Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om det danske sprog, nemlig en lov om Dansk Sprognævn (sprognævnsloven) og en lov om dansk retskrivning (retskrivningsloven). Lovenene blev stadfæstet af dronningen 14. maj og trådte i kraft l. august. De er aftrykt i deres helhed her i bladet på s Fra minister til Folketing Den danske retskrivning og det 1997/3 september danske sprognævn er altså nu»kommet på lov«. Det er en vigtig og enestående begivenhed i den danske sproghistorie. Hidtil har forskrifterne for retskrivningen og for Sprognævnet nemlig først og fremmest været bekendtgørelser udstedt af en minister. Og selvom ministeren som fx undervisningsminister Hartvig Frisch ved retskrivningsreformen i 1948 havde sikkerhed for at der var parlamentarisk dækning for hans bekendtgørelse, så var der ligegodt tale om administrative forskrifter, som en senere minister ville kunne ændre eller fjerne uden at forelægge det for Folketinget. Det kan ikke længere lade sig gøre. I dag hviler såvel den danske retskrivning som Dansk Sprognævn på et lovgrundlag der er vedtaget af Folketinget, og som det kun tilkommer samme lovgivende forsamling at ændre eller ophæve. Reformer? Hvad er der så sket af ændringer efter at de to love er vedtaget og trådt i kraft? Er det fx en retskrivningsreform Folketinget har vedtaget? Og har tinget ved samme lejlighed udstyret Sprognævnet med carte blanche til at skalte og valte med stavningen af ordene i det danske sprog? Næh, slet ikke: Retskrivningen som sådan er ikke ændret en tøddel. De stavemåder og bøjningsformer og kommaer og orddelinger mv. der var korrekte før l. august 1997, er stadig korrekte. Og de stavemåder mv. der var forkerte før denne dato, er lige så forkerte i dag. Indholdet af den officielle danske retskrivning er altså det samme. Men der er i dag flere der er forpligtet til at følge den officielle retskrivning, end der var før den l. august (se nærmere nedenfor). Heller ikke hvad Sprognævnet angår, er der sket drastiske ændringer. Nævnets beføjelser er blevet præciseret og klargjort i den nye lov (og i den dertil hørende bekendtgørelse, se nærmere s. 9-10). Men i øvrigt afviger de ikke synderligt fra de hidtidige beføjelser og fra den praksis der har været fulgt siden nævnet blev oprettet i Og de opgaver som Sprognævnet havde efter den gamle bekendtgørelse, har nævnet stadig. Skal man kort sammenfatte virkningen af de to love om sproget, kan man sige at de har bragt ordnede forhold på området. Med sprognævnsloven foreligger der nu formulerede direktiver for hvilke retskrivningsændringer Dansk Sprognævn kan tillade sig at foretage på egen hånd, og hvilke ændringer der kræver godkendelse i Kulturministeriet og Undervisningsministeriet. Og med retskrivningsloven er der blevet ryddet op i den uoverskuelige samling af gamle og delvis forældede retskrivningsbekendtgørelser og -cirkulærer der hidtil har udgjort grundlaget for den officielle danske retskrivning: I lovens sidste paragraf ophæves der udtrykkeligt 4 bekendtgørelser. Men derved bortfalder der samtidig yderligere et antal ændringsbekendtgørelser og -cirkulærer, således at retskrivningsloven alt i alt erstatter en halv snes retskrivningsforskrifter udstedt i årene En af de ændringsbekendtgørelser der er bortfaldet med retskrivningsloven, er Kirke- og Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 184 af Med den blev det gjort valgfrit om man ville bruge verbernes pluralisformer eller ej, dvs. om man ville skrive fx Vi løbe og Vi ere eller Vi løber og Vi er. Det er altså først nu efter den 1. august 1997 at der ikke længere er mulighed for at bruge pluralisformer af verber i den officielle danske retskrivning! Sprognævnet og retskrivningen Både efter retskrivningsloven ( l, stk. 1-2) og sprognævnsloven ( l, stk. l, og 2, stk. 1-2) er der en nær 1 2

2 forbindelse mellem Dansk Sprognævn og den officielle danske retskrivning. Det fastslås således i begge love at den danske retskrivning fastlægges af Dansk Sprognævn, at denne retskrivning offentliggøres i den officielle danske retskrivningsordbog, og at det er Dansk Sprognævn der redigerer og udgiver denne ordbog. Om de retningslinjer som Dansk Sprognævn skal følge ved fastlæggelsen af den danske retskrivning, henviser retskrivningsloven ( 1, stk. 2) til de regler der er fastsat»i eller i medfør af«sprognævnsloven. Der sigtes her til sprognævnslovens 1, stk. 3, og den bekendtgørelse som kulturministeren har udstedt i medfør af lovens 1, stk. 5, samt til lovens 2, stk Det første sted i sprognævnsloven drejer sig om grundlaget for nævnets arbejde i almindelighed. Det fremhæves her at nævnet i sit arbejde skal»tage hensyn til sprogets funktion som bærer af tradition og kulturel kontinuitet og som spejl af samtidens kultur og samfundsforhold«. Hvad der menes med denne meget almene og åbne formulering, er uddybet dels i de bemærkninger der ledsagede lovforslaget da det blev fremsat i Folketinget 20. november 1996, dels i Kulturministeriets bekendtgørelse om Sprognævnet (se s. 9-10). Tradition og sprogbrug Nøgleordene i såvel bemærkningerne til lovforslaget som bekendtgørelsen er traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet. Det er de to hovedprincipper som Sprognævnet skal tage hensyn til i sit arbejde med sprognormeringen, herunder fastlæggelsen af retskrivningen. I bemærkningerne til lovforslaget er principperne beskrevet således: Officiel dansk retskrivning bygger på et traditionsprincip og et sprogbrugsprincip. Efter traditionsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, der har været gældende siden bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892, og som er kommet til udtryk i de retskrivningsordbøger, som Dansk Sprognævn har udgivet. Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug. Efter traditionsprincippet ligger stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet. Et element i traditionsprincippet er princippet om, at fremmedord, der er blevet almindelige i dansk, skrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for oprindelig danske ord og ældre låne- og fremmedord i dansk. Samme forklaring giver bekendtgørelsen om Sprognævnet, der dog yderligere (i 1, stk. 3) præciserer hvilke ord traditionsprincippet skal anvendes på: Dette princip gælder først og fremmest ord fra græsk, latin og fransk og ord dannet af græske, latinske og franske bestanddele. Ord fra andre sprog, specielt nyere ord, skrives som hovedregel i overensstemmelse med skrivemåden i det pågældende sprog eller med international praksis. Man kan her bemærke at de to hovedprincipper altså først og fremmest er aktuelle når det drejer sig om stavning af fremmedord. Man kan ligeledes bemærke at den gamle retskrivningsbekendtgørelse fra 1892, der blev ophævet med vedtagelsen af den nye retskrivningslov, stadig er med i kulissen som en del af grundlaget for moderne dansk retskrivning. Og man kan endelig bemærke at ord fra engelsk der her ganske vist skjuler sig bag etiketten»ord fra andre sprog«nu også er kommet med i retskrivningsforskrifterne, og at de i overensstemmelse med sprogbrugsprincippet som hovedregel fortsat skal skrives på samme måde som i engelsk. Præciserede beføjelser Sprognævnslovens 2, stk. 2-3, afstikker rammerne for Sprognævnets ret til at lave ændringer i Retskrivningsordbogen og altså dermed i den officielle retskrivning. Det anføres her at nævnet på egen hånd uden at spørge kan»foretage ændringer og ajourføringer af ikkeprincipiel karakter«. Ændringer»af principiel karakter«skal derimod først godkendes af kulturministeren, der inden en evt. godkendelse skal forelægge sagen for undervisningsministeren. Hvad man skal forstå ved»ændringer af ikkeprincipiel karakter«og»ændringer af principiel karakter«, forklares ikke i selve loven. Men også her er der hjælp at hente i bemærkningerne til lovforslaget. Det fremgår her at man ved»ændringer af principiel karakter«forstår mere gennemgribende eller systematiske ændringer, og som eksempler nævnes: forslag til indførelse af ny tegnsætning, afskaffelse af stumme h er og d er, genindførelse af store bogstaver i navneord, konsekvent fordanskning af fremmedords stavning eller ændring af endelsen»tion«/»sion«til»sjon«eller endelsen»ium«til»ie«(i fx gymnasium og planetarium). Om de ikkeprincipielle ændringer oplyses det i bemærkningerne at Sprognævnet efter loven vil få»bemyndigelse til at foretage justeringer af enkeltords stavemåde og bøjningsformer og ændringer, der ikke er gennemgribende eller systematiske«. Det er nyt at det nu udtrykkeligt står i bestemmelserne for Sprognævnet at nævnets beføjelser mht. 3 4

3 retskrivningsændringer afhænger af om ændringerne er af principiel karakter eller ej. Og det er også nyt at der nu gives eksempler på hvad man skal forstå ved principielle ændringer således at grænsen mellem tilladelige og ikketilladelige ændringer nu tegner sig relativt klart. Men i øvrigt er der tale om en skelnen og et princip som også har været anerkendt i det hidtidige samarbejde mellem Sprognævnet og nævnets ministerium, og som nævnet også har lagt til grund ved redaktionen af l. udgave af Retskrivningsordbogen fra Retskrivning for flere Den officielle danske retskrivning var til at begynde med skolens retskrivning. Det var den retskrivning som skulle bruges i undervisningen i skolerne og ved prøver og eksamener. Siden 1948 har også statstjenesten skullet følge denne retskrivning. Og med retskrivningsloven fra 1997 er kredsen af personer der er forpligtede til at bruge den officielle retskrivning, udvidet yderligere. Retskrivningen skal nu ud over af skolen følges af»alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene«. Det uddybes i bemærkningerne til lovforslaget, der bl.a. præciserer at den officielle retskrivning»foruden forvaltningsmyndigheder inden for statstjenesten«nu også omfatter»den kommunale og amtskommunale forvaltning«. Kommunerne mv. har altså måttet sige farvel til deres hidtidige ret til at skrive som de ville. Men eftersom de ligesom i øvrigt privatpersoner og private virksomheder i praksis har følt samme forpligtelse over for Retskrivningsordbogen som de dele af befolkningen der skulle følge den, er der tale om en ændring der næppe vil blive registreret rundt om på rådhuse og amtsgårde. Sprognævnets struktur Sprognævnets struktur er behandlet i sprognævnslovens kapitel 2 ( 4-8). Det bestemmes her at nævnet består af et repræsentantskab med indtil 30 medlemmer, et arbejdsudvalg med indtil 9 af repræsentantskabets medlemmer og et forsknings- og informationsinstitut med et ansat personale. I decembernummeret af Nyt fra Sprognævnet giver vi en nærmere oversigt over Sprognævnets opbygning med oplysninger om navnene på nævnets medlemmer og på de institutioner de repræsenterer. Henrik Galberg Jacobsen (f. 1944) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. Retskrivningsloven Lov nr. 332 af om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s Lov om dansk retskrivning VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 1 Dansk retskrivning fastlægges af Dansk Sprognævn og offentliggøres i Dansk Sprognævns retskrivningsordbog. Stk. 2. Ved fastlæggelsen af dansk retskrivning følger Dansk Sprognævn de regler, der er fastsat i eller i medfør af lov om Dansk Sprognævn. 2 Dansk retskrivning skal følges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene. Det samme gælder ikkeoffentlige uddannelsesinstitutioner, som modtager dækning af driftsomkostningerne på halvdelen eller mere, og private og selvejende skoler, hvor børn opfylder undervisningspligten. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om undtagelse af visse skoler og andre uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet og kan endvidere efter aftale med vedkommende minister fastsætte nærmere regler om undtagelse af skoler og andre uddannelsesinstitutioner under andre ministerier. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at en eller flere mulige retskrivningsformer, f.eks. stave- og tegnsætningsformer, skal foretrækkes i særlige sammenhænge. 3 Loven træder i kraft den 1. august Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves: 1. Bekendtgørelse nr. 23 af 27. februar 1892 fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. 2. Bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892 fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. 3. Bekendtgørelse nr. 128 af 22. marts 1948 om ændringer i retskrivningen. 4. Bekendtgørelse nr. 19 af 8. februar 1955 om retskrivningen. 4 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Givet på Christiansborg Slot, den 14. maj 1997 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Ole Vig Jensen 5 6

4 Sprognævnsloven Lov nr. 320 af om Dansk Sprognævn. Trykt i Lovtidende A, s Lov om Dansk Sprognævn VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Dansk Sprognævns opgaver 2. besvare sproglige spørgsmål fra myndigheder og offentligheden om det danske sprogs bygning og brug, herunder give vejledning i stavning og udtale af udenlandske navne, 3. udgive skrifter om dansk sprog, navnlig vejledninger i brugen af 1 Dansk Sprognævn har til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning. Stk. 2. Sprognævnet skal 1. indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser, herunder forkortelser, modersmålet, og samarbejde med terminologiorganer, ordbogsredaktioner og offentlige institutioner, der autoriserer eller registrerer stednavne, personnavne og varenavne. Stk. 3. Dansk Sprognævn skal arbejde på videnskabeligt grundlag. I sit arbejde skal nævnet tage hensyn til sprogets funktion som bærer af tradition og kulturel kontinuitet og som spejl af samtidens kultur og samfundsforhold. Stk. 4. I sager, som vedrører forholdet til andre sprog, forhandler nævnet med tilsvarende organer i de pågældende lande. Nævnet skal især samarbejde med sprognævn og tilsvarende organer i Norden. Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om grundlaget for Sprognævnets virksomhed. 2 Dansk Sprognævn redigerer og udgiver den officielle danske retskrivningsordbog. Heri offentliggøres den af nævnet fastlagte retskrivning. Stk. 2. I forbindelse med udgivelse af nye udgaver af retskrivningsordbogen kan nævnet på egen hånd foretage ændringer og ajourføringer af ikkeprincipiel karakter. Stk. 3. Ændringer af principiel karakter kræver godkendelse af kulturministeren efter indhentet udtalelse fra undervisningsministeren. 3 Sprognævnet udsender hvert år en beretning om arbejdet. I beretningen eller på anden måde offentliggør nævnet mindst én gang om året et udvalg af de udtalelser, som det har afgivet i årets løb. Kapitel 2 Dansk Sprognævns struktur 4 Dansk Sprognævn består af et repræsentantskab, et arbejdsudvalg og et forsknings- og informationsinstitut. 5 Repræsentantskabet træder sammen mindst én gang om året. Ved årsmødet, som holdes snarest muligt efter regnskabsårets udgang, forelægger formanden regnskabet og en beretning om arbejdet i det forløbne år samt forslag til en aktivitetsplan for det kommende år. Regnskab, beretning og aktivitetsplan skal godkendes af repræsentantskabet. Stk. 2. Beretning og aktivitetsplan sendes derefter til Kulturministeriet. 6 Repræsentantskabet består af indtil 30 medlemmer. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sammensætningen af repræsentantskabet. Stk. 3. Kulturministeren beskikker medlemmerne for 3 år ad gangen. Ingen kan beskikkes eller genbeskikkes til medlem af nævnet efter at være fyldt 70 år. Stk.4. Kulturministeren udpeger for 3 år ad gangen blandt repræsentantskabets medlemmer en formand og en næstformand, som tillige er formand og næstformand for det i 7 omhandlede arbejdsudvalg. Formanden modtager et vederlag, som fastsættes af kulturministeren. 7 Arbejdsudvalget behandler løbende sager af mere principiel karakter. Udvalget består af mindst 5 og højst 9 personer, hvoraf de 2 er repræsentantskabets formand og næstformand, jf. 6, stk. 4. De øvrige vælges af og blandt repræsentantskabets medlemmer for 3 år ad gangen. Stk. 2. Arbejdsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. 8 Forsknings- og informationsinstituttet varetager det daglige forsknings-, rådgivnings- og oplysningsarbejde under ledelse af formanden. Derudover varetager instituttet sekretariatsopgaver for nævnets arbejdsudvalg og repræsentantskab. Kapitel 3 Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser 9 Loven træder i kraft den 1. august Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 563 af 26. november 1981 om Dansk Sprognævn. Stk. 2. Det første repræsentantskab beskikkes for perioden fra 1. august 1997 til 31. december 1999 i henhold til de regler, der fastsættes i medfør af 6, stk. 2. Givet på Christiansborg Slot, den 14. maj

5 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Ebbe Lundgaard Sprognævnsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning I medfør af 1, stk. 5, og 6, stk. 2, i lov nr. 320 af 14. maj 1997 om Dansk Sprognævn fastsættes: 1. Den retskrivning, der fastlægges af Dansk Sprognævn, og som offentliggøres i den officielle danske retskrivningsordbog, skal fastlægges i overensstemmelse med de i stk. 2-4 nævnte hovedprincipper for retskrivningen. Stk. 2. Hovedprincipperne for dansk retskrivning er traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet. Stk. 3. Efter traditionsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, der har været gældende siden bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892, og som siden 1955 er kommet til udtryk i de retskrivningsordbøger, som Dansk Sprognævn har udgivet. Efter traditionsprincippet ligger stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet. Et element i traditionsprincippet er princippet om, at fremmedord, der er blevet almindelige i dansk, skrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for oprindelige danske ord og ældre låne- og fremmedord i dansk. Dette princip gælder først og fremmest ord fra græsk, latin og fransk og ord dannet af græske, latinske og franske bestanddele. Ord fra andre sprog, specielt nyere ord, skrives som hovedregel i overensstemmelse med skrivemåden i det pågældende sprog eller med international praksis. Stk. 4. Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug. 2. Såfremt danske stednavne medtages i retskrivningsordbogen, sker dette i den form, der er fastlagt af Stednavneudvalget og autoriseret af Kulturministeriet. Stk. 2. Såfremt der autoriseres en staveform, der adskiller sig fra den, der fremgår af retskrivningsordbogen, sker der rettelse i førstkommende oplag af retskrivningsordbogen. Stk. 3 For stednavne, der er medtaget i retskrivningsordbogen, og som omautoriseres i bogens gyldighedsperiode, gælder det, at den gamle form forbliver korrekt ved siden af den nyautoriserede indtil næste udgave eller oplag af ordbogen. 3. Sager om ændringer af retskrivningen skal behandles i repræsentantskabet. Repræsentantskabet tager stilling til, om en ændring er af principiel karakter. Stk. 2. Repræsentantskabets afgørelser træffes med almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Stk. 3. Repræsentantskabet skal orienteres om og have tilsendt alt materiale, der tilgår og behandles i arbejdsudvalget. Repræsentantskabets medlemmer har møde- og taleret ved arbejdsudvalgets møder. 4. Repræsentantskabet består af indtil 30 medlemmer. De 27 udpeges af følgende: Folketingets Informations- og Dokumentationsafdeling, Statsministeriet, Justitsministeriet, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet, Statens Information, EU's Sprogtjenester, Stednavneudvalget, Modersmål-Selskabet, Erhvervssprogligt Forbund, Danmarks Radio og TV 2, Dansk Standard, Det Danske Akademi, Det Danske Sprogog Litteraturselskab, Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, Dansk Journalistforbund, Dansk Skuespiller Forbund, Dansklærerforeningen, Danmarks Lærerforening, Foreningen Norden, Danske Dagblades Forening og Rektorkollegiet. Stk. 2. Hver institution mv. udpeger 1 repræsentant, med følgende undtagelser: Rektorkollegiet udpeger 5 repræsentanter, som alle skal være sagkyndige, og hvoraf højst 2 må repræsentere samme højere læreanstalt. Dansklærerforeningen udpeger 2 repræsentanter, som skal repræsentere henholdsvis seminarierne og gymnasieskolen; Danmarks Lærerforenings repræsentant skal repræsentere folkeskolen. Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere udpeger i fællesskab 1 repræsentant. Danmarks Radio og TV 2 udpeger ligeledes i fællesskab 1 repræsentant. Stk. 3. Når repræsentantskabet er nedsat, kan det i sin funktionstid indstille højst 3 yderligere medlemmer, som enten kan være personlige medlemmer eller repræsentanter for andre institutioner end de ovenfor nævnte. Disse medlemmer udpeges af kulturministeren. 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. september Stk. 2. Det første repræsentantskab beskikkes for perioden 1. august december Kulturministeriet, den 4. september 1997 EBBE LUNDGAARD / Kathrine Lehmann 9 10

Sprog i Norden. Titel: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Henrik Galberg Jacobsen. Forfatter: Kilde:

Sprog i Norden. Titel: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Henrik Galberg Jacobsen. Forfatter: Kilde: Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Henrik Galberg Jacobsen Sprog i Norden, 1998, s. 107-119 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

1997/3. september. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Fra minister til Folketing. Reformer?

1997/3. september. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. Fra minister til Folketing. Reformer? 1997/3. september Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

2013 Udgivet den 13. juni 2013. 12. juni 2013. Nr. 601.

2013 Udgivet den 13. juni 2013. 12. juni 2013. Nr. 601. Lovtidende A 2013 Udgivet den 13. juni 2013 12. juni 2013. Nr. 601. Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden,

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I erkendelse af den særstilling, som Grønland i national, kulturel og geografisk henseende indtager

Læs mere

Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, anmodninger, meddelelser og erklæringer til offentlige myndigheder

Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, anmodninger, meddelelser og erklæringer til offentlige myndigheder Side 1 af 7 LOV nr 622 af 12/06/2013 Gældende Offentliggørelsesdato: 13-06-2013 Finansministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 906 af 25/06/2013 LBK nr 1112 af 30/08/2013 LBK nr 1139 af 24/09/2013

Læs mere

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel

Læs mere

Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed

Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed LOV nr 244 af 19/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., j.nr. 13/09717 Senere ændringer til forskriften LBK nr

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven

Lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven Lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Ændring af reglerne om familiesammenføring med børn, herunder begrænsning af adgangen til familiesammenføring med børn for personer, der er dømt

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca) er en selvejende institution under Kulturministeriet. Instituttet er

Læs mere

Lov om ændring af lov om europæiske samarbejdsudvalg 1)

Lov om ændring af lov om europæiske samarbejdsudvalg 1) LOV nr 281 af 06/04/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2010-0008489 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov

Læs mere

Lov om videnskabelig uredelighed m.v.

Lov om videnskabelig uredelighed m.v. LOV nr 383 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. oktober 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 17/010164 Senere ændringer til

Læs mere

Lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig

Lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig LOV nr 287 af 29/03/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 3. juli 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 126.373.031 Senere ændringer til

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, september 2002 UMV. Vejledning til udarbejdelse af

Dansk Center for Undervisningsmiljø, september 2002 UMV. Vejledning til udarbejdelse af 1 Dansk Center for Undervisningsmiljø, september 2002 UMV Vejledning til udarbejdelse af Undervisningsmiljøvurdering Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø Undervisningsmiljøvurdering UMV 2 September

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Sydslesvigudvalget og visse tilskudsordninger for det danske mindretal i Sydslesvig

Bekendtgørelse af lov om Sydslesvigudvalget og visse tilskudsordninger for det danske mindretal i Sydslesvig LBK nr 725 af 15/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

LOV nr 1531 af 21/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar Kulturministeriet

LOV nr 1531 af 21/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar Kulturministeriet LOV nr 1531 af 21/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2010-025153 Senere ændringer til forskriften LBK nr 79 af 14/01/2011

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. 8. januar 1999

Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. 8. januar 1999 Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter 8. januar 1999 Lovbekendtgørelse nr. 69 af 8. januar 1999 Herved bekendtgøres lov nr. 503 af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie? SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift

Læs mere

Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø

Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø Oversigt (indholdsfortegnelse) LOV nr 166 af 14/03/2001 Gældende (Undervisningsmiljøloven) Offentliggørelsesdato: 15-03-2001 Undervisningsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

LOV nr 718 af 25/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016. Lov om solarier 1)

LOV nr 718 af 25/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016. Lov om solarier 1) LOV nr 718 af 25/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1306097 Senere ændringer

Læs mere

Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder

Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder LOV nr 711 af 25/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Læs mere

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010

Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Referat af 2. møde i Dansk Sprognævns repræsentantskab 8. oktober 2010 Mødet fandt sted i Kulturministeriets Koncerncenter, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V Deltagere Fra repræsentantskabet:

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love

Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset

Læs mere

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer.

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer. Maj 2014 Forretningsorden for Danmarks Vækstråd I medfør af 7, stk. 6 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010, som ændret senest ved lov nr. 313

Læs mere

2014 Udgivet den 11. juni 2014. 10. juni 2014. Nr. 574.

2014 Udgivet den 11. juni 2014. 10. juni 2014. Nr. 574. Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 10. juni 2014. Nr. 574. Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel

Læs mere

Kommissorium og vedtægter for Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond (HFF) Kommissorium

Kommissorium og vedtægter for Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond (HFF) Kommissorium Kommissorium og vedtægter for Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond (HFF) Kommissorium Baggrund HFF blev oprindelig oprettet i henhold til lov nr. 454 af 31. maj 2000 om væddemål i forbindelse med heste-

Læs mere

VEDTÆGTER for den selvejende undervisningsinstitution Vestjyllands Højskole

VEDTÆGTER for den selvejende undervisningsinstitution Vestjyllands Højskole VEDTÆGTER for den selvejende undervisningsinstitution Vestjyllands Højskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Vestjyllands Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

U D K A S T. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

U D K A S T. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2012-5209 / lth 15. november 2013 U D K A S T Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Vedtægter. for den selvejende institution Herfølge Privatskole. Hjemsted og formål

Vedtægter. for den selvejende institution Herfølge Privatskole. Hjemsted og formål Februar 2015 Vedtægter for den selvejende institution Herfølge Privatskole. Hjemsted og formål 1 Herfølge Privatskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Køge kommune. Skolen

Læs mere

Vedtægt for Bjerringbro Gymnasium

Vedtægt for Bjerringbro Gymnasium Vedtægt for Bjerringbro Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Bjerringbro Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Viborg Kommune, Region Midtjylland,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet LBK nr 732 af 14/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/02016-5 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov

Læs mere

Bruger- og pårørenderåd. Voksenhandicap- og psykiatriområdet. Indledning lovgrundlag m.v. Vedtægt

Bruger- og pårørenderåd. Voksenhandicap- og psykiatriområdet. Indledning lovgrundlag m.v. Vedtægt Bruger- og pårørenderåd Voksenhandicap- og psykiatriområdet Indledning lovgrundlag m.v. Vedtægt Maj 2012 1 Indledning, lovgrundlag m.v. Indtil 1. juli 2010 skulle Kommunalbestyrelsen efter 17 i lov om

Læs mere

Referatet er godkendt i Haderslev d. 2006. skolens daglige leder

Referatet er godkendt i Haderslev d. 2006. skolens daglige leder Referat af møde i Haderslev Katedralskoles midlertidige bestyrelse mandag d.30.10.2006 kl.19.30. Til stede Fra bestyrelsen: Søren Vang Rasmussen, Ella Skjellerup, Per A. Laursen, Georg Lauridsen, Anne

Læs mere

2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Ligestilling og Kirke Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 103937/12 Fremsat den 10. oktober 2012 af

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Ørestad Friskole. Hjemsted og formål

Vedtægter for den selvejende institution Ørestad Friskole. Hjemsted og formål Vedtægter for den selvejende institution Ørestad Friskole Hjemsted og formål 1 Ørestad Friskole er en selvejende og uafhængig uddannelsesinstitution med hjemsted i Københavns kommune. Skolen er oprettet

Læs mere

Bilag 9: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet

Bilag 9: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet Bilag 9: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet LOV nr 1531 af 21/12/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 22-12-2010 Kulturministeriet Kapitel

Læs mere

Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 3 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Offentligt 3/2010

Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 3 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Offentligt 3/2010 Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 3 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Offentligt 3/2010 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

Læs mere

2017 Udgivet den 23. maj maj Nr VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2017 Udgivet den 23. maj maj Nr VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2017 Udgivet den 23. maj 2017 22. maj 2017. Nr. 496. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om psykologer m.v. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

Læs mere

TH. LANGS SKOLE 1VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION I. SKOLENS NAVN, ADRESSE, HJEMSTED OG STATUS

TH. LANGS SKOLE 1VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION I. SKOLENS NAVN, ADRESSE, HJEMSTED OG STATUS 1VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION TH. LANGS SKOLE I. SKOLENS NAVN, ADRESSE, HJEMSTED OG STATUS 1 Skolens navn er Th. Langs Skole. Skolen er oprettet i år 1882 og har fra 1896 til 1986 fungeret

Læs mere

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. Til: [XXX] Energistyrelsen (sagsnr. XXX) Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015 STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Januar 2015 Det følger af folkeskolelovens 41, at byrådet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af Aalborg

Læs mere

Vedtægt for Næstved Gymnasium og HF

Vedtægt for Næstved Gymnasium og HF Vedtægt for Næstved Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Næstved Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med lernsted i Næstved Kommune, Region

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven LOV nr 487 af 12/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr.

Læs mere

Vedtægter for Nivåvænge Garager

Vedtægter for Nivåvænge Garager Vedtægter for Nivåvænge Garager Vedtaget på den stiftende generalforsamling den 3. maj 1972 og ændret på de ekstraordinære generalforsamlinger den 6. oktober 1977, den 7. oktober 1982, den 26. august 1998

Læs mere

Lov om ændring af ferieloven

Lov om ændring af ferieloven Lov om ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) LOV nr. 1200 af 27/12/2003 (Gældende) Lov om ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde

Læs mere

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Bekendtgørelse om sikring af kulturværdier i Danmark

Bekendtgørelse om sikring af kulturværdier i Danmark BEK nr 391 af 30/04/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2010-018940 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om sikring

Læs mere

VEDTÆGTER. for DEN SELVEJENDE INSTITUTION. GIERSINGS REALSKOLE Nonnebakken 7, 5000 Odense C CVR-NR 40 33 34 28

VEDTÆGTER. for DEN SELVEJENDE INSTITUTION. GIERSINGS REALSKOLE Nonnebakken 7, 5000 Odense C CVR-NR 40 33 34 28 VEDTÆGTER for DEN SELVEJENDE INSTITUTION GIERSINGS REALSKOLE Nonnebakken 7, 5000 Odense C CVR-NR 40 33 34 28 1. Hjemsted og formål. Giersings Realskole er en selvejende institution med hjemsted i Odense

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

Lov om Aarhus Letbane

Lov om Aarhus Letbane LOV nr 432 af 16/05/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., j.nr. 2010-4621 Senere ændringer til forskriften LOV nr 155 af 18/02/2015

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om radiofrekvenser

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om radiofrekvenser Anordning nr. 38 af 23. januar 2004 Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om radiofrekvenser VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 60 i lov nr. 421

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Bekendtgørelse af navneloven

Bekendtgørelse af navneloven LBK nr 1098 af 07/10/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Læs mere

Lov om indgåelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

Lov om indgåelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale LOV nr 1227 af 18/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 11-0295976 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1126 af 10/10/2014 Lov

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. marts 2010 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Nysted Efterskole.

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Nysted Efterskole. Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Nysted Efterskole. 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Nysted Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=129114

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=129114 Page 1 of 6 Oversigt (indholdsfortegnelse) LOV nr 1262 af 16/12/2009 Gældende (produktsikkerhedsloven) Offentliggørelsesdato: 17-12-2009 Økonomi- og Erhvervsministeriet Kapitel 1 Anvendelsesområde Kapitel

Læs mere

Forretningsorden for selskabsbestyrelsen i Boligselskabet Sjælland

Forretningsorden for selskabsbestyrelsen i Boligselskabet Sjælland Kap. 1. Selskabsbestyrelsens beføjelser: 1. Selskabsbestyrelsens ansvar Selskabsbestyrelsen forestår den overordnede ledelse af boligselskabet. Den udøver de beføjelser og varetager de pligter, der tillægges

Læs mere

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S M I N I S T E R I E T BILAG 5 Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S Bodssystem for tilsidesættelse af visse vilkår for tilladelse til at udøve public service-programvirksomhed I 38 a, stk.

Læs mere

Vedtægt. for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 (lovbekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 42a og 43a) om

Vedtægt. for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 (lovbekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 42a og 43a) om Vedtægt for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 (lovbekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 42a og 43a) om Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikshavn Provsti Frederikshavn

Læs mere

Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love LOV nr 652 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Social og Integrationsmin., j.nr. 2012 9136

Læs mere

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer Vedtægter for Sydvestjyske Museer Vedtaget den 25. oktober 2011 1 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Hjemsted, adresse og afdelinger 3 3. Formål og ansvarsområde 3 4. Samarbejde med

Læs mere

FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER

FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER Vedtægter pr. 28. august 2009 Indhold: Kapitel I Foreningen Kapitel II Kredsene Kapitel III Vedtægterne Kapitel IV Overgangsbestemmelser Kapitel V Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Oprettelse af et procesbevillingsnævn m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af navneloven

Forslag. Lov om ændring af navneloven Fremsat den {FREMSAT} af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af navneloven (Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.) 1 I navneloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Kapitel 1 Rådet for Ungdomsuddannelser 1. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler

Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler LBK nr 375 af 04/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 013.62S.391 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

LOV nr 1516 af 27/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar (Oprettelse af Center for Energibesparelser m.v.)

LOV nr 1516 af 27/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar (Oprettelse af Center for Energibesparelser m.v.) LOV nr 1516 af 27/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j. nr. 2507/1237-0002 Senere

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1) 2007/2 LSF 185 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 9. maj 2008 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Læs mere

Vedtægt for Midtsjællands Gymnasium

Vedtægt for Midtsjællands Gymnasium ^ Vedtægt for Midtsjællands Gymnasium V Vedtægter for Midtsjællands Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Midtsjællands Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning

Læs mere

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv. under Kulturministeriet

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv. under Kulturministeriet BEK nr 1222 af 30/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 15/00599 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om stillingsstruktur

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKAKO A/S

VEDTÆGTER FOR SKAKO A/S Advokatanpartsselskab J.nr. 18946 om/emn VEDTÆGTER FOR SKAKO A/S NAVN 1.1 Selskabets navn er SKAKO A/S. 1. 1.2 Selskabets binavne er VT Holding A/S og SKAKO Industries A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål

Læs mere

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Vedtægter. for den selvejende undervisningsinstitution. Fjordvang Efterskole

Vedtægter. for den selvejende undervisningsinstitution. Fjordvang Efterskole Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Fjordvang Efterskole Februar 2016 1. Hjemsted formål og værdigrundlag. Stk. 1. Fjordvang Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution.

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Ranum Efterskole

Vedtægter for den selvejende institution Ranum Efterskole Vedtægter for den selvejende institution Ranum Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Ranum Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Institutionen er oprettet den 24. april 2003 og

Læs mere

V E D T Æ G T E R F O R D E N S E L V E J E N D E I N S T I T U T I O N. Frederikssund Private Realskole.

V E D T Æ G T E R F O R D E N S E L V E J E N D E I N S T I T U T I O N. Frederikssund Private Realskole. V E D T Æ G T E R F O R D E N S E L V E J E N D E I N S T I T U T I O N Frederikssund Private Realskole. I. SKOLENS NAVN, ADRESSE, HJEMSTED OG STATUS 1. Stk. 1. Skolens navn er Den selvejende institution

Læs mere

Vedtægter for Fonden Mødrehjælpen

Vedtægter for Fonden Mødrehjælpen Vedtægter for Fonden Mødrehjælpen 1. Navn og hjemsted 1.1 Mødrehjælpens navn er 'Fonden Mødrehjælpen'. 1.2 Mødrehjælpen har hjemsted i Københavns Kommune. 2. Formål 2.1 Mødrehjælpens formål er: At yde

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 6. oktober 2010 EM 2010/15 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Den gældende forretningsorden er udarbejdet i 1999 med udgangspunkt i landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland

Forslag til Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 8. december 2008 J.nr. 08-801-3 Forslag til Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland

Læs mere

Vedtægter for Djurslands Folkehøjskole

Vedtægter for Djurslands Folkehøjskole Vedtægter for Djurslands Folkehøjskole 1 Hjemsted, formål og værdigrundlag Djurslands Folkehøjskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution Institutionen er oprettet den 8. maj 2000 og har

Læs mere

Dyreværnslov. Kapitel 1

Dyreværnslov. Kapitel 1 Dyreværnslov DSK nr 11131 af 18/08/1993 (Gældende) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: (Visse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 864 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Min. for Ligestilling og Kirke, j.nr. 62456/13 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Andelsselskabet Hou Lystbådehavn A.m.b.A.

VEDTÆGTER. for. Andelsselskabet Hou Lystbådehavn A.m.b.A. VEDTÆGTER for Andelsselskabet Hou Lystbådehavn A.m.b.A. Navn og hjemsted 1. Selskabets navn er Andelsselskabet Hou Lystbådehavn A.m.b.A eller i forkortet form, Hou Lystbådehavn. Selskabets hjemsted er

Læs mere

Lov om fremme af energibesparelser i bygninger 1)

Lov om fremme af energibesparelser i bygninger 1) LOV nr 585 af 24/06/2005 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-06-2005 Transport- og Energiministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 394 af 02/05/2006 LBK nr 395 af 02/05/2006 LBK nr 1142 af 28/09/2007

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole

Vedtægter for den selvejende institution Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole Vedtægter for den selvejende institution Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole 1 Hjemsted og formål. Stk. 1. Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

Forslag til Lov om statsborgerskabsprøve. 1. Justitsministeren bemyndiges til efter forhandling med børne- og undervisningsministeren

Forslag til Lov om statsborgerskabsprøve. 1. Justitsministeren bemyndiges til efter forhandling med børne- og undervisningsministeren Udlændingeafdelingen Dato: 4. juli 2013 Kontor: Indfødsretskontoret Sagsbeh: Trine Priess Sørensen Sagsnr.: 2012-9300-0004 Dok.: 816291 Forslag til Lov om statsborgerskabsprøve 1. Justitsministeren bemyndiges

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love

Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Indførelse af selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet i familiesammenføringssager og reform af studieområdet)

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i

III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i III. REGLERNE OM INHABILITET 12. Bestemmelserne i lovens kapitel 2 indeholder generelle regler om personlig inhabilitet. Inhabilitet kan foreligge i forhold til enhver, der virker inden for den offentlige

Læs mere

Uddannelsesudvalget 05.05.2014 Revideret 24.04.2014. Vedtægt for styrelsen af Frederikssund Kommunes skolevæsen

Uddannelsesudvalget 05.05.2014 Revideret 24.04.2014. Vedtægt for styrelsen af Frederikssund Kommunes skolevæsen Uddannelsesudvalget 05.05.2014 Revideret 24.04.2014 Vedtægt for styrelsen af Frederikssund Kommunes skolevæsen Indhold Vedtægt for styrelsen af Frederikssund Kommunes skolevæsen...1 Kapitel 1: Skolebestyrelsen...3

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 187 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/2. afd., 2. kt./ 2. afd., 1. kt. J.nr.: 2296 Den 31. januar 2007 MMO/LOUJ/EMFJ FVM 412

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge

Forslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.)

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) 1 I lov om nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve, foretages følgende ændring: 1. 5 ophæves.

Læs mere

Lov om infrastruktur for geografisk information 1)

Lov om infrastruktur for geografisk information 1) LOV nr 1331 af 19/12/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 11. juli 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. KMS-600-00029 Senere ændringer til forskriften LBK

Læs mere