Nyhedsbrev. En minister, to standup ere. nyt. Bedre boliger for alle. Nummer 1 Februar 2008

Transkript

1 nyt Nyhedsbrev Nummer 1 Februar 2008 Åbent hus i Firkløverparken Vallensbæk Boligselskab udlejer nu næste etape af deres spændende nye afdeling Firkløverparken. 225 moderne og fleksible almene boliger i den nordlige del af Vallensbæk Kommune. Åbent hus arrangementet finder sted 10. februar, kl , Firkløverparken 1, st. th. Læs mere på hjemmesiden Der var ros til KAB s udviklingsprojekt AlmenBolig+, som både ministeren og formanden for KL kaldte fremragende. Fra venstre: Erik Fabrin, formand for KL, velfærdsminister Karen Jespersen, næstformand Kjeld Poulsen, KAB, og adm. direktør Jesper Nygård, KAB. Fotos: Thomas Brolyng Steen Stordriftsfordel En af fordelene ved sammenlægningen af AKB og KAB var netop stordriftsfordele, og nu har dette også vist sig inden for forsikringsområdet. Ved at samle alle forsikringer i samme selskab har de tidligere AKB-boligorganisationer tilsammen sparet 5,7 mio.kr. eller det, der svarer til 400 kr. pr. lejemål. Bedre boliger for alle En minister, to standup ere og tre tenorer Af Annette Sadolin og Karin Peitersen, Kommunikationsområdet En mulig ny tradition ser dagens lys lørdag den 19. januar 2008, hvor KAB byder velkommen til den første konference under overskriften Boligpolitisk Forum. Scenen er sat i Falconer Hotel på Frederiksberg, hvor de 150 deltagere fra boligorganisationer og kommuner tilbringer en dag i selskab med bl.a. velfærdsministeren, stand-up tv-værterne Mogensen og Kristiansen, flere andre politikere og borgmestre og en klog sociolog. Boligpolitik behøver ikke være kedeligt. Advarselslamper lyser Et af de varme emner indenfor boligpolitik er nybyggeri af almene boliger. Velfærdsminister Karen Jespersen (V) uddyber sit standpunkt om sagen. - Jeg havde satset på, at vi kunne hæve maksimumbeløbet, ligesom vi vil gøre med hensyn til plejeboligerne, hvor der jo gælder en garanti fra Hvorfor gør vi det så ikke for de almene familieboliger? Der er risiko for en økonomisk overophedning, viser alle beregninger. De røde advarselslamper lyser. Men det kan ikke være en længerevarende tilstand. For det er jo pine-død nødvendigt at bygge almene boliger. Men her og nu er det i alles interesse, at der ikke sker en overophedning, siger hun.

2 De to spindoktorer Mogensen og Kristiansen gik til KAB s formandskab med borende spørgsmål om fremtiden for den almene boligsektor. Det er Peter Mogensen til venstre og Michael Kristiansen til højre og med ryggen til KAB s formand Finn Christensen til venstre og næstformand Kjeld Poulsen til højre. Ministeren viser indsigt i udfordringerne indenfor sektoren og henviser flere gange til det ministerielle udvalg, der i øjeblikket arbejder med at finde løsninger. - Maksimumbeløbet er ikke guds gave til den almene sektor. Er det muligt at finde nye mekanismer, der kan det samme som maksimumbeløbet? For eksempel at forlænge løbetiden på lån i den almene sektor, siger hun. Tør I være upopulære? Formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Erik Fabrin, ser også frem til det ministerielle udvalgsarbejde, der skal forenkle regelsættet for de almene boliger. Som et eksempel nævner Erik Fabrin netop maksimumbeløbet, der efter hans mening kun er med til at begrænse nybyggeriet og er en unødvendig form for detailstyring. 2 - Det samme gælder hele lovgivningen om sideaktiviteter. Lad dog boligselskaberne og kommunerne få en større frihed til sammen at finde løsninger. Det handler ganske enkelt om dialog frem for detailstyring, siger Erik Fabrin. Men det stiller også krav til beboerdemokratiet, påpeger Erik Fabrin. - I kommunerne oplever vi tit, at nuværende beboere ikke vil være med til at modernisere boligerne, for så bliver huslejen for dyr. - Beboerdemokratiet skal være klar til at tage ansvar og træffe upopulære beslutninger. Ellers bliver det svært at give større frihed til de almene boligorganisationer, siger Erik Fabrin. Ballerups borgmester Ove E. Dalsgaard, en af de mange gæster på konferencen, tager ordet under debatten: Karen, du skal have pondus til at ændre på rammebeløbet og afskaffe maksimumbeløbet. Og det skal gå hurtigt. - Hvis vi ikke allerede inden for de nærmeste uger får ophævet maksimumgrænsen, så kan vi ikke løse pleje- og ældreboliggarantien, siger Ove Dalsgaard. Ping-pong med Mogensen og Kristiansen Peter Mogensen og Michael Kristiansen, tv-værter i programmet Mogensen og Kristiansen på TV2 News, tager opstilling i henholdsvis den røde og den blå talerstol ligesom i tv-programmet. Farverne er valgt ud fra deres baggrund som politiske rådgivere for henholdsvis Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen. Først stikker de næsen lige lovlig langt frem, da de antyder, at boligpolitik er kedelig. Ikke lige den rette forsamling til den slags åbenbart grundløse påstande. Zak. Men lad nu det ligge. Vi er godt underholdt. De to styrer på bedste stand-up vis dagens paneldebatter. Først er Nanna Westerby Jensen (SF), Sophie Hæstorp Andersen (S) og Knud Christensen (K) i ilden.

3 >> Det er et løftebrud i forhold til valgkampen, hvor Fogh lovede løsninger, siger Sophie Hæstorp Andersen - Hvad gør I egentlig for, at der skal blive bygget nogle flere almene boliger?, lyder det fra Mogensen og Kristiansen til oppositionspolitikerne. - Jeg var med til at indkalde til det samråd, hvor ministeren indrømmede, at der er brug for en pause. Jeg synes, det er klokkeklart: vil man det almene byggeri eller ej. Det er et løftebrud i forhold til valgkampen, hvor Fogh lovede løsninger, siger Sophie Hæstorp Andersen. Næste hold i de varme stole er Gert Nielsen, direktør i Boligselskabernes Landsforening, og Kjeld Hansen, borgmester i Herlev Kommune. Især Gerts er varm. - Har du ikke gjort dit arbejde godt nok, Gert? Hvordan kan det være, at Helle ikke ved, hvor mange almene boliger der bliver bygget?, spørger Mogensen og Kristiansen. Det er selvfølgelig fadæsen under valgkampen, de taler om. Gert Nielsen: Vi er jo ikke et socialdemokratisk sidekabinet. Og gudskelov kludrede Fogh jo også i det. Civilsamfund i krise Eftermiddagen indledes af Henrik Dahl, der er sociolog og præsenterer en vinkel på demokratiet og den almene sektor. - Jeg vil ikke synge en sang om, at det går ad helvede til. Jeg kan ikke få øje på det, siger han om demokratiet i Danmark. Et særligt kendemærke ved det danske demokrati er selvorganiseringen i det civile samfund. Forstædernes gode naboskab bruger han som eksempel. - I almene boligområder er civilsamfundet ofte i krise. Her ville der være dejligt, hvis det ikke var for alle de andre. Det viser undersøgelser, jeg har gennemført, siger han. Det man kan gøre, er at aflaste det civile samfund, f.eks. ved at staten overtager en del af opgaverne, ligesom det i sin tid skete med sygekasserne. Henrik Dahl ser et potentiale i nogle af de initiativer, der allerede er sat i gang såsom fleksibel udlejning og konsekvent politik overfor stærkt belastede familier. Efter et spændende indlæg stiller de tre tenorer op til spørgsmål fra salen. Det er Finn Christensen, formand for KAB, Jesper Nygård, adm. direktør i KAB, og sociologen Henrik Dahl. Og så følger en livlig debat om demokratiets tilstand i boligafdelingerne. Dagen slutter af med en tale af adm. direktør Jesper Nygård over temaet Hvad får I ud af at være kunder i KAB? En hurtig gennemgang af de mange fordele ikke mindst efter sammenlægningen, hvor der er kommet en række nye produkter på hylden Der var god stemning i salen ikke mindst hos Nanna Westerby Jensen (SF), Sophie Hæstorp Andersen (S) og Knud Christensen (K). 3

4 Foto: Ingram Publishing Det kan lade sig gøre Velfærdsministeren godkendte i december måned forsøget med AlmenBolig+ Af Karin Peitersen, kommunikationskonsulent KAB vil fra 2008 til 2011 bygge nye boliger i et storstilet forsøgsprojekt. Det vil betyde nye boliger fra til kr. om måneden i en størrelse fra 80 m 2 op til 125 m 2. Der bliver derfor tale om en væsentlig mindre husleje end normalt. Boligerne skal opføres der, hvor behovet er størst, nemlig i vækstområderne, herunder København, Trekantområdet og Århus. - Det er vigtigt, at vi hele tiden forsøger at udvikle byggeriet og bygger bedre og billigere for at sikre en god og attraktiv almen sektor også i fremtiden. Det er vigtigt, at vi har boliger, som er til at betale for mennesker med helt almindelige gennemsnitslønninger. Derfor er jeg glad for, at vi nu kommer i gang med et godt og reelt byggeri, der er billigere end normalt, sagde velfærdsminister Karen Jespersen i den fælles pressemeddelelse, der blev udsendt i forbindelse med godkendelsen af forsøget. 4 KAB's administrerende direktør Jesper Nygård udtalte: - AlmenBolig+ er et af de mest spændende forsøg med almene boliger i mange år. Med AlmenBolig+ får vi gode familieboliger til en rimelig husleje målrettet de familier, som selv ønsker at bygge videre på boligen og som samtidig tager ansvar, når hækken skal klippes og tagrenden skal renses. KAB har valgt at udvikle AlmenBolig+ for at nytænke det almene boligkoncept og forstærke konkurrenceevnen med en boligtype, der henvender sig til en bredere kreds af familier. Vi oplever en stor interesse for konceptet - både hos kommuner og boligorganisationer - så vi forudser, at vi får travlt med dette. De første boliger på vej De første boliger er planlagt til at være parat i I Københavns Kommune er den første grund allerede fundet. Det er Grøndalsvænge Allé 13 i nordvest-kvarteret. Grunden er på det seneste blevet kendt for at være udset til værested af de tidligere ungdomshusbeboere. Men nu bliver det i stedet Boligselskabet AKB, København, der skal stå for driften af 135 almene boliger, der skal opføres i det nye forsøg med AlmenBolig+. Københavns Borgerrepræsentation har på sit møde i midten af december godkendt, at der skal opføres blandet privat og alment byggeri, og at det almene byggeri opføres efter kommunens intentioner om billige familieboliger. Der er pt. bygherreudbud vedrørende disse boliger, og det forventes, at udbuddet er afgjort i løbet af foråret. Der gennemføres i øvrigt spændende drøftelser med forskellige borgmestre og boligorganisationer, og det er vores forventning, at der kommer flere sager i løbet af den kommende tid

5 Boligsocial forstærkning til Lundtoftegade Ejendomskontoret i Lundtoftegade arbejder løsningsorienteret med de boligsociale udfordringer Af Annette Sadolin, kommunikationsmedarbejder De boligsociale opgaver i boligafdelingen Lundtoftegade på Nørrebro er vokset gennem de senere år. Det mærker medarbejderne på ejendomskontoret. - Jeg vil mene, at omkring 40 % af min tid går med boligsociale opgaver. Sådan var det ikke, da jeg blev ansat for syv år siden. Dengang brugte jeg kun meget lidt tid på den type opgaver, forklarer Adam Vangtorp, ejendomsleder i bebyggelsen. Nu er der forstærkning på vej i form af en boligsocial medarbejder, finansieret af midler fra Landsbyggefonden. Yderligere er der planer om at ombygge og sammenlægge boliger i en af de to boligblokke, som består af meget små et-rums boliger. De små boliger er svære at leje ud i dag og bebos ofte af beboere, anvist af København Kommune. Ombygningen forventes igangsat i løbet af Højere til loftet Lundtoftegade vil gerne tage sin del af det sociale ansvar. Det er en rummelig boligafdeling, hvor der er plads til alle typer af beboere. Således tog beboerne i boligafdelingen i 2000 initiativ til at stille et antal boliger til rådighed til forskellige grupper af svage beboere. I øjeblikket er 25 boliger forbeholdt et forsøg for stabiliserede misbrugere. Til disse boliger er tilknyttet et kontor og personale fra Københavns Kommune. Ejendomslederen pointerer, at der i Lundtoftegade er en løsningsorienteret tilgang til de boligsociale opgaver. - Vi kunne have sat halvdelen af Lundtoftegade ud, hvis vi fulgte lovgivningen. Det duer jo ikke. Vi vil hellere prøve at finde løsninger frem for at flytte problemerne rundt mellem boligafdelingerne i området, siger han. I en aktuel sag om grov misligholdelse af en bolig og klager om lugtgener fra naboerne har løsningen været at give beboeren endnu en chance. - Alternativet er at smide den pågældende ud. Det vil blot flytte problemet, og hvad får vi i stedet, spørger ejendomslederen retorisk. Boligrådgivere som formidlere Netop i sager, hvor der opstår problemer med svage beboere, er der nu også større hjælp at hente i Københavns Kommune. Som en del af den nye udlejningsaftale mellem Københavns Kommune og boligselskaberne fra december 2006 har kommunen ansat et større antal boligrådgivere, der kan fungere som direkte kontaktpersoner i sager om socialt svage beboere. Lige nu har kommunen 25 boligrådgivere fordelt på socialcentrene. - Medarbejdere i boligorganisationerne har mulighed for at ringe til os, og Adam Vangtorp, ejendomsleder i boligafdelingen Lundtoftegade. Foto: Thomas B. Steen. så kan vi sørge for at samle alle involverede parter og forhåbentlig skabe mere holdbare løsninger, forklarer Johan Kirkeby Sørensen, der er en af fire boligrådgivere tilknyttet Nørrebro. I den aktuelle sag har ejendomslederen i Lundtoftegade været glad for samarbejdet: - Boligrådgiveren har netop stået for at samle os alle til et møde, hvor vi fandt frem til en løsning af situationen. Vores mulighed for at løse problemer for de socialt svageste er jo meget begrænsede uden kommunens deltagelse, siger han. Yderligere er der med den nye udlejningsaftale udsigt til, at beboersammensætningen i Lundtoftegade vil blive styrket, eftersom aftalen indebærer, at kommunen ikke anviser beboere til fem boligområder med særligt mange socialt svage beboere, deriblandt Lundtoftegade Fakta om Lundtoftegade En boligafdeling i AKB, København Opført i boliger fordelt i syv højhuse 5

6 Hvad skal KAB med et Udviklingsområde? KAB fi k et Udviklingsområde, da AKB og KAB blev lagt sammen. Udviklingsområdet bidrager til, at vi hele tiden kan udvikle de bedste produkter og tilbyde den bedste service til beboerne og er derfor et helt naturligt element i en boligadministration på KAB s størrelse, mener direktør Henning Andersen i KAB Af Karin Peitersen, kommunikationskonsulent Konference i naboskabet - en af de mange udviklingsopgaver som KAB's Udviklingsområde arbejder med. Foto: Marianne Svolgaard I forbindelse med sammenlægningen af AKB og KAB blev det besluttet, at det nye KAB skulle have et Udviklingsområde. Ifølge sammenlægningsplanen har området ansvaret for virksomhedens markedsføring, kvalitetssikring, klagebehandling, forretningsgange og udviklingsindsats. Medarbejderstaben er en blanding af tidligere ansatte fra 6 AKB og KAB samt helt nye medarbejdere. Det er Henning Andersen, tidligere direktør i AKB, der pt. er chef for området. Det første år Man kan vist roligt sige, at det har været et turbulent år for området med rigtig mange nye projekter, chef-skifte, nye medarbejdere og intern flytning. Men ifølge Henning Andersen har området nu fundet sine ben at stå på og bidt sig godt fast i organisationen: På trods af en udfordrende start er det alligevel lykkedes området at udvikle nye og vigtige produkter for KAB og beboerne, siger Henning Andersen.

7 Hvad udvikler Udviklingsområdet? Udviklingsområdets arbejde kan opdeles i to overordnede indsatsområder. Det ene område knytter sig til udviklingen af redskaber for administrationen og det andet område til ud viklingen i boligområderne. Udviklingsindsatsen finansieres som en kombination af interne og eksterne midler. Udviklingen af redskaber for administrationen er altafgørende, da en god og effektiv administration er forudsætningen for at kunne tilbyde beboerne den bedste service til den mest fordelagtige pris, siger Henning Andersen. Jeg kan nævne forvaltningsrevision og forretningsgangsprojekt som eksempler på redskaber, vi arbejder med i området, og som netop har til formål at udvikle administrationen. Med denne type produkter medvirker vi til, hvad man kunne kalde en slags Lean af administrationen, da Lean jo netop handler om at fjerne spild og standardisere processer i virksomheder. Lean er et bredt anerkendt værktøj til optimering af alle former for værdiskabelse og processer. Lean er en tankegang, der bygger på sund fornuft og som sikrer, at en virksomheds produktion er baseret på det, der skaber værdi for kunderne, på korte processer og procesveje og på omkostningsbevidsthed. Udviklingen i boligområderne koncentrerer sig om projekter, der mere direkte relaterer sig til livet i boligafdelingerne. Det er f.eks. projekter som naboskabet og et pilotprojekt om udviklingen af beboerdemokratiet via brug af internettet. Henning Andersen understreger, at denne form for udvikling er utrolig vigtig, da den kan bidrage til at øge velfærden i boligområderne og trivslen blandt beboerne samtidig med, at denne type projekter ofte involverer beboerne direkte. Men udvikling er ikke noget, der kun foregår i Udviklingsområdet. Hver dag foregår udvikling af metoder, projekter og forretningsgange i de enkelte områder i KAB s administration. På den måde overføres nye erfaringer og indhøstet viden på tværs i virksomheden gennem den daglige arbejdsindsats. Godt samarbejde Henning Andersen fremhæver, at der i det forgangne år har været et fantastisk samarbejde med både beboerne og de forskellige afdelinger i KAB-huset om de mange projekter. Uden dette samarbejde ville det ikke have kunnet lade sig gøre at komme så langt med de forskellige projekter. Hvorfor er denne indsats vigtig også i fremtiden? I løbet af det sidste år er det blevet slået fast, i hvor høj grad der er brug for udvikling af nye redskaber i KAB, siger Henning Andersen. Vi har rigtig mange projekter i gang og har også mange forespørgsler på løsning af opgaver liggende. Henning Andersen fortæller videre, at der også er en række nye områder, hvor der allerede foreligger projektbeskrivelser, men hvor projekterne ligger og venter på at blive skudt i gang. F.eks. har vi en projektbeskrivelse liggende klar til et projekt om Balanced Scorecard som er en løbende måling af en række nøgletal i organisationen - på KABsk kaldet Scorekort, siger Henning Andersen. Pilotprojektet om øget brug af internet i både administration og beboerdemokrati forventes udvidet, da det er utrolig vigtigt både i forhold til den løbende udvikling af beboerdemokratiet og i forhold til den forestående diskussion af fremtidige fælles forvaltningskoncepter. Erfaringerne fra pilotprojektet kan også vise sig at være rigtig nyttige i forbindelse med AlmenBolig+, tilføjer Henning Andersen. Udviklingsområdet har også en række ideer til nye projekter, de godt kunne tænke sig at gennemføre. Vi kunne godt tænke os i højere grad, end det er Eksempler på projekter i Udviklingsområdet: >> Udviklingsområdets arbejde kan opdeles i to overordnede indsatsområder. Det ene område knytter sig til udviklingen af redskaber for administrationen og det andet område til udviklingen i boligområderne tilfældet i dag, at sætte fokus på både miljø og velfærd i boligafdelingerne, siger Henning Andersen. Der er både mange penge og meget energi at spare med den rigtige miljøindsats i boligområderne. Samtidig vil et øget fokus på velfærden i boligafdelingerne kunne betyde øget livskvalitet for en lang række beboere og et styrket image for KAB som en virksomhed, der værner om sammenhængskraften. Henning Andersen understreger, at en virksomhed på KAB s størrelse har brug for en funktion, der hele tiden kan medvirke til at sikre, at værktøjer i KAB s administration er i stand til at løse de opgaver, som en moderne virksomhed stiller. Det bidrager til at sikre, at de mange produkter, der leveres til beboerne hver eneste dag, er af højeste kvalitet og i tråd med den seneste viden og udvikling på markedet Boligsocialt regnskab tilvalgsydelse for hele KAB pr. 1. januar 2008 Udvikling af Forvaltningsrevision i forretningsførerselskabet KAB Nye markedsføringsmetoder naboskabet implementering af det eksisterende redskab, videreudvikling af redskabet (BUE) samt 40 undersøgelser for Københavns Kommune Ny ind- og fraflytningsundersøgelse for hele KAB Pilotprojekt om administration og beboerdemokrati via internet 7

8 Anmeldelse af Anne Powers bog JIGSAW CITIES Big places, small spaces Bybrikker til en større helhed Af direktør Henning Andersen JIGSAW CITIES Big places, small spaces kan vel nærmest oversættes som et spil med bybrikker, der samlet set er symboler på et billede af en by, der opdeles i små enheder, der anderledes sat sammen giver et nyt helhedsbillede af byen eller byområdet. Bogen tager udgangspunkt i den engelske storby Birmingham, der har fremstået som et skoleeksempel på dårlig planlægning og en voldsom negativ udvikling i de områder, hvor der er udpræget socialt udlejet byggeri. Det gælder såvel Council Housing (kommunalt boligbyggeri) som bebyggelser opført af Housing Association s (boligselskaber). Bogen analyserer udviklingen i engelsk boligbyggeri helt tilbage fra det 18. århundrede og indtil i dag, hvilket kan være meget interessant for en dansk læser, selvom det kan være svært at bruge direkte i Danmark. Derimod kan vi lære af og ofte bekræfte vore egne antagelser omkring de store koncentrationer af bybyggerier, der så dagens lys i 1970 erne omkring de større byer i Danmark. De engelske erfaringer var stort set de samme som de danske bortset fra, at englænderne havde et mere massivt problem, end vi nogen sinde har set i Danmark. Bogen handler om, hvordan man kan prøve at omtænke de planlægningsfilosofier, der var omkring udvikling af datidens boligområder. Udover en masse tabeller og figurer, der viser udvikling og beboersammensætning ud fra forskellige synsvinkler i Birmingham, gør bogen status over situationen i England og særskilt i Birmingham i dag. Bogen analyserer også forskellige tiltag omkring bæredygtighed for den fremtidige udvikling af boligområder. Meget interessante betragtninger ligesom den giver en masse bud på ting, der kan være med til at nedbryde et boligområde i små brikker, der sat sammen på en ny måde vil være med til at skabe en bæredygtig fremtid. Bogen er skrevet på en måde, der gør, at vi som danskere kan få en masse bekræftelse på vores egne antagelser, men også få en del inspiration for fremtidige udviklingstiltag i belastede boligområder. I bogen gives en del eksempler på, hvad der kan gøres, og der fokuseres særligt på beboerdeltagelse, det vi i den almene boligsektor kalder beboerdemokrati. Bogen konkluderer også, at det er vigtigt, at beboerne i områder deltager aktivt og skaber forandringen fra bunden, hvilket jo stemmer godt overens med de filosofier, der anvendes i den danske sociale boligindsats, hvor vi også mere og mere går fra den overordnede store planlægning til fokuseringen på lokalområdet og det enkelte områdes særlige behov og individualitet. En bog som absolut er værd at læse for såvel frivillige som professionelle, der beskæftiger sig med boligsocialt arbejde Anne Power er en gammel bekendt af såvel AKB som KAB. I forbindelse med hendes arbejde som forsker omkring relationer til boligområder deltog vi sammen i en del konferencer og workshops i slutningen af 1980 erne og første halvdel af 1990 erne. Senest har KAB s adm. direktør Jesper Nygård været medlem af en kommission hvor Anne var formand - der skulle belyse udviklingen i Birmingham i England og samtidig udvikle en plan for Birminghams fremtidige udvikling af byens boligområder. Anne Power er professor i social politik ved London School of Economics and Political Science og har udgivet flere bøger om den engelske boligpolitik og konsekvenserne heraf. En af de mere kendte bøger er Hovels to high rise, der bl.a. belyser konsekvenserne af boligpolitikkens udmøntning i koncentrerede højhusbebyggelser. Bogen er udgivet i Endvidere har Anne Power skrevet et afsnit om City of small continent i skriftet om fremtidens byer, der er støttet af fonden Realdania. Bogen hedder The Copenhagen lectures. Anne Power er en af de største kapaciteter inden for forskningen i udvikling af byområder. John Houghton er konsulent, forfatter og rådgiver omkring udvikling af boligområder og byer med social udstødelse. Bogen er skrevet af de to i fællesskab, og Birmingham er taget som eksempel på både, hvad der er sket, og hvad der kan gøres. Birmingham er Storbritaniens næststørste by. Bogens ISBN nr. er: ISBN

9 Juridisk brevkasse Videoovervågning i almene boligafdelinger Spørgsmål: En beboerdemokrat har læst svaret i Juridisk brevkasse i KABnyt nr. 11 (november) om videoovervågning og efterfølgende artiklen i Boligen nr. 12 (december) om, at boligselskaberne vil have videoovervågning, og spørger herefter om, hvilke muligheder en almen boligafdeling har, såfremt den ønsker at indføre videoovervågning. Svar: I Juridisk brevkasse er der svaret på et konkret spørgsmål om mulighederne for at tv-overvåge en p-plads, og Boligens artikel omtaler tre konkrete projekter i almene boligafdelinger, som har indført tv-overvågning. Det er vigtigt at understrege, at tvovervågning af områder, hvor der foregår almindelig færdsel, som hovedregel er forbudt. Loven giver dog mulighed for, at boligafdelingen må tv-overvåge egne indgange, facader, indhegninger og lignende også selvom der sker almindelig færdsel men kun hvis der ikke sker lagring af optagelserne. Hvis boligafdelingen ønsker tv-overvågning andre steder, skal den derfor afgøre, om der på området er almindelig færdsel. Der findes ikke nogen facitliste over disse områder, og der skal altid ske en konkret vurdering af det område, der ønskes overvåget. Hvis det kan konstateres, at der ikke sker almindelig færdsel på et område, må der altså ske videoovervågning både med og uden lagring. Og det er her, der åbnes mulighed for tv-overvågning for boligafdelingen. Man kan så spørge, hvordan man skal forstå almindelig færdsel. Loven giver ikke noget svar på det spørgsmål, men i forbindelse med, at loven blev udarbejdet, omtales det, at det skal forstås som "enhver offentlig, eller privat gade, plads, vej, bro, tunnel, passage, sti, trapper eller lignende areal, der benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter". Afdelingen vil herefter som hovedregel have mulighed for at tv-overvåge inde i deres bygningers fællesarealer - fx beboerlokaler, vaskerier, kældergange og elevatorer. Uden for kan det være områder som baggårde og lignende, der er lukkede eller indhegnede og kun bruges af beboerne. For at sikre at boligafdelingen overholder loven, er det altid en god idé at samarbejde med det lokale politi, såfremt det overvejes at etablere tv-overvågning, da det er politiet, der skal påse, at loven overholdes. Endvidere skal skiltning om overvågning huskes. Samtidig skal reglerne om opbevaring af optagelserne i persondataloven iagttages. Med venlig hilsen Simon Nyvang Simonsen Juraområdet Nye åbningstider i Beboerserviceområdet Fra 1. januar 2008 er Beboerserviceområdet i KAB lukket for telefoniske henvendelser om fredagen. Det har hidtil været gældende for KAB Udlejning og AKB Udlejning. Det nye er, at også Huslejegruppen om fredagen udelukkende modtager personlige henvendelser. Åbningstider i Beboerserviceområdet fra 1. januar 2008: Mandag - onsdag: Torsdag: Fredag: (kun åbent for personlig henvendelse) Kurser i KAB 09: Interkulturel kommunikation Interkulturel kommunikation og konfliktforståelse er nødvendige kompetencer i dagens samfund. En vigtig faglighed i mange jobs er kommunikation med mennesker med forskellig social og kulturel baggrund. Denne faglighed bliver i særlig grad udfordret i mødet med minoritetsborgeren. Tid: Lørdag 23. februar 2008, kl Sted: KAB, Billedsalen, Studiestræde 38, 1. sal Tilmeldingsfrist: 8. februar 2008 Pris: Læs mere om kurset i kursuskataloget på side 14 eller på KAB s hjemmeside. 9

10 Nyt om navne Her nævnes KAB s centrale og decentrale medarbejdere samt KAB s bestyrelse. Andre ønsker om omtale bedes meddelt redaktionen. Fødselsdage 15. februar Lars Riggelsen, ejendomsfunktionær, Kildevænget, 50 år 17. februar Erik Tidemand Nielsen, uddannelseskonsulent, Kompetenceområdet, 60 år 19. februar Flemming Stagis, projektleder, Byggeri- og tekniksøjlen, 60 år 20. februar Abdollah Yamoudi, ejendomsfunktionær, Glostrup Vestergård, 50 år 28. februar Berrit Linda Nielsen, økonomimedarbejder, Forvaltningsområde C, 60 år 6. marts Tommy Rene Larsen, ejendomsfunktionær, Frederiksholm, karré 15, 60 år 9. marts Eva Timmermans, udlejningsmedarbejder, Beboerserviceområdet, 60 år Jubilæer 16. februar Jens Andersen, ejendomsfunktionær, Glumsøparken, 10 år 1. marts Ivan Petersen, ejendomsfunktionær, Farum Midtpunkt, 10 år 1. marts Søren Ørom, ejendomsfunktionær, Farum Midtpunkt, 10 år 2. marts Helle Nygaard Hansen, ejendomsfunktionær, Farum Midtpunkt, 10 år 2. marts Preben Voldby Henriksen, ejendomsfunktionær, Farum Midtpunkt, 10 år Receptioner I anledning af uddannelseskonsulent Erik Tidemand Nielsens 60 års fødselsdag er der reception mandag den 18. februar 2008 mellem kl. 15 og i KAB s Kantine, Studiestræde 38, København. Erik Tidemand Nielsen I anledning af projektleder Flemming Stagis 60 års fødselsdag er der reception tirsdag den 19. februar 2008 mellem kl. 15 og i KAB s Kantine, Studiestræde 38, København. Nye medarbejdere i administrationen 1. december Rozbeh Sadeghi studentermedhjælper, Byggeri- og tekniksøjlen 1. december Jette Skyum, lønmedarbejder, Løngruppen 10. december Dler Colnadar interviewer, Udviklingsområdet (tidsbegrænset ansættelse) 10. december Linda Laugesen, stud.medhjælper, Udviklingsområdet (tidsbegrænset ansættelse) 10. december Helene Rendtorff, stud.medhjælper, Udviklingsområdet (tidsbegrænset ansættelse) 10. december Nina Munk Thomsen, stud.medhjælper, Udviklingsområdet (tidsbegrænset ansættelse) 1. januar Dorte Andersen, udlejningsmedarbejder AKB Udlejning, Beboerserviceområdet 1. januar Steen Christensen, økonomimedarbejder, Forvaltningsområde D 1. januar Hanne Elkjær, økonomimedarbejder, Forvaltningsområde D 1. januar Finn Mørk Jacobsen, økonomisk konsulent, Forvaltningsområde C 1. januar Susi Pedersen, sekretær, Forvaltningsområde A 1. januar Daniel Skaaning Sandersen, administrativ medarbejder, Energiområdet 7. januar Jette Mathiesen, receptionist, Beboerserviceområdet (tidsbegrænset ansættelse) 15. januar Ilham Ali, opsøgende medarbejder, Udviklingsområdet (tidsbegrænset ansættelse) Flemming Stagis Fratrådte medarbejdere i administrationen 31. december Dorte V. Bertelsen, huslejemedarbejder, Huslejegruppen 31. december Nette Bruun, økonomimedarbejder, Forvaltningsområde D 31. december Claus Kjøge, projektleder, Byggeri- og tekniksøjlen 31. december Helle Schultz, gruppeleder, Restancegruppen 31. december Michael Øster, driftschef, Forvaltningsområde A 31. januar Mette Kildegaard Andersen, studentermedhjælper, Løngruppen 31. januar Gert Rosenkrantz Fuglsang, driftschef, Forvaltningsområde C 31. januar Vibeke Monberg Hansen, sekretær, Energiområdet 31. januar Anja Henriksen, økonomisk konsulent, Byggeri- og tekniksøjlen 10

11 Nyt om navne Intern rokering 1. januar Susan Mortensen fratræder som økonomimedarbejder i Forvaltningsområde D og tiltræder som byggeøkonomimedarbejder i Byggeri- og tekniksøjlen. Nyt fra BL Siden sidste nummer af KABnyt er der udkommet følgende fra BL. Ønsker du flere oplysninger, kan du få papirerne ved henvendelse til dit forvaltningsområde. BL informerer Nr. 49: Højesterets dom og eventuelle konsekvenser Nr. 50: Statistik 2008 Nr. 51: Medlemskontingent 2008 Nr. 52: Maksimumsbeløb for støttet boligbyggeri pr Nr. 53: Energimærkning udsættelse af frister LBF informerer Nr. 425: Indberetning af ledige boliger pr. 1. januar 2008 Nr. 426: Indberetning af data til boligportalen Danmarkbolig.dk Orientering om møder i BL 1. kreds: Weekend-konference lørdag den 29. marts søndag den 30. marts 2008 Kredsvalgsmøde torsdag den 24. april kreds: Kredsmøde mandag den 25. februar 2008 Kredsvalgsmøde mandag den 14. april kreds: Weekend-konference lørdag den 1. marts søndag den 2. marts 2008 Kredsvalgsmøde tirsdag den 29. april 2008 Redaktion: Jesper Nygård (ansv.), Johnny Hundt, Annette Sadolin, Karin Peitersen, Marianne Svolgaard. Layout: Peter Malte Weidich. Redigering: Birgitta Jensen. Tryk: XPonCard A/S. KABnyt trykkes i eksemplarer og udsendes til beboertillidsfolk, ejendomskontorer, samarbejdspartnere, kommuner, pressen med flere. Alle er velkomne til hel eller delvis kopiering af artikler fra dette blad, hvis der angives kilde. Fotos og tegninger er beskyttet af ophavsretten. KABnyt findes i PDF-format på vores hjemmeside ( under "Publikationer". Næste nummer udkommer primo marts

12 KAB Vester Voldgade København V T F kab@kab-bolig.dk PP B Sejlhuset i Ørestad City er klar til indflytning 1. februar Det var også planen, at Samvirkende Boligselskaber skulle bygge boliger i Ørestad Syd, men projektet stødte på grund i de økonomiske rammer for alment byggeri. Foto: Thomas Brolyng Steen SAB opgiver nybyggeri De økonomiske vilkår for alment nybyggeri tvinger Samvirkende Boligselskaber (SAB) til at opgive et projekt om 75 almene boliger i Ørestad Syd. Det stod klart, da selskabet mødtes ekstraordinært den 2. januar Planlægningen af de nye boliger var relativt langt fremme, og SAB har brugt 2,4 mio. kr. på at udvikle projektet og afholde udbud. På baggrund af to forgæves udbudsrunder må selskabet konstatere, at projektet ikke er muligt at realisere indenfor det gældende maksimumbeløb for almene familieboliger i hovedstaden. Vi har strakt os langt for at få byggeriet til at lykkes. Men med de nuværende regler er det ganske enkelt ikke længere muligt at bygge almene boliger til en overkommelig husleje, udtaler Ritta Fischer Jensen, formand for SAB, til Politiken søndag den 6. januar Velfærdsministeren kaldt i samråd Godt en uge senere den 15. januar 2008 var velfærdsminister Karen Jespersen (V) kaldt i samråd i Folketingets Boligudvalg, hvor hun var bedt om at redegøre for byggeriet af almene boliger, herunder for hvorfor byggeriet af almene boliger er gået i stå i 2007, og hvad ministeren vil gøre for at ændre dette. Velfærdsministeren udtaler efter samrådet til Reuters Finans: Af frygt for at igangsætte en overophedning af dansk økonomi med for høje lønstigninger og voksende inflation holder VK-regeringen helt bevidst byggeriet af almene boliger nede i øjeblikket. Ministeren lovede, at der vil blive lempet på kravene til rammebeløbet for ældreboliger, så kommunerne kan opfylde deres plejehjemsgaranti, men det samme vil ikke ske for de øvrige almene boliger. Boligselskaberne forudser, at stilstanden i nybyggeriet vil gøre ventetiden til en almen bolig meget længere. Jesper Nygård, administrerende direktør i KAB, udtaler den 17. januar 2008 til Ritzaus Bureau: Vi kan se frem til en meget større ubalance mellem udbud og efterspørgsel på det almene boligmarked i de store byer København og Århus, og det vil sige meget længere ventetider. I 2007 har vi haft en stigning på næsten 50 % i antallet af nye folk på venteliste, men vi har ikke flere boliger at tilbyde. I stedet har vi nu mere end personer eller familier skrevet op på venteliste. Det er et kæmpeproblem. -asa