INTELLIGENTE KOMPONENTER TIL REDUKTION AF ENERGIFORBRUG OG MILJØBELASTNING I INDUSTRIEN. Fase 1 Analyser og vurderinger af samspil mellem komponenter

Transkript

1 TIL REDUKTION AF ENERGIFORBRUG OG MILJØBELASTNING I INDUSTRIEN Fase 1 Analyser og vurderinger af samspil mellem komponenter Teknologisk Institut, Energi December 1999

2 TIL REDUKTION AF ENERGIFORBRUG OG MILJØBELASTNING I INDUSTRIEN Fase 1 Analyser og vurderinger af samspil mellem komponenter

3 Energistyrelsens statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder Energistyrelsens journal nr / Projektansvarlig: Teknologisk Institut Udarbejdet af: Andy Drysdale, Teknologisk Institut, Energi Intelligente komponenter til reduktion af energiforbrug og miljøbelastning i industrien 1. udgave, 1. oplæg 1999 Teknologisk Institut, Energi ISBN nr

4 Forord Denne rapport er resultatet af projektet Analyser og vurderinger af samspil mellem intelligente komponenter i konkrete installationsmæssige sammenhæng, som er blevet gennemført med bevilget støtte fra Energistyrelsens program Tilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder. Projektet blev igangsat i januar 1998 (Energistyrelsens journal nr.: / ) og støttet med et tilsagn om tilskud på kr. Projektet er blevet gennemført i en projektgruppe bestående af producenter, brugere (procesindustrivirksomheder) og institutter. Deltagerne har været Danfoss A/S, Exhausto A/S, Grundfos A/S, Kamstrup A/S, LK A/S, MD Foods, Novo Nordisk, Danmarks Tekniske Universitet/Institut for Automation og Teknologisk Institut, Energi. Alle har været repræsenteret i projektstyregruppen, hvor de aktuelle deltagere har været: Danfoss A/S Salgschef Niels Tuxen Exhausto A/S Udviklingschef Henning Holm Sørensen, civilingeniør Erik Olsen (delvis) Grundfos A/S Regional segment-manager Torben Kynde Nielsen, senior udviklingsingeniør Niels Bidstrup og vedligeholdschef Jens Kierstein Hansen (repræsentant fra Grundfos Fabrik) Kamstrup A/S Marketing & support-manager Lars Knudsen og produktchef Ole Damgaaard (delvis) LK A/S Produktchef Henning Toft MD Foods, Rødkærsbro Driftschef Per Hansen Novo Nordisk Engineering Preben Bille Brahe Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Automation Professor Ole Jannerup Teknologisk Institut, Energidivisionen Projektleder Andy Drysdale og sektionsleder Kaj Bryder Torben Kynde Nielsen, Grundfos, virkede som projektgruppens formand indtil medio 1999, hvorefter Niels Tuxen, Danfoss, har varetaget denne rolle. Teknologisk Institut har virket som projektleder, og udarbejdelse af rapporten er foretaget af Teknologisk Institut ved Andy Drysdale i samspil med den samlede projektgruppe. Nærværende projekt (analyse-projektet) indgår som en del af et større projektinitiativ om anvendelse af intelligente komponenter, som omfatter både informationsformidlings- og udviklingsaktiviteter. Analyse-projektet har tæt relation til et andet projekt inden for initiativet, nemlig Information om anvendelse af intelligente komponenter til reduktion af energiforbrug og miljøbelastning i industrien (info-projektet), som er en samling af indlæg, artikler og anden relevant information vedrørende intelligente komponenter. Info-projektet (Energistyrelsens journal nr.: J.nr ) blev afsluttet i juni Teknologisk Institut, december

5 Indhold Forord... 1 Indholdsfortegnelse Indledning Projektets formål 1.2 Indledende undersøgelser og projektets baggrund 1.3 Anvendelse af intelligente komponenter til opnåelse af energibesparelser 1.4 Projektets deltagere 2. Sammenfatning og konklusion Intelligente komponenter og deres samspil Intelligente komponenter i forhold til traditionelle komponenter 3.2 Samspil mellem intelligente installationer 3.3 Systemer for indbyrdes kommunikation mellem komponenter 3.4 Centrale eller decentrale styringssystemer? 4 Energibesparelser og andre fordele Installation, drift, vedligehold og samspil med brugeren 4.2 Energibesparelser og andre miljøforbedrende aspekter 5 Samspilsmuligheder og problematikker i industrielle installationer Øget kompleksitet, bl.a. pga. nye muligheder 5.2 Samspil med både installatør og bruger vigtig 5.3 CTS-anlægget er også en del af samspillet 5.4 Konsekvenser af uheldigt samspil 5.5 Konsekvenser af strømsvigt 6 Analyser af eksisterende komponenter og deres samspil i industrielle installationer Komponentbeskrivelser med særlige karakteristika 6.2 Eksempler på eksisterende komponenter med mulighed for kommunikation 6.3 Nogle eksempler på elektronik i komponenter 6.4 Analyser af egenskaber og samspil 6.5 Værktøjer for systematisk analyse af samspilsmuligheder 2

6 7 Analyser og vurderinger af samspil i konkrete industrielle installationer Virksomhedsanalyser for udpegning af typiske og repræsentative installationstyper 7.2 Kombineret radiator- og airconditionanlæg hos Grundfos 7.3 Stinkskabe hos Novo Nordisk 7.4 Beholdersystem hos MD Foods 7.5 Filteranlæg hos MD Foods 8 Principper for standardløsninger for intelligente komponenter Ansvarsforhold vedr. intelligente komponenter og installationer English summary Referencer BILAG Kommunikationssystemer

7 1 Indledning 1.1 Projektets formål Projektets overordnede formål har været at udrede, analysere og vurdere samspil mellem forskellige intelligente komponenter i konkrete installationsmæssige sammenhæng, og primært med henblik på at opnå energi-, ressource- og andre afledte besparelser. Projektet har været rettet mod danske energiforbrugende industrivirksomheder som potentielle slutbrugere af intelligente komponenter, men med vægtig deltagelse af førende danske producenter af intelligente komponenter. Mere detaljeret har formålet været: - at skabe opmærksomhed om de muligheder for energibesparelser og miljøforbedringer, som anvendelse af intelligente komponenter giver mulighed for ved tekniske installationer og anlæg, og effektivt at inddrage virksomhederne i analyse af disse muligheder - at støtte den videre udbredelse af intelligente komponenter, og i den forbindelse at kortlægge, analysere og belyse særlige problemstillinger, som har væsentlig betydning for den fremtidige udvikling - at belyse muligheder for videre udviklingstiltag, som fører til intelligente komponenter, der spiller sammen og ikke modarbejder hinanden, og dermed sikrer den bedst mulige totalløsning for installationen energi- og miljømæssigt set - at skabe grundlag for energirelaterede standardløsninger for intelligente komponenter, som samtidig sikrer et hensigtsmæssigt indbyrdes samspil. 1.2 Indledende undersøgelser og projektets baggrund Tidligere arbejde på feltet har bl.a. omfattet et mindre forprojekt Intelligente komponenter og installationer Analyse af muligheder for anvendelse af intelligente komponenter til forbedret energi- og miljøeffektivitet, som blev gennemført under Energiministeriets Forskningsprogram (EFP) for Projektet, der var et opfølgende projekt til VVS Fabrikanternes overordnede initiativ VVS-industriens nye horisonter, blev gennemført i samarbejde med en projektgruppe bestående af repræsentanter fra: Dangas/DGC, Danmarks Tekniske Universitet, Danfoss, Grundfos, Kamstrup, LK, Toni Armatur og Teknologisk Institut. Projektarbejdet blev yderligere suppleret med temadagen Intelligente komponenter og installationer i byggeri og industri, der blev afholdt i december I fortsættelse af EFP-projekt blev der i 1997 i et samarbejde mellem komponentproducenterne Danfoss, Grundfos, LK, Kamstrup og Exhausto, procesvirksomhederne, Novo Nordisk, MD Foods og Grundfos Fabrik samt Danmarks Tekniske Universitet og Teknologisk Institut udarbejdet et langsigtet idégrundlag for det fremtidige arbejde med intelligente komponenter. Idegrundlaget strakte sig fra indledende vurderingsaktiviteter til visioner om fremtidens komponenter med ægte plug-and-play muligheder. 4

8 Det langsigtede idegrundlag blev opdelt i en række selvstændige projekter, hvoraf de primært energiorienterede er vist skematisk i figur 1-1. De enkelte projekter er betegnet A1, A2, osv. for informationsaktiviteter og B1, B2 osv. for udviklingsmæssige aktiviteter. Figur 1-1 Samspil mellem projekterne i idégrundlaget Efter bl.a. drøftelser med Energistyrelsen blev der søgt midler til iværksættelse af de to første projekter hos Energistyrelsens program for statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder. De to projekter omfattede parallelt løbende aktiviteter henholdsvis i et informationsprojekt, Viden- og erfa-samspil med industrivirksomheder angående anvendelse af intelligente komponenter til reduktion af energiforbrug og miljøbelastning (A1 i figur 1-1) og nærværende projekt, Analyse og vurderinger af samspil mellem intelligente komponenter i konkrete installationsmæssige sammenhænge (B1 i figur 1-1). Projekternes korte navne er henholdsvis info-projektet og analyse-projektet. 1.3 Anvendelse af intelligente komponenter til opnåelse af energibesparelser Et af resultaterne af EFP-96 projektet var, at i takt med informationsteknologiens fremmarch og den stigende anvendelse af mikroelektroniske chips kunne der konstateres en tendens til, at producenterne begyndte at indbygge mikroelektronik i typiske installationsmæssige komponenter såsom pumper og ventiler. De teknologiske fremskridt har betydet, at disse chips kan indbygges nemt og billigt, og dette giver nye muligheder, bl.a. for at forbedre energieffektiviteten. De nye komponenter ser ud til at ville blive et væsentligt element i fremtidige el- og VVS-installationer. 5

9 Formålet med EFP-projektet var derfor bl.a. at belyse mulighederne vedr. indbygning af mikroelektronik i typiske komponenter til bygningernes VVS- og elinstallationer. Projektet har som anført taget udgangspunkt i bygningsinstallationer, men i løbet af projektet og i forbindelse med temadagen blev det påpeget, at der også var en række overlappende anvendelsesmuligheder og problemstillinger for procesinstallationer, og at procesfolkene også var interesserede i anvendelse af intelligente komponenter. Anvendelse af intelligente komponenter har vidtrækkende perspektiver, hvilke omfatter direkte energibesparelser og miljøforbedringer gennem fx optimal styring, velfungerende drift og mindre kabling samt en indirekte styrkelse af energibesparende tiltag via en mere enkel indregulering og kontrol af anlæggene. 1.4 Projektets deltagere Projektet er gennemført i et samarbejde mellem følgende deltagere opdelt i en bruger-, producent- og institut -gruppe: Brugergruppen: - Grundfos fabrik - MD Foods, Rødkærsbro - Novo Nordisk Engineering Producentgruppen: - Danfoss A/S - Exhausto A/S - Grundfos A/S - Kamstrup A/S - LK A/S Institutgruppen: - Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Automation - Teknologisk Institut, Energidivisionen Deltagernes baggrund og indsats i relation til intelligente komponenter fremgår efterfølgende. Grundfos Fabrik Grundfos er en af verdens førende pumpefabrikanter og har en årlig produktion på i alt ca. 8 mio. pumper. Ud over pumper producerer Grundfos også elmotorer til pumperne og udvikler avanceret elektronik til styring af pumper og pumpeanlæg. Grundfos fabrik i Bjerringbro består derfor af en række forskellige typer fabrikker, men typisk for mange fabrikker er, at rundt om selve kerneprocessen, fx i kontorlokalerne m.v., er der en række hjælpeinstallationer, hvor det vurderes, at anvendelse af intelligente komponenter vil være energimæssigt relevant. Under et indledende besøg på fabrikken blev et kombineret aircondition- (ventilations-) og radiatoranlæg udpeget som et relevant emne til analyse. Dette er senere gennemført, jf. kapitel 7. Jens Kierstein Hansen har været hovedrepræsentant fra Grundfos fabrik. 6

10 MD Foods, Rødkærsbro MD Foods mejeri i Rødkærsbro blev bygget i Fabrikken er på ca m 2, og der er ca. 450 ansatte (inkl. mælkebilchauffører), som arbejder på 3-holdskift året rundt. Fabrikken producerer feta- og mozarellaost til hjemmemarkedet og eksport, og er blandt de største ostefabrikker i verden. Da mejeriet blev bygget, var der et ønske om en decentral styring, og valget faldt på P-Net fra Proces Data i Silkeborg. Det vurderes, at der er en række installationer og delinstallationer hos mejeriet, som er interessante med hensyn til intelligente komponenter. Der blev tidligt i projektets forløb gennemført et indledende besøg hos mejeriet, for i samarbejde med mejeriet at drøfte og kortlægge, hvilke muligheder der var for at foretage en analyse af mejeriets procesinstallationer. Der er efterfølgende blevet udvalgt to forskellige installationer til analyse, jf. kapitel 7. MD har primært været repræsenteret ved driftschef Per Hansen. Novo Nordisk Engineering Novo Nordisk er en af verdens førende producenter af insulin, men er også verdens største producent af industrielle enzymer og producent af forskellige andre farmaceutiske produkter. Som farmaceutisk virksomhed er der i Novo s mange laboratorier en vidtrækkende anvendelse af stinkskabe, som anvendes til forskellige formål. Traditionelt er stinkskabe meget energikrævende, men der er blevet påpeget flere andre steder, hvor der ved at anvende intelligente komponenter eller intelligente stinkskabe er potentiale for energibesparelser. I forbindelse med et indledende besøg og rundvisning hos Novos laboratorier, inkl. demonstrationslaboratorium, blev det besluttet at gennemføre en analyse af driftsforholdene omkring stinkskabene med henblik på øget automatisering og energibesparelser, jf. kapitel 7. Preben Bille Brahe har været hovedrepræsentant for Novo Nordisk. Danfoss A/S Danfoss er Danmarks største industrielle virksomhed med ca medarbejdere og er en af verdens førende producenter af mekaniske og elektroniske komponenter til industrielle applikationer. Produkterne, som har særlig interesse i forbindelse med anvendelse af intelligente komponenter, er bl.a. ventiler, motorer med indbyggede frekvensomformere, flowmålere, controllere, temperatur- og tryktransducere m.v. Danfoss har hele projektet igennem været involveret i generelle drøftelser og overvejelser vedr. anvendelse af nye komponenter, inkl. deres fordele, barrierer m.v. og med særlig interesse for komponenter til væskeførende anlæg. Danfoss har været repræsenteret i projektet ved bl.a. Niels Tuxen (formand for gruppen fra medio 1999) og Lars Hallgreen. Exhausto A/S Exhausto er en international koncern med datterselskaber i flere europæiske lande og USA. Virksomheden har ca. 250 ansatte og producerer bl.a. ventilationstekniske produkter til hjemmemarked og eksport. Produkterne er baserede på optimal energiudnyttelse og konstrueret til behovsstyring og anvendes primært til komfortventilation, herunder kontorventilation. Exhaust har specielt været involveret i drøftelserne og delanalyserne vedr. den kombinerede AC- og radiatorinstallation hos Grundfos samt stinkskabsinstallationen hos Novo Nordisk. Exhausto har været repræsenteret ved Erik Olsen (indtil medio 1999), herefter ved Henning Holm Sørensen. 7

11 Grundfos A/S Som nævnt ovenfor, er Grundfos en af verdens førende pumpefabrikanter og har en årlig produktion på ca. 8 mio. pumper. Ud over pumper producerer Grundfos også elmotorer og udvikler avanceret elektronik til styring af pumper og pumpeanlæg. Grundfos producerer en række elektronisk styrede pumper bl.a. den såkaldte E -pumpe, som har indbygget frekvensomformer og nogle selvregulerende egenskaber samt kommunikationsmuligheder. I nogle (fortrinsvis større) pumper findes der desuden indbyggede temperaturfølere og tryktransducere. Grundfos har projektet igennem været meget involveret i generelle drøftelser og overvejelser vedr. anvendelse af nye komponenter, inkl. deres muligheder, fordele, barrierer m.v. og med særlig interesse i komponenter til væskeførende varme- og køleanlæg. Grundfos har som komponentproducent været repræsenteret ved bl.a. Torben Kynde Nielsen (formand for projektgruppen indtil medio 1999) og Niels Bidstrup. Kamstrup A/S Kamstrup er en førende dansk producent af elektronisk måleudstyr til fjernvarmeinstallationer og procesindustrien. Virksomheden har ca. 220 ansatte, og produkterne omfatter bl.a. flow-, energi- og elmålere, temperatursensorer og tryktransducere samt fjernaflæsningsudstyr. I projektet har Kamstrup været involveret i alle aspekter af måling, måleudstyr og instrumentering og kommunikationssystemer m.v. Kamstrup har været repræsenteret ved bl.a. Ole Damgaard (indtil medio 1999), derefter Lars Knudsen. LK A/S LK udvikler, producerer og markedsfører el-installationer, herunder datainstallationsmateriel og intelligente systemer. Virksomheden beskæftiger ca. 650 medarbejdere i Danmark. LK har bl.a. udviklet IHC-systemet, som er et styringssystem til bl.a. styring af belysnings- og varmeanlæg. I løbet af projektarbejdet har LK været involveret i generelle drøftelser og forslag vedr. intelligente komponenter, kommunikationssystemer og samspilsmuligheder m.v. LK har været repræsenteret ved Henning Toft. Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Institut for Automation Institut for Automation er en del af sektoren for Kommunikation, Information og Matematik hos DTU, og instituttet arbejder med en række forskningsområder med tilknytning til industriel automation. DTU har i alle faser af projektet virket som projektgruppens forskningsmæssige sparringspartner med hensyn til generelle drøftelser og overvejelser vedr. anvendelse af intelligente komponenter, deres fordele og barrierer, osv. DTU har været repræsenteret i projektgruppen ved Ole Jannerup. Teknologisk Institut, Energidivisionen Teknologisk Institut har virket som projektleder, koordinator og administrator for projektet og har også medvirket ved planlægning og koordinering af besøg hos virksomhederne, indsamling af data og andet relevant materiale, analyse af komponenternes samspil og som sekretær ved projektgruppemøder, rapportering m.v. Deltagerne fra Energidivisionen, har primært været projektleder Andy Drysdale, cand.scient. Matthew Adams samt sektionsleder Kaj L. Bryder fra sektionen for Installation og Kalibrering. Herudover er der blevet benyttet andre relevante eksperter fra Energidivisionens øvrige sektioner, især fra bl.a. Ventilation og Miljø, Varmeteknologi og Køle- og Varmepumpeteknik. Sluttelig skal nævnes civilingeniør Søren Gundtoft, lektor ved Ingeniørhøjskolen i Århus, der som ekstern konsulent har bidraget væsentligt til især projektets analysearbejde. 8

12 2 Sammenfatning og konklusion Denne rapport er bygget op omkring analyser af nogle udvalgte energikrævende installationer bestykket med traditionelle komponenter, samt vurderinger af de muligheder, som anvendelse af sammenspildende intelligente komponenter giver for at opnå energi-, ressource- og andre afledte besparelser. Installationerne blev valgt ud fra dels et energimæssigt synspunkt, dvs. at installationerne driftsmæssigt forbruger meget energi og derfor er relevant med hensyn til mulige energibesparelser, dels at installationstyperne er typiske for andre procesvirksomheder. De intelligente komponenter og deres særkende Der findes ingen konkret definition af præcist, hvad en intelligent komponent er. Betegnelsen anvendes her til at beskrive en forholdsvis ny generation af installationskomponenter, som karakteriseres ved, at de har indbygget mikroelektronik, kan selv foretage målinger eller har adgang til måledata, kan udføre databehandling lokalt og kan kommunikere med omverdenen ved at sende og modtage data. Baseret på egne måledata - eller på adgang til måledata via kommunikation med omgivelserne - kan komponenten reagere på en ny eller uventet driftssituation, forberede sig på en kommende situation, foretage en diagnose, fx resulterende i en alarm eller tilsvarende. Betegnelsen intelligent komponent bliver brugt for at fortælle, at her er en komponent, som kan mere og er bedre til at løse en given opgave end den traditionelle komponent. Udviklingen af disse nye komponenter tog for alvor fart i begyndelsen af 90 erne med fremkomsten af digitale sensorer forbundet via en såkaldt feltbus. Før den tid var det analogteknikken, som herskede, men i dag er det digitalteknologien, som hastigt breder sig. Det er gennem kablerne muligt at sende signalerne begge veje samt via feltbussen at koble flere komponenter sammen på samme ledning. Og anvendelse af digitalteknikken er hurtigt nået frem til også at omfatte gængse komponenter til procestekniske installationer. Perspektiver for energibesparelser og andre fordele Der er store forventninger til anvendelsen af intelligente komponenter i forskellige installationsmæssige sammenhænge både med hensyn til at de kan spare energi og medvirke til andre installations- og driftsmæssige forbedringer. Korrekt anvendelse af komponenten eller af systemer bestående af flere komponenter kan give en række fordele sammenlignet med traditionelle komponenter. I installationen skal den intelligente komponent af sig selv kunne finde ud af at samarbejde med andre komponenter i installationen, den skal kunne tage lokale beslutninger for at aflaste det centrale styringsanlæg og generelt være med til at optimere driften med hensyn til energi- og ressourcebesparelser. Der kan også opnås reducerede installations-, drifts- og vedligeholdsomkostninger, og der gives mulighed for et bedre samspil med brugeren. 9

13 For at få gavn af fordelene ved de intelligente komponenter er det dog afgørende, at de kan samarbejde og spille sammen. Indbygning af intelligens i form af elektronik i den enkelte komponent er én ting, men for at få det fulde udbytte af komponenterne skal forskellige komponenter leveret af forskellige leverandører kunne fungere sammen i ét system. Derfor er det vigtigt, at man kan beskrive og fastlægge nogle funktionsrigtige sammenhænge mellem komponenterne og de installationer, som de indgår i. Det vurderes, at intelligente komponenter er relevante i forbindelse med typiske processer hos fx mejerier, slagterier, bryggerier og procesindustrien generelt, men også og i nogle tilfælde ikke mindst i serviceinstallationer på kontorer, industribygninger og i produktionsanlæg. Eksempler på komponenter, hvor indbygning af intelligens enten er sket eller kan forventes at ske, er bl.a.: pumper, ventiler, motorer, flow- og niveaumålere, ventilatorer, temperaturfølere, tryktransducere, personfølere, filteranlæg og termostater. Analyser og vurderinger med udgangspunkt i konkrete procesinstallationer Projektet indledtes med bl.a. en række besøg hos projektets procesvirksomheder, dvs. hos Novo Nordisk, MD Foods og Grundfos fabrik. Besøgene omfattede gennemgang af en række installationer, som dels er typiske for den pågældende virksomhedskategori, dels har relevans for andre virksomheder. Formålet med besøgene var at identificere komponenter, installationer eller delinstallationer, hvor det kunne være relevant at erstatte traditionelle komponenter med intelligente komponenter. Der er efterfølgende foretaget analyser og vurderinger af dels de nuværende komponenter og deres samspil, dels af potentialet for udnyttelse af sammenspillende intelligente komponenter i følgende installationer: MD Foods Mejeri: Del af et beholdersystem med følgende komponenter: pumper, ventiler, flowmålere, temperatur- og niveaufølere. Del af et filteranlæg med følgende komponenter: Pumper, ventiler, målere, temperaturfølere og filtre m.v. Novo Nordisk: Stinkskabe med følgende komponenter: motorer, temperaturfølere, lysarmaturer, alarmer, personfølere m.v., samt samspil i et system bestående af flere skabe Grundfos fabrik: Et kombineret aircondition- og radiatorsystem til rumopvarmning med følgende komponenter: motorer, ventilatorer, tryktransducere, temperaturfølere, pumper, ventiler, rumtermostater m.v. Analyserne har omfattet bl.a. inddragelse af erfaringer fra relevante rådgivere eller andre med specialistviden om de nævnte installationer, samt indmeldinger fra producenterne vedrørende egne nuværende, eller planlagte intelligente komponenter. Med hensyn til muligheder for kommunikation mellem komponenterne er der gennemført opfølgende undersøgelser vedr. relevante kommunikationssystemer. 10

14 Projektets konklusioner og opfølgning Med baggrund i de gennemførte analyser og vurderinger kan konkluderes: - At anvendelse af intelligente komponenter i typiske procesinstallationer skaber et grundlag for energibesparelser på 10-15%, og i særlige tilfælde på op til 30%. - At mulighederne for energibesparelser er ikke begrænset til anvendelse af intelligente komponenter i procesinstallationer, men også i høj grad omfatter de mange serviceinstallationer som findes omkring selve processen. - At ud over energibesparelser giver anvendelse af intelligente komponenter mulighed for en række afledte ressourcebesparelser, herunder installationsbesparelser i fx kabeltræk på 50 70% - At der typisk ikke er eller kun i meget begrænset omfang er samspil mellem de forskellige traditionelle komponenter i de undersøgte installationer, ligesom de fleste nuværende intelligente komponenter ikke umiddelbart tilbyder disse muligheder - At det kan forventes, at anvendelse af intelligente komponenter som styrings- og reguleringsmæssig spiller sammen vil resultere i færre bekostelige driftsstop, og at der vil være mulighed for forbedret service og vedligehold, samt øget driftssikkerhed og kvalitet i almindelighed. Projektets konklusioner vedr. det videre arbejde er: - At resultaterne af analyse- og vurderingsfasen klart peger på, at anvendelse af intelligente komponenter i procesinstallationer vil kunne give mulighed for betydelige energibesparelser, samt en række afledte ressourcebesparelser - At det for at nå disse mål er vigtig at styrke udviklingstiltag som sikre etablering af nogle komponenter, der kan spille aktivt sammen - At de installationer, som har været analyseret i projektet, vil være velegnet til en eftervisning af disse muligheder Det er projektgruppens oplæg, at der med den gennemførte analyse og udredningsfase er etableret et godt grundlag for iværksættelse at en opfølgende, udviklingsorienteret projektfase, som omfatter udvikling af nogle specielle intelligente pilotkomponenter, som kan spille sammen, og afprøvning af dem i nogle konkrete pilotinstallationer. 11

15 3 Intelligente komponenter og deres samspil 3.1 Intelligente komponenter i forhold til traditionelle komponenter Intelligente komponenter adskiller sig fra traditionelle komponenter ved at have intelligens i form af indbygget mikroelektronik. Denne indbyggede intelligens giver en række nye styringsmæssige muligheder, fx kan komponenten af sig selv finde ud af at samarbejde med andre komponenter i installationen. Dette samarbejde, som er et vigtigt element i installationer af intelligente komponenter, kan foregå på forskellige måder. Det kan eksempelvis være i form af lokal decentraliseret styring, hvor nogle få komponenter installeret i nærheden af hinanden (evt. i et delsystem) arbejder sammen. Komponenten får mulighed for at træffe lokale beslutninger og dermed aflaste den centrale styringsenhed. Samarbejdet kan også ske mellem nogle komponenter i installationen, som er placeret længere væk fra hinanden, men som kan have fordel af at dele forskellige informationer eller måledata imellem sig. Installationen af intelligente komponenter forventes i fremtiden at blive både nemmere og billigere end ved traditionelle komponenter gennem udvikling af egentlige plug-and-play komponenter. Installationen bliver billigere pga. færre kabler og kabelbakker, men også fordi installationen kan gennemføres på kortere tid. Installationen er nemmere, fordi komponenten enten er selvkonfigurerende eller let at konfigurere in-situ. Efter fysisk installation kan komponenten via kommunikationssystemet selv meddele sin ankomst/installation til andre relevante komponenter i installationen samtidig med, at den selv er i stand til at finde sin rette plads i systemhierarkiet. For installatøren simplificeres installationen ved, at komponenten har en bedre og mere brugervenlig brugerflade end traditionelle komponenter. Den intelligente komponent vil ofte have forskellige sensorer indbygget og dermed mulighed for at udføre flere funktioner i installationen. Som eksempler kan nævnes pumper med ind- eller påbyggede temperatur- og tryksensorer og ventiler med påbyggede tryksensorer og intelligente positioner. Ved at komponenten har adgang til supplerende måledata, kan den foretage fejldiagnosticering, alarmering, vedligehold og service funktioner, som alle bidrager til driftsoptimering og øget driftssikkerhed. Et godt samarbejde mellem komponenterne er en væsentlig faktor for optimering af driften med hensyn til energi- og miljøbesparelser i installationen. Indbygget intelligens giver mulighed for en væsentlig større grad af decentralisering, end det man er vant til med traditionelle komponenter, og til en vis grad vil problembehandling og løsning kunne klares lokalt. Decentralisering betyder, at den intelligente komponent skal arbejde mere selvstændigt end traditionelle komponenter. Muligheden for at træffe lokale beslutninger kombineret med kommunikation betyder, at komponenten kan sende meddelelser om beslutningerne videre til andre relevante komponenter på forskellige niveauer i systemhierarkiet, eller evt. til den centrale styringsenhed. Den øgede distribuering af intelligens betyder en aflastning af den traditionelle centrale styringsenhed, samtidig med at den bliver mere overskuelig. 12

16 Der findes mange forskellige definitioner på intelligens, men der eksisterer ingen definition, som synes skræddersyet til intelligente komponenter. Begrebet skal ikke tages alt for bogstaveligt og skal ikke forveksles med menneskelig intelligens, men man, hvis komponenten ved hjælp af den indbyggede mikroelektronik kan udføre styringsog reguleringsopgaver på en intelligent måde, og kan kommunikere eksternt, - så kan man passende definere komponenten som intelligent. Den definition af den intelligente komponent, som er anvendt i projektet er vist i tabel 3-1. En intelligent komponent er en komponent, der: - har indbygget mikroelektronik i form af en eller flere mikroprocessorer - kan foretage målinger eller har adgang til måledata - kan udføre databehandling lokalt - kan kommunikere, dvs. kan sende og modtage data - kan reagere på en i forvejen defineret måde baseret på en eller flere målinger eller evt. baseret på kommunikation med omverdenen - kan lagre data og indstillingssetpunkter, dvs. har historik - har indbygget bruger- og servicevejledning Tabel 3-1 Definition af en intelligent komponent I mange installationer inden for både proces- og bygningsindustrien findes komponenter, apparater eller instrumenter, som allerede i dag har forskellige former for indbygget mikroelektronik. Den indbyggede mikroelektronik giver gode muligheder for sikker og nøjagtig regulering. Ofte er det eneste, man mangler for at gøre komponenten intelligent, et interface for disse komponenter til et passende kommunikationssystem. Dette giver mulighed for fx samspil med andre komponenter samt for overvågning af komponentens funktion, ændring/justering af setpunkter eller andet fra et centralt sted eller evt. fra en anden og mere overordnet komponent i installations hierarki. Relevante data kan også overføres til et centralt sted, hvor der fx kan udskrives en rapport. 3.2 Samspil mellem intelligente komponenter Indbygning af kommunikationsmuligheder gør det muligt for forskellige komponenter i installationen at få adgang til supplerende data og information udefra. Komponenterne får mulighed for at udveksle eller dele måledata, som kan indeholde vigtig information om installationens drift og status. Et godt samarbejde mellem de intelligente komponenter er som nævnt vigtig. I modsat fald kan der opstå uheldige konflikter og suboptimering i dele af installationen. Den største synergieffekt mellem intelligente komponenter opnås ved, at komponenterne kan fungere sammen uafhængig af komponentens eller nabokomponentens fabrikat. Det er en ofte hørt kritik, at når man først har valgt et system fra én producent, så er man låst til dennes produkter og specielle systemløsninger. Brugerne vil hellere frit kunne vælge imellem komponenter fra forskellige producenter. 13

17 Der er dog et stykke vej, førend man kan anskaffe sig ægte plug-and-play komponenter, men udviklingstendenserne peger mod muligheder for mere åbne valgmuligheder. Fx kan man etablere gateways, som forbinder to eller flere forskellige netværk sammen via oversættelse af meddelelser og signalbehandling, og som samtidig tillader udveksling af information mellem komponenten og kommunikationssystemet, og som tillader, at forskellige komponenter kan snakke sammen. Som et simpelt eksempel på problematikken omkring samspil mellem komponenter kan nævnes et klimastyringsanlæg bestående af et radiatoranlæg til opvarmning og et ventilationsanlæg til ventilation og køling. Hvis setpunkterne i de to installationer ikke er justeret eller indstillet korrekt i forhold til hinanden, kan man risikere, at begge anlæg kører mere eller mindre på fuld kraft på samme tid. Radiatoranlægget forsøger at varme lokalerne op til den temperatur, rumtermostaten er indstillet til, samtidig med, at ventilationsanlægget kører i et forsøg på at nedkøle til den temperatur, den er indstillet til. Man ville synes, at der måtte være en nem løsning på problemet, men der kendes flere aktuelle tilfælde på denne problemstilling. Intelligente komponenter, der taler sammen vil være i stand til at undgå at komme ind i en sådan uheldig situation. Hvis uheldet alligevel sker, fx ved at en defekt føler er skyld i, at der opstår en konflikt mellem de forskellige installationer, vil en eller flere af komponenterne kunne videregive en meddelelse om, at driften ikke er som den plejer, eller som den burde være. Enten vil komponenterne selv reagere for at løse problemet, fx ved at inddrage en tilsvarende føler i en anden komponent, eller også sendes der en alarm til driftspersonalet. 3.3 Systemer for indbyrdes kommunikation mellem komponenter Der findes mange forskellige kommunikationssystemer, og rapportens bilag giver en kort beskrivelse af de mest almindelige systemer. Nogle kommunikationssystemer er primært rettet mod bygningsinstallationer, andre er rettet mod industrielle applikationer (de såkaldte feltbusser), og endelig er der nogen, som siges at være egnet til begge markeder. Inden for bygningsinstallationer taler man om Intelligente Bygnings Installationer (IBI). Under opførelse af en IBI-bygning installeres et busbaseret system med stærkstrømskabler til at levere energi til komponenterne og svagstrømskabler, så det bliver muligt at kommunikere med komponenterne. Typiske installationer, som kobles på bygningens installationsbus, er lys-, varme-, ventilations- og alarmsystemer. En IBI er en fleksibel installation, som kan tilpasses den enkelte brugers behov. Mest pga. prisen har IBI tidligere været forbeholdt større installationer. Ved mindre komplicerede anlæg, fx mindre erhvervsbyggerier og evt. parcelhuse, er intelligente installationer prismæssigt mere problematiske, og beslutningen om at udføre installationen skal kvalificeres ved den øgede mulighed for energistyring, sikrings- og adgangskontrolsystemer, overvågningsmuligheder og fleksibel tilpasning til ændret brugerbehov. En introduktion til IBI gives i fx Intelligente Bygnings Installationer og IBI Intelligente Bygnings installationer med LonWorks, som er begge udgivet af El-Fagets Forlag. 14

18 Ifølge bl.a. Intelligente bygningsinstallationer på fremmarch i store og små byggerier (Elteknik, 1/1998), dominerer tre systemer markedet for bygningsinstallationer: LON, EIB og IHC. Specielt IHC-systemet fra LK i Danmark har været med til at udbrede intelligente installationer i mindre anlæg. LON fra det amerikanske Echelon Corporation er blevet accepteret af en stor kreds, og mange CTS-leverandører har valgt LONWorks som deres kommunikationsmedie på komponentniveau. EIB, som er et europæisk system, er primært rettet mod større og komplekse installationer og vurderes også som stærkt på vej frem. For procesinstallationer sker kommunikationen mellem komponenterne via en feltbus. Feltbussen er en form for datanetværk til sammenkobling af styreenheder i procesinstallationer, fx frekvensomformere og feltudstyr som tryk-, temperatur- og niveautransducere. Ifølge bl.a. en temadag afholdt af Dansk Automationsselskab om bussystemer i procesautomation domineres markedet inden for procesautomation af den tysk dominerede Profibus og den amerikansk dominerede Fieldbus Foundation. Ved anvendelse af en feltbus kobles i lighed med intelligente bygningsinstallationer alle komponenter op på det samme kabel, dvs. installationsmæssigt sparer man kabling, men man får også større muligheder for bedre dataregistrering, overvågning, vedligehold og kommunikation mellem relevante komponenter eller dele af installationen. Anvendelse af busser er ikke nogen ny teknologi. Leverandører af automationssystemer har i en årrække udviklet på standarder for datatransmission via busser mellem feltkomponenter og den centrale styringsenhed. Her var der tale om lukkede løsninger, som binder brugerne til at anvende komponenter fra den leverandør, som har udviklet standarden. I de senere år har slutbrugerne krævet åbne automationssystemer, og dette har imidlertid fået leverandørerne til at udvikle åbne kommunikationsstandarder. Problemet er bare, at leverandørerne ikke kan blive enige om, hvorledes standardens indhold skal være. Dette resulterer i aftaler og alliancer mellem grupper af leverandører, der konkurrerer om at få netop deres feltbusstandard godkendt på internationalt plan. For at få godkendt en standard på internationalt niveau skal den opfylde en række specifikationer defineret af IEC International Electrotechnical Commission. Endnu er ingen feltbus blevet godkendt af IEC, men der er en række standarder, der er blevet godkendt af det europæiske standardiseringsorgan Cenelec, herunder den tyske Profibus DP og AP, den fransk dominerede Worldfip og P-Net fra det danske firma ProcesData i Silkeborg, som tilsammen indgår i den europæiske standard EN Problematikken omkring standardisering - eller manglen heraf - forventes at fortsætte et stykke tid endnu, og der er ingen, der forudser en hurtig løsning, selv om der jævnligt kommer meddelelse om, at en løsning er lige om hjørnet. I mellemtiden er der nogen, der foretrækker at anvende komponenter, som opfylder nationale standarder. Fx kan nævnes gode erfaringer med anvendelse af P-Net, som bl.a. blev valgt til den overordnede styring af en stor del af MD Foods Mejeri i Rødkærsbro. Andre har peget på, at man ikke skal regne med, at produkter, som kun opfylder nationale standarder, vil vinde frem på europæisk plan, da de enkelte europæiske lande, fx Tyskland, Frankrig og Italien vil foretrække produkter, som opfylder deres egne nationale standarder. Europa er på den måde meget splittet, hvorimod USA - til gavn for amerikansk producerede komponenter - er mere samlet. 15

19 På en i januar 1999 afholdt temadag om bussystemer i procesautomation blev udsagnet om, at Profibus og Fieldbus Foundation dominerer, underbygget med, at de eneste systemer, som blev præsenteret, netop var Profibus og Fieldbus Foundation. Men erfaringer med distribueret intelligens kombineret med kommunikation mellem komponenter i procesinstallationer er meget begrænsede. Mange er usikre over for denne forholdsvis nye teknologi, og der er kun få referenceanlæg, man kan lære af. På samme temadag blev de andre busser, som tidligere er blevet omtalt, fx P-Net og LON, stort set ikke nævnt som relevant med hensyn til procesanvendelser. LON vinder dog efterhånden større indpas i bygningsinstallationer, selv om den næsten ikke omtales i forbindelse med processer industriel automation er afgjort den gren af LON-området, der er mindst udviklet. Men der er mange, der stadig har store forventninger til LON, og til den videre udbredelse af LON-baserede systemer - også i procesapplikationer. Den videre anvendelse af LON kan evt. forventes i form af blandede kommunikationssystemer, hvor komponenten anvender en lokal bus til intern dataoverførsel og LON til ekstern dataoverførsel såfremt der kan laves en veldefineret grænseflade mellem den lokale bus og LON. Denne løsning er at foretrække frem for en fuldstændig LON-løsning, dels fordi det ville være for dyrt at anvende LON til intern dataoverførsel mellem alle komponenterne, og dels har LON også den ulempe, at der lægges en begrænsning på, hvor mange nodes eller noder, der kan tilkobles systemet. Man kan sammenligne LON med en anden bus - M-Bus eller Meter-Bus - ved at sige, at M-Bus startede med et produkt (fjernvarmemålere) og lancerede den tilhørende bus, hvorimod LON ikke startede med andet end et koncept om generel interoperabilitet mellem kommunikationssystemer og lancerede sin bus uden tilhørende hardware produkter for at sikre sig generalitet. Ulempen ved denne fremgangsmåde er, at LON har fået svært ved at tilkæmpe sig bestemte nicher inden for industrien. Figur 3-2 viser en skitse over de forskellige elementer i en intelligent komponent, inkl. dens kommunikations elementer. I det aktuelle tilfælde drejer det sig om en intelligent aktuator. Kommunikationsmodulen (communication module) kan ses som forbindelsen mellem komponenten og det øvrige netværk. Ud over kommunikation viser figuren komponentens indbyggede funktioner, bl.a. mulighed for at foretage beregninger, fejlanalyse og kompensering, selvcheck og alarmering. 16

20 Figur 3-2 Byggeblokke i en intelligent komponent. Skitsen er fra A case study on the development of intelligent actuator components for distributed control systems using LONWORKS neuron chips, C. Xie et al, Centrale eller decentrale styringssystemer? I takt med et stigende antal intelligente komponenter er traditionelle, centrale styringssystemer såsom CTS- og SRO-systemer også ved at undergå en ændring. De tidligere lukkede, centraliserede og ufleksible systemer er i fuld gang med at blive erstattet af åbne, fleksible, fremtidssikre systemer med distribuerede kontrolelementer. De nye systemer vil være optimeret til pålideligt at håndtere meddelelser fra flere sendere og modtagere på samme tid i stedet for rene dataoverførsler fra punkt til punkt. Der skal kunne håndteres kommunikation via forskellige medier, fx parsnoede ledninger, fiberoptiske kabler, koaksiale kabler osv. Og så skal der være et operativsystem til kontrolnetværket, dvs. pålideligt software eller andre værktøjer, der sammenbinder distribuerede enheder (hovedstationer, understationer og komponenter) til at danne et samlet kontrolsystem. På den internationale LON-user konference i Haag afholdt i 1998 blev det fremført, at 70% af verdens CTS-fabrikanter har eller er ved at få LON-baserede systemer. 17

21 4 Energibesparelser og andre fordele 4.1 Installation, drift, vedligehold og samspil med brugeren I forhold til anvendelse af traditionelle komponenter giver komponenter med indbygget intelligens en række fordele for installationen, processen og brugeren. Fx giver de intelligente komponenter mulighed for decentralt at bearbejde data og at foretage styringsog driftsmæssige optimeringer. Fejldiagnosticering og bedre samspil med brugerne er andre fordele, ligesom der ofte kan reduceres i kabler og den øvrige elinstallation. Flere af disse forhold giver i høj grad også mulighed for at opnå energibesparelser og miljøforbedringer. Installation Eksempler på reducerede installationsomkostninger ved anvendelse af intelligente komponenter er vist i tabel 4-1. Reducerede installationsomkostninger: færre kabler, kabelbakker, mindre installationsarbejde færre, enklere tegninger reduceret tegnings- og dokumentationsarbejde mulighed for lokal kontrol reduceret behov for CTS-anlæg lettere at koble nye komponenter på en feltbus frem for ny 4-20 ma kabeltræk Tabel 4-1 Reducerede installationsomkostninger Ved at bruge det samme kabel - fx en feltbus - til alle komponenter i en installation vurderes det, at man kan spare op mod 50% af installationsomkostningerne i form af kabler, kabelbakker og installationstid. Dette skyldes primært, at man i mange tilfælde kan nøjes med at bruge ét kabel eller én bus - til kommunikation mellem forskellige komponenter, og i nogle tilfælde kan man yderligere bruge den samme bus til både strømforsyning og kommunikation. Dette giver besparelser i forhold til mere traditionelle installations-metoder med fx punkt-til-punkt kabling mellem hver komponent. Ofte nævnes det af kritikere af feltbusser, at kabelbesparelser er den eneste fordel ved installation af en feltbus, men dette er sandsynligvis kun fordi reduceret kabling, er den første målbare fordel. Andre fordele, jf. de næste par afsnit, afhænger af brugeren, brugerens behov og applikation. De fleste installationer inden for procesindustrien gennemgår regelmæssigt ændringer eller ombygninger i forbindelse med tilpasning til nye produkter. Eksisterende komponenter i installationen bliver flyttet eller erstattet af andre, og nye komponenter bliver evt. tilføjet. En kabelinstallation er derfor traditionelt noget, som gradvist udbygges i løbet af en længere periode, hvilket kan give en noget uoverskuelig situation, hvis bestemte kabler skal udskiftes eller repareres. Mindre kabling mellem komponenterne samt komponenter med mere fleksible omflytningsmuligheder kan være med til at afhjælpe dette problem. Den reducerede kabling vil samtidig reducere omkostningerne i forbindelse med udarbejdelse af installationstegninger og -dokumentation. Det er også i driftssikkerheden og brugervenligheden, at man skal kigge på fordelene, da færre kabler også gør det nemmere at lokalisere fejl i systemet. 18

22 I relation til fordele og besparelser ved installering af intelligente komponenter forventer producenterne, at selve grundkomponenterne kan blive billigere ved en ekstra implementering af software i systemet. Som eksempel kan nævnes pumper, som ud fra en kombination af målinger af aktuel omdrejningstal, motoreffekt eller andre fysiske størrelser, samt en efterfølgende softwaremæssig behandling af måledata, kan estimere flow. Dette giver pumpen mulighed for at virke som en simpel flowmåler og dermed i nogle tilfælde reducere behovet for flowmålere. Drift og vedligehold Indbygning af mikroelektronik i komponenterne giver en række fordele med hensyn til forbedret systemdrift og vedligehold, jf. tabel 4-2. Forbedrede drifts- og vedligeholdsomkostninger selvdiagnostik og -fejlfinding, mulighed for præventivt vedligehold lokalt selvcheck (fungerer jeg som forventet under disse forhold?) kompensere for forstyrrelser, fx korrigere ulinearitet og kompensere for temperaturvariationer alarmere og overvåge driften (opererer jeg uden for mit arbejdsområde? Er der ustabilitet i reguleringssløjfen?) reducere ombygnings-/vedligeholdelsesomkostninger Tabel 4-2 Forbedret drift og vedligehold Simple kontrolalgoritmer kan lægges ind i komponentens mikroelektroniske dele, således at komponenten selv kan foretage lokale beregninger. Fejlkompenseringsalgoritmer kan ligeledes indbygges. Disse tillader komponenten selv at foretage - til en vis grad - korrektion for fejl som et resultat af fx ulinearitet, repeterbarhed og temperaturændringer. Hvis fejlniveauet er over et forudbestemt niveau, kan en alarm aktiveres. Komponenten har mulighed for at udføre nogle lokale selvdiagnostiske routiner for at kontrollere, om den fungerer som forventet under de aktuelle driftsforhold, eller om der er ustabilitet i reguleringssløjfen. Disse interne check kan bruges til at holde målte og beregnede værdier op mod komponentens kendte karakteristika og kan bruges til præventivt vedligehold, dvs. til at forudse fejl, uregelmæssigheder eller til at fastlægge en livstidsprognose som et resultat af fx slid. En række forskellige matematiske teknikker kan anvendes til dette formål, bl.a. fysisk redundans eller analytisk redundans. Der kendes eksempler på, at i større ventilinstallationer til den petrokemiske industri gennemgår alle ventiler en regelmæssig kontrol. Dette indebærer, at ventilerne skal nedtages fra processen, hvilket er besværligt og dyrt, og i mellemtiden står processen stille. Det viser sig, at i gennemsnit er der kun en lille procentdel af ventilerne, som egentlig har brug for service, og hvis ventilerne selv kunne meddele, hvornår der var brug for service, ville besparelserne være betragtelige. Når komponenten har mulighed for selvstændigt at udføre et antal funktioner, er det vigtigt, at den kan meddele dens status, driftstilstand og ydelse til omverdenen, fx hvis komponenten er uden for dens normale måleområde. Komponenten skal vide, hvilke begrænsninger, der er allokeret til den, og hvornår den skal alarmere omgivelserne eller den centrale kontrol. 19

23 Der mærkes også et generelt ønske fra brugerne i industrien om mindre service i forbindelse med installering og vedligehold af installationskomponenter. Dette kan være med til at præge udviklingen hen imod mere distribueret intelligens. Set fra producentens side vil en opnåelse af den samme eller forhøjelse af funktionaliteten med færre komponenter være økonomisk fordelagtig. Selve initiativet til udvikling af en komponents funktionalitet kan opstå forskellige steder, fx fra rådgiveren, på arkitektens foranledning, via krav fra myndighederne samt på ønsker fra kunden og producenten. For eksempel kan ønsket om en regulators evne til selv at regulere sine advarselsfunktioner i tilfælde af, at det indstillede setpunkt ikke opnås, stille krav til producenten og dermed præge udviklingen i retning af større funktionalitet af regulatoren. Samspil med brugeren Tabel 4-3 viser nogle eksempler på forbedrede samspil med brugeren. Forbedrede samspil med brugeren on-line diagnostik bedre information, større overblik, evt. supplerende informationer og værdier om systemer/processen bedre, mere brugervenlige komponenter og systemer lagring af komponentens historie direkte dialog mellem bruger og komponent Tabel 4-3 Bedre samspil med brugeren En af de største fordele ved intelligente komponenter er en større mængde af brugbare måledata og andre informationer, samt mulighed for to-vejs kommunikation med brugeren. På en temadag om bussystemer i procesautomation afholdt af Dansk Automationsselskab i januar 1999 spås en fremtidig forøgelse af datamængden i procesinstallationer på 6-8 gange det nuværende niveau. De fleste af disse informationer er rettet mod brugerne, til anvendelse under drift og vedligehold, i laboratorierne, til kvalitetsfunktioner og evt. til udviklingsformål, dvs. informationerne fra intelligente komponenter er ikke kun rettet mod driftspersonalet, men vil være nyttig for hele procesvirksomheden. 4.2 Energibesparelser og andre miljoforbedrende aspekter De seneste år har energibesparelser været meget i fokus, og der gennemføres mange tiltag herom hos virksomhederne. Pga. en større bevågenhed omkring indførelsen af bl.a. energiog miljøafgifter er energiforbrug blevet målbart, og jagten på mulige energibesparelser er blevet en meget vigtig parameter. Stort set hver fabrik har en tilknyttet energi- og evt. miljøkonsulent, og deres primære opgave er at finde indsatsområder for besparelser på fx køling, el, varme, belysning m.v. De forhold vedr. intelligente komponenter, som er anført i det foregående, giver i høj grad mulighed for at opnå energibesparelser, som vist i tabel 4-4. Med de forfinede muligheder for styring og regulering kan energiforbruget til et konkret formål minimeres. 20