ÆldreForum Årsberetning

Transkript

1 ÆldreForum 2010 Årsberetning

2 ÆldreForum er et uafhængigt råd under Socialministeriet, der skal følge og vurdere ældres vilkår i samfundet på alle ældrelivets områder. Rådet skal desuden bidrage til at synliggøre ældres ressourcer og til at nuancere billedet af ældre og det at blive ældre. ÆldreForum udsender løbende en række publikationer med information, inspiration og debatskabende stof om ældretilværelsen, initierer forskning og arrangerer konferencer m.m. Rådet inddrager forskere, myndigheder, fagpersoner, organisationer, kommuner og ældreråd m.fl. i rådsarbejdet. Rådets medlemmer deltager i konferencer og møder i hele landet, hvor ældres forhold debatteres eller overvejes. Bagest i publikationen findes en oversigt over ÆldreForums udgivelser, der kan rekvireres vederlagsfrit.

3 ÆldreForum 2010 Årsberetning

4 Omslag: Ny Torv i Aalborg, 1839 Motivet er malet af Rasmus Henrik Kruse ( ) Tak til Nationalmuseet for tilladelse til og hjælp til gengivelse af billedet Udgivet af ÆldreForum, maj 2011 Design: DanChristensenDesign MDD Tryk: tryk team svendborg a/s Trykt ISBN: Elektronisk ISBN: Trykt ISSN: Elektronisk ISSN: Gengivelse af artikler med forfatternavn, eller længere uddrag heraf i blade, tidsskrifter, bøger o.lign. kræver tilladelse fra både forfatter og ÆldreForum. Øvrige artikler, herunder artikler skrevet af ÆldreForum, kan frit gengives i sin helhed med kildeangivelse. 2

5 Indhold 5 Forord 8 Beretning 8 Møder, medlemmer m.m. 10 Initiativer 10 Udgivelser 13 Samarbejde, arrangementer og andre initiativer 24 Drøftelser ved ÆldreForums møder 24 Ny viden om kost og ernæring De officielle kostråd og mediernes nye kostråd 33 Forskningsprojektet Bedre Balance coaching af ældre efter fald 37 Drøftelser med repræsentanter for arbejdsgruppen om en national handlingsplan for demensindsatsen 41 Artikler om nye internationale forskningsresultater 42 Den 20. Nordiske Kongres i Gerontologi, Reykjavik, Island Ældres behov for en livslang vaccinationspolitik 43 Alkoholbrug og -misbrug hos ældre 45 Ældres død på et plejehjem eller en akut modtageafdeling på sygehuse har de eksistentielle perspektiver opmærksomhed og plads? 47 Regelmæssig tandbørstning forebygger hjertesygdom og kroniske betændelsestegn i blodet: en vigtig sundhedsindsats hos ældre 3

6 49 Har den ældre patient med slagtilfælde en hjerneblødning eller en hjerneblodprop? 51 Patienter over 80 år har også gavn af blodpropsopløsning ved slagtilfælde og bør derfor ikke udelukkes pga. alder 53 Langtids forstandstab og andre funktionstab blandt ældre som har overlevet alvorlig blodforgiftning sepsis 56 Delirium (forrykthed) udviklet hos ældre under hospitalsindlæggelse for medicinske, kirurgiske eller kombinerede behandlinger, og delirets ledsagende risiko for hyppigere død, overflytning til plejeinstitution, eller demens, inden for de første 3 måneder, og op til godt 4 år efter udskrivelsen: en stor international puljeanalyse (meta-analyse) 59 Sammenhængen mellem mål for fysiske funktionsevner hos ældre og deres almene dødelighed 60 Gruppe- og folkeundersøgelser til diagnosen af diabetes ved hjælp af én blodprøves indhold af sukkerkoblet blodfarvestof 62 Et universelt og personligt arveatlas og stamcellers nutidige behandlingspotentialer hvor langt er der fra håb og til virkelighed? 66 Nye forebyggende, internationale indsatser mod for stor indtagelse af salt 69 Psykiatriens videnskabelige fremskridt og øgede opmærksomhed internationale perspektiver. 72 Seksualitet midtvejs og sidst i livet 74 Klummer m.m. 79 Bilag 79 Bilag 1: Vedtægt for ÆldreForum 81 Bilag 2: Forretningsorden for ÆldreForum 83 Bilag 3: ÆldreForums medlemmer og sekretariat 84 Ældreforums udgivelser 4

7 Forord Med til ÆldreForums forårstegn er nødvendigheden af at arbejde med at udforme en årsberetning for året før. Men samtidig er det en erindringsstatus over de tiltagende mange nationale og internationale gøremål, som dette statslige råd møder år efter år, hvilket er en opmuntrende statistik for både rådsmedlemmer og sekretariat. Der er nemlig ingen tvivl om, at beretningen også afspejler et tiltagende positivt syn på ældre, både her i landet og uden for Danmark, samt for ældres eget syn på dette afsnit af livet. Som disposition for et forords begrænsede omfang benyttes opdelingen også i år i fire hovedgrupper fra de tidligere årsberetninger: A. Samarbejdet med danske politikere, ministerier, forvaltninger, institutioner og organisationer. B. Internationalt samarbejde om ældrepolitik, -omsorg og -forskning. C. Informationsbrobygning til nye internationale og danske ældre- og aldringsforsknings resultater. D. ÆldreForums løbende kontakt med danske ældre i deres daglige virkelighed. Grundlaget for ÆldreForums arbejde har også i 2010 været i overensstemmelse med formålsbeskrivelsen, som anlægger et syn på danske ældre som en kulturel og livserfaren resurse og ikke, trods alderens øgede behov for omsorg, som en gruppe potentielle ofre. Gennemgangen af beretningens virksomhed i grupperne A, B, C og D, skal også i år opfattes som introduktioner til Sekretariatets gennemgang af hovedpunkterne i kapitelform. 5

8 I gruppe A har samarbejdet, som tidligere, været frugtbart med Socialministeriet, inklusive Kontoret for Ældre, Servicestyrelsen, samt fx Erhvervs- & Byggestyrelsen. Det samme gælder universiteterne i Ålborg, Århus, Odense og København, samt professionshøjskolerne og danske offentlige forvaltninger og organisationer, med særlig tilknytning til ældreområdet. Formen har i samarbejdet med forvaltningerne oftest været store offentlige møder i kommunerne, med deltagelse af politikere og embedspersoner. I 2010 var ÆldreForums nationale netværk af samarbejdende organisationer atter: Danske Ældreråd, Demenskoordinatorerne, Forebyggende hjemmebesøgere, Socialcheferne, Kommunerne Landsforening, PsykiatriFonden, Medicinsk-videnskabelige selskaber, og dansk lægemiddelindustri. I gruppe B har samarbejdet især omfattet EU og europæisk forskeretik, et område, hvor Danmark er førende både inden for videnskabsetikken og forebyggelse af videnskabelig uredelighed, også omfattende ældreforskningen. Formanden blev således sammen med 4-5 andre europæiske forskere tidligere bedt om at forme et udkast til et EU-Direktiv om fælles europæisk initiativ til fremme af europæiske multicenterundersøgelsers etiske kvalitet. Dette arbejde er videreført i 2010 og fortsætter yderligere i I EU har formanden også fortsat sæde i Tilsynsrådet for det store EU-rammeprogram, med navnet HEPADIP, som omfatter metaboliske sygdomme som overvægt, sukkersyge, sygelig fedtstofomsætning, og hjerte-karsygdomme. 6

9 Formanden er også fortsat medlem af den videnskabelige bestyrelse for et af Verdens største sundhedsvidenskabelige tidsskrifter, JAMA (Journal of the American Medical Association) og har her atter i 2010 bidraget til, at et af tidsskriftets hovedtemaer i 2011 er aldring. I gruppe C indgår en løbende omtale af internationale og danske forskningsresultater af betydning for ældres sociale befindende og sundhed, publiceret i årsberetningerne, som i denne 2010-udgave. Desuden har formanden deltaget i møder om bl.a. ældreforskningens troværdighed og vilkår, med særlig vægt på det nordiske samarbejde. Gruppe D omfatter de mange kontakter med ældre i lokalsamfundet. Foruden de fælles offentlige møder, som er nævnt i gruppe A, har formanden talt om særlige emner, inviteret af kirkelige forsamlinger og humanitære foreninger, og rådet har samarbejdet med danske plejehjemsledere om forskning og socialt klima i plejeinstitutionerne. Atter i år skal der rettes en varm tak til ÆldreForums mange samarbejdspartnere for deres samarbejdsvilje og praktiske bistand. En særlig tak rettes til indlederne ved temamøderne i Deres navne nævnes andet sted i beretningen. Povl Riis Formand for ÆldreForum Maj

10 Beretning Møder, medlemmer m.m. Møder m.m. ÆldreForum afholdt i 2010 fire rådsmøder. Et af temaerne var De officielle kostråd og mediernes nye kostråd. Rådet blev desuden orienteret om forskningsprojektet Bedre Balance coaching af ældre efter fald og om arbejdet med en national handlingsplan for demensindsatsen og havde efterfølgende drøftelser med forskerne og med repræsentanter for arbejdsgruppen bag handlingsplanen. En særlig tak for deltagelse i og bidrag til denne del af beretningsårets arbejde til: Seniorforsker Lone Banke Rasmussen, DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring Bromatolog Hanne Høberg Hansen, Fødevarestyrelsen, Kontor for Ernæring Seniorforsker Pia Knuthsen, DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Fødevarekemi Lektor, overlæge, dr. med. Carsten Hendriksen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Cand. pharm. Trine Wulff, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Repræsentanter for arbejdsgruppen om en national handlingsplan for demensindsatsen. 8

11 Endvidere holdt ÆldreForum to debatmøder med en gruppe plejehjemsledere. En særlig tak for bidrag til dette initiativ til centerchef, ph.d. Helle Krogh Hansen, Center for Sammenhængende Forløb, Professionshøjskolen Metropol. Uddrag af drøftelserne ved rådets interne møder er omtalt i afsnittet Drøftelser ved ÆldreForums rådsmøder. Debatmøderne er omtalt i afsnittet Samarbejde, arrangementer og andre initiativer. udpeges af ministeren efter indstilling fra organisationer og ministerier. Rådsmedlemmerne udpeges for en to-årig periode, dog udpeges formanden for fire år. Formandens udpegning løber til den 1. juli Med virkning fra den 1. januar 2011 blev alle rådets øvrige medlemmer genudpeget for to år. En samlet oversigt over Ældre- Forums medlemmer findes i bilag 3. Rådets vedtægt og forretningsorden er optrykt i bilag 1 og 2. Medlemmer Rådet består af 13 medlemmer, hvoraf fem udpeges personligt af socialministeren, mens de øvrige medlemmer 9

12 Initiativer Udgivelser Også i 2010 bestod en central del af rådets virke i udgivelse af informations-, inspirations- og debatstof om ældre, der, afhængig af emnet, blev udsendt til kommuner, plejehjem & -boliger, uddannelsesinstitutioner for social- & sundhedspersonale, biblioteker, ældreråd og ældreorganisationer m.fl. Denne brede formidlings- og brobygningsindsats er gennem årene sket med beredvillig hjælp fra og i samarbejde med en række myndigheder, faglige organisationer, forskere og fagpersoner m.fl., som både har bidraget til ÆldreForums temamøder og publikationer. En samlet oversigt over rådets udgivelser findes bagest i beretningen. Beretningsårets publikationer ÆldreForums Årsberetning 2009 April 2010 Årsberetningen omtaler ÆldreForums arbejde i 2009, hvor hovedoverskrifterne for rådets interne møder med bl.a. forskere, administratorer og praktikere var: Ældre indvandrere & flygtninge og Ældres seksualitet. Desuden blev rådet orienteret om Projekt SIKS der står for Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge samt om igangsatte og planlagte forskningsinitiativer ved Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet. Endvidere omtales beretningsårets udgivelser og andre initiativer, der bl.a. omfattede publikationerne Ældre og psykisk sygdom forebyggelse, behandling og omsorg, som blev udgivet i samarbejde med PsykiatriFonden, og Idékatalog inspiration til fysiske og mentale aktiviteter for ældre i plejebolig samt andre skrøbelige ældre. Beretningsårets studiebesøg, hvor rådet som en del af sit erfaringsgrundlag får indblik i indsatsen for ældre og særlige problemstillinger på ældre- 10

13 området i landets kommuner, gjaldt Aabenraa Kommune, og er også omtalt. Desuden igangsatte ÆldreForum en møderække med en gruppe plejehjemsledere, med den hensigt at være katalysator for oprettelse af et debatforum, hvor denne faggruppe kan udveksle erfaringer, inspirere hinanden og drøfte, hvordan holdninger, etik og intentioner om respektfuld pleje overlever dagligdagens virkelighed. Herudover omtales en række nyere, internationale forskningsresultater, som også har betydning for ældre i Danmark. Bl.a. en undersøgelse om sammenhæng mellem sunde livsvaner og risiko for førstegangs slagtilfælde, hvor ca mænd og kvinder i alderen år blev fulgt i ca. 11 år, en undersøgelse der viste, at begrænsning af saltindtagelse i kosten nu med stor sikkerhed forebygger forekomst af slagtilfælde og hjerte-karsygdomme, samt en undersøgelse der viste sammenhæng mellem D-vitaminmangel hos ældre og hyppigheden af faldskader. Velfærdsteknologi nye hjælpemidler i ældreplejen Oktober 2010 Med flere ældre, øgede forventninger til det offentliges ydelser og den kommende mangel på arbejdskraft må det forventes, at velfærdsteknologiske hjælpemidler vil vinde mere og mere indpas i ældreplejen. Disse hjælpemidler har flere funktioner: at gøre borgere med behov for hjælp mere selvhjulpne og på anden måde forbedre deres livskvalitet, at gavne arbejdsmiljøet og at frigøre arbejdskraft til opgaver inden for den mere omsorgsprægede del af ældreplejen. Fremtidens ældrepleje vil således givet i de kommende år i endnu højere grad komme til at stå i teknologiens tegn. Nogle kommuner har allerede i en årrække høstet erfaringer med at udvikle, afprøve og indføre velfærdsteknologi, mens andre lige er begyndt, eller står over for det første velfærdsteknologiske projekt. Hensigten med publikationen var derfor at bidrage med inspiration til kommunernes overvejelser og arbejde med den nye teknologi. Velfærdsteknologi nye hjælpemidler i ældreplejen videregiver således eksempler på, hvordan nogle kommuner og andre, der har arbejdet målrettet med velfærdsteknologi i længere tid, har grebet processerne an. Bl.a. belyses de etiske overvejelser og dilemmaer, som anvendelse af velfærdsteknologi kan føre med sig. En kommune har fx erkendt, at det i praksis kan være svært at forene de tre formål: Bedre udnyttelse af ressourcerne, bedre livskvalitet for borgerne og bedre arbejdsmiljø for medarbejderne, og har derfor formuleret et etik- og værdigrundlag med politisk og administrativt anerkendte rammer for alle beslutninger. En anden kommune videregiver 11

14 eksempler på metoder og resultater fra sit arbejde med at afdække behov og muligheder for at udvikle relevante teknologiske løsninger, samt til at vurdere de potentielle gevinster. Der er desuden eksempler på, hvordan medarbejdere, borgere og private virksomheder kan inddrages i udvikling og implementering af den nye teknologi. Repræsentanter for medarbejdere og plejehjemsbeboere giver også deres bud på ny teknologi. Ældres seksualitet & kærlighedsliv November 2010 Antagelser om, at den seksuelle lyst og evne aftager med årene for helt at ophøre, afkræftes af undersøgelser, der har vist, at mange ældre bevarer lysten til både den fysiske og den psykiske side af seksualiteten højt op i årene. Alligevel eksisterer opfattelsen af ældre som aseksuelle stadig hos mange. Myter, fordomme, berøringsangst og manglende viden hos ældre selv, hos pårørende til ældre, og hos professionelle i sundheds- og plejesektorerne er således stadig en realitet. Er der endelig en erkendelse af ældres seksualitet, forbindes denne til gengæld ofte med særlige problemer. Hensigten med denne publikation var derfor at bidrage til saglig oplysning og til at gøre op med myter og fordomme. I en række artikler om bl.a. seksuallivets mange aspekter midtvejs og sent i livet, om specifikke seksuelle problemer hos ældre i forbindelse med sygdom og medicinering og løsninger, samt om hvordan seksualitet kan udfolde sig blandt plejehjemsbeboere, tegnes et nuanceret billede af ældres muligheder for og lyst til seksuel udfoldelse. Samtidig fremgår det, at saglig oplysning og åbenhed kan afhjælpe de problemer, der hos nogle kan opstå i livets efterår. Ældre & apopleksi inspiration til pleje- og omsorgspersonale December 2010 Det skønnes, at ca danskere især ældre over 60 år hvert år rammes af apopleksi, også kaldet slagtilfælde, og at op mod danskere lever med følgevirkninger efter apopleksi, som fx lammelser, problemer med at tale eller forstå sprog, nedsat hukommelse eller koncentrations- og opmærksomhedsproblemer. Bogens centrale budskab er, at langt de fleste apopleksiramte uanset alder har mulighed for at udvikle sig og genvinde mange af de tabte færdigheder. Men det kræver viden hos personalet, træning, og at alle er indstillet på at hjælpe og støtte den ramte til at øve sig mest muligt. Ofte er det de såkaldt skjulte følger af hjerneskaden, der medfører de største udfordringer for både den apo- 12

15 pleksiramte og omgivelserne. Fx vanskeligheder med at tage tøjet på i den rigtige rækkefølge eller med opmærksomheden som fx kan medføre, at den ramte kun vasker sin højre side eller kun spiser maden på højre side af tallerkenen. Publikationen tager udgangspunkt i sådanne helt konkrete eksempler på typiske skjulte vanskeligheder, som pleje- og omsorgspersonale kan møde i deres daglige arbejde med ældre apopleksiramte. Eksemplerne er suppleret med forslag til forklaringer på vanskelighederne og på den ofte umiddelbart uforståelige adfærd, samt forslag til hvordan personalet kan gribe situationerne an - og samtidig, med enkle midler, kan bidrage til, at den ramte bliver mere selvhjulpen. Hensigten med udgivelsen var således både at bidrage med ny inspiration og konkrete redskaber til plejepersonalets daglige arbejde. Bogen er udarbejdet i samarbejde med det tidligere Videnscenter for Hjerneskade, som fra 1. januar 2011 blev en del af Videnscenter for Socialpsykiatri og Handicap, kaldet ViHS. Samarbejde, arrangementer og andre initiativer Samarbejde ÆldreForum er løbende i dialog og samarbejde med kommuner, institutioner, myndigheder og organisationer, bl.a. ved at bidrage med inspiration til at løse forskellige opgaver. Fx kan nævnes deltagelse i Erhvervs- og Byggestyrelsens afdækning af velfærdsvirksomheder i Danmark. Opgaven var bl.a. at komme med et konkret bud på en definition af, hvilke typer løsninger, produkter og serviceformer, som velfærdsvirksomheder på ældre- og handicapområdet skal kunne levere med henblik på at afklare og registrere, hvilke danske virksomheder der kan betragtes som velfærdsvirksomheder. ÆldreForum er desuden medlem af Den Rådgivende Komité for Den Trygge Kommune, hvis formål er at udvikle utraditionelle, innovative og enkle tryghedsskabende løsninger for borgerne i de danske kommuner og lokalsamfund. Den Trygge Kommune giver bl.a. mulighed for, at kommuner og organisationer kan udveksle erfaringer og samarbejde om tryghed i lokalsamfund, og er således en platform for udveksling af viden og ideer, igangsættelse af undersøgelser og projekter samt dannelse af netværk m.m. 13

16 Debat med plejehjemsledere m.fl. Som tidligere nævnt samlede Ældre- Forum i slutningen af 2009 en gruppe plejehjems- og plejeboligledere til drøftelser om, hvordan idealer og intentioner om respektfuld pleje af og omsorg for ældre forenes med dagligdagens virkelighed og udfordringer. Hensigten var at undersøge interessen og mulighederne for, og samtidig fungere som katalysator for, oprettelse af et netværk eller debatforum, hvor plejeboligledere kan hente inspiration og udveksle erfaringer om indholdet og tilrettelæggelsen af plejeindsatsen samt om den daglige ledelse m.m. Møderækken fortsatte i ÆldreForums regi i Temaerne har været mange og meget forskelligartede, fx afklaringsfasen og ventetiden til en plejeboligplads, modtagelsesprocedurer for nye beboere og samarbejde med pårørende, imageproblemer i plejesektoren, tilberedning af måltider som hverdagsaktivitet og som led i leve-bo-miljøtanken, det gode måltid og en målrettet ernæringsindsats, plejepersonalets trivsel og omgangstone som en del af plejekvaliteten, plejepersonalets reaktioner på mødet med alderdom, svækkelse og død samt frivilliges rolle i plejehjem m.m. I det følgende gengives korte uddrag af drøftelserne ved møderne. Giver princippet Længst muligt i eget hjem en reel valgmulighed for kommende plejehjemsbeboere? Sloganet Længst muligt i eget hjem, der umiddelbart lyder rigtigt, og som kommunerne i mange år har været optaget af, har også sine ulemper. En af konsekvenserne er, at vejen til en plejeboligplads kan være lang og problematisk. Ofte må svækkede ældre meget igennem i tiden forud for indflytningen, fx hospitalsindlæggelser, ophold på aflastnings- eller venteplads, konflikter i familien m.m. Når de giver op og indvilliger i at flytte i en plejebolig, kan der være gået et halvt år eller mere, og ofte mister de modet undervejs. Når beslutningen endelig er truffet, går der yderligere tid med visitation og ventetid på en plads. Ventetidsgarantien på to måneder gælder kun for kommunalt anviste pladser, og har man ønske om at flytte til en bestemt plejebolig, er ventetiden ofte meget længere, typisk fra 4 måneder og helt op til ét år. Mange mister i denne lange proces deres sociale liv og kompetencer, som de derefter skal forsøge at genopbygge, når de omsider er installeret i plejeboligen. Ægtepar oplever ofte, at det fælles hjem i ventetiden omdannes til en hjælpemiddelcentral, og at sygdom, hjælp og pasning ændrer og tærer på deres indbyrdes forhold. Både ægtefæller og andre pårørende bruger typisk mange ressourcer i tiden op til 14

17 indflytningen. En ny beboers pårørende kan derfor være trætte, nedslidte og have behov for særlig opmærksomhed. Imageproblemer i plejesektoren Plejeboligernes imageproblemer, dvs. sociale anseelse, er et andet problem. Mange ældre og pårørende tøver med at ansøge om optagelse, fordi de generelle forestillinger om plejehjemstilværelsen er ret negative. Tidligere opfattede man det at flytte på plejehjem som et privilegium, mens det i dag ofte ses som et nødvendigt onde eller at blive plejehjemsramt som forfatteren Kirsten Thorup skriver i sin bog Ingenmandsland. Spørgsmålet er, hvordan dette billede kan vendes? For ofte viser det sig, at ældre er glade for beslutningen, når de først er flyttet ind, og at mange ønsker, at de havde taget beslutningen noget før. Beslutningen om at opgive sit hjem er naturligvis tung, men kunne måske lettes, fx med prøvepladser i en uges tid, som kunne give et mere dækkende indtryk af plejehjemslivet. Længst muligt i eget hjem bør omformuleres til Længst muligt i egen tilværelse med bevarelse af retten til selvbestemmelse som det absolut centrale. Nogle plejecentre har gode erfaringer med at tilbyde rundvisninger i de forskellige boliger. Også uanmeldte besøg kan man som oftest klare ved, at personalet hjælper hinanden med at finde tid til rundvisning. For at ændre både synet på og holdningerne til plejehjem m.fl. er det nødvendigt, at plejehjemmene selv i højere grad forsøger sig med positive fortællinger til medierne. Lokalaviser er ofte modtagelige for sådant stof. Visitationen som bremse Endnu et problem er visitationen, som ofte er en stopklods. Man skal være meget svækket, og mange får afslag med begrundelsen, at de er for gode. At man er 90 år, eller at man selv eller ens pårørende ønsker en plejeboligplads, er således ikke visitationsgrund, hvad mange tror. Mange ældre, der får besøg af hjemmeplejen 6-7 gange i døgnet, er ofte samtidig ensomme og isolerede og ville derfor være langt bedre hjulpet med en plejehjemsplads. En yderligere hage ved den nuværende praksis er, at plejehjemsopholdet sjældent er en positiv oplevelse, når beboerne når at blive så svækkede, som det ofte er tilfældet. Systemet trænger til et eftersyn, og skal måske tænkes helt om? Andre forhold kunne med god grund medinddrages i visitationen til en plejehjemsplads, fx i hvilken grad situationen belaster den raske ægtefælle og evt. andre pårørende, og om den ældre i forløbet ender i ensomhed og isolation. Man kunne skele til de metoder, der anvendes i forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg, hvor der ikke kun lægges vægt på helbred, sygdom og medicin, men også på bl.a. følelser, socialt liv og forventninger. 15

18 Overgangen fra eget hjem til plejehjem hvad tænker og oplever ældre? Der mangler systematisk viden om, hvad ældre selv tænker og synes om tiden frem til indflytning i plejebolig og selve indflytningen. Et mindre, netop afsluttet projekt har vist, at medarbejdere, beboere og pårørende vægter forskelligt. Medarbejderne er meget optaget af selve indflytningsfasen, mens de pårørende især lægger vægt på de fysiske rammer. For beboerne er det vigtigste derimod trygheden ved, at der er personale mennesker omkring dem døgnet rundt. I et andet, igangværende projekt undersøges forudsætningerne for den gode indflytning og det gode liv på plejehjem, og i den forbindelse bl.a. hvordan personalet både kan tænde og bevare livsgnisten hos beboerne. Alle beboere interviewes om deres overvejelser og forestillinger i perioden op til indflytningen. Projektet skal også belyse, hvordan man flytter identiteten med på plejehjem. Fx er det en stor udfordring, at omkring 80 procent af beboerne har en demenssygdom, som kan gøre det svært at få belyst livshistorien. Og de pårørende vil uundgåeligt fortælle en lidt anden historie, end den ældre selv. Besøg i det hidtidige hjem kan i stedet give vigtig viden om den ældre og det liv, der er levet; hvilke møbler er der i hjemmet, hvilke billeder hænger på væggene, hvordan dufter der osv.? Alt sammen viden, som giver et indtryk af personen, der har levet der, og som kan hjælpe til både at fremkalde og fastholde identiteten. Tilberedning af måltider som hverdagsaktivitet Endnu et emne, der blev drøftet i gruppen var tilberedning af måltider som hverdagsaktivitet. Tilberedning af de daglige måltider skaber liv, glæde og meningsfuldt indhold i hverdagen, som beboerne genkender fra deres tidligere liv. Og selv for svækkede beboere er der mange muligheder for at medvirke. Menuen diskuteres, og her kan alle give deres besyv med. Nogle vil gerne studere ugens tilbud eller kontrollere, at alle bestilte varer er leveret. Andre deltager i selve tilberedningen, steger fx frikadeller eller skyller kirsebær. At smage sovsen til eller vurdere om der er for meget eller for lidt sukker i ris á l amanden, eller deltage i diskussionen om, hvordan man bedst skræller kartofler, er også opgaver. Spisebordet skal både dækkes og ryddes og det forekommer, at selv meget demente beboere går i gang med at rydde bordene, hvis personalet bevidst har ladet servicet stå. Med sådanne aktiviteter rykker nogle af hverdagslivets almindelige gøremål ind på plejecentret, og for beboerne er der altid noget at udrette, se på eller at snakke om. Desuden indebærer mange køkkenopgaver bevægelse og dermed fysisk træning. 16

19 Hjælper beboere fx med bærplukning, er det træning i buk og stræk. Og falder det mest naturligt at stå op, når der skal piskes flødeskum, kan en beboer pludselig rejse sig fra kørestolen. Mange beboere kan meget mere, end både de selv og medarbejderne er klar over. Og beboernes medvirken giver en fredelig puslen og småsnakken, som samtidig skaber stor ro, så både beboere og personale på denne måde får meget forærende. Både lovgivningen og pårørende kan imidlertid udfordre disse socialpædagogiske måder at gribe institutionens hverdagsliv an på. Hvor plejehjem og leve-bo-miljøer taler om mad, måltider og madlavning, som giver mening for beboerne, anvender serviceloven begreber som offentlig kostforplejning, madserviceordninger, kost og ernæring, serviceydelser, indkøbsordninger og vedligeholdende træning m.m. En konkret afgørelse i en af statsforvaltningerne efter en klage fra en pårørende over, at en beboer betalte fuld pris for sine måltider, som han selv deltog i tilberedningen af, medførte således et alvorligt indgreb i nogle af kærneværdierne i leve-bo miljø-tankerne, idet beboernes deltagelse i madlavning for en tid måtte skrinlægges, og dermed en væsentlig del af de meningsfyldte aktiviteter, der bidrager til beboernes trivsel og livskvalitet. Stramningerne er siden blødt op, så beboerne igen kan deltage i køkkenaktiviteter i begrænset omfang, uden konsekvenser for den enkeltes betaling for madservice efter servicelovens 161. Og problemerne har dermed fundet en mere tilfredsstillende løsning. Sagen illustrerer meget klart dilemmaet mellem de pårørende og de ældres behov. De ældre skal naturligvis ikke lave maden selv, men der skal skabes indhold i hverdagen, bl.a. ved at de involveres i madlavningen på en måde, som skaber trivsel. Sagen viser også, at alt for strikte juridiske fortolkninger i nogle situationer kan føre til uhensigtsmæssige eller utilsigtede resultater. Socialministeriet har siden udsendt en tillægsvejledning om madservice m.m., hvori reglerne er præciseret. Men for plejeboligernes personale giver det fortsat ingen mening fx at tale om deltagelse i vedligeholdende træning, når hensigten er at skabe et hverdagsliv for beboerne. Og lovgivningens begreber opfattes derfor af nogle som en bremse for udviklingen af aktiviteter, som har stor betydning for beboernes involvering, og dermed trivsel. Spørgsmålet er derfor, hvordan man udfolder og udvikler et sprog, der understøtter det gode hverdagsliv? Og hvordan lovgivningen udformes, så denne udvikling ikke bremses? Under debatten blev det fremhævet, at det samtidig vil være et væsentligt fremskridt at få mere eksakt viden om, hvilken indflydelse deltagelse i hverdagsgøremål har på beboernes trivsel. Et forskningsprojekt 17

20 med dette fokus ville derfor være et godt initiativ og samtidig bidrage til et mere positivt billede af plejehjemstilværelsen. Det gode måltid og en målrettet ernæringsindsats Det gode måltid, som indebærer en målrettet ernæringsindsats, har været emne for et tværfagligt kostprojekt, som ledergruppen også har beskæftiget sig med. Baggrunden for projektet var oplysninger fra Fødevarestyrelsen om, at 60 pct. af beboerne i alle plejeboliger er undervægtige. Konsekvenserne er både øget sygelighed og dødelighed, men også dårlig fysisk, mental og social trivsel. Personalet på et plejehjem satte sig derfor for at undersøge, hvordan ernæringstilstanden var i deres plejehjem. Beboerne, som deltog frivilligt, blev målt og vejet, og målingerne viste, at 40 pct. var undervægtige, heraf var 7 pct. kritisk undervægtige. Og det var overraskende flere, end personalet havde vurderet ud fra de faglige skøn, som man hidtil havde benyttet til at vurdere beboernes sundhedstilstand. Alle boenheder fik herefter to timers individuelt, tilrettelagt undervisning, som var afpasset de konkrete problemer, målingerne havde vist for enheden. Undervisningen viste sig at have stor effekt, bl.a. ved at personalet selv fandt løsninger, fx at havregrød til undervægtige ikke tilberedes på vand, men på sødmælk. Projektet medførte en række nye initiativer. Fx tilbydes beboerne nu at få målt deres BMI (krops-masseindeks) to gange om året, og mange tager imod tilbuddet. En anden nyskabelse var tilbud om lækkerier fra køkkenet, som yderligere førte til, at personalet drøftede kulturen på plejehjemmet, fx om faste spisetider er hensigtsmæssigt. En ny beboer, en meget undervægtig kvinde på over 90 år, som ikke ville spise, fik tilbud om at deltage i projektet. Hendes BMI var meget lavt, og efter aftale med beboeren selv og hendes pårørende indgik hun i et screeningssystem, der fulgte hende døgnet rundet. Samtidig fik hun søde sager og andet, som hun kunne lide. Personalet havde på forhånd skønnet, at hun kun ville overleve nogle få uger, men indsatsen medførte i stedet, at hun hurtigt stod op af sengen. Og endnu, efter 1½ år, lever kvinden og deltager i mange aktiviteter. Også nærvær og omsorg i forbindelse med måltiderne anses for at have haft stor betydning for resultaterne. Projektet har både haft stor politisk og mediemæssig bevågenhed, og det vurderes, at en af årsagerne har været, at projektet hvilede på talmæssig dokumentation. 18

21 Plejepersonalets trivsel og omgangstone som en del af plejekvaliteten En anden overskrift for drøftelserne i ledergruppen var, hvordan plejepersonalets trivsel og omgangstone indvirker på kvaliteten af den pleje, der ydes. En af lederne valgte ved sin tiltræden som sit første indsatsområde personalets indbyrdes sprog og adfærd. Ikke alle talte ordentligt til hinanden, og hjemlige reaktionsmønstre blev bragt med på arbejdspladsen. Den bagvedliggende tanke var, at når den indbyrdes omgangstone ikke er i orden, og personalet også på anden måde optræder uprofessionelt, kan det hverken forventes, at der tales ordentligt til beboerne, eller at plejeindsatsen er tilfredsstillende. At ændre medarbejdernes adfærd kræver, at ledelsen er konstant til stede og kan gribe ind, når de observerer uhensigtsmæssig sprogbrug og optræden. I begyndelsen var reaktionen ofte: Det skal du ikke blande dig i, hvorpå medarbejderen forlod rummet og smækkede med døren. Samtidig blev værdibaseret ledelse indført, og det gav mulighed for løbende at drøfte værdier med personalet. Processen har været lang, og der er ind imellem tilført energi udefra, fx i form af en såkaldt coach, dvs. en instruktør eller træner. Og først nu, efter en del år, kan man med rette tale om, at der på plejecentret er indført egentlig værdibaseret ledelse, som er en fortløbende proces, der aldrig stopper. Langsomt i forløbet blev det legalt at tale om tingene, og under denne proces blev det klart, at sårbarheden i personalegruppen var stor. Medarbejderne gav bl.a. udtryk for, at de altid havde fået at vide, at de ikke duede til noget. Mange kom fra familiemæssige baggrunde uden tradition for uddannelse. En del kom også fra belastede familier med fx dårlig økonomi, vold eller kriminalitet. Og sådanne problemer fylder meget og forsvinder ikke af sig selv, når man går ind ad døren på sin arbejdsplads. Med en sådan personlig bagage kan det også være svært at få øje på andres værd, fordi man ganske enkelt ikke er vant til at anskue sine medmennesker gennem sådanne briller. Ledelsen anvender derfor megen tid på medarbejdernes adfærd. Hvis en beboer fx beder om et stykke med leverpostej, må svaret aldrig være: Det har vi ikke. Det betragtes ganske enkelt som dårlig pleje, bl.a. fordi det gør beboeren afmægtig. Enhver har pligt at bestræbe sig på at opfylde beboernes rimelige ønsker, og et så beskedent ønske som et stykke med leverpostej skal naturligvis imødekommes. Et spørgsmål, som blev rettet til de andre ledere, var bl.a., om sårbare medarbejdere med lavt selvværd kun er et problem i nogle egne af landet, eller om problemet er mere generelt. 19

22 Hensigten var samtidig at udveksle erfaringer om, hvordan man griber sådanne problemer an. Ved debatten var der enighed om, at når man drøfter lederens rolle i opkvalificeringen af medarbejdere, er der ofte kun fokus på kompetencer som sårpleje og andre mere håndværksmæssige funktioner. At skifte et sår kan alle lære. Men personale, der møder med en rygsæk fuld af hård medfart fra omgivelserne, kræver en helt anden ledelsesindsats for at gøre dem til gode medarbejdere. Generelt er der derfor behov for mere opmærksomhed om lederens rolle som leder, og i særlig grad som normsætter for medarbejdernes adfærd. Medarbejderne er ikke altid selv klar over problemerne. Derfor er det en vigtig ledelsesmæssig opgave for den enkelte leder at finde ud af, hvornår uheldige situationer, der kræver ledelsesmæssig indgriben, opstår. En leder havde af samme grund, ændret arbejdstid, så hun var til stede ved 18-tiden, hvor hun havde erfaring for, at hendes tilstedeværelse var påkrævet. Mange reagerer med forsvar, når der opstår problemer, og det giver konflikter. Sagerne om besøgsrestriktioner på flere plejehjem er formentlig gode eksempler på dette. Selv om man skal være varsom med at tage stilling ud fra pressens omtale, kan man forestille sig, at disse sager er opstået ved, at pårørende har stillet spørgsmål om plejen, og at situationerne derefter er optrappet på forskellig måde. Det springende punkt er, hvordan ledelsen opdager sådanne konflikter, og at der gribes ind, mens de er håndterbare. Det er samtidig vigtigt at finde ud af, hvordan medarbejderne rustes bedre til opgaverne, og hvordan man ændrer personalets adfærd og dermed forebygger uhensigtsmæssige situationer, så vi bringes videre fra en blot konstatering af problemerne til indsigt i og viden om, hvordan der kan sættes ind. Udvikling af en sådan brugbar viden bør ske ved en systematisk opsamling af, hvad der sker, når der gribes ind. Det blev også nævnt, at de tider for længst er forbi, hvor man, når nye beboere blev sluset ind, oplyste om rutiner og færdselsregler på stedet. I dag er der både behov for at få justeret forventninger og nedtonet krævementaliteten hos beboere og pårørende. Flere steder har man derfor indført og har gode erfaringer med forventningssamtaler med pårørende til nye beboere. Det giver samtidig medarbejderne et løft, at de inddrages i planlægningen og plejen af beboerne. Også medarbejdernes sårbarhed blev der nikket genkendende til, men problemet syntes ikke at fylde lige meget alle steder. Der var også enighed om, at der skal arbejdes med den faglige stolthed, og at der bl.a. er brug for ekstern anerkendelse af arbejdet dvs. de gode historier skal frem i lyset, bl.a. ved at lederne deltager i den ge- 20

23 nerelle debat, fx ved debatindlæg og kronikker i dagspressen. Mødet med alderdom, svækkelse og død Debatten blev efterfulgt af et oplæg med overskriften Mødet med alderdom, svækkelse og død vækker ambivalente følelser hos personalet, som tog afsæt i en ph.d.-afhandling om omsorgsmedarbejderes reaktioner på omsorgssituationer og en artikel i ÆldreForums publikation Ældreomsorg holdninger, omgangstone & etik. Forskningsprojektets analyser viser bl.a., at mødet med svækkelse, aldring og død i meget høj grad berører omsorgsmedarbejderne følelsesmæssigt, hvad de ikke altid selv er bevidste om. Derfor er det en ledelsesopgave at støtte medarbejderne i også at drage omsorg for sig selv. Alle kan blive slidt af dette arbejde, og alle kan presses ud i situationer, hvor de reagerer uhensigtsmæssigt over for både ledelse og beboere. Spørgsmålet er derfor, om omsorgsmedarbejdere er klædt tilstrækkeligt på til at gå videre end til at vise vej til leverpostejen om de med andre ord magter de dybere lag i omsorgsarbejdet og dermed at skabe den kvalitet i ældreplejen, som efterspørges? Mange af plejeopgaverne kan vække både angst, afsky og væmmelse, og hvordan klarer medarbejderne dette rent menneskeligt? Får de tilstrækkelig hjælp til at udvikle sig eksistentielt, udvikle sig som mennesker, og rustes de følelsesmæssigt til opgaverne? Og hvis ikke er det så rimeligt at forvente høj kvalitet i arbejdet? Det er også vigtigt, at personalet ikke fortrænger voldsomme oplevelser, men i stedet sætter ord på dem. Uacceptabel personaleadfærd kan skyldes stress, stort arbejdspres, dårlige forhold hjemme eller situationer, som den enkelte medarbejder ikke kan rumme. Derfor skal der gives plads til at sætte ord på spørgsmål som: Hvad gør arbejdet ved mig? Og hvilke situationer kan jeg ikke håndtere følelsesmæssigt? Det er også nødvendigt at kunne se arbejdet i et større perspektiv: Hvad er eksempelvis de samfundsmæssige prioriteringer og betingelser for arbejdet? Og den kulturelle baggrund? Medarbejderne er bl.a. bange for, og også vrede over, de vilkår gamle mennesker ofte bydes. Det sætter sig som angst: Er det sådan min bedstemor lever? Og sådan jeg selv skal leve, når jeg bliver gammel? Det er meget vigtigt at gå videre ad det førstnævnte spor ved systematisk se på, hvad der sker med personale, som er udsat for alle disse følelser, og hvordan medarbejderne oplever, at de kan flytte sig, når der gribes ledelsesmæssigt ind. På det område står vi på temmelig bar bund, og det er derfor meget væsentligt at få skabt ny viden her. Myterne om, at omsorgspersoner er født til arbejdet, og at alle kvinder/husmødre kan udføre arbejde som 21

24 hjemmehjælpere m.m., eksisterer stadig i bedste velgående i mange kredse. Og det viser bl.a. manglende kendskab til de krav og udfordringer, arbejdet i realiteten indebærer. Der mangler også erkendelse af, at sårbarhed er et almenmenneskeligt vilkår, som vi alle derfor rummer. Større erkendelse af og åbenhed om dette, vil gøre os bedre i stand til at støtte hinanden til at leve med, eller frigøre os for noget af sårbarheden. Et netværk mellem ledere, mellemledere og vidensinstitutioner kan være en god start, men vi skal meget gerne videre end det. Der var således stor lyst til at deltage i forskningsprojekter om sådanne emner. Frivilliges rolle i plejehjem Der blev også udvekslet erfaringer om inddragelse af frivillige på plejehjem. Nogle plejecentre har tradition for at søge efter frivillige hjælpere til mange opgaver. Uden frivillige ville mange ting ikke kunne lade sig gøre, og heldigvis er der mange, som gerne vil hjælpe. En forening med bl.a. det mål, at ingen ældre skulle opleve en uge uden besøg, blev nævnt som eksempel på et godt, frivilligt initiativ. Der blev også nævnt et andet eksempel på positive effekter af besøgsordninger, der viste, at medicinforbruget faldt, når de ældre fik besøg, og at det sociale liv også blev påvirket. En plejehjemsleder, der er optaget af beboernes udeliv, fordi det bidrager til at skabe en god hverdag, efterspurgte ideer til udendørsaktiviteter. Her er samarbejde med skolerne en god mulighed. Fx kan orienteringsløb bruges af skolerne, og plejehjem kan bruge denne form sammen med fx børnehavebørn. En aftale med en skole om, at de små klasser dvs klasse skulle besøge et plejehjem i en bestemt uge, har udviklet sig til, at børnene op til 5. klasse nu kommer regelmæssigt. Med de lidt større børn står programmet ofte på bål, oplæsning, sang og leg. Men kontakt er godt i alle aldersgrupper. Et andet initiativ bestod i, at en gruppe plejehjemsbeboere tog en tur på landet for at se en landejendom med stordrift, og det viste sig, at grænserne for, hvad man kan, når man får et sådant tilbud, kan overraske både personale og beboerne selv. Seks mandlige beboere sov i halmen om natten, og en 92-årig deltager tilkendegav, at han ikke havde sovet så godt i mange år, så det har givet mod på flere oplevelser. Forskning Projektet Bedre balance blev iværksat i 2007 som et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital og Københavns Kommune, der gennem et samarbejde mellem hjemmepleje, sundheds- & træningscentre samt en geriatrisk hospitalsafdeling, igangsatte 22

25 en systematisk forebyggende indsats med henblik på faldforebyggelse og fastholdelse af borgerens motivation. Hensigten var desuden at opnå en sammenhængende, forebyggende indsats for ældre mennesker ved at styrke koordineringen på tværs af både fag og sektorer. Projektet inkluderede to randomiserede, kontrollerede videnskabelige undersøgelser af faldforebyggelses-interventioner, der dels bestod i intervention ved en hjemmesygeplejerske, dels af såkaldt coaching, dvs. et målrettet samtaleforløb, der støtter borgeren i at afklare og nå opstillede mål. ÆldreForum har sammen med andre bidragydere støttet den sidstnævnte del af projektet med et mindre beløb. Projektet blev afsluttet i 2010 og den afsluttende rapport kan læses og hentes på Projektet omtales desuden kort i afsnittet Drøftelser ved ÆldreForums møder. Deltagelse i konferencer og debatmøder m.m. Formanden og rådets medlemmer har desuden deltaget som oplægsholdere og debatdeltagere ved en række konferencer og debatmøder m.m., arrangeret af bl.a. kommuner, ældreråd og organisationer. Bl.a. kan nævnes et oplæg af formanden ved et internationalt topmøde med titlen Prevention in old age, arrangeret af Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet i efteråret Endvidere har formanden bidraget med debatindlæg i nyhedsmedier og fagblade m.m. 23

26 Drøftelser ved ÆldreForums rådsmøder Ny viden om kost og ernæring De officielle kostråd og mediernes nye kostråd Gennem medierne bombarderes befolkningen med sundheds- og kostråd, som det kan være vanskeligt for den enkelte at gennemskue karakteren af. ÆldreForum bad derfor Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen om at blive orienteret om ernæringsområdet med henblik på eventuelle initiativer, der kan hjælpe især ældre til at finde vej i junglen af informationer. Rådet har bl.a. været opmærksom på nyere internationale forskningsresultater og initiativer om D-vitamin og salt, og bad derfor om at blive orienteret om danske initiativer, da både D-vitaminog saltindtagelse som det fremgår af det følgende har særlig betydning for ældre. De officielle kostråd De officielle kostråd er baseret på De Nordiske Næringsstofanbefalinger, som revideres hvert 8. år. De Nordiske Næringsstofanbefalinger, der hviler på et videnskabeligt grundlag og retter sig mod fagpersoner, giver ernæringsmæssige retningslinier for en kost, som dækker de primære behov for næringsstoffer, dvs. tilgodeser de fysiologiske behov i forbindelse med vækst og funktion, og som danner grundlag for en generel god sundhedstilstand, og derved nedsætter risikoen for kostrelaterede sygdomme. Retnings linierne omfatter de energigivende næringsstoffer som fedt, protein og kulhydrat (og dermed kostens energifordeling) samt de ikkeenergigivende næringsstoffer som vitaminer og mineraler. Der er desuden anbefalinger for indtag af kostfibre, salt og alkohol. Anbefalingerne gælder primært for raske mennesker med lav til moderat fysisk aktivitet. 24

27 De officielle 8 kostråd Kostrådene omsætter næringsstofanbefalingerne til konkrete anbefalinger til danskerne i form af dagligdags anvisninger, og forebygger samtidig livsstilssygdomme. De 8 kostråd er: Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på sukker, især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Hvordan indgår nye forskningsresultater i de officielle kostråd? En officiel kostanbefaling baseres aldrig på en enkelt videnskabelig artikel, idet der kræves flere videnskabelige artikler, som nøje udvælges og derefter indgår i en større sammenhæng, hvor den videnskabelige styrke (evidensen) vurderes. Er der tilstrækkelig evidens, kan der eventuelt formuleres en officiel anbefaling. Eksempelvis bad Fødevarestyrelsen for nylig Fødevareinstituttet om at vurdere anbefalingerne om D-vitamin med henblik på en eventuel justering, og for et par år siden blev kostrådet i forhold til kulhydrater justeret som følge af ny viden om fibre og fuldkorn. Sortering af mediernes mange informationer Det er svært for de fleste at sortere i de mange nye og til tider modsatrettede budskaber om mad og fødevarer, der ofte dukker op i medierne. Samtidig udkommer der jævnligt bøger om kost, som er baseret på folks egne erfaringer. Derfor kan det stærkt anbefales at holde sig til de officielle kostråd, som er baseret på den bedste, aktuelle, forskningsbaserede viden. Derudover kan man søge information på Fødevarestyrelsens hjemmeside og på hjemmesiden Begge hjemmesider forsøger at forholde sig til aktuelle anbefalinger, råd og forskningsresultater, som verserer i medierne. I særlige tilfælde vælger Fødevarestyrelsen desuden at udsende pressemeddelelser med tilkendegivelser om aktuelle problemstillinger, eventuelt med advarsler om konkrete budskaber, fx i forbindelse med bogudgivelser. En del af ældrebefolkningen, har imidlertid ikke denne mulighed, fordi de ikke har pc-adgang eller er fortrolige med at søge information på Internettet. Fødevarestyrelsen er opmærksom på dette og forsøger derfor at benytte andre formidlingskanaler, bl.a. ved udgivelse af pjecer. 25

28 Medfører ændrede dyrkningsmetoder m.m. konsekvenser for fødevarernes indhold af vitaminer og mineraler? Et andet emne, der blev redegjort for var spørgsmålet, om næringsindholdet i fødevarerne har ændret sig, fx på grund af nye dyrkningsmetoder. Vitaminer og mineraler er nødvendige for, at stofskifteprocesserne fungerer, og da kroppen ikke selv kan danne disse mikronæringstoffer, skal vi have dem via maden. Det er muligt både at få for lidt og for meget, men intervallet, hvor vi får tilstrækkeligt uden at få for meget er stort. Kostundersøgelser viser, hvilken mad danskerne spiser. Og fødevaretabellerne viser indholdet af vitaminer og mineraler i hver enkelt fødevare. Når disse oplysninger kombineres, kan forskerne følge danskernes gennemsnitlige indtag af mikronæringsstoffer, og ved at sammenholde dette med næringsstofanbefalingerne konstateres det, om vitamin- og mineralbehovet generelt er dækket i befolkningen. De Nordiske Næringsstofanbefalinger oplyser som nævnt om, hvor meget kroppen har behov for af de enkelte næringsstoffer. Indholdet af næringsstoffer varierer og afhænger bl.a. af forskelle i sorter, jordbund og/eller farvand, gødskning, høstbetingelser, foder, lagring, produktionsbetingelser og tilberedning. Fx indeholder et Spartan æble under 5 mg (milligram = én tusindedel gram = 0,001g) C-vitamin pr 100 gr. frugt, hvorimod Dicovery æblet indeholder tæt på 25 mg. Og nyopgravede kartofler indeholder ca. 20 mg C-vitamin, mens indholdet er omtrent halveret efter 20 ugers lagring. Gentagne målinger med 5 års mellemrum i 20 år har vist, at indholdet af C-vitamin i fødevarerne ikke havde de store udsving i den målte periode. Fx blev der i kål målt mellem 45 og 50 mg C-vitamin pr. 100 g kål. For tomater svingede mængden af C-vitamin med et par mikrogram (en milliontedel gram = 0,000001g), og i blomkål varierede indholdet mellem 60 og 70 mg. De begrænsede udsving tyder på, at ændrede produktionsformer ikke har den store betydning for indholdet af C-vitamin. Det er i dag ikke et krav, at frugt og grønt skal mærkes med høst- eller liggetid, men det forlyder, at EU overvejer om høsttidspunktet skal fremgå. I givet fald skal der være et ønske herom i medlemslandene. En af de store fødevarekæder har tidligere forsøgt at mærke frugt på denne måde, men måtte destruere store mængder, fordi forbrugerne ikke ønskede fx æbler, der var et halvt år gamle. Næringsbehovet dækkes ved at følge kostrådene Vort næringsbehov kan således dækkes via maden, men det er vigtigt at 26