Statsrevisorerne (1. samling) Beretning nr. 3 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Offentligt 3/2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 3 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Offentligt 3/2010"

Transkript

1 Statsrevisorerne (1. samling) Beretning nr. 3 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Offentligt 3/2010 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

2 3/2010 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende minister, jf. 3 i lov om statsrevisorerne og 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. København 2011 Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, 18: Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende minister. Finans-, økonomi- og erhvervs-, indenrigs- og sundheds-, videnskabs-, undervisnings- samt kulturministeren afgiver en redegørelse til beretningen. Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser. På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket forventes at ske ultimo august Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2010, som afgives i april 2012.

3 Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til: Statsrevisorerne Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon: Fax: Hjemmeside: Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til: Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: Hjemmeside: ISSN ISBN

4 STATSREVISORERNES BEMÆRKNING Statsrevisorernes bemærkning BERETNING OM BETALING TIL MEDLEMMER AF STATSLIGE KOLLEGIALE ORGANER Beretningen handler om betaling til ikke-statsansatte og statsansatte medlemmer af de ca. 460 kollegiale organer, som findes i staten. Kollegiale organer kan være statslige råd, nævn, udvalg mv. Der er undersøgt 18 udvalgte kollegiale organer på 6 ministerområder. Statsrevisorerne, den 26. januar 2011 Peder Larsen Henrik Thorup Helge Adam Møller Mogens Lykketoft Carsten Hansen Peter Christensen Beretninger viser: at betaling til medlemmer af kollegiale organer ikke altid afspejler tidsforbruget at betaling til statsansatte medlemmer i stort omfang sker som særskilt vederlag, selv om dette ifølge Finansministeriets nuværende regelsæt burde være en undtagelse at Finansministeriet i sin egenskab af statens overordnede arbejdsgiver ikke har fulgt op på, om ministerierne administrerer i overensstemmelse med reglerne om særskilt vederlag. Statsrevisorerne bemærker, at der er behov for, at Finansministeriet analyserer og overvejer, om reglerne for betaling af arbejdet i statslige kollegiale organer fortsat er hensigtsmæssige.

5

6 Beretning til Statsrevisorerne om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til Statsrevisorerne i henhold til 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni Beretningen vedrører finanslovens 7. Finansministeriet, 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet, 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet), 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, 20. Undervisningsministeriet og 21. Kulturministeriet.

7

8 Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 5 A. Baggrund... 5 B. Formål, afgrænsning og metode... 7 III. Betaling til statsansatte medlemmer af kollegiale organer... 9 A. Ministeriernes afgørelse om særskilt vederlag til statsansatte... 9 B. Statsansattes betaling med andet end særskilt vederlag IV. Sammenhængen mellem betaling og tidsforbrug i kollegiale organer V. Finansministeriets opfølgning på cirkulærets anvendelse Bilag 1. Ordliste... 20

9 Beretningen vedrører finanslovens 7. Finansministeriet, 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet, 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet), 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, 20. Undervisningsministeriet og 21. Kulturministeriet. I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Finansministeriet: Lars Løkke Rasmussen: november april 2009 Claus Hjort Frederiksen: april I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Økonomi- og Erhvervsministeriet: Lene Espersen: september februar 2010 Brian Mikkelsen: februar I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet): Jakob Axel Nielsen: november februar 2010 Bertel Haarder: februar I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: Helge Sander: november februar 2010 Charlotte Sahl-Madsen: februar I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Undervisningsministeriet: Bertel Haarder: februar februar 2010 Tina Nedergaard: februar I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Kulturministeriet: Carina Christensen: september februar 2010 Per Stig Møller: februar

10 1 BINTRODUKTION OG KONKLUSION 1 I. Introduktion og konklusion 1. Denne beretning handler om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer. Kollegiale organer omfatter statslige råd, nævn, kommissioner, udvalg mv. Rigsrevisionen påbegyndte undersøgelsen af egen drift i april 2010, og undersøgelsen vedrører udbetalinger i Ministerierne har siden 1998 været bemyndiget til at afgøre sager om betaling til medlemmer af kollegiale organer. Finansministeriet har fastlagt reglerne for betaling i cirkulære om særskilt vederlag mv. (cirkulære nr. 186 af 2. november 1998), som suppleres i Personalestyrelsens Personaleadministrative Vejledning (PAV), kap Reglerne for betaling af ikke-statsansatte og statsansatte medlemmer af de kollegiale organer er forskellige. Ikke-statsansatte kan som udgangspunkt modtage særskilt vederlag, som er en betalingsform for varetagelse af denne type hverv i staten. Statsansatte skal derimod ydes den betaling, der følger af overenskomster og aftaler mv. i hovedansættelsen, fx i form af tillæg eller merarbejdsbetaling. Regelsættet for betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer er beskrevet i Finansministeriets cirkulære om særskilt vederlag mv. (cirkulære nr. 186 af 2. november 1998). Cirkulæret suppleres af Personalestyrelsens Personaleadministrative Vejledning (PAV), kap Forskellen skyldes, at statsansattes hvervsvaretagelse i kollegiale organer antages at være omfattet af deres normale tjeneste og dermed dækket af deres almindelige løn. Statsansatte kan derfor ifølge cirkulæret kun i meget sjældne undtagelsestilfælde modtage særskilt vederlag som betaling for varetagelsen af hverv i kollegiale organer. Der kan i henhold til cirkulæret maksimalt udbetales 500 kr. pr. time (oktober 1997-niveau). Dette svarer til ca. 650 kr. i aktuelt niveau. Maksimumgrænsen gælder for såvel særskilt vederlag som tillæg til dommere og ansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner, hvor der er indgået særlige aftaler i overensstemmelse med cirkulæret. 3. Staten anvendte ca. 138 mio. kr. på særskilt vederlag i Dertil kommer udgifterne til betaling til statsansatte i form af fx tillæg eller merarbejdsbetaling, der udbetales af hovedarbejdsgivere som en del af den almindelige løn. 4. Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse er at belyse og vurdere betalingen til medlemmer af statslige kollegiale organer. Formålet undersøges ved at besvare følgende 3 spørgsmål: Betales statsansatte medlemmer af kollegiale organer efter gældende cirkulære og vejledning? Er det sikret, at der er sammenhæng mellem tidsforbrug og betaling til alle medlemmer af kollegiale organer? Har Finansministeriet fulgt op på cirkulærets anvendelse? Rigsrevisionens undersøgelse af ministeriernes administration af dette område er baseret på en gennemgang af praksis i 6 ministerier: Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

11 2 1 BINTRODUKTION OG KONKLUSION UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION Rigsrevisionen vurderer, at ca. 460 kollegiale organer er omfattet af Finansministeriets cirkulære fra 1998 om særskilt vederlag. Undersøgelsen af betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer er baseret på en gennemgang af praksis i 6 ministerier, der tilsammen har 262 kollegiale organer med i alt medlemmer. Finansministeriet varetager statens overordnede arbejdsgiveropgaver og skal følge op på udviklingen på det statslige løn- og ansættelsesretslige område. Ministeriet har som led i denne opgavevaretagelse fastlagt reglerne for betaling til medlemmer af de kollegiale organer. Reglerne fremgår af cirkulæret om særskilt vederlag. Finansministeriet er som regeludsteder på området forpligtet til at rådgive ministerierne og til at være opmærksom på, om reglerne fungerer efter hensigten. Kompetencen til at træffe afgørelser om betaling til medlemmer af kollegiale organer er decentraliseret, hvilket giver mulighed for, at ministerierne kan administrere forskelligt inden for cirkulærets rammer, så administrationen kan tilpasses de enkelte ministeriers særlige behov. Det er Rigsrevisionens vurdering, at ministeriernes betaling til medlemmer af kollegiale organer ikke er helt tilfredsstillende, da betalingen til statsansatte i de fleste tilfælde ikke sker i henhold til cirkulæret og den tilhørende vejledning. Hertil kommer, at sammenhængen mellem betaling og tidsforbrug i mange tilfælde ikke kan godtgøres. Rigsrevisionen konstaterer samtidig, at Finansministeriet trods indikationer på, at reglerne er vanskelige at administrere ikke har undersøgt, hvordan ministerierne anvender cirkulæret. Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet burde have fulgt op på disse indikationer og vurderet, om reglerne fungerer efter hensigten. Finansministeriet har oplyst, at Personalestyrelsen snarest muligt vil foretage en evaluering af regelsættet om særskilt vederlag. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

12 1 BINTRODUKTION OG KONKLUSION 3 Hovedkonklusionen baseres på følgende: Betaling til statsansatte medlemmer af kollegiale organer Statsansatte medlemmer af kollegiale organer skal efter gældende cirkulære som hovedregel ydes betaling efter overenskomster og aftaler i hovedansættelsen. Statsansatte kan kun i meget sjældne undtagelsestilfælde modtage særskilt vederlag. De statsansatte medlemmer, bortset fra dommere, betales imidlertid ikke for deres hvervsvaretagelse i kollegiale organer efter gældende cirkulære og vejledning, da ministerierne har vurderet, at der i udstrakt grad kan ydes særskilt vederlag, selv om cirkulæret lægger op til, at dette skal være en sjælden undtagelse. Når statsansatte betales med andet end særskilt vederlag, sker betalingen direkte fra hvervsministerierne. Dermed kan det ikke sikres, at de ansættelsesretslige krav overholdes, og at hovedarbejdsgiveren har mulighed for at vurdere betalingens størrelse i forhold til den ansattes arbejdsbelastning. Rigsrevisionen finder, at det bør være hovedarbejdsgiveren, der vurderer omfanget af en eventuel betaling og forestår udbetalingen. Ministeriernes afgørelse om særskilt vederlag til statsansatte Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Undervisningsministeriet har afgjort, at langt flere statsansatte kan ydes særskilt vederlag, end cirkulæret lægger op til. Der er ikke tale om meget sjældne undtagelsestilfælde, når de 2 ministerier har afgjort, at henholdsvis 48 ud af 48 og 6 ud af 7 statsansatte medlemmer af de undersøgte kollegiale organer kan ydes særskilt vederlag. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at hvervsministerierne har truffet afgørelse om ydelse af særskilt vederlag til statsansatte medlemmer uden at have drøftet sammenhængen mellem hvervet og hovedstillingen med de statsansattes hovedarbejdsgivere. Kulturministeriet har oplyst, at de generelt ikke drøfter sammenhængen mellem hvervet og den statslige ansættelse med medlemmernes hovedarbejdsgivere, da ministeriet som altovervejende udgangspunkt finder, at der ikke er sammenhæng mellem medlemmernes ansættelse i staten og hvervet. Rigsrevisionen finder ikke, at Kulturministeriets praksis er i overensstemmelse med cirkulæret. Rigsrevisionen er enig med Finansministeriet i, at et hvervsministerium bør drøfte denne sammenhæng med hovedarbejdsgiveren, inden der kan ydes særskilt vederlag eller anden form for betaling for hvervet. En hvervsindehaver er et medlem af et statsligt kollegialt organ. Hovedarbejdsgiver er den statsansatte hvervsindehavers normale ansættelsessted i staten. Hvervsministerium er det ministerium, som det kollegiale organ hører under.

13 4 1 BINTRODUKTION OG KONKLUSION Statsansattes betaling med andet end særskilt vederlag Dommere betales i henhold til de særlige aftaler, der er indgået i overensstemmelse med cirkulærets regler. Kulturministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i henhold til cirkulærets regler indgået aftale med den forhandlingsberettigede organisation om betaling med tillæg til ansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner. Kulturministeriet har herudover, ligeledes i henhold til reglerne, indgået aftale med hovedarbejdsgiveren om at yde statsansatte ved andre statslige virksomheder et tillæg. De 2 ministerier udbetaler som hvervsministerier alle tillæggene, hvilket medfører, at det ikke kan sikres, at de ansættelsesretslige krav overholdes. Derudover har hovedarbejdsgiveren ikke mulighed for at vurdere betalingens størrelse i forhold til den ansattes arbejdsbelastning. De 2 ministerier har oplyst, at ministerierne fremover vil være mere opmærksomme på problemstillingen og eventuelt ændre praksis. Rigsrevisionen finder, at det bør være hovedarbejdsgiveren, der vurderer omfanget af en eventuel betaling og forestår udbetalingen. Sammenhængen mellem betaling og tidsforbrug i kollegiale organer Betaling fra hvervsministeriet til medlemmer af kollegiale organer skal ske med en timesats på maks. 500 kr. (oktober 1997-niveau). Dette svarer til ca. 650 kr. i aktuelt niveau. De undersøgte hvervsministerier har i mange tilfælde ikke sikret, at der er sammenhæng mellem betalingen til medlemmer af kollegiale organer og deres tidsforbrug. Der er en betydelig uigennemsigtighed i takstfastsættelsen, når de undersøgte ministerier yder medlemmer et fast årligt beløb. Ministerierne ved ikke, om de får de hvervstimer, de betaler for, og kan ikke godtgøre, om timesatsen ved beregning af de årlige beløb ligger under maksimumsgrænsen for betalingen. Finansministeriets opfølgning på cirkulærets anvendelse Finansministeriet har som regeludsteder på det løn- og ansættelsesretslige område rådgivet ministerierne om reglerne for betaling til medlemmer af kollegiale organer. Det er ministeriernes ansvar, at cirkulærets bestemmelser overholdes, men Finansministeriet burde som følge af indikationer på, at reglerne er vanskelige at administrere have undersøgt, hvordan ministerierne anvendte cirkulæret efter decentraliseringen i Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet burde have fulgt op på indikationerne og vurderet, om reglerne fungerer efter hensigten. Finansministeriet har oplyst, at Personalestyrelsen snarest muligt vil foretage en evaluering af regelsættet om særskilt vederlag. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende. Finansministeriet har rådgivet ministerierne om fortolkning af reglerne siden decentraliseringen i Finansministeriet har ikke undersøgt, om ministerierne har administreret cirkulæret efter intentionen, eller vurderet, om der var behov for en tydeliggørelse og forenkling af reglerne.

14 2 BINDLEDNING 5 II. Indledning A. Baggrund 5. Denne beretning handler om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer. Kollegiale organer omfatter statslige råd, nævn, kommissioner, udvalg mv. Rigsrevisionen påbegyndte undersøgelsen af egen drift i april 2010, og undersøgelsen vedrører udbetalinger i Ministerierne har siden 1998 været bemyndiget til at afgøre sager om betaling til medlemmer af kollegiale organer. Finansministeriet har fastlagt reglerne for betaling i cirkulære om særskilt vederlag mv. (cirkulære nr. 186 af 2. november 1998), som suppleres i Personalestyrelsens Personaleadministrative Vejledning (PAV), kap Reglerne for betaling af ikke-statsansatte og statsansatte medlemmer af de kollegiale organer er forskellige. Ikke-statsansatte kan som udgangspunkt modtage særskilt vederlag, som er en betalingsform for varetagelse af denne type hverv i staten. Statsansatte skal derimod ydes den betaling, der følger af overenskomst og aftaler mv. i hovedansættelsen, fx i form af tillæg eller merarbejdsbetaling. Forskellen skyldes, at statsansattes hvervsvaretagelse i kollegiale organer antages at være omfattet af deres normale tjeneste og dermed dækket af deres almindelige løn. Statsansatte kan derfor ifølge cirkulæret kun i meget sjældne undtagelsestilfælde modtage særskilt vederlag som betaling for varetagelsen af hverv i kollegiale organer. Der kan i henhold til cirkulæret maksimalt udbetales 500 kr. pr. time (oktober 1997-niveau). Dette svarer til ca. 650 kr. i aktuelt niveau. Maksimumgrænsen gælder for såvel særskilt vederlag som tillæg til dommere og ansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner, hvor der er indgået særlige aftaler i overensstemmelse med cirkulæret. Rigsrevisionen har i undersøgelsen lagt til grund, at når hvervsministeriet udbetaler tillæg til statsansatte ved andre statslige virksomheder, gælder der ligeledes en maksimumgrænse på 500 kr. pr. time (oktober 1997-niveau). Hvis statsansatte skal have betaling for den ekstra arbejdsindsats, de yder i et kollegialt organ, skal det ske på baggrund af ansættelsesvilkår hos hovedarbejdsgiveren, timeopgørelser og lønoplysninger. De særlige regler for betaling til statsansatte skyldes, at staten som arbejdsgiver både betaler den almindelige løn og en eventuel betaling for hvervsvaretagelse. Reglerne skal sikre, at staten ikke betaler flere gange for den samme arbejdstid. 7. Det fremgår af statsregnskabet, at staten i 2009 samlet anvendte ca. 138 mio. kr. på særskilt vederlag. Herudover kommer udgifterne til betaling til statsansatte i form af fx tillæg eller merarbejdsbetaling, der udbetales af hovedarbejdsgivere som en del af den almindelige løn. De samlede udgifter til betaling til statsansatte fremgår derfor ikke direkte af statsregnskabet.

15 6 2 BINDLEDNING 8. Undersøgelsen har vist, at der ikke er en fuldstændig opgørelse af det samlede antal kollegiale organer i staten. Rigsrevisionen vurderer imidlertid på baggrund af oplysninger fra Finansministeriet, at ca. 460 kollegiale organer er omfattet af reglerne i cirkulæret. 9. Rigsrevisionen har undersøgt, hvor mange personer der modtog særskilt vederlag i 2009 og deres gennemsnitlige betaling. Oplysningerne er baseret på de udbetalinger, der er foretaget i Statens Lønsystem. Da lønsystemet også anvendes af statslige institutioner, der ikke indgår direkte i statsregnskabet, fx tilskudsfinansierede og selvejende institutioner, viser denne opgørelse et højere forbrug af særskilt vederlag end statsregnskabet. Oplysningerne fra lønsystemet viser, at der i 2009 blev udbetalt 155 mio. kr. i særskilt vederlag, jf. tabel 1. Tabel 1. Forbruget af særskilt vederlag i 2009 Antal personer, der betales Samlet forbrug Gennemsnitlig betaling 25 % får mere end 25 % får mindre end mio. kr kr kr kr. Kilde: Statens Lønsystem. Det fremgår af tabel 1, at ca personer modtog særskilt vederlag i 2009, og at de i gennemsnit modtog kr. Der er imidlertid en betydelig variation i de beløb, der udbetales. Således fik de 25 %, der fik de laveste betalinger i 2009, mindre end kr., mens de 25 % højst betalte fik udbetalt mere end kr. 10. Rigsrevisionen har undersøgt betalingen for de personer, der i 2009 samlet modtog de største beløb i særskilt vederlag, jf. tabel 2. Tabel 2. Antal personer, der hver modtog over kr. i særskilt vederlag i 2009 Samlet betaling i særskilt vederlag Antal personer Heraf statsansatte kr kr kr I alt Kilde: Statens Lønsystem. En fuldtidsstilling i staten er normeret til timer årligt. Hvis ferie og helligdage fratrækkes, er der ca arbejdstimer på et år. Det fremgår af tabel 2, at 34 personer i 2009 hver modtog mere end kr. i særskilt vederlag, og at 21 personer heraf, svarende til 62 %, var statsansatte. 11. En gennemgang af de højst betalte statsansatte medlemmers tidsforbrug på hvervsvaretagelsen viser, at nogle medlemmer af kollegiale organer lægger ganske mange timer i hvervene. Gældende cirkulære og vejledning sætter ikke begrænsninger for, hvor mange timer en hvervsindehaver kan lægge i et givent hverv. Rigsrevisionen konstaterer, at der i enkelte tilfælde er tale om, at hvervsvaretagelsen er tæt på at svare til en fuldtidsstilling ved siden af den statsansættelse, som hvervsindehaveren allerede har.

16 2 BINDLEDNING Reglerne for betaling til medlemmer af kollegiale organer er komplicerede, især for de statsansatte medlemmer. Rigsrevisionens løbende lønrevisioner har vist, at der er en betydelig risiko for fejl på området. Lønrevisionerne har desuden vist, at der i visse tilfælde mangler gennemsigtighed i ministeriernes fastsættelse af betalingen, så ministerierne ikke er vidende om, hvorvidt medlemmerne lægger de hvervstimer, de betales for. Rigsrevisionen har på baggrund af erfaringerne fra lønrevisionerne af egen drift valgt at undersøge, hvordan statsansatte medlemmer af de kollegiale organer betales. Rigsrevisionen har videre valgt at undersøge ministeriernes administrative praksis for fastsættelse af betalingen for arbejdet i det kollegiale organ. B. Formål, afgrænsning og metode Formål 13. Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse er at belyse og vurdere betalingen til medlemmer af statslige kollegiale organer. Formålet undersøges ved at besvare følgende 3 spørgsmål: Betales statsansatte medlemmer af kollegiale organer efter gældende cirkulære og vejledning? Er det sikret, at der er sammenhæng mellem tidsforbrug og betaling til alle medlemmer af kollegiale organer? Har Finansministeriet fulgt op på cirkulærets anvendelse? Afgrænsning 14. Undersøgelsen omfatter betaling til medlemmer af kollegiale organer i Rigsrevisionen finder, at der er kontinuitet i administrationen af området, og at en udvidelse af undersøgelsesperioden derfor ikke vil ændre undersøgelsens konklusioner. Undersøgelsen fokuserer på statslige kollegiale organer. Rigsrevisionen finder, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at inddrage selvejende institutioner, fx universiteter og erhvervsskoler, i undersøgelsen, da der er påbegyndt udarbejdelse af et nyt regelgrundlag for disse institutioner, som forventes færdigt i Undersøgelsen omfatter imidlertid ansatte ved universiteterne, når de optræder som medlemmer af statslige kollegiale organer uden for universiteterne. Ifølge universitetsloven (lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010, 29, stk. 1) er de ansatte ved universiteterne omfattet af Finansministeriets regler om løn- og ansættelsesforhold, herunder reglerne om særskilt vederlag, og de er direkte nævnt i 7, stk. 1, i cirkulæret om særskilt vederlag. Metode 15. Rigsrevisionens undersøgelse af ministeriernes betaling til medlemmer af kollegiale organer og deres styring af disse udgifter er baseret på en gennemgang af praksis i 6 ministerier: Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Ministerierne er udvalgt, da de tilsammen har 262 kollegiale organer, svarende til over halvdelen af det samlede antal kollegiale organer i staten. Herudover har de også en økonomisk væsentlighed, idet ca. 40 % af det samlede beløb, der ifølge statsregnskabet blev anvendt til særskilt vederlag i 2009, blev udbetalt af disse 6 ministerier. Endelig har de udvalgte ministerier en lang række kollegiale organer med forskellige beslutningskompetencer og mangeartede opgaver.

17 8 2 BINDLEDNING Tabel 3 viser antallet af kollegiale organer, antal medlemmer og udgifter til særskilt vederlag i de 6 ministerier. Tabel 3. De udvalgte ministeriers kollegiale organer, antallet af medlemmer heri og udgifter til særskilt vederlag i ) Antal kollegiale organer Antal medlemmer i de kollegiale organer Udgifter til særskilt vederlag i mio. kr. Finansministeriet ,3 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ) 17,0 Kulturministeriet ,6 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ,2 Undervisningsministeriet ,0 Økonomi- og Erhvervsministeriet ,1 I alt ,2 Udgiften til særskilt vederlag vedrører det daværende Sundheds- og Forebyggelsesministerium, som ved ressortomlægningen i 2010 blev ændret til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det fremgår af tabel 3, at de 6 ministerier har 262 kollegiale organer med i alt medlemmer. De samlede udgifter til særskilt vederlag i de 6 udvalgte ministerier var 51,2 mio. kr. i Den store variation mellem ministeriernes udgifter til særskilt vederlag skyldes store forskelle, dels i betalingsniveau, dels i hvor mange af medlemmerne der betales med særskilt vederlag. 16. Rigsrevisionens undersøgelse er foretaget dels på baggrund af oplysninger om alle kollegiale organer i de 6 ministerier, dels på baggrund af en gennemgang af 18 udvalgte kollegiale organer fordelt med 3 fra hvert ministerium. De 18 kollegiale organer er udvalgt på baggrund af organets beslutningskompetence, den anvendte betalingsform, udpegningsproceduren og medlemmernes erhvervsmæssige stilling. Rigsrevisionens undersøgelse har omfattet interviews med medarbejdere fra departementerne i de 6 ministerier og besøg ved de 18 udvalgte kollegiale organers sekretariater. Rigsrevisionen har gennemgået dokumentation for ministeriernes generelle håndtering af sager om særskilt vederlag og dokumentation for den konkrete sagsbehandling i de 18 kollegiale organer. Rigsrevisionens gennemgang har fx omfattet interne vejledninger, kommissorier for de kollegiale organer, medlemslister, beskikkelsesbreve, timeopgørelser og beslutningsgrundlag for udpegning og fastsættelse af betaling. 17. Rigsrevisionens undersøgelse af Finansministeriets opfølgning på cirkulærets anvendelse er foretaget ved interviews med medarbejdere fra Personalestyrelsen og Finansministeriets departement. 18. Beretningen har i udkast været forelagt Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Ministeriernes bemærkninger er i videst muligt omfang indarbejdet i beretningen. 19. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

18 3 BBETALING TIL STATSANSATTE MEDLEMMER AF KOLLEGIALE ORGANER 9 III. Betaling til statsansatte medlemmer af kollegiale organer Statsansatte medlemmer af kollegiale organer skal efter gældende cirkulære som hovedregel ydes betaling efter overenskomster og aftaler i hovedansættelsen. Statsansatte kan kun i meget sjældne undtagelsestilfælde modtage særskilt vederlag. De statsansatte medlemmer, bortset fra dommere, betales imidlertid ikke for deres hvervsvaretagelse i kollegiale organer efter gældende cirkulære og vejledning, da ministerierne har vurderet, at der i udstrakt grad kan ydes særskilt vederlag, selv om cirkulæret lægger op til, at dette skal være en sjælden undtagelse. Når statsansatte betales med andet end særskilt vederlag, sker betalingen direkte fra hvervsministerierne. Dermed kan det ikke sikres, at de ansættelsesretslige krav overholdes, og at hovedarbejdsgiveren har mulighed for at vurdere betalingens størrelse i forhold til den ansattes arbejdsbelastning. Rigsrevisionen finder, at det bør være hovedarbejdsgiveren, der vurderer omfanget af en eventuel betaling og forestår udbetalingen. A. Ministeriernes afgørelse om særskilt vederlag til statsansatte 20. Rigsrevisionens undersøgelse af ministeriernes afgørelse om særskilt vederlag til statsansatte har vist følgende: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Undervisningsministeriet har afgjort, at langt flere statsansatte kan ydes særskilt vederlag, end cirkulæret lægger op til. Der er ikke tale om meget sjældne undtagelsestilfælde, når de 2 ministerier har afgjort, at henholdsvis 48 ud af 48 og 6 ud af 7 statsansatte medlemmer af de undersøgte kollegiale organer kan ydes særskilt vederlag. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at hvervsministerierne har truffet afgørelse om ydelse af særskilt vederlag til statsansatte medlemmer uden at have drøftet sammenhængen mellem hvervet og hovedstillingen med de statsansattes hovedarbejdsgivere. Kulturministeriet har oplyst, at de generelt ikke drøfter sammenhængen mellem hvervet og den statslige ansættelse med medlemmernes hovedarbejdsgivere, da ministeriet som altovervejende udgangspunkt finder, at der ikke er sammenhæng mellem medlemmernes ansættelse i staten og hvervet. Rigsrevisionen finder ikke, at Kulturministeriets praksis er i overensstemmelse med cirkulæret. Rigsrevisionen er enig med Finansministeriet i, at et hvervsministerium bør drøfte denne sammenhæng med hovedarbejdsgiveren, inden der kan ydes særskilt vederlag eller anden form for betaling for hvervet.

19 10 3 BBETALING TIL STATSANSATTE MEDLEMMER AF KOLLEGIALE ORGANER Afgørelse om særskilt vederlag til statsansatte 21. Ministerierne har siden 1998 været bemyndiget til at afgøre sager om betaling til medlemmerne af de kollegiale organer, herunder betaling til de statsansatte medlemmer. Figur 1 viser de beslutninger, ministerierne skal træffe i forhold til betaling af statsansatte for deres varetagelse af hverv i kollegiale organer. Figur 1. Afgørelse om betaling til statsansatte Afgørelse om betaling til statsansatte Særskilt vederlag Ikke særskilt vederlag 3 grupper statsansatte med særlige betalingsregler: dommere ansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner 1) statsansatte ved andre statslige virksomheder. 1) Der er alene tale om ansatte, der er beskæftiget med undervisning og/eller forskning ved universiteter, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner. Af figur 1 fremgår det, at ministerierne indledningsvist skal vurdere, om den statsansatte kan ydes særskilt vederlag eller ej. 22. Statsansatte kan kun i meget sjældne undtagelsestilfælde ydes særskilt vederlag, jf. 5 i cirkulæret. Det skyldes, at statsansattes varetagelse af hverv i kollegiale organer antages at ske som led i deres tjenstlige arbejde. Statsansatte kan kun modtage særskilt vederlag, hvis der ikke er nogen forbindelse mellem deres normale statslige ansættelse og hvervsvaretagelsen. Personalestyrelsen er statens arbejdsgiverorganisation og varetager de overordnede arbejdsgiveropgaver på bl.a. lønområdet. Personalestyrelsen fastsætter og fortolker regler på det statslige ansættelsesområde, herunder regler for brugen af særskilt vederlag. Personalestyrelsen finder, at dette skal tolkes meget snævert. Der kan således ikke ydes særskilt vederlag, hvis de kompetencer, der efterspørges i hvervet, udspringer af medlemmets daglige arbejde. Hvervsministeriet kan træffe afgørelse om at betale statsansatte med særskilt vederlag efter i fornødent omfang at have drøftet sammenhængen mellem hvervet og hovedstillingen med hovedarbejdsgiveren. De statsansatte medlemmer kan således kun undtagelsesvist modtage særskilt vederlag, men kan eventuelt betales for arbejdet i det kollegiale organ på 3 andre måder, afhængigt af deres hovedansættelse, jf. figur Dommere kan i givet fald betales i henhold til en såkaldt dommeraftale. Ansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner kan ydes betaling på baggrund af en aftale om tillæg, jf. 7 i cirkulæret. Statsansatte ved andre statslige virksomheder kan betales inden for overenskomsten i deres hovedstilling og kan fx ydes tillæg eller merarbejdsbetaling.

20 3 BBETALING TIL STATSANSATTE MEDLEMMER AF KOLLEGIALE ORGANER Rigsrevisionen har undersøgt, i hvilket omfang de 6 ministerier har vurderet, at statsansatte kan ydes særskilt vederlag, og om vurderingen er foretaget på baggrund af en drøftelse med hovedarbejdsgiveren. Tabel 4 viser antallet af statsansatte medlemmer af de 18 kollegiale organer fordelt på ministerier. Tabel 4. Statsansatte medlemmer af de 18 kollegiale organer fordelt på ministerier (Antal) Samlet antal medlemmer Heraf statsansatte Statsansatte, hvor ministeriet har afgjort, at der kan ydes særskilt vederlag Finansministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kulturministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Undervisningsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet I alt Det fremgår af tabel 4, at der i de 18 undersøgte kollegiale organer i alt er 373 medlemmer, hvoraf 86 er statsansatte. Det fremgår desuden af tabellen, at de 6 ministerier har afgjort, at i alt 55 statsansatte kan ydes særskilt vederlag, svarende til 64 % af de statsansatte. 25. Der er væsentlige forskelle på de 6 ministeriers vurdering af, om statsansatte kan ydes særskilt vederlag. Således har Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderet, at ingen af de 22 statsansatte medlemmer af deres kollegiale organer kan ydes særskilt vederlag. Kulturministeriet har vurderet, at 1 ud af 9 statsansatte medlemmer kan ydes særskilt vederlag. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Undervisningsministeriet har derimod vurderet, at henholdsvis alle 48 og 6 ud af 7 statsansatte medlemmer kan ydes særskilt vederlag. Ministerierne har oplyst, at der skelnes mellem, om medlemmet er udpeget på grund af sin statslige stilling eller grundet personlig faglig ekspertise, særlige kompetencer eller er udpeget som sagkyndig. Ét af ministerierne har desuden oplyst, at det er nødvendigt at yde særskilt vederlag, hvis ministeriet skal kunne bemande de kollegiale organer med kvalificerede personer. 26. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har oplyst, at ministeriet i en række kollegiale organer under Forsknings- og Innovationsstyrelsen yder kompensation til statsansatte medlemmers arbejdsgiver. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har besluttet, at alle statsansatte fremover vil blive betalt gennem arbejdsgiverkompensation. Rigsrevisionen finder dette hensigtsmæssigt, idet betaling via arbejdsgiverkompensation vil give hovedarbejdsgiveren mulighed for at vurdere betalingens størrelse i forhold til den ansattes arbejdsbelastning ved hvervsvaretagelsen. 27. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Kulturministeriet har truffet afgørelse om ydelse af særskilt vederlag til statsansatte medlemmer uden kontakt til de statsansattes hovedarbejdsgiver. Ministerierne har således ikke drøftet sammenhængen mellem hvervet og hovedstillingen med hovedarbejdsgiveren.

21 12 3 BBETALING TIL STATSANSATTE MEDLEMMER AF KOLLEGIALE ORGANER Kulturministeriet har bemærket, at der som altovervejende udgangspunkt ikke er sammenhæng mellem medlemmernes ansættelse i staten og de kvalifikationer, de besidder i relation til varetagelsen af et hverv i et kollegialt organ. Det skyldes, at medlemmerne beskikkes på baggrund af deres personlige kvalifikationer og ikke med afsæt i deres ansættelse i staten. Kulturministeriet har oplyst, at dette er årsagen til, at de generelt ikke drøfter sammenhængen mellem hvervet og den statslige ansættelse med medlemmets hovedarbejdsgiver. Rigsrevisionen finder ikke, at Kulturministeriets praksis er i overensstemmelse med cirkulærets bestemmelse om, at statsansattes varetagelse af hverv som udgangspunkt antages at ske som led i deres tjenstlige arbejde, og at statsansatte derfor kun i meget sjældne undtagelsestilfælde kan ydes særskilt vederlag. Rigsrevisionen er enig med Finansministeriet i, at et hvervsministerium bør drøfte sammenhængen mellem hvervet og hovedstillingen med hovedarbejdsgiveren, inden der kan ydes særskilt vederlag eller anden form for betaling for hvervet. B. Statsansattes betaling med andet end særskilt vederlag 28. Rigsrevisionens undersøgelse af betalingen til statsansatte med andet end særskilt vederlag har vist følgende: Dommere betales i henhold til de særlige aftaler, der er indgået i overensstemmelse med cirkulærets regler. Kulturministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i henhold til cirkulærets regler indgået aftale med den forhandlingsberettigede organisation om betaling med tillæg til ansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner. Kulturministeriet har herudover, ligeledes i henhold til reglerne, indgået aftale med hovedarbejdsgiveren om at yde statsansatte ved andre statslige virksomheder et tillæg. De 2 ministerier udbetaler som hvervsministerier alle tillæggene, hvilket medfører, at det ikke kan sikres, at de ansættelsesretslige krav overholdes. Derudover har hovedarbejdsgiveren ikke mulighed for at vurdere betalingens størrelse i forhold til den ansattes arbejdsbelastning. De 2 ministerier har oplyst, at ministerierne fremover vil være mere opmærksomme på problemstillingen og eventuelt ændre praksis. Rigsrevisionen finder, at det bør være hovedarbejdsgiveren, der vurderer omfanget af en eventuel betaling og forestår udbetalingen. Betaling til statsansatte, der ikke ydes særskilt vederlag 29. Når ministeriet har truffet afgørelse om, at et statsansat medlem af et kollegialt organ skal betales for arbejdet i det kollegiale organ, kan det ske på 3 måder, afhængigt af deres hovedansættelse. Tabel 5 viser fordelingen på ministerområder af henholdsvis dommere, ansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner og ansatte ved andre statslige virksomheder i de 18 kollegiale organer.

22 3 BBETALING TIL STATSANSATTE MEDLEMMER AF KOLLEGIALE ORGANER 13 Tabel 5. Fordeling af 3 grupper statsansatte medlemmer af 18 kollegiale organer ved 6 ministerier (Antal) Dommere Ansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner Ansatte ved andre statslige virksomheder Finansministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kulturministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Undervisningsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet I alt Tabel 5 viser, at de 86 statsansatte medlemmer af de 18 kollegiale organer fordeler sig med 5 dommere, 56 ansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner og 25 ansatte ved andre statslige virksomheder. 30. Dommere betales i henhold til en såkaldt dommeraftale. Ansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner ydes betaling på baggrund af en aftale om tillæg, jf. 7 i cirkulæret. Statsansatte ved andre statslige virksomheder betales inden for overenskomsten i deres hovedstilling og kan fx ydes tillæg eller merarbejdsbetaling. 31. Rigsrevisionen har i pkt redegjort for betalingen til 55 af de 86 statsansatte, hvor ministerierne har vurderet, at der kan ydes betaling i form af særskilt vederlag. Rigsrevisionen har herudover undersøgt, om de 6 ministerier efterlever gældende cirkulære og vejledning for betaling til de 31 statsansatte, der kan ydes betaling efter særlige aftaler. Fordelingen på ministerområder af henholdsvis dommere, ansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner og ansatte ved andre statslige virksomheder, der kan ydes betaling efter særlige aftaler, er vist i tabel 6. Tabel 6. Fordeling af 3 grupper statsansatte medlemmer af 18 kollegiale organer ved 6 ministerier, der kan ydes betaling efter særlige aftaler (Antal) Dommere Ansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner Ansatte ved andre statslige virksomheder Finansministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kulturministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Undervisningsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet I alt Det fremgår af tabel 6, at de 31 statsansatte medlemmer af de 18 kollegiale organer, der kan ydes betaling efter særlige aftaler, fordeler sig med 5 dommere, 14 ansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner og 12 ansatte ved andre statslige virksomheder.

23 14 3 BBETALING TIL STATSANSATTE MEDLEMMER AF KOLLEGIALE ORGANER 32. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomiog Erhvervsministeriet og Undervisningsministeriet yder betaling til de 5 dommere i henhold til cirkulæret efter en dommeraftale mellem Justitsministeriet og Den Danske Dommerforening. 33. De 14 ansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner ydes alle betaling med tillæg. Kulturministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har indgået aftale med den forhandlingsberettigede organisation om tillæg for i alt 9 medlemmer. Tillæggene er indgået i henhold til cirkulærets 7. Økonomi- og Erhvervsministeriet betaler på baggrund af aftaler indgået før cirkulærets ikrafttræden tillæg til 5 medlemmer. 34. Der er 12 statsansatte ved andre statslige virksomheder. Kulturministeriet har indgået aftale med hovedarbejdsgiveren om at yde 4 statsansatte medlemmer et tillæg. Økonomiog Erhvervsministeriet betaler ét medlem med vederlag pr. afholdt møde på baggrund af en aftale indgået før Tillæggene er indgået i henhold til cirkulærets regler. Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet betaler ikke deres 7 statsansatte medlemmer af denne gruppe for hvervet. 35. Kulturministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet udbetaler som hvervsministerier tillæggene til de 9 ansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner. Kulturministeriet udbetaler ligeledes tillæg til de 4 statsansatte ved andre statslige virksomheder. De udbetalte beløb til disse 13 statsansatte er af samme størrelse som de særskilte vederlag, der udbetales til ikke-statsansatte medlemmer af de pågældende kollegiale organer. Personalestyrelsen har oplyst, at det normalt vil være den statsansattes hovedarbejdsgiver, der yder betalingen som en del af hvervsindehaverens almindelige løn, men at reglerne i cirkulæret ikke er til hinder for, at hvervsministeriet udbetaler dele af lønnen efter aftale med hovedarbejdsgiveren. Udbetalinger direkte fra hvervsministeriet kan imidlertid medføre en række problemer, da betalingen til statsansatte som udgangspunkt skal ske på baggrund af ansættelsesvilkår hos hovedarbejdsgiveren, timeopgørelser og lønoplysninger. Hvis der fx skal ske udbetaling af merarbejde, kræver det en stillingtagen til, om de timer, der bruges på hvervsvaretagelsen, ligger ud over den almindelige tjenestetid, da der ellers kan forekomme dobbeltbetaling for de lagte timer. Ligeledes kan der opstå en række ansættelsesretslige problemer vedrørende fx løn under barsel og sygdom, når udbetalingen foregår direkte fra hvervsministeriet. Det skyldes, at statsansattes betaling er en del af deres løn hos hovedarbejdsgiveren. Fx skal tillæg og i nogle tilfælde merarbejde udbetales, selv om pågældende er syg. 36. Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet principielt er enig i, at der kan opstå ansættelsesretlige problemer, og derfor vil overveje at ændre praksis. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at tillæg til statsansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner sker på baggrund af dialog mellem ministeriet og hovedarbejdsgiveren. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil fremadrettet være mere opmærksom på ovenstående problemstillinger. Rigsrevisionen finder, at det bør være hovedarbejdsgiveren, der vurderer omfanget af en eventuel betaling og forestår udbetalingen. 37. Rigsrevisionen finder videre, at de ansættelsesretslige krav i forbindelse med fx sygdom, barsel, orlov mv. alene kan sikres overholdt for de 13 statsansatte, der honoreres af Kulturministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvis det er hovedarbejdsgiveren, der udbetaler tillæggene. Hovedarbejdsgiveren vil desuden have mulighed for at vurdere betalingens størrelse i forhold til den ansattes arbejdsbelastning.

24 4 BSAMMENHÆNGEN MELLEM BETALING OG TIDSFORBRUG I KOLLEGIALE ORGANER 15 IV. Sammenhængen mellem betaling og tidsforbrug i kollegiale organer De undersøgte hvervsministerier har i mange tilfælde ikke sikret, at der er sammenhæng mellem betalingen til medlemmer af kollegiale organer og deres tidsforbrug. 38. Rigsrevisionens undersøgelse af ministeriernes betaling til medlemmer af kollegiale organer har vist følgende: Der er en betydelig uigennemsigtighed i takstfastsættelsen, når de undersøgte ministerier yder medlemmer et fast årligt beløb. Ministerierne ved ikke, om de får de hvervstimer, de betaler for, og kan ikke godtgøre, om timesatsen ved beregning af de årlige beløb ligger under maksimumsgrænsen for betalingen. Ministeriernes betaling til medlemmer af kollegiale organer 39. Rigsrevisionen har undersøgt, om de 6 ministerier sikrer, at der er sammenhæng mellem betalingen og tidsforbruget i de kollegiale organer. Undersøgelsen omfatter både særskilt vederlag og andre typer af betalinger, der udbetales direkte af hvervsministerierne til medlemmerne af de kollegiale organer. Rigsrevisionen har desuden undersøgt, hvordan ministerierne fastsætter taksterne og følger op på medlemmernes tidsforbrug i de 18 kollegiale organer. Undersøgelsen dækker både statsansatte og ikke-statsansatte medlemmer. 40. I henhold til cirkulæret fastsættes betalingen for hvervsvaretagelsen normalt pr. arbejdstime, pr. sag eller pr. møde. Hvis dette ikke er muligt, kan betalingen fastsættes på grundlag af det timeforbrug, der skønnes at medgå til hvervsvaretagelsen. Der må maksimalt betales 500 kr. pr. time (oktober 1997-niveau) for hvervsvaretagelsen. Maksimumgrænsen gælder for såvel særskilt vederlag som tillæg til dommere og ansatte ved højere læreanstalter og forskningsinstitutioner. Finansministeriet anbefaler, at betalingens størrelse ligger på niveau med den løn, en statsansat vil få i en stilling, der stiller samme krav til arbejdets kvalitative karakter. Meget få stillinger i staten aflønnes med en timeløn over 500 kr. (oktober 1997-niveau). På baggrund heraf har Rigsrevisionen i undersøgelsen lagt til grund, at når hvervsministeriet udbetaler tillæg til statsansatte ved andre statslige virksomheder, gælder der ligeledes en maksimumgrænse på 500 kr. pr. time (oktober 1997-niveau).

25 16 4 BSAMMENHÆNGEN MELLEM BETALING OG TIDSFORBRUG I KOLLEGIALE ORGANER 41. Tabel 7 viser betalingsformen i de 18 kollegiale organer. De kollegiale organers takstfastsættelse og kontrol af tidsforbrug varierer, også inden for det enkelte ministerium. Nogle medlemmer betales pr. time, pr. sag eller pr. møde, og andre ydes et fast årligt beløb. Tabel 7. Betalingsform i de 18 kollegiale organer (Antal) Ingen betaling Betaling pr. time, pr. sag eller pr. møde Fast årligt beløb Betaling både pr. møde og med et fast årligt beløb Kollegiale organer Det fremgår af tabel 7, at medlemmerne af 2 kollegiale organer ikke ydes betaling for deres hvervsvaretagelse. I 7 kollegiale organer betales medlemmerne pr. time, pr. sag eller pr. møde, mens medlemmerne af 8 kollegiale organer ydes et fast årligt beløb. I et enkelt af de 18 undersøgte kollegiale organer anvendes såvel betaling pr. møde som et fast årligt beløb, afhængigt af de opgaver medlemmerne varetager. 42. Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan ministerierne registrerer medlemmernes tidsforbrug. I de kollegiale organer, hvor ministerierne betaler medlemmerne pr. time, pr. sag eller pr. møde, fandt Rigsrevisionen, at ministerierne registrerede medlemmernes deltagelse, så der alene skete betaling til medlemmer for de timer, sager eller møder, hvor de deltog i hvervsarbejdet. I de kollegiale organer, hvor ministerierne betaler medlemmerne med et fast årligt beløb, konstaterede Rigsrevisionen, at hovedparten af ministerierne ikke kunne redegøre for sammenhængen mellem det årlige beløb og tidsforbruget på hvervsvaretagelsen. Det skyldes bl.a., at ministerierne ofte træffer afgørelse om, hvad medlemmernes samlede betaling på årsbasis skal være, og først herefter skønner timeforbruget. Ét ministerium har således i forbindelse med takstfastsættelsen af arbejdet i et konkret kollegialt organ oplyst, at fastsættelsen af betalingen ikke har indeholdt forsøg på at give præcise vurderinger af timeforbrug eller timesatser. Betalingen er fastsat ud fra en overordnet betragtning af den leverede arbejdsindsats. Der har derfor ikke været udmeldt eller drøftet specifikke timesatser i relation til betalingen. 43. Samtidig har Rigsrevisionens undersøgelse vist, at hovedparten af ministerierne ikke systematisk og løbende følger op på medlemmernes tidsforbrug i de tilfælde, hvor der ydes et fast årligt beløb. Dette medfører, at det i flere tilfælde er usikkert, om cirkulærets grænser for den maksimale betaling efterleves. Rigsrevisionen har konstateret, at ministerierne i flere tilfælde ikke kan godtgøre, at timesatsen ved beregningen af det årlige beløb er på maks. 500 kr. (oktober 1997-niveau). 44. Rigsrevisionens gennemgang af alle 262 kollegiale organer i de 6 ministerier har vist, at der er store forskelle på, i hvor høj grad der ydes betaling med et fast årligt beløb. Kulturministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling yder faste årlige beløb i mere end 90 % af ministeriernes kollegiale organer, hvor der sker betaling. I de 4 andre ministerier gælder dette for % af ministeriernes kollegiale organer, hvor der sker betaling. 45. Kulturministeriet har oplyst, at de årlige vederlag fastsættes ud fra et skøn over det årlige timeforbrug, og at ministeriet naturligvis efterfølgende skal følge op herpå. Kulturministeriet vil fremadrettet styrke opfølgningsindsatsen.

Beretning til Statsrevisorerne om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer. Januar 2011

Beretning til Statsrevisorerne om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer. Januar 2011 Beretning til Statsrevisorerne om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Januar 2011 BERETNING OM BETALING TIL MEDLEMMER AF STATSLIGE KOLLEGIALE ORGANER Indholdsfortegnelse I. Introduktion

Læs mere

Statsrevisorerne 2009-10 Beretning nr. 8 Beretning om statens forvaltning af tjeneste- og lejeboliger Offentligt 8/2009

Statsrevisorerne 2009-10 Beretning nr. 8 Beretning om statens forvaltning af tjeneste- og lejeboliger Offentligt 8/2009 Statsrevisorerne 2009-10 Beretning nr. 8 Beretning om statens forvaltning af tjeneste- og lejeboliger Offentligt 8/2009 Beretning om statens forvaltning af tjeneste- og lejeboliger 8/2009 Beretning om

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Delegation af kompetencen til at afgøre sager om særskilt vederlag. Cirkulære om særskilt vederlag mv.

FINANSMINISTERIET. Delegation af kompetencen til at afgøre sager om særskilt vederlag. Cirkulære om særskilt vederlag mv. 0 FINANSMINISTERIET Delegation af kompetencen til at afgøre sager om særskilt vederlag Cirkulære om særskilt vederlag mv. 1998 Cirkulære om særskilt vederlag mv. (Til samtlige ministerier mv.) Særskilt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om udbetaling af uhævede feriepenge

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Januar 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Januar 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser Januar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om viden om effekter af de sociale

Læs mere

folketingets statsrevisorer en præsentation

folketingets statsrevisorer en præsentation folketingets statsrevisorer en præsentation 1 Indhold Forord 3 Præsentation af Statsrevisorerne 4 Statsrevisorernes Sekretariat 7 Statsrevisorerne lovgrundlag og opgaver 8 Lovgrundlag 8 Valg af Statsrevisorerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om utilsigtet brug af AMU. Januar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om utilsigtet brug af AMU. Januar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om utilsigtet brug af AMU Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om utilsigtet brug af AMU (beretning nr. 3/2012) 18. januar 2016 RN

Læs mere

9/2015. Beretning om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året

9/2015. Beretning om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del Bilag 45 Offentligt 9/2015 Beretning om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året 9/2015 Beretning om besparelsespotentialet ved

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2005 RN A504/05

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2005 RN A504/05 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2005 RN A504/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Statens Ejendomsinformationssystem (SE) (beretning nr. 6/01) I. Indledning 1. I

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 78, d. 28. april 2015 Pkt. 4. Bilag 2

Bestyrelsesmøde nr. 78, d. 28. april 2015 Pkt. 4. Bilag 2 Bestyrelsesmøde nr. 78, d. 28. april 2015 Pkt. 4. Bilag 2 Til bestyrelsen for Københavns Universitet St. Kongensgade 45 1264 København K Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15 rr@rigsrevisionen.dk www.rigsrevisionen.dk

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration September 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Benchmarking af regionernes ledelse og administration

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. Maj 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. Maj 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger Maj 2008 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sagsbehandlingstider i 6 statslige

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Sydslesvigudvalget og visse tilskudsordninger for det danske mindretal i Sydslesvig

Bekendtgørelse af lov om Sydslesvigudvalget og visse tilskudsordninger for det danske mindretal i Sydslesvig LBK nr 725 af 15/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ansættelsesformer i staten. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ansættelsesformer i staten. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ansættelsesformer i staten Juni 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ansættelsesformer i staten (beretning nr. 5/06) 4. juni 2014 RN

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Ph.d.-stipendiater

protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Ph.d.-stipendiater Cirkulære om protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Ph.d.-stipendiater samt aftale om Aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen 2002 1.3.10

Læs mere

Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 6 Beretning nr. 6/2010 om ministres og kommissionsmedlemmers rejser Offentligt 6/2010

Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 6 Beretning nr. 6/2010 om ministres og kommissionsmedlemmers rejser Offentligt 6/2010 Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 6 Beretning nr. 6/2010 om ministres og kommissionsmedlemmers rejser Offentligt 6/2010 Beretning om ministres og kommissionsmedlemmers rejser 6/2010 Beretning

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 27. februar 2004 RN B305/04

RIGSREVISIONEN København, den 27. februar 2004 RN B305/04 RIGSREVISIONEN København, den 27. februar 2004 RN B305/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Statens Luftfartsvæsens gebyrer (beretning nr. 4/01) I. Indledning 1. I mit notat

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 1. august 2006 RN B201/06

RIGSREVISIONEN København, den 1. august 2006 RN B201/06 RIGSREVISIONEN København, den 1. august 2006 RN B201/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets tilsyn med Luftfartsskolen (beretning nr. 1/03) I. Indledning

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i 5 sager i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2003 (beretning nr. 15/03)

Læs mere

Finansministerens redegørelse vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 23/2014 til Rigsrevisionens beretning om revision af statsregnskabet for 2014

Finansministerens redegørelse vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 23/2014 til Rigsrevisionens beretning om revision af statsregnskabet for 2014 Statsrevisorernes sekretariat Christiansborg DK-1240 København K statsrevisorerne@ft.dk 19. november 2015 Finansministerens redegørelse vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 23/2014 til Rigsrevisionens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om aktiviteter og udgifter i praksissektoren (beretning

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Februar 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Februar 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test Februar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om udviklingen af de nationale test (beretning

Læs mere

50.22 O.15 8/2016 Side 1. Aftale om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

50.22 O.15 8/2016 Side 1. Aftale om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 50.22 Side 1 Aftale om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen KL Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 50.22 Side 2 Indledning...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Ørestads- og Metroprojektet (nr. 2) (beretning nr. 3/04) 30. januar 2008 RN A601/08 I. Indledning 1. Jeg oplyste i mit notat til

Læs mere

Marts Notat til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011

Marts Notat til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 Notat til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste på det sociale område Marts 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05

RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05 RIGSREVISIONEN København, den 25. november 2005 RN D101/05 Udvidet notat til statsrevisorerne om årsrapporterne for Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september

Læs mere

13/2014. Beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark

13/2014. Beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark 13/2014 Beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark 13/2014 Beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om modkøb ved køb af forsvarsmateriel

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010 Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af statsregnskabet for Marts 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af statsregnskabet for Marts 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008 Marts 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om revisionen af statsregnskabet for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i Marts 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i Marts 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2009 Marts 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser)

Forslag. Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (SVU til fagspecifikke kurser) Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 171 Offentligt Lovforslag nr. L 1 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 26. marts 2008 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til

Læs mere

O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\559276\dokumenter\akt162.fm 15-06-07 12:42:20 k02 pz

O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\559276\dokumenter\akt162.fm 15-06-07 12:42:20 k02 pz 1 Kulturministeriet. København, den 12. juni 2007. 162 a. Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at overføre 11 mio. kr. fra det overskydende licensprovenu fra 2006 til 21.11.01 Kulturministeriets

Læs mere

2015-27. Afskedigelse af tjenestemand med rådighedsløn frem for omplacering. 8. juni 2015

2015-27. Afskedigelse af tjenestemand med rådighedsløn frem for omplacering. 8. juni 2015 2015-27 Afskedigelse af tjenestemand med rådighedsløn frem for omplacering 8. juni 2015 Justitsministeriet afskedigede en tjenestemand på grund af besparelser og stillingsnedlæggelser i den politikreds,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Februar 2015. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011

Februar 2015. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste på det sociale område Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

2013 Udgivet den 13. juni 2013. 12. juni 2013. Nr. 601.

2013 Udgivet den 13. juni 2013. 12. juni 2013. Nr. 601. Lovtidende A 2013 Udgivet den 13. juni 2013 12. juni 2013. Nr. 601. Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del Bilag 10 Offentligt 4/2015. Beretning om brugervenligheden af offentlig digital selvbetjening for virksomheder

Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del Bilag 10 Offentligt 4/2015. Beretning om brugervenligheden af offentlig digital selvbetjening for virksomheder Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del Bilag 10 Offentligt 4/2015 Beretning om brugervenligheden af offentlig digital selvbetjening for virksomheder 4/2015 Beretning om brugervenligheden af offentlig digital

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året. Januar 2016

Beretning til Statsrevisorerne om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året. Januar 2016 Beretning til Statsrevisorerne om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året Januar 2016 BERETNING OM BESPARELSESPOTENTIALET VED OBLIGATORISK DIGITAL POST PÅ CA. 1 MIA.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05

RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05 RIGSREVISIONEN København, den 21. januar 2005 RN A201/05 Faktuelt notat til statsrevisorerne om tilrettelæggelse af en tværgående undersøgelse af vedligeholdelsen af statens ejendomme 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger Marts 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Statsrevisorerne 2012-13 Beretning nr. 6 Beretning om forvaltningen af statslige tilskud Offentligt 6/2012

Statsrevisorerne 2012-13 Beretning nr. 6 Beretning om forvaltningen af statslige tilskud Offentligt 6/2012 Statsrevisorerne 2012-13 Beretning nr. 6 Beretning om forvaltningen af statslige tilskud Offentligt 6/2012 Beretning om forvaltningen af statslige tilskud 6/2012 Beretning om forvaltningen af statslige

Læs mere

Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del Bilag 77 Offentligt (02) 10/2013

Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del Bilag 77 Offentligt (02) 10/2013 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del Bilag 77 Offentligt (02) 10/2013 Beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser 10/2013 Beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Statsrevisorerne fremsender

Læs mere

13/2015. Beretning om voksenuddannelsescentrenes administrations- og lønudgifter

13/2015. Beretning om voksenuddannelsescentrenes administrations- og lønudgifter 13/2015 Beretning om voksenuddannelsescentrenes administrations- og lønudgifter 13/2015 Beretning om voksenuddannelsescentrenes administrations- og lønudgifter Statsrevisorerne fremsender denne beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin. April 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin. April 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin April 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indkøb af sygehusmedicin (beretning nr.13/2011)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107

Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 Ankestyrelsens undersøgelser Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 September 2009 Titel Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

SAGSANSVARLIG Annie Rasmussen

SAGSANSVARLIG Annie Rasmussen NOTAT DATO 4. juni 2007 JOURNAL NR. 326-2007-49642 Revideret marts 2008 Revideret 21. september 2011 Revideret den 26. juni 2013 Folkevalgte SAGSANSVARLIG Annie Rasmussen Regler for udbetaling af godtgørelser,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Lønmodtagernes Dyrtidsfond Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (beretning nr. 13/2007)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Kystbanen (beretning nr. 12/2010) 3. september 2014 RN 704/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Maj Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner

Maj Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner Statsrevisorerne 2002-03 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat af 6. maj 2011 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner Maj 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om satsreguleringspuljen (beretning nr. 3/02) I. Indledning 1. I mit notat i henhold

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

administration af indenlandske tjenesterejser

administration af indenlandske tjenesterejser Beretning til statsrevisorerne om administration af indenlandske tjenesterejser December 2004 RB B303/04 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, afgrænsning og metode...

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltningen af eksterne lektorers og undervisningsassistenters. November 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltningen af eksterne lektorers og undervisningsassistenters. November 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltningen af eksterne lektorers og undervisningsassistenters ansættelsesforhold November 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltningen

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K. Kopi sendt til Rigsrevisionen

Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K. Kopi sendt til Rigsrevisionen Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Kopi sendt til Rigsrevisionen Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail

Læs mere

Aftale om kliniske lektorer ved universiteter under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet)

Aftale om kliniske lektorer ved universiteter under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet) Aftale om kliniske lektorer ved universiteter under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet) Ansættelse 1. Som klinisk lektor kan ansættes overlæger, afdelingslæger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ansættelsesformer i staten. December 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ansættelsesformer i staten. December 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ansættelsesformer i staten December 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ansættelsesformer i staten (beretning nr. 5/06)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om styring af it-sikkerhed hos it-leverandører

Rigsrevisionens notat om beretning om styring af it-sikkerhed hos it-leverandører Rigsrevisionens notat om beretning om styring af it-sikkerhed hos it-leverandører Marts 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2016

Læs mere

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om folkekirkens Fællesfond (beretning nr. 10/02) 9.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere November 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udbetaling

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsynet med luftfarten. Februar 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsynet med luftfarten. Februar 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsynet med luftfarten Februar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilsynet med luftfarten (beretning nr. 12/06) 20.

Læs mere

I den forbindelse er der en række betingelser, som AF skal sørge for er opfyldt og dokumenteret på de enkelte sager.

I den forbindelse er der en række betingelser, som AF skal sørge for er opfyldt og dokumenteret på de enkelte sager. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. april 2005 sag nr. 05-207-91 Til AF-regionerne Intern instruks til AF om administration af løntilskudsordningen i forhold til forsikrede ledige 1. Baggrund Private og offentlige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 14/2013 om statsanerkendte

Læs mere

April Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt

April Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt Statsrevisorerne 2009-10 Beretning nr. 14 Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 7. april 2014 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt April 2014 FORTSAT

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte. Oktober 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte. Oktober 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets forvaltning af landbrugsstøtte Oktober 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del Bilag 46 Offentligt 10/2015. Beretning om indkøb på Kulturministeriets område

Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del Bilag 46 Offentligt 10/2015. Beretning om indkøb på Kulturministeriets område Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del Bilag 46 Offentligt 10/2015 Beretning om indkøb på Kulturministeriets område 10/2015 Beretning om indkøb på Kulturministeriets område Statsrevisorerne fremsender denne

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

Enclosure 3. Bestyrelsen for IT-Universitetet i København St. Kongensgade 45

Enclosure 3. Bestyrelsen for IT-Universitetet i København St. Kongensgade 45 Enclosure 3 Bestyrelsen for IT-Universitetet i København St. Kongensgade 45 1264 København K Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15 rr@rigsrevisionen.dk www.rigsrevisionen.dk Rigsrevisionens erklæring og beretning

Læs mere

Lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig

Lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig LOV nr 287 af 29/03/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 3. juli 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 126.373.031 Senere ændringer til

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca) er en selvejende institution under Kulturministeriet. Instituttet er

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om forvaltningen af eksterne lektorers og undervisningsassistenters ansættelsesforhold.

Beretning til Statsrevisorerne om forvaltningen af eksterne lektorers og undervisningsassistenters ansættelsesforhold. Beretning til Statsrevisorerne om forvaltningen af eksterne lektorers og undervisningsassistenters ansættelsesforhold September 2012 BERETNING OM FORVALTNINGEN AF EKSTERNE LEKTORERS OG UNDERVISNINGSASSISTENTERS

Læs mere

Vedtægt for Næstved Gymnasium og HF

Vedtægt for Næstved Gymnasium og HF Vedtægt for Næstved Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Næstved Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med lernsted i Næstved Kommune, Region

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager (om Banedanmark)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU s fonde. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU s fonde. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU s fonde December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 23/2013 om Danmarks

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider April 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 20/2013 om statens brug af konsulenter

Læs mere