PRAKTISKE OPLYSNINGER

Transkript

1 Nr. Søby - Heden Sogne Nr årg. Juni -Aug. 2010

2 PRAKTISKE OPLYSNINGER Hjemmeside: Sognepræst: Anders Kjærsig Kirkesøvej 20, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf Mandag er fridag Træffetid: Formiddag Organist: Per Hyttel Formand for menighedsrådet: Helmuth Jensen Røjlevej 40, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf Kontaktperson: Dorthe Helsinghoff Hedebovej 10, Heden 5750 Ringe Tlf Graver: Ketty Thoustrup Tlf Mobil: Mandag er fridag Kirkesanger: Kristina Hedelius-Strikkertsen Kirkeværge: Erik Ellebæk Hedebovej 6, Heden 5750 Ringe Tlf Kasserer: Mogens Riber Skolegyden 9, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf Hvis man til et bryllup, en begravelse eller lign. selv vil stå for pyntningen af kirken, skal det ske i samråd med graveren. Skilte på gravpladserne Der er på kirkegårdene i Nr. Søby og Heden sat skilte med numre op på alle gravsteder. Nogle har ingen, andre har et eller flere farvebånd, som har følgende betydning: Et skilt med nummer = man sørger selv for pasning af gravsted Et skilt med nummer og en eller flere farver = så kan graveren se hvad hun skal sørge for. Rød farve = blomster Gul farve = vedligeholdelse Grøn farve = gran Sort farve = legatgravsted 2

3 LEDER Artiklerne i denne udgave af Sognet er centreret om konfirmation. Den ene er konfirmandtalen, den anden er en revideret kronik. Der er i øjeblikket nogle, der vil have flyttet konfirmandforberedelsen ud af skolens skema. Det skal ligge i fritiden, og det er jeg i mod. Læs hvorfor. Efter en lang og kold vinter blev det endelig forår. Der er 15 grader i skrivende stund. Bøgen er også så småt sprunget ud. Påskeliljer står strunk og stolt rund om i bedende. Og cyklerne er kommet frem fra garagen. Det er dejligt. Undertegnede skulle have været ti dage til USA, men kom aldrig af sted. Der kom en askesky i vejen, og jeg måtte blive hjemme. Men pyt med det. Så nyder jeg det danske forårsvejr. Hermed ønskes alle en rigtig god sommer. Anders Kjærsig 3

4 KONFIRMATIONSFORBEREDELSE SKAL AFVIKLES I SKOLETIDEN Det diskuteres i øjeblikket livligt og ivrigt, om man skal fjerne konfirmandforberedelsen fra skoleskemaet. I stedet skal den ligge i fritiden og må som sådan konkurrerer med andre frivillige aktiviteter. Så længe det er indenfor skoleskemaets regi, sidestilles den med anden god undervisning. Og det er der nogen, som er i mod. Modstanderne kommer hovedsagelig fra Humanistisk Samfund, nyateismen, SF og andet godtfolk, som i forvejen ikke er medlem af folkekirken, og kun ønsker kirke og stat adskilt. Forskydes konfirmandforberedelsen til fritiden, sættes den på lige fod med fodbold, håndbold, computerspil og badminton. Og er det rimeligt? Ikke i moralsk henseende men i forhold til den viden og tradition, der går tabt? 4 Jeg vil i følgende kronik give nogle begrundelser for at fastholde konfirmandforberedelsen indenfor skoleskemaets regi. Og helst morgentimerne, da konfirmandforberedelsen er et vigtigt vidensmæsigt potentiale. Et af argumenterne for at flytte konfirmationsforberedelserne fra skolens regi er nemlig, at det intet har med undervisning at gøre, og derfor tager timer fra andre fag, eksempelvis tysk og matematik det sidste kommer bl.a. fra Byrådsmedlem i Assens Flemming Risskov Jørgensen. Han mener, at konfirmandforberedelsen ene og alene er forkyndelse, og intet har med skolen at gøre, og derfor skal flyttes til fritiden. Argumentet er hørt før, men er både selvmodsigende og meget lidt overbevisende. Man kunne jo spørge, hvor grænsen går mellem viden og tro. At anskue konfirmandforberedelse som kun forkyndelse er simpelthen for snæver. Vi kalder det nok forberedelse, fordi det fører frem mod et kirkeligt ritual. Men selve indholdet af forberedelsen er i den grad gedigen viden. En viden, man ikke får andre steder, og som på alle måder er på højde med både matematik og tysk. Lad mig nævne nogle vidensmæssige begrundelser for at

5 fastholde konfirmandforberedelsen indenfor skoleskemaets regi: - For det første er kendskabet til både gammel- og ny testamente forudsætning for at forstå meget senere litteratur. Man taler lige frem om den kristne grundfortælling som koden til al senere europæisk kunst og litteratur. Og denne betegnelse kommer ikke fra kirken, men fra litteraturteorierne. Og det er vel og mærke uafhængig af, om man nu tror på Gud eller ej. Det har intet med forkyndelse at gøre, men mere med brugen og genbrugen af god litteratur. Og jeg tror, det er de færreste, som ikke mener, at historierne fra både gammel- og ny testamente er godt skrevet. Hvordan skulle Søren Kierkegaard skrive sine bøger, hvis ikke han havde fortællingen om Adam og Eva og fortællingen om Abra- 5

6 hams ofring af Isak som baggrundsmateriale. Begge fortællinger har inspireret Kierkegaard til filosofiske og psykologiske overvejelser over det at være et moderne menneske. Eksempelvis i bøgerne Frygt og Bæven og Begrebet Angst. Og de kan læses af alle, også ateister. Eller hvordan skulle Tom Kristensen skrive gigantromanen Hærværk, hvis ikke han kendte lidelseshistorien fra Johannesevangeliet. For ikke at glemme forfattere som Shakespeare, Goethe og Dostojevskij. Deres litteratur havde aldrig set dagens lys, hvis ikke det var på baggrund af den kristne grundfortælling. Og sådan kunne man blive ved. - For det andet er den kirkehistorie, som løber gennem den europæiske kultur forudsætning for at forstå mange af de andre kulturelle fænomener, som findes i vores civilisation. Både institutioner og mentalhistoriske strømninger. Med andre ord giver konfirmandforberedelsen sans for historisk bevidsthed. Ikke i alle detaljer men som en fornemmelse for at vores verden og virkelighed i dag ikke er isoleret fra den historie, vi bygger på. Og det er ikke en uvæsentlig indsigt. Det gør, at man kan sætte sit eget liv i perspektiv og måske begrænse ikke individualismen, men egoismen. Man er ikke verdens centrum. Der er noget, som er større og som går forud for. 6 Eksempelvis bliver konfirmanderne klar over, at den misundelse, de også er blevet i besiddelse af, ikke begynder med dem og ikke kun skal anskues psykologisk. Man skal blot tre sider frem i gammel testamente, så har man fortællingen om Kain og Abel. Og den handler jo om misundelse. Et fænomen, som er skildret i meget senere kunst, og som er en drivkraft, der både har fordele og

7 ulemper. Anskuer man eksempelvis misundelse uafhængig af historie, så bliver det faktisk op til det enkelte menneske selv at takle fænomenet, og det er ikke let. Man må så spørge sig selv: Er det mig, der er noget galt med, fordi jeg er misundelig? Og er jeg den eneste? De spørgsmål aflives med en historisk bevidsthed. Selv misundelsen har sin historie og skal forstås på den baggrund, hvis ikke man skal isolere fænomenet og lade det være op til den enkeltes følelse. - For det tredje får man en snært af det, vi kalder poetisk bevidsthed, fordi man arbejder med salmer, skrevet af nogle af verdenshistoriens bedste digtere. Hvad ville den danske digter Søren Ulrik Thomsens lyrik havde været, hvis ikke han havde læst Ingemanns salmer? Cityslag, den første digtsamling af Thomsen, indledes med et vers af Ingemanns aftensalme, Bliv hos os, når dagen hælder. Og det er ikke uvæsentlig. Og hvordan skulle ateisten og socialisten Troels Trier fra det legendariske rockband Røde Mor skrive nummeret Velkommen engel, hvis ikke han kendte Grundtvigs Velkommen igen Guds engle små. Og hvad med Steffen Brandts Fald min Engel. Eller Lars H.U.G. Sov min engel. Begge trækker på Ingemanns Lysets engel går med glans. Og sådan kunne man blive ved. Kender man Kingo, Brorson Grundtvig, Ingemann, Knudsen, så kan man også analysere og fortolke moderne lyrik og rockpoesi. Man må derfor spørge: Hvorfor skal børn vælge om de vil det i deres fritid. Det burde nærmere være obligatorisk. Det poetiske sprog har nemlig ingen fagmæssige grænser. Det bevæger sig mellem dansk og kristendom mellem kirke og skole. Og selv om man ikke får det på tysk, så lærer man to vigtige tyske poeter at kende: Paul Gerhardt og Matthias Claudius. Og det tager man ikke skade af. 7

8 - For det fjerde lærer man at synge. Ikke som man synger i X-Faktor og heldigvis, for det lyder ikke godt. Men man lærer at synge, så alle kan være med. Det er ikke for de udvalgte få. Salmebogen og Højskolesangbogen bruges jo ikke som en konkurrence om at synge bedst, men som en evne alle kan lære også uden Remé og de andre dommeres hjælp. Man ved jo fra den amerikanske rockmusik, at hovedparten af de bedste sangere har haft deres musikalske opvækst i gospeltraditionen. Man er faktisk nødt til at synge rent inden man kan synge personligt. Sagt på en anden måde: salmesang kan gøre et ungt menneske til en bedre pop- og rocksanger. Ingen tvivl om det. Og så er der den fællesskabsfølelse, som er forankret i fællessang. Man kan sige, at fællessang er et ikke-socialt fællesskab. Her synger hver med sit næb, og man behøver ikke at have samme mening som de andre, blot man synger med, så godt man kan. I det hele taget er det godt at stemme sindet. Stemme og stemning hænger sammen. Ikke kun sprogligt, men også eksistentielt. Man kan faktisk synge sig glad. Også ved at bruge salmebogen - også selv om man ikke bekender sig til kristendommen. Selv en ateist kan blive i bedre humør, hvis han stemmer med på Den signede dag. Eller I al sin glans nu stråler solen. 8 Det var fire gode grunde til at fastholde konfirmandforberedelsen indenfor skoleskemaets regi. Grunde som ikke kun er forankret i en personlig tro, i forkyndelse og kirkelige ritualer, men som også er en vigtig viden at få. Hvorfor skal unge mennesker ikke have den chance. Fjerner vi

9 det fra skolen og gør det til et privat anliggende, så bliver der unge, som ikke får den viden. Vi får et poetisk og musikalsk A og B hold. Er det rimeligt? Blot fordi nogle enkle politikere eller ateister ikke kan lide den danske folkekirke? Og så til sidst: man taler om, at nu er der snart tredive procent, som ikke bliver konfirmeret! derfor skal man revidere, hvorvidt forberedelsen skal forblive indenfor skolens skema. Det er et af de argumenter, som gør, at et samfund ikke kan fungere. Er der blot én, som er imod, skal resten indordne sig. Det kaldes homo hysterikus. Man kunne i stedet spørge: Hvad så med de halvfjerds procent? Skal de ikke sætte dagsordenen? Lad os derfor tales ved, når der kun er tredive procent, som bliver konfirmeret! så er der mere vægt i argumenterne. Så længe det ikke er tilfældet, skal konfirmandforberedelserne forblive indenfor skoleskemaets regi. Tak. Anders Kjærsig 9

10 ORIENTERING Som nogle sikkert har bemærket, har vi fået ny belysning i koret i Nørre Søby Kirke. Vi havde håbet på at få lyset installeret før jul, men på grund af leveringsvanskeligheder blev det først færdigt i februar. De gamle projektører var efterhånden så udbrændte, så man dårligt kunne se præst eller altertavle. Nu er der kommet et godt lys på altertavlen, samt på malerier på sidevæggene. I marts måned fik vi stynet lindetræerne ved graverbygningen og kapellet. Dette var en nødvendighed, idet der jævnligt faldt grene ned, til stor fare for de personer, der færdedes under træerne. Det første halve år vil det naturligvis se lidt bart ud, men der vil hurtigt komme små grene på, så træerne igen bliver smukke at se på. Med hensyn til projektet på Heden kirkegård, angående trinfri indgang til kirke og kirkegård, er vi i skrivende stund nået dertil, hvor vi skal indhente tilbud fra håndværkerne. Men projektet er sandelig en omstændelig affære: Først skal en kirkegårdskonsulent beskrive projektet og komme med en udtalelse. Så skal en landskabskonsulent udfærdige en skitse. I den forbindelse var det nødvendigt med bistand fra en landinspektør, for at kunne beregne højdeforskel. Efter møder med landskabsarkitekten udfærdiger denne en skitse over arbejdet. Denne skitse skal menighedsrådet godkende. Så skal der indhentes tilbud fra håndværkere. Derefter sendes skitsen over arbejdet og tilbud til Provsten, som så videresender dette til Stiftsøvrigheden. Stiftsøvrigheden forelægger så en beskrivelse af Arbejdet og tilbuddet til kirkegårdskonsulenten, Den Kgl. Bygningsingeniør og Nationalmuseet. Stiftsøvrigheden træffer til sidst afgørelse i sagen. Det er virkelig en lang og omstændelig proces, desværre men nødvendig, for at få tilladelse til på starte arbejdet. På menighedsrådets vegne Helmuth Jensen 10

11 UDFLUGT - MANDAG DEN 7. JUNI 2010 I år har vi valgt at besøge Ulriksholm Slot på Østfyn. Her vil vi få en guidet rundvisning, og der er også mulighed for at se udstilling og galleri. Efter rundvisningen nyder vi kaffen i slottets spisesal. Efter kaffen bliver der mulighed for en tur i den store slotspark. Så kører vi en tur i Østfyns skønne natur, med en drikkepause et passende sted. Derefter sætter vi kursen mod Nørre Søby, hvor vi ca. kl. 18 skal spise i forsamlingshuset. Efter spisningen returnerer bussen til Heden. Pris pr. deltager: 150 kr., som betales i bussen. Busafgang fra Heden forsamlingshus kl Busafgang fra Nørre Søby kirke kl Tilmelding til Helmuth på telefon Svares der ikke, vil I blive ringet op snarest! Tilmeldingsfrist: 31. maj. På menighedsrådets vegne Helmuth Jensen HEDEN HYGGEKLUB S UDFLUGT DEN 27. MAJ går i år til Sønderjylland! Vi mødes præcis kl ved Heden forsamlingshus. Sejler med Bøjden-Fynshav! mulighed for kaffe om bord. Vi kører til Sønderborg Slot, hvor en guide viser rundt. På vejen finder vi et sted, hvor vi kan spise den madpakke, klubben har med. Så fortsætter turen til Frøslevlejren, hvor der fortælles om lejren i krigsårene. Efter besøget drikkes der kaffe ved 11 bussen, inden vi kører nordpå ad ruet 170 gennem Åbenrå og Haderslev til Skamlingsbanken! Vi spiser aftensmad på restaurant Skamlingsbanken. Vi ankommer til Heden ca. kl Pris 300,00 kr. Tilmelding senest 17. maj til bestyrelsen. På hyggeklubbens vegne Hans Jacobsen Tlf

12 KÆRE KONFIRMANDER En voksen er et barn med lange lemmer. Eller en voksen er et barn, der har mistet spontaniteten. Eller en voksen er et barn, som har taget skade. Søren Kierkegaard skriver: børn er herlige, så bliver de voksne - vor herre jemini: så er det projekt ødelagt. Det er godt, man ikke nødvendigvis er blevet voksen, fordi man bliver konfirmeret. Sådan var det engang. Men ikke mere. I dag bliver man først voksen, når man runder de tredive. Indtil da har man været beskyttet af den ene eller anden institution: først vuggestue, børnehave, skole, SFO, gymnasiet for til sidst at gå ud af universitetet som 31-årig. Det er en lang barndom. Måske skulle man placerer konfirmationen lidt senere - eksempelvis for de 34-årige. Hvor ville det være komisk at have en flok 34-årige siddende på stole i kirken med familie og venner på bænkene, iført kjoler og jakkesæt og vandkæmmet hår - hvis ikke man til den tid er blevet skaldet. Hvad skulle man sige til sådan en flok? Forestil jer det. Lad os prøve. Man ville begynde med en velkomst: Kære konfirmander Hvor er I dog søde, sådan som I sidder der med små julelys og ligner en flok englebørn med fuldskæg og røv som en ladeport. I er både nuttede og blåøjede, og bliv ved med at være det, nu hvor I træder ind i de voksnes rækker og køber rækkehus Allerede nu går det galt. For de har ikke lys i øjnene. De har tømmemænd, fordi de festede igennem og derfor ser så spættede ud. Og kalde dem englebørn er absolut en overdrivelse. Så må det være nogle faldne engle, eller en mutant, en engel med en genetisk fejl. Vi fortsætter: Hvor har det været dejligt at have jer til konfirmandforberedelse. I er meget lettere end de fjorten-årige. Lad mig nævne et par eksempler : - I spiser ikke kiks, slik og pizza, 12

13 burgere, chips, cola og lakridspiber, som de fjorten-årige. I nøjes med årgangsvin og specialøl, med tilbehør af oliven og andet eksotisk. Tak for det. Det bliver det ikke billigere af. - I vil heller ikke se splatterfilm og høre åndsvagt musik med Nik og Jay og danse breakdance, køre skateboard og snowboard og anden mærkværdigt som de fjorten-årige. Nej, I nøjes med Vild med dans, X-faktor, vejudsigten for femte gang den dag og så en enkelt tv-avis. Og tak for det. - I kommer ikke i hullede bukser og to forskellige slags strømper og med sko i flere farver og snørebånd med mærket Kawasaki, som de fjorten-årige. Nej, I har afdankede joggingbukser på fra Bilka, et par uldsokker og mærkeløse løbesko, der ikke løber nogen steder. Jeg er solidarisk med jer og tak for det. - I vil ikke sidde i vindueskarmene og diskuterer højlydt om verdens ondskab og hvorfor Gud egentlig har skabt det hele godt og derefter undskylde jeres egen dorskhed med, at allerede Kain, der slog sin broder Abel ihjel, var en idiot, og vi er kun to sider fremme i bibelen - som de fjorten-årige. Nej, I vil sidde pænt på stolene, fraværende og med tankerne et helt andet sted: i haven, Rosengårdscenteret, bilen, der skal vaskes og Weberen, der skal støves af. Og kæresten - hvis ikke man har sådan en. Tak for det. - I spørger ikke drillende, hvor Kain egentlig fik sin kone fra, da der jo kun var ham og så Adam og Eva på jorden som de fjorten årige. Nej, I er flintrene ligeglade med, hvor konen kom fra, blot man får lov til at se boldt i fred og ro. Eller hænge ud med en kop kaffe sammen med veninden og sladre om dette og hint. Og tak for det. - I kan sidde stille og lytte til de kloge ord, præsten messer, uden at afbryde og komme med spydige kommentarer, fordi i keder jer, og hormonproduktionen er gået i blodet - som de fjorten-årige. Nej, i tænker heldigvis større tan- 13

14 ker. Hvordan går det med friværdien? Har vi nu styr på sommerferien, vi skal huske at komme til Lalandia i år. Og måske Nyborg strand og grille den af som en anden lørdagskylling. Tak for det. - I kan synge de gamle salmer med en stemning uden hæmning og glæde jer over påskeblomsten, en rose så jeg skyde og Ingemans: Du kvæger i ørkenen den tørstende sjæl - uden at tænke på koldt øl - som de fjorten årige. Nej, I er ikke dovne og umusikalske og forbinder salmerne med alt muligt mærkeligt. Den signede dag, er ikke Signes dag, men fordi dagen er lys og let. Og tak for det Kære konfirmander Hvor er jeg lykkelig over, at I stadig er fjorten. Og hvor er jeg glad for, at de såkaldte voksne ikke skal sidde i midtergangen af kirken og fylde det hele. De ville aldrig nå op til alteret uden at få astma. Kan I have det godt og pas på jer selv. I er døbt og konfirmeret ind i Guds rige. Og med det rige er der intet at frygte. Gå blot i kødet på virkeligheden. Brug livet, misbrug det til tider, men hold aldrig op med at bruge det. Held og lykke. Anders Kjærsig RETTELSE TIL DATOER I DET FOREGÅENDE SOGNEBLAD Der har desværre været en sætternisse på spil i sidste sogneblad, så der er sket 2 fejl. Den ene er at den 7. juni ikke er en menighedsråds udflugt, men en udflugt for borgerne begge sogne. Se beskrivelse andet sted. 14 Den anden fejl er at Høstgudstjenesterne i september er kl og ikke som der er annonceret kl May-Britt Alstrøm

15 PROGRAM PÅ HUMLEHAVEN Gudstjenester: Onsdag 26. maj kl Onsdag 16. juni kl Onsdag 25. august kl Thue Petersen Anders Kjærsig Thue Petersen Onsdagsklub - mindre arrangementer: Onsdag 2. juni kl Johannes spiller Humlehavens Venner større arrangementer Fredag 11. juni kl Sangerinden Katy Bødtker underholder - entre 50 kr., inkl. kaffe Kirkebilen: Kan benyttes til alle gudstjenester og til arrangementer, der afholdes af menighedsråd eller sognepræst. Alex s Taxa kører ring tlf Redaktionen: May-Britt Alstrøm, Asta Juul Larsen, Lene Christensen, Carsten Burmeister, Steen Christensen og Anders Kjærsig. 15

16 Nr. Søby / Heden pastorat, Kirkesøvej 20B, 5792 Årslev Gudstjenesteliste Dato: Nr. Søby Heden Tekstrække: Trin søn. Matt. 28, s.e.trin. Luk. 12, s.e.trin. Luk.14, s.e.trin. Luk. 15, s.e.trin. Matt. 5, Sigrid Ingen 5.s.e.trin. Matt. 16, Ingen s.e.trin. Matt. 19, Ingen 7.s.e.trin. Matt. 10, Ingen s.e.trin. Matt.7, s.e.trin. Luk. 12, Sigrid Ingen 10.s.e.trin. Matt.11, s.e.trin. Luk. 7, s.e.trin. Matt.12,31-42 Sommermøde s.e.trin. Matt.20,20-28 Ret til ændringer forbeholdes! Indlæg til næste kirkeblad bedes afleveret i præstegården senest den 22. juli 2010.