Ny struktur på geodataområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny struktur på geodataområdet"

Transkript

1 Christiansø Skagen Hirtshals Bornholm Frederikshavn Sindal Løkken-Vrå Hjørring Sæby Pandrup Brønderslev Læsø Dronninglund Åbybro Hanstholm Fjerritslev Brovst Hals Hørsholm Aalborg Allerød Thisted Nibe Birkerød Løgstør Sejlflod Farum Søllerød Støvring Års Skørping Morsø Sydthy Farsø Sundsøre Hadsund Sallingsund Arden Nørager Ålestrup Mariager øst (Havndal) Thyborøn-Harboør Thyholm Mariager vest Spøttrup Hobro Møldrup Skive Nørhald Purhus Rougsø Tjele Lemvig Randers Struer Vinderup Fjends Viborg Sønderhald vest øst Bjerringbro Langå Holstebro Hvorslev Hadsten Rosenholm Aulum-Haderup Karup Ulfborg-Wemb Kjellerup Hinnerup Hammel Gjern Trehøje Silkeborg Ikast Ringkøbing Galten Århus Herning Ry Hørning Videbæk Them Nørre Djurs Midtdjurs Grenå Rønde Ebeltoft Lyngby-Tårnbæk Værløse Gentofte Gladsaxe Ledøje-Smørum Herlev Ballerup Glostrup Albertslund Frederiksberg Rødovre København Høje Tåstrup Brøndby Hvidovre Vallensbæk Ishøj Tårnby Dragør Greve Græsted-Gilleleje Helsingør Helsinge Holmsland Skjern Egvad Åskov Brande Nørre Snede Give Brædstrup Tørring-Uldum Skanderborg Gedved Horsens Odder Samsø Hundested Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Hillerød Nykøbing-Rørvig Karlebo Skævinge Trundholm Jægerspris Slangerup Frederikssund Stenløse Dragsholm Ølstykke Blaabjerg Ølgod Grindsted Jelling Vejle Hedensted Juelsminde Kalundborg Bjergsted Holbæk Svinninge Skibby Bramsnæs Gundsø Blåvandshuk Varde Esbjerg Billund Helle Brørup Holsted Vejen Bramming Egtved Lunderskov Børkop Fredericia Middelfart Kolding Nørre Åby Bogense Otterup Søndersø Munkebo Kerteminde Roskilde TornvedJernløse Hvidebæk Lejre Hvalsø Tølløse Høng Ramsø Gørlev Dianalund Solrød Stenlille Skovbo Ringsted Køge Slagelse Sorø Fanø Ribe Rødding Gram Vamdrup Christiansfeld Vojens Haderslev Ejby Vissenbjerg Odense Årup Langeskov Nyborg Ullerslev Tommerup Årslev Assens Glamsbjerg Ørbæk Broby Haarby Ringe Ryslinge Korsør Hashøj Skælskør Vallø Suså Haslev Stevns Fuglebjerg Rønnede Holmegård Fakse Næstved Fladså Skærbæk Nørre Rangstrup Fåborg Egebjerg Gudme Præstø Bredebro Løgumkloster Rødekro Åbenrå Nordborg Svendborg Tranekær Vordingborg Langebæk Højer Tønder Tinglev Sundeved Augustenborg Lundtoft Gråsten Sønderborg Sydals Rudkøbing Ravnsborg Nørre Alslev Møn Bov Broager Ærøskøbing Marstal Sydlangeland Nakskov Højreby Maribo Rudbjerg Sakskøbing Nykøbing Falster Stubbekøbing Rødby Holeby Nysted Sydfalster Under indbyggere uden samarbejde Under indbyggere ønsker sammenlægning Ny struktur på geodataområdet Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen Januar 2005 Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen 1

2 Kortet på forsiden er hentet fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside. Det er baseret på tilbagemeldinger fra kommuner den 18. januar 2005 med ønsker til fremtidigt tilhørsforhold i forbindelse med kommunalreformen. 2 Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen

3 Ny struktur på geodataområdet Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen Januar 2005 Denne rapport er udarbejdet i 2004 for Geoforum Danmark af Bente Neerup, Hjørring kommune, medlem af Geoforums bestyrelse. Rapporten er godkendt på bestyrelsesmødet den 25. januar Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen 3

4 4 Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen

5 Forord Geoforum Danmark arbejder på landsplan for at fremme den samfundsmæssige nytte af geogra f isk information. Foreningen ønsker med dette indlæg at yde et bidrag til, at der sker en fremadrettet og konstruktiv udvikling på geodataområdet i forbindelse med implementeringen af den nye administrative struktur. Geodataområdet skal som udgangspunkt forstås meget bredt, idet geodata def ineres som alle data, der rummer en direkte eller indirekte henvisning til et bestemt sted eller et geograf isk område. Geodata er grundlaget for den geograf iske information, som vi alle anvender i større eller mindre grad både arbejdsmæssigt og privat de f leste nok uden at tænke nærmere over det. Den øgede digitalisering af den offentlige forvaltning og af samfundet som helhed har imidlertid øget behovet for en effektiv udveksling og anvendelse af aktuelle og troværdige data. Det gælder også for geodata, der - som en del af et fælles administrationsgrundlag - kan bidrage til at forbedre og effektivisere opgaveløsningen i såvel den offentlige som den private sektor. Implementeringen af kommunalreformen vil betyde, at der under alle omstændigheder skal bruges ressourcer på at omlægge geodata og tilpasse organiseringen af området. Det bør tilstræbes, at disse ressourcer bruges bedst muligt og resulterer i den størst mulige nyttevirkning i de nye organisationer. De hidtidige erfaringer peger på, at arbejdet med geodata har en tendens til at føre sit eget liv ved siden af øvrige arbejdsprocesser. Opgavef lytninger i forbindelse med kommunalreformen vil muligvis fjerne nogle af disse problemer, men næppe dem alle. Der vil oven i købet opstå nye både i forbindelse med sammenlægning af kommuner og i forbindelse med overførsel af opgaver fra amter til stat og kommuner. Geoforum konstaterer dog med glæde, at mange gode kræfter nu arbejder med disse problemstillinger. Det gælder især Servicefællesskabet for Geodata (SFG) og de parter, der indgår heri, men også andre aktører som KTC (Kommunal Teknisk Chefforening). Det er imidlertid vores vurdering, at der i høj grad er behov for, at også Geoforum, som medlemsforening for branchen, medvirker til at få samlet op og skubbet på udviklingen både på centralt niveau og lokalt hos de enkelte myndigheder for at sikre, at såvel anvendelse af geograf isk information som produktion af geodata optimeres. Også den private sektor skal være aktive medspillere, dels som producenter og udviklere og dels som brugere af det fælles geograf iske administrationsgrundlag. Dette samspil er fundamentet for en dynamisk og innovativ udvikling, der kan medvirke til at sikre Danmark en førerposition ved realisering af visionerne for digital forvaltning. Projektet er opdelt i 3 dele: Indledning: Med udgangspunkt i en forståelse for den geograf iske informations centrale betydning redegøres for, at Geoforums overordnede mål er sammenfaldende med mål og visioner for den digitale forvaltning. Endvidere peges på, at strukturreformen er en oplagt lejlighed til at realisere disse mål. I relation hertil præsenteres projektets fokusområder. Eksempler: Her gennemgås nogle få eksempler, der på forskellig vis illustrerer de principielle problemstillinger, som indgår i projektets fokusområder. Anbefalinger: Geoforums generelle anbefalinger med forslag til nødvendige tiltag og forslag til det videre arbejde. Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen 1

6 Indholdsfortegnelse Forord...s. 1 Indledning...s Geograf isk information...s Udfordringerne...s. 5 Strategi for digital forvaltning Anvendelse af geograf isk information et ekstra potentiale 3. Problemstillinger i fokus...s. 8 Geograf isk information og den generelle IT- infrastruktur En fælles infrastruktur for geograf isk information Eksempler...s Manglende integration mellem geograf isk information og den generelle IT- infrastruktur...s. 13 Eksempel A: ESDH og GIS Udfordringer nu 2. Implementering af en fælles infrastruktur for geograf iske referencedata...s. 18 Eksempel A: Adresser Eksempel B: Veje Eksempel C: Vandløb Eksempel D: Bygninger Udfordringer nu Anbefalinger...s Den overordnede koordinering af geodata skal styrkes og beføjelser til realisering skal samles ét sted...s Der skal stilles krav til indhold, kvalitet, aktualitet og tilgængelighed for de mest anvendte geodata...s. 29 Entydig fastlæggelse af ansvar for data Sikring af ressourcer 3. Synliggørelse, dialog og kompetenceopbygning...s Forslag til det videre arbejde i forbindelse med kommunalreformen...s. 31 Noter...s Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen

7 Indledning 1. Geografisk information Vi er alle meget kompetente brugere af geograf ien og har en fælles forståelse af hvordan steder er placeret i forhold til hinanden. Alle har en præcis opfattelse af hvor de bor, børn kan nemt f inde frem og tilbage til skolen, vi kan alle ad forskellige ruter komme på arbejde, vi kender lokalområdet og indkøbsmulighederne, vi kan navnene på landsdelene og også de største byer i Danmark. Lidt sværere bliver det når vi taler om mere abstrakte bestemmelser af steder. Vi ved alle hvilken kommune vi bor i og i hvilket postdistrikt, mens andre administrative inddelinger som f.eks. planområder, vurderingskredse, ejerlav og endda matrikelnummeret på den ejendom hvor vi bor, får mange til at tøve. For de der arbejder professionelt med administrative inddelinger, uanset om det er offentlige organisationer eller private virksomheder, er præcise def initioner af de relevante steder væsentlige for effektiviteten og resultaterne af det daglige arbejde. Hvis og sådan er det næsten altid de def inerede steder er et fælles administrativt grundlag for mange, bliver det afgørende at der er en entydig og klar forståelse af placeringen, hvad enten det så er punkter (fx adresser), områder/f lader (fx lokalplanområder og servicedistrikter) eller strækninger/linier (fx veje, forsyningsledninger og åer). Stederne anvendes ikke nødvendigvis på samme måde i forskellige organisationer og der kan være forskellige former for informationer knyttet til stederne, men placeringen er den samme. Et eksempel: Postbude af leverer breve på adresser og derfor udvikles systemer i Post Danmark til distribution af post baseret på koordinatsatte adresser og relevant information om modtageren på den konkrete lokalitet. Tilsvarende udvikles der løsninger i kommunerne, hvor byggesager relateres til adresser, som herefter benyttes ved kommunikation med ejeren og til søgning efter tilknyttet information i den videre sagsbehandling. Adressens geograf iske placering er i de to tilfælde den samme, men anvendelsen og de tilknyttede informationer er forskellige de er tilpasset de konkrete behov og anvendelser. Vi taler om geograf isk information eller stedbestemt information. Den geograf iske sammenhæng skabes gennem stedernes lokalisering i form af koordinater (X,Y og i mange tilfælde også Z, altså i højden), som kan håndteres i IT-systemer. Hvis og når der er en fælles enighed på tværs af administrative niveauer (stat, amt/region og kommuner) samt i relation til den private sektor, om de grundlæggende bestemmelser af steder, vil det være uendeligt meget lettere at dele og udveksle informationer mellem myndigheder. Samtidig vil den borgerrettede service også kunne udvikles og dermed styrke demokratiseringsprocesserne, f.eks. fordi mange oplysninger om det samme sted kan vises samtidigt og på en meget overskuelig måde. Borgernes adgang til information, kommunikation med myndighederne og muligheder for åbenhed i samfundsdebatten er absolut lige så vigtige i den samlede forståelse af den geograf iske dimensions potentiale. Erkendelsen er på ingen måde ny, men den aktuelle kommunalreform er en historisk mulighed for at forene kræfterne og opnå et fælles administrativt grundlag, hvor geodata i bred forstand er et vigtigt fundament for den frie distribution af information, optimering af ressourceanvendelsen og udviklingen af den digitale forvaltning. Hvis denne geograf iske koordinering realiseres vil vi ikke alene forbedre arbejdsbetingelserne og kommunikationen med borgere, erhvervslivet og andre interessenter, men også bidrage væsentligt til at bringe Danmark i en førerposition på globalt plan i realiseringen af digital forvaltning. Samspillet mellem på den ene side de offentlige myndigheder og på den anden side virksomhederne i den private sektor, er essentiel i udviklingen. Offentlige organisationer har administrative og forvaltningsmæssige opgaver, der skal løses. Opgaverne er i evig forandring og det stiller krav til data og de værktøjer, som skal være til rådighed. Den private sektor er vigtig som producent af basale data, fx i form af kort og geodata, samt systemer og løsninger der opfylder de konkrete behov for den effektive digitale forvaltning. Den private sektor er endvidere en vigtig faktor i form af det innovative element, der er væsentlig for virksomhedernes eksistens, men som samtidig introducerer nye teknologier og nye produkter, f.eks. i form af geodata, der inspirerer til videreudvikling indenfor en bred vifte af anvendelsesområder. I forbindelse med den omfattende reorganisering af den offentlige sektor er geodataområdet et nøgleområde, hvor der kan skabes en fremtidssikret infrastruktur, som markant vil medvirke til et effektivt samspil mellem aktørerne i den digitale forvaltning. De, der tager ejerskab til dette nøgleområde, vil få meget stor indf lydelse på hvordan kommunikationen mellem organisationer, mellem borgerne og den offentlige forvaltning samt mellem den private og den offentlige sektor løbende kan tilpasses fremtidens behov. Tankegangen omkring den digitale forvaltning og betydningen af geodata i denne sammenhæng bygger på tidligere udviklingsprojekter som Det Digitale Danmark omstilling til netværkssamfundet (1999), IT-Fyrtårnet Det Digitale Nordjylland ( med 20 projekter om digital forvaltning) og Den Digitale Taskforce, der blev oprettet i august 2001 med det formål at fremme omstillingen til digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor. Den digitale Taskforce udgav i januar 2002 en rapport om Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen 3

8 Indledning geodata, som førte til oprettelsen af Servicefællesskabet for Geodata. Geoforum er af den opfattelse, at den digitale forvaltning skal være med til at skabe standardisering og åbenhed omkring de offentlige datasamlinger. Kun derved bliver det muligt for alle parter at få let og lige adgang til de informationer, som skal være grundlaget for udvekslingen af informationerne mellem parterne. Dette vil være med til at sikre et højt niveau i udviklingen af nyttige applikationer både i den offentlige og i den private sektor til understøttelse af de forskellige arbejdsprocesser. I den forbindelse må det også understreges, at tiltag til at begrænse adgangen til de forskellige offentlige data kan få en negativ indf lydelse på denne udvikling. Dette peger også på anvendelsen af åbne snitf lader som indgangen til de offentlige datasamlinger, så der ikke etableres nye f laskehalse eller blokeringer for den åbne anvendelse af informationerne. Geoforum vil med dette udredningsarbejde i forbindelse med kommunalreformen yde sit bidrag til at der skabes et fælles administrationsgrundlag for den digitale forvaltning, hvor den geograf iske dimension får en central position. 4 Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen

9 Indledning 2. Udfordringerne Strategi for digital forvaltning I Den offentlige sektors strategi for digital forvaltning realisering af potentialet, som er udarbejdet af Regeringen, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i februar er der formuleret en vision og en række pejlemærker. Baggrunden er de udfordringer, som den offentlige sektor står overfor i de kommende år. Udfordringerne kræver, at indførelsen af digitale løsninger udnyttes til at understøtte moderniseringen af arbejdsgange og serviceydelser. I strategien er visionen for digital forvaltning formuleret: Digitalisering skal bidrage til at skabe en effektiv og sammenhængende offentlig sektor med høj service kvalitet, hvor borgere og virksomheder er i centrum. Strategien indeholder pejlemærkerne: Pejlemærke 1: Den offentlige sektor skal levere sammenhængende ydelser med borgere og virksomheder i centrum. Pejlemærke 2: Digital forvaltning skal skabe øget servicekvalitet og frigøre ressourcer. Pejlemærke 3: Den offentlige sektor skal arbejde og kommunikere digitalt. Pejlemærke 4: Digital forvaltning skal baseres på en sammenhængende og f leksibel it-infrastruktur. Pejlemærke 5: Offentlige ledere skal gå forrest og sikre, at deres organisation kan realisere visionen. Det er centralt i strategien, at den enkelte institutions IT-udvikling harmonerer med udviklingen af en fællesoffentlig IT-arkitektur, som muliggør integration mellem forskellige IT-systemer. Strategien peger samtidig på, at der på en række områder er behov for at etablere et fælles sprog, som indebærer, at dataformater i den enkelte myndighed lever op til en fælles, åben, national standard. Det er også nødvendigt, at myndighederne kan udnytte hinandens data, uden at komme på tværs af den enkelte borgers ret til fortrolighed i forholdet til det offentlige. Geoforum ser store samfundsmæssige nytteværdier i den igangsatte digitalisering af den offentlige forvaltning og vil bl.a. med udgangspunkt i Strategi for digital forvaltning , fremhæve den geograf iske dimension som et ekstra potentiale. Anvendelse af geograf isk information et ekstra potentiale Digital, geograf isk information er produceret og anvendt i mange offentlige og private organisationer igennem mere end 20 år. Det er kendetegnende, at forskellige grunddata som f.eks. standardiserede kort (kommunernes tekniske kort, matrikelkort o.a.) har dannet baggrund for forskellige former for tematisk registrering. Samtidig er det dog hovedreglen, at de tematiske registreringer i vidt omfang er anvendt af den enkelte organisation til interne formål (registrering, administration m.v.) og til ekstern publicering enten i form af trykte materialer eller visning på Internettet. Kun i relativt begrænset udstrækning har der været en udveksling af tematiserede, geograf iske data internt mellem myndigheder eller mellem myndigheder og private virksomheder. Det er typisk indenfor de tekniske områder, at anvendelsen af geograf isk information er udbredt. Opgaveløsninger i forbindelse med fysisk planlægning, registrering af forsyningsledninger (el, vand, varme, gas etc.) og indenfor miljøområdet er oplagte eksempler. Behovet for digital registrering af gasledninger førte til, at de regionale gasselskaber i slutningen af 80 er var drivende kræfter i etableringen af kortdatabaser samt fastlæggelse af de første fælles standarder. Standarderne er efterfølgende videreudviklet til det der i dag kaldes kommunale, tekniske kort. Tilsvarende har Kort & Matrikelstyrelsen siden 1980 erne arbejdet med digital kortproduktion indenfor bl.a. matrikelkort og topograf iske kort. Det landsdækkende kort TOP10DK har udbredt anvendelse indenfor den offentlige forvaltning, såvel på stats-, amts- som kommuneniveau. I amterne er TOP10DK det dominerede underlag for tematiske registreringer. Kort & Matrikelstyrelsen har endvidere etableret digitale services, som benyttes til internetvisning af kort for offentlige og private kunder, der indgår aftaler herom. De kommunale, tekniske kort og de topograf iske kort fra Kort & Matrikelstyrelsen anvendes eksempelvis i forbindelse med: Digitale kommuneplaner på mange kommuners hjemmesider Forsyningsvirksomheders oplysninger til borgerne om stikledningers placering Amternes visning af en lang række natur- og miljøtemaer Fugleskyttelsesområder og habitatområder på Skovog Naturstyrelsens hjemmeside I 1997 blev der nedsat et udvalg af KL og det daværende Boligministerium (Grundkortudvalget). Udvalgets Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen 5

10 Indledning formål var at sikre en økonomisk og teknisk anvendelse af ressourcerne til fremstilling og vedligeholdelse af grundkortdata. Det skulle også sikres, at principperne for samarbejdet om teknisk og topograf isk kortlægning blev konkretiseret. Det væsentligste resultat af arbejdet i Grundkortudvalget er fastlæggelse af fælles objekttyper (FOT) i de tekniske og topograf iske kortdatabaser og gennemførelsen af f lere fælles produktioner baseret på de aftalte specif ikationer. I 2003 er formålet med samarbejdet udvidet med at der skal tages udgangspunkt i tilvejebringelsen af en national geograf isk infrastruktur, baseret på geograf iske objekter i stedet for to digitale korttyper, de tekniske og topograf iske kort. De digitale (basis)kort og datasamlinger har været en handelsvare, der har haft stor betydning for udviklingen af hele geodatasektoren og anvendelsen af geograf isk information i Danmark. Samspillet mellem offentlige dataejere og private producenter har f.eks. resulteret i etableringen af landsdækkende vejnets- og adressedatabaser. Initiativerne har medført anvendelser indenfor såvel offentlig service som private, kommercielle aktiviteter. Blandt disse kan nævnes: Internetløsninger med adressesøgninger og rutevisninger på bl.a. Krak, Eniro Danmark og De Gule Sider (TDC) Rejseplanen Alarm 112 Turistportaler der indeholder informationer om f.eks. overnatningsmuligheder og seværdigheder, der kan præsenteres på kort Post Danmarks interne system til planlægning og optimering af postudbringningen De sidstnævnte eksempler viser forretningsbetonet anvendelse af geograf isk information, som kan og bør inspirere til mere integrerede løsninger i forbindelse med udviklingen af den digitale forvaltning. Store komplekse og tværsektorielle projekter, der kombinerer søgninger eller analyser i databaser med visninger på digitale kort, vil medføre betydelige gevinster for såvel servicekvaliteten, effektiviteten som ressourceudnyttelsen. Den aktuelle udvikling af amternes Miljøportal, der til trods for et reduceret ambitionsniveau i forhold til de oprindelige planer, rummer mange af de beskrevne elementer, er fortsat et af endnu kun få offentlige IT-projekter, som er i tråd med intentionerne i Strategi for digital forvaltning Årsagerne til fraværet af de store løsninger er ikke kun manglende viden, vilje eller ressourcer, men også at rammebetingelserne ikke er i orden. Her åbner kommunalreformen for nye muligheder, hvis anvendelsen af geograf isk information får en central placering i den basale infrastruktur på linie med den teknologiske infrastruktur og fastlæggelsen af åbne standarder for eksempel Fælles Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering (FESD). Samtidig skal der peges på, at der i dag også er administrative og organisatoriske forhold, som hindrer en optimal udnyttelse af potentialet. Geoforum skal derfor opfordre til at barrierer for nyttiggørelsen af geograf isk information i den digitale forvaltning identif iceres og beskrives, og opfordrer til at der tages højde for disse forhold i forbindelse med den mere detaljerede planlægning og tilrettelæggelse af organisation og arbejdsgange i den nye administrative struktur. Det fremgår af ovenstående, at Geoforums opfordringer er i klar overensstemmelse med programplanen fra Strategi for digital forvaltning Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen

11 Indledning Programplan Kilde: Strategi for digital forvaltning 2 Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen 7

12 Indledning 3. Problemstillinger i fokus Geograf isk information og den generelle IT-infrastruktur Udviklingsarbejdet vedrørende anvendelse af geograf isk information har gennem mange år været lidt af en niche hos mange myndigheder. Det skyldes historisk set, at arbejdet har krævet avanceret teknisk udstyr og eksperter til løsning af alle typer af opgaver selv almindelig brugerbetjening. Forholdene har heldigvis ændret sig. I dag har den teknologiske udvikling medført, at brugeradgangen er tilpasset standardbrugerf lader og at løsninger ofte kan integreres med f.eks. kontorpakker. I dag er udfordringen at skabe integrerede, tværgående løsninger jf. strategien for digital forvaltning, herunder arbejdet med at få def ineret og implementeret en fælles offentlig IT-arkitektur. I Håndbog for arkitektur for digital forvaltning hedder det: Den offentlige sektor i dag er i høj grad opdelt i øer eller siloer. og Mange steder i den offentlige sektor efterspørges samarbejde om interoperabilitet og standardiserede snitf lader mellem systemer. Der er et udbredt ønske om at kommende it-investeringer skal fremme genbrug og samtænkning på tværs af nuværende skel, for at kunne udvikle organisation og kompetencer. 3 I de integrerede, tværgående løsninger er GIS-funktionaliteten blot én type værktøj ud af f lere. Sagt med andre ord: Anvendelsen af geograf iske data og specif ik funktionalitet (geograf isk søgning, navigering i kort, zoom ud, zoom ind m.v.) er ikke det essentielle, men blot et redskab til at løse de daglige opgaver. Det rykker ved den gængse opfattelse af, at brugen af geograf isk information er forbeholdt medarbejdere med særlige kompetencer. Området har også kun i begrænset omfang haft ledelsesmæssig og politisk fokus som strategisk platform. Disse opfattelser er meget udbredte - især udenfor de tekniske områder - og det til trods for at rigtig mange myndigheder i dag anvender GIS. En opgørelse viser, at det gør alle amter og 92 % af kommunerne, se f iguren. En anden barriere er imidlertid, at datagrundlaget stadig kan være vanskeligt tilgængeligt. En af årsagerne hertil er, at de geograf iske data ofte lagres lidt kompliceret i den offentlige forvaltning. Det vil - med en teknisk formulering - sige, at beskrivende data om virkelighedens fysiske objekter typisk håndteres og lagres i traditionelle databaser, mens den geograf iske repræsentation af objekterne lagres fuldstændig adskilt i særskilte, graf isk orienterede databaser. Et godt eksempel på dette er data om bygninger. Der er gennem mange år registreret en lang række oplysninger i BBR, mens registrering af den geograf iske udstrækning har en helt anden oprindelse i de topograf iske og senere mere detaljeret i de tekniske kort. De to typer af registreringer har i dag hver deres tekniske def initioner og er placeret i to helt forskellige typer tekniske løsninger, hvorfor data ikke umiddelbart kan integreres. Skal der opnås fuldt udbytte af den geograf iske information er det nødvendigt, at der tænkes og arbejdes i hele objekter svarende til virkeligheden. Dvs. at der for ethvert objekt er en entydig sammenhæng mellem den geograf iske beskrivelse og al den øvrige beskrivende information i de digitale registreringer. Problemstilling i fokus (1): Manglende integration mellem geografisk information og den generelle IT-infrastruktur Geografi sk information er ikke synligt på topledelsesniveau Mangel på dialog mellem geodatafolk og ITfolk Datagrundlaget er ikke let tilgængeligt. Der mangler en standardiseret og objektorienteret tilgang til data Situationen i dag er, at både geodata-folk og IT-folk sidder med viden og erfaringer, som ikke bliver brugt optimalt. Dette kan ingen være tjent med og slet ikke borgere og virksomheder, der i sidste ende er målgruppen i strategierne for den digitale forvaltning. Geograf isk information kommer først til at indgå som fælles administrativt grundlag i de integrerede løsninger i den digitale forvaltning, når GIS-medarbejderne kommer i tæt dialog med kollegerne, der administrerer den generelle IT-infrastruktur. Kilde: IT-status Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen

13 Indledning En fælles infrastruktur for geograf isk information En af de væsentlige - og ofte oversete - forudsætninger for, at digitalisering kan bidrage til at skabe en effektiv og sammenhængende offentlig sektor med høj servicekvalitet, hvor borgere og virksomheder er i centrum, som det hedder i visionen for digital forvaltning 5, er etablering og vedligehold af de grundlæggende data, der skal bruges ved opgaveløsningerne. Med andre ord: ingen portalløsninger eller tværgående administrative systemer vil fungere optimalt, før datagrundlaget er i orden. Data skal være let tilgængelige, aktuelle, troværdige og standardiserede, så de uden problemer kan integreres i alle relevante opgaveløsninger. Et krav, der yderligere forstærkes, når borgere og virksomheder skal modtage service eller selv kunne servicere sig med udgangspunkt i samme datagrundlag. Der skal altså etableres et fælles datagrundlag, der kan fungere som et fælles administrationsgrundlag. Ikke at forstå som et nyt system, men derimod som et koncept for et samspil, hvor bestemte betingelser skal være opfyldt for at data og systemer kan indgå heri. Det skal bygge på forskellige typer af datasamlinger, som i så høj grad som muligt forbedrer og genbruger eksisterende data og systemer. 6 For at dette fælles grundlag også kan blive til gavn ved løsning af alle de mangeartede opgaver, der involverer geograf isk information, er det nødvendigt at få skabt en velfungerende fælles infrastruktur for denne information, som kan være en del af fundamentet for et fælles administrationsgrundlag. Forudsætning for en effektiv infrastruktur er at den er fuldt områdedækkende og fungerer på alle niveauer at den altid er til stede og tilgængelig at den er standardiseret og harmoniseret også internationalt at der afsættes de nødvendige ressourcer til udvikling og vedligeholdelse, med forståelse for, at der er tale om en lang tilbagebetalingstid at den vedligeholdes regelmæssigt αt der er klare retningslinier mht. ansvar for infrastrukturens drift, vedligeholdelse og udvikling at der er gode forbindelser til beslægtede infrastrukturer. Denne infrastruktur f indes ikke i dag, men der er mange aktiviteter i gang både for at skabe de nødvendige overordnede rammer, herunder politisk accept, og for at skabe det tekniske grundlag. At opbygge og vedligeholde en infrastruktur er en stor opgave, som kræver koordinerede indsatser på f lere niveauer. Det kræver bl.a. forandringer i arbejdsgange og IT-infrastruktur samt udførelse af en række éngangsopgaver alt sammen noget der under alle omstændigheder skal arbejdes med i forbindelse med den kommende ændring af den administrative struktur. Disse forandringer vil ikke kun involvere den offentlige sektor, men også den private. Det er derfor meget væsentligt, at kommunalreformen udnyttes til en koordineret indsats på infrastrukturområdet. Internationale tiltag Det initiativ, som især har sat fokus på geodata-området i EU, er arbejdet i INSPIRE (Infrastructure for Spatial Information in Europe). Der er i 2004 fremsat et forslag til EU-direktiv. I forslaget hedder det: Med dette direktivforslag skabes der en retlig ramme for oprettelsen og driften af en infrastruktur for geograf isk information i Europa med henblik på at formulere, gennemføre, overvåge og evaluere Fællesskabets politikker på alle niveauer og informere offentligheden. 7 INSPIRE vil bane vej for en gradvis harmonisering af geodata i medlemsstaterne. INSPIRE fokuserer pt. på miljøpolitik, men kan anvendes af andre sektorer og også senere udvides til at omfatte f.eks. landbrug, transport og energi. De mere konkrete mål er, at optimere mulighederne for at udnytte allerede disponible data ved at stille krav om dokumentation af eksisterende geodata, og ved at etablere tjenester, som kan lette adgangen til geodata og øge deres indbyrdes kompatibilitet, samt ved at rydde hindringer for udnyttelsen af geodata af vejen. Som det gælder for EU-direktiver er der lang vej til en fuld implementering. Implementeringen vil forløbe trinvist over de næste ca. 10 år - forudsat en forventet vedtagelse af direktivet ultimo Men INSPIRE skal etableres på et netværk af nationale infrastrukturer for geograf isk information, som det er medlemsstaternes ansvar at etablere og drive. Så der er al mulig grund til allerede nu at sikre, at nationale tiltag er i overensstemmelse med INSPIRE. 8 Andre projekter på europæisk plan inden for IST-programmet (Information Society Technology) har arbejdet for at fremme en europæisk infrastruktur for stedbestemt information. Det gælder f.eks. for GINIE (Geographic Information Network In Europe) 9 og ETeMII (European Territorial Management Information Infrastructure). 10 Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen 9

14 Indledning INSPIRE s vision: Data skal kun indsamles én gang og data bør vedligeholdes på det niveau, hvor det gøres mest effektivt. Det skal være muligt sømløst at samle geodata fra forskellige kilder ud over Europa og anvende geodata i fællesskab mellem mange brugere og til mange anvendelser. Det skal være muligt at udnytte information indsamlet på ét niveau på de øvrige niveauer, f.eks. detaljeret information i detailstudier og generaliseret information til strategiske anvendelser. De geografi ske informationer, der er behov for til god administration (good governance) på alle niveauer, bør være til stede og bredt tilgængelige under betingelser, der ikke modvirker den udbredte anvendelse. Det skal være nemt at identifi cere de tilgængelige geodata og at vurdere deres egnethed for en given anvendelse samt se, under hvilke betingelser data kan skaffes og benyttes. Geografi ske informationer skal være nemmere at forstå og tolke ved at blive vist i den rette sammenhæng og udvalgt på en brugervenlig måde. Kilde: Servicefællesskabets formål: At udvikle og formulere en visionær og strategisk ramme for geodataudviklingen i Danmark. At sikre det overordnede og konkrete samarbejde om data, dataadgang, datamodeller, prioriteringer og infrastruktur på geodataområdet for at sikre sammenhæng mellem geodata på tværs af emneområder og forvaltningsniveauer. At fremme udviklingen af sammenhængende geodataservices samt styrke nyttiggørelsen af geodata til fordel for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder. At varetage geodataområdets samarbejde med person- og virksomhedsdataområderne om fælles-offentlige dataprojekter, f.eks. vedr. XML-baseret dataudveksling. At forberede strategiske beslutninger om investeringer på geodataområdet, herunder sikre en prioritering af udviklingsprojekter. At træffe beslutninger om prissætningsprincipper og aktuelle fordelingsnøgler for udgifter i fælles projekter. Nationale tiltag Servicefællesskabet for Geodata (SFG) blev nedsat af Den Digitale Taskforce i Det overordnede formål er bl.a. at sikre at investeringer på området opnår den bredest mulige erhvervs- og samfundsmæssige udnyttelse og at geodata bidrager til den generelle digitalisering af forvaltningen, som regeringen prioriterer højt. Både offentlige og private dataansvarlige, producenter og brugere af geodata indgår i servicefællesskabet jf. kommissioriet. 11 I styregruppe og sekretariat sidder repræsentanter for staten, amter og kommuner. Der er opstillet 7 strategiske målsætninger vedrørende: Ansvar, kompetence og rollefordeling Prisstruktur Basisdata Databeskrivelser Distribution og formidling Udbredelse og anvendelse International koordinering. Af aktiviteter kan bl.a. nævnes: Projektudvalget til nytænkning vedr. basisdata Projektudvalg til nytænkning vedr. ejendomsdannelse Ejendomsdataudvalget FOT (Fælles ObjektTyper) Datamodel for plandata PlanDK2 Udvekslingsstandarder WMS og WFS 10 Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen

15 Indledning I øvrigt henvises til SFG s hjemmeside De f leste aktiviteter er endnu kun på idé og projektniveau, mens det er småt med den praktiske implementering, fordi denne nødvendigvis indebærer omlægning af opgaver og et dertil hørende ressourceforbrug. Det kræver også en stor engageret indsats af nøglepersoner, som er meget engagerede i emnerne og problemstillingerne. Da servicefællesskabets indf lydelse på udviklingen er baseret på samarbejde mellem parterne, jf. kommissoriet, er der ingen direkte beføjelser knyttet til dette organ. Det er argumenternes vægt og den fælles nytte af de anbefalinger, man kan blive enige om, som er grundlaget for samarbejdet og for den praktiske realisering af de opnåede resultater. Der er heller ingen f inansiering knyttet til Servicefællesskabet. Disse forhold kan indebære et problem for fremdriften i de nødvendige tiltag, især måske i forhold til den accelererende proces omkring strukturreformen. Dette kan forstærkes af, at der generelt og ikke kun omkring geograf isk information - mangler fokus på datagrundlagets store betydning for mulighederne for at realisere visionerne om den digitale forvaltning. Det kommer bl.a. til udtryk omkring arbejdet med IT-infrastruktur igangsat af Projekt Digital Forvaltning. Her arbejdes der meget med fælles standardiseret IT-arkitektur, men knap så meget med det datagrundlag, der skal anvendes. Men uden et tilstrækkeligt, aktuelt og tilgængeligt datagrundlag vil ingen løsninger fungere i praksis. Det skal dog her nævnes, at KL, ARF, Den digitale Taskforce og Miljøministeriet efter beslutning i bestyrelsen for Projekt Digital Forvaltning har nedsat en projektgruppe 12, som indenfor miljøministeriets ressortområde skal sørge for at overgangen til den nye administrative struktur forløber så godt som muligt, herunder at omlægningen rettes mod udvikling og gennemførelse af en fælles digital forvaltning. Dette arbejde retter sig i høj grad mod datagrundlaget. Geoforum vil i dette projekt tage afsæt i basisdata-konceptet, fordi det skal blive rygraden i den fremtidige infrastruktur for geodata. Udvalget til nytænkning vedrørende basisdata har udarbejdet rapporten Basisdata forståelsesramme og analysemodel til kategorisering af basisdata, som er blevet af godkendt af SFG s bestyrelse november Heri def ineres bl.a. en forståelsesramme for basisdata og en metode til at udpege dem. Basisdata omfatter både geograf iske referencedata, multisektordata og metadata. I rapporten udpeges endvidere en række aktuelle referencedata med anbefaling af, at der indenfor de samme temaer udvikles en tilsvarende række objektorienterede data, som kan udgøre fremtidens referencedata. M E T A D A T A Sektorspecifikke data Sektorspecifikke data Sektorspecifikke data Sektorspecifikke data Sektorspecifikke data Sektorspecifikke data Sektorspecifikke data Multisektor data Figur 4.1: Forståelsesramme for basisdata (basisdata er indeholdt i den stiplede kasse). Kilde: Basisdatarapporten 13 Geografiske referencedata Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen 11

16 Indledning Skema 6.2: Oversigt over de tematiske rammer for fremtidens referencedata samt de ansvarlige aktører. Kilde: Basisdatarapporten 14 Det er vigtigt at få referencedata på plads, fordi det er disse data, som alle andre geodata skal relatere sig til, for at der opnås en sammenhængende infrastruktur på geodataområdet. Da der endnu mangler et stykke vej, vil vi prioritere implementering af en fælles infrastruktur for referencedata højt, hvorfor det udgør projektets andet fokusområde. Problemstilling i fokus (2): Implementering af en fælles infrastruktur for geografiske referencedata: Idéer og gode projekter haves, men implementeringen mangler Prioritering af indsatsen mangler med udgangspunkt i et objektorienteret basisdatakoncept Generelt manglende fokus på datagrundlagets betydning for mulighederne for realisering af visionerne om den digitale forvaltning 12 Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen

17 Eksempler 1. Manglende integration mellem geografisk information og den generelle IT- infrastruktur De følgende eksempler skal give et nærmere indblik i de to problemstillinger, som vi har valgt at fokusere på. Intentionen er ikke at beskrive problemstillingerne i alle facetter, men ved hjælp af eksemplerne at illustrere nogle principielle forhold og redegøre for nogle af de væsentlige udfordringer i relation hertil. Det første fokusområde er den manglende integration mellem geograf isk information og den generelle IT-infrastruktur. I indledningen konstateredes det, at geograf isk information sjældent indgår i den generelle IT- infrastruktur. Hovedreglen er, at geograf isk information indgår i et eller f lere GIS, der betragtes som isolerede tekniske systemer - og at manglen på dialog og vidensdeling mellem geodatafolk og IT-folk er udtalt. Geograf isk information er derfor ikke synligt på topledelsesniveau og bliver ikke tænkt ind i de tværgående løsninger, der er behov for i dag og som fremover vil være de bærende elementer i IT-infrastrukturen. Der er bl.a. behov for at tænke objektorienteret, hvor objektets geograf iske def inition bliver et integreret element i den samlede objektbeskrivelse. Eksempel A: ESDH og GIS ESDH (Elektronisk Sags- og DokumentHåndtering) bliver et af de bærende tværgående systemer for den digitale forvaltning. Det er fundamentalt for den fremtidige nytte af geograf isk information, at den indgår i ESDH-konceptet. Ifølge KL s temaguide for IT 15, hører ESDH til den kategori af systemer, som absolut bør være klar til brug ved starten af de nye kommuner, og som derfor skal igangsættes allerede nu. Det haster derfor, hvis geodata skal være en integreret del af denne udvikling. Af disse grunde er ESDH og GIS et godt eksempel på, hvordan der kan skabes en bedre integration mellem den generelle IT-infrastruktur og GIS. ESDH De f leste offentlige myndigheder har et ESDH, som minimum i form af et elektronisk journalsystem. Lidt færre har et fuldt udbygget ESDH i form af et system til egentligt elektronisk sagsstyring og endnu færre anvender systemet i fuld udstrækning i alle forvaltninger se tabel på næste side. 17 Som det også fremgår af tallene, er amterne længst fremme, herefter kommer kommunerne og til sidst staten. Hvad er elektronisk sags- og dokumenthåndtering? ESDH omfatter it-systemer der har til formål at digitalisere og automatisere dokumenter og de forbundne arbejdsgange. Formålet kan være effektivisering eller kvalitative fordele - fx bedre overblik over sagsbehandlingen. I undersøgelsen skelnes mellem tre trin: 1. Klassisk elektronisk journaliseringssystem. Dvs. med elektronisk lagring af oplysninger om sager og akter (fx modtagelsesdato, afsender m.m.) 2. Elektronisk dokumenthåndteringssystem. Dvs. med elektronisk registrering og lagring af selve dokumenterne (scannede eller egenproducerede) 3. Elektronisk sagsstyring. Dvs. som også understøtter selve sagsforløbet (work f low) mellem sagsbehandlere. Det forudsættes, at de mest avancerede systemer også indeholder funktionerne fra de mere grundlæggende systemer; dvs. at et system til elektronisk sagsstyring også indeholder faciliteter til dokumenthåndtering og journalisering. Kilde: IT-status Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen 13

18 Eksempler Sags- og dokumenthåndteringssystemer Stat Amter Kommuner I alt Under Mindst pct indbyggere indbyggere Elektronisk journaliseringssystem Elektronisk dokumenthåndteringssystem Elektronisk sagsstyring Elektronisk sagsstyring i alle forvaltninger Anm. Det forudsættes at systemer til elektronisk sagsstyring også indeholder dokumenthåndtering og journalisering. Kilde: Danmarks Statistik, Den offentlige sektors brug af it Kilde: IT-status Selvom de opgaver, som ESDH-systemerne skal løse er sammenlignelige, udvikles der på dette område som det jo oftest er tilfældet - mange forskellige systemer ud fra forskellige koncepter og standarder. Bestyrelsen for Projekt Digital Forvaltning igangsatte i 2003 et Fællesoffentligt Sags- og Dokumenthåndteringsinitiativ (FESD-projektet) for at fremme indførelsen af ESDH og herunder også sikre en standardisering på området - FESD-standarden. Om FESD FESD-standardiseringen skal fremme interoperabilitet og digital forvaltning i det offentlige. Der vil gennem arbejdet med standardisering blive skabt en fælles kernefunktionalitet for ESDH-systemer, som også kan sikre en ensartet videreudvikling af kernen ift de offentlige behov. En fælles kernefunktionalitet vil bl.a. give mulighed for: Sagsbehandling på tværs af f lere organisationer Sammenlægning af myndigheder med åbne sager F lytning af udvalgte opgaver mellem myndigheder De nødvendige fælles tekniske standarder på disse områder - kaldet FESD-standarden - skal tilvejebringes gennem en proces over de kommende år i samarbejde med de tre FESDleverandører. De konkrete mål for den tekniske standardisering er: Fælles datamodel for ESDH Modeller for ensartede moduler til ESDH-systemer Ensartet grænsesnit til andre systemer, eksempelvis fagsystemer Uddrag fra index.html 14 Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen

19 Eksempler FESD-projektet og de tre leverandører har udarbejdet en standardleverancekontrakt, som offentlige organisationer skal bruge ved køb under anvendelse af FESD-aftalen. 10 offentlige myndigheder - de såkaldte særtog - har indgået aftalen. Derudover har et par andre også og f lere er på vej. 19 Yderligere information kan f indes på og ESDH og GIS Fordelene ved at indføre et ESDH er velbelyst i anden sammenhæng - se f.eks. FESD-projektet. I det følgende ses nærmere på fordelene ved at implementere en geograf isk journal dvs. et ESDH, hvor den geograf iske dimension er integreret. Det afgørende for en vellykket integration er, at sagens geograf iske udstrækning def ineres og lagres på den rigtige måde. Det skal altid være et geograf isk objekt oftest i form af en f lade, der lagres uanset om det er dannet udfra en allerede stedfæstet nøgle eller det er et til sagen indtegnet objekt. Det er for at sikre historik, idet adresser og især matrikelnumre forandres over tiden, men også for at sikre en præcis beskrivelse af den geograf iske udstrækning. Det er altså ikke nok blot at knytte en sag til en adresse eller matrikelnummer, som det traditionelt er tilfældet i journalsystemer. givet område, hvilket er grundlag for en effektiv og kvalif iceret sagsbehandling Der skabes et grundlag for at udføre konf liktanalyser på GIS Man får et godt element i internet-baseret selvbetjeningsservice for borgere og virksomheder På sigt: Ved brug af standardiserede formater bliver det nemt at udveksle kortoplysninger til sagen med andre myndigheder. De behøver f.eks. ikke selv at tegne områder ind igen, men kan bruge de tilsendte data direkte i egne kortværker (geofølgeseddel) Disse resultater stammer bl.a. fra følgende amter: Ringkøbing Amt: Ringkøbing Amt har haft den geograf iske dimension med i deres ESDH fra starten af. ESDH blev implementeret i Teknik og Miljø- forvaltningen i 2000, som understøttelse af en ny projektorganisation, som var etableret på baggrund af et omfattende analyse af hele organisationen. Indtast geonøgler f.eks. Gemmes på sagen Matrikelnummer eller tegn på kort f.eks. Ligesom det er i amterne, at ESDH er mest udbredt, er det også især amterne, der har været aktive mht. at integrere ESDH og GIS. Det er bl.a. fordi sagerne i teknik- og miljø-afdelingerne udgør en relativ stor mængde af sagerne på amtsgårdene. Resultaterne er: Det bliver lettere at genf inde alle sager inden for et Men forudsætningen for succes bag den tekniske implementering og programudviklingen ligger i den organisatoriske indsats. Nøglemedarbejdere fra fagområderne og fra journalen har sammen med it-projektmedarbejderne gennemført arbejdsgangsanalyser, tilretning af forretningsgange og efterfølgende implementering i programmet. Der har været en klar rollefordeling mellem dem der har forstand på hvordan fagopgaverne kan og skal løses, dem der ved noget it-projekter og ledelsen. Løbende har nøglemedarbejderne diskuteret status og udvikling af projektet, og løbende har nøglemedarbejderne klaret problemerne af i forhold til deres bagland i resten af organisationen. 20 Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen 15

20 Eksempler Gamle sager fra og med 1978 kunne geokodes automatisk for ca. 85 % vedkommende, da de lå i et gammelt mainframe-baseret elektronisk journalsystem, hvor de var knyttet op på matrikelnummer. De er dog kun geokodet til ét matrikelnummer uanset sagens geograf iske udstrækning. Man har undladt den manuelle geokodning af den sidste rest af sager. Dette kompromis blev besluttet udfra en betragtning om, at man allerede med de ca. 85 % af sagerne havde opnået en meget væsentlig forbedring i forhold til tidligere. Det har vist sig at fungere i praksis, og det er vurderingen, at man har fået den fulde nytte af systemet fra starten af. 21 Nordjyllands Amt: Nordjyllands Amt har indført en geograf isk journal i forbindelse med projektet Den Digitale Amtsgård under Det Digitale Nordjylland. Der er ikke tale om et egentlig ESDH-system, men et nyt sagsstyrings- og blanketsystem, som er kombineret sammen med et eksisterende journalsystem. Systemet anvendes både som generelt søgesystem og anvendes også i forbindelse med nye selvbetjeningssystemer - opgravningstilladelser og landzoneadministration, der er rettet mod professionelle samarbejdspartnere. For hurtigt at kunne få fuld udnyttelse af systemet er gamle sager tilbage fra 1980 blevet geokodet. Det drejer sig om ca sager, som har kunnet geokodes automatisk, herudover ca sager, som det har været nødvendigt at geokode manuelt et arbejde, der er igangsat, men endnu ikke afsluttet. Det drejer sig f.eks. om sager, hvor matrikelnummeret ikke længere f indes. 22 Fyns Amt: Fyns Amt har netop i efteråret 2004 implementeret geograf i til deres ESDH-system. I amtet var der forståelse for ønsket om at knytte GIS til ESDH, og projektet blev betalt dels af en fællespulje og dels af Teknik & Miljø-forvaltningen. ESDH-leverandøren er en af FESD-leverandørerne. Der var involveret to forskellige leverandører én på ESDH og én på GIS der dels havde helt forskellige faglige indgange og dels helt forskellige arbejds- og forretningsmæssige metoder. Det var ikke let at styre. Erfaringen er at man i stedet bør have én hovedleverandør, der så kan have underleverandører. Desuden bør opgaven deles i små delopgaver med faste deadlines og med hyppige statusmøder. ESDH-f irmaet er et stort f irma, hvor det er svært at få fornemmelse for potentialet i GIS udbredt til alle. Det er en ressourcekrævende opgave at få geokodet gamle sager og heller ikke uden problemer. Derfor har man valgt kun at geokode sager fra og med Desuden har man i mange år haft sager, der er knyttet til et matrikelnummer, liggende i et særligt system. Dette system videreføres indtil videre af ressourcemæssige årsager uden geokodning til et geograf isk objekt. 23 Fra disse eksempler skal opmærksomheden især henledes på følgende forhold: Jo mere det tekniske område fylder sagsmæssigt i en organisation, jo lettere er det at overbevise om behovet for at anvende en geograf isk journal. Overdragelse af mange af amternes opgaver til de kommende større kommuner må være et godt argument for at få behovet for en geograf isk journal synliggjort. Det er væsentligt, hvordan sagens geograf iske udstrækning def ineres og lagres. Det skal altid være et geograf isk objekt (oftest en f lade), der lagres uanset om det stammer fra en allerede stedfæstet nøgle eller er et til sagen indtegnet objekt. Det er for at sikre historik (adresser og især matrikelnumre forandres), men også for at sikre en mere præcis f ladebeskrivelse. Det er altså ikke nok blot at knytte en sag til en adresse eller matrikelnummer, som det traditionelt er tilfældet i journalsystemer. Det er også vigtigt hvilket i øvrigt gælder helt generelt - at bruge et standardiseret udvekslingsformat (GML), når kortbilag skal udveksles med andre myndigheder. Det er vigtigt for at undgå dobbeltregistrering. Det er vigtigt at skabe forståelse for og have respekt for hvad de to systemer (og kulturer) hver især kan bidrage med. Der skal etableres en snitf lade, så de begge kan udføre de funktioner, som de er bedst til. Det er nødvendigt med en effektiv projektstyring med en løbende opfølgning på opgaveløsninger for at forhindre, at der opstår misforståelser og problemer undervejs. Der skal tages stilling til hvad man gør med gamle sager. Hvor mange år tilbage skal der geokodes? Hvor meget kan gøres automatisk? Der er taget initiativer i regi af FESD-projektet med henblik på at skabe en standardiseret udvikling, som er vigtig, hvis man skal sikre en meningsfuld udveksling mellem myndigheder og dermed på sigt opnå den fulde nytte. Geodata er med på listen over kommende snitf lader og arbejdet hermed er gået i gang. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra stat, amter og kommuner hentet fra FESD-særtogene har udarbejdet et notat Geoforums udredning i forbindelse med kommunalreformen

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005 Personer under

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2001 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers Design, Frederiksberg Foto side

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

Ældre Sagens Seniorbridge 2012

Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Turneringsplan opdelt i distrikter med tilhørende lokalafdelinger: Distriktsmesterskaberne spilles i perioden: 18. februar til og med 28. april Danmarksmesterskabet/finalen

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 3. marts 2005 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den kommunale

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Tal og fakta om ældre

Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Udarbejdet af cand.oecon. Peter Halkjær og cand.polit. Jens Højgaard Redaktion: Journalist Gerda Grønning Tallene er hentet hos Danmarks

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION. Bilag til rapport

POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION. Bilag til rapport POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION Bilag til rapport Maj 2005 POTENTIALET VED EN FUSIONERET SKATTEADMINISTRATION Bilagsmateriale udarbejdet af THE BOSTON CONSULTING GROUP Amaliegade 15

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer

Niv. 2 og 3 skemaer. Fordeling af sager på organisationer Niv. 2 og 3 skemaer Fordeling af sager på organisationer juni 2004 bcr 1 Forkortelse Organisationer Antal BF Bibliotekar Forbundet 8 Blik- Rør Blik- og Rørarbejderforbundet 15 BUPL BUPL 71 DE Dansk Elforbund

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Strukturreform. Udmøntningsplan

Strukturreform. Udmøntningsplan Strukturreform Udmøntningsplan September 2004 Aftale om struktur- og opgavereform Indledning Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik den 24. juni 2004 aftale om strukturreform.

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Marginalskatterne efter Pinsepakken

Marginalskatterne efter Pinsepakken Marginalskatterne efter Pinsepakken Peter Guldager lektor, cand.polit. Nationaløkonomisk Institut Handelshøjskolen i Århus Resumé Et væsentligt element i pinsepakken var en nedsættelse af bundskatteprocenten

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

STATUS 2014. Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Besøgstjenesten og andre aktiviteter for ensomme Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 Røde Kors-afdelinger med besøgstjeneste... 4 Andre former for aktiviteter... 8 Besøgsmodtagere...

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

TV 2 REGIONALT REGIONALT

TV 2 REGIONALT REGIONALT REGIONALT PRISER 25 REGIONERNE 26 TILLÆG 35 RABAT 36 GARANTIER 37 PROVISION/GODTGØRELSE 38 BESTILLING AF REKLAMETID 39 BETALINGSBETINGELSER 40 JURIDISK RÅDGIVNING 83 GENERELLE BETINGELSER 84 24 1 PRISER

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 2013

Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 2013 Symbolforklaring: = belastningsloft = belastning = afvigelse fra belastningsloft Samlede sprøjtemiddeltal pr. golfbane pr. baneelement for 213 Pesticider og genteknologi J.nr. MST-666-9 Ref. louln/anfje

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Kommunernes tilbud på stammeområdet

Kommunernes tilbud på stammeområdet Kommunernes tilbud på stammeområdet Dansk Videnscenter for Stammen maj 2004 Per Fabæch Knudsen: Kommunernes tilbud på stammeområdet Udgivet af: Dansk Videnscenter for Stammen, København 2004 ISBN: 87-90588-11-8

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Privat Børnepasning Dagplejeformidlingen Vester voldgade 87. 3. sal 1704 København V. Dagplejeformidlingen i Glostrup Rådhusvej 2 2600 Glostrup

Privat Børnepasning Dagplejeformidlingen Vester voldgade 87. 3. sal 1704 København V. Dagplejeformidlingen i Glostrup Rådhusvej 2 2600 Glostrup Socialcentret Vesterbro Matthæusgade 37 1666 København V 12538 Privat Børnepasning Vester voldgade 87. 3. sal 1704 København V Dagplejekontoret Svendborggade 5 2100 København Ø 12734 13833 Birgit Jørgensen

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Åbningstider. Station SHELL ALBERTSLUND ROSKILDEVEJ 18B

Åbningstider. Station SHELL ALBERTSLUND ROSKILDEVEJ 18B Station Åbningstider SHELL ALBERTSLUND ROSKILDEVEJ 18B SHELL ALLINGE MANDAG-FREDAG 06:00-22:00 LØRDAG 06:00-22:00 SØNDAG 06:00-22:00 SHELL ANS MANDAG-FREDAG 06:30-22:00 LØRDAG 08:00-22:00 SØNDAG 08:00-22:00

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Uddannelsesvejledning taber 40.000 unge

Uddannelsesvejledning taber 40.000 unge 21. FEBRUAR 2002 3 UDDANNELSE Fra kommune til kommune er der kolossal forskel på, hvor stor en del af de unge der er i gang med en uddannelse. Den lille Thyholm kommune med kun 228 unge mellem 15 og 19

Læs mere