Entreprise: Danish Crown A/S, Horsens TOR - NYT 1 / 2004

Transkript

1 TOR - NYT 1 / 2005

2 Entreprise: Danish Crown A/S, Horsens TOR - NYT 1 / 2004 INDHOLD: DANISH CROWN...SIDE 3 TAGVEGETATION I VÆKST...SIDE 4-6 EN FLERFARVET OASE - PÅ TAGET...SIDE 7 CE-MÆRKNING AF MEMBRANER TIL BYGGERI...SIDE 8 TIDSSKEMA FOR STANDARDER...SIDE 9 TUNGE LØFT...SIDE 10 TAGPAP OG ZINK...SIDE 11 FUGNING AF KANTDETALJER OG GENNEMFØRINGER...SIDE MEKANISK FASTGJORT TAGPAPDÆKNING...SIDE 16 TOP/TOR UNDERTAGSHÅNDBOG...SIDE 17 NY BRANCHEVEJLEDNING FOR TAGDÆKNING...SIDE 17 TOR ER FLYTTET...SIDE 17 SVINKLØV BADEHOTEL...SIDE Udgiver: Redaktør: Art direction: Tryk: Oplag: Tagpapbranchens Oplysningsråd Civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen ArkiGram Trøjborg Grafisk A/S 1500 eks.

3 DANISH CROWN M 2 UDLAGT TAGPAP Af Jens Erik Gram, arkitekt maa. Et i dansk sammenhæng gigantisk byggeri Danish Crowns topmoderne slagteri ved motorvejsindkørslen til Horsens står i dag færdigt og afspejler alle faktorer i et industribyggeri fra teknik til arkitektur. Taget er på i alt m 2 og opbygget af 30 forskellige tagflader samt et utal af forskelligartede tekniske taggennemføringer og ikke mindst 650 optimalt placerede ovenlys. Mange af gennemføringerne er samlet i såkaldte plinter, som er løftet op over den færdige tagdækning, for på den måde at gøre tagdækningen mere rationel og dermed at tilsikre optimale inddækninger af disse. Opbygningsmæssigt er tagdækningen et skoleeksempel på tagpappens uanede muligheder når der snakkes underlag og opbygning. Der er f.eks. tagdækning m 2 på beton med dampspærre, planisolering og 2 lag tagpap m 2 kileskåret tagisolering m 2 på ståltrapezplader med isolering og 2 lag tagpap. Som underpap er der brugt en PF 2800 SBS og overpappen er en PF/GF 5000 SBS. Garantiselskabet Dansk Tagdækning A/S har udstedt 10 års garanti på taget omfattende både produkter, udførelse og følgeskader. Bygherre: Danish Crown A/S, Arkitekt: Arkitema Århus, Hovedentreprenør: NCC Construction Danmark A/S, Tagentreprise: Phønix Tag 3

4 Eksempel på grønt tag med for kraftigt vækstlag, hvor der gror træer mellem sedumplanterne. TAGVEGETATION I VÆKST Af Ulrik Reeh, Veg Tech A/S 4 Byernes mange tagflader åbner nye muligheder for at skabe spændende byrum og for at erstatte det bebyggede terræn med et tilsvarende grønt areal oppe i højden. Her er der lys og luft, fred og ro og udsigt enten til eller fra. «Grønne tage» har inden for de seneste år fået en ny og mere præcis betydning. Tidligere ville mange sikkert have fået associationer til tagpap med grøn skiferbestrøning eller patinerede kobbertage. I dag er grønne tage betegnelsen for en tagbelægning bestående af et tyndt lag vækstmedium med stenurter, som er tørketålende og nøjsomme planter, der holder sig lave og velplejede uden tilbagevendende behov for klipning og lugning. Stenurter eller Sedum, som er deres latinske slægtsnavn, danner sammen med spontant fremkommende tagmosser en levende, stedsegrøn tagbelægning, der i høj grad skifter udtryk hen over året fra frodig grønt til mere tørre, rødlige nuancer med indslag fra juni til oktober af gule, hvide og rosaviolette blomsterstande. I fagsprog benævnes denne tagbelægning derfor mos-sedum tage, men kært barn har mange navne omtales også som vegetationstage, bevoksede eller beplantede tage mv. Med taghaver og dertil hørende tagterrasser forstås tage indrettet til egentligt ophold. Perspektiverne heri er store særligt i tæt bebyggelse, og hvor grundpriserne er høje. Men med etablering af egentlige taghaver begrænses mulighederne rent designmæssigt for at skabe en let og harmonisk tagkonstruktion, dels fordi dimensionerne i de bærende konstruktioner stiger betydeligt, dels fordi der stilles krav til etablering af afskærmning langs sternkanter og murkroner af indlysende, sikkerhedsmæssige grunde. Endvidere er etablering af deciderede taghaver og opholdsarealer forbundet med så store omkostninger, at de kun i særlige situationer kan berettige sådanne tiltag. I de fleste tilfælde stilles der som forudsætning, at tagvegetationen skal være let at vedligeholde. Man taler om ekstensiv pleje og dermed også om ekstensive tage, Hvortil mange regner både mos-sedum-tage og græstage, på trods af at græstage kræver en del vedligeholdelse, herunder jævnlig klipning og af og til tillige vanding, for at kunne passe ind i de fleste byggede miljøer. Græstage adskiller sig også ved en tungere og tykkere opbygning. Og så er græstage mere udsatte for at gå ud under længere tørkeperioder, ligesom de her kan udgøre en alvorlig brandfare.

5 Hvorfor grønne tage? De fleste grønne tage, som hidtil er anlagt i Danmark, er blevet til med baggrund i designmæssige/visuelle motiver. Det kan være, fordi bygherre, arkitekt eller brugere ønsker et grønt præg på tagflader på dele af bygningen, som kan ses fra højere beliggende etager i bygningen. Det kan også være af hensyn til husets samlede fremtoning. Eller det kan være en måde at skabe nære grønne omgivelser omkring en tagterrasse. Tagvegetation kan derfor også benyttes som et element i naturlig ventilation og reducere behovet for mekanisk klimaregulering. Byggetekniske forhold Problemerne med de gammeldags græstage, som også omfatter risiko for rodgennemtrængning af tagmembranen, er altså i dag elimineret med en tynd og let systemopbygning. Vægten af vegetationen, vækstmediet og drænlaget i vandmættet tilstand kan bringes helt ned på kg/m 2. Grønne tage er i andre tilfælde anlagt for at tilgodese naboer, for at signalere et grønt image eller for at indpasse en bebyggelse i landskabelige eller naturfølsomme omgivelser. Grønne tage bidrager til et bedre bymiljø Grønne tage bidrager meget konkret til at skabe et varieret, oplevelsesrigt og grønnere bymiljø. Dette værdsættes af de fleste som et væsentligt bidrag til en højere livskvalitet og har en dokumenteret positiv effekt på den enkeltes sundhed. Men der er også en række tekniske fordele. Disse knytter sig blandt andet til reduktion og lokal afledning af regnvand. Særligt i tæt bebyggelse udgør tagflader en meget betydelig del af et områdes samlede overfladeareal, og store mængder tagvand og andet regnvand ledes herfra i de fleste tilfælde til kloaksystemet, som belastes unødigt. Mange steder er der fortsat fælles kloakering, og kraftige regnskyl medfører jævnligt overløb og udslip af urenset spildevand til søer, vandløb, fjorde og have. Med et grønt tag kan afstrømningen af regnvand halveres hen over året, svarende til den mængde vand der absorberes og fordampes fra tagvegetationen med tilhørende vækstmedium. Endvidere forsinkes og dæmpes afstrømningen, således at nogle af kloakoverløbene undgås. Andre positive effekter af grønne tage er: Tagmembranens levetid forlænges på grund af den beskyttende effekt mod solens UV-stråling og opvarmning. Støjdæmpning både udefra og ind og omvendt. Bidrag til byens grønne struktur/præg Uforstyrret levested for flora og fauna (bynær natur). Bedre indeklima; forebyggelse af overophedning via solindstråling på taget. Novo Nordisk, Måløv Måtterne kan anlægges på taghældninger fra 0 - ca. 30 grader, idet der til forskellige hældninger benyttes forskellige vandregulerende underlag, som ud over en vandholdende og drænende virkning beskytter tagmembranen mod eventuelle mekaniske skader. Den samlede byggehøjde kan dog holdes konstant for alle hældninger, nemlig omkring 5 cm. Med den rigtige veldrænede opbygning opnås præcis så lav en vandtilgængelighed, at kun mosser og stenurter vil overleve en længere tørkeperiode, mens ukrudtsfrø, fløjet til med vinden og spiret, går til. Og med det rette vækstmedium og plantesammensætning opnås tillige en tagbevoksning, som i modsætning til græs kan brandgodkendes som klasse T tagdækning. Mos-sedum-måtter kan også anlægges på betondæk og i indergårde, hvor man har begrænset byggehøjde, vægt og ingen kapillær tilførsel af vand fra undergrunden. Men sedum tåler ikke regelmæssig betrædning og er særlig skrøbelig uden for vækstsæsonen, særdeleshed i frostvejr. Alle andre planter kræver højere vækstlag, men tykkelse og vægt kan reduceres med 30-60% med en opbygning af en let jordblanding, en tynd drænplade og Grodan, som er en stenuldsmåtte med stor 5

6 6 vandholdende kapacitet, således at kunstvanding normalt vil kunne undlades. Forebyggelse af erosion Sedummåtterne består af en tre centimeter tyk, ukrudtsfri og fortrinsvis mineralsk vækstmedieblanding på en fiberdug, som er vævet sammen med en tredimensionel kunststofarmering. Armeringen har dels til formål at holde det tynde jordlag og planterne på plads under byggeprocessen, dels at forebygge årtiers efterfølgende vind- og vanderosion, et problem som potentielt stiger med taghældningen, taghøjden og tagfladens størrelse. Stenurternes spinkle rodnet kan ikke i det lange løb udfylde denne funktion alene. Kunststofnettet har endvidere den fordel, at det i modsætning til net af plantefibre ikke krymper og derved blotlægger tagmembranen med deraf følgende forringet holdbarhed og fremtoning. Endelig beskytter netfiberdugkonstruktionen mod fugle, der ynder at søge føde på taget, og som på kort tid kan splitte vækster og underlag ad. Langs tagfoden, hvor vandet løber af, svejses eller klæbes en rustfri skinne fast for at holde vækstmediet på plads ved kraftige regnskyl. Sternkanter i øvrigt kan udformes som vanligt, idet det bør tilsigtes, at membranen langs alle kanter afdækkes mod sollys, så der opnås samme forlængelse af dennes holdbarhed som for den store vegetationsdækkede membranflade. Sedum Måtterne etableres som udgangspunkt med fem forskellige sedumarter, som er hårdføre og tilpasset det danske klima. De er desuden udvalgt, så blomstringstidspunkt, farver, bladform og kombinationen af tuedannende og fladedækkende arter skaber et sammenhængende og varieret udtryk. Vegetationsdækket afspejler årets gang og udvikler sig gunstigt i løbet af tagets lange levetid, idet de tuedannende arter langsomt men sikkert etablerer sig og bidrager med flere nuancer og variation i det samlede billede. Ingen af stenurterne bliver højere end 10 cm, og de kræver stort set ingen pleje. De skal således hverken vandes eller klippes, og gødskning er i kun nødvendig de første par år og her i begrænset omfang. Stenurterne suppleres spontant af mosser i et omfang, som afhænger af de lokale lys-, vind- og nedbørsforhold. Med den her beskrevne tynde og tørre opbygning, hvor kun stenurter og mosser kan klare sig, er behovet for lugning minimalt, og det er det ikke nødvendigt at stille særlige krav til membranens rodfasthed. Derimod er det vigtigt at membranen yder en god friktion, hvis taget hælder mere grader. Garanti og sikkerhed De førende tagmembranproducenter herhjemme har opdaget mulighederne for at forskønne og forlænge levetiden af deres produkter med tagevegetation. Garantiselskabet Dansk Tagdækning A/S tilbyder 10 års materiale- og udførelsesgaranti på tagpaptage dækket med mossedum. Dertil kommer en vækst- og pasningsgaranti på selve tagbevoksningen udstedt af leverandøren. Endelig viser erfaringer fra bl.a. 30 års anvendelse i Tyskland, at mossedum vegetation forlænger membranens levetid på grund af den UV-beskyttende og temperaturudsvingsdæmpende effekt. Så selvom denne lette vegetationsopbygning er ny for mange her i Danmark, er der ikke desto mindre tale om en sikker og gennemafprøvet løsning, som blot først for alvor er introduceret på det danske marked for 2-3 år siden. Anvendelser før og nu De tynde, lette grønne tage er udviklet i Tyskland igennem 30 år. Her har de opnået stor udbredelse, blandt andet fordi de promoveres gennem kommunale krav om begrønning af flade tage, og lokal afledning af regnvand på den enkelte byggegrund fremmes via fiscale ordninger, enten med direkte støtte eller indirekte via høje afgifter på regnvand, som afledes til kloaknet. Etablering af en specialiseret, dansk rådgivnings- og salgsvirksomhed i Danmark har sikkert medvirket til at stimulere interessen hos såvel arkitekter som private for at skabe frodighed og liv på den femte facade af såvel erhvervsbyggeri, offentlige institutioner, boligselskaber samt parcelhuse, sommerhuse mv. Forfatteroplysninger: Ulrik Reeh er Ph. D. i anvendt økologi og direktør for Veg Tech A/S med speciale i tagvegetation og andre vegetationsteknikker til anlæg, byggeri og bymiljø. Han har tidligere arbejdet i Rambøll, Parkteknisk Institut og Forskningscentret for Skov & Landskab. Han er dansk repræsentant i en EU-arbejdsgruppe om grønstruktur og byplanlægning. Se også og

7 Nobelparken, Århus Universitet EN FLERFARVET OASE PÅ TAGET stenurterne på nært hold, da nogle arealer omkring bygningerne er begroet af stenurterne. Konstruktionsmæssigt er opbygningen udført med sedum-beplantning (stenurter), fiberdug, skærver (vaskede), fiberdug, Polystyren XPS med drænriller, tagmembran med fald, Polystyren XPS kl. 39 kileskåret, dampspærre i tagpap, 75 mm afretning, 60 mm overbeton på 50 mm TT-betondæk og underliggende afsluttende med loft på lægter. Eksempel på lignende tagkonstruktionsopbygninger i form af tagterrasser, parkeringsdæk og grønne tage findes udførligt beskrevet i TOR anvisning 22. Udlægning af vegetationsmåtter Århus Universitet har taget et nyt bygningskompleks Nobelparken ved den indre Ringgade i Århus i brug. Nobelparken er udformet som en randbebyggelse med kubiske bygninger som dels rummer undervisningslokaler samt kantine for den del af universitet og i andre enheder er der erhvervslejemål og boliger. I forbindelse med kantinen er der etableret et udendørs auditorium på 3. sal, som igen er omkranset af tagterrasser med dels flisebelægninger og dels med en femfarvet stenurt vegetation, som arealmæssigt dækker ca. 400 m 2 på taget. Forbipasserende har dog også mulighed for at studere Bygherre: Århus Universitet, Arkitekt: Arkitektfirmaet C. F. Møller, Tagdækning: Phønix Tag, Tagbeplantning: Veg Tech A/S 7

8 CE-MÆRKNING AF MEMBRANER TIL BYGGERI Af Tommy Bunch-Nielsen, TOR De forskellige produktstandarder indenfor tagpap, tagfolier, undertage m.v. begynder at foreligge, og allerede i år vil det være muligt at CE-mærke en række produkter, og fra 2006 og 2007 bliver CE-mærkning obligatorisk for de samme produkter. Når en ny produktstandard er vedtaget og publiceret, er der en overgangsperiode på 9 måneder til producenterne kan begynde at CE-mærke og herefter følger normalt en periode på 12 måneder, hvor det er muligt at CE-mærke. Efter disse 21 måneder bliver CE-mærkning obligatorisk, og det er ikke tilladt at markedsføre produkter, som ikke er CE-mærkede. For nogle produkter forlænges overgangsperioden dog til ca. 24 måneder. Der er en række produktstandarder, som dækker de forskellige membraner til byggeri og de væsentligste fremgår af tidsskema for standarder, hvor de forskellige tidsrammer også er angivet. Der er endnu ikke helt klarhed over brandkravene til f.eks. tagpap, idet den bagvedliggende klassifikationsstandard pren ikke er vedtaget endnu, men prøvningsstandarden EN 1187 er klar. Dette betyder, at der kan være krav til produktet i lovgivningen, i nationale regler eller kutymer, som produktet ikke overholder, selvom det er CE-mærket. For tagpap er der i produktstandarden kun krav til 2 egenskaber, nemlig at tagpappen skal være vandtæt og brandklassificeret, mens TORanvisning 24 stiller krav til en række andre egenskaber som træktstyrke, brudforlænglse, rivestyrke og kuldeflexibilitet, som sikrer at produktet er egnet til danske forhold. At tro, at CE-mærkning gør hele Europa til et stort marked, er derfor naivt. Der vil være en række specifikke krav i de enkelte lande, som skal opfyldes og man bliver derfor nødt til at se på en lang række produktegenskaber, som ikke er angivet på produktet, men måske i den bagvedliggende dokumentation. Det nytter f.eks. ikke at en tagpap er CE-mærket med en kuldeflexibilitet på -10 grader, hvis vi til nordiske forhold kræver -20 grader for at produktet er anvendeligt. CE-mærkningen åbner således ikke markedet mere end i dag, men sikrer til gengæld, at de egenskaber, der opgives kan vurderes objektivt, fordi de er baseret på samme prøvnings- og klassifikationsstandarder. Produktstandarderne for membraner har et attesteringsniveau 2+, som betyder, at det er producenterne selv, som skal udføre prøvninger til bestemmelse af de forskellige egenskaber og det skal så overvåges af et «notified body» om dette er sket på betryggende vis. Et notified body kan være et certificeringsbureau eller et institut, som er akkrediteret til at certificere efter den aktuelle produktstandard. I Danmark er der endnu ingen «Notified bodies» for tagpap, tagfolier og undertage og det kan være nødvendigt at bruge udenlandske bureauer eller institutter. CE-mærkningen betyder, at produktet må bringes på markedet, men ikke nødvendigvis at det også må bruges eller kan bruges i det enkelte land. I de fleste produktstandarder er der ingen eller kun få krav til produktet, og standarden indeholder kun krav til hvilke prøvningsstandarder, der skal anvendes ved angivelse af de specifikke egenskaber ved produktet. 8

9 TIDSSKEMA FOR STANDARDER EN-nummer Standardnavn Standard vedtaget CE-mærkning mulig CE-mærkning obligatorisk EN EN EN Reinforced bitumen sheets for Roofing waterproofing (Tagpap) Bitumen damp proof sheets including bitumen basement tanking sheets (Tagpapmembraner) Bitumen water vapour control layers (Dampspærrer) EN Underlays for discontinuous roofing (Undertage) EN Underlays for walls (Vindtæt afdækning) Forventes snart pren Rigid underlays for discontinuous roofing - (Undertag af plader) Forventes i august 2005 EN EN Reinforced bitumen sheets for waterproofing of concrete bridge decks and other concrete surfaces trafficable by vehicles (Bromembraner) Bitumen damp proof cources (Murpap) pren 544 Bitumen shingles (Tagpap shingles) pren 534 Corrugated bitumen shingles (Bølgeplader af tagpap) pren Plastic and rubber sheets for roof waterproofing - (Tagfolier) EN EN Plastic and rubber damp proof sheets including plastic and rubber basement tanking sheet (Kunststofmembraner) Plastic and rubber vapour control layers - (Dampspærrer) Forventes snart pren Plastic and rubber damp proof courses - (Murpap af plast eller gummi) Tabel 1: Tidsplaner for produktstandarder for membraner til byggeri. 9

10 TUNGE LØFT Af Carsten Bisgaard, Icopal a/s 1. januar 2005 trådte bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (problempåbud) i kraft. Arbejdstilsynet kan ved konstatering af væsentlige problemer i en virksomhed, påbyde virksomheden at søge hjælp hos en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til løsning af problemet. Løft af byrder Et væsentligt problem med relevans for tagarbejde er løft af byrder. Problempåbud gives ved enkeltløft af byrder, der udføres som led i den sædvanlige arbejdsfunktion og mere end nogle få gange dagligt: ved vægtgrænser, der overstiger 25 kg tæt ved kroppen, 15 kg i underarms afstand eller 7 kg i 3/4 arms afstand, og der samtidig forekommer én eller flere forværrende faktorer, hvilket der typisk gør ved tagarbejde. Tagentrepriser For en tagentreprise stiller dette krav til såvel producenter som rådgivere, projekterende, bygherrer og entreprenører. Producenterne skal sørge for at anvise hvorledes byggevarerne kan håndteres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Dette gøres i en såkaldt leverandørbrugsanvisning til byggekomponenten. Producenterne skal endvidere arbejde for en generel vægtreduktion af byggevarerne, ex. ovenlys til samling på taget, kortere eller lettere tagpapruller mv. Vægtgrænser ved tagpapdækning Branchearbejdsmiljørådet for bygge og anlæg har udarbejdet en ny vejledning om tagpapdækning. Tagpap og folie: Håndtering af tagdækningsmaterialer sker normalt ved anvendelse af sækkevogn. Tekniske hjælpemidler skal anvendes, når vægten af den enkelte rulle overstiger 25 kg. Alternativt kan rullestørrelsen begrænses, så vægten af den enkelte rulle ikke overstiger 25 kg. For isoleringsmaterialer gives tilsvarende retningslinier. Blot er vægtgrænsen her sat til 15 kg. Ovenlys: Kun kupler op til 1,2 x 1,2 m kan monteres uden brug af tekniske hjælpemidler. Gasflasker vurderes ikke at give anledning til problemer når flaskevogn benyttes. Yderligere oplysninger: Bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud), Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 Problempåbud, At-vejledning F.1.4, november 2004 Tagpapdækning, vejledning fra Branchearbejdsmiljørådet for bygge og anlæg, juni Tagpapbranchens Oplysningsråd er på vej med en vejledning om tunge løft. Projekterende, rådgivere og bygherrer skal i planlægning af arbejdet vurdere de sikkerhedsmæssigt optimale løsninger, både hvad angår produktvalg og valg af tekniske hjælpemidler samt metoder til brug af hjælpemidler på den enkelte entreprise. Projekterende, rådgivere og bygherrer skal være opmærksom på, at det specielt ved tagdækninger på skrå tage, af sikkerhedsmæssige årsager, kan være nødvendigt at anvende kortere ruller. 10 Entreprenøren skal følge anvisningerne, og planlægge sit arbejde ud fra disse.

11 TAGPAP OG ZINK Af Tommy Bunch-Nielsen, TOR I TOR-anvisning 22 fra 1997 blev der igen åbnet for at anvende zinkdetaljer til tagpap. Fodblik i zink må dog ikke anvendes i kystog industriområder. Der har været en del diskussion om hovedsagelig fodblik, idet der er eksempler på at fodblikket bliver misfarvet som vist på foto. Det tyder på, at jernoxider fra skiferen på tagpappens overside misfarver zinken, samtidig kan det ikke afvises at der på længere sigt det vil sige år, vil ske en tæring. Det må derfor anbefales, at anvende fodblik i aluminium, idet vi ved at dette ikke giver problemer. Tagpap som undertag for zinktage er også et emne, der løbende diskuteres. Det miljø, der opstår mellem en zinkbeklædning og et undertag vil være fugtigt på grund af kondens på bagside af zink fra underafkøling af den luft, der trænger ind under zinken. Dette miljø kan medføre tæring af zinken og det må derfor anbefales, at anvende et mellemlæg af en fiberdug, som kan dræne fugten væk fra zinkens overflade. Dette er også beskrevet i Håndbog fra Tagog facadesektionen under Tekniq. Det hævdes fra flere sider at tæringen af zinken skulle skyldes dannelse af organiske syrer fra nedbrydning af tagpappen. Dette er dog ikke sandsynligt, idet tagpappen jo ligger beskyttet mod UV-lys under zinken. Under alle omstændigheder er et tagpapundertag på brædder eller krydsfiner med et mellemlæg af en fiberdug en god løsning til Zinktage, som ved lave hældninger ikke er helt vandtætte. FUGNING AF KANTDETALJER OG GENNEMFØRINGER Af teknisk konsulent Walter Sebastian Bygge- og Miljøteknik A/S Kantdetaljer i forbindelse med tagpap mod lodret begrænsning afsluttes ofte med inddækninger, klemskinne, indskud, flange eller vindskede i modsætning til gennemføringer, hvor tagpap afsluttes med fugeskinne, inddækningsbøjle eller spændebånd. Fælles for disse detaljer er, at de typisk tætnes med fugemasse. Anvendelsen af fugemasse ved kantdetaljer og gennemføringer i forbindelse med tagpap har igennem årene givet anledning til megen diskussion ikke mindst på baggrund af, at samlingsdetaljer ofte har en kortere levetid end tagpaptaget. Samlingsdetaljer løses endvidere typisk på byggepladsen og sjældent på tegnebrættet. Fugens opgave En fuges opgave er i tagdetajlsammenhænge kort og godt at holde vand ude, optage bevægelse, modstå vejrlig og det miljø, samlingen befinder sig i. Samlingens materialer skal desuden kunne bibeholde sine egenskaber i hele dens levetid. For fuger skelnes der mellem forseglinger og bevægelsesfuger. Forseglinger er ikke beregnet til at optage nævneværdig bevægelse højst 2% af middelfugebredden og udføres altid direkte på samlingen uden brug af hæftebryder (tape, bagstop o.l.). Bevægelsen optages her i fugematerialet og stiller dermed krav til både fugematerialets elasticitet, den påførte lagtykkelse og ikke mindst tværsnittet. Bevægelsesfuger er, som ordet antyder, beregnet til at optage bevægelse og udføres normalt sådan, at der i fugens bund placeres en hæftebryder bestående af bag- 11

12 12 stopning, tape eller lign., som skal sikre, at fugen kun har vedhæftning på to til fugen tilstødende kontaktflader og aldrig til fugens bund. Undlades hæftebryderen i bevægelsesfuger reduceres fugematerialets bevægelighed med mere end 75% af fugematerialets tiltænkte bevægelsesevne. Forsegling er i tagsammenhænge den almindeligst forekommende tætningsmåde, men desværre ikke altid den rigtigste. Fugematerialevalg Elastiske fugemasser er fugemasser, der hærder igennem til en gummilignende tilstand, som er i stand til at optage bevægelse og som kan genskabe sin form ved påvirkning. Disse fugemasser er typisk på basis af polyurethan, silikone, MS-polymer, polysulfid, epoxy eller lignende. Herudover findes en gruppe af termoplastiske fugemasser dvs. fugemasser, som er plastiske og som har den egenskab, at de ved (moderat) opvarmning er i stand til at antage en ny form. Det er typisk fugemasser på basis af butyl, gummibitumen, plastificeret bitumen eller lignende. Denne gruppe af fugemasser er de almindeligst forekommende i forbindelse med tagarbejde. Men når det er sagt, er der enkelte forhold, som kræver opmærksomhed. På grund af de mange fugemasser på markedet er fugematerialer til bygningsbrug uanset type i dag i Europa klassificeret efter klassifikationsstandarden EN/ISO Den højeste klasse en given fugemasse kan have efter denne standard, er klasse 25. Den laveste klasse er klasse 7,5. Tallet angiver det niveau fugematerialet efter prøvning mindst skal kunne optage i bevægelse i %. Til inddækninger kan principielt anvendes plastiske såvel som elastiske fugemasser, blot der tages hensyn til fugemassegenskaberne og de krav opgaven stiller. Plastiske herunder termoplastiske fugemasser har lille bevægelighed, danner kun hinde dvs. hærder ikke igennem, kan være vanskelig at udskifte og kan være vanskelig at anvende for uøvede. Plastisk fugemasse er desuden ikke «pillesikker». Elastisk fugemasse har stor bevægelighed, hærder op, er let at udskifte og forholdsvis let at anvende, men stiller krav til hæftefladen og den udførendes bearbejdning, glitning og komprimering af overfladen og er desuden «pillesikker». Valg af løsning og materiale hænger sammen I tagsammenhænge tætnes samlinger i praksis ukritisk med fugemasse, desværre ofte uden hensyntagen til hverken fugematerialeegenskaber eller samlingens materialer, opgave og funktion. Reduceret levetid for samlingsdetaljerne er ensbetydende med reduceret levetid for taget. Da samlingsdetaljer således er tagets absolutte svageste led, er det her der først og fremmest skal sættes ind for at modgå skader. Et overblik over løsninger og produktmuligheder til kantdetaljer og gennemføringer er angivet på de efterfølgende sider. Generelle råd Udover ovennævnte kan der gives følgende råd: 1. Vær opmærksom på evt. bevægelse i samlingen Ved inddækninger er der typisk tale om temperaturbetingede, men muligvis også fugtbetingede bevægelser, typisk i forskydningsretningen. Bevægelsen kan være betydelig, fx udvider aluminium sig ved en temperaturforskel på 70 oc godt 1,7 mm pr. lbm! Inddækninger må desuden ikke kunne «kaste» sig, bule op eller forskubbe sig og dermed skabe dårlige vilkår for tætningen. Sørg også for at bevægelsesfuger har en bredde på min. 8 mm 2. Sørg for at der er plads til tætningen og tætningsarbejdet og, at hæfteflader er i orden. Gode holdbare fugemassefuger forudsætter, at der er tilstrækkelig plads til at håndværkeren kan udføre fugning, komprimering og glitning. Sørg for at hæfteflader er tørre, støv-, fedt- og isfri, uden forurenende dele, uden løsdele og overflader, som generelt er bæredygtige. 3. Sørg for at fastgørelsen er korrekt. Fastgørelsen af inddækninger må således ikke udgøres af selve fugematerialet, men sker bedst med en mekanisk forankring, fx skruer, murhager eller lignende. 4. Forlang dokumentation for fugematerialernes egenskaber og forligelighed. Anvend kun fugemasser, hvor leverandøren står inde for eller kan bekræfte fugematerialets egnethed, særlig forligeligheden med kontaktflader, miljøforhold og kvalitet. Følg leverandørens anvisning, navnlig forberedelse af hæftefladen. 5. Inspicer fuger mindst hvert 5. år for at opretholde taggarantien.

13 DETAILLØSNINGER 1-2 Fugeklemskinne og fugetværsnit Fugemasse Klemskinne Overstrimmel Trekantliste Understrimmel Overpap Underpap Beskrivelse Fugeklemskinne 1 m alu-tyndpladeprofil 0,6 mm 3S1 2 hård med 2-sidet bukning hvoraf én er med vandnæse. Klemskinne anbringes på tagpap mod plan lodret væg. Fastgørelse pr. 0.2 m: Rustfri skrue, blød neopren skive og plug. Forsegling med fugemasse. Overkant klemskinne min. 140 mm over overkant tag. Vandnæse skal vende mod tag. Anbefalet fugemateriale (nye kontaktflader) Elastisk fugemasse af MS-type, polyurethan eller bygningssilikone Kvalitet mindst som ISO F 25 LM. Alternativt Termoplastisk fugemasse af gummibitumen, butyl eller synto Kvalitet mindst som ISO Uklassificeret OBS Anvendes kun ved bevægelse < 2 % og ikke på sarte overflader. Bemærkninger Anbefalet min. fugebredde 8 mm Skinner monteres med overlap ca. 20 mm og samlinger forskudt min. 0,1 m ifht. tagpapbane. Mindste afstand fra skinnekant til skrue i længderetningen 75 mm Ingen samlinger i hjørner. Opklipning af vandnæse og opbuk accepteres. Forsegling bør have fald mod skinnekant. Ved synlige fuger mod malede overflader, mod pladekonstruktion, fuger med bevægelse eller hvor temperaturdifferencen > +50 oc anvendes elastisk fugemasse på hæftebryder, fx tape monteret i bund. Murinddækning og fugetværsnit Fuge Indskud Overstrimmel Trekantliste Understrimmel Overpap Underpap Beskrivelse Murinddækning med indskud af 1 m zinkløskant tyndpladeprofil 0,66 mm med 6 mm opkant, vandnæse og elastisk fugemasse på bagstop. Fastgørelse pr. 0,35 m: Murhager/løskanthager. Fugen trækkes 2 mm tilbage fra forkant mur. Overkant inddækning min. 140 mm over overkant tag. Anbefalet fugemateriale (nye kontaktflader) Elastisk fugemasse af MS-type, polyurethan eller bygningssilikone Kvalitet mindst svarende til ISO F 20 LM Alternativt Mørtel med fæhår Bagstop udelades OBS Anvendes kun ved bevægelse < 2 %, dvs. korte fuger. Bemærkninger Anbefalet min. fugebredde 12 mm (svarende til mørtelfugebredden). Inddækninger monteres med overlap min. 20 mm. Ingen samlinger i hjørner. Hvor der ikke er plads til bagstop kan anvendes tape. Opkant gør inddækningen mere stiv, sikrer position og danner modhold for bagstop og efterfølgende fugning. Ved inddækning anvendt i skåren rille bør inddækningen sættes i butylmasse og tagpap ved kant fastgøres med koldklæber. 13

14 DETAILLØSNINGER 3-4 Vindskede Beskrivelse Vindskede af 1 m aluminiums tyndpladeprofil 0,6 mm 3S1 2 hård forstrøget med asfalt. Fastgørelse: Tagpapsøm. Forsegling med fugemasse min. 2 mm over tagpapkant. Anbefalet fugemateriale (nye kontaktflader) Termoplastisk fugemasse af gummibitumen eller butyl. Kvalitet mindst svarende til ISO Uklassificeret. Bemærkninger Anbefalet min. fugebredde 8 mm Vindskede bør være udklinket og monteres med overlap ca. 40 mm og forskudt min. 0,1 m ifht kant tagpapbane. Mindste afstand fra skinnekant til fastgørelse i længderetningen 75 mm. Forsegling udformes som trekantprofil med fald mod tagpap. Hjørner tilklippes og forsegles med samme fugemasse. Bør ikke anvendes ved hælding under 1:5. Flangeinddækning Beskrivelse Flange med forsegling med fugemasse min. 5 mm over tagpapkant. OBS Kun flanger op til 0,6 x 0,6 m (udvendigt tværsnitsmål) Anbefalet fugemateriale (nye kontaktflader) Termoplastisk fugemasse af gummibitumen eller butyl Kvalitet mindst svarende til ISO Uklassificeret Bemærkninger Anbefalet min. fugebredde 8 mm. Forsegling udformes som trekantfuge med fald mod tagpap. 14

15 DETAILLØSNINGER 5-6 Faldstammeudluftning Beskrivelse Udluftning med inddækning < ø 125 mm og forsegling med fugemasse min. 2 mm over tagpapkant. Anbefalet fugemateriale (nye kontaktflader) Termoplastisk fugemasse af gummibitumen eller butyl. Kvalitet mindst svarende til ISO Uklassificeret. Bemærkninger Anbefalet min. fugebredde 10 mm. Forsegling udformes som trekantfuge med fald mod tagpap. Ved større gennemføringer benyttes rørinddækning. Karminddækning med fugeskinne Beskrivelse Som fugeklemskinne. Ved hjørner slidses skinne. Fastgørelse pr. 0.2 m: Selvskærende rustfri skruer og rustfri skive. Anbefalet fugemateriale (nye kontaktflader) Elastisk fugemasse af MS-type, polyurethan eller bygningssilikone. Kvalitet mindst svarende til ISO F 25 LM. Bemærkninger Anbefalet min. fugebredde 8 mm. Som fugeklemskinne. Forsegling bør have fald mod skinnekant. 15

16 DETAILLØSNING 7 Større rørinddækning og fugetværsnit Beskrivelse Rør > ø 100 mm eller afkastkanaler > 0,2 x 0,2 m inddækning med påsvejst krave af tagpap, alternativt svejst zinkrørskrave eller limet PEM-kompositrørkrave Inddækningsbøjler/spændebøjler og forsegling. Anbefalet fugemateriale (nye kontaktflader) Elastisk fugemasse af MS-type, polyurethan eller bygningssilikone. Kvalitet mindst svarende til ISO F 20 LM. Bemærkninger Anbefalet min. fugebredde 10 mm Inddækningsbøjle bør være forsynet med bukning Forsegling udformes således at fald tillader bortledning af vand til forside tagpap. Kontaktflader af bitumen isoleres med primer/tape. Kraver skal være tætte i samlingen. Spændbånd/bøjle skal være forenelig med kravemateriale og fugemasse. Af Tommy Bunch-Nielsen, TOR Alle TOR s anvisninger og TOR-Nyt ligger på vores hjemmeside men er kun tilgængelige for abonnenter, idet abonnementsnummeret er adgangskode. Brugernavn: tor Adgangskode: abonnementsnummer MEKANISK FASTGJORT TAGPAPDÆKNING Af Tommy Bunch-Nielsen, TOR Vindafsnittet i TOR-anvisning 22 er under revision, idet det opdateres svarende til den nye lastnorm DS 410. Der er i den nye lastnorm 2 vindzoner og 4 terrænklasser, mens der kun var 1 vindzone og 3 terrænklasser i den gamle norm. Dette betyder, at alle tabeller skal opdateres. Desuden er der nye regler for beregning af rand- og hjørnezoners udstrækning og ændrede formfaktorer. Vindlasten i den nye norm er generelt større end i den gamle norm og partialkoefficienten på lasten er øget fra 1,3 til 1,5. Dette vil samlet set betyde, at der skal anvendes flere fastgørelser fremover. TOR er ved at få udført en vindteknisk vurdering af en mekanisk fastgjort tagpapdæknings samvirken med vinden og når denne vurdering foreligger, vil der blive udsendt et tillæg til TOR 22 med de ændrede vindberegningsregler. Internationalt pågår en revision af ETAG 006, som er en guideline for prøvning af mekanisk fastgjort tagpap og tagfolie. Styrken af de mekaniske fastgørelser kan fastlægges på basis af denne guideline, men der kan også som hidtil anvendes NBIapprovals fra Norsk Byggforskningsinstitut eller egne prøvninger i vindsugkasser med dynamisk vindsug.

17 TOP/TOR UNDERTAGSHÅNDBOG Af Tommy Bunch-Nielsen, TOR Træbranchens Oplysningsråd, TOP, og Tagpapbranchens Oplysningsråd, TOR, er gået sammen om at udarbejde en håndbog om faste undertage og undertage af træfiberplader med tagpapdetaljer. Håndbogen forventes at udkomme ved årsskiftet. De to undertage har det tilfælles, at de ikke blafrer, hvilket øger holdbarheden væsentligt samtidig med at der undgås støjgener. Det faste undertag med tagpap på brædder eller krydsfiner er stadig det eneste undertag, som har parallel levetid med det overliggende tegltag, så der undgås udskiftning af undertaget. Den nye håndbog vil indeholde en række konstruktionsdetaljer af alle typiske detaljer og tilslutninger. Disse detaljer udgives også elektronisk, så de kan anvendes direkte. NY BRANCHEVEJLEDNING FOR TAGDÆKNING Af Tommy Bunch-Nielsen, TOR Der er lige før sommerferien udsendt en ny opdateret branchevejledning for tagdækning, som udgives af Branchesikkerhedsrådet for Byggeog Anlæg. Vejledningen erstatter 2 vejledninger fra Vejledningen kan downloades gratis fra: Vejledningen indeholder også regler for hvor man må færdes for et tag med hældning under 15 o ved besigtigelse og inspektion uden sikkerhedsline. Det er derfor den nye udgave, der skal anvendes som projekteringsgrundlag for f.eks. tagbeskrivelser og som grundlag for arbejdsudførelsen hos tagentreprenørerne TOR ER FLYTTET Af Tommy Bunch-Nielsen, TOR TOR er flyttet til Hørsholm, hvor vi har fået kontor i en af Statens Byggeforskningsinstituts bygninger på Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm. Området hører til forskerparken Scion DTU. Flytningen skal bl.a. ses som et forsøg på at samle byggeriets videnformidlere omkring SBI, og derved skabe en mere koordineret videnformidling til byggeriet. Telefon og fax m.v. er uændret: Tlf.: Fax: info@tor.info 17

18 18

19 SVINKLØV BADEHOTEL Svinkløv Badehotel ud til Jammerbugten i Nordjylland er et af Danmarks sidste rigtige badehoteller. Samtidig er taget et af Danmarks flotteste tagpaptage, som med sin sorte listedækning passer perfekt til de gråmalede træfacader. 15

20 Tagpapbranchens Oplysningsråd Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Tlf (45) Fax (45) ArkiGram 2005 / Foto: Phønix Tag - Danish Crown, Horsens / Nobelparken, Århus - C.F.Møllers Tegnestue, Veg Tech A/S