Læringsmå l i pråksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læringsmå l i pråksis"

Transkript

1 Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning og tilrettelæggelse af undervisning ikke er præget af tænkning om læringsmål som styrende for undervisningen. I stedet planlægger lærerne et års undervisning ud fra, hvilke emner eleverne skal høre og læse om, og lægger vægt på aktiviteter og tekster, som de antager vil motivere eleverne. De formulerer, hvad eleverne skal have om, og hvad de skal gøre, men ikke hvilke mål der er for, hvad de skal lære (EVA 2012). At læringsmål er underforståede, er ikke ensbetydende med, at eleverne ikke lærer noget, men forskning viser, at elever generelt lærer mere, når læringsmålene er tydelige styringsredskaber for både elever og lærer. I denne artikel giver jeg mine bud på, hvorfor det er vigtigt, at der er tydelige læringsmål, hvad der kan være årsager til, at læringsmål ofte er underforståede, og hvad der kan gøres, for at tydelige læringsmål bliver en selvfølgelig del af praksis. Min baggrund er erfaringer fra arbejde med udviklingsprojekter og efteruddannelse af lærere med fokus på læringsmål, evaluering og differentiering. Desuden har jeg været medlem af den ekspertgruppe, som har medvirket i EVA s undersøgelse. Tydelige læringsmål Det er rart for eleverne, hvis der er god tid i undervisningen, men det vigtigste er, at der er god undervisning i den tid, der er. Fra selvfølgelige til synlige mål En del af det, der kendetegner god undervisning, er, at læringsmål skal være tydelige. Det kan man bl.a. se i Hilbert Meyers gennemgang af forskellige forskningsresultater, der viser noget om, hvad der karakteriserer god undervisning. Det første af de ti kendetegn, han opregner, er klar strukturering af undervisningen med tydelig sammenhæng mellem mål, indhold og metoder (Meyer 2005). Målet med undervisning er, at eleverne lærer noget. Det kan være så selvfølgeligt, at nogle lærere ikke formulerer mål og måske heller ikke gør sig helt klart, hvilke mål der er for elevernes læring i de konkret forløb, de planlægger i en bestemt klasse, og for de aktiviteter og metoder, de vælger. Men det selvfølgelige skal gøres tydeligt. Læreren skal formulere læringsmål sådan, at de passer til netop det konkrete forløb, eleverne i den bestemte klasse nu skal i gang med. Det skal være mål for det nye, eleverne nu skal lære i den næste uge eller to, som bygger ovenpå det, eleverne allerede ved og kan gøre. Den faglige progression skal være tydelig. Klasseledelse og læringsledelse Tydelige læringsmål fremmer ikke alene elevers læring. Det giver samtidig lettelser for læreren at arbejde ud fra tydeligt formulerede mål frem for underforståede mål. 1

2 Tydelige læringsmål gør det lettere for læreren at lægge årsplaner og få overblik over, hvad der skal med, og hvad der kan udelades. Det er lettere at vælge indhold og metoder til de enkelte faglige forløb, når læreren tidligt i planlægningen formulerer tydelige læringsmål. Det er lettere at planlægge hvert af forløbene sådan, at der bliver faglig progression for klassen som helhed og for de forskellige elever. I undervisningssituationen giver tydelige mål læreren bedre muligheder for at styre sådan, at tiden udnyttes til læring, og for at prioritere undervejs, når tiden bliver knap. Klasseledelse er ikke alene ledelse af elevernes adfærd, men i høj grad også læringsledelse (Plauborg et al 2010). Når strukturen i undervisningen er klar, og når eleverne kender læringsmålene og oplever sammenhæng i forhold til indhold og metoder, er det lettere at lede klassen. Samtidig bliver det lettere for læreren at differentiere undervisningen og forholde sig til, at eleverne lærer på forskellige måder, og at eleverne har brug for forskellige former for vejledning for at udvikle sig frem mod målene. Mål og praktiske aktiviteter Tydelige læringsmål bliver ikke mindre vigtige i en skole, hvor teori skal forbindes med praktiske aktiviteter, hvor eleverne selv fremstiller noget eller er ude for at undersøge omgivelserne. Målet er stadig, at eleverne lærer noget, men metoderne er anderledes, end når de arbejder med bøger eller computer. Eleverne skal trives ved at udfolde sig fysisk og blive gode til at samarbejde samtidig med, at de tilegner sig viden og færdigheder. De læringsmål, som aktiviteterne sigter mod, skal ikke være underforståede, men formuleres, så det bliver tydeligt for alle, at der er både mål og mening med aktiviteterne. Mål og evaluering Læreren skal løbende evaluere elevernes udbytte af undervisningen og bruge det, evalueringen viser, til at planlægge den efterfølgende undervisning, sådan at den passer så godt som muligt til det, eleverne nu ved og kan gøre, og sådan at læreren kan støtte og udfordre eleverne til at udvikle sig et trin videre i en faglig progression. Udgangspunktet for evalueringen er læringsmålene. Evalueringen bliver mere brugbar, når de mål læreren evaluerer i forhold til, er tydelige, og når det ikke er brede mål for, hvad eleverne skal lære på området i løbet af to eller tre år, men mål, der svarer til det nye, eleverne skal lære i et forløb på fx to eller tre uger. Fælles Mål EVA s undersøgelse viser, at nogle lærere bruger Fælles Mål i forbindelse med udarbejdelsen af en årsplan, sådan at de viser, hvordan de planlagte forløb kan forbindes med forskellige trinmål. Det gælder formentlig generelt, at de emner, lærere vælger, og den undervisning, der finder sted, kan siges at høre ind under et eller flere trinmål, men trinmålene er bredt formuleret. De skal operationaliseres for at kunne bruges i en målstyret undervisning. De brede mål giver lærere et frirum til professionel fortolkning af målene. Samtidig forudsætter de brede mål, at lærere operationaliserer trinmålene og omsætter dem til læringsmål for de enkelte undervisningsforløb i konkrete klasser. Det er muligt, at Fælles Mål kan bygges op på en anden måde, og at nogle formuleringer kan gøres klarere, men det vigtige for elevernes læring er, at brede mål for et eller flere år omsættes til læringsmål 2

3 for konkrete forløb og konkrete elever, og at de bruges af læreren som et led i klasseledelsen og af eleverne til at styrke egen læreproces. Mulige årsager Lærere er optaget af, at eleverne skal have noget ud af undervisningen. Hvorfor er der så ikke fokus på læringsmål? Det kan der være flere forklaringer på. Motivation En af forklaringerne kan være, at lærere ønsker at vælge emner og aktiviteter, som umiddelbart kan motivere eleverne. Lærere har både erfaringer med og forestillinger om, hvad elever er optaget af, og det er i nogle tilfælde mere styrende for, hvordan de planlægger og prioriterer, end tydelige læringsmål. Ikke så sært, for det har betydning, at eleverne og deres forældre er tilfredse med undervisningen og skolen i det hele taget. Der er god grund til at lærere fastholder opmærksomhed på elevernes motivation. Samtidig er der grund til at udvide opmærksomhedsfeltet, så det ikke alene omfatter, hvad eleverne på forhånd nok er motiverede for, men også, hvordan man kan gøre eleverne motiverede for at lære også det, de ikke kender noget til på forhånd, eller som de på forhånd har et negativt og skævt billede af. En af vejene til at gøre elever motiverede for det, de ikke kender, eller som de tror er kedeligt, er tydeliggørelse af, hvad de skal lære, og hvad der er meningen med, at de skal lære netop det. Mål for hvad der skal nås En anden forklaring kan være læreres oplevelse af, at der er meget, der skal nås i et fag inden for en snæver tidsramme. Derfor kan planlægningen blive styret af overvejelser over, hvilke emner og områder eleverne skal nå at have om på et år, og hvilke aktiviteter der skal nås i en time eller et modul, frem for mål for, hvad eleverne skal lære. Mål bliver til mål for, hvad der skal nås. I nogle fag vil flere undervisningstimer dæmpe det pres, men der er også brug for, at lærere sorterer i det, der skal nås. På en måde er det udtryk for en overskudssituation, at lærere fastholder at nå meget i løbet af et år og have mange aktiviteter i det enkelte forløb, men der kan også være behov for, at læreren letter presset på sig selv og sorterer det ud af en plan, som ikke behøver at være med. Udgangspunktet for den sortering skal være læringsmålene. Det, der skal nås, er det, som læreren vurderer kan føre til, at eleverne udvikler sig så meget som muligt i retning mod læringsmålene. Andet kan udelades, når tiden er knap. Den forenkling kan være en lettelse for både lærer og elever. Elevernes trivsel og alsidige udvikling Det har stor betydning for planlægning af undervisning og prioritering af aktiviteter, at lærerne er optaget af elevernes trivsel og alsidige udvikling. Eleverne skal føle sig godt tilpas i skolen, og de skal blandt andet lære at samarbejde og give plads til hinandens forskelligheder. Det er der god grund til at lægge vægt på i alle skolens aktiviteter, og der er god grund til at fastholde, at det er en del af det, der skal være styrende for al planlægning og for, hvordan der prioriteres i forskellige situationer. Det er dog mindre godt, hvis fokus på trivsel og sociale mål får læringsmålene til at stå sløret i baggrunden, når læreren planlægger og prioriterer. Målene kan godt forenes. Eleverne kan også trives ved, at læringsmål er tydelige, og ved, at det bliver tydeligt, hvad de allerede har lært. 3

4 Aktiviteter, hvor eleverne lærer at samarbejde og give hinanden plads, kan også være aktiviteter, hvor eleverne sigter mod faglige læringsmål. Indsatsområder I de seneste år har skolers udvikling været præget af forskellige indsatsområder, ofte som en samlet indsats for kommunens skoler. Integreret brug af it har været et indsatsområde, og lærerne har skullet stille om fra kridttavle til aktivtavle. Klasseledelse har været et indsatsområde, en del steder med vægt på adfærdsledelse og vejledning til lærerne i at dæmpe uro. Inklusion af elever, der tidligere har været henvist til specialundervisning, er et omfattende indsatsområde i disse år, og mange lærere skal finde frem til, hvordan de forholder sig til klasser, der er anderledes sammensat end tidligere, og til de vanskeligheder og muligheder, de nu inkluderede elever har. De områder har forvaltninger haft opmærksomhed på i forhold til skolelederne, og skolelederne har haft opmærksomhed på de områder i forhold til lærerne. Her har der ikke alene været tale om, at forvaltninger havde tillid til at skoleledelserne gjorde det fornødne, og at skoleledelserne havde tillid til, at lærerne gjorde det fornødne, sådan som det i EVA-undersøgelsen er gældende, hvad angår Fælles Mål. Her har der også været kurser, timer til vejledning og fokus fra forvaltninger og ledelser på, hvad der sker i lærernes praksis. Det har som ønsket fyldt i lærernes hverdag, som ofte kan opleves som overfyldt. Også det kan have bidraget til, at læringsmål ikke har fyldt så meget. Der har også været indsatser med fokus på læringsmål, mest markant på området læseindlæring, som ikke indgår i EVA s undersøgelse. Her har der i nogle år været arbejdet målrettet mod, at eleverne lærer at læse hurtigt og sikkert, og de seneste internationale undersøgelser viser, at det har båret frugt. Støtte i læremidler Lærerne i EVA s undersøgelse og i andre sammenhænge siger, at de støtter sig til læremidler og regner med, at læremidlerne tilgodeser Fælles Mål. Det kan være en fordel for både lærere og elever at bruge læremidler, der er udarbejdet af forfattere med solid viden om fag, undervisning og læring, og lærere kan ikke overkomme selv at fremstille skræddersyede læremidler til deres elever i alle forløb. Men det kan også rumme ulemper. Forlagene producerer mange læremidler med spændende materiale til forskellige områder, men de er samtidig styret af, hvad de mener sælger bedst. Det kan indebære, at et læremiddel til et bestemt klassetrin dækker nogle områder fra trinmålene rigeligt og dækker andre sparsomt eller slet ikke. Det kan også indebære, at et læremiddel lægger mere vægt på, hvilke emner eleverne skal have om, end hvilke læringsmål der skal arbejdes hen mod. Det er ofte sådan, at der i lærervejledningen til et læremiddel er redegjort for, hvordan det valgte stof kan kobles til forskellige trinmål, men det er også ofte sådan, at læringsmål er beskrevet i brede vendinger, som kan være svære at styre efter, når det kommer til praksis. Dermed bidrager nogle læremidler til at fastholde en praksis, hvor undervisningen ikke er målstyret. 4

5 Fjerne fælles mål EVA s undersøgelse viser, at Fælles Mål er fjern eller fraværende i den daglige praksis, og viser også, at nogle mener det er tegn på professionel sikkerhed, at læreren kan frigøre sig fra den. I samtaler med lærere i anden sammenhæng kan man få det indtryk, at der nogle steder er en slags kollegial konsensus om, at trinmålene er svære at forbinde med den daglige praksis, og at det derfor er ok at lade være. Det er uhensigtsmæssigt, men forståeligt. Der er mange andre krav og forventninger, der presser sig på i den hverdag, som lærerne skal få til at hænge sammen. De indsatsområder, der har præget skoler de seneste år, har helt sikkert krævet og fået lærernes opmærksomhed, men de har typisk ikke omfattet læringsmål og Fælles Mål. Det har medført, at det er blevet uvant for mange lærere at formulere læringsmål, der er så tydelige, at de kan være gode styringsredskaber i planlægning, praksis med eleverne og evaluering. Dermed er det blevet i hvert fald uvant, men nok også svært for en del lærere at omsætte trinmål til mål for elevernes læring i de enkelte undervisningsforløb og det enkelte modul. Ny praksis Lærernes praksis er under stadig udvikling på mange områder. EVA s undersøgelse peger på, at der også er behov for en udvikling med fokus på målstyret undervisning. Fleksible mål Det er ikke ønskværdigt, at der kommer mere detaljerede faghæfter, sådan at de enkelte undervisningsforløb på to-tre uger skal være direkte styret af centralt stillede læringsmål, men lærere skal rustes bedre til selv at operationalisere brede centralt stillede mål og omsætte dem til mål, der passer til det konkrete forløb i den konkrete klasse. Meningen med at sætte fokus på læringsmål er heller ikke, at alt helst skal gå efter en snor, når først læreren har fastlagt læringsmålene for et forløb. Tydelige læringsmål skal være styrende, når læreren planlægger. De skal også være styrende, når læreren gennemfører undervisningen, men de skal ikke bare fastholdes, når noget uforudset viser sig et uforudset problem eller uforudsete muligheder. I nogle tilfælde vil det være bedst for elevernes læring, at de mål der er planlagt med, fraviges, men det centrale er så, at læreren i situationen skal se, hvilke andre læringsmål der passer bedre, og derefter ændre kursen så retningen passer til de nye mål. Vejledning En ændring af praksis kan føre til, at eleverne generelt lærer mere, men det forudsætter, at der er solid støtte til lærerne. Lærere skal støttes i at udvikle en ny praksis, hvor tydelige læringsmål gradvis bliver en selvfølgelighed. En undervisning med en klar struktur, hvor der er det, Hilbert Meyer kalder en betydelig mængde ægte læretid. Det er lærernes praksis, der skal udvikles. Derfor skal støtten ikke alene handle om generelle forhold vedrørende målstyret undervisning, men knyttes til eksempler på undervisningsforløb fra lærernes egen praksis. Vejledning skal sigte mod, at læreren formulerer tydelige læringsmål og styrer undervisningen ud fra dem. 5

6 Støtten kan komme flere steder fra. Vejlederne på skolernes ressourcecentre kan skærpe egne kompetencer til at vejlede lærere i at sætte tydelige læringsmål og i at bruge dem til at planlægge, lede og prioritere undervisning. Vejledning i målstyring kan være en del af det, som Ministeriet for Børn og Undervisnings kommende task force kan vejlede lærere i, når en folkeskolereform skal implementeres. Også når læring skal forbindes med leg og praktiske aktiviteter, er der brug for, at der er tydelige læringsmål mål, som læreren kan justere undervejs, så uforudsete muligheder udnyttes, men mål, som stadig skal være tydelige. Ledelse og samarbejde Det er godt, at forvaltningerne har tillid til skoleledelserne, og at skoleledelserne har tillid til lærerne, hvad angår brug af Fælles Mål, som EVA s undersøgelse viser, men der er brug for at forvaltninger og skoleledelser får større kendskab til, hvordan lærere arbejder med læringsmål, og støtter lærerne i at udvikle deres praksis også på det område. Forvaltninger og ledelser kan gøre udvikling af teamsamarbejdet til et indsatsområde. En undersøgelse af teamsamarbejde viser, at samtalen på et teammøde ofte handler om enkeltbørn eller praktisk koordinering og i ringe grad om elevernes læring (Tingleff Nielsen 2012). Her ligger der store muligheder for udvikling, sådan at kollegial drøftelse og samarbejde kommer til at handle om, hvad elever skal lære, hvordan de bedst lærer, og hvordan der bedst skabes en progression i læringsmål hen gennem en skoles afdelinger. Skolernes ledelser skal sørge for, at teamene får vejledning i at udvikle teamsamarbejdet, og ledelserne skal skaffe sig indblik i, hvordan teamene arbejder, ikke for at kontrollere, men for at vide noget om, hvilke problemstillinger de arbejder med. Skolernes ledelser kan tilrettelægge pædagogiske dage og lignende arrangementer, hvor lærerne kan drøfte, hvordan der kan formuleres tydelige læringsmål og skabes sammenhæng mellem mål, indhold og metoder i eksempler fra egne klasser. Her kan ledelsen få indsigt i praksis og samtidig bidrage til at udvikle en skolekultur, hvor det er i orden at vise en praksis, der ikke er perfekt, og hvor det er selvfølgeligt, at der skal være tydelige læringsmål, og selvfølgeligt, at kolleger drøfter, hvordan praksis kan udvikles, så flere lærer mere. Ledelsen skal ikke kontrollere, men støtte en udvikling. Den internationale undersøgelse PIRLS 2011 viser, at danske skoleledere generelt bruger forholdsvis lidt tid på at følge med i, hvordan faglige mål føres ud i praksis i undervisningen. En ændring af det kan bidrage til, at flere elever lærer mere. Fokus på læringsmål i det hele taget kan være et nyt indsatsområde for forvaltninger og skoleledelser. Litteratur Danmarks Evalueringsinstitut (EVA 2012): Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål Meyer, Hilbert (2005): Hvad er god undervisning, Gyldendals Lærerbibliotek Mejding, Jan og Louise Rønberg (2012): PIRLS 2011 en sammenfatning, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Århus Universitet Plauborg et al.(2010): Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskole og gymnasium, Hans Reitzels Forlag Tingleff Nielsen, Lise (2012): Teamsamarbejdets dynamiske stabilitet. En kulturhistorisk analyse af læreres læring i team, ph.d. afhandling, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Århus Universitet 6

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:

Læs mere

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.

Læs mere

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt

Læs mere

Professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfællesskaber Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder ! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk

LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110 Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk SKOLEBIBLIOTEKETS DAG 2010 - LÆREMIDLERNE OG SKOLENS LÆRINGSCENTER [ ét enkelt af spørgsmålene.]:

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Understøttende undervisning. 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning

Understøttende undervisning. 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning Understøttende undervisning 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning Indhold SIDE 3 FORORD Understøttende undervisning på dagsordenen SIDE 4 KORT FORTALT De vigtigste diskussioner

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Ane Kirstine Brandt & Tina Thilo Skriv 3 tillægsord som du mener gælder for din indsats i feedbacksamtalen efter en observation:

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Dato Torsdag den 19. juni 2014 kl. 10.00 16.00 Sted Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

Dato Torsdag den 19. juni 2014 kl. 10.00 16.00 Sted Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg PPR i skolereformen PPR som en synlig og central aktør i skolereformen Dato Torsdag den 19. juni 2014 kl. 10.00 16.00 Sted Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?

Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? Niels Grønbæk Nielsen Februar 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Ledelse og samarbejde mellem forskellige

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 revideres Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Den assistents fagprofil... 4 Læring i uddannelsen... 4 Talentspor og fag

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. Side 1 Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

Virksomhedsplan for 2014

Virksomhedsplan for 2014 Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere