Referat AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Mødet den kl Medborgerhuset

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Byrådet Mødet den kl Medborgerhuset

2 Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Budolfi Plads, Omdannelse. Opsamling på fordebat. 2 3 Karolinelund - Opsamling på debatten - Planprincipper og helhedsplan 10 4 Ny børnehave i Karolinelund 17 5 Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær. Kommuneplantillæg 9.012, Lokalplan og Miljørapport (MV og VVM) (1. forelæggelse) 6 Smedegård, Ravnkildevej, Boliger. Lokalplan (1. forelæggelse) 22 7 Vestbyen, Ryesgade 52-60, Boliger. Lokalplan , tillæg til Lokalplan (2. forelæggelse) Skansekvarteret, Galstersgade, boliger, erhverv m.v. Kommuneplantillæg og lokalplan (2. forelæggelse) 9 Nørresundby Boligselskab, afd. 74, Nordre Havnegade 12, 9400 Nørresundby ansøgning om støtte til opførelse af 102 almene ungdomsboliger - skema A 10 Vivabolig, afd. 41, Forchhammersvej - ansøgning om støtte til opførelse af 52 almene ældreboliger med serviceareal skema A 11 Boligselskabet Nordbo, afd. 45, Stormgade 11, 9000 Aalborg - 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger - ansøgning om godkendelse af projekt og anskaffelsessum (skema B) 12 Boligforeningen Vanggården, afd Østre Havnegade 7 55 almene ungdomsboliger - godkendelse af projekt og anskaffelsessum inden byggestart (skema B) 13 Boligforeningen Vanggården, afd. 47 Østerbro almene ungdomsboliger - godkendelse af projekt og anskaffelsessum inden byggestart (skema B) 14 Boligforeningen af afdeling 15 - Jørgen Berthelsens Vej almene familieboliger - endelig anskaffelsessum (skema C) Ankestyrelsens undersøgelse af støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere Ny Børne- og Ungepolitik I Aalborg Kommune Vedtægtsændringer for Aalborg Zoologiske Have Opløsning af Renovest I/S Justering af lønbudget 2015.Tillægsbevilling Byrådets møder i Offentlig høring om Regional Vækst- og Udviklingsplan Lukket 22 Vedrørende Nordjyllandsværket - 1

3 Indholdsfortegnelse 23 Vedrørende Nordjyllandsværket 2 24 Vedrørende Nordjyllandsværket - 3

4 Tid Mandag 22. juni 2015, kl Sted Afbud Til stede Medborgerhuset Mariann Nørgaard Tommy Eggers, Niels Thomas Krarup, Mette Ekstrøm, Anna Kirsten Olesen, Jørgen Hein, Lasse Frimand Jensen, Jan Nymark Thaysen, Thomas Kastrup-Larsen, Jens Toft-Nielsen, Rose Marie Sloth Hansen, Lisbeth Lauritsen, Anne Honoré Østergaard, Mads Duedahl Johansen, Lasse Puertas Navarro Olsen, Lene Krabbe Dahl, Helle Frederiksen, Christian Korsgaard, Daniel Nyboe Andersen, Lars Peter Frisk, Mai-Britt Iversen, Anja Lundtoft Thomsen, John Gregers Nielsen, Tina French Nielsen, Nuuradiin S. Hussein, Hans Henrik Henriksen, Hans Peter Beck, Hans Thorup, Kirsten Algren, Per Clausen, Mads Sølver Pedersen Øvrige deltagere Øvrige oplysninger

5 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 1 af 198

6 Punkt 2. Budolfi Plads, Omdannelse. Opsamling på fordebat By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender opsamlingen på debatten om Budolfi Plads og anbefalingerne heri som en del af grundlaget for det viderearbejde med Budolfi Plads, samt at der igangsættes en nedrivningslokalplan for Budolfi Hus. Mariann Nørgaard var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen kan ikke anbefale, at der etableres p-pladser på arealet og ønsker at der etableres muligheder for cykelparkering. Beslutning: Enhedslisten har fremsat følgende ændringsforslag: "Det tilføjes: - at der ikke (gen)etableres parkeringspladser på eller i tilknytning til Budolfi Plads, men at der sikres gode parkeringsforhold for cykler." For ændringsforslaget stemte 3 (Enhedslisten). Imod ændringsforslaget stemte 27. Ændringsforslaget var herefter ikke godkendt. For indstillingen stemte 30. Imod indstillingen stemte 0. Indstillingen var herefter godkendt. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 12 af 898

7 Sagsbeskrivelse Sagen behandles i både Magistraten og byrådet den 22. juni Der arbejdes med en tidsplan for Budolfi Plads med et udbud efter sommerferien For at have en klar retning for det videre arbejde forudsættes det, at der foreligger en godkendt opsamling på fordebatten. Der er af denne grund anmodet om lynprocedure for opsamlingen på fordebatten om Budolfi Plads. Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4 By- og Landskabsudvalgets og Magistratens beslutninger foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordnen. Beslutning By- og landskabsudvalgets møde den 9. april 2015 (punkt 9). Fordebat Debat i perioden 15. april maj Der blev afholdt borgermøde med workshop den 20. april 2015 og møde med Aalborg Cityforening den 13. maj Baggrund/formål Aalborg Kommune gennemførte tilbage i efteråret 2010 en indledende debat om Budolfi områdets byudviklingspotentialer. I 2013 blev området sendt i offentligt udbud med et kommuneplantillæg med Perspektivplan for Teaterkvarteret og Budolfi Plads. Udbuddet blev imidlertid aflyst, og aflysningen gav anledning til at revurdere strategien for området. Med udgangspunkt i de tydeligste tendenser i de synspunkter, der fremkom under debatten i 2010 er området nu blevet gentænkt. Der har været fokus på at tilføre området grønne byrums- og opholdskvaliteter, bevare parkeringsfunktionen i et eller andet omfang (men skjult under terræn), samt behovet for at understøtte og fremhæve områdets særlige bygningsmæssige kvaliteter. Specielt domkirkens omgivelser blev fremhævet. Med Aalborg Kommunes erhvervelse af Budolfihus, med henblik på nedrivning, er det blevet muligt at frilægge kirkens omgivelser. I efteråret 2014 indledte Aalborg Kommune et samarbejde med landskabsarkitektfirmaet SLA om et forslag til pladsens indretning. Arbejdet har udmøntet sig i et kvalitetsprogram og en dispositionsplan, der bygger på forarbejdet, og mange af de gode input, der kom frem i den tidligere fordebat fra Aalborg Kommune har bevidst ønsket at videreføre denne tilgang til pladsen frem for at starte helt forfra. Planen der blev præsenteret Tankerne bag den nye disponering af Budolfi Plads er at få skabt et stort, grønt område i sammenhæng med kirken og Algade-forløbet. Samtidig skal der gøres plads til nyt byggeri, som i sin placering og anvendelse kan bidrage positivt til at få skabt mere byliv og et attraktivt handelsmiljø i den vestlige del af Aalborg Midtby. Dispositionsplanens udformning er baseret på en række analyser af området i forhold til faktorer som sol/skygge, vind, støj, forbindelser og sigtelinjer, så der skabes de bedste betingelser for et nyt attraktivt byrum. En forudsætning er desuden, at den nye bebyggelse kan placeres ovenpå den eksisterende bygningsstruktur, således at de arkæologiske udgravninger i området kan minimeres. Idéoplægget ses herunder. kl Side 23 af 898

8 Synspunkter i debatten I løbet af debatperioden har kommunen modtaget 98 tilkendegivelser på borgermødet den 20. april, 15 synspunkter pr. mail (heraf 4 før debatperiodens officielle start), 70 statements via Facebook, 723 gennemførte interviews på Facebooksiderne Ny Budolfi Plads, Aalborg Kommune og Aalborg Ungebyråd samt tilkendegivelser fra et møde med Aalborg Cityforening. Synspunkternes indhold fremgår af vedhæftede opsamling samt bilag hertil, der opsummerer de mest debatterede emner indenfor temaerne Byrum og Byliv, Bebyggelse og anvendelse, Trafik og parkering samt midlertidig brug. Synspunkter pr. mail er behandlet enkeltvis herunder. For temaet Byrum og Byliv er der en tydelig tendens i svarene; Flertallet ønsker et grønt og indbydende byrum i byen. Der hvor svarene kan pege i forskellige retninger er, om det skal være en oase - et roligt åndehul eller om det grønne skal indrettes så pladsen indbyder til arrangementer, aktiviteter og med tilbud om fysisk udfoldelse. Derudover er der en stor gruppe, som ønsker, at man i planerne indtænker de familier, som er bosat i Aalborg Midtby og skaber et byrum, som opfordrer til ophold og leg for børnefamilierne ligesom der er en stor gruppe, for hvem det er vigtigt, at områdets historie bliver tænkt ind i omdannelsen. For temaet Bebyggelse og Anvendelse er den tydelige tendens, at man ønsker åbnet op for områdets gamle bygninger, ligeså vel som man ønsker, at der ikke kommer for meget nyt byggeri. I det byggeri som opføres, er der et ønske om stor bevidsthed omkring arkitektur og materialevalg. En anden meget tydelig tendens er ønsket om at skabe et område, som giver plads til markedsstemning og alternativt butiksliv/caféliv a la Torvehallerne i København. For temaet Trafik og Parkering er der tre tydelige tendenser. For det første et ønske om at alle parkeringspladser som bliver nedlagt under omdannelsen, bliver genetableret i samme område gerne som parkering under niveau. Den anden tendens er, et ønske om at genetablere de nedlagte parkeringspladser i et parkeringshus ved Gåsepigen for at trække trafikken væk fra Budolfi Plads. Og den tredje tendens er, at man lukker for alt trafik i området ved Budolfi Plads og i stedet tænker Budolfi Plads og Algade ind i gågadesystemet. Temaet midlertidig brug bliver næsten ikke berørt i forhold til de andre emner, men blandt de, der berører emnet, er tendensen, at man ønsker, at ressourcerne bliver brugt på den egentlige omdannelse, så projektet kan blive færdigt, og at borgerne får mulighed for at følge med i de arkæologiske udgravninger. Synspunkter pr. mail: kl Side 34 af 898

9 1. Chr. Lomborg, Architect m.a.a., Halkærvej 166, Lundby, 9240 Nibe 2. Pernille Nymann Jensen, Gerdingvej 29, Fræer, 9520 Skørping pva. Bestyrelsen for Lokalforeningen for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg 3. Grethe Pontoppidan og Peter Hee pva. Landsforeningen for Bygnings- og landskabskultur 4. Poul Rasmussen 5. Hans Jacobsen, Poseidonvej 33, 9210 Aalborg SØ 6. Hans Jacobsen, Poseidonvej 33, 9210 Aalborg SØ 7. Oluf Gamst pva. Budolfi Sogns Menighedsråd 8. Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg 9. Ole Færch, Under Lien, 9000 Aalborg 10. Hans Jacobsen, Poseidonvej 33, 9210 Aalborg SØ 11. Erik Worm, Klostermarken 11, 9000 Aalborg 12. Thomas Bjerregaard Nielsen, Kielersvej 3, Stuen, 9000 Aalborg 13. Søren Borg, Kathrine Bøjer, Camilla Nielsen, Amine Kamp og Mathilde Kirkegaard 14. Hans I. Hansen 15. Carsten Nielsen 1. Forslag og bemærkninger fra Chr. Lomborg vedrørende pladsens udformning og indretning. Svar: Taget til efterretning. Det er et fint forslag til, hvordan pladsen kan indrettes. Der er flere gode ideer, der kan arbejdes videre med. Det ønskede byliv vil være et element, der vil indgå i det videre arbejde med pladsen udformning. Ideen om den store åbne plads opfylder dog ikke ønsket om et grønt byrum med mulighed for også at kunne opholde sig steder på pladsen i fred og ro. Bebyggelse sammen med pladsdannelsen kan tilsammen skabe den mulighed, hvor byrummet får en størrelse og udformning, der både kan give nicher og rum for mindre aktiviteter. 2. Indsigelse fra Lokalforeningen for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg som ønsker at bevare Budolfihus. Svar: Taget til efterretning. Det anerkendes, at Budolfihus rummer kulturarvspotentiale i forhold til den tidsperiode, bygningen er opført i. Bygningen er dog til- og ombygget flere gange og fremstår ikke original i sin udformning. Hensynet til det brede ønske om at skabe en åben pladsdannelse med tilknytning til Budolfi Kirke, og sikre et bedre kig til kirken, opvejer ønsket om bevaring af bygningen. 3. Indsigelse fra Landsforeningen for Bygnings- og landskabskultur som ønsker at bevare Budolfihus. Svar: Taget til efterretning. Se svar under indsigelse Bemærkning fra Poul Rasmussen som ønsker at fjerne Budolfihus og få den gamle Budolfi Plads igen. Svar: Taget til efterretning. Se svar under indsigelse Bemærkning fra Hans Jacobsen vedrørende genbrug af den eksisterende parkeringskælder. Svar: Taget til efterretning. Den eksisterende parkeringskælder er nedslidt, og dens konstruktion kan ikke genbruges i et kommende projekt. Af hensyn til områdets arkæologi skal der arbejdes med at etablere en ny og moderne parkeringskælder indenfor nuværende parkeringskælders geometri. 6. Indsigelse fra Hans Jacobsen vedrørende byggemuligheder øst for Budolfi Kirke. Svar: Imødekommet Byggefeltet indgår for nærværende ikke i projektet. kl Side 45 af 898

10 7. Bemærkninger fra Oluf Gamst pva. Budolfi Sogns Menighedsråd som langt overvejende er positive. Dog udtrykkes der betænkelighed ved enkelte elementer som f.eks. parkeringsmulighed, kørende trafiks adgang til kirken og indretning af arealet øst for kirken. Svar: Taget til efterretning. Hensynet til adgang til kirken vil indgå i den videre planlægning. 8. Bemærkning fra Lokalforeningen for Bygnings- og Landskabskultur i Aalborg der ikke mener, at forslaget fra SLA er kompetent og foreslår en time-out i processen. Svar: Taget til efterretning. Et af målene ved omdannelsen er under givne forudsætninger at få etableret et offentligt, intimt og roligt byrum med størst mulig kvalitet. Dette vurderes bedst opnået ved at udnytte og bygge videre på eksisterende ressourcer. Det er målet i det videre arbejde at tilgodese en god tilgængelighed til pladsen og sideløbende at arbejde med nye parkeringsmuligheder ved Gåsepigen. 9. Bemærkning fra Ole Færch der mener, at det grundlæggende udgangspunkt for planerne med udsyn til kirken og færre parkeringspladser er forkert. Svar: Taget til efterretning. Det er ønsket at etablere en moderne p-kælder jf. ovennævnte svar 5. Tanken om udsyn til og respekt for Budolfi Kirke er et tema, som mange har prioriteret højt i debatten også tilbage i Det er ønsket at fredeliggøre området og fastholde mulighed for parkering i området, men at supplere med attraktive byrum, der også bidrager positivt til bylivet. 10. Forslag og bemærkninger fra Hans Jacobsen der mener, at det fremlagte forslag fra SLA ikke er godt nok og fremsender alternativt forslag. Svar: Taget til efterretning. Forslaget er et konstruktivt alternativ til pladsens indretning. Forslaget tegner en markant sammenhængende bebyggelsesstruktur og relevante pladsdannelser, men imødekommer ikke i samme omfang ønsker om flow på tværs af pladsen, sigtelinjer til kirken og bevaring af p-kælder struktur som det fremsatte forslag. 11. Bemærkninger fra Erik Worm vedrørende pladsens indretning, arkitektur og indkørsel til parkeringsanlæg. Svar: Delvist imødekommet/taget til efterretning. Der henvises til ovenstående svar 2 og 6. Det er vurderingen, at en vis andel byggeri, som bl.a. indeholder handel og boliger kan bidrage positivt til bylivet. I forhold til byggeriets og byrummet udformning vil der være fokus på et højt kvalitetsniveau. 12. Bemærkninger fra Thomas Bjerregaard Nielsen vedrørende manglende cykelparkering i planen. Svar: Taget til efterretning. Bemærkningerne tages med i det videre arbejde. 13. Forslag fra en gruppe studerende Søren Borg, Kathrine Bøjer, Camilla Nielsen, Amine Kamp og Mathilde Kirkegaard vedrørende pladsens udformning og indretning. Svar: Taget til efterretning. Forslaget er et konstruktivt alternativ til pladsens indretning. Forslaget imødekommer dog ikke det behov for et grøn byplads i Aalborgs midte, som flertallet af tilkendegivelserne peger i retning af, ligesom bebyggelsen forekommer tættere og højere end det, flertallet ønsker. 14. Forslag fra Hans I. Hansen vedrørende pladsens udformning og indretning. Svar: Delvist imødekommet/taget til efterretning. kl Side 56 af 898

11 Forslaget er et konstruktivt alternativ til pladsens indretning, med fokus på beplantning samt oplevelser med vand, handel og byliv. Der vil blive arbejdet videre med disse elementer, men ikke nødvendigvis i den foreslåede form. 15. Bemærkning fra Carsten Nielsen vedrørende forslag til brug af dele af byrummet. Svar: Taget til efterretning. Forvaltningen anbefaler Responsen på SLA s forslag til omdannelsen af Budolfi Plads har primært været imødekommende og positiv, og mange af de ønsker som er blevet tilkendegivet har indgået i kommunens oplæg til debat. Herunder er udpeget nogle fokusområder, som det anbefales, at man arbejder videre med. Byrum og byliv En meget stor del af de borgere der har henvendt sig i løbet af fordebatten, har ytret et stort ønske om, at der bliver skabt en grøn plads i hjertet af Aalborg, hvilket er et ønske som imødekommes med det fremsatte dispositionsforslag. I det videre arbejde skal der fortsat være fokus på det grønne element. Der er yderligere ytret et ønske om, at området kommer til at fungere som en grøn oase, hvor man kan finde ro og plads til fordybelse, hvilket det anbefales, at man arbejder videre med i en del af parkområdet. Som en mulig måde at skabe et byrum der indbyder til ro og afslapning, anbefales det, at vand i en eller anden form søges implementeret som et element i planerne, samt at der skabes rigeligt af siddemuligheder i de grønne områder. Det anbefales videre, at man arbejder på at skabe et fleksibelt byrum, således at området, ud over rolige omgivelser, også har mulighed for at huse mindre arrangementer af forskellig karakter. Budolfi Plads forslås ikke at omdannes til en ny plads til større forsamlinger, da midtbyen allerede har faciliteter hertil på Havnefronten, Gammeltorv, i Kildeparken mv. Aalborg Midtby har i forvejen flere pladser og parker med et bredt udbud af forskellige former for fysiske aktiviteter. Det anbefales derfor, at der i området arbejdes med at skabe rammer som tilgodeser en bredere målgruppe, og at man i stedet skaber mulighed for forskellige mindre kulturelle aktiviteter og arrangementer. Det anbefales endvidere, at der søges indarbejdet en form for opholds- og legeplads f.eks. på arealet øst for Budolfi Kirke, og at der fortsat er fokus på tilgængelighed til arealet oven på parkeringskælderen. Bebyggelse og anvendelse Der har været delte meninger om byggeri øst for kirken. Rigtig mange ønsker, at byggemuligheden tages ud af projektet, og sammenholdt med ønsker om attraktive byrum og respekt for de kirkelige omgivelser anbefales det at holde området øst for kirken ude af dette projekt. Byggefeltet bør i stedet indgå i rækken af byrum, og anbefalingen er, at man omdanner dette område til et attraktivt, grønt familieområde med mulighed for ophold og leg. Der er mangel på pladser dedikeret til børnefamilierne i midtbyen, og med det fokus der er på yderligere beboelse i midtbyen, bliver behovet kun større i fremtiden. Rigtig mange borgere har ytret ønske om, at Budolfi Plads på den ene eller den anden måde bør indeholde et markedselement. Anbefalingen er, at man indarbejder en form for fleksibilitet i byggeriets stueetage, således at man kan anvende bygningerne til forskellige formål. Videre er anbefalingen, at gaden Budolfi Plads implementeres mere i projektet, evt. som en forretnings-/markedsgade. Der er ytret ønske om, at undgå højt byggeri på pladsen. Det anbefales dog, at man arbejder videre med et volumen i det foreslåede byggeri på Budolfi Plads, der respekterer de tilfredsstillende analyser af sol-, skygge- og læforhold, der allerede er peget på i analysen. Ydermere er forslaget med til at åbne op til flere af de historiske bygninger der ligger omkring pladsen, hvilket er efterspurgt blandt borgerne. Frilægningen af de historiske bygninger er således med til at fremhæve områdets kulturarv hvilket understøttes af, at det er visionen at arbejde med respekt for de gamle belægninger og genanvende dem så vidt muligt. Videre er det en anbefaling, at arkitektonisk kvalitet indarbejdes som et krav i udbuddet af området og i plandokumenterne. kl Side 67 af 898

12 Trafik og parkering De fremtidige parkeringsforhold er et at de emner, som volder bekymring hos de interessenter, som har deltaget i debatten. Anbefalingen er, at de foreslåede parkeringsprincipper fastholdes, men at der arbejdes videre med parkering i midtbyen, f.eks. ved at optimere og udvide parkeringskapaciteten ved Gåsepigen. Foruden parkering til de handlende i Aalborg Midtby, vurderes det, at der ligeledes er behov for parkering til de nye boliger der etableres i området. Herudover er det anbefalingen, at der skal rettes opmærksomhed på cykelparkering i projektet. kl Side 78 af 898

13 Bilag: Byrådet Bilagsrapport for opsamling på fordebat af Budolfi Plads Opsamling på fordebat af Budolfi Plads - AprilMaj 2015 kl Side 89 af 898

14 Punkt 3. Karolinelund - Opsamling på debatten - Planprincipper og helhedsplan By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender opsamling på debatten om Karolinelund samt planprincipper og helhedsplanens scenarie 1a som grundlag for det videre planlægningsarbejde. Udvalget bemærker, at helhedsplanen og en kommende lokalplan også skal omfatte Kanalstien. John G. Nielsen kan ikke støtte placeringen af en børnehave i Karolinelund. Kirsten Algren bemærker, at Karolinelund skal være til alle byens borgere og ønsker derfor ingen nyttehaver til en forening. Mariann Nørgaard var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Tina French Nielsen og Mads Duedahl kan ikke støtte placeringen af en børnehave i Karolinelund. Beslutning: Kirsten Algren kan ikke godkende instillingen, at Karolinelund bliver brugerdrevet af foreninger, som skal drive haven. Karolinelund skal være en kommunal opgave, og til gavn for alle byens borgere. Venstre har stillet et ændringsforslag om, at der ikke etableres en børnehave i Karolinelund. For ændringsforslaget stemte 8 (Venstre). Imod stemte 21. Ændringsforslaget var herefter ikke godkendt. For Indstillingen stemte 28. Imod indstillingen stemte 1 (Kirsten Algren). Indstillingen var herefter godkendt. Mariann Nørgaard og Jens Toft-Nielsen var fraværende. kl Side 10 af af 798

15 Sagsbeskrivelse Sagen behandles i både Magistraten og byrådet den 22. juni Der har længe været behov for og ønske om en ny børneinstitution i midtbyen. Der arbejdes med en tidsplan med et udbud/konkurrence for institutionen efter sommerferien For at have afklaret om der er opbakning til en placering i Karolinelund, og dermed klarlagt retning for det videre arbejde, er der anmodet om lynprocedure for behandling af sagen. Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4 By- og Landskabsudvalgets og Magistratens beslutninger foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordnen. Beslutning om afvikling af Tivoli Karolinelund Byrådets møde den 13. december 2010 (punkt 45). Fordebat Teknik- og Miljøudvalgets møde den 26. september 2011 (punkt 15). Debat i perioden 5. oktober 30. november Besluttet midlertidig og eksperimenterende periode Maj 2012 Maj Budget I forbindelse med Budget 2015 blev der - bl.a. på baggrund af ønsket om at placere en børnehave i midtbyen - afsat kr. til udarbejdelse af en helhedsplan for Karolinelund, samt en risikoanalyse i forhold Tulip. Workshops med områdets brugere og øvrige interesserede den 17. december 2014 og den 28. januar Temadebat i byrådet den 18. maj Herudover løbende orientering i By- og Landskabsudvalget. Baggrund og formål Byrådet besluttede i december 2010 at afvikle forlystelsesparken Tivoli Karolinelund og igangsætte en omdannelsesproces til offentlig bypark. Byrådet ønskede i den forbindelse en åben og involverende proces med bred inddragelse af offentligheden. Debatten om Karolinelunds fremtid var i perioden 5. oktober 30. november Der blev afholdt forskellige debataktiviteter, som resulterede i ca tilkendegivelser og konkrete idéer fra tegninger, modeller og klistermærker på et kort til idéer der blev indleveret, fremsendt via post eller pr. mail eller postet på facebook (40 henvendelser via mails, post eller personlig indlevering, 128 konkrete idéer på facebook,102 synspunkter skrevet på 'handouts', 444 tilkendegivelser (klistermærker) på et kort i forbindelse med vores aktiviteter, 284 børnetegninger, 8 forslag fra workshoppen i 'Påfuglen' og 15 modeller med idéer til områdets fremtidige anvendelse). I henvendelserne var der en bred palet af idéer til området. Ønsker som gik igen hos mange var bevaring af parkens grønne profil, åbning af Østerå, udendørs scene, spændende belysning, plads til marked, blomster, borde og bænke, mange stiforbindelser til området samt mulighed for leg og fysisk aktivitet - et parkområde til brug for byens borgere og besøgende. I forhold til bebyggelse var der ligeledes mange forslag. Det, der samlet set kendetegnede disse idéer, var det publikumsorienterede det, der kunne spille sammen med funktioner i parken. Der var enkelte forslag om en børneinstitution. Enkelte foreslog ligeledes boligbebyggelse, men flere tilkendegav modvilje mod dette tema. Debatindlæg er vedhæftet som bilag. Sammenholdt med områdets gode stand efter afvikling af forlystelsesparken, banede ønskerne fra borgerne vejen for en beslutning om at åbne Karolinelund og anvende parken til midlertidig og eksperimenterende brug i en treårig periode frem til maj 2015, mens områdets fremtid fortsat blev drøftet. Karolinelund har i den midlertidige periode udviklet sig til en park med kant - en centralt beliggende oase og kl Side 211 af af 798

16 et populært tilholdssted for en meget bred brugergruppe - og måden parken bruges i dag imødekommer flere centrale ønsker fra debatperioden. Samtidig har der været et ønske om at belyse forskellige scenarier; åbning af Østerå gennem Karolinelund, placering af fremtidens børnehave og evt. placering af boliger, og om hvordan man kan bygge videre og ovenpå de aktiviteter, der har fungeret godt og som kan indgå i synergi med den fremtidige indretning og anvendelse af parken. I budgettet for 2015 afsatte byrådet således økonomi til udarbejdelse af en helhedsplan for Karolinelund. Helhedsplanen er udarbejdet af Cobe arkitekter i samarbejde med Aalborg Kommune og brugerne, der på to afholdte workshops har bidraget med viden og erfaringer fra de sidste tre års brug af parken. Sideløbende er der udarbejdet en risikoanalyse der har til formål, at undersøge og vurdere på ændringen i samfundsrisiko fra Tulip Aalborg i forbindelse med arealplanlægning for Karolinelund. Referater fra workshops, helhedsplanen og risikoanalysen er vedhæftet som bilag. Risikoanalysen Risikoanalysen konkluderer, at den samlede angivne ændring i anvendelsen af Karolinelund i forhold til nuværende anvendelse* - er uacceptabel på grund af helhedsplanens foreslåede ændringer i den østlige del af Karolinelund (primært eksperimentområdet og eventpladsen). Der er dog vurderet på risikobidraget fra de enkelte arealanvendelser og fundet, at nogle af de foreslåede ændringer er acceptable (børnehaverne, bakkerne, boligerne, letbanepladsen og landskabspladsen) under forudsætning af, at andre ændringer foreslået i helhedspladsen (ankomstpladsen, eventpladsen og eksperimentområdet) ikke implementeres. Øvrige arealanvendelser i scenarierne vurderes at være uændrede. *eksisterende aktiviteter jf. rapportens afsnit 5.1 er acceptable Ovenstående figur illustrerer, at i en afstand svarende til stedbunden isokurve for 3 x 10-8 pr. år, vil en placering modsvarende en punktplacering på eller udenfor denne isokurve være acceptabel for en persongruppe på 100 personer med en høj udendørs eksponering. Helhedsplanen kl Side 312 af af 798

17 Helhedsplanen er tænkt som en fleksibel udviklingsplan der anviser rammerne for, hvordan en fremtidig udvikling af parken kan foregå. Planen udtrykker en grundlæggende vision og strategi og viser to forskellige scenarier for placering af fremtidens børnehave, åbning af Østerå, og evt. nyopførelse af boliger. Begge scenarier rummer eksisterende velfungerende aktiviteter, men disse er disponeret forskelligt i forhold til placering af de nye aktiviteter. Herudover har processen med brugerinddragelsen kastet en lang række idéer til fremtidige programmer og små projekter af sig, som er samlet i et projektkatalog i helhedsplanen. Anbefaling Det anbefales at der udarbejdes en lokalplan for hele Karolinelund. En lokalplan for hele området vil ud over at skabe rammerne for fremtidens børnehave understøtte at den rekreative funktion sikres. Det anbefales herunder, at der arbejdes videre med helhedsplanens scenarie 1a, da denne model ud fra en helhedsbetragtning vurderes mest fordelagtig. Børnehaven integreres i et nyt bakkelandskab i parkens sydlige ende, på det ubebyggede og ubeplantede areal, hvor Tæppeland og parkeringsarealet tidligere lå. Scenariet respekterer i høj grad placering af de velfungerende aktiviteter, der er i parken i dag, placerer Østerå i den vestlige side af parken, hvilket kræver minimal terrænbearbejdning, og som samtidig respekterer placeringen af Karolinelunds karakteristiske træer. Samtidig tegner scenariet et fint bud på en ny måde at tænke børneinstitution og udearealer på. Bakkelandskabet er tænkt som en naturlig forlængelse af parkens nuværende mosaik-struktur og vil tilføre væsentlige uderumskvaliteter for børnehaven i forhold til leg og bevægelse. Samtidig vil landskabet virke som en rumskabende støjskærm i Karolinelund mod vejstøj fra Karolinelundsvej m.fl. Den foreslåede struktur giver oplagte muligheder for at integrere børnehaven i landskabet som et bygningsmæssigt ikon. kl Side 413 af af 798

18 Scenarie 1a Scenarie 1a ønskes sammen med nedenstående planprincipper godkendt som grundlag for det videre planlægningsarbejde. Overordnede planprincipper Bevare og forstærke parkens grønne karakter Karolinelund er en central del af den grønne sammenhæng mellem Østerådalen og Limfjorden og et af de mest markante kendetegn ved området er de mange flotte, gamle træer og den grønne karakter. Parkens natur- og landskabskvaliteter skal bevares og forstærkes i den videre planlægning. Forstærke og forbedre parkens kant For at beskytte Karolinelund mod støj og for at understøtte oplevelsen af parkens univers og oasekarakter lægges der op til at forstærke kanten enten med mur, bebyggelse, beplantning, terrænformationer eller lignende (dog afbrudt af gode adgangsmuligheder). Bebyggelse Der udlægges areal til fremtidens børnehave i den sydlige ende af Karolinelund i princippet som vist i helhedsplanens scenarie 1a. Mindre pavilloner til understøttelse af områdets rekreative og friluftsprægede liv og aktiviteter kan opføres herudover primært placeret i kanten af Karolinelund som angivet i helhedsplanen. Det skal sikres, at ovennævnte bebyggelse samt anlæg af bygningsmæssig karakter opføres med et højt arkitektonisk ambitionsniveau og på en måde der understøtter nytænkning og parkens eksperimenterende profil. kl Side 514 af af 798

19 Der udlægges ikke pt. areal til byboliger i parkens vestlige område langs Kjellerupsgade. Vejadgang og parkering Vejadgangen skal ske fra Karolinelundsvej i tilknytning til et nyt kryds Karolinelundsvej/Bornholmsgade i princippet som anvist i helhedsplanen. Karolinelund friholdes i videst muligt omfang for parkering. Nødvendig parkering til børnehave skal ske i kanten af Karolinelund for at undgå kørende trafik i selve parken. Forbindelser Der skal sikres gode, synlige forbindelser for bløde trafikanter på langs og på tværs af Karolinelund, som gør det oplagt at benytte parken både som destination og som genvej (fx vil Karolinelund spille en vigtig rolle som by/parkrum mellem letbanestoppet i Bornholmsgade og havnefronten, Nordkraft og Musikkens Hus). Åbning af Østerå Der skal sikres areal til åbning af Østerå gennem parken. I placeringen af åløbet er det vigtigt, at der planlægges med stor respekt for eksisterende terrænforhold, eksisterende beplantning, fremtidige muligheder for dyreliv (steder langs åen, hvor der er roligt) og at åens forløb udformes naturligt med fokus på klimatilpasning, variation og oplevelser. Anvendelse Anvendelsen af Karolinelund skal understøtte eksisterende funktioner, rekreation, kultur- og friluftsliv samt skabe gode rammer for fremtidens børnehave. Der skal bygges videre på den eksperimenterende tilgang, så området fortsat kan udvikles dynamisk og innovativt og der kan foldes et nyt type byrum til den vifte af byrum der allerede findes i byen i dag. Miljø Støj: Planen skal disponeres ud fra et ønske om at imødekomme de vejledende normer for støj. Forskellige virkemidler og løsningsmuligheder for støjreduktion skal undersøges. kl Side 615 af af 798

20 Bilag: Byrådet Karolinelund - Fremsendte forslag fra debatperioden 5. oktober til 30. november 2011 Opsamling på debat-aktivitet - Mød os på Gabels Torv - 8 oktober 2011 Opsamling på debat-aktivitet - Oplæg på Stadsarkivet oktober 2011 Opsamling på debat-aktivitet i Friis incl. børnetegninger- Uge Opsamling på debat-aktivitet - Workshop i Påfuglen - 9. november 2011 Opsamling på idéer fra Gl. Hasseris Skole Opsamling på Utzon Studio Junior Opsamling på ideer på Facebook vedr. Karolinelunds fremtid Helhedsplan Karolinelund COBE - Referat fra workshop nr. 1 Helhedsplan Karolinelund - Referat fra workshop nr. 2 Karolinelund - Helhedsplan - COBE - marts Adobe pdf.pdf Beregning af samfundsmæssig risiko fase 2 kl Side 716 af af 798

21 Punkt 4. Ny børnehave i Karolinelund Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at der opføres en børnehave på det påtænkte areal i Karolinelund, jf. bilag 1. Familie- og Socialudvalget har godkendt indstillingen med henblik på oversendelse til forligspartimøde i forhold til de ufinansierede følgeudgifter. Jens Toft-Nielsen kan ikke anbefale, at daginstitutionens tag udformes som en del af bakkelandskabet. Anne Honoré Østergaard og Hans Thorup ønsker sagen indbragt for byrådet. Helle Frederiksen var fraværende. Magistraten fremsender sagen til byrådet. Lasse P. N. Olsen var fraværende. Beslutning: For Indstillingen stemte 21. Imod indstillingen stemte 8 (Venstre). Indstillingen er herefter godkendt. Mariann Nørgaard og Jens Toft-Nielsen var fraværende. kl Side 17 af af 198

22 Punkt 5. Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær. Kommuneplantillæg 9.012, Lokalplan og Miljørapport (MV og VVM) (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: For stemte 29. Imod stemte 1 (Liberal Alliance). Indstillingen var herefter godkendt. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 18 af af 498

23 Sagsbeskrivelse Fordebat By- og Landskabsudvalgets møde 6. november 2014 (punkt 2). Fordebatten blev afholdt 17. november til 15. december 2014 med et informationsmøde i Gandrup den 26. november Opsamling på fordebat By- og Landskabsudvalgets møde 5. februar 2015 (punkt 6). I fordebatten indkom der i alt 12 bemærkninger, der er indgået i arbejdet med kommuneplantillæg, lokalplan og miljørapport. Formål På baggrund af vindmølleplanen fra september 2013, hvor der blev peget på ni områder til opstilling af vindmøller, har kommunen modtaget en ansøgning om opstilling af seks vindmøller i området Øster Hassing Kær. For det konkrete projekt er der udarbejdet kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende miljørapport (VVM-redegørelse og miljøvurdering). Formålet med kommuneplantillægget er at fastlægge retningslinjer og rammer for opstilling af seks vindmøller på op til 150 meters totalhøjde i området Øster Hassing Kær øst for Gandrup. De otte eksisterende 70 meter høje vindmøller, der er i området i dag, vil i forbindelse med opstilling af de seks nye vindmøller blive nedtaget. Ud fra det konkrete projekt sker der fornyet afgrænsning af det udpegede vindmølleområde Øster Hassing Kær. På den baggrund er en række retningslinjer og rammer i kommuneplanen gennemgået, vurderet og justeret i det omfang de er relevante i forhold til det konkrete vindmølleprojekt. Lokalplanen fastsætter på et mere detaljeret niveau bestemmelser, der muliggør opstilling af seks vindmøller i området. Lokalplanen fastsætter vindmøllernes placering under hensyntagen til naboer samt landskabs- og naturinteresser, ligesom der er sikret vejadgange til området og de enkelte vindmøller. Desuden er der fastsat bestemmelser for at sikre et ensartet udseende af vindmøllerne i forhold til bl.a. højde, dimensioner og afmærkning, samt krav til reetablering af området. Kommuneplanen I kommuneplanens hovedstruktur er der under hovedtemaet Det åbne land fastlagt, at Aalborg skal være en klima- og energiansvarlig kommune. I 2050 skal Aalborg Kommune være uafhængig af fossile brændsler og 80 % af elforbruget skal dækkes af strøm produceret af vindmøller. Opstilling af vindmøller til at realisere klimamålene kan have konsekvenser for naboer, den visuelle oplevelse af landskabet mv. Det betyder, at kommunen i nogle områder må gå på kompromis med nogle andre interesser i det åbne land. Kommunen prioriterer således placeringen af energianlæg i det åbne land. Kommuneplanens retningslinjer tilpasses det konkrete projekt med opstilling af seks vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter ved Øster Hassing Kær. Det berører følgende retningslinjer: Vindmøller; Afgrænsning og det maksimale antal vindmøller Vindmøller Øster Hassing Kær; Ny retningslinje, 6 vindmøller på maksimalt 150 meter, én ret linje Øvrige landområder; Afgrænsning ændres. Kommuneplanens rammer ændres, så det sikrer mulighed for at opstille vindmøllerne. Det berører følgende kommuneplanramme: 9.6.V1 Vindmøller Øster Hassing Kær; Geografisk afgrænsning, 6 møller op til 150 meter. Ud over de nævnte retningslinjer og rammer berører området til vindmøller andre udpegninger i kommuneplanen, men dog ikke forhold der er uforenelige. kl Side 219 af af 498

24 Lokalplan nr Vindmøllepark øst for Gandrup En del af området er omfattet af den eksisterende lokalplan nr Vindmøllepark øst for Gandrup, vedtaget 11. december Denne lokalplan aflyses ved endelig godkendelse og offentliggørelse af nærværende lokalplan. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har udarbejdet en samlet miljørapport for planforslagene. I miljørapporten beskrives, hvordan planernes realisering forventes at påvirke miljøet, og hvordan miljøpåvirkningerne skal overvåges. Miljørapporten er et særskilt dokument Vindmøller ved Øster Hassing Kær Miljørapport (MV og VVM). VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Forslaget omfatter projekt opført på Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet bilag 1, pkt. 38 vedr. Vindmøller over 80 meter totalhøjde eller grupper af vindmøller med flere end 3 møller. Projektet er derfor VVM-pligtigt og der er udarbejdet en VVM-redegørelse, som er indeholdt i Miljørapporten nævnt ovenfor. Her beskrives projektets påvirkning af miljøet. VVM-redegørelsen er udarbejdet som en kombineret miljørapport, som også indeholder miljøvurderingen efter Lov om vurdering af planer og programmer. Den foreligger som et særskilt dokument Vindmøller ved Øster Hassing Kær Miljørapport (MV og VVM). Her er der gjort rede for alle de miljøpåvirkninger, der følger af etableringen af den pågældende vindmøllepark med seks vindmøller. Der har været særlig fokus på vindmøllernes påvirkninger ved nabobeboelser i form af støj og skygge samt vindmøllernes visuelle påvirkning ved naboer og på landskabet herunder Teglværkssøerne. Endvidere har der været fokus på naturinteresserne i området fugle, flagermus og beskyttede naturtyper. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Den grønne ordning i VE-loven giver kommunen mulighed for at søge om tilskud hos Energinet.dk til at dække omkostninger til projekter, der styrker landskabelige eller rekreative værdier eller til kulturelle og informative aktiviteter. Beløbets størrelse fastsættes ud fra størrelsen på de opsatte vindmøller, og forventes i dette projekt at udgøre godt 1,7 mio. kroner. kl Side 320 af af 498

25 Bilag: Byrådet Forslag til Kommuneplantillæg for vindmøller ved Øster Hassing Kær Forslag til Lokalplan Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, Landområde Hals Ikke-teknisk resumé - Vindmøller ved Øster Hassing Kær - Juni 2015 Miljørapport - Vindmøller ved Øster Hassing Kær - Juni 2015 kl Side 421 af af 498

26 Punkt 6. Smedegård, Ravnkildevej, Boliger. Lokalplan (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 122 af af 498

27 Sagsbeskrivelse Formål Lokalplanen omfatter den 2. renoverings-etape af Himmerland Boligforenings helhedsplan for Kildeparken 2020, som i alt omfatter 3 boligafdelinger. Afdelingen ved Ravnkildevej rummer i dag i alt 247 almene boliger, fordelt på to boligtyper - etageboliger/blokbebyggelse mod nordvest og gårdhavehusbebyggelse i den sydlige del. Der er tidligere godkendt en lokalplan for helhedsplanens 1. renoverings-etape for afdelingen ved Blåkildevej, hvor renoveringsarbejderne nu er påbegyndt. Med baggrund i en arkitektkonkurrence, gennemført i efteråret 2014, er det hensigten, at lokalplanen skal sætte rammerne for et langt mere differentieret boligkvarter, både med hensyn til boligtypologier og boformer samt i rummene mellem husene. Med renoveringsindsatsen lægges der generelt vægt på at højne æstetik, kvalitet og funktionalitet af bebyggelse og friarealer - bl.a. med øget fokus på bæredygtige løsninger samt natur og opholdskvalitet. Alt i alt skal omdannelsen gøre området attraktivt for en bredere beboer- og brugerskare. Området blev oprindelig opført i 1968, som det første af Kildeparkens områder. Området har en markant grøn karakter og i arbejdet med lokalplanen er det derfor vægtet højt at sætte rammer for en omdannelse, der både muliggør en mere mangfoldig og fortættet bebyggelse, som samtidig understøtter og sikrer bydelens særlige grønne kvaliteter. Området vejbetjenes internt fra Ravnkildevej, der er tilsluttet Smedegårdsvej mod nord. Lokalplanen giver mulighed for en fremtidig forlængelse af Ravnkildevej mod syd/øst, der via Fyrkildevej vil give forbindelse til Kvarters og Sundhedshuset længere mod syd samt områdets øvrige private / offentlig service i bydelens centrum omkring Tornhøjskolen og centret. Lokalplanens formål er, at muliggøre den ønskede fortætning og omdannelse af Ravnkildevejs bebyggelse gennem at sikre at området anvendes til boligformål med varierede bolig- og bebyggelsesformer samt andre funktioner, der naturligt indgår i bebyggelsen, at der kan ske omdannelse og renovering af den eksisterende bebyggelse samt suppleres med nybyggeri i op til 24 meters højde, at der kan ske udstykning af grunde i området, et godt samspil mellem bebyggelsen og det omgivende landskab, herunder synliggørelse af udsigtskvaliteter og terrænformer, at der ved nybyggeri samt om- og tilbygninger sikres kvalitet og nutidige arkitektoniske løsninger, sammenhængende stiforbindelser med tilslutning til det overordnede stinet, herunder Korupstien og Astrupstiforbindelsen, en styrkelse af natur- og opholdskvalitet samt sammenhæng i grønne områder og byrum, og at området vejbetjenes fra Smedegårdsvej. Kommuneplanen Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 4.6.D1 Blåkildevej m.fl. og er i overensstemmelse hermed. Byplanvedtægt nr. 32. Vedrørende et område beliggende syd for Smedegårdsvej i Aalborg Kommune Lokalplanområdet er omfattet af byplanvedtægt nr. 32, vedtaget i byrådet i Området er beliggende i byzone og er udlagt primært til boligformål (tæt/lav- og etagebebyggelse). I byplanvedtægten er angivet en retningsgivende bebyggelsesplan. Ved den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan ophæves byplanvedtægt nr. 32 "Vedrørende et område beliggende syd for Smedegårdsvej i Aalborg Kommune" for det område, der er omfattet af lokalplan kl Side 23 af af 498

28 MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til lokalplan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslaget ikke skal miljøvurderes, idet forslaget ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Planen omfatter ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor skal der ikke udarbejdes en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 324 af af 498

29 Bilag: Byrådet Forslag til lokalplan Boliger, Ravnkildevej, Smedegård kl Side 425 af af 498

30 Punkt 7. Vestbyen, Ryesgade 52-60, Boliger. Lokalplan , tillæg til Lokalplan (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte plan endeligt. Ændringer i planen I forhold til det godkendte forslag (marts 2015), er der kun foretaget redaktionelle justeringer. Mariann Nørgaard var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 126 af af 398

31 Sagsbeskrivelse Sagen behandles i både Magistraten og byrådet den 22. juni 2015, som kompensation for, at bygherren har været udsat for lang ventetid ved Kulturstyrelsen. I den aktuelle situation betyder lynprocedure en tidsbesparelse på knap 3 måneder og sommerferieperioden undgås herved. Det vil betyde en væsentlig tidsbesparelse for bygherren. Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4 By- og Landskabsudvalgets og Magistratens beslutninger foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordenen. 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 19. marts 2015 (punkt 5) Magistratens møde 23. marts 2015 (punkt 3) Byrådets møde 23. marts 2013 (punkt 11). Forslaget har været offentliggjort i perioden 1. april til og med 27. maj Formål Lokalplanområdet omfatter den tidligere Ryesgade skole, som i dag står delvist tom, da Nordjysk Musikkonservatorium er flyttet til Musikkens Hus. Det har vist sig vanskeligt at finde nye lejere til en erhvervsmæssig anvendelse, hvorimod ejendommen har en attraktiv beliggenhed for boliger. Ejendommen er imidlertid omfattet af lokalplan , som ikke giver mulighed for etablering af boliger. Formålet med nærværende lokalplantillæg er derfor at supplere de nuværende anvendelsesmuligheder med også at omfatte boliger. Lokalplantillægget forholder sig alene til anvendelsen af de eksisterende bygninger på ejendommen. Da bygningerne er fredede, skal Kulturstyrelsen godkende alle bygningsændringer. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Kommuneplanen Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 1.3.D4 Ryesgade skole mm. og er i overensstemmelse hermed. Lokalplan Boliger og erhverv mv. Ryesgade, Vestbyen Lokalplan vil fortsat være gældende for området efter vedtagelsen af nærværende lokalplantillæg. Dog erstattes anvendelsesbestemmelserne af nærværende lokalplantillæg for det område, lokalplantillægget omfatter. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er i offentlighedsfasen ikke modtaget nogen henvendelser. kl Side 27 af af 398

32 Bilag: Byrådet Lokalplan , Tillæg til Lokalplan , Boliger, Ryesgade 52-60, Vestbyen kl Side 328 af af 398

33 Punkt 8. Skansekvarteret, Galstersgade, boliger, erhverv m.v. Kommuneplantillæg og lokalplan (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Ændringer i planerne I forhold til de godkendte forslag (januar 2015), er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer: Kommuneplantillægget Ingen ændringer. Lokalplanen Under lokalplanens pkt. 6.3 er der tilføjet et afsnit om lysende og belyste skilte, og desuden er bestemmelsen uddybet således, at det fremgår, at skilte skal tilpasses husets faginddeling. Bilag 2 er rettet således, at skorstenen nu fremgår korrekt som en del af Byggefelt 1 og er omfattet af skraveringen af den bevaringsværdige bygning. Skorstenen var ved en teknisk fejl ikke markeret på Bilag 2, men er en del af den bevaringsværdige bygningsmasse, og skal derfor fremgå korrekt af bilaget. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 129 af af 598

34 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 11. december 2014 (punkt 4). Magistratens møde 15. december 2014 (punkt 13). Byrådets møde 12. januar 2015 (punkt 6). Forslagene har været offentliggjort i perioden 21. januar til og med 18. marts Formål Formålet med kommuneplantillægget er at sikre, at de bevaringsværdige bygninger, som tidligere blev anvendt til varmeværk, kan indrettes til andre formål. De eksisterende bygninger på matrikel 20fa og 20x, Nørresundby Bygrunde, har i dag en bebyggelsesprocent på 86, som ændres med dette kommuneplantillæg til en bebyggelsesprocent på 100. Bebyggelsesprocenten hæves for at give mulighed for, at bygningerne kan indrettes på en ny måde, når de skifter anvendelse. Desuden ændres bebyggelsesprocenten for den øvrige del af kommuneplanrammen fra 25 til 30 for åbenlav bebyggelse, og etagerne fra maks. 1½ til maks. 2, som en konsekvens af bygningsreglementets ændringer i Her ud over tilføjes også anvendelsen Tekniske anlæg. Lokalplanens formål er at give mulighed for, at de eksisterende bygninger, som tidligere har huset Nørresundby Fjernvarmeværk, fremover kan anvendes til boliger, klinikker, kontorer, service, værksteder og tekniske anlæg. Lokalplanen skal sikre, at de bevaringsværdige bygninger bevares. Det betyder, at eksteriør skal ombygges mindst muligt, mens indmaden kan tilpasses den nye anvendelse. Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Galstersgade, og der skal indrettes 15 P-pladser. Antallet af P-pladser er fastsat ud fra en konkret vurdering af parkeringsbehovet til de mulige anvendelser, samt en vurdering af, hvor mange P-pladser det er fysisk muligt at etablere indenfor lokalplanområdet. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Kommuneplanen Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde 2.1.B8 Bondropsgade. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne med hensyn til bebyggelsesprocenten. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Byplanvedtægt nr. 71, Bondropsgade Lokalplanområdet er omfattet af byplanvedtægt nr. 71, Bondropsgade. Ved den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan , ophæves byplanvedtægten for det område, som er omfattet af lokalplan Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: kl Side 230 af af 598

35 1. Curt R. Nielsen, Bondropsgade 13 H, 9400 Nørresundby 2. Jesper Lorenzen, JLMC Invest ApS, Kastetvej 93, 9000 Aalborg 3. Saskia Plewe-Hesse og Mario Hesse, Galstersgade 16, 9400 Nørresundby 4. Malin og Mads Rømer Brolin-Tani, Galstersgade 15 st., 9400 Nørresundby. Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Indsigelse fra Curt R. Nielsen vedrørende anvendelsen til Værksteder (herunder særligt VVS og snedker) samt Tekniske anlæg. Det ønskes, at ovennævnte anvendelser ikke bliver mulige, for at undgå støj i området. Svar: Ikke imødekommet. Muligheden for at anvende området til ovennævnte formål fastholdes. Idet lokalplanområdet er placeret i et boligområde, vil den nye anvendelse fx til VVS eller snedker - skulle tilpasse sig de omkringliggende, eksisterende boliger. Desuden vil kommunen altid foretage en konkret vurdering i byggesagen af den virksomhed, som flytter ind. Støjgrænserne gælder for de faktiske anvendelser i området. Dette er beskrevet i lokalplanens pkt og Se desuden besvarelsen til 3. indsigelse under afsnittet Miljøklasser. 2. Indsigelse fra Jesper Lorenzen vedrørende ønske om anvendelse til 2 boliger i delområde B. Svar: Ikke imødekommet. Anvendelsesmulighederne i delområde B er valgt ud fra en vurdering af, hvordan der kan gives nye muligheder for at anvende bygningen og samtidig bevare den. Vurderingen har taget udgangspunkt i de konkrete bygninger, og de muligheder de rummer i forhold til bl.a. indgang/adgang, vinduesplacering og størrelse, mulighed for isolering, behov for ændringer i facaden osv. Her er det således vurderet, at den del af bygningen, som ligger indenfor delområde B, ikke umiddelbart egner sig til boliger. Vurderingen fastholdes, og derfor er denne anvendelse ikke mulig i lokalplanen. 3. Indsigelse fra Saskia Plewe-Hesse og Mario Hesse vedrørende forhold til kommuneplanen (herunder størrelsen på erhverv), parkeringsforhold, anvendelse (særligt postkontor og postordrevirksomhed), miljøklasser (herunder afstand til boliger), ønske om anvendelse til kulturelle formål, ønske om tilføjelse til bestemmelse vedr. skilte samt ønske om at bevare skorstenen og at den skal fremgå af Bilag 2. Svar: Delvis imødekommet. Forhold til kommuneplanen: I indsigelsen sættes der spørgsmålstegn ved, om en virksomhed på 1600 m 2 er mindre erhverv. Ifølge Kommuneplanen er det muligt at indpasse mindre erhverv i boligområdet. Det vurderes, at betegnelsen mindre erhverv godt kan rumme en enkelt ejendom, der kan udnyttes til erhvervsformål. Særligt da ejendommen heller ikke hidtil har været anvendt til boliger, men til varmeværk, og en fremtidig anvendelse til erhvervsformål derfor ikke vurderes at ville ændre områdets karakter væsentligt. Parkeringsforhold: Der gøres indsigelse mod antallet af parkeringspladser, som vurderes at være for få, og der udtrykkes bekymring for, at der vil ske parkering på gaden. Kravet om at der skal etableres 15 P-pladser indenfor lokalplanområdet fastholdes. Ser man på Nørresundby som helhed, er parkeringsforholdene ikke problematiske. Betalingsparkeringen i Nørresundby er ophævet for nyligt, og generelt er der tilstrækkelig parkering i Nørresundby. Inden for lokalplanområdet er det muligt at anlægge opholdsarealerne på et dæk med parkering under, så en større del af gårdrummet kan anvendes til parkering. Således vurderes der også at være tilstrækkelig plads til at etablere de 15 P-pladser. Anvendelse: I indsigelsen udtrykkes bekymring for, at anvendelserne postkontor og postordrevirksomhed kan være særligt belastende med hensyn til trafik og parkering. I indsigelsen fremsættes desuden et ønske om, at bygningen skal kunne anvendes til kulturelle formål. kl Side 31 af af 598

36 Lokalplanområdets anvendelser fremgår af kommuneplanrammen med Tekniske anlæg som den eneste tilføjelse til anvendelserne i kommuneplantillægget. Tekniske anlæg er tilføjet for at sikre det pumpehus, som i dag findes indenfor lokalplanområdet. Det vurderes, at kundestrømme, vareindlevering, parkering osv. ikke må forventes at være mere belastende for postkontor og postordrevirksomhed, end for de øvrige anvendelser. Anvendelserne fastholdes således i lokalplanen. Anvendelsen til kulturelle formål fremgår ikke af kommuneplanrammen, som omfatter de anvendelser, som menes at kunne indpasses naturligt i et boligområde jf. også kommuneplanens by- og bydelsbeskrivelse af Skansekvarteret. En anvendelse til kulturelle formål vil sandsynligvis være en publikumsorienteret anvendelse, som vurderes at kunne medføre et stort P-behov ved arrangementer, udstillinger og lignende. Dette kan forekomme både sjældent, jævnligt eller dagligt afhængig af hvilken type kulturelle formål, der vil være tale om. Det fastholdes, at anvendelsen til kulturelle formål ikke er medtaget i kommuneplantillægget og lokalplanen. Miljøklasser: Der gøres indsigelse mod, at lokalplanen giver mulighed for at etablere virksomheder op til miljøklasse 3. Lokalplanen giver mulighed for at etablere forskellige typer erhverv i miljøklasse 1-3. Idet lokalplanområdet er placeret i et boligområde, vil den nye anvendelse skulle tilpasse sig de omkringliggende, eksisterende boliger, samt eventuelle boliger indenfor lokalplanområdets delområde A. Støjgrænserne gælder for de faktiske anvendelser i området. Desuden vil kommunen altid foretage en konkret vurdering i byggesagen af den virksomhed, som flytter ind. Hvis en virksomhed betegnes som fx miljøklasse 3 betyder det ikke, at virksomheden har lov til fx at støje det, der svarer til en miljøklasse 3, når virksomheden etablerer sig i et eksisterende boligområde. Her skal det konkret vurderes, (fx ud fra hvilke maskiner, virksomheden benytter, hvor ventilationen er placeret osv.), om de samlede miljøpåvirkninger er forenelige med boligerne. Dette kan udelukke fx støjende og støvende erhverv fra at kunne etablere sig i området, men omvendt vil en ikke-støjende og -støvende virksomhed godt kunne etablere sig med kort afstand til de omkringliggende boliger, fordi der således ikke vil være gener også selvom virksomheden som udgangspunkt er betegnet som en miljøklasse 3-virksomhed. Den konkrete vurdering af den nye virksomhed sikrer således, at der ikke opstår gener for boligerne. Derfor fastholdes fastsættelsen af anvendelser og miljøklasser i lokalplanen. Skilte: I indsigelsen ønskes det tilføjet, at skilte ikke må lyse, blinke eller være belyst med lys, der er skarpere end lyset i omgivelserne. Lokalplanen stiller krav om, at skiltningen skal tilpasses bygningens arkitektoniske udformning, og bestemmelsen er uddybet med eksempler på, hvordan skiltningen ikke må udføres. Der findes mange kvalificerede måder at udføre skiltning på. Aalborg Kommune skal give tilladelse til skiltning, og der sker således en vurdering af skiltningen herunder lysende eller belyste skilte - i byggesagen. Dog er indsigelsen imødekommet således, at bestemmelsen om skilte er tilføjet et afsnit om lysende og belyste skilte, og desuden er uddybet således, at det fremgår, at skilte skal tilpasses husets faginddeling. Skorstenen: I indsigelsen fremsættes ønske om at sikre skorstenen med lokalplanen. Skorstenen er ganske rigtigt en del af den bevaringsværdige bebyggelse, som skal sikres med lokalplanen, og Bilag 2 er derfor blevet rettet, så det nu fremgår korrekt. 4. Indsigelse fra Malin og Mads Rømer Brolin-Tani som tilslutter sig 3. indsigelse i forhold til parkering, anvendelser, miljøklasser og skiltning. Svar: Delvis imødekommet. Se besvarelse under 3. indsigelse. kl Side 432 af af 598

37 Bilag: Byrådet Kommuneplantillæg for et område ved Skanseparken Lokalplan Boliger, erhverv m.v., Galstersgade, Skansekvarteret Indsigelser i samlet PDF kl Side 533 af af 598

38 Punkt 9. Nørresundby Boligselskab, afd. 74, Nordre Havnegade 12, 9400 Nørresundby ansøgning om støtte til opførelse af 102 almene ungdomsboliger - skema A By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger m.v. til projektet med en støtteberettiget anskaffelsessum på kr., at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitalindskud på kr., svarende til 10 % af anskaffelsessummen, at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges, og at der på statens vegne gives tilsagn om driftstilskud i form af et ungdomsboligbidrag på 180 kr. pr. m2 pr. år, hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20%. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 134 af af 598

39 Sagsbeskrivelse Bygherre: Nørresundby Boligselskab, afd. 74. Projekt Projektet er med på boligprogram med 102 ungdomsboliger og er planlagt opført i Placering Ungdomsboligprojektet har en attraktiv beliggenhed ned til fjorden på solsiden i Nørresundby. Bebyggelsen består af to bygninger i henholdsvis 6 og 10 etager. Udover ungdomsboligprojektet transformeres Nørresundby Havn Øst til et attraktivt boligområde med blandt andet dagligvarebutik, ejerlejligheder og erhvervslejemål. Placeringen af bygninger på grunden er sket med hensyntagen til vigtige sigtelinjer fra de bagvedliggende boligblokke som sikrer den bynære kontakt til fjorden. Dette medvirker til en unik oplevelse af området med pladsdannelser og naturlige zoneinddelinger. Som et overordnet landskabsarkitektonisk greb, placeres bygningerne på en plint der dels sikrer mod højvande og oversvømmelser, samt skaber rum for forskellige pladsdannelser. Plinten bearbejdes med trapper, siddetrin og beplantning med hårdføre græsarealer samt træbeplantning. Der er i arkitektur og planløsning tænkt i bolignære udeopholdsarealer på plinten, der vil fungere som overgangen fra privat til offentlig zone. Således etableres rekreative rum med mulighed for fælles semiprivate opholdsarealer og aktiviteter, så der skabes liv i og omkring bebyggelsen på alle niveauer. Med en portgennemgang i både bygning 1 og bygning 2, skabes der gennemsigtighed igennem området og kontakten til indre bassin forstærkes. Grebet vil desuden styrke det sociale fællesskab i bebyggelsen. Bygningen Den enkelte bygning er delt op i to smalle volumener som skaber et slank/høj profil mod fjorden. Stueetagen er delvis transperant/åben med ankomst / cykelparkering og mindre erhvervslejemål. Som det samlende arkitektoniske element udføres facaden som et wrap (en facademæssig kåbe), der omfatter alle boligetager og tilfører bygningen sin særlige karakter. Wrappen udføres i tegl som en klar reference til havnearkitektur generelt og pakhusbyggerier i særdeleshed. Denne arkitektoniske udformning giver bygningen en særlig arkitektonisk robusthed der sikrer at de lette facader kan være mere sammensatte i sit udtryk. Flugtvejstrappen er bevidst placeret i gavlen mod fjorden. Placeringen er udsprunget af planløsningen, men det bliver i høj grad dette element der bliver ikonet på bygningen. Med et industrielt udtryk tilfører det bygningen sin særlige havnekarakter, samt giver mulighed for mindre ophold mod fjorden. Trappen vil blive indfarvet i en af de stedspecifikke havnerelaterede farver der forefindes på Aalborg havn, så trappen indgår i en samlet historiefortælling og arkitektonisk helhed. Bygning 1 opføres i 10 etager med 54 ungdomsboliger og et samlet bruttoetageareal på m 2., hvoraf arealet for ungdomsboligerne andrager m 2.. I stueetagen indrettes erhvervslokale på ca. 110 m 2. og cykelparkering på 106 m 2. Bygning 2 opføres i 7 etager med 48 ungdomsboliger og et samlet bruttoetageareal på m 2., hvoraf arealet for ungdomsboligerne andrager m 2. I stueetagen indrettes erhvervslokaler på ca. 197 m 2. og cykelparkering på 107 m 2. Boligen De enkelte ungdomsboliger vil blive indrettet med mulighed for fleksibilitet for at sikre optimale muligheder for udlejning. Boligerne vil kunne bruges af to studerende med et fælles køkken/bad. Boligerne vil også kunne benyttes som en lille to værelses lejlighed for det unge studerende par. Boligerne er optimeret med fokus på dagslys og udsigt til og langs fjorden. Boligerne har alle et stort facadeareal som giver nogle yderst attraktive boligkvadratmetre med en fantastisk udsigt. Den enkelte bolig er centreret omkring en multifunktionel vådrumskerne med indbygget køkkenniche. kl Side 235 af af 598

40 Kernen bruges aktivt til en naturlig zoneopdeling af det fælles køkken, opholdsrum og entré. De to værelser adskilles til opholdsrummet med store skydedøre der giver en større fleksibilitet og rummelig oplevelse. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned 1) Planforhold etagebyggeri rums á ca. 49 m kr. Lokalplan ): Huslejen er fratrukket et ungdomsboligbidrag på 180 kr. pr. m 2 pr. år. Projektet ligger indenfor de rammer, der er fastlagt i lokalplanen. Projektet overholder kravene til energiklasse Udvalget har i mødet den 7. oktober 2010 i forbindelse med behandlingen af en række støttesager fra det nyeste boligprogram, besluttet generelt at stille krav om, at kommunen, inden udarbejdelse af egentligt udbudsmateriale, skal godkende projektet med hensyn til bæredygtighed og arkitektur, idet udvalget ønsker at sætte fokus på disse områder ved såvel nybyggeri som ombygningsprojekter. Økonomi Anskaffelsessum og finansiering pr. 1. april 2015 Anskaffelsessum Realkreditlån (88%) Kommunal grundkapital (10%) Beboerindskud (2%) Årlig kommunal ungdomsboligbidrag 1) Kommunal Garanti 2) Kr Ikke beregnet 1): Ungdomsboligbidraget er en løbende ydelse, der er indeksreguleret og udgør 180 kr. pr. m 2 pr. år i Heraf betaler kommunen 20% og staten 80%. 2): Kommunen skal stille en garanti for den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes senere af det långivende realkreditinstitut. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Udgiftsfordeling: Grundudgifter 29%, omkostninger 11% og håndværkerudgifter 60%. Den samlede anskaffelsessum pr. m 2 er på kr. svarende til de gældende rammebeløb i 2015 inkl. energitillæg på kr. (etagebyggeri). Ifølge driftsbudgettet for det første år er den årlige husleje pr. m 2 beregnet til kr. (uden fradrag af ungdomsboligbidrag). Heraf udgør kapitaludgifterne 703 kr. og de øvrige driftsudgifter excl. forsyningsudgifter 319 kr. pr. m 2 pr. år. Anskaffelsessummen svarer til det gældende rammebeløb. Særlige bemærkninger til grundudgifterne De samlede grundudgifter i et alment boligprojekt består af grundkøbesum, ekstraordinære udgifter til fundering og forurening samt tilslutningsafgifter. Grundkøbesummen udgør 31,1 mio. kr., svarende til kr. pr. m 2. Tilslutningsafgifterne er i skema A opgjort til 2,4 mio. kr. ( 479 kr. pr. m 2 ). Der er ikke angivet beløb til ekstraordinære udgifter til fundering. De kl Side 36 af af 598

41 samlede grundudgifter er således i alt på 33,5 mio. kr. (6.664 kr. pr. m 2 ). Dette svarer til ca. 29% af den samlede anskaffelsessum. Bygherren oplyser, at grundkøbesummen er sammensat således: Byggeretspris kr. pr. m 2. Kloakafgift kr. pr. m 2. Pris for mulighed for erhverv 150 kr. pr. m 2.. (tilbageføres bygherren ved skema B). kl Side 437 af af 598

42 Bilag: Byrådet Vilkår - Skema A - (skabelon - ungdosmboliger).doc kl Side 538 af af 598

43 Punkt 10. Vivabolig, afd. 41, Forchhammersvej - ansøgning om støtte til opførelse af 52 almene ældreboliger med serviceareal skema A By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger mv. til projektet med en støtteberettiget anskaffelsessum på kr., at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitalindskud på kr., svarende til 10% af anskaffelsessummen, at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af boligdelen bevilges, og at der på statens vegne gives tilsagn om et tilskud på kr. til opførelse af serviceareal til boligerne. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 139 af af 498

44 Sagsbeskrivelse Bygherre: Boligdel: Vivabolig, afd. nr. 41 Serviceareal: Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen. Projektet er med på boligprogram med 52 ældreboliger og er planlagt opført i Boligerne skal etableres og finansieres efter lov om almene boliger mv. Projektet er gennemgået og bearbejdet i en projektgruppe, som er nedsat af Ældre- og Handicapforvaltningen. Opførelsen af de 52 ældreboliger med tilhørende serviceareal, sker i tilknytning til eksisterende plejecenter Birkebo. Byggeriets beliggenhed er på Forchammersvej nord for eksisterende plejecenter og øst for Hobrovej. Bygningen er et plejecenter med et demensafsnit. Projektets hovedidé har været at skabe en levende og varieret bebyggelse, der byder på varierede forhold, oplevelser og forskelligartede boenheder. At skabe en fælles og central ankomst til det samlede byggeri. At skabe en bebyggelse med samlede og centralt placerede boligfællesarealer/servicearealer og etablering af gode og kvalitetsfyldte udeopholdsarealer. Det eksisterende byggeri er opført som et E, og det nye byggeri placeres i princippet som forlængeelse af eksisterende længer. Hermed etableres et indre gårdrum, hvori den eksisterende sal (fremtidig foyer) er placeret. Forlængelsen af eksisterende længer forskydes, således at gangforløb bliver opbrudte i mindre forløb, som alle ender i et glasparti med kig ud mod omgivelserne og gårdrum. Hermed skabes et varieret bygningsvolumen som tilvejebringer varierede boenheder og gangforløb. Forskydningen skaber også variation i bygningsforløbet langs Forchhammersvej, da den nye del er trukket tilbage på grunden og dermed skaber et grønt område mod Forchhammersvej. Der etableres udeopholdsarealer i bygningens indre i form af 2 gårdrum delt af foyéren. På 2. sal etableres den nye store fællessal i forbindelse med køkken, toiletter og mødelokale. I forbindelse med dette etableres to større tagterrasser. Alle boliger etableres som 2-rums boliger på ca. 78 m 2. med en let demonterbar væg mellem opholdsrum og soveværelse. Alle boliger har enten dør til terrasse eller fransk altan. Byggeriet opføres i 2 og 3 etager. Facaderne udføres som blank mur i teglsten. Boligarealet på m 2, inklusive fælles boligarealer på 50 m 2, ejes af boligorganisationen. Servicearealerne er på 500 m 2 og omfatter kontorer, mødelokaler, ad-hoc rum, personaletoiletter og rengøringsrum. Servicearealerne skal ejes af Aalborg Kommune og drives af Ældre- og Handicapforvaltningen. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned Planforhold Etagebyggeri 52 2-rums á ca. 78 m kr. Lokalplan Projektet ligger inden for de rammer, der er fastlagt i lokalplanen. Udvalget har i mødet den 7. oktober 2010 i forbindelse med behandlingen af en række støttesager fra det nyeste boligprogram, besluttet generelt at stille krav om, at kommunen, inden udarbejdelse af egentligt udbudsmateriale, skal godkende projektet med hensyn til bæredygtighed og arkitektur, idet udvalget ønsker at sætte fokus på disse områder ved såvel nybyggeri som ombygningsprojekter. Økonomi kl Side 240 af af 498

45 Anskaffelsessum og finansiering for boligdelen: Anskaffelsessum Realkreditlån (88%) Kommunal grundkapital (10%) Beboerindskud (2%) Kommunal Garanti 1) Kr Ikke beregnet 1): Kommunen skal stille en garanti for den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) fastsættes senere af det långivende realkreditinstitut. Den er foreløbig skønnet til 60% af lånet. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Udgiftsfordeling: Grundudgifter 9%, omkostninger 14% og entrepriseudgifter 77%. Den samlede anskaffelsessum pr. m 2 er på kr. svarende til det gældende rammebeløb i 2015 inkl. energitillæg på kr. (etagebyggeri). Ifølge driftsbudgettet for det første år er den årlige husleje pr. m 2 beregnet til kr. Heraf udgør kapitaludgifterne 696 kr. og de øvrige driftsudgifter, eksklusive forsyningsudgifter 353 kr. pr. m 2 pr. år. Den beregnede husleje og den samlede støtteberettigede anskaffelsessum må betegnes som rimelige. Den samlede anskaffelsessum for servicearealerne er budgetteret til kr., hvilket svarer til kr. pr. m 2 som stort set svarer til rammebeløbet for boligarealerne. Statens tilskud til servicearealer udgør kr. pr. bolig, dog maksimalt 60% af servicearealets anskaffelsessum, og kan bevilges af kommunalbestyrelsen på statens vegne. kl Side 341 af af 498

46 Bilag: Byrådet Vilkår - Skema A - (skabelon - ældreboliger).doc kl Side 42 af af 498

47 Punkt 11. Boligselskabet Nordbo, afd. 45, Stormgade 11, 9000 Aalborg - 31 almene familieboliger og 100 almene ungdomsboliger - ansøgning om godkendelse af projekt og anskaffelsessum (skema B) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender projekt og anskaffelsessum inden byggestart, herunder at den støtteberettigede anskaffelsessum forhøjes med kr. til kr., at det kommunale grundkapitalindskud forhøjes med kr. til kr., at der på statens vegne gives tilsagn om driftstilskud i form af et ungdomsboligbidrag på 180 kr. pr. m2 pr. år, hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20%, og at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges. Jens Toft-Nielsen bemærker, at de nye ungdomsboliger ikke er indrettet som deleboliger. Dette bør indarbejdes inden byggestart, så det store behov for nye billige boliger i kommunen tilgodeses. Mariann Nørgaard var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen tilslutter sig bemærkningen fra Jens Toft-Nielsen. Beslutning: Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten bemærker, at de nye ungdomsboliger ikke er indrettet som deleboliger. Dette bør indarbejdes inden byggestart, så det store behov for nye billige boliger i kommunen tilgodeses. Godkendt. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 143 af af 598

48 Sagsbeskrivelse Sagen behandles i både Magistraten og byrådet den 22. juni 2015, idet det er bygherrens ønske at nå studiestart august Byggeriet opføres med kælder, som er et byggeri, der er meget årstidsfølsomt. Derfor er opstart planlagt til senest 1. august 2015, således kælderen i det væsentlige er færdig inden vinteren sætter ind i år. Dette vil medføre, at montage af betonelementer efterfølgende kan foregå som vinterbyggeri. Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4 By- og Landskabsudvalgets og Magistratens beslutninger foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordenen. Bygherre: Boligselskabet NordBo, afdeling 45, Stormgade 11, 9000 Aalborg. Projekt Projektet er med på boligprogram med 30 familieboliger og 100 ungdomsboliger som et af de 16 projekter, som byrådet har besluttet skal opføres med støtte efter almenboligloven og som indgår i kommunens budgetforslag Det var et politisk krav, at der i samme byggeri skulle opføres 20 ejerboliger. Projektet er efterfølgende udvidet med 1 almen familiebolig og 1 ejerbolig. Boligselskabet skal købe byggegrunden af ejendomsselskabet 2E Group, der også skal stå for opførelsen af en parkeringskælder og de 21 private boliger. De to byggerier opføres i forlængelse af hinanden oven på den fælles parkeringskælder og vil blive udlagt som 3 selvstændige ejerlejligheder. Byggeriet vil blive udbudt samlet i totalentreprise, men de almene boliger og de private boliger skal behandles som 2 uafhængige byggesager. Grunden ligger syd for Østre Havnebassin langs Nyhavnsgade og skal afslutte den nye randbebyggelse langs sydsiden af Nyhavnsgade hen mod Stormgade. Byggeriet varierer i højde fra 6 til 7 etager, hvor øverste etage udføres som en delvis tilbagetrukket penthouse etage. Byggeriet får adgang fra sydsiden fra Stormgade og opføres mod vest som et altangangshus med 100 ungdomsboliger og i midten med 31 familieboliger omkring 3 indvendige trapperum og afsluttes mod øst med 21 private ejerboliger. Facaden mod nord opdeles visuelt i 5 afsnit, som skal bryde den lange facade. Facaden mod syd opdeles i flere afsnit ved variation i facadeudtryk, højder og facadelinier. Der etableres en høj parkeringskælder under bygning og i terræn. Den del af kælderdækket, der ligger i det fri, indgår som en hævet plint i adgangs- og opholdsarealerne. Elevatorer og adgangstrapper til ungdomsboligerne skal opføres som fritliggende trappetårne. Adgang til familieboligerne skal ske via indeliggende elevator- og trapperum. Der bliver direkte adgang fra parkeringskælder til alle boliger. Der etableres udvendig trappe og lift fra terræn til den hævede plint. På øverste etage etableres to fælles tagterrasser og et fælleshus med vaskeri samt 10 ungdomsboliger og én familiebolig. De øvrige etager indrettes med 15 ungdomsboliger og 5 familieboliger. Teknik og depotrum placeres i kælder. Alle ungdomsboliger bliver to-rums boliger på 50 m 2 med opholdsrum med køkken mod syd, toiletkerne i midten og et soverum mod nord. Boligerne vil fremtræde gennemlyste og der skabes mulighed for kig gennem boligen til udsigten mod havnen. Familieboligerne bliver to-rums boliger på m 2 og tre-rums boliger på m 2. Boligerne vil også fremtræde gennemlyste og med køkken/alrum centralt placeret. Fra stuen bliver der adgang til stor altan mod syd. Ungdomsboligerne bliver i alt på m 2 og familieboligerne på m 2 incl. fælleslokaler på tag. Det samlede etageareal til almene boliger bliver på m 2. kl Side 244 af af 598

49 Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned Skema A 1) Husleje pr. måned Skema B 2) Etagebyggeri ungdomsboliger Familieboliger rums á ca. 50 m rums á ca. 78 m rums á ca. 95 m kr kr kr kr kr. 3) kr. 3) 1) Huslejen for ungdomsboligerne er fratrukket et ungdomsboligbidrag på 179 kr. pr. m 2 pr. år. 2) Huslejen for ungdomsboligerne er fratrukket et ungdomsboligbidrag på 180 kr. pr. m 2 pr. år. 3) Der er tale om gennemsnitshusleje. Baggrund for ansøgning Skema A blev godkendt i byrådet den 16. juni 2014 (punkt 21). Teknik- og Miljøudvalget vedtog i mødet den 4. februar 2010 (punkt 3), at alment nybyggeri fremover skal overholde de skærpede energikrav til lavenergibygninger, klasse 1 i bygningsreglement Dette svarer til energiklasse 2015 i bygningsreglement Byggeriet opfylder de skærpede krav til lavenergibygninger, energiklasse 2015 i bygningsreglement Licitationen gik godt og lå på niveau med de budgetterede håndværkerudgifter. Det er således det udbudte projekt, der gennemføres. Økonomi: Den samlede anskaffelsessum er i forhold til skema A steget med 220 kr. pr. m 2 til kr. pr. m 2., svarende til det regulerede maksimumsbeløb for Udgiftsfordeling: Grundudgifter 26%, omkostninger 16% og håndværkerudgifter 58%. Rammebeløbet for almene ungdomsboliger påbegyndt i 2015 er på kr. pr. m 2 incl. et energitillæg på kr. pr. m 2 boligareal, da der er tale om etagebyggeri. Rammebeløbet for almene familieboliger påbegyndt i 2015 er på kr. pr. m 2 incl. et energitillæg på kr. pr. m 2 boligareal, da der er tale om etagebyggeri. Byggeriet skal finansieres indenfor nævnte beløb og ifølge almenboligloven må rammebeløbet incl. energitillæg godkendt ved skema B ikke overskrides ved byggeriets aflevering (skema C). Den gennemsnitlige årlige husleje er faldet med 38 kr. i forhold til skema A til 983 kr. pr. m 2. fælles for både ungdomsboliger og familieboliger uden fradrag af ungdomsboligbidrag. Heraf udgør kapitaludgifterne 661 kr. og de øvrige driftsudgifter excl. forsyningsudgifter 322 kr. pr. m 2 pr. år. Finansiering: Anskaffelsessum og finansiering pr. april Realkreditlån (88%) Kommunal grundkapital (10%) Anskaffelsessum Beboerindskud (2%) Kommunal garanti 1) Årlig kommunal ungdomsboligbidrag 2) Kr Skema A Ikke bereg kl Side 345 af af 598

50 net Ændring Skema B ): Den kommunale garanti omfatter den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) og dermed garantibeløbet er foreløbig beregnet af det långivende realkreditinstitut. 2): Kommunen kan på statens vegne give tilsagn om ungdomsboligbidrag. Bidraget er en løbende ydelse, der er indeksreguleret og udgør 180 kr. pr. m 2 pr. år for tilsagn meddelt i Heraf betaler kommunen 20% og staten 80%. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Anskaffelsessummen svarer til rammebeløbet. Den beregnede husleje og den samlede anskaffelsessum må betegnes som rimelige. kl Side 46 af af 598

51 Bilag: Byrådet Vilkår skema B kl Side 547 af af 598

52 Punkt 12. Boligforeningen Vanggården, afd Østre Havnegade 7 55 almene ungdomsboliger - godkendelse af projekt og anskaffelsessum inden byggestart (skema B) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender projekt og anskaffelsessum inden byggestart, herunder at den støtteberettigede anskaffelsessum forhøjes med kr. til kr., at det kommunale grundkapitalindskud forhøjes med kr. til kr., at der på statens vegne gives tilsagn om driftstilskud i form af et ungdomsboligbidrag på 180 kr. pr. m2 pr. år, hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20%, og at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges. Jens Toft-Nielsen bemærker, at de nye ungdomsboliger ikke er indrettet som deleboliger. Dette bør indarbejdes inden byggestart, så det store behov for nye billige boliger i kommunen tilgodeses. Mariann Nørgaard var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen tilslutter sig bemærkningen fra Jens Toft-Nielsen. Beslutning: Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten bemærker, at de nye ungdomsboliger ikke er indrettet som deleboliger. Dette bør indarbejdes inden byggestart, så det store behov for nye billige boliger i kommunen tilgodeses. Godkendt. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 148 af af 598

53 Sagsbeskrivelse Sagen behandles i både Magistraten og byrådet den 22. juni 2015, idet det er bygherrens ønske at nå studiestart januar For at opnå dette er byggeriet planlagt til opstart 1. juli 2015 med nedbrydning af eksisterende bygninger og efterfølgende oprensning af grund. Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4 By- og Landskabsudvalgets og Magistratens beslutninger foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordenen. Bygherre: Boligforeningen Vanggården, afdeling 46, Østre Havnegade 7, 9000 Aalborg. Projekt Projektet er med på boligprogram med 55 ungdomsboliger som et af de 16 projekter, som byrådet har besluttet skal opføres med støtte efter almenboligloven og som indgår i kommunens budgetforslag Byggefeltet til de 55 ungdomsboliger, som erhverves af boligforeningen fra privat grundejer til formålet, ligger langs Østre Havnegade med nordenden ud mod Nyhavnsgade i den østlige ende af det nye kvarter Østerbro Brygge. Mellem byggefeltet og Boligforeningen Vanggårdens ungdomsboligbyggeri langs Nyhavnsgade, som er under opførelse, og som også er en del af Østerbro Brygge, ligger et byggefelt kaldet Bonderupgrunden. Dette byggefelt kan rumme 34 ekstra ungdomsboliger, så hele randbebyggelsen langs sydsiden af Nyhavnsgade herefter vil være fuldt udbygget fra Stuhrsvej til Østre Havnegade. Dette projekt vil blive behandlet særskilt. De to byggerier opføres uafhængigt af hinanden, men i en ensartet arkitektur. Bebyggelsen udføres i 6 etager og aftrappes mod syd, hvor der etableres fælles tagterrasse på både 4. og 5. etage. Bebyggelsen får adgang fra Østre Havnegade gennem en stor portåbning med adgang til et indeliggende trapperum med elevator (en parterre etage i den nordlige ende af bygningen). Herfra er der adgang til boligerne på 1. til 6. etage via altangange, som vender ud mod Østre Havnegade. I parterre etagen, der udføres i dobbelt etagehøjde, placeres fælles vaskeri, teknik og viceværtrum. Resten af bygningens stueplan indrettes med 7 boliger kun med adgang via udvendige trapper. 1. til 3. sal indrettes med 11 boliger på hver etage. På 4. og 5. etage indrettes henholdsvis 9 og 6 boliger og fælles tagterrasser mod syd. Der bliver 3 boligtyper, hvoraf 5 boliger indrettes til handicappede. Alle boliger bliver to-rums boliger på 50 m 2. Det samlede etageareal bliver på m 2. Bebyggelsen indgår sammen med karreens øvrige boliger og et erhvervsbyggeri i et gårdfællesskab med mulighed for cykel- og bilparkering og med udvendige opholdsarealer. Licitationsresultatet oversteg de budgetterede håndværkerudgifter, hvorfor det har været nødvendigt at foretage nogle ændringer af projektet. Projektet er derfor ændret i forhold til skema A på følgende punkter. I projektet ved skema A var der planlagt cykelparkering i stueetagen i bygningen mod Nyhavnsgade. Dette er ændret, således at cykelparkeringen í stedet placeres delvist i stueetagen i bygningen mod Østre Havnegade og delvist i det fri. I stedet placeres de 7 ungdomsboliger, som tidligere var placeret i bygningens øverste etage mod Østre Havnegade, her. I den Øverste etage mod Østre Havnegade indrettes 3 private boliger, enten til udlejning eller som ejerlejligheder. Det har på denne baggrund været muligt at fastholde projektet uden yderligere besparelser. Projektet gennemføres i øvrigt som ved skema A. kl Side 249 af af 598

54 Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned Skema A Husleje pr. måned Skema B Etagebyggeri 55 2-rums á ca. 50 m kr kr. Huslejen er fratrukket et ungdomsboligbidrag på 180 kr. pr. m 2 pr. år. Baggrund for ansøgning Skema A blev godkendt i byrådet den 27. oktober 2014 (punkt 5). Teknik- og Miljøudvalget vedtog i mødet den 4. februar 2010 (punkt 3), at alment nybyggeri fremover skal overholde de skærpede energikrav til lavenergibygninger, klasse 1 i bygningsreglement Dette svarer til energiklasse 2015 i bygningsreglement Byggeriet opfylder de skærpede krav til lavenergibygninger, energiklasse 2015 i bygningsreglement Der har været afholdt licitation den 15. april 2015 i totalentreprise med begrænset udbud. Licitationsresultatet oversteg de budgetterede håndværkerudgifter. Det har været muligt at optimere projektet og omkostningerne. Ligeledes har aftalen om etablering af 3 boliger (udlejning/ejerlejligheder) været en medvirkende årsag til at budgettet har kunnet overholdes. Økonomi Den samlede anskaffelsessum er i forhold til skema A steget med 220 kr. pr. m 2 til kr. pr. m 2., svarende til det regulerede maksimumsbeløb for Udgiftsfordeling: Grundudgifter 20%, omkostninger 13% og håndværkerudgifter 6%. Rammebeløbet for almene ungdomsboliger påbegyndt i 2015 er på kr. pr. m 2 incl. et energitillæg på kr. pr. m 2 boligareal, da der er tale om etagebyggeri. Byggeriet skal finansieres indenfor nævnte beløb og ifølge almenboligloven må rammebeløbet inkl. energitillæg godkendt ved skema B ikke overskrides ved byggeriets aflevering (skema C). Den gennemsnitlige årlige husleje er faldet med 33 kr. i forhold til skema A til kr. pr. m 2. Heraf udgør kapitaludgifterne 703 kr. og de øvrige driftsudgifter ekskl. forsyningsudgifter 309 kr. pr. m 2 pr. år. Finansiering Anskaffelsessum og finansiering pr. april 2015: Realkreditlån (88%) Kommunal grundkapital (10%) Anskaffelsessum Beboerindskud (2%) Kommunal garanti 1) Årlig kommunal ungdomsbolig-bidrag 2) Kr Skema A Ikke beregnet Ændring Skema B ): Den kommunale garanti omfatter den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) og dermed garantibeløbet er foreløbig beregnet af det långivende realkreditinstitut. kl Side 350 af af 598

55 2): Kommunen kan på statens vegne give tilsagn om ungdomsboligbidrag. Bidraget er en løbende ydelse, der er indeksreguleret og udgør 180 kr. pr. m 2 pr. år for tilsagn meddelt i Heraf betaler kommunen 20% og staten 80%. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Anskaffelsessummen svarer til rammebeløbet. Den beregnede husleje og den samlede anskaffelsessum må betegnes som rimelige. kl Side 451 af af 598

56 Bilag: Byrådet Vilkår skema B kl Side 52 af af 598

57 Punkt 13. Boligforeningen Vanggården, afd. 47 Østerbro almene ungdomsboliger - godkendelse af projekt og anskaffelsessum inden byggestart (skema B) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender projekt og anskaffelsessum inden byggestart, herunder at den støtteberettigede anskaffelsessum forhøjes med kr. til kr., at det kommunale grundkapitalindskud forhøjes med kr. til kr., at der på statens vegne gives tilsagn om driftstilskud i form af et ungdomsboligbidrag på 180 kr. pr. m2 pr. år, hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20%, og at den nødvendige kommunegaranti for realkreditlån til finansiering af projektet bevilges. Jens Toft-Nielsen bemærker, at de nye ungdomsboliger ikke er indrettet som deleboliger. Dette bør indarbejdes inden byggestart, så det store behov for nye billige boliger i kommunen tilgodeses. Mariann Nørgaard var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen tilslutter sig bemærkningen fra Jens Toft-Nielsen. Beslutning: Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten bemærker, at de nye ungdomsboliger ikke er indrettet som deleboliger. Dette bør indarbejdes inden byggestart, så det store behov for nye billige boliger i kommunen tilgodeses. Godkendt. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 153 af af 598

58 Sagsbeskrivelse Sagen behandles i både Magistraten og byrådet den 22. juni 2015, idet det er bygherrens ønske at nå studiestart januar For at opnå dette er byggeriet planlagt til opstart 1. juli 2015 med nedbrydning af eksisterende bygninger og efterfølgende oprensning af grund. Bemærkning jf. styrelseslovens 8, stk. 4 By- og Landskabsudvalgets og Magistratens beslutninger foreligger ikke tids nok til at fremgå af dagsordenen. Bygherre: Vanggården, afdeling 47, Østerbro 39, 9000 Aalborg. Projekt Byrådet har den 27. oktober 2014 (punkt 5) givet tilsagn efter almenboligloven til et projekt med 55 ungdomsboliger på nabogrunden ud mod Østre Havnegade, også kaldt Sørwi-grunden. Her er Boligforeningen Vanggården også bygherre. Dette projekt er med på boligprogram som et af de 16 projekter, som byrådet har besluttet skal opføres med støtte efter almenboligloven, og som indgår i kommunens budget forslag Under budgetdrøftelserne blev projektet udvidet med 32 boliger og senere med yderligere 2 boliger, der skulle gennemføres inden for den samlede, flerårige økonomiske ramme til ungdomsboliger, som allerede var afsat i budgetforslaget til boligprogram Det nu ansøgte projekt omhandler opførelsen af de nævnte 34 ungdomsboliger på et byggefelt, kaldt Bonderup-grunden. Byggeriet bliver en del af det nye kvarter Østerbro Brygge. Byggefeltet ligger langs Nyhavnsgade i forlængelse af et andet af Boligforeningen Vanggårdens ungdomsboligbyggerier med 142 boliger, som er under opførelse vest for. Byggefeltet grænser mod øst op til byggefelt Sørwi-grunden. Når byggerierne er opført, så vil hele randbebyggelsen langs sydsiden af Nyhavnsgade være fuldt udbygget fra Stuhrsvej til Østre Havnegade. De to projekter behandles som to adskilte projekter og afdelinger i forhold til almenboliglovens regler, men vil blive sammenlagt efter ibrugtagning. De to projekter er udbudt samlet og ønskes også opført som et samlet byggeri. Bebyggelsen udføres som et altangangshus i 5 etager uden kælder. Bebyggelsen får adgang fra Østre Havnegade gennem en stor portåbning under nabobygningen med adgang fra gårdsiden til to trapperum og en elevator. Det ene trapperum og elevatoren bliver fælles for de to afdelinger. Herfra er der adgang til boligerne på hver etage via altangange, som vender ud mod Nyhavnsgade. En hævet stueetage indrettes med 2 boliger. 1. til 4. sal indrettes med 8 ens boliger på hver etage. Alle boliger bliver to-rums boliger på 50 m 2 Alle boliger får altaner mod syd og eget depotrum i lejligheden. Det samlede etageareal bliver på m 2. Bebyggelsen indgår sammen med karreens øvrige boliger og erhvervsbyggeri i et gårdfællesskab med mulighed for udendørs ophold og cykel- og bilparkering og med udendørs opholdsarealer. Licitationsresultatet oversteg de budgetterede håndværkerudgifter, hvorfor det har været nødvendigt at foretage nogle ændringer af projektet. Projektet er derfor ændret i forhold til skema A på følgende punkter. I projektet ved skema A var der planlagt cykelparkering i stueetagen i bygningen mod Nyhavnsgade. Dette er ændret, således at cykelparkeringen í stedet placeres delvist i stueetagen i bygningen mod Østre Havnegade og delvist i det fri. I stedet placeres de 7 ungdomsboliger, som tidligere var placeret i bygningens øverste etage mod Østre Havnegade, her. kl Side 254 af af 598

59 I den Øverste etage mod Østre Havnegade indrettes 3 private boliger, enten til udlejning eller som ejerlejligheder. Det har på denne baggrund været muligt at fastholde projektet uden yderligere besparelser. Projektet gennemføres i øvrigt som ved skema A. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned Skema A Husleje pr. måned Skema B Etagebyggeri 34 2-rums á ca. 50 m kr kr. Huslejen er fratrukket et ungdomsboligbidrag på 180 kr. pr. m 2 pr. år. Baggrund for ansøgning Skema A blev godkendt i byrådet den 15. december 2014 (punkt 20). Byggeriet vil blive opført så det overholder kravene til energiklasse Der har været afholdt licitation den 15. april 2015 i totalentreprise med begrænset udbud. Licitationsresultatet oversteg de budgetterede håndværkerudgifter. Det har været muligt at optimere projektet og omkostningerne. Ligeledes har aftalen om etablering af 3 boliger (udlejning/ejerlejligheder) været en medvirkende årsag til at budgettet har kunnet overholdes. Økonomi: Den samlede anskaffelsessum er i forhold til skema A steget med 220 kr. pr. m 2 til kr. pr. m 2., svarende til det regulerede maksimumsbeløb for Udgiftsfordeling: Grundudgifter 18%, omkostninger 14% og håndværkerudgifter 68%. Rammebeløbet for almene ungdomsboliger påbegyndt i 2015 er på kr. pr. m 2 incl. et energitillæg på kr. pr. m 2 boligareal, da der er tale om etagebyggeri. Byggeriet skal finansieres indenfor nævnte beløb og ifølge almenboligloven må rammebeløbet inkl. energitillæg godkendt ved skema B ikke overskrides ved byggeriets aflevering (skema C). Den gennemsnitlige årlige husleje er faldet med 36 kr. i forhold til skema A til kr. pr. m 2. Heraf udgør kapitaludgifterne 703 kr. og de øvrige driftsudgifter excl. forsyningsudgifter 309 kr. pr. m 2 pr. år. Finansiering: Anskaffelsessum og finansiering pr. april 2015: Realkreditlån (88%) Kommunal grundkapital (10%) Anskaffelsessum Beboerindskud (2%) Kommunal garanti 1) Årlig kommunal ungdomsboligbidrag 2) Kr Skema A Ikke beregnet Ændring Skema B kl Side 355 af af 598

60 1): Den kommunale garanti omfatter den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Ejendommens værdi (markedsværdien) og dermed garantibeløbet er foreløbig beregnet af det långivende realkreditinstitut. 2): Kommunen kan på statens vegne give tilsagn om ungdomsboligbidrag. Bidraget er en løbende ydelse, der er indeksreguleret og udgør 180 kr. pr. m 2 pr. år for tilsagn meddelt i Heraf betaler kommunen 20% og staten 80%. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Anskaffelsessummen svarer til rammebeløbet. Den beregnede husleje og den samlede anskaffelsessum må betegnes som rimelige. kl Side 456 af af 598

61 Bilag: Byrådet Vilkår skema B kl Side 57 af af 598

62 Punkt 14. Boligforeningen af afdeling 15 - Jørgen Berthelsens Vej almene familieboliger - endelig anskaffelsessum (skema C) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, en endelig støtteberettiget anskaffelsessum på kr., et kommunalt grundkapitalindskud på kr., en kommunal garanti på kr. for realkreditlån til finansiering af projektet, en gennemsnitlig årlig starthusleje på 801 kr. pr. m2, og en overskridelse af det bindende maksimumbeløb på kr., som finansieres af boligselskabets dispositionsfond. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 158 af af 498

63 Sagsbeskrivelse Bygherre: Boligforeningen af 1944, afd. 15, Jørgen Berthelsens Vej 36, 9400 Nørresundby. Projekt Byggeriet er opført på hjørnet af Forbindelsesvejen og Jørgen Berthelsens Vej i Nørresundby, hvor den tidligere SID-bygning lå. Bebyggelsen består af to punkthuse som er placeret på det højeste punkt og orienteret med udsigt og aftensol mod syd og vest. Facaderne er opført i lyse mursten, vinduespartier i mørke alu-partier, og med solcelleanlæg på taget af bygningen. Bygning A er på 4 etager og Bygning B på 3 etager, hver med 4 lejligheder pr. niveau og et samlet bruttoetageareal på m 2. Boligerne er indrettet med store altaner og stuelejlighederne har terrasser og mindre haver. Der er opført en støjskærm, der er opbygget som en kombineret støjvold/støjvæg for at sikre læ og støjdæmpning. De grønne opholdsarealer er fortrinsvis placeret mod syd og vest for at opnå den bedste lysorientering. Lejlighederne er indrettet så de kan anvendes af selvhjulpne kørestolsbrugere. Lejlighederne består af 3 stk. 2-rums boliger á ca. 70 m 2, 15 stk. 3-rums boliger á ca. 87 m 2 og 10 stk. 4- rums boliger á ca. 103 m 2 ; i alt m 2 bruttoetageareal. Boligerne er tænkt som et alternativ til de omkringliggende bebyggelser, som primært består af villaer og almene boliger uden elevator. Målgruppen er derfor typisk ældre, der gerne vil undvære have eller har brug for elevator. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned Skema C Etageejendomme, 3 / 4 3 stk. 2-rums á ca. 70 m kr. etager med elevator 15 stk. 3-rums á ca. 87 m kr. 10 stk. 4-rums á ca. 103 m kr. Baggrund for ansøgning Det er oplyst, at byggeriet overholder energikravene til lavenergibygninger klasse 2015 (tidligere lavenergiklasse 1) i overensstemmelse med de af det tidligere Teknik- og Miljøudvalg stillede energikrav til nybyggeri. Aalborg Kommunes miljømanual er anvendt i forbindelse med projekteringen. Skema A blev godkendt i byrådet den 22. november 2010 (pkt. 9). Skema B blev godkendt i byrådet den 12. september 2011 (pkt. 8). Økonomi Der var budgetteret med en anskaffelsessum svarende til gældende maksimumbeløb. Dette må normalt ikke overskrides ved skema C. Dog kan der godkendes en overskridelse som følge af ekstraudgifter til regulering af entreprisekontrakter som følge af, at byggeperioden har været længere end den gældende 1-årige fastprisperiode. Denne indeksering kan medtages i anskaffelsessummen udover maksimumbeløbet. Som følge heraf er anskaffelsessummen steget med kr. Rammebeløbet for almene familieboliger påbegyndt i 2011 er på kr. pr. m 2 inkl. et energitillæg på kr. pr. m 2 boligareal, da der er tale om etagebyggeri. Den samlede anskaffelsessum er i forhold til skema B steget med 36 kr. pr. m 2 til kr. pr.m 2., svarende til i alt kr., eller ca. 0,2 %. Støtteberettiget endelig anskaffelsessum og finansiering: kl Side 259 af af 498

64 Anskaffelsessum Realkreditlån (91%) Kommunal grundkapital (7%) Beboerindskud (2%) Kommunal garanti 1) Kr Skema B Ændring Skema C ): Den kommunale garanti omfatter den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi (markedsværdien). Garantien er beregnet af det långivende realkreditinstitut til 57,52 % af lånebeløbet. Sagen medfører ikke kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Husleje Den gennemsnitlige årlige husleje pr. m 2 er uændret i forhold til skema B og udgør 801 kr. pr. m 2 eksklusive forbrugsafgifter. Heraf udgør kapitaludgifterne 552 kr. og de øvrige driftsudgifter eksklusive forbrugsafgifter udgør 249 kr. pr. m 2 pr. år. Merudgifter ud over den støtteberettigede anskaffelsessum Som nævnt må den anskaffelsessum, der blev godkendt ved skema B, med visse undtagelser ikke overskrides ved skema C. Dette skyldes, at ved skema B skal alle byggeriets udgifter være kendte; idet skema B baseres på et færdigprojekteret byggeri, hvor byggearbejderne har været udbudt i licitation. Der må derfor heller ikke foretages (væsentlige) projektændringer, der medfører øgede udgifter. Alle forhold vedrørende grundkøb, og dermed grundkøbesum, skal derfor også være afklarede. Hvis der på trods heraf alligevel opstår merudgifter ved byggeriet, skal disse finansieres af boligorganisationens dispositionsfond, og må ikke belaste huslejen i den nye afdeling. Dispositionsfondens midler tilvejebringes ved indbetalinger fra samtlige afdelinger i boligorganisationen. Den endelige anskaffelsessum er imidlertid steget med kr. svarende til 7% i forhold til skema B. Når den godkendte del, der dækker indekseringen af entrepriseudgifterne, fratrækkes, er merudgifterne, som skal dækkes af dispositionsfonden på i alt kr. Boligorganisationen har accepteret at betale overskridelsen via dispositionsfonden. Der er tale om en stor overskridelse, som dels skyldes projektændringer, og dels skyldes at der ikke var taget højde for samtlige udgifter ved skema B. Udgifterne er afholdt og skal finansieres. Forvaltningen har afholdt møde med boligorganisationen med henblik på at få afklaret, om der er grundlag for at få dækket en del af udgifterne via byggeriets rådgivere eller entreprenører. Dette vurderes ikke at være muligt under de konkrete omstændigheder, hvorfor det indstilles, at det godkendes, at overskridelsen dækkes af dispositionsfonden. Projektændringer i forhold til skema B: Projektet er ændret i forhold til skema B på følgende punkter: Der er på grund af støjkrav etableret støjvold med støjhegn mod Forbindelsesvejen. Altanerne er flyttet til vestfacaden i stedet for på sydfacaden, på grund af støjkrav til boligerne i forhold til Forbindelsesvejen. Der er endvidere kun etableret kælder i den ene bygning i stedet for som først planlagt i begge bygninger. Overskridelsens bestanddele Overskridelsen af den samlede anskaffelsessum som finansieres af dispositionsfonden skyldes følgende forhold: Grundudgifter I forhold til skema B er der merudgifter på i alt kr. Det skyldes at der er merudgifter for udnyttet option på byggegrund; idet bruttoetagearealet for bebyggelsen er forøget med 210 m 2. samt merudgifter til fundering. Entrepriseudgifter kl Side 360 af af 498

65 I forhold til skema B er der merudgifter på i alt kr. Det skyldes, at der er merudgifter på kr. i forbindelse med en konkurs på maler. Endvidere er der merudgifter til nedbrydning og deponi. Der er yderligere merudgifter i forbindelse med ventilationsskakte. Omkostninger I forhold til skema B er omkostningerne steget med kr. Det skyldes at der er merudgifter til byggelånsrenter og på honorar til tekniker i forbindelse med udvikling og omprojektering. Endvidere er der merudgifter vedrørende omkostninger til ejendomsskat, tryk af tegninger som følge af offentlig licitation og stigning i gebyrer til Stat og Byggeskadefond. kl Side 461 af af 498

66 Punkt 15. Ankestyrelsens undersøgelse af støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere Familie- og Socialudvalget fremsender til byrådets orientering at nedenstående sammenfatter Ankestyrelsens undersøgelse af støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere samt relaterer undersøgelsens resultater til praksis i Aalborg Kommune. Magistraten har haft sagen til orientering. Beslutning: Til orientering. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 162 af af 598

67 Sagsbeskrivelse Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse af kommunernes støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere. Undersøgelsen har fokus på, hvorvidt kommunerne opfylder forpligtelserne i retssikkerhedslovens 5 a 1, når de modtager underretninger fra almene boligorganisationer og fogedretten om udsættelsestruede lejere. Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse (86 kommuner), interviews med 4 kommuner, 5 boligorganisationer og fogedretten samt en gennemgang af konkrete udsættelsessager fra 6 kommuner (42 sager i alt). Aalborg Kommune har bidraget til alle de nævnte delundersøgelser. Idet undersøgelsen af bestilt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, har Ankestyrelsen ikke mulighed for at udlevere data vedr. Aalborg Kommune. Ankestyrelsens undersøgelse ses i indstillingens bilag. Undersøgelsens konklusioner Problematikker Ankestyrelsen fremhæver tre overordnede problemstillinger, som vanskeliggør kommunernes arbejde i forbindelse med helhedsvurdering af familiens/borgerens behov inden for 14 dage jf. retssikkerhedslovens 5 a, stk. 1: 1) Kommunen modtager underretning om udsættelse sent i sagsforløbet Almenboliglovens 92, om udlejerens pligt til at underrette kommunen om en sag om lejerestance senest samtidig med anmodningens indgivelse til fogedretten, kan give anledning til usikkerhed. Usikkerheden består i, hvorvidt boligorganisationen kan rette henvendelse til kommunen, før sagen indgives til fogedretten. Dette resulterer i, at underretninger fra boligorganisationer ofte først modtages i kommunerne, når boligorganisationerne har besluttet at sende sagen til fogedretten. 2) Kommunen mangler oplysninger om børnefamilien eller borgeren Det er relativt få af de borgere, som kommunerne ikke har kendskab til i forvejen, der reagerer på kommunernes henvendelse om mulighed for rådgivning. Disse borgere finder dog ofte en løsning på egen hånd. 3) Kommunen kan ikke komme i kontakt/dialog med børnefamilien eller borgeren Kommunerne oplever manglende respons på standardbreve. Ankestyrelsen anbefaler, at der tages kontakt på anden vis, eksempelvis ved telefonisk kontakt eller personlig henvendelse på adressen. Gode erfaringer Ankestyrelsen har ligeledes bedt kommunerne om at beskrive nogle gode erfaringer med at imødegå udsættelser. Her peges især på et tæt samarbejde med boligorganisationerne, eksempelvis i form af dialogmøder. Nogle af de nøgleord, der ifølge kommunerne kendetegner en effektiv indsats i forhold til at imødegå udsættelser af lejere, er: Opsøgende arbejde, information, dialog, tidlig indsats og konkret hjælp. En effektiv indsats kan eksempelvis sikres via opsøgende boligsociale medarbejdere eller sociale mentorer, der arbejder med unge boliganviste borgere. Det påpeges i undersøgelsen, at boligselskaberne oplever en skærpet opmærksomhed fra kommunernes side i forhold til de sager, hvor der er børn involveret. Der ses således en markant forbedring i forhold til håndteringen af udsættelser af familier med børn. Ankestyrelsens anbefalinger til kommunerne Ankestyrelsen anbefaler, at der etableres skriftlige forretningsgange for behandlingen af udsættelsessagerne, og at der tages klar stilling til, hvem der i kommunen skal modtage og følge op på underretningerne. Dertil anbefaler Ankestyrelsen, at kommunerne etablerer en procedure, som i størst muligt omfang sikrer, at kommunen kommer i kontakt med særligt udsatte borgere. kl Side 263 af af 598

68 Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter efterspørger i et brev til kommunerne en egentlig strategi i de enkelte kommuner i forhold til systematisk at begrænse antallet af udsættelser. Nuværende praksis i Aalborg Kommune og fremadrettet fokus I Aalborg Kommune er der udarbejdet skriftlige retningslinjer (instruktioner) for behandlingen af sager om udsættelsestruede lejere. I instruktionerne er der en udtømmende beskrivelse af sagsgangen, hvorfor der er klarhed over, hvem der modtager og følger op på underretninger. Der er særskilte instruktioner for de tre målgrupper i lovgivningen: 1) Husstande med børn, 2) borgere, som kommunen kender i forvejen fra andre sociale sager eller lignende og 3) øvrige lejere. Forebyggende indsatser Aalborg Kommune har iværksat flere tiltag, der sikrer kontakt med særligt udsatte borgere. Eksempelvis er der vedtaget 6 boligsociale helhedsplaner i et samarbejde med Landsbyggefonden og boligorganisationerne 2. Helhedsplanerne betyder bl.a., at der er en opsøgende kontakt til de beboere, der har huslejerestancer samt at der tilbydes individuel gældsrådgivning. Foruden helhedsplanerne er der et skærpet eftersyn i forhold til de borgere, der er bolighenvist efter almenboliglovens 59, stk. 1 og 2, med henblik på at undgå udsættelser. Dertil gives der råd og vejledning i socialcentrene. Der opleves generelt at være en god og tæt dialog med boligselskaberne samt stor samarbejdsvilje. Der er i Aalborg Kommune lavet aftale med boligselskaberne om, at underretninger om udsættelsestruede lejere sker, inden sagen sendes til en advokat. Det giver en reaktionstid på 5 uger sammenlignet med 3 uger, hvis underretningen først modtages, når sagen sendes til fogedretten. Der er ikke nedfældet en egentlig strategi for systematisk at begrænse antallet af udsættelser i Aalborg Kommune. Som det fremgår af det ovenstående er der dog iværksat en række målrettede initiativer i forhold til arbejdet med udsættelsestruede lejere. Fremadrettet vil der være fokus på, at rådgiverne i socialcentrene bliver bekendte med de boligsociale medarbejdere. Desuden vil der fortsat være fokus på billigboliger 3. I takt med at boligorganisationerne renoverer boliger med støtte fra Landsbyggefonden, er mange billige boliger forsvundet. For fortsat at have et varieret udbud af boliger i alle prisklasser, er det vigtigt at have fokus på, at der er balance mellem udbud og efterspørgsel på de billige boliger. I den forbindelse er Aalborg Kommune i dialog med By- og Landskabsforvaltningen omkring opførelse af modulboliger (billige bæredygtige boliger). Nøgletal i forhold til udsættelsestruede lejere i Aalborg retskreds Esbjerg retskreds Odense retskreds København retskreds Randers retskreds Aalborg retskreds Århus retskreds Antal fogedsager Effektive udsættelser i % af alle sager ,2% 22,4% 18,8% 31,2% 11,3% 13,2% Som det ses af ovenstående tabel, ligger Aalborg retskreds lavt sammenlignet med de øvrige 6-byers retskredse i forhold til andelen af effektive udsættelser. Noter 1) 5 a: Kommunalbestyrelsen skal straks behandle spørgsmål om hjælp, jf. 5, når kommunen modtager fogedrettens underretning om, at en borger udsættes af et beboelseslejemål, og der er børn eller unge under 18 år i husstanden, eller kommunen er i besiddelse af oplysninger om borgeren, som sandsynliggør, at borgeren har behov for hjælp. Tilsvarende gælder, når kommunen modtager en boligorganisations underretning om, at en anmodning om en borgers udsættelse af et lejemål på grund af betalingsmisligholdelse indgives til fogedretten, jf. reglerne om udlejerens underretning til kommunen i lov om leje af almene boliger. 2) Der er etableret boligsociale helhedsplaner for følgende områder: Aalborg Øst, Skelagergårdene og Grønnegården, Runddyssen, Hellekisten og Danagården, Løvvangen, Tingbakkerne samt Rughaven, Hørhaven, Hvedevænget m.v. (Vejgård). 3) Billigboliger er almene boliger, hvor huslejen max. udgør kr inkl. à conto varme. kl Side 364 af af 598

69 4) Aalborg Retskreds omfatter - foruden Aalborg Kommune - Rebild Kommune, Vesthimmerland Kommune, og Mariagerfjord Kommune. Ankestyrelsens undersøgelse af støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere er vedhæftet som bilag. kl Side 465 af af 598

70 Bilag: Byrådet Ankestyrelsens undersøgelse af støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere.pdf kl Side 566 af af 598

71 Punkt 16. Ny Børne- og Ungepolitik I Aalborg Kommune Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender udkast til ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune Familie- og Socialudvalget: Der skal være links i politikken til de underliggende politikker. "Hjem" udgår og erstattes af "start". Ændringerne fra Familie- og Socialudvalgets behandling er efterfølgende afstemt med Skoleforvaltningen og indarbejdet i udkast til ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune. Skoleudvalget: Jørgen Hein var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 167 af af 998

72 Sagsbeskrivelse I Servicelovens 19, stk. 2 fremgår det, at: Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Aalborg Kommune fik sin første Børne- og Ungepolitik i Siden er politikken blevet revideret i På fælles udvalgsmøde 10. oktober 2014 besluttede Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget, at den nye politik gældende for perioden skal fungere som et fælles værdisæt mellem forvaltningerne. Politikken skulle fremadrettet være retningsgivende og fungere som en paraply for de eksisterende politikker og strategier, som også er gældende i arbejdet med alle børn og unge i Aalborg Kommune. Der var enighed blandt udvalgene om, at politikken skulle være kortfattet og ikke indeholde forslag til implementering. Implementeringen foregår i de underliggende politikker og strategier. Der har efterfølgende i januar 2015 været afholdt temamøde med en bred kreds af interessenter på børneog ungeområdet. Udover leder- og medarbejderrepræsentanter fra forvaltningerne kan blandt andet nævnes Ungebyrådet, frivillige foreninger, elevrepræsentanter, Handicaprådet mv. Input fra temamødet samt fra fællesmødet med udvalgene er bearbejdet og vedhæftede udkast er et resultat heraf. Politikken har været i høring, og der er indkommet en række høringssvar. Forvaltningerne kvitterer for de indkomne høringssvar. Forvaltningerne er tilfredse med, at der i langt de fleste høringssvar udtrykkes tilfredshed med høringsudkastet. Essensen af høringssvarene er gengivet i skemaet herunder. Høringssvarene giver ikke forvaltningerne anledning til at ændre væsentligt i udkastet til ny Børne- og Ungepolitik Der er foretaget ganske få præciseringer fremgår med gult i det vedhæftede udkast til ny Børne- og Ungepolitik Høringssvarene er vedlagt i bilag 2. Høringspart Indhold Forvaltningernes kommentarer til høringssvaret Forvaltninger 1 Sundheds- og Kulturforvaltningen 2 By- og Landskabsforvaltningen 3 Jobcentret (Jobcenter Ledergruppen og AMU- Jobcenter) 4 Børne- og Familieafdelingen (BFA Ledergruppen og AMU-BFA) Sundheds- og Kulturforvaltningen bakker op om høringsudkast til Ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune. By- og Landskabsforvaltningen bakker op om høringsudkastet og ser frem til at arbejde med videre med forvaltningerne i den lokale omsætning. Afdelinger Jobcenter Aalborgs ledergruppe og AMU-Jobcenter bakker op om høringsudkast til ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune. BFA Ledergruppen har tilsluttet sig samme høringssvar som AMU-BFA. BFA Ledergruppen støtter op om politikken som værdiorienteret og kortfattet. BFA Ledergruppen finder overskrifterne relevante og dækkende for arbejdet. BFA Ledergruppen bifalder, at der kl Side 268 af af 998

73 5 Den samlede Socialafdeling 6 Dagtilbud Vejgaard i omsætningen skal sættes af på eksisterende politikker og strategier på området. Den samlede Socialafdeling (familiegrupper og socialcentre) konkluderer, at høringsudkastet er et fint værdimæssigt udgangspunkt. Den samlede Socialafdelingen har følgende bemærkninger. Der mangler link til Håndbogen på Tværs Der er få bemærkningerne ifht afsnittet om kriminalitet Dagtilbud Dagtilbud Vejgaard bakker op om høringsudkastet til ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune. Politikken vurderes overskuelig og resultatorienteret. Der er tilfredshed med, at der er frihed til lokal omsætning i politikken. 7 Dagtilbud Gug Dagtilbud Gug bakker op om høringsudkastet med følgende kommentarer. Dagtilbuddet har et nuanceret syn på inklusion og pointerer, at der efter det nye børnesyn skal tilstræbes, at alle børn gør det så godt de kan, frem for at alle skal det samme. Dagtilbuddet savner afsnittet om børn og unge med særlige behov (i den gamle Børne- og Ungepolitik) i høringsudkastet. Forvaltningerne pointerer, at rækken af links kun fremgår af høringsudgaven og således ikke vil være med i den endelige politik. Således vil links til de underliggende politikker og strategier være at finde på Aalborg Kommunes hjemmeside. Ifht afsnittet om ungdomskriminalitet skal det - jf. lovgivningen - indgå i Børne- og Ungepolitikken. Forvaltningerne er enige i, at alle børn skal have nogle betingelser der gør, at de kan gøre det så godt de kan. Forvaltningerne opfordrer til, at dette er i fokus i den lokale omsætning. Forvaltninger ønsker med den nye Børne- og Ungepolitik at signalere, at alle kan og skal kunne inkluderes i en overordnet politik. Derfor er der ikke længere et særskilt afsnit om børn og unge med særlige behov. kl Side 369 af af 998

74 8 Dagtilbud Svenstrup 9 Dagtilbud Midt/Vest 10 Dagtilbud Seminariekvarteret 11 Skolebestyrelsen Skansevejens Skole 12 Skolebestyrelsen Kollegievejens skole 13 Skolebestyrelsen Herningvejens Skole Dagtilbud Svenstrup ser positivt på høringsudkastet til ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune. Dagtilbud Midt/Vestbyen finder høringsudkastet visionært og ambitiøst. Dertil kommer at dagtilbud Midt/Vestbyen mener, at udkastet giver inspiration til en fremtidig dialog om omsætningen af politikken til lokale forhold. Dagtilbud Seminariekvarteret hilser en ny opdateret version af Børne- og Ungepolitikken velkommen. Dagtilbud Seminariekvarteret pointerer, at det kan være en udfordring som forælder at navigere i de mange forskellige politikker og strategier på området. Dagtilbud Seminariekvarteret finder de 5 overskrifter relevante men mener ikke at signalretningen er lige tydelig i alle overskrifter. Eksempelvis er det vurderingen at overskriften verden venter ikke er retningsgivende for indholdet i afsnittet. Skolebestyrelser Skolebestyrelsen mener, at den foreslåede Børne- og Ungepolitik lever op til formålet om at være retningsgivende for arbejdet med børn og unge i Aalborg Kommune Skolebestyrelsen er meget tilfredse med indholdet i hele Børne- og Ungepolitikken Skolebestyrelsen har ikke brugt særligt tid på høringsudkastet da det vurderes uambitiøst og indholdsløst. Det vurderes, at politikken forsøges tilpasset de øvrige politikker og strategier i kommunen. Der vurderes, at politikken ikke har fokus på majoritetsgruppen af børn og unge i Aalborg Kommune. Skolebestyrelsen mener, at der bør tages hul på en drøftelse af en sammenhængende børne- og ungeforvaltning i Aalborg Kommune. Forvaltningerne anerkender dagtilbuddets bemærkninger om udfordringerne i at navigere i de mange forskellige strategier og politikker på området. Forvaltningerne håber, at der med den nye Børne- og Ungepolitik bliver sat en overordnet tydelig retning for arbejdet med børn og unge i Aalborg Kommune. Den nye Børne- og Ungepolitik skal fungere som en paraply for de underliggende strategier og politikker. Derfor vil den naturligt være overordnet og bred. Det er klart intentionen, at politikken skal rumme alle børn og unge i Aalborg Kommune. Jf. de resterende høringssvar, må forvaltningerne konkludere, at det formål er opnået. kl Side 470 af af 998

75 14 Skolebestyrelsen Gistrup Skole 15 Skolebestyrelsen Grindsted Skole 16 Skolebestyrelsen Byplanvejens Skole 17 Skolebestyrelsen Sønderbro Skole 18 Skolebestyrelsen Vejgaard Østre Skole Skolebestyrelsen udtrykker tilfredshed med høringsudkastet og ser frem til, at der kommer konkrete handlinger på de gode intentioner Skolebestyrelsen anerkender arbejdet med den nye Børne- og Ungepolitik. Skolebestyrelsen pointerer, at der mangler et link til den gode overgang fra børnehave til skole i linksoversigten Skolebestyrelsen har ingen kommentarer til høringsudkastet. Skolebestyrelsen savner i sociale fællesskaber rykker en nuancering omkring børnenes forskelligartede ressourcer. Skolebestyrelsen savner i medansvar for eget liv en bemærkning om den sammenhæng der ses mellem det øgede omfang af lærings- og udviklingsfællesskaber i kombination med den enkeltes/det individuelle udviklingspotentiale, et selvstædigt liv samt høringsudkastets øvrige formuleringer vedrørende det, at den enkelte kan træffe selvstædige valg og præge eget liv. Skolebestyrelsen savner i familie og netværk skal på banen et perspektiv på det forældresamarbejde, som ikke og aldrig kommer til at eksistere. Skolebestyrelsen tager høringsudkastet til efterretning med 2 kommentarer. Børne- og Ungepolitikken er omfangsrig og det synes umuligt at gennemskue sammenhængskraften mellem de forskellige elementer. Hvordan sikres sammenhængskraften fremadrettet Ifht drøftelsen af en sammenhængende børne- og ungeforvaltning i Aalborg Kommune er det et politisk anliggende, som forvaltningerne ikke er involveret i. Forvaltningerne opfordrer til lokal omsætning af den nye Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune. Forvaltningerne pointerer, at rækken af links kun fremgår af høringsudgaven og således ikke vil være med i den endelige politik. Således vil links til de underliggende politikker og strategier være at finde på Aalborg Kommunes hjemmeside. Forvaltningerne opfordrer til, at der i omsætningen af Børne- og Ungepolitikken haves fokus på skolebestyrelsens betragtninger således at det er i omsætningen at nuancerne fremstår. Den nye Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune skal fungere som en paraply for de øvrige politikker. kl Side 571 af af 998

76 19 Skolebestyrelsen Svenstrup Skole når de forskellige politikker udløber Skolestyrelsen finder overordnet udkastet til Børne- og Ungepolitikken flot men udtrykker bekymring for, at politikken ikke lever op til egne overskrifter fx sociale fællesskaber rykker. Her pointerer skolebestyrelsen, at der vigtigt at rammerne for sociale fællesskaber rykker er til stede. Således skal det sikres, at de relevante fritidstilbud er tilgængelige i lokalområdet eller med offentlig transport. Slutteligt udtrykker skolebestyrelsen bekymring for, om politikken inkluderer alle børn og unge. MED udvalg 20 AMU-BFA AMU-BFA har tilsluttet sig samme høringssvar som BFA Ledergruppen. AMU-BFA støtter op om politikken som værdiorienteret og kortfattet. AMU-BFA finder de overskrifter relevante og dækkende for arbejdet. AMU- BFA bifalder, at der er i omsætningen skal sættes af på eksisterende politikker og strategier på området. AMU-BFA har få ændringer/præciseringer. 21 FMU Skoleforvaltningen FMU i Skoleforvaltningen bakker op om værdierne i høringsudkastet. FMU understreger, at forvaltningerne har et vigtigt arbejde med at følge politikken op indenfor konkretiserede mål i forvaltningerne 22 AMU-SA AMU-SA bakker op om høringsudkastet til en ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg kommune. AMU-SA opfordrer til, at der fortsat skal være et særligt fokus på Eventuelle revisioner/ændringer i gældende underliggende politikker og strategier skal fremadrettet leve op til de 5 værdibaserede overskrifter. Forvaltningerne anerkender, at for at sociale fællesskaber rykker kan foldes ud, skal de rigtige tilbud/rammer være til stede. Det er dog vurderingen, at der indenfor de givne overordnede strukturer og rammer, er et fornuftigt udbud af fritidstilbud. Forvaltningerne pointerer, at politikken er tiltænkt at rumme alle børn og unge i Aalborg Kommune uanset behov/handicap mv. Forvaltningerne finder AMU-BFAs ændringer/præciseringer relevante og de indarbejdes derfor i materialet til 2. behandlingen af Børne- og Ungepolitikken. Forvaltningerne er enige med FMU og vil sikre opfølgning på Børne- og Ungepolitikkens omsætning. kl Side 672 af af 998

77 23 FMU Familieog Beskæftigelsesforvaltningen 24 Ældre- og Handicapudvalget udsatte børn og unge. FMU i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har ingen bemærkninger til høringsudkastet. Råd og udvalg Ældre- og Handicapudvalget hilser den nye Børne- og Ungepolitik velkommen. I forbindelse med drøftelsen ønsker Ældre- og Handicapudvalget at foreslå, at Ungestrategien og Udviklingsstrategien for børn, unge og familier med særlige behov slås sammen således at der bliver tale om en samlet strategi der omfatter alle børn og unge. 25 Handicaprådet Handicaprådet har kun stor ros til forslag til en ny børne- og ungepolitik og glæder sig til at implementere den i den kommende nye Handicappolitik. 26 Ungebyrådet Ungebyrådet bakker op om høringsudkastet til en ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune. Ungebyrådet pointerer, at politikken skal være for alle således skal børn og unge med handicap også være omfattet. Ungebyrådet ønsker yderligere fokus på familie og netværk. Ungebyrådet ønsker fokus på at give lærerne bedre redskaber til at hjælpe børn og unge med særlige behov. Ungebyrådet foreslår, at der i politikken kommer konkrete eksempler. Forvaltningerne anerkender Ældreog Handicapudvalgets input ifht Ungestrategien og Udviklingsstrategien for børn, unge og familier med særlige behov. Forvaltningerne vil have betragtningerne med i det videre strategiarbejde. Forvaltningerne mener, at politikken er rettet mod alle børn og unge i Aalborg Kommune, inkl. børn og unge med særlige behov. Forvaltningerne er enige med Ungebyrådet i, at det er vigtigt at have fokus på betydningen af familie og netværk. Således er det et tema i Børne- og Ungepolitikken samt i de underliggende strategier (Udviklingsstrategi for børn, unge og familier med særlige behov). Ifht omsætningen af politikken vil forvaltningerne gerne opfordre Ungebyrådet og kl Side 73 af af 998

78 27 Integrationsrådet Tidsplan Integrationsrådet ser høringsudkastet til en ny Børneog Ungepolitik som en fin ramme om arbejdet med alle børn og unge i Aalborg Kommune. andre til at dagsordensætte politikken i elevråd, bestyrelser mv. således at politikken lokalt for liv og betydning. Magistrat 15. juni 2015 Byråd 22. juni 2015 kl Side 874 af af 998

79 Bilag: Byrådet Udkast til ny børne- og ungepolitik i Aalborg Kommune docx Bilag 2 - samlede høringssvar til børne- og ungepolitikken.pdf kl Side 975 af af 998

80 Punkt 17. Vedtægtsændringer for Aalborg Zoologiske Have Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender Aalborg Zoologiske Haves vedtægtsændringer. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 176 af af 398

81 Sagsbeskrivelse På baggrund af, at Aalborg Zoologiske Have med virkning fra 1. januar 2013 er godkendt af SKAT som en velgørende forening (selvejende institution) i henhold til Ligningslovens 8A, er der fra SKATs side fremsat krav om, at vedtægterne for Aalborg Zoologiske Have skal ændres. Ændringen af vedtægterne skal gennemføres senest den 31. december SKAT har i sin godkendelse af Aalborg Zoologiske Have i henhold til Ligningslovens 8A stillet krav om, at bestemmelsen om opløsning af Aalborg Zoologiske Have ændres. Bestemmelsen skal derfor udformes således, at et eventuelt likvidationsprovenu efter opløsning af Aalborg Zoologiske Have skal tilfalde en anden forening mv. eller religiøst samfund mv., som er hjemmehørende her i landet eller i et EU/EØS-land, og som har et alment velgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Kulturministeriet har tidligere godkendt en præcisering af bestemmelsen i vedtægterne for Aalborg Zoologiske Have angående opløsning af Aalborg Zoologiske Have. Ved den lejlighed ønskede man præciseret, at beslutningen om fordelingen af likvidationsprovenuet ved opløsning af Aalborg Zoologiske Have skulle træffes af de hidtil tilskudsgivende myndigheder Kulturministeriet og kommunalbestyrelsen i Aalborg Kommune på grundlag af en indstilling fra bestyrelsen for Aalborg Zoologiske Have. Denne tidligere meddelte godkendelse fra Kulturministeriet er foreneligt med den betingelse, der nu stilles fra SKAT i forbindelse med godkendelse af Aalborg Zoologiske Haves vedtægter i henhold til Ligningslovens 8A. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i vedtægternes punkt 10 udformes således, at et eventuelt likvidationsprovenu i tilfælde af opløsning af Aalborg Zoologiske Have skal overdrages til en forening eller religiøst samfund, som beskrevet af SKAT. I praksis vil det være Kulturministeriet og kommunalbestyrelsen i Aalborg Kommune, der efter indstilling fra bestyrelsen træffer beslutning om præcist hvilket/hvilke foreninger mv., eller religiøse samfund mv., der skal modtage provenuet. Ud over denne ændring af vedtægterne foreslås vedtægterne præciseret i punkt 1, således at det præcist angives, hvad der er den selvejende institutions navn, nemlig Aalborg Zoologiske Have, samt at Aalborg Zoologiske Have har hjemsted i Aalborg Kommune med postadresse Mølleparkvej 63, 9000 Aalborg. Endelig foreslås der foretaget konsekvensrettelser i vedtægternes punkt 11 angående ikrafttræden af de seneste ændringer samt godkendelse heraf i bestyrelsen. Vedtægtsændringerne er godkendt af den siddende bestyrelse i Aalborg Zoologiske Have. Vedtægtsændringerne er endvidere gennemlæst og godkendt af Juridisk Kontor i Borgmesterens Forvaltning. kl Side 277 af af 398

82 Bilag: Byrådet VEDTÆGTER (underskrevne).pdf kl Side 378 af af 398

83 Punkt 18. Opløsning af Renovest I/S Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, den betingede aftale vedrørende opløsning af Renovest I/S ( Opløsningsaftalen ), dog med de forbehold, der fremgår af sagsbeskrivelsen stiftelsen af "Mini I/S", jf. sagsbeskrivelsen, samt at der udpeges et medlem til bestyrelsen for Mini-I/S samt en personlig stedfortræder. Lene Krabbe Dahl var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 179 af af 498

84 Sagsbeskrivelse Renovest I/S er et affaldsselskab, som ejes af Jammerbugt Kommune, Rebild Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Aalborg Kommune. Denne sag omhandler nedlukning af Renovest I/S, herunder nedlukning af det deponeringsanlæg, som Renovest I/S ejer samt etablering af et Mini I/S, hvis formål er at forestå nedlukning og efterbehandling og drift frem mod passiv tilstand af deponeringsanlægget. Aalborg Kommune blev interessent i Renovest I/S ved kommunesammenlægningen i 2007, da tidligere Nibe Kommune blev lagt sammen med Aalborg Kommune. Renovest I/S har siden løst enkelte driftsopgaver i tidligere Nibe Kommune. Baggrund I starten af 2008 blev der igangsat en undersøgelse af mulighederne for at gennemføre en fusion af affaldsselskaberne I/S Fælles Forbrænding, Renovest I/S og I/S Reno-Nord. På baggrund af beslutningsgrundlaget for fusionen meddelte Vesthimmerlands Kommune, at de ikke ønskede at deltage i fusionen, hvilket bevirkede, at Renovest I/S ikke blev en del heraf. Som følge af denne beslutning meddelte de tre øvrige interessentskabskommuner, at de ikke længere ønskede at være en del af Renovest I/S med virkning fra 1. januar 2016, hvor interessentskabskontrakten åbner op for muligheden for udtræden. Der skal derfor ske en opløsning af Renovest I/S pr. 31. december 2015 samt en overførelse af det eksisterende deponi, som Renovest I/S ejer, til et nyt fælleskommunalt selskab med henblik på nedlukning, efterbehandling og drift frem mod passiv tilstand. Der er to uafklarede forhold i forbindelse med oprettelse og drift af det nye fælleskommunale selskab, Mini I/S: 1. Miljøstyrelsen skal afgøre, hvorvidt eksisterende miljøgodkendelse kan opdeles, således at Vesthimmerlands Kommune selvstændigt kan fortsætte driften af biaktiviteter samt oprette et nyt deponeringsanlæg på arealer, der i dag tilhører Renovest I/S, men som fremover skal ejes af Mini I/S og udlejes til Vesthimmerlands Kommune. Der er meddelt tilladelse til at etablere et nyt deponi ved et tillæg til miljøgodkendelse af 19. december Tilladelsen er meddelt til Renovest I/S. 2. Miljøstyrelsen skal afgøre, om den oprindelige stillede sikkerhed evt. skal frigives/delvist frigives, idet fordelingen af sikkerhedsstillelse mellem de to nye deponiejere (Mini I/S og Vesthimmerlands Kommune) p.t. er uafklaret. Ifølge bekendtgørelse om deponeringsanlæg skal erhververen ved overdragelse af et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed stille samme sikkerhed, som overdrageren var forpligtet til at stille, herunder for allerede deponeret affald. Disse to uafklarede forhold forudsættes afklaret inden opløsningen af Renovest I/S. Der tages derfor forbehold for, at de to ovenfor beskrevne forhold er afklaret for, at opløsningsaftalen kan betragtes som godkendt, jf. indstillingens første at. Opløsningsaftalen Miljø- og Energiforvaltningen har derfor i samarbejde med de øvrige interessentkommuner og den daglige ledelse i Renovest I/S udarbejdet et udkast til aftale om fordeling af selskabets nettoaktiver og overførelse af det eksisterende deponi til et nyt fælleskommunalt selskab ( Opløsningsaftalen ). Opløsningsaftalen er udarbejdet med udgangspunkt i vedtægternes 16 og regulerer de vilkår og betingelser, der skal gælde mellem interessentkommunerne ved opløsningen af Renovest I/S. kl Side 280 af af 498

85 Det fremgår af vedtægternes 16, at: Til interessentskabets opløsning kræves vedtagelse af samtlige kommunalbestyrelser. [ ] Ved opgørelse af formue/gæld ansættes selskabets aktiver til de realiserede værdier. I henhold til Opløsningsaftalen overføres det eksisterende deponi til et nyt fælleskommunalt selskab ( Mini- I/S ). Mini-I/S vil have deltagelse af de fire interessentkommuner i Renovest I/S i det hidtidige ejerforhold. Aalborg Kommune skal udpege et medlem til bestyrelsen for Mini-I/S samt en personlig stedfortræder. Nedlukning, efterbehandling og drift af det eksisterende deponi frem mod passiv tilstand skal ske ved betaling fra Renovest I/S af de til dette formål hensatte midler på ca. 31 mio. kr. ( Perkolatfonden ). Interessenterne er forpligtet til at betale eller foretage yderligere indskud til finansiering af udgifterne til nedlukning, efterbehandling og drift i overensstemmelse med ejerfordelingen. Renovest I/S nettoaktiver i øvrigt fordeles mellem interessentkommunerne i overensstemmelse med ejerfordelingen. Nettoaktiverne til fordeling mellem interessentkommunerne er foreløbigt opgjort til ca. 32 mio. kr. Fordelingen af nettoaktiverne sker ved overtagelse af fysiske aktiver og anlæg samt likvide midler. Gennemførelsen af Opløsningsaftalen og stiftelsen af Mini-I/S er bl.a. betinget af, at Statsforvaltningens og Miljøstyrelsens godkendelser, men forventes gennemført senest den 1. december Stiftelsen af Mini-I/S forventes dog at ske umiddelbart efter Statsforvaltningens godkendelse. Lovgrundlag Kommunestyrelsesloven Miljøbeskyttelsesloven Økonomi Aalborg Kommunes andel af nettoværdierne udgør i henhold til ejerfordelingen 12,36%, svarende til i alt kr. ud fra den foreløbige ophørsbalance. Beløbet udbetales efter opløsningen til kommunekassen. Samlet vurdering Miljø- og Energiforvaltningen anbefaler, at den betingede aftale vedrørende opløsning af Renovest I/S ( Opløsningsaftalen ), godkendes dog med de forbehold, der fremgår af sagsbeskrivelsen, samt at stiftelsen af "Mini I/S" godkendes, så byrådets beslutning om at udtræde af Renovest I/S og deraf følgende opløsning kan effektueres. kl Side 381 af af 498

86 Bilag: Byrådet Endelig opløsningsaftale for Renovest I/S med bilag kl Side 482 af af 498

87 Punkt 19. Justering af lønbudget 2015.Tillægsbevilling Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at der gives tillægsbevilling i 2015 på i alt kr. i merudgifter vedrørende lønstigning pr. 1. april 2015 og 1. oktober 2015 til de i sagsbeskrivelsen nævnte bevillingsniveauer, at der gives en tillægsbevilling i 2015 på i alt kr. i merudgifter og kr. i tilsvarende merindtægter til resultatcentre i Borgmesterens Forvaltning og By- og Landskabsforvaltningen. (tillægsbevillingerne er udgiftsneutrale, idet resultatcentrene skal hvile i sig selv ), at der gives en tillægsbevilling i 2015 på i alt kr. i merudgifter lønstigning i 2015 vedrørende selvejende institutioner i Borgmesterens Forvaltning og Sundheds- og Kulturforvaltningen, jf. sagsbeskrivelsen, at lønsummen reguleres som følge af ændringen i den generelle lønfremskrivning mm. inden for Miljø- og Energiforvaltningens brugerfinansierede områder, at der henstår et rammebeløb i 2015 på kr. til dækning af omkostninger i forbindelse med overenskomstfornyelsen Beløbet er fordelt med kr. vedrørende rejsehold psykisk arbejdsmiljø (engangsomkostning) på 0,02 procent pr. 1. april 2015 og kr. vedrørende andre omkostninger på 0,01 procent pr. 1. april 2015, jf. sagsbeskrivelsen, at finansieringen af ovenstående kr. sker af det afsatte rammebeløb på kr., og at det resterende rammebeløb på kr. fastholdes som et ikke-disponeret rammebeløb i Indstillingen vil indebære, at der herefter under rammebeløb henstår et samlet rammebeløb på kr. i Virkningen af ovennævnte tillægsbevillinger for 2015 vil blive indregnet i Magistratens budgetforslag Beslutning: Godkendt. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 183 af af 1098

88 Sagsbeskrivelse KL og Forhandlingsfællesskabet har endeligt godkendt det samlede overenskomstresultat. De nye overenskomster er tre-årige og er gældende for perioden 1. april 2015 til 31. marts I overenskomstresultatet indgår der bl.a. aftalte lønforbedringer på 5,47 procent i den treårige periode samt en videreførelse af den nuværende reguleringsordning. Efterfølgende har KL udmeldt, at reguleringsordningen pr. 1. oktober 2015 er på 0,11 procent (endelig). Indstillingen indeholder derfor sidstnævnte justering. Lønstigningsprocenter og tidspunkter i 2015, 2016 og Stigning i procent I alt Generelle lønstigninger 0,96 0,35 0,50 1,00 1,20 0,80 4,81 ATP-forhøjelse 0,02 0,02 Rejsehold psykisk arbejdsmiljø 0,02-0,02 0,00 Andre omkostninger 0,01 0,02 0,03 Reguleringsordning, skønnet ) 0,29 0,32 0,61 Privatlønsværnet, skønnet 0,00 0,00 0,00 0,00 I alt 0,99 0,64 0,50 0,02 1,00 1,20 1,12 5,47 Note: Engangsomkostning på 0,02% i 9 måneder. *) KL har udmeldt, at reguleringsordningen er på 0,11 procent pr. 1. oktober 2015 (endelig). Resultatcentre Konsekvenserne for resultatcentrene er samlet, at der er i alt kr. i lønstigning i 2015, fordelt med kr. i Borgmesterens Forvaltning (IT-Centret, AK-Print, og AaK Bygninger) og med kr. i Byog Landskabsforvaltningen (Entreprenørenheden). Tillægsbevillingerne er udgiftsneutrale, idet resultatcentrene skal hvile i sig selv. Brugerfinansierede områder Inden for Miljø- og Energiforvaltningens brugerfinansierede områder foreslås det, at lønsummen reguleres som følge af ovennævnte ændringer, dog korrigeret for indregnet forventet lønstigning af hensyn til takstfastsættelsen. Selvejende institutioner I lighed med den skattefinansierede virksomhed, er lønbudgetterne vedrørende de selvejende institutioner ikke blevet lønfremskrevet i budget Med baggrund i budgetvejledningen fra KL er lønstigningerne i alt beregnet til kr., fordelt med henholdsvis kr. og vedrørende selvejende institutioner under Borgmesterens Forvaltning og Sundheds- og Kulturforvaltningen. Rammebeløb Der er i budget 2015 indregnet et rammebeløb på kr. til dækning af lønstigninger i Det foreslås, at der henstår et rammebeløb på kr. til dækning af omkostninger i forbindelse med overenskomstfornyelsen. Heraf vedrører kr. udgiften i forbindelse med rejsehold psykisk arbejdsmiljø (engangsomkostning) på 0,02 procent pr. 1. april 2015 og kr. vedrører andre omkostninger på 0,01 procent pr. 1. april Endvidere foreslås, at det resterende rammebeløb på kr. fastholdes som et ikke-disponeret rammebeløb i kl Side 284 af af 1098

89 Budgetmæssige konsekvenser - skattefinansieret område DRIFT 2015 Udgifter kr. - Borgmesterens Forvaltning Fast Ejendom Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Kommunalbestyrelsesmedlemmer Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Ke*Mi*Lab (lønudlæg) Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sektor: Resultatcentre m.v IT-Centret Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Merindtægter AK-Print Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Merindtægter AaK Bygninger Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Merindtægter Sektor: Administration Administrationsbygninger Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sekretariat og forvaltninger, Myndighedsudøvelse Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sekretariat og forvaltninger, Øvrig administration Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Fælles IT og telefoni Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Borgmesterens Forvaltning i alt By- og Landskabsforvaltningen Sektor: Parker og fritidsområder Parker og legepladser Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Skove og naturområder Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober kl Side 385 af af 1098

90 DRIFT 2015 Udgifter kr Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Kirkegårde Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sektor: Veje Fælles funktioner Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Kommunale veje Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Færgedrift, Egholm Færgen Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Færgedrift, Hals-Egense Færgen Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sektor: Entreprenørenhed Fælles funktioner Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Merindtægter Sektor: Administration Administrationsbygninger Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sekretariat og forvaltninger, Øvrig administration Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Fælles IT og telefoni Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Administration, naturbeskyttelse Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Byggesagsbehandling Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober By- og Landskabsforvaltningen i alt Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sektor: Børn og unge kl Side 486 af af 1098

91 DRIFT 2015 Udgifter kr Fælles formål Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Dagpleje Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Vuggestuer Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Børnehaver Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Integrerede daginstitutioner Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Legesteder og klubber Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Særlige dagtilbud og særlige klubber Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Forebyggende foranstaltninger Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Døgninstitutioner for børn og unge samt svangre- og mødrehjem Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sundhedstjeneste Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Kommunal tandpleje Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Frivilligt socialt arbejde Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sektor: Voksen Familie- og Socialudvalg Udstødteområdet Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sektor: Voksen Familie- og Socialudvalg Revalideringscenter Aalborg Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Ny pulje central finansierede fleksjob (årlig vækst 150 stillinger, nettovirkning 75 stillinger) Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Jobtræningsordningen Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober kl Side 587 af af 1098

92 DRIFT 2015 Udgifter kr Beskæftigelsesordninger Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sektor: Administration Administrationsbygninger Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sekretariat og forvaltninger, Myndighedsudøvelse Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sekretariat og forvaltninger, Øvrig administration Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Fælles IT og telefoni Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Jobcentre Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Det specialiserede børneområde Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i alt Ældre- og Handicapforvaltningen Sektor: Serviceydelser for ældre Sundhedsudgifter m.v og tilbud til ældre- og handicappede Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sektor: Tilbud til handicappede Tilbud til voksne med særlig behov Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Myndighedsudøvelse Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sekretariat og forvaltninger, Øvrig administration Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Fælles IT og telefoni Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Ældre- og Handicapforvaltningen i alt Skoleforvaltningen kl Side 688 af af 1098

93 DRIFT 2015 Udgifter kr. - Sektor: Skoler Folkeskoler Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Forskellige serviceforanstaltninger Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Syge- og hjemmeundervisning Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Skolepsykolog Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Skolefritidsordninger (DUS) Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Kommunale specialskoler Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Ungdomsuddannelsesvejledning Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Specialpædagogisk bistand til voksne Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Erhvervsgrunduddannelser Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Ungdomsuddannelse for unge med særlig behov Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Musikarrangementer Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Ungdomsskolevirksomhed Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sektor: Administration Kommisioner, råd og nævn Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Administrationsbygninger Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sekretariat og forvaltninger, Øvrig administration Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober kl Side 789 af af 1098

94 DRIFT 2015 Udgifter kr Fælles IT og telefoni Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Skoleforvaltningen i alt Sundheds- og Kulturforvaltningen Sektor: Sundhed Sundhedscenter Aalborg Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Børne- og Ungelæger Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Kvarterværkstedet i Aalborg Øst Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sektor: Kultur, Landdistrikt og Fritid Aalborg Stadsarkiv Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Trekanten Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Kunsthal Nord Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Nordkraft Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Stadions, Idrætsanlæg og svømmehaller Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Andre fritidsfaciliteter Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Idrætsfaciliteter for børn og unge Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Administration Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sektor: Kollektiv Trafik Busdrift Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Kørselskontor Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober kl Side 890 af af 1098

95 DRIFT 2015 Udgifter kr. - Sektor: Biblioteker Folkebiblioteker Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sekretariat og forvaltninger, biblioteket Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sektor: Administration Støtte til frivilligt socialt arbejde Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sekretariat og forvaltninger, Myndighedsudøvelse Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sekretariat og forvaltninger, Øvrig administration Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sundheds- og Kulturforvaltningen i alt Miljø- og Energiforvaltningen Sektor: Beredskab Redningsberedskab Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sektor: Parkeringskontrol Indtægter efter forskellige love Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sektor: Miljø Øvrige miljøforanstaltninger, fælles Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Øvrig administration Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Miljøbeskyttelse administration Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Sektor: Administration kl Side 91 af af 1098

96 DRIFT 2015 Udgifter kr Sekretariat og forvaltninger Lønstigning pr. 1. april 2015 og pr. 1. oktober Miljø- og Energiforvaltningen i alt Selvejende institutioner Borgmesterens Forvaltning Aalborg Kongres og Kulturcenter Lønstigning i 2015 (tilskud Infocenter Aalborg (VisitAalborg) Lønstigning i 2015 (tilskud) Det Grønlandske Hus Lønstigning i 2015 (tilskud) AKU-Aalborg (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg) Lønstigning i 2015 (tilskud)... 9 Selvejende institutioner, Borgmesterens Forvaltning i alt Sundheds- og Kulturforvaltningen Stadion og Idrætsanlæg (selvejende haller) Lønstigning i 2015 (tilskud Folkeoplysning (aftenskoler og egne/lejede klublokaler) Lønstigning i 2015 (tilskud) (kulturinstitutioner) Lønstigning i 2015 (tilskud) Selvejende institutioner, Sundheds- og Kulturforvaltningen i alt Selvejende institutioner i alt Skattefinansieret virksomhed og selvejende institutioner i alt Sektor: Rammebeløb Lønpuljer Lønfremskrivning i Ændring i alt... 0 kl Side af 10 98

97 Punkt 20. Byrådets møder i Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at byrådets møder i 2016 afholdes kl på følgende mandage: 11. og 25. januar 8. og 29. februar 14. marts 11. og 25. april 9. og 23. maj 13. juni 22. august 12. og 26. september 10. og 24. oktober 14. og 28. november 12. december Endvidere indstilles, at byrådet godkender, at byrådets 2 behandlinger af budget afholdes kl på følgende torsdage: 22. september - 1. behandling 13. oktober - 2. behandling. Sagsbeskrivelse Indstillingen fremsendes i henhold til 1, stk. 1 i Aalborg Byråds forretningsorden, med afvigelser fra forretningsordenen i marts, juni, august og december måned. Spørgetid for byrådet er fastsat til følgende datoer: 11. januar 8. februar 14. marts 11. april 9. maj 13. juni 22. august 12. september 10. oktober 14. november 12. december. Beslutning: Godkendt. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 193 af af 198

98 Punkt 21. Offentlig høring om Regional Vækst- og Udviklingsplan Magistraten indstiller, at byrådet godkender Aalborg Kommunes høringssvar til Regional Vækst- og Udviklingsstrategi , som anført i sagsbeskrivelsen. Forslaget til høringssvar er udarbejdet af Plan- og Koordineringsgruppen, hvor alle kommunens forvaltninger er repræsenteret. Beslutning: Socialistisk Folkeparti har ønsket følgende ført til referat: "Socialistisk Folkeparti kan generelt tilslutte sig høringssvaret, men kan ikke tilslutte sig en ukritisk anbefaling af punktet "Et sammenhængende Nordjylland", idet det under dette punkt som noget centralt indgår, at en 3. Limfjordsforbindelse skal gå over Egholm. SF ønsker ikke en motorvej over Egholm, men ønsker, at en alternativ placering, der via en tunnel ved Nordjyllandsværket og Aalborg Østhavn forbinder E39 og E45 med Aalborg Øst og Egnsplanvej, undersøges nærmere." Radikale Venstre og Enhedslisten tilslutter sig Socialistisk Folkepartis bemærkning. Godkendt. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 194 af af 598

99 Sagsbeskrivelse Regionsrådet vedtog den 18. april 2015, at forslag til Regional Vækst- og Udviklingsplan (RE- VUS) sendes i høring fra den 30.april til den 26. juni Der har i den forbindelse været afholdt 3 borgermøder i henholdvist Thisted, Skørping og Hjørring. Forslaget indeholder Regionsrådets strategi for den fremtidige udvikling i regionen, og strategien lægger den kurs som Regionsrådet i samarbejde med Vækstforum, kommunerne og andre parter vil følge i de kommende år. Forslaget indeholder følgende afsnit: 1. Nordjylland i dag 2. Et stærkt samarbejde om Nordjylland 3. Vision og bærende principper 4. Indsatsområde: Et sammenhængende Nordjylland 5. Indsatsområde: Et Nordjylland i vækst 6. Indsatsområde: Et attraktivt Nordjylland 7. Nordjyllands yderområder 8. Internt og eksternt samarbejde 9. Strategiens effekter 10. Bilag Nordjylland i dag Afsnittet rummer en status på, hvordan Nordjylland ser ud i dag med hensyn til uddannelse og kompetence, erhverv og innovation, beskæftigelse og ledighed og en stærk nordjysk identitet, som beskriver de forskellige egnes særpræg og potentialer. Det nævnes i afsnittet at Aalborg fungerer i vid udstrækning som centrum for landsdelen (byregionsfunktion). Aalborg Kommunes bemærkning: Aalborg Kommune finder det nystartede initiativ Business region North Denmark (BRN) særdeles afgørende og væsentlig for Nordjylland i dag og fremover. Derfor foreslås, at BRN beskrives i dette afsnit af REVUS forslaget, som en del af Nordjylland i dag. Et stærkt samarbejde om Nordjylland Afsnittet beskriver en lang række udfordringer og muligheder, som gælder for det attraktive Nordjylland som helhed, og dermed danner grundlag for det fremtidige samarbejde mellem alle kommuner og regionen. Afsnittet er udarbejdet i fællesskab mellem de nordjyske kommuner og Region Nordjylland, og afsnittet vil således også optræde identisk i alle 11 nordjyske kommuners Planstrategier. Aalborg Kommunes bemærkning: Aalborg Kommune finder det særdeles positivt at regionen og de 11 kommuner i regionen alle betoner vilje til, og ønsket om, et bredt regionalt samarbejde. En samlet tilkendegivelse af denne art er et enestående udtryk for koordinering og samskabelse af fremtidens Norddanmark. I afsnittet er det kort beskrevet, at byregions-tankegangen er et væsentligt vilkår for en positiv udvikling i Nordjylland. Dette fremtidsrettede udviklings- og vækstperspektiv er desværre fraværende i resten af REVUS-forslaget. Vision for Nordjyllands vækst og udvikling Der er tre indsatsområder i visionen, nemlig Et sammenhængende Nordjylland, Et Nordjylland i vækst og Et attraktivt Nordjylland. Hertil kommer de bærende principper, som beskriver, hvordan Regionsrådet og Vækstforum sætter handling bag ordene. Disse bærende principper er: Bæredygtig vækst Sammenhæng og balance Globaliseringens muligheder kl Side 295 af af 598

100 Åbenhed og samarbejde Nytænkning. Aalborg Kommunes bemærkning: I REVUS er der anlagt en række vigtige betragtninger på Norddanmark som region, primært i afsnittet Et stærkt samarbejde om Nordjylland. Det er afgørende vigtigt, at den igangværende og stærke samfundsmæssige og samfundsøkonomiske udvikling, som præger væksten globalt, nemlig urbaniseringstendenser omkring større og mindre byregioner, tages op i den regionale vækst- og udviklingsplan. Overalt i verden, og i stigende grad i Europa, er det urbaniseringen og udviklingen af byregionale samarbejdsperspektiver, der præger dagsordenen for samfundsudviklingen. Eksempelvis er der i REVUS ingen betragtninger om, at Aalborg som større universitetsby har en særlig rolle i regionen, og at fokus på sammenhængskraften mellem Aalborg og et net af attraktive og levedygtige byer i de forskellige egne i NordDanmark kan udvikle et stærkere NordDanmark. Det er synergien i fremtidens samarbejde på kryds og tværs af Nordjylland, der skaber sin egen vækst, og samtidig sikrer en ligeværdig konkurrencerelation til andre byregioner i Danmark, i Norden og i Europa. Det foreslås, at dette tema får en stærkere betoning i den endelige REVUS. Indsatsområde: Et sammenhængende Nordjylland Der er i afsnittet fokus på, at god infrastruktur er en forudsætning for vækst, samt at den kollektive trafik er med til at binde regionen sammen. Desuden rummer afsnittet en række konkrete initiativer, som fordeler sig over hele regionen. Aalborg Kommunes bemærkning: Aalborg Kommune kan tilslutte sig indsatsområdet Et sammenhængende Nordjylland. Det er især vigtigt at sætte fokus på sammenhængene og koblingen mellem de forskellige transportformer, for dermed at skabe en smart mobilitet i fremtidens Nordjylland. Indsatsområde: Et Nordjylland i vækst Dette afsnit er orienteret mod vækst og udvikling indenfor erhvervslivet i Nordjylland. Der er fokus på at Bygge på regionens stærke erhvervsområder, Understøtte virksomheder med vilje til vækst, Sikre tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft, samt en række konkrete initiativer, der skal styrke erhvervsudviklingen i Nordjylland. Aalborg Kommunes bemærkning: Aalborg Kommune kan tilslutte sig indsatsområdet Et Nordjylland i vækst. Det er vigtigt at fokusere på grøn omstilling, smart byudvikling og bæredygtige samfundssystemer, herunder offentlig privat samarbejde om bæredygtig udvikling i virksomhederne, byggebranchen, indkøb osv. i hele regionen. Indsatsområde: Et attraktivt Nordjylland Afsnittet omhandler Rig natur og aktivt kulturliv, De stedbundne kvaliteter, turisme og oplevelsesøkonomi skal udvikles, Attraktivitet handler også om miljø og energi samt en række konkrete initiativer rette mod at gøre Nordjylland endnu mere attraktiv. Aalborg Kommunes bemærkning: Aalborg Kommune kan tilslutte sig afsnittets ordlyd, men savner generelt, at de nordjyske byers tiltrækningskraft indgår i beskrivelsen af det attraktive Nordjylland, herunder også Aalborg bys særlige potentialer i udviklingen af det attraktive Nordjylland. Afsnittet rummer overvejelser om energi og CO 2 -reduktion, og i den forbindelse savner Aalborg Kommune et initiativ om branding af Nordjylland som en international førende Energi-, Klima- og Miljøregionregion baseret på eksempelvis Aalborg Commitments og andre styrkepositioner i Nordjylland Afsluttende bemærkning: kl Side 396 af af 598

101 Aalborg Kommune er parat til at påtage sig de udfordringer og udnytte de muligheder og potentialer, som forslag til Regional Vækst og Udviklingsstrategi rummer. Vi ser frem til et fortsat samarbejde mellem Regionen og regionens 11 kommuner. kl Side 497 af af 598

102 Bilag: Byrådet Mulighedernes Nordjylland - REVUS pdf kl Side 598 af af 598