DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE MILJØMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE MILJØMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2004"

Transkript

1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE MILJØMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2004

2 Udgivet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Miljøministeriet Arbejdsprogram 2004 Redaktion: Per Kalvig Teknisk tilrettelæggelse: Birgit Eriksen, Bent Katz, Marianne N. Nielsen Særudgivelse Omslag: Peter Warna-Moors Foto: Peter Warna-Moors Repro: GEUS Tryk af omslag: GEUS Tryk af tekst: GEUS Oplag: 800 Dato: Januar 2004 ISBN: ISSN: X Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Øster Voldgade 10, 1350 København K Telefon: Telefax: E-post: Internetsted: 2

3 Indhold Forord 5 DEL I OVERORDNEDE RAMMER 6 GEUS lovgrundlag, formål og hovedopgaver... 6 GEUS Resultatkontrakt GEUS en del af Geocenter København... 7 Dansk Lithosfærecenter (DLC)... 8 Økonomiske- og personalemæssige rammer... 8 Miljøministeriets koncernmål... 9 GEUS institutionsmål Organiseringen af det faglige arbejde DEL II FAGLIGE PROGRAMOMRÅDER 11 Programområde 1 Databanker og formidling Generelt om Programområde Delprogramområdet Databanker på miljø-, natur, energi- og råstofområdet Delprogramområde Formidling Delprogramområde Informationsteknologi Programområde 2 Vandressourcer Generelt om Programområde Delprogramområde Grundvandsressourcer og hydrologi Delprogramområde Grundvandsforurening og -beskyttelse Programområde 3 - Energiråstoffer Generelt om Programområde Delprogramområde Energiråstoffer i Danmark Delprogramområde Energiråstoffer i Grønland Andre strategiske og prioriterede aktiviteter Programområde 4 Mineralske råstoffer Generelt om Programområde Delprogramområde Kortlægning og basisundersøgelser i Grønland Delprogramområde Mineralske råstoffer i Grønland Delprogramområde Mineralske råstoffer i Danmark Andre strategiske- og prioriterede aktiviteter Programområde 5 Natur og miljø Generelt om Programområde Delprogramområde Kystzonen og maringeologi Delprogramområde Klimaændringer og deres effekter Delprogramområde Geologisk kortlægning og landskaber

4 Internationale rådgivningsopgaver Aktiviteter knyttet til programområde 2 Vandressourcer Aktiviteter knyttet til programområde 3 Eenergiråstoffer Aktiviteter knyttet til programområde 4 Mineralske råstoffer Aktiviteter knyttet til programområde 5 Natur og miljø Resultatindikatorer og måltal DEL III - ORGANISATIONS- OG PERSONALEUD-VIKLING 44 Bilag 1. GEUS planlagte ressourceindsats på Grønlandsområdet i Bilag 2. GEUS Organisationsplan 50 4

5 Forord GEUS arbejdsprogram 2004 udgør første år i GEUS nye resultatkontrakt for perioden Arbejdsprogrammet beskriver de planlagte faglige aktiviteter med udgangspunkt i de målsætninger og langsigtede strategiske satsninger, som er beskrevet i resultatkontrakten af 12. december 2003 mellem GEUS og Miljøministeriet. Arbejdsprogram 2004 består af tre dele: Del I beskriver de overordnede rammer for GEUS aktiviteter, de sektor- og forskningspolitiske målsætninger samt personale- og organisationsforhold; Del II, den faglige del, beskriver de planlagte aktiviteter og ressourcetræk inden for hvert af GEUS faglige programområder; og Del III beskriver planlagte aktiviteter på det organisations- og personalemæssige område. GEUS vil i 2004 fokusere på en række faglige områder, der vurderes at have særlig stor samfundsmæssig betydning. Som led i denne fokusering er der fastsat 8 institutionsmål. Institutionsmålene relaterer sig til de strategiske indsatsområder og er beskrevet i tilknytning dertil. Herudover har Miljøministeriets koncernledelse defineret et antal koncernmål for 2004, hvortil GEUS bidrager i forskelligt omfang. GEUS er en del af Miljøministeriet, og GEUS aktiviteter skal som sådan understøtte ministeriets øvrige målsætninger og aktiviteter. Derfor er tilrettelæggelsen af arbejdsprogrammet sket efter drøftelse med de administrative styrelser i Miljøministeriet. Herudover er GEUS aktiviteter i Grønland drøftet med Råstofdirektoratet, Grønlands Hjemmestyre. Da GEUS rådgiver Energistyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet, i spørgsmål i tilknytning til efterforskning- og udnyttelse af kulbrinter på dansk område samt om andre anvendelser af undergrunden, er de planlagte aktiviteter på disse fagområder derfor ligeledes drøftet med Energistyrelsen. Arbejdsprogrammet er godkendt af GEUS bestyrelse den 12. december Martin Ghisler Adm. direktør 5

6 DEL I OVERORDNEDE RAMMER GEUS lovgrundlag, formål og hovedopgaver I henhold til gældende lovgivning, bekendtgørelse m.v. er GEUS oprettet som en selvstændig statslig sektorforskningsinstitution under Miljøministeriet med følgende overordnede opgaver: at udføre geologisk dataindsamling, datalagring og kortlægning samt forskning, rådgivning, overvågning og formidling med det formål at øge kendskabet til de materialer, processer og sammenhænge, som er af betydning for udnyttelse og beskyttelse af Danmarks og Grønlands geologiske naturværdier, og at yde geologisk rådgivning til offentlige myndigheder og private i miljø-, natur-, råstof-, energiog forskningsmæssige spørgsmål. Det er GEUS opgave at sikre, at samfundet, virksomheder og borgere har adgang til pålidelige og kvalitetssikrede geologiske og andre geovidenskabelige data samt geologiske kort over Danmark og Grønland. GEUS fungerer som fagdatacenter vedr. olie- og gasdata, råstofdata samt grundvands- og boringsdata, og udfører overvågningsopgaver i forhold til grundvandet i Danmark. Endvidere er det GEUS opgave at skabe ny geovidenskabelig viden på internationalt niveau samt at hjemtage relevant ny forskningsbaseret viden fra udlandet. GEUS skal formidle denne viden gennem information til offentligheden og ved at yde rådgivning på miljø-, natur-, energi- og råstofområdet. Det er en særlig forpligtelse for GEUS at sikre, at Miljøministeriets og på energiområdet Økonomi og Energiministeriets forvaltnings- og lovgivningsarbejde baseres på den nyeste danske og internationale geovidenskabelige viden. For at leve op til disse mål skal GEUS på udvalgte forskningsfelter inden for hvert af GEUS fem faglige programområder fastholde og udbygge sin position som en interessant partner for andre internationale forskningsinstitutioner. GEUS er omfattet af lov nr af 20. december 1995 om sektorforskningsinstitutioner, som for tiden er under revision. GEUS opgaver i Grønland udføres med hjemmel i Lovbekendtgørelse nr. 368 af 18. juni 1998 om mineralske råstoffer i Grønland ( råstofloven ). Heri indgår bestemmelser vedrørende den dansk/grønlandske råstofordning og vedrørende forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineraler og kulbrinter i Grønland. Desuden fastlægges GEUS opgaver i Grønland i Aftale mellem Grønlands Landsstyre og regeringen om forvaltningen vedrørende mineralske råstoffer i Grønland fra 1. juli 1998 pr. 8. januar Udover kortlægnings- og forskningsopgaver, varetager GEUS opgaven som databank for Grønland og bistår det Grønlandske Hjemmestyres Råstofdirektorat med rådgivnings- og myndighedsopgaver inden for rammerne af samarbejdsaftalerne af 1.juli 1998 og 6. juni Grønlands Hjemmestyre er repræsenteret i GEUS bestyrelse ved direktøren for Råstofdirektoratet. GEUS opgaver på Færøerne løses efter aftale med GEUS kollegainstitution Jarðfrøðisavnið i Tórshavn inden for rammerne af en samarbejdsaftale indgået den 28. december GEUS kan mod hel eller delvis betaling påtage sig opgaver for offentlige og private rekvirenter på de områder, hvor institutionen har særlige forudsætninger herfor. 6

7 GEUS Resultatkontrakt Resultatkontrakt for Grønlands og Danmarks Geologiske Undersøgelse (GEUS) perioden beskriver faglige målsætninger og strategier for den løbende generelle opgaveløsning ved GEUS i 4-årsperioden. I tillæg til den generelle opgaveløsning opstiller resultatkontrakten specifikke resultatmål for 18 strategiske indsatsområder, som udgør de forskningsfelter der særligt fokuseres på. Resultatkontrakten er baseret på en strategi for GEUS langsigtede faglige, organisatoriske og personalemæssige målsætninger formuleret i GEUS strategier Grundlag for resultatkontrakt Resultatkontrakt og strategier kan findes på GEUS hjemmeside Resultatkontrakten angiver en række kvantitative resultatindikatorer og måltal for GEUS indsats i den 4-årige kontraktperiode. Der forventes generelt faldende måltal for resultatkontraktperioden som følge af betydelige fald i bevillinger og deraf følgende nedgang i antallet af medarbejdere. Resultatkontrakten forudsætter, at GEUS i kontraktperioden vil være i stand til at tiltrække en ekstern finansiering på mio. kr. årligt ud over den almindelige finanslovsbevilling og diverse særbevillinger. GEUS er derfor stærkt afhængig af markedsmulighederne af de opgavetyper, som kan understøtte GEUS generelle opgaveløsning og indsatsområder. GEUS en del af Geocenter København Geocenter København udgøres af GEUS, Geologisk Institut (KU) og Geografisk Institut (KU), Dansk Lihosfærecenter og Geologisk Museum. Geocentret omfatter i alt ca. 550 faste medarbejdere og ca. 850 bachelor- og kandidatstuderende samt ca. 70 ph.d. studerende. Geocentret har etableret en række fællesfaciliteter på tværs af institutionsgrænser og driver en række driftsopgaver i fællesskab, eksempelvis reception, bibliotek og kantine; desuden bidrager fælles laboratorier med avanceret apparatur til et bredt spektrum af geovidenskabelige forskningsprojekter på tværs af Geocentret. GEUS medvirker med vejledere og lærerkræfter i fire forskerskoler vedr. vandressourcer (NIVA), sedimentære bassiner og deres olie-/gas forekomster (Sedimentbassiners geologi og ressourcer), miljø og klima (COGCI), samt i miljøkemi og økotoxikologi (RECETO). Af disse har dog kun de to første ledelse i Geocentret; COGCI er en fakultetsskole med deltagelse af Geocentrets parter; RE- CETO har ledelse ved KVL, med GEUS som eneste Geocenterpartner. Geocentrets parter tilstræber, at der sker en samlet formidling af forskningsresultater over for offentligheden. Der satses på at intensivere samarbejdet i de kommende år, idet dog institutionernes selvstændighed og ansvarsområder videreføres med den hidtidige ressorttilknytning. Geocenter København ledes af et Chefkollegium bestående af institutlederne fra hhv. Geologisk og Geografisk Institut, to direktører fra GEUS, samt et eksternt forskningskyndigt medlem udpeget af Videnskabsministeriet. Desuden er centerlederen fra DLC og lederen af Geologisk Museum tilforordnet Chefkollegiet. GEUS varetager p.t. sekretariatsfunktionen og formandsskabet for Chefkollegiet. 7

8 Dansk Lithosfærecenter (DLC) GEUS og Københavns Universitet (KU) er værtsinstitutioner for Dansk Lithosfærecenter (DLC). DLC finansieres af Danmarks Grundforskningsfond, og centerets anden bevillingsperiode løber fra med en bevillingsmæssig ramme på 85 mio. kr. DLC s centerleder er ansvarlig for opfyldelsen af centrets forskningsplan over for Grundforskningsfondens bestyrelse, mens der i administrative spørgsmål refereres til GEUS' administrerende direktør. Der forventes primo 2004 indgået ny aftale mellem Grundforskningsfonden, GEUS og KU om en delvis videreførsel/indlejring af DLC s aktiviteter for perioden Aktiviteterne finansieres af allerede givne, men ikke forbrugte bevillinger. DLC s faglige aktiviteter er kun omtalt i GEUS arbejdsprogram på de områder, hvor GEUS har konkret forskningssamarbejde med DLC. Økonomiske- og personalemæssige rammer Økonomiske ressourcer GEUS forventes i 2004 at råde over en finanslovsbevilling på 126,7 mio. kr. I finanslovsbevillingen indgår midler til GEUS fra Videnskabsministeriets indlejringspulje. Udover finanslovsbevillingen budgetteres med eksterne projektbevillinger og indtægtsgivende virksomhed på ca. 80 mio.kr. (eksklusiv bevillinger til dataindsamling til kontinentalsokkelprojektet) for at bringe årets drift i balance. Ud af den forventede indtægt på 80 mio. kr. mangler der per 1. december 2003 kontrakter eller bevillinger for ca. 35,2 mio. kr., hvilket er angivet som manglende indtjening på de enkelte programområder. Fordelingen af basismidler på programområderne er bl.a. sket ud fra en vurdering af de pålagte basisopgaver; opfyldelsen af de faglige målsætninger afhænger dermed også af, i hvor høj grad det lykkes for programområderne at opnå denne yderligere indtjening. Der budgetteres med ca. 209 mio. kr. til rådighed til GEUS aktiviteter for Den eksterne finansieringsgrad forventes at blive ca. 40%. I øvrigt henvises til resultatkontraktens afsnit 1.7 Økonomiske og personalemæssige forudsætninger for resultatkontrakten. Dansk Lithosfærecenter (DLC), som er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond, er administrativt tilknyttet GEUS. DLC s udgiftsbudget indgår ikke i ovenstående. Ved disponeringen af GEUS ressourcer er det i henhold til aftalen af 14. november 1994 mellem regeringen og Grønlands Landsstyre, som er bekræftet i den nye råstofaftale af 8. januar 1998 lagt til grund, at den forholdsmæssige andel af GEUS finanslovsfinansierede aktiviteter, som vedrører Grønland, skal fastholdes. Det samlede planlagte finanslovsbaserede ressourceforbrug på Grønlandsområdet i 2004 er på Finansloven angivet til 35,5 mio. kr. Ressourceforbruget er opgjort på de enkelte programområder i bilag 1. Personaleressourcer Det planlagte personaleforbrug for 2004 er ca. 275 brutto-årsværk (eksklusiv DLC). Alle ressourceopgørelser i arbejdsprogrammet er angivet i brutto-årsværk, svarende til 1924 timer pr. år (dvs. inklusive ferie, helligdage, pauser m.m.). Bag de nævnte brutto-årsværk ligger et reelt fald i medarbejdertallet hen over året. Faldet skyldes en personalereduktion gennemført i efteråret 2003 i sammenhæng med den samlede økonomiske udvikling, herunder de faldende bevillinger. Dimensioneringen af bemandingen er bl.a. fastlagt, så det er muligt at fastholde den forholdsmæssige 8

9 andel af aktiviteterne i Grønland. Miljøministeriets koncernmål Miljøministeriets koncernledelse har udarbejdet forslag til 7 koncernmål for 2004 (endelig beslutning træffes i januar 2004). GEUS er involveret i de fleste af disse mål og har inden for rammerne af den løbende resultatkontrakt vedtaget 8 Institutionsmål for 2004, hvoraf de 5 støtter op om bl.a. denne tværministerielle indsats. I nedenstående tabel angiver ét kryds, at GEUS bidrager til koncernmålets opfyldelse og to krydser, at GEUS har en betydelig rolle. Koncernmål GEUS bidrag 1 Danmark som netværkssamfund digital forvaltning XX 2 Sammenfattende vandmiljøindsats i 2004 XX 3 Konsekvenser af Strukturkommissionens anbefalinger for Miljøministeriets opgaver X 4 Naturpolitik X 5 Miljøøkonomi samfundsøkonomiske analyser og opfølgning på Grøn markedsøkonomi 6 Implementering af klimastrategien XX 7 Etablering af Miljøministeriets administrative serviceenhed X Endelig beslutning om koncernmålene vil blive truffet ultimo januar

10 GEUS institutionsmål 2004 GEUS har formuleret nedenstående institutionsmål med henblik på støtte for de strategiske indsatsområder og Miljøministeriets koncernmål, samt de vigtigste aktiviteter for andre myndigheder. Institutionsmål nr. Institutionsmål Målet indgår bl.a. i følgende områder 1 GEUS data på Internettet og MiljøPortalen Indsatsområde Vandrammedirektiv implementering, opfølgning og videnbehov 3 Status for udvaskning af pesticider Varslingssystemet 4 Medvirken til gennemførelse af udbudsrunde i Grønland Indsatsområde 2.1 og 2.2 Indsatsområde 2.3 Indsatsområde D-seismisk kortlægning af Gorm-Dagmar regionen Indsatsområde Geologisk kortlægning i Godthåbsfjorden Indsatsområde Kvartærgeologisk kortlægning Geologisk kort i 1: Indsatsområde Koncept for overvågning af effekter af klimaændringer Indsatsområde 5.2 Organiseringen af det faglige arbejde Det faglige arbejde er i indeværende resultatkontraktperiode ( ) tilrettelagt i 5 programområder: Programområde 1: Programområde 2: Programområde.3: Programområde 4: Programområde 5: Databanker og formidling Vandressourcer Energiråstoffer Mineralske råstoffer Natur og miljø Programområderne er valgt således, at det faglige interne projektsamarbejde på tværs af GEUS afdelingsstruktur søges fremmet mest muligt. Den økonomiske ressourcestyring på GEUS tilrettelægges med henblik på at fremme tværgående og multidisciplinært samarbejde. Desuden tilstræbes det af ressourcemæssige grunde, at nyttiggøre de geovidenskabelige specialister og det kostbare videnskabelige udstyr dér, hvor der er behov for det. Arbejdet på hvert programområde ledes af et medlem af direktionen. Af hensyn til de gældende aftaler på Grønlandsområdet er GEUS planlagte ressourceforbrug på de Grønlands relaterede opgaver samlet i bilag 1. 10

11 DEL II FAGLIGE PROGRAMOMRÅDER Programområde 1 Databanker og formidling Planlagt samlet ressourceindsats for Programområde 1 Årsværksforbrug (antal) 63 Heraf ikke-disponeret årsværksforbrug 14 Samlet omsætning (mio. kr.) 44,4 Heraf basismidler (mio. kr.) 38,2 Forventet ekstern finansiering (mio. kr. / %) 6,2 / 14% Heraf manglende indtjening pr (mio. kr.) 1,7 Generelt om Programområde 1 Databanker på miljø-, natur-, energi- og råstofområderne Aktiviteterne på databankområdet skal bidrage til, at GEUS datasamlinger opfylder relevans- og kvalitetskrav, så de kan anvendes af potentielle interessenter, herunder i særlig grad af sektormyndigheder i Miljøministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Grønlands Hjemmestyre samt amter og kommuner. Derfor er det vigtigt at forbedre kendskabet til GEUS databanker, at synliggøre relevansen af data, at skabe tillid til datakvaliteten, samt at gøre adgangen til data brugervenlig. Udvikling af nye databaser skal metodisk ske koordineret og standardiseret. Desuden skal driften af de eksisterende systemer rationaliseres. Der vil blive sat øget fokus på prioriteringen af, hvilke data og prøver der er opbevaringsværdige, og hvilke der skal etableres IT-systemer for. Datamateriale, som er lavt rangeret, skal løbende kasseres eller reduceres til repræsentative samlinger. Formidling GEUS skal gennemføre en målrettet og lettilgængelig formidling af et bredt spektrum af geologisk viden. GEUS formidling skal kendes på kvalitet, relevans, aktualitet og åbenhed. Den geofaglige viden, der genereres i GEUS, vil blive publiceret nationalt og internationalt i de tidsskrifter, hvor der afhængigt af målgruppe opnås størst samfundsmæssig effekt. Dette mål omfatter både de videnskabelige afhandlinger og faglige rapporter, artikler og notater, og den mere populærvidenskabelige og generelle formidling. GEUS udgivelser af geologiske og tematiske kort vil fortsat være højt prioriteret med henblik på anvendelse i erhvervsrelaterede aktiviteter og som værktøj i administration og planlægning. Resultaterne af GEUS aktiviteter vil i vidt omfang blive gjort tilgængelige på Internettet. Informationsteknologi IT skal benyttes overalt i GEUS, hvor dette kan bidrage til øget effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen. Det gælder både faglige og administrative opgaver, herunder digital forvaltning og kommu- 11

12 nikation med eksterne samarbejdsparter. De geologisk-faglige systemer og databaser, der er nødvendige for GEUS geofaglige opgaver, er både indholdsmæssigt og i varierende grad systemteknisk forankret i de geologiske afdelinger. Deres drift og udbygning foretages i samarbejde mellem de lokale IT-folk og GEUS centrale IT-afd. Denne sidste skal tillige sikre driften af de administrative IT-systemer, herunder de systemer der er omfattet af ministeriets fælles IT-strategi, og sørge for at disse og de geologisk-faglige systemer fungerer sammen. GEUS IT-afdeling vil i stigende omfang orientere sig mod en IT-udvikling, der styrker det faglige samarbejde i Geocenter København. Der forventes i de kommende år at komme et stigende krav fra eksterne parter om garanti for adgang til data m.m. over nettet også uden for GEUS åbningstid; dette forhold skal GEUS kunne leve op til både teknisk og organisatorisk. Forhold og forudsætninger af betydning for aktiviteterne i 2004 Miljøministeriets forhandlinger med Amtsrådsforeningen om fælles deltagelse i projektet Amternes MiljøPortal resulterede ikke i et fælles projekt. Det er imidlertid aftalt, at Jupiter-databasen bliver grundvandsdatabase for denne portal. Derfor skal GEUS i løbet af 2004 udvide Jupiter-databasen og programmere en række web-services, som dels vil gøre det muligt for MiljøPortalen af trække på Jupiter og dels vil gøre det muligt at indlæse data i databasen Arbejdet med at lave en digital forvaltning er sat i gang og fortsættes i 2004, hvor der særligt vil blive arbejdet med boringsoplysninger og data fra overvågningsprogrammerne. Denne indsats vil lette mange af de eksisterende arbejdsgange. En ny Windows-baseret version af Samba databasen (databasesystemet for energirelaterede data) blev færdigudviklet i Det forventes, at der i den første driftsperiode vil skulle foretages tilretninger og optimeringer af databasesystemet. Derudover skal Samba udvides med en række nye faciliteter. Arbejdet med at udvikle og implementere en database til brug for kontinentalsokkelundersøgelserne, som blev indledt i 2003, skal fortsættes i 2004 med særlig vægt på at skabe tekniske muligheder for at kunne koordinere oplysninger fra de øvrige databaser for geofysiske data (Samba og Gerda). Delprogramområdet Databanker på miljø-, natur, energi- og råstofområdet Generelt om delområdets aktiviteter Databankfunktionerne på miljø-, natur-, energi- og råstofområdet omfatter løbende dataregistrering og behandling af data indberettet til GEUS på grundlag af lovbestemt indberetningspligt eller data indsamlet i forbindelse med institutionens egne undersøgelser. Inden for det danske område er GEUS fagdatacenter for olie- og gasdata vedr. undergrunden, for borings- og grundvandsdata, for jord- og forvitringsprofildata og for råstofgeologi. Desuden er GEUS det Nationale Referencecenter for grundvand, jord og kystzonen i relation til det Europæiske Miljøagentur. For Grønlands vedkommende modtager GEUS både mineral- og olierelaterede data, idet dog borekerner fra mineralefterforskning opbevares af Råstofdirektoratet i et borekernearkiv i Kangerlussuaq. Strategiske aktiviteter GEUS anser det for vigtigt, at de geologiske data, som institutionen producerer, kan udnyttes af befolkningen og andre interessenter. Dette forudsætter, at de geofaglige data er let tilgængelige. Derfor skal de væsentligste af GEUS data lægges ud på Internettet. 12

13 Strategisk indsatsområde nr. 1.1 GEUS data og kort på Internettet Formål At gøre de væsentligste af GEUS data tilgængelige for offentligheden via Internettet for at opnå en bedre samfundsmæssig udnyttelse af de geologiske data, samt for at opfylde kravene om åbenhed, formuleret i blandt andet Århuskonventionen og i regeringens intentioner vedrørende digital forvaltning. Mål Institutionsmål 1: GEUS data på Internettet og MiljøPortalen Koncernmål 1: Danmark som netværksamfund digital forvaltning. Aktiviteter i 2004 I 2004 vil der blive etableret web-sider til visning af miljørelaterede data. Arbejdet vil blive koordineret med Amternes MiljøPortal. Planlagt ressourceindsats på de strategiske indsatsområder nr. 1.1 Årsværksforbrug (antal) 2,4 Samlet omsætning (mio. kr.) 2,4 Heraf basismidler (mio. kr.) 2,4 Ekstern finansiering (mio. kr. / %) 0,05 / 2% Øvrige aktiviteter Gerda databasen for landgeofysiske data (vand- og råstofområdet) vil blive videreudviklet specielt m.h.t. til at kunne rumme data fra undersøgelsesmetoderne seismik, georadar og helikopterbåren TEM (Transient Elektromagnetisk Metode). Udviklingsarbejdet med at etablere en database for geologiske modeller for vandområdet vil blive igangsat. Udviklingsarbejdet med at etablere en fælles database for GEUS' prøvedata vil blive igangsat. Det i 2003 udviklede system til registrering af metadata (data om GEUS' data), vil blive lagt på Internettet. Delprogramområde Formidling Generelt om delområdets aktiviteter Delprogramområdet skal sikre, at GEUS opfylder sine formidlingsforpligtelser over for offentligheden om geologiske forhold i Danmark og Grønland gennem udgivelse af trykte og elektroniske medier. Som den nationale geologiske undersøgelse er GEUS ansvarlig for formidlingen af kvalitetssikrede, relevante geovidenskabelige data og oplysninger til offentligheden. Strategiske aktiviteter Den populærvidenskabelige formidling fra Geocentret skal bidrage til at forbedre befolkningens viden om, at geovidenskaberne spiller en betydelig rolle for et samfunds udvikling. Desuden skal indsatsen bidrage til at forbedre befolkningens kendskab til GEUS og Geocentrets virksomhed. 13

14 Strategisk indsatsområde nr. 1.2 Populærvidenskabelig formidling fra Geocentret Formål At øge kendskabet til og interessen for geovidenskaberne og deres betydning for samfundsudviklingen, samt at forbedre offentlighedens viden om GEUS og Geocentrets virke. Aktiviteter i 2004 Udgivelse af et fælles populærvidenskabeligt Geocenter-blad: Geologi og Geografi Nyt fra Geocenter København. Udgivelse af folder om arktiske feltaktiviteter fra Geocenter København medio Planlagt ressourceindsats på det strategiske indsatsområde nr. 1.2 Årsværksforbrug (antal) 0,6 Samlet omsætning (mio. kr.) 0,4 Heraf basismidler (mio. kr.) 0,4 Ekstern finansiering (mio. kr. / %) 0 / 0% Øvrige aktiviteter Teknisk og grafisk arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af GEUS institutionsrapporter og Catalogue of Greenland Publications and Data. Teknisk og grafisk arbejde ved udarbejdelsen af 1) Nyhedsbrevene GHEXIS, MINEX og Vand & Data; 2) To numre i GEUS bulletinserie: Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin. Daglig drift af GEUS hjemmeside (www.geus.dk). Udgivelse i 2004 af populærvidenskabelig bog om Grønlands geologi med støtte fra Råstofdirektoratet, Grønlands Hjemmestyre. Deltagelse i og koordinering af Geologiens Dag i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Udgivelse i 2004 af populærvidenskabelig bog om Ilulissat Isfjord. Delprogramområde Informationsteknologi Generelt om delområdets aktiviteter Aktiviteterne tilrettelægges med udgangspunkt i GEUS geofaglige opgaver og økonomi og inden for rammerne af statens overordnede IT-politikker og Miljøministeriets fælles IT-strategi, således at de teknologiske løsninger bedst muligt afbalancerer hensyn til stabilitet, robusthed, funktionalitet, sikkerhed og omkostningsniveau. Aktiviteterne omfatter drift, vedligeholdelse, kapacitetsstyring og løbende teknologisk fornyelse af GEUS centrale IT-installation og IT-netværk, anskaffelse, installation og administration af arbejdspladsudstyr (herunder hjemme- og mobile arbejdspladser), med hensyn til standardprocedurer og -programmer og endelige justeringer, som sikrer at de generelle IT-systemer og -løsninger fungerer optimalt sammen med de specielle geologisk-faglige. Arbejdet orienteres mod etablering og drift af IT-løsninger, der kan styrke Geocentersamarbejdet generelt. 14

15 Øvrige aktiviteter Server-konsolideringen videreføres med henblik på yderligere forenkling, stabilisering og billiggørelse af driften. GEUS Storage Area Network (SAN), der blev skiftet ud med helt ny teknologi ultimo 2003, skal løbende udvides. Laboratorie-pc erne kobles til nettet. Løbende udskiftning af de ældste pc er. Der etableres et elektronisk arkiv til vigtige men sjældent anvendte digitale data. De igangværende sikkerheds- og dokumentationsprojekter afsluttes med udgivelse af ny IThåndbog på Intranettet. Opdatering/udskiftning af Miljøministeriets standard kontor-programpakke gennemføres. Driften af ScanJour inklusive server overføres til CfI. 15

16 Programområde 2 Vandressourcer Planlagt samlet ressourceindsats for Programområde 2 Årsværksforbrug (antal) 61 Heraf ikke-disponeret årsværksforbrug 25 Samlet omsætning (mio. kr.) 48,9 Heraf basismidler (mio. kr.) 31,3 Forventet ekstern finansiering (mio. kr. / %) 17,6 / 36% Heraf manglende indtjening pr (mio. kr.) 5,9 Generelt om Programområde 2 Grundvandsressourcer For at sikre, at dansk drikkevandsforsyning fortsat kan baseres på rent grundvand, bliver der i disse år udført et betydeligt arbejde med at klassificere områder med særlige drikkevandsinteresser i forhold til deres sårbarhed over for forureninger også omtalt som zonering. Zoneringen er grundlaget for, at der kan laves indsatsplaner for de enkelte områder. Implementeringerne af Vandrammedirektivet, senere Grundvandsdirektivet samt Habitatdirektivet, indebærer at de nye Vandområdemyndigheder skal varetage den integrerede forvaltning af hele vandkredsløbet, herunder også samspillet mellem grundvandsforekomster, overfladevand og vådområder. Til brug for denne forvaltning er der behov for, at GEUS i samarbejde med amter og vandforsyninger udvikler operationelle geologiske-hydrogeologiske modeller for vandområdedistrikterne eller dele af disse. Der er desuden behov for at udvikle metoder til at kvalitetssikre og bestemme usikkerheder for modellerne, samt behov for at udvikle bedre metoder til at kalibrere de dynamiske, integrerede overfladevands-grundvandsmodeller. De kvartære aflejringer udgør væsentlige grundvandsmagasiner og er også typisk dæklag for disse magasiner. Af hensyn til grundvandsdannelsen og -kvaliteten i grundvandsmagasinerne er det væsentligt, at opbygge yderligere viden om den komplekse strømning og stoftransport, der finder sted i dæklag af moræneler, morænesand og smeltevandsler. Dybtliggende grundvandsmagasiner Nye undersøgelser tyder på, at de dybtliggende grundvandsmagasiner udgør en betydelig drikkevandsressource i Danmark. Disse grundvandsmagasiner udnyttes endnu kun i meget begrænset omfang. Som led i bestræbelserne på at sikre rent drikkevand, er der derfor behov for at identificere og detailkortlægge de dybtliggende grundvandsmagasiner samt at fastlægge grundvandskvaliteten i disse. GEUS vil i samarbejde med universiteterne, amterne og vandforsyningerne indsamle data og gennemføre kortlægninger med anvendelse af tværdisciplinære efterforskningsmetoder. Kortlægningen vil delvist blive udført som aktiviteter under nationale og internationale forskningsog udredningsprojekter. 16

17 Grundvandsbeskyttelse For løbende at kunne vurdere kvaliteten af grundvandsressourcerne er der behov for mere viden, om hvilke påvirkninger og aktiviteter, der er årsag til grundvandsforureningen, og de langsigtede virkninger heraf. Dette forudsætter blandt andet forskning i fremmedstoffers nedbrydning og i metoder til kvantificering af nitrat- og fosfatomsætningen. Der skal etableres bedre integrerede hydrogeologiske og geokemiske modeller og også tilvejebringes mere viden om grundvandets naturlige kemiske udvikling. På baggrund af sådan viden skal der udvikles forbedrede massebalancer for fremmedstoffernes skæbne i miljøet. Den samlede viden om jordlagenes egenskaber og omsætningen af pesticider skal, over en årrække, udmøntes i zoneringskoncepter, der kan anvendes til beskyttelse af særligt pesiticidfølsomme arealer (KUPA). Derudover udgør Varslingssystemet for pesticider et væsentligt værktøj i forbindelse med myndighedernes vurdering af, i hvilket omfang pesticider udvaskes. Varslingssystemet kan videreudvikles til at omfatte andre anvendelser af pesticider samt andre stofgrupper og eksempelvis også anvendes i forbindelse med procedurer for EU-godkendelse af aktivstoffer. Der er behov for yderligere forskning til udvikling af biologiske sensorer, som kan vise biotilgængeligheden af grundvandsrelevante fremmedstoffer, så myndighederne kan fastlægge grænseværdier og administrationspraksis, herunder prioritering af oprydning af forurenede grunde. Det forventes desuden, at GEUS i relation til det formentligt kommende EU-Jordrammedirektiv, skal kunne levere data om baggrundsværdier og stoffers mobilitet i forhold til miljøet. De planlagte aktiviteter kan kun gennemføres, såfremt den fornødne eksterne delfinansiering kan tilvejebringes. Forhold og forudsætninger af betydning for aktiviteterne i 2004 I 2004 vil der være særligt fokus på den igangværende regionale zoneringsindsats, implementeringen af Vandrammedirektivet, Grundvandsdirektivet og Habitatsdirektivet samt Pesticidplan og Vandmiljøplan 3. I forbindelse med Vandrammedirektivet skal Vandområdemyndighederne i 2004 gennemføre en basis-karakterisering af vandressourcerne for at afgøre, om vandforekomsternes tilstand i forhold til de opstillede miljømål. Der vil i forbindelse med disse arbejder blive tilvejebragt ny viden og nye modeller for de danske grundvandsressoucer, der søges indbygget i den nationale videnspulje. I forhold til Grundvandsdirektivet skal der arbejdes med opstilling af miljømål for grundvandet, herunder referencetilstand og tærskelværdier. Der arbejdes på en række bekendtgørelser og vejledninger, der opstiller rammerne for dette arbejde. Temaerne for de kommende EU-forskningsprogrammer for vandressourcer vil særligt blive orienteret mod implementering af EU direktiverne på området, og vil dermed kunne bidrage til videngrundlaget. Det samlede aktivitetsniveau på programområdet vil være afhængigt af, i hvilket omfang der kan skaffes eksterne midler til delfinansiering af aktiviteterne. Delprogramområde Grundvandsressourcer og hydrologi Generelt om delområdets aktiviteter Aktiviteterne skal sikre, at GEUS kan bidrage med videnbaseret rådgivning af de centrale myndigheder, amter, vandområdedistrikter, fælleskommunale miljøcentre samt vandforsyninger i grundvandsspørgsmål, herunder anvendelse af grundvandsmodeller som værktøj i vandforvaltningen. 17

18 Aktiviteterne skal rettes mod at relevante grundvandsmagasiner kan karakteriseres, og at udviklingen i grundvandets kvalitet og kvantitet som led i vandmiljøplanens overvågningsprogram og overvågningsforpligtelserne i Vandramme- og Grundvandsdirektivet kan overvåges. Overvågningen skal dels følge den generelle udvikling i grundvandsressourcens tilstand og dels vurdere, hvorvidt de nationale beskyttende tiltag, har de tilsigtede virkninger. Strategiske aktiviteter Strategisk indsatsområde 2.1 Geologisk og hydrologisk modellering i Vandressourceforvaltning I hydrologisk modelleringsarbejde er det et stort problem at skaffe tilstrækkelige data og viden om et områdes geologiske- og hydrologiske karakteristika. Derfor er der behov for at videreudvikle metoder til at udnytte al eksisterende geologisk viden også geologisk viden om usikkerhed direkte i hydrologiske modeller. Der er behov for viden om vandstrømningerne og stofomsætningerne i de å-nære områder og i vådområder for at kunne vurdere samspillet mellem overfladevand og grundvand. Desuden skal grundvandressourcernes kvantitative- og kvalitative udvikling vurderes i forhold til den klimatiske udvikling. 18

19 Strategisk indsatsområde nr. 2.1 Geologisk og hydrologisk modellering i Vandressourceforvaltning Formål At tilvejebringe det forskningsmæssige fundament vedrørende integration af geologisk viden og hydrologisk modellering som grundlag for rådgivning af centrale og decentrale myndigheder og vandforsyninger. Mål Institutionsmål 2: Vandrammedirektiv implementering, opfølgning og videnbehov. Koncernmål 2: Sammenfattende vandmiljøindsats i Aktiviteter i 2004 Opstilling af geologiske-hydrogelogiske modeller på Vandområdeskala og identifikation af brugbare modeller. Udføres som samarbejdsprojekter med forskningsinstitutioner, regionale myndigheder og vandforsyninger. Opgørelse af forskningsbehov i forbindelse med Vandrammedirektivet. Opgørelse af forskningsbehov i forbindelse med Grundvandsdirektivet. Bidrage til den danske implementering af Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet og Grundvandsdirektivet. Koordinering af EU-forskningsprogrammet HarmoniRiB, herunder bidrage til udvikling af metodikker til usikkerhedsanalyser samt indsamle data fra Odense Å s opland, som også er et EU/VRD Pilot River Basin. Udvikle terminologi og metodik til kvalitetssikring af modelleringsprocessen generelt, det vil sige for integreret modellering af overfladevand, grundvand, økologi og økonomi, samt udarbejde detaljerede retningsliner for grundvandsmodellering. Forestå ledelse af Work Package: Integrated use of Modelling and Monitoring med fokus på datatilgængelighed under EU-forskningsprojektet HarmoniCA. Rapportering af GEUS bidrag til EU-forskningsprojektet MERIT vedrørende involvering af interessenter og borgere i vandressourceforvaltningen. Planlagt ressourceindsats på det strategiske indsatsområde nr. 2.1 Årsværksforbrug (antal) 5,7 Samlet omsætning (mio. kr.) 4,6 Heraf basismidler (mio. kr.) 2,0 Ekstern finansiering (mio. kr. / %) 2,6 / 57% Tværgående strategisk indsatsområde nr. 2.2 Hydrologiske modeller af dybtliggende grundvandsmagasiner baseret på integrerede metoder Aktiviteterne for de dybtliggende grundvandsmagasiner omfatter 3 emner: (1) Begravede dalsystemer, der indeholder kvartære aflejringer ned til mere end 150 meters dybde, kan indeholde flere grundvandsmagasiner. Der er behov for at udvikle metoder til at lave bedre modeller af disse grundvandsmagasiner. (2) De neogene sandformationer i Jylland skal undersøges bedre ved anvendelse 19

20 af højopløselig refleksions-seismik i kombination med log-stratigrafi for at få bedre viden om reservoirernes størrelse og variationer. (3) Undersøgelserne af kalken som grundvandsmagasin fortsættes med særligt henblik på at forstå sprækkesystemernes betydning for grundvandets strømningsforhold samt fastlæggelse af saltvandsgrænsen i Selandien og Danien lagene. Tværgående strategisk indsatsområde nr. 2.2 Hydrologiske modeller af dybtliggende grundvandsmagasiner baseret på integrerede metoder Formål At frembringe ny geologisk viden og hydrologisk forståelse af udviklingen i grundvandskvaliteten i de dybtliggende grundvandsmagasiner i kalk, neogene sandsedimenter samt i begravede dale i prækvartæroverfladen med henblik på at sikre den danske drikkevandsforsyning. Mål Institutionsmål 2: Vandrammedirektiv implementering, opfølgning og videnbehov. Aktiviteter i 2004 Rapportering af projekt om saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i det nordøstlige Sjælland. Udarbejdelse af projektoplæg til saltvandsundersøgelse i Selandien-kalk i Midt- og Vestsjælland. Udarbejdelse af projektoplæg vedrørende kalkmagasiner i Jylland. INTERREG projekt sammen med regionale myndigheder i Jylland og Nordtyskland vedrørende dybe dale. Log-opgaver for vandforsyninger og regionale myndigheder. Udarbejdelse af projektoplæg for regionale myndigheder vedrørende opstilling af hydrogeologiske modeller for de miocæne magasiner i Jylland. Indledende aktivitet i Århus Amt. Detailstudier af Billund-deltaet i Central- og Vestjylland. Detailstudier af Bastrup-sandet i Central- og Vestjylland. Indledende faciesstudier i Central- og Vestjylland. Enkelte stratigrafiske boringer. Planlagt ressourceindsats på det strategiske indsatsområder nr. 2.2 Årsværksforbrug (antal) 1,2 Samlet omsætning (mio. kr.) 0,9 Heraf basismidler (mio. kr.) 0,3 Ekstern finansiering (mio. kr. / %) 0,6 / 66% 20

DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE MILJØMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2006

DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE MILJØMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2006 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE MILJØMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2006 Udgivet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Miljøministeriet Arbejdsprogram 2006 Redaktion: Jens Stockmarr

Læs mere

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 Indhold: Baggrund Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 I. Kommunalreformen II. Reorganisering af det danske forskningslandskab III. Nye initiativer på klimaområdet IV. Styrket vand og naturindsats

Læs mere

RESULTATKONTRAKT. mellem. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Miljøministeriet

RESULTATKONTRAKT. mellem. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Miljøministeriet RESULTATKONTRAKT 2004 2007 mellem Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) og Miljøministeriet DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE MILJØMINISTERIET Udgivet af Danmarks og Grønlands

Læs mere

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD

KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD KORT VERSION GEUS STRATEGI 2016 GEOLOGI FOR SAMFUNDET VIDEN TIL VÆKST OG VELFÆRD GEUS er en vidensorganisation De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en selvstændig og

Læs mere

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøministeriet. Faglige resultater 2004

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøministeriet. Faglige resultater 2004 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøministeriet Faglige resultater 2004 Udgivet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Miljøministeriet, marts 2005. Faglige resultater 2004

Læs mere

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen 1 1 MENU Indledning Organisering af grundvandskortlægningen Udpegninger

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere

GEUS STRATEGIER. Grundlag for Resultatkontrakt 2008-2011 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET

GEUS STRATEGIER. Grundlag for Resultatkontrakt 2008-2011 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET GEUS STRATEGIER Grundlag for Resultatkontrakt 2008-2011 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Hovedtemaerne fra sidste år

Hovedtemaerne fra sidste år Hovedtemaerne fra sidste år Organisering af Den nationale grundvandskortlægning Centrale faglige emner Nitratsårbarhed Indvindingsoplande ERFA-samarbejdet Interessentinddragelse Administrationsgrundlag

Læs mere

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv. Hanne Møller Jensen Region Sjælland Fremtidens forvaltning af grundvandet set fra et regionalt perspektiv Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes opgaver Jordforurening. Antal kortlagte pr. 31.12.2014 16.209 grunde kortlagt på V1

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

ARBEJDSPROGRAM 2001 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET

ARBEJDSPROGRAM 2001 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2001 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET Udgivet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Miljø- og Energiministeriet Arbejdsprogram

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider April 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

ÅRSRAPPORT Regnskabsåret 2004. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

ÅRSRAPPORT Regnskabsåret 2004. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse ÅRSRAORT Regnskabsåret 2004 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Udgivet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Miljøministeriet, 2005 Årsrapport 2004 Særudgivelse Redaktion:

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø

Læs mere

Faglige Resultater 2006

Faglige Resultater 2006 Faglige Resultater 2006 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE MILJØMINISTERIET Udgivet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Miljøministeriet Faglige resultater 2006 Redaktion:

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Ringsted Vandsamarbejde I/S

Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3 Formålet med handlingsplanen...

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes anvendelse af kortlægningen Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes opgaver Jordforurening. Antal kortlagte pr. 31.12.2014 16.209 grunde kortlagt på V1 (muligt forurenede) 16.786 grunde

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan

Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan 2004-2009 Plantekongres 2009 Cand.oecon. Henning Thomsen, Manager A/S Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan

Læs mere

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED Projektleder Ole Frimodt Pedersen Projektleder Henrik Olesen Civilingeniør, ph.d. Hanne Møller Jensen Orbicon A/S

Læs mere

Integration mellem Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og Københavns Universitet og/eller Aarhus Universitet

Integration mellem Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og Københavns Universitet og/eller Aarhus Universitet 1 Den 24. august 2006 Integration mellem Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og Københavns Universitet og/eller Aarhus Universitet Videnskabsminister Helge Sander har ved brev af 22. juni 2006

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Efter 1/1 2007 vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal.

Efter 1/1 2007 vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal. NOTAT Oplæg om grundvand. Af Carsten Christiansen, konsulent, Kontoret for teknik og miljø, KL Kommunerne får efter 1/1 2007 en række nye opgaver på grundvandsområdet med forvaltning efter vandforsyningsloven,

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Fra statslig grundvandskortlægning til kommunal grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Charlotte Bamberg, Nikolaj Ludvigsen Conterra Lertykkelseskortet

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning/forhistorie Gebyrkortlægningen Geofysiksamarbejdet Hvor

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Med udgangspunkt i den nye bevillingsfordeling er det naturligt, at den nye organisation forankres i Kulturministeriet.

Med udgangspunkt i den nye bevillingsfordeling er det naturligt, at den nye organisation forankres i Kulturministeriet. NOTAT 28. august 2007 Nedsættelse af en ny eventorganisation Regeringen har med handlingsplanen fra april 2007 for at trække store idrætsbegivenheder til Danmark afsat ekstra 35 mio. kr. årligt fra 2008

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen Oktober 2000 Indhold Forord 3 Motivering 3 KMS s rolle i samfundet 3 Formål med forskning i KMS 4 Strategi for forskning i KMS 6 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Indsatsplanen set i et juridisk lys Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne

Indsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Afrapportering for rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2011 til 31. december 2011 Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Udvikling af

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET ARBEJDSPROGRAM 2014 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere