Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Transkript

1 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

2 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret tesen om, at cyklister ikke bidrager i samme grad til butikkernes omsætning som bilister, og at det derfor er vigtigere for forretningsdrivende at fokusere på forholdene for bilister. Undersøgelserne har vist, at cyklister bruger færre penge pr. besøg, men til gengæld kommer oftere. Og at cyklister samlet set lægger lige så mange penge som kunder, der kommer i bil. Dette peger i retning af, at det er relevant for forretningsdrivende at sikre bl.a. gode parkeringsforhold for alle målgrupper. Sammenhænget mellem transportform og indkøb er uafklaret i et dansk perspektiv. Københavns Kommune har derfor bedt Incentive Partners om at klarlægge sammenhængene mellem transportform og butikkernes omsætning. Fotograf: Troels Heien

3 Spørgeskemaundersøgelsen 3 Data Undersøgelsen omfatter ca respondenter i Storkøbenhavn* fra et internetpanel (Userneeds). Heraf havde godt personer handlet i København eller på Frederiksberg** indenfor de seneste 7 dage. Disse personer indgår i spørgeskemaundersøgelsen. Undersøgelsen dækker indkøb foretaget i marts måned 2012, hvor dagsgennemsnitstemperaturen lå mellem ca. 2 og 12 grader. Der var kun nævneværdig regn 2 dage. De som ikke havde handlet i København indenfor de seneste 7 dage, havde i gennemsnit handlet 1,6 gange i København indenfor den seneste måned. Udover denne præsentation, findes der også et tilhørende dokument ( Transportformer og indkøb v1.0.xlsx ) med frekvenstabeller og data. * Storkøbenhavn er i undersøgelsen defineret som følgende kommuner: København, Frederiksberg, Albertslund, Gladsaxe, Ballerup, Rudersdal, Brøndby, Gentofte, Dragør, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Ishøj, Lyngby- Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk, Tårnby. ** Der er i undersøgelsen spurgt til København og Frederiksberg samlet set, da mange mennesker ikke præcis ved hvor kommunegrænserne går. I figurerne på de følgende slides refererer København til København og Frederiksberg under et. Spørgeskemaet - overblik Respondenterne skulle angive hvor mange indkøb de, i den seneste uge, havde foretaget på cykel, til fods, med kollektiv og i bil. Herefter blev der spurgt ind til den seneste indkøbstur med hvert transportmiddel, bl.a. omkring: Penge brugt på forskellige varer i forskellige slags butikker. Bevæggrunde for at vælge det konkrete transportmiddel. Etc. Da spørgsmålene stillede relativt store krav til respondenterne, blev der anvendt mange ressourcer på at gøre spørgeskemaet nemt at udfylde. For at opnå viden om parkeringsforhold blev der spurgt mere specifikt til det første køb på indkøbsturen. Bl.a. omkring : Parkeringsforhold Lokalitet Til sidst i spørgeskemaet blev der stillet mere generelle spørgsmål om at købe ind i København på cykel.

4 Indkøb i København 4 Hovedparten af de interviewede bor i København Bopæl Antal interviews Andel interviews København K 112 4% København N 210 7% København S % København V 134 4% København Ø % Øvrige København % Frederiksberg % Andre % Note: Summen kan afvige fra 100% pga. afrunding. Ca. 53% af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen bor i København og 14% bor på Frederiksberg. De resterende respondenterne bor i Storkøbenhavn men uden for København og Frederiksberg. Geografisk fordeling af indkøb i København Fordelingen af besvarelserne repræsenterer i høj grad befolkningstallet. Selv på de enkelte bydele er andelen af besvarelser meget tæt på andelen af befolkningen i Storkøbenhavn. Respondenternes alder fordeler sig relativt jævnt mellem 18 og 70 år, med flest i alderen år. Kilde: Data fra Transportvaneundersøgelsen, der er en stikprøveundersøgelse styret af DTU. I nærværende spørgeskemaundersøgelsen blev der ikke spurgt detaljeret til butikkens adresse. Note: Figuren viser fordelingen af indkøb i København. En blå markør betyder at kunden bor i København eller Frederiksberg (TU-definition), mens en rød markør betyder, at kunden bor udenfor kommunerne.

5 De cyklende er vigtige for Københavns forretninger 5 35% af indkøbsturene i København er på cykel Tilsammen udgør gang og cykling 2/3 af alle indkøbsture i København. Bilen bruges på ca. 1/5 af alle indkøbsturene i København. Der foretages i gennemsnit 1,8 indkøb pr. indkøbstur. Kollektivt rejsende foretager flest indkøb pr. tur (2,1), mens gående foretager færrest (1,6). Cyklister og bilister foretager henholdsvis 1,8 og 1,9 indkøb pr. indkøbstur. Cykel Antal indkøbsture i København fordelt på transportform (35%) Cyklister køber i gennemsnit for 234 kr., når de køber ind i et supermarked. Bilister handler i gennemsnit for 400 kr. Kunder på cykel handler i gennemsnit for et lavere beløb end bilister. Dette gælder for alle butikstyper, men er især gældende i butikscentre, hvor en kunde i bil i gennemsnit handler for mere end det dobbelte af en cyklist. Omsætning pr. indkøb (kr.) Cykel Gang Kollektiv (12%) Bil (20%) Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen (33%) Cykel Gang Kollektiv Bil Gang Kollektiv Bil Supermarkeder Øvrige butikker Butikscentre Note: Tallet ud for barrerne angiver det samlede beløb brugt i hver type af butik givet man har handlet i denne butikstype.

6 De cyklende er vigtige for Københavns forretninger 6 I gennemsnit besøger kunderne 1,8 butikker pr. indkøbstur. Afhængig af transportform besøger kunderne i gennemsnit mellem 1,6 og 2,1 butikker på en indkøbstur. Kollektive kunder handler i flest butikker, hvilket især skyldes, at de handler i mange øvrige butikker. Antal indkøb pr. indkøbstur Cyklister køber i gennemsnit for ca. 450 kr. på en indkøbstur. Bilister køber for ca. 950 kr. pr. indkøbstur I gennemsnit handler kunder på cykel for et lavere beløb end fx bilister. Hvis der ses bort fra butikscentre, handler cyklister for ca. 380 kr. pr. indkøbstur, mens bilister handler for 670 kr. pr. indkøbstur. Omsætning pr. indkøbstur i gennemsnit (kr.) Cykel 0,2 0,9 0,7 1,8 Cykel Supermarkeder Gang Kollektiv 0,1 0,3 0,5 0,5 0,9 1,6 1,2 2,1 Supermarked Øvrige Butikscenter Gang Kollektiv Øvrige butikker Butikscentre 0,8 Bil 0,7 0,4 Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen 1,9 Bil Note: Tallet ud for barrerne angiver det gennemsnitlige beløb brugt i hver type af butik på en gennemsnitlig indkøbstur.

7 De cyklende er vigtige for Københavns forretninger 7 Kunder på cykel står for ca. 29% af omsætningen i københavnske butikker Gående og cyklende står tilsammen for 50% af omsætningen i københavnske butikker. Bilister står for 36%. For supermarkeder og øvrige butikker i gadebilledet, udgør både cyklende og billister ca. 25% af omsætningen i København. Fordeling af omsætningen i København En gennemsnitlig person i Storkøbenhavn køber for kr. om ugen i København I gennemsnit har dem, der har købt ind i København indenfor den seneste uge, købt for ca kr. i alt. 38% af de adspurgte havde ikke handlet i København. En person i alderen år i surveyområdet (Storkøbenhavn) handler derfor i gennemsnit for ca kr. om ugen i København. Omsætning pr. uge i København for en gns. person i Storkøbenhavn (kr.) Cykel 13% 12% 4% 29% Cykel Gang Kollektiv 11% 3% 8% 7% 4% 2% 20% 15% Supermarkeder Øvrige butikker Butikscentre Gang Kollektiv Supermarkeder Øvrige butikker Butikscentre Bil 12% 13% 11% 36% Note: Tallet ud for barrerne angiver den totale andel af omsætningen for hver transportform. Bil

8 De cyklende er vigtige for Københavns forretninger 8 Kunder på cykel køber årligt for mere end 18 mia. kr. i København. I Storkøbenhavn bor der ca personer i alderen år. Sammenlagt omsætter de for ca. 62 mia. kr. årligt i København. Tilsammen køber cyklende og gående kunder for over 30 mia. kr. årligt i København. Cykel Årlig omsætning i København (mia. kr.) 8,0 7,4 2,6 18,1 For supermarkeder og øvrige butikker i gadeplan, udgør cyklerne 32% af omsætningen. For butikker på gadeniveau (supermarkeder og øvrige butikker) står cyklister (15,4 mia. kr.) og bilister (15,3 mia. kr.) for næsten samme årlige omsætning. Cyklende og gående kunder køber tilsammen for ca. 15 mia. kr. årligt i supermarkeder og 12 mia. kr. årligt i øvrige butikker. Cykel Årlig omsætning i København (mia. kr.) (Ekskl. butikscentre) 8,0 7,4 15,4 Gang Kollektiv 1,6 6,8 5,3 4,2 2,7 1,4 9,5 12,4 Supermarkeder Øvrige butikker Butikscentre Gang Kollektiv 1,6 6,8 5,3 6,8 4,2 11,0 Supermarkeder Øvrige butikker Bil 7,4 7,9 6,8 22,1 Bil 7,4 7,9 15,3 Note: Omsætning omfatter alene personer mellem 18 og 70 år. Tallet ud for barrerne angiver den samlede omsætning. Note: Omsætningen omfatter alene personer mellem 18 og 70 år. Tallet ud for barrerne angiver den samlede omsætning.

9 Mio. indkøbsture årligt Københavnerne og indkøb 9 Københavnere foretager mere end 3 ud af 4 indkøbsture i København til fods eller på cykel Københavnere foretager i alt ca. 91 mio. indkøbsture i København om året. Heraf foretager de ca. 35 mio. på cykel og ca. 35 mio. til fods. Københavnere bruger kun bilen på hver 7. indkøbstur. Næsten halvdelen af indkøbsturene i bil i København foretages af personer bosiddende udenfor København. Indkøbsture i København Københavnere Cykel Gang Kollektiv Bil Andre Fotograf: Troels Heien

10 Mio. kr. årligt Mio. kr. årligt Københavnerne og indkøb 10 Københavnere på cykel køber for mest Årligt køber københavnerne for ca. 16 mia. kr. på cykel og 11 mia. kr. til fods svarende til 62% af de 43 mia. kr., som københavnere årligt køber for i København. For personer bosiddende udenfor København, udgør gang og cykling tilsammen under 1/5 af de 18 mia. kr., der årligt købes for i København. Bilister står for 11 mia. kr. svarende til ca. 60% Omsætningen i København Københavnere Andre Cykel Gang Kollektiv Bil Note: Omsætningen omfatter alene personer mellem 18 og 70 år. specielt hvis der ses bort fra butikscentre Ses der bort fra butikscentre køber københavnere på cykel og til fods for næsten 24 mia. kr. årligt i København svarende til næsten halvdelen af den samlede omsætning i København (48 mia. kr. ekskl. centre). Kunder bosiddende udenfor København køber sammenlagt for ca. samme beløb som københavnere på cykel henholdsvis 13,2 mia. kr. og 13,5 mia. kr Omsætningen i København ekskl. butikscentre Københavnere Andre Cykel Gang Kollektiv Bil Note: Omsætningen omfatter alene personer mellem 18 og 70 år.

11 Københavnere Andre Københavnere Andre Københavnere Andre Københavnerne og indkøb 11 Specielt københavnerne overvejer at tage cyklen i stedet Næsten hver 3. københavner, der tager den kollektive trafik, når de skal købe ind, overvejer at tage cyklen i stedet. Sammenlagt overvejer 26% af alle kunder med kollektiv at tage cyklen i stedet. Andel der overvejede at tage cyklen på indkøbsturen kler/spred-god-cykelkarma-i-indreby 16% 9% 31% 21% 10% 10% Foto: Københavns Kommune Gående Kollektiv Bilister

12 Der er specielt potentiale for at flytte kunder med kollektiv transport til cykel 12 At handle på vej hjem fra et sted, hvor man ikke er på cykel, er den hyppigste årsag til at bilister ikke cykler på indkøbsturen Af alle adspurgte der handlede i bil, svarede 35% at det, at de handlede på vejen hjem fra et sted, hvor de ikke var på cykel, var en af årsagerne til at de ikke tog cyklen. Derudover er varens vægt eller omfang samt afstanden til butikkerne vigtige grunde til at tage bilen. De 5 vigtigste grunde til at kunder i bil ikke tager cyklen Jeg handlede på vej hjem fra et sted, hvor jeg ikke var på cykel 35% 27% af de kunder, der tager kollekiv trafik på indkøb, tager ikke cyklen, fordi de ikke gider 6% af de adspurgte, der tog kollektiv trafik svarede, at der ikke var nogen speciel årsag til at de ikke tog cyklen. Heraf svarede halvdelen, at de godt kunne forestille sig at tage cyklen. 27% svarede at de ikke gad cykle. Dette antyder, at der er et potentiale for at overflytte kollektive kunder til cykel. De 5 vigtigste grunde til at kunder med koll. ikke tager cyklen Jeg handlede på vej hjem fra et sted, hvor jeg ikke var på cykel 29% Jeg skulle købe noget tungt 28% Jeg gad ikke 27% Butikken var for langt væk til at cykle 25% Vejret var for dårligt 11% Der er for lidt plads på cyklen 20% Butik var for langt væk til at cykle 10% Jeg skulle handle i flere butikker 11% Note: Stort potentiale er defineret som kunder der svarede Ja til spørgsmålet: Kunne du forestille dig at have taget cyklen på denne indkøbstur? Respondenter havde mulighed for at vælge op til 3 grunde til at de ikke cyklede, hvorfor procenterne godt kan summe til over 100%. Ikke nogen speciel årsag Note: Stort potentiale er defineret som kunder der svarede Ja til spørgsmålet: Kunne du forestille dig at have taget cyklen på denne indkøbstur? Respondenter havde mulighed for at vælge op til 3 grunde til at de ikke cyklede, hvorfor procenterne kan summe til over 100%. 6%

13 Andel af cyklisterne Andel af de respondenter Vigtigheden af cykelparkering for cyklisterne 13 Kunder på cykel er generelt tilfredse med cykelparkeringen Af de adspurgte var 67% af de cyklende tilfredse med cykelparkeringen. 14% var utilfreds eller meget utilfredse. Blandt mænd var 71% tilfredse eller meget tilfredse, mens det samme gjaldt for 65% af kvinderne. Hvor tilfreds var du med mulighederne for at parkere din cykel? men for mange af de, der fravalgte cyklen, indgik cykelparkering i deres fravalg Af dem, der kunne forestille sig at benytte cyklen til indkøbet, var dårlige cykelparkeringsmuligheder i 19% af tilfældene i nogen eller høj grad årsag til fravalget af cyklen. 20% I hvor høj grad skyldes det cykelparkeringen, at du ikke cyklede? 39% 15% 28% 19% 10% 11% 5% Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds 3% Meget utilfreds 0% Høj grad Nogen grad Note: Kun indkøbsture der ikke blev foretaget på cykel blev spurgt. Kunder der forestille sig at benytte cyklen til indkøbet blev spurgt I hvor høj grad indgik cykelparkering i din beslutning? Kunder der ikke kunne forestille sig at benytte cyklen til indkøbet blev spurgt I hvor høj grad skyldes det manglende cykelparkering?

14 Potentiale, cykelture pr. dag Cykelparkering har betydning for valg af transportform 14 Mange bilister, kollektivt rejsende og gående overvejer faktisk at tage cyklen i stedet Især kollektivt rejsende kunne forestille sig at cykle på indkøb. Ca. 26% af de kollektivt rejsende kunne forestille sig at tage cyklen. Af de 26% svarede over ¼, at cykelparkering indgik i deres beslutning om at benytte kollektiv transport til deres indkøb. Andel af respondenter, der overvejede at tage cyklen på deres seneste indkøbstur Potentiale i bedre cykelparkeringsforhold Ca. 1,4% af bilisterne kunne både forestille sig at tage cyklen i stedet og svarede at cykelparkering i høj eller nogen grad indgik i deres beslutning om at tage bilen. Hvis bedre cykelparkering kan få bilisterne til at vælge cyklen, vil det flytte ca. 900 indkøbsture fra bil til cykel om dagen, svarende til ca. 199 tons CO2 om året. I hvor høj grad indgik cykelparkering i din beslutning, da du valgte at benytte bil/kollektiv? Gang 15% I nogen grad Kolle ktiv 26% I høj grad Bil 10% 0 Kollektiv Note: Der foretages ca indkøbsture dagligt i bil i København. Hvis 1,4% af disse overflyttes til cykel, svarer det til ca. 900 ture dagligt. Jf. Transportvaneundersøgelsen er en gns. indkøbstur på cykel ca. 3,2 km lang t/r. Hvis de overflyttede bilture har samme længde svarer det til ca km dagligt. En bil udleder ca. 0,2 kg. CO2 pr. km. Bil

15 Cyklister er generelt trofaste kunder 15 Cyklister handler oftere i samme supermarked end bilister Ca. 75% af de cyklende kunder handler en gang om ugen eller oftere i samme supermarked. Det samme gælder for ca. 65% af kunderne i bil og hele 88% af kunderne til fods. hvilket også gør sig gældende i øvrige butikker og butikscentre Cyklister og fodgængere er også mere trofaste kunder i andre butikker. Ca. 30% af kunderne på cykel og 49% af kunderne til fods handler mindst en gang om ugen i samme butik. For kunder i bil er det tilsvarende tal 27% og for kunder med kollektiv blot 15%. 60% Supermarkeder 60% Øvrige butikker og butikscentre 50% 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% Flere gange om Hver uge Hver måned Sjældnere ugen Cykel Gang Kollektiv Bil Hvor ofte handler du i denne butik? 0% Flere gange om Hver uge Hver måned Sjældnere ugen Cykel Gang Kollektiv Bil Hvor ofte handler du i denne butik?

16 Cyklister er generelt trofaste kunder Kun københavnere 16 60% 50% 40% 30% 20% 10% Cyklister fra København handler oftere i samme supermarked end bilister Ca. 77% af de cyklende kunder der bor i København handler en gang om ugen eller oftere i samme supermarked. Det samme gælder for ca. 71% af kunderne i bil og hele 89% af kunderne til fods. Supermarkeder 50% 40% 30% 20% 10% hvilket også gør sig gældende i øvrige butikker og butikscentre Cyklister og fodgængere bosiddende i København er også mere trofaste kunder i andre butikker. Ca. 31% af kunderne på cykel og 53% af kunderne til fods handler mindst en gang om ugen i samme butik. For kunder i bil er det tilsvarende tal 35% og for kunder med kollektiv blot 19%. Øvrige butikker og butikscentre (kun københavnere) 60% 0% Flere gange om Hver uge Hver måned Sjældnere ugen Cykel Gang Kollektiv Bil Hvor ofte handler du i denne butik? 0% Flere gange om Hver uge Hver måned Sjældnere ugen Cykel Gang Kollektiv Bil Hvor ofte handler du i denne butik?

17 Andel af kunder, der blev generet af parkerede cykler. Cykelparkering er også vigtigt for andre handlende 17 Rodet cykelparkering generer kundernes adgang til butikken Specielt kunder til fods kan føle sig generet af dårlige cykelparkeringsforhold ved butikkerne. Ved supermarkeder føler 1 ud af 5 kunder sig generet af parkerede cykler. og bl.a. nedenstående blev ofte nævnt blandt generne Indgangen er ofte blokeret af parkerede cykler. Både stillet op ad husmur og op ad lygtepæl så man måtte ud på gaden for at komme forbi 25% Cykler alle steder og ingen steder at parkere min cykel. 20% 20% 19% Cykler stilles på fortorvet og spærrer for fodgængere. 15% 15% 10% 5% 0% Supermarkeder Øvrige butikker Butikscentre Note: Grafen viser andel af alle kunder, der har svaret Ja, i nogen grad eller Ja, i høj grad til spørgsmålet Var parkerede cykler til gene for din adgang til butikken?

18 I hvor høj grad lever København op til dette? Potentiale i forbedret cykelinfrastruktur 18 Hvor er potentialet? 1 = ringe grad, 9 = høj grad 8 Stort potentiale for flere cyklister Lavere porentiale for nye cyklister 7 Specielt indenfor infrastrukturforbedringer er der potentiale for at få flere cyklister. Vedligeholdelse af cykelstier, brede cykelstier, cykelparkering og vedligeholdelse af veje uden cykelstier er de punkter, respondenterne fandt vigtige, men som de kun i mindre grad fandt opfyldt. 6 5 Cyklister værdsættes Kombinere med kollektiv Brede cykelstier Vedl. veje Vedligeholdelse af cykelstier Cykelparkering Dette antyder, at det specielt er investeringer i cykelinfrastrukturen, der kan skabe mere vækst i cykeltrafikken i København. 4 Let at vedligeholde cykel Ikke for mange cyklister Hvor vigtigt er det for dig? Note: Figuren viser hvor vigtig cyklisterne synes de enkelte emner er, og i hvor høj de er opfyldt i København i dag. 1. aksen viser hvor vigtigt folk finder de forskellige emner, og 2. aksen viser i hvor høj grad folk finder dem opfyldt.

19 Fokus på udvalgte strækninger/steder 19 Udvalgte strækning er i fokus Antal respondenter I undersøgelsen blev der også spurgt til, hvorvidt respondentens seneste indkøb var på eller indenfor 100 meter af en række konkrete strækninger. Resultatet for hver af de konkrete strækninger præsenteres i det følgende. Bemærk at enkelte strækninger er udeladt i forhold til undersøgelsen på grund af for få observationer. Af samme grund er Istedgade og Gasværksvej lagt sammen i præsentationen. Som det ses af figuren til højre, er antallet af respondenter for hver strækning stadig lavt specielt når der opdeles på transportformer. Derfor er tallene meget usikre, og skal alene ses som en indikation af virkeligheden. Frederiksborggade Østerbrogade Nordre Frihavnsgade Vesterbrogade Istedgade + Gasværksvej Fields Valby Torvegade Jernbane Allé Amagerbrogade Købmagergade Strøget Nørrebrogade Frederikssundsvej Fisketorvet Cykel Gang Kollektiv Bil

20 Fokus på udvalgte strækninger/steder 20 På Istedgade + Gasværksvej er 85% af kunderne enten cyklende eller gående. Der er stor forskel på andelen af kunder fordelt på transportform, på de forskellige strækninger. På Istedgade + Gasværksvej er 40% af kunderne cyklister, 45% gående, 9% kollektivt rejsende og 7% bilister. Omvendt ser det ud i Fields. Her er 14% af kunderne cyklister eller gående, 18% kollektivt rejsende og 74 % bilister. For de fleste gader udgør andelen af handlende til fods og på cykel dog sammenlagt mere end 50% af kunderne. Eneste undtagelser er Frederiksborggade, Købmagergade og Strøget, hvor kollektivt rejsende udgør en relativt stor andel. Andel af indkøbsturene Frederiksborggade Østerbrogade Nordre Frihavnsgade Vesterbrogade Istedgade + Gasværksvej Fields Valby Torvegade Jernbane Allé Amagerbrogade Købmagergade Strøget Nørrebrogade Note: Bemærk at antallet af respondenter for hver strækning er lavt specielt når der opdeles på transportformer. Derfor er tallene meget usikre, og skal alene ses som en indikation af virkeligheden. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Cykel Gang Kollektiv Bil

21 Fokus på udvalgte strækninger/steder 21 Cyklister udgør en større andel af indkøbsturene, men køber generelt for mindre end bilisterne på hver enkelt indkøbstur. På Jernbane Allé er det gennemsnitlige indkøb af en bilist 675 kr., mens en cyklist køber for ca. 400 kr. På Frederiksborggade er det gennemsnitlige indkøb af en bilist ca kr., mens en cyklist køber for ca. 575 kr. Mønstret er det samme for samtlige strækninger. Beløb pr. indkøbstur (kr.) Frederiksborggade Østerbrogade Nordre Frihavnsgade Vesterbrogade Istedgade + Gasværksvej Fields Valby Torvegade Jernbane Allé Amagerbrogade Købmagergade Strøget Nørrebrogade Note: Bemærk at antallet af respondenter for hver strækning er lavt specielt når der opdeles på transportformer. Derfor er tallene meget usikre, og skal alene ses som en indikation af virkeligheden Cykel Gang Kollektiv Bil

22 Fokus på udvalgte strækninger/steder 22 Det samme billede ses ved de forskellige kunders andel af omsætningen På Istedgade + Gasværksvej står cyklister for 41% af omsætningen, gående for 38%, kollektivt rejsende for 8% og bilister for 13%. I Fields står cyklister og gående kun for 6% af omsætningen, mens kollektivt rejsende står for 20% og bilister står for 74%. Cyklister og gående står for mere end 50% af omsætningen på halvdelen af de udvalgte strækninger. Frederiksborggade Østerbrogade Nordre Frihavnsgade Vesterbrogade Istedgade + Gasværksvej Fields Valby Torvegade Jernbane Allé Amagerbrogade Købmagergade Strøget Nørrebrogade Andel af omsætningen Note: Bemærk at antallet af respondenter for hver strækning er lavt specielt når der opdeles på transportformer. Derfor er tallene meget usikre, og skal alene ses som en indikation af virkeligheden. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Cykel Gang Kollektiv Bil

23 Fokus på udvalgte strækninger/steder 23 Bilister parkerer mere end 6 gange så langt væk fra butikken som cyklisterne. Cyklister parkerede i gennemsnit under 10 m fra butikken mens bilister i gennemsnit parkerede næsten 60 meter fra butikken. På halvdelen af strækningerne parkerer bilisterne over 5 gange så langt væk fra butikken som cyklisterne. For Strøget og Købmagergade er forskellen størst. Bilister parkerer i gennemsnit over 100 meter fra butikken, mens cyklister parkerer ca. 5 meter fra butikken (alle cyklende kunder på Købmagergade og Strøget rapporterede, at de parkerede indenfor 10 meter fra den første butik, de handlede i). Note: I undersøgelsen blev der spurgt til intervaller fx meter fra butikken. Den gennemsnitlige afstand er baseret på midten af intervallet altså 17,5 meter ved meter. For det sidste interval (>100 meter) er der valgt 150 meter som beregningsgrundlag. Note: Bemærk at antallet af respondenter for hver strækning er lavt specielt når der opdeles på transportformer. Derfor er tallene meget usikre, og skal alene ses som en indikation af virkeligheden. Frederiksborggade Østerbrogade Nordre Frihavnsgade Vesterbrogade Istedgade + Gasværksvej Fields Valby Torvegade Jernbane Allé Amagerbrogade Købmagergade Strøget Nørrebrogade Frederikssundsvej Fisketorvet Afstand fra parkering til butik Gns. afstand i meter Bil Cykel