Frivillige på institutioner OSI Årsmøde den 25. maj 2009 på Mødecenter Odense

Transkript

1 Frivillige på institutioner OSI Årsmøde den 25. maj 2009 på Mødecenter Odense Michael Brostrøm, formand for OSI bød velkommen og fortalte om de emner der optager OSI f.eks. markedsføring af institutionerne, konkurrenceloven og friplejeboligloven. Emnet for dagen var frivillige på institutionerne. Frivillige på institutioner I de senere år er frivillige blevet en stadig mere fremtrædende del af velfærdsydelserne i Danmark. De selvejende institutioner har med deres værdibårne arbejde og den tætte kontakt til det lokale nærområde altid haft en stor klangbund blandt frivillige engagerede ildsjæle. Der er imidlertid grund til at se mere systematisk på, hvilke erfaringer, der er gjort med at lade frivillige indgå som en del af det daglige arbejde, samt hvilke faglige udfordringer det kan medføre mellem personale og de frivillige. Vi får viden om problematikken ud fra tre synsvinkler: Noomi Falbe Mortensen, udviklingssygeplejerske og tidligere ansvarlig for de frivillige på Hospice Sønderjylland, fortalte om sine erfaringer fra det meget succesrige projekt, som Hospice Sønderjylland har gennemført med frivillige. Noomi pegede på at vi jo er alle frivillige for alle engagerer sig i noget. Det er en stor del af vores eksistens. En stor grad af vores frivillighed ligger i forlængelse af vores professionelle arbejde. I 2006 startede Hospice Sønderjylland. Noomi blev ansat som udviklingssygeplejerske og opstartede det frivillige arbejde samtidig med at hun skulle stå for den faglige udvikling hos de ansatte. Det er vigtigt, at der er en ansat på stedet til at tage sig af de frivillige. Det kan blive meget fjernt for de frivillige, hvis det er en ekstern konsulent, der sørger for dem. De frivillige skal integreres på institutionerne. For at finde frivillige har Hospice Sønderjylland valgt at annoncere i avisen. Der kom 60 ansøger fra hele Sønderjylland. Med hensyn til frivillighed kan vi lærer meget af det palliative område, hvor det handler om at lindre smerte og ikke behandle smerte. Hospice Sønderjylland har et palliativt team tilknyttet som har 115 klienter i eget hjem og 1

2 Hospice Sønderjylland har 12 beboer. Ud af de 60 ansøger startede 50 på Hospicet. Der blev oprettet et støtteforeningen til de frivillige, så det er støtteforeningen der dækker udgifter til transport og andre udgifter de frivillige måtte have. De frivillige er i alderen 20 til 80 år. På Hospicet har man valgt at der skal være frivillige ved spisetiderne og de frivillige virker som værter for beboerne. De skal være sig selv, så det virker som en helt almindelig hverdag. Så der er startet et samarbejde op med bl.a. Dansk Røde Kors. Der bliver ansat en koordinator til september. Søren Riber, stabsmedarbejder Horsens i kommune og projektkoordinator for Horsens deltagelse i Kommunen og Civilsamfundet om sine erfaringer med kommunalt samarbejde med frivillige. De frivillige klarer selv at udfylde vagterne så der altid er 2 frivillige ved hvert måltid. De frivillige har meget frie rammer, de har muligheden for at køre en tur med en beboer, hvis beboeren gerne ville hjem til gården igen, lave minikoncerter eller højtlæsning. I begyndelsen udtrykte de ansatte en skepsis overfor de frivillige. Men det varede ikke længe før de ansatte indså at de frivillige gav nogle ekstra ressourcer. Det har haft stor betydning for de frivillige at der har været en fast medarbejder som de har været knyttet til, da ikke alle frivillige kommer lige tit. Så er der en der kan fortælle hvordan huset har det, er der en der er død eller skal vi holde fest. Man skal også huske at de frivillige kommer for at give noget menneskeligt, så de skal ikke kun vaske op. Noomi fortæller at hun nogle gange oplevede at de frivillige kender patienter bedre end hun gjorde. De frivillige snakker med patienter om oplevelser. Man kan sige at de frivillige bliver bindeleddet mellem befolkningen og de professionelle. Vi ville meget gerne have frivillige ud i hjemmene for at hjælpe det palliative team. Søren Riber har været ansat i 1½ år i Horsens kommune på projektet Kommunen og Civilsamfundet. De problematikker som Noomi skitserede er faktisk grunden til at Horsens kommune valgte at starte projektet op. Inden vi satte projektet i gang har vi vendt det med alle de relevante fagforbund og de har alle sagt ja til projektet. Projektet er støttet af Indenrigs- og Socialministeriet. Der er 4 kommuner, der deltager i projektet: Lejre, Lyngby-Taarbæk, Varde og Horsens. Projektet er udviklet og styret af Lundgaard konsulenterne. Formålet er at undersøge, hvordan grænserne mellem kommunen og civilsamfundet kan blødes op. I Horsens har vi valgt at starte projektet op på kommunale institutioner. Formålet har været at se, hvordan vi får civilsamfundet ind på institutionerne og hvordan brugere kan komme ud og blive en del af civilsamfundet. 2

3 Der er 4 delprojekter, hvor de 2 første projekter handler om, hvordan vi inddrager de frivillige og de 2 næste handler om, hvordan vi får brugerne ud i civilsamfundet. Horsens kommune har siden 1987 været en af WHO s sunde byer og derfor har Horsens også en frivillighedspolitik, hvor frivilligt arbejde betragtes som et supplement til de kommunale kerneopgaver. Der skal være en gensidighed mellem de frivillige og det offentlige, men det er vigtigt at de kommunale kerneopgaver, bliver løst af kommunen. Og det gælder især i ældresektoren, man skal have, hvad man har krav på og det skal kommunen levere. Mange af de frivillige laver aktiviteter og gymnastik og har meget samvær med de ældre, men kommunen skal også være der når det ikke er sjovt. De frivillige har tavshedspligt og Horsens har lavet formelle regler om, hvad de frivillige må og hvad de ikke må. Samtidig skal man klæde de ansatte på, så de ved hvad de frivillige skal og de frivillige skal vide hvad de går ind til. Der skal tages hensyn både til de frivillige og til de professionelle. Delprojekt 1: To ældrecentre som har få frivillige. Egebo har lige fået et bruger- og pårørenderåd og har 2 frivillige. Gefionshave har et fungerende bruger- og pårørenderåd og har 15 frivillige. Resten af kommunens ældrecentre har bruger- og pårørenderåd og over 40 frivillige tilknyttet. De unge går på en ungdomsuddannelse som er særligt udviklet til sindslidende. Formålet er at de unge kommer ud i det normale samfund, hvor de måske ikke begår sig ellers. Der skal selvfølgelig være nogle mentorer, der tager sig af de unge. Men de kunne måske blive hjælpetræner i en idrætsforening eller lignende. Delprojekt 3: Det handler om at få udviklingshæmmede ud som frivillige til forskellige foreninger. I første omgang vil man prøve at kontakte ældrecentrene og foreninger, der står for kulturarrangementer i kommunen. Formålet skal være at få de udviklingshæmmede til at bidrage med de ressource de har. Delprojekt 4: Det handler om at prøve at få frivillige ind på nogle af de svære institutioner. Arentzens Minde er et ældrecenter for sindslidende. Der er 15 beboer, men ingen bruger- og pårørenderåd og ingen frivillige og der har heller ikke været tradition for at bruge frivillige. Dette bliver nok den sværeste opgave og det er vigtigt at vi får gjort vores hjemmearbejde ordentligt. Vi ved jo hvor glade beboerne på de andre institutioner er for de frivillige. Til sidst vil jeg sige at der aldrig må være tvivl om at afhængighedsforholdet skal ligge hos kommunen. Delprojekt 2: Det handler om at få unge sindslidende ud i civilsamfundet. 3

4 arbejde, så kan vi som professionelle lave det grove og kedelige arbejde? Man skal jo huske på at de professionelle også gerne vil lave de bløde og rare opgaver, dem er de også uddannet til at tage sig af og de professionelle har masser af engagement. Der skal være et overlap imellem de frivillige og de professionelle, og der skal være klare regler for, hvad de frivillige må og hvad de ikke må. Dette skal drøftes på institutionen. Karen Stæhr, sektorformand for social- og sundhedssektoren i FOA samt medlem af forbundets politiske ledelse, om de faglige udfordringer og faldgruber, som det kan give at have frivillige sammen med det lønnede personale. For at forstå de professionelle er man nok nødt til at se lidt på fremtiden. Hvordan ser den ud for de professionelle? De har fået nye arbejdsopgaver, der bliver flere svage borgere, de får dårlige borgere hjem fra hospitalerne, da de bliver udskrevet hurtigere end hvad godt er. De professionelle står også over for en stram økonomi, så det kunne jo være derfor at de sætter hælene i, når de hører ordet frivillige. Desværre er økonomi en meget stor barriere for de professionelle, når det handler om frivillige. De er bange for at miste deres job. Men selvfølgelig skal der være et samspil mellem de frivillige og de professionelle, men der skal også være nogle spilleregler. Man skal sørge for at få afmystificeret de frivillige overfor de professionelle. Politikerne har en stor del af skylden. De siger at vi som pårørende skal tage et større ansvar og selvom der er mangel på arbejdskraft, er der kommuner der har fyret ansatte i ældreplejen. Samtidig mangler de professionelle gode historier om de frivillige, de kan sagtens finde de dårlige. De frivillige er en støtte til borgeren med fokus på menneskeligt nærvær. Men de frivillige må ikke påtage sig pleje og omsorgsopgaver lige meget hvor små de virker. Ansvaret for et ikke udført eller forkert udført opgave kan heller aldrig placeres hos en frivillig. Der skal være retningslinjer på hver arbejdsplads, der fastlægger regler og rammer. Det er utroligt vigtigt med dialog mellem de frivillige og de professionelle. Samtidig skal der være et klart beskrevet opgavefordeling. FOA har udarbejdet en tjekliste til brug i dagligdagen som institutioner kan tage med sig når de skal gøre brug af frivilligt arbejde. Samtidig skal der gøres klart, hvad vil vi med de frivillige. Skal de frivillige lave alt det sjove 4

5 Tjekliste Formål og Ansvar Hvorfor vil vi have frivillige og hvad skal de lave? Opgavefordelingen De frivillige supplerer de professionelle, de er der ikke få at tage arbejdet fra de professionelle. Hvordan trækkes tydelige grænser, hvordan håndteres grænse tilfælde, hvordan håndteres grænse tilfælde, hvem fra ledelsen har ansvar for kontakten til de frivillige, skal der være begrænsninger i antal af frivillige og/eller antallet af timer. Forankring og information Hvordan håndteres indvendinger mod de frivillige, hvem og hvordan informeres de frivillige, skal de frivillige være en del af organisationens image. Personalepolitik og forsikring Hvordan forsikres de frivillige, skal de inddrages i personalepolitik og arbejdsmiljø, hvordan skal uenighed og tvister løses. Til sidst vil jeg sige at jeg synes det allervigtigste er dialog mellem de frivillige og de professionelle. Lyt til de professionelle, det kan være det er noget andet end de frivillige, de er utilfredse med, som kommer til udtryk i forbindelse med brug af frivillige. Alle skal være bekendt med hvad man gør, for så føler alle sig inddraget. Tvister skal løses som en lærende organisation og ikke som sanktionerende. Vi skal huske på at de kommende borgere bliver meget mere krævende end de nuværende. Vi både ved mere og vil vide mere. Efter oplæggene var der en halv times debat med alle tre oplægsholdere, her er nogle af de ting, som blev diskuteret: Hvad med borgeren? Civilsamfundet er på det offentliges præmisser, er der noget vi som ansatte ikke skal blande os i? Den personlige frihed som patient til at selv at bestemme, hvem man vil have på besøg? Hvordan er det at være frivillige på et plejehjem? Det er frygtindgydende for de frivillige at komme ind i det kommunale hierarki. Er der nogle der har oplevet jalousi mellem pårørende og frivillige? Nej, måske mere mellem frivillige og professionelle. Der skal være et fælles grundlag for de frivillige og de professionelle. De har en fælles verden, men de kan noget forskelligt. Det er svær situation med eget hjem på institutionerne, som samtidig hører ind under gældende regler og love i stat og kommune. Frivillige frigiver ressourcer hos de professionelle og afhjælper stress og udbrændthed. Samtidig skal man huske at de professionelle også gerne vil hjælpe de ældre med de nære ting. Der mangler en civilsamfundspolitik i Danmark. Det har man i de andre nordiske lande. 5