiskebækbroerne. Således undgår man totalt det store kryds ved Søren Frichsvej. Der er endnu lidt Klondike karakter over starten ved P.H. Lorentzensvej men der er en god linjeføring under den gamle, men rigtig flotte Ringgadebro fra 30-erne. Her kører man langs jernbanesporene på en sti med både lys og asfalt. Nyd de gode stianlæg fra city og langs åen og rundt om Brabrand Sø og Årslev Engsø. Ps: En motionstur fra Centrum og rundt om begge søer er ca. 35 km. t/r.. 10

11 Til alle kvindelige cyklister: Hvorfor reservere cykelplads i tog, fly,, når man kan have sin cykel i dametasken Foto: Troels Jepsen 11

12 Adresselabel her Afsender: Dansk Cyklist Forbund, Rømersgade 5, 1362 Cykelglæder 12