Investeringsforeningen Nordea Invest HALVÅRSRAPPORT 2010

Transkript

1 Investeringsforeningen Nordea Invest HALVÅRSRAPPORT 2010

2 Om Nordea Invest Investeringsforeningen Nordea Invest Forening Investeringsforeningen Nordea Invest CVR.-nr: Nyropsgade 17, st København V. Tlf: Fax: Bestyrelse Lars Eskesen (formand) Hans Munk Nielsen (næstformand) Marianne Philip Anne E. Jensen Lennart Meineche Direktion Cristina Lage (administrerende direktør) Chefgruppen Michael Petersen (vicedirektør, CFO) Peter Huusom (CAO) Tom Holflod (CBDO) Revision Deloitte, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Weidekampsgade København S Depotbank J. P. Morgan Europe Limited Kalvebod Brygge 39-41, 1. sal 1560 København V Henvendelser Kommunikationschef Klaus Fridorf kfr@nordeainvest.dk

3 Investeringsforeningen Nordea Invest Om Nordea Invest Nordea Invest Investeringsforeningen Nordea Invest tilbyder sine medlemmer en række fordele, herunder konkurrencedygtige omkostninger, stor risikospredning og adgang til at investere i aktier og obligationer på alverdens markeder. Med et bredt udbud af 40 forskellige aktier- og obligationsafdelinger er det muligt at tilpasse investeringerne til enhver profil. Investeringsforeningen Nordea Invest administrerede pr. 30. juni 2010 en samlet formue på 65,0 mia. kr. for knap medlemmer og er dermed en af landets største investeringsforeninger. Indhold Ledelsesberetning Den globale udvikling 4 Udviklingen i Nordea Invest 6 Forventninger til 2. halvår Samfundsansvar 9 Regnskabsberetning 10 Beskrivelse af særlige risici 13 Begivenheder efter halvårets afslutning 14 Påtegninger Ledelsespåtegning 15 Regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis 16 Halvårsregnskaber Obligationsafdelinger 20 Aktieafdelinger 53 Balancerede afdelinger 125 Bilag Vigtige aftaler 140 Information om foreningen 142 Bestyrelse 144 Direktion 146 Organisation 147

4 Ledelsesberetning Investeringsforeningen Nordea Invest Den globale udvikling 1. halvår 2010 har budt på fremgang for verdensøkonomien, og alle førende økonomier fremviste positive vækstrater, men med store indbyrdes forskelle. Gennem halvåret har statsgældsproblemerne i de vestlige lande, særligt Grækenland, udfordret opsvinget og skabt turbulens på de finansielle markeder. Verdensøkonomien tilbage på vækstsporet Gennem 1. halvår 2010 blev det globale økonomiske opsving styrket, men med store regionale forskelle. Bedst så det ud for emerging markets-landene, som samlet set står stærkere end før krisen. Her er vækstraterne så høje, at flere iagttagere har udtrykt bekymring for en decideret overophedning. Et problem, som den kinesiske regering har adresseret ved at bremse bankernes udlån gennem en stramning af kapitalkravene. Mens der er utvetydig fremgang i emerging marketslandene, er billedet mere blandet for de vestlige landes vedkommende. USA har genvundet et bruttonationalprodukt på niveauet fra før krisen og fremviser pæne vækstrater. I Europa er der stadig et stykke vej op til niveauet fra før krisen, og vækstraterne ligger på lave, men positive niveauer. Den amerikanske økonomi er primært forbrugsdrevet, og de ledende indikatorer peger nu på fremgang for privatforbruget. Arbejdsløsheden er stabiliseret, men på et højt niveau, forbrugertilliden er gået frem, og detailsalget er steget. I Europa er opsvinget mere skrøbeligt. Også her har arbejdsløsheden stabiliseret sig på et højt niveau, og forbrugertilliden og detailsalget viser tegn på bedring. Fremgangen er dog svagere end i USA, og den tynges af en række strukturelle problemer i en række europæiske lande, blandt andet i form af lav produktivitet, et ufleksibelt arbejdsmarked og voldsomme statsgældsproblemer. I både USA og Europa er fremgangen blevet understøttet af en stigende indtjening i de private virksomheder. Allerede i regnskaberne for 3. kvartal 2009 kunne man aflæse en indtjeningsfremgang, som dengang alene kunne relateres til omkostningsbesparelser. Regnskaberne for 4. kvartal 2009 og 1. kvartal 2010 viste en yderligere indtjeningsfremgang, en fremgang som ikke kun kunne relateres til omkostningsbesparelser, men også til et stigende salg. Gennem halvåret fastholdt de førende centralbanker deres renter på et lavt niveau for at understøtte det stadigt svage opsving. I Danmark betød rekordstore valutareserver, at Nationalbanken i starten af året kunne indsnævre rentespændet til Den Europæiske Centralbanks officielle udlånsrente fra 0,2 procentpoint til 0,05 procentpoint. Opsvinget udfordres Selvom 1. halvår 2010 bød på fremgang for verdensøkonomien, formåede en række usikkerhedsfaktorer at forstyrre den globale dagsorden. Statsgældsproblemer, politiske indgreb i finansmarkederne og tilbagerulning af den ekspansive finanspolitik skabte usikkerhed om den fremtidige økonomiske udvikling. Den formentligt største usikkerhedsfaktor er statsgældskrisen i de vestlige lande. Problemerne centrerer sig først og fremmest omkring de såkaldte PIIGS-lande (Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien), som har en samlet gæld på knap mia. euro. Et kollaps i disse lande vil medføre alvorlige konsekvenser for resten af Europa og kan ultimativt få eurosamarbejdet til at bryde sammen. For at stabilisere Grækenland det indtil nu værst ramte land sammensatte EU og Den Internationale Valutafond, IMF, en hjælpepakke på 110 mia. euro. Efterfølgende oprettede EU og IMF en stabiliseringsfond på 720 mia. euro til andre nødlidende lande. Hjælpepakkerne løste landenes kortsigtede finansieringsproblemer, men har ikke løst problemerne omkring landenes langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Der er således fortsat behov for strukturelle reformer, blandt andet på arbejdsmarkedet og i den offentlige 4

5 Investeringsforeningen Nordea Invest Ledelsesberetning sektor, hvis landene skal undgå fremtidige ubalancer. Den anden usikkerhedsfaktor, som har præget dagsordnen, har været spørgsmålet om politisk regulering af de finansielle markeder. Den finansielle krise i 2008 og 2009 viste et behov for øget regulering med henblik på at modvirke fremtidige sammenbrud. Frygten hos markedsdeltagerne er, at denne regulering bliver så stram, at den kan hæmme bankernes udlån og derigennem hæmme den økonomiske aktivitet i samfundet. Den tredje store usikkerhedsfaktor er, hvordan økonomierne vil reagere, når der sker en tilbagerulning af den ekspansive finanspolitik, som mange vestlige lande har ført for at afbøde de negative effekter af den finansielle krise. I de vestlige lande er der et voldsomt behov for at skabe balance i de offentlige finanser og bremse gældsopbygningen. Det gælder ikke kun for PIIGS-landene, men også for en række af de førende økonomier som USA og Storbritannien, der i disse år har budgetunderskud svarende til over 10 pct. af deres respektive bruttonationalprodukter. Budgetunderskuddet i Danmark er også blevet et alvorligt problem og ventes i 2010 at lande på 5,6 pct. af bruttonationalproduktet. Frygten hos mange iagttagere er, at en hurtig opbremsning kan sende økonomierne tilbage i recession. bredte sig, steg kursudsvingene til det næsthøjeste niveau nogensinde, samtidig med at aktiemarkederne udviste en nedadgående tendens. Det betød, at aktiemarkederne i USA og flere emerging markets-lande endte halvåret med kursfald, målt i lokal valuta. Set fra de fleste danske investorer var 1. halvår 2010 en særdeles god periode. De faldende renter på danske obligationer betød store kursstigninger, og selvom mange af de globale aktiemarkeder udviste fald i lokal valuta, blev dette mere end opvejet af, at euro og danske kroner faldt godt 17 pct. i forhold til dollaren og de valutaer, som er bundet op på den. Stigende turbulens på finansmarkederne De ovenstående usikkerhedsmomenter udløste øget volatilitet på de finansielle markeder i 1. halvår 2010, samtidig med at der var en generel tendens til, at investorerne flyttede deres midler fra risikobetonede til mere sikre aktiver. På obligationsmarkederne kom dette til udtryk ved, at investorerne solgte ud af obligationer fra de sydeuropæiske lande og flyttede deres midler til de mere stabile økonomier i nord. Konsekvensen var stigende renter i syd og faldende renter i lande som Danmark, Tyskland og USA. De globale aktiemarkeder udviste pæne stigninger i årets første måneder, men efterhånden som uroen 5

6 Ledelsesberetning Investeringsforeningen Nordea Invest Udviklingen i Nordea Invest Positive afkast i Nordea Invest trods store udsving på de finansielle markeder 1. halvår 2010 var præget af store udsving på de finansielle markeder. Efter en række pæne regnskaber og gode økonomiske nøgletal i begyndelsen af året var den sidste del af halvåret præget af usikkerhed. Trods usikkerheden resulterede faldende renter og stigende valutakurser i pæne positive afkast for de fleste af afdelingerne i Nordea Invest. Samtlige obligationsafdelinger gav positive afkast på mellem 3,3 og 7,5 pct., mens aktieafdelingerne gav afkast på mellem -8,1 og 20,5 pct. Afkastene i de danske obligationsafdelinger lå alle efter deres benchmark. En relativ høj andel af realkreditobligationer trak ned i forhold til deres benchmark, som udelukkende består af statsobligationer. Afkastene ligger imidlertid pænt i forhold til konkurrenterne. Afkastene i de øvrige obligationsafdelinger lå forholdsvis tæt på benchmark. Blandt aktieafdelingerne havde de globale afdelinger svært ved at følge med deres benchmark, da en overvægt i Europa samt en undervægt i Japan og USA trak ned. Bedre gik det for de danske aktieafdelinger, som gav højere afkast end benchmark, hvilket primært kan henføres til en god udvælgelse af enkeltaktier. Small capafdelingerne klarede sig også bedre end benchmark som følge af relativt defensive investeringsstrategier. Pæne afkast på obligationer Nordea Invests obligationsafdelinger gav relativt høje afkast i 1. halvår De brede danske obligationsafdelinger gav afkast på mellem 3,3 og 7,5 pct. Således nød de danske obligationsinvestorer godt af den usikkerhed, der opstod i forbindelse med den sydeuropæiske gældskrise. Generelt var de internationale obligationsmarkeder præget af stor uro. Det betød, at flere af Nordea Invests afdelinger med udenlandske obligationer oplevede store kursudsving i 1. halvår Noget, som bevirkede, at investorerne nu i højere grad tager geografi med i deres overvejelser, når de placerer deres midler. Konkret betød det, at Nordea Invest i flere tilfælde valgte at minimere eller helt fjerne investeringerne i de mest gældsplagede lande. Trods usikkerheden var de underliggende økonomiske nøgletal for både realøkonomien og for virksomhederne overvejende positive. Især viste virksomhederne sig i stand til at fremvise overraskende positive regnskaber som følge omkostningsreduktioner og effektiviseringer. Dette understøttede de afdelinger i Nordea Invest, som investerer i udenlandske obligationer, deriblandt virksomhedsobligationer. Afkastene i afdelingerne med udenlandske obligationer landede således på mellem 3,7 og 5,4 pct. Aktierne nød godt af stigende valutakurser Gennem 1. halvår 2010 nød de udenlandske aktieafdelinger i Nordea Invest godt af pæne stigninger i valutakurserne overfor euro og danske kroner. Det betød, at danske investorer trods generelle fald på de globale aktiemarkeder, målt i lokal valuta, opnåede pæne afkast. Således steg de brede globale afdelinger: Aktier, Aktier II og Verden mellem 2,2 og 5,4 pct. Blandt de afdelinger, som investerer i emerging markets-landene, førte Nordea Invest Indien an med en stigning på 20,5 pct. og var således den bedste afdeling i foreningen i 1. halvår De øvrige afdelinger, der investerer i aktier fra emerging markets-landene, gav afkast på mellem 3,4 og 8,6 pct. Nordea Invest Stabile Aktier, som er den største aktieafdeling i Nordea Invest, gav et afkast på 5,4 pct. På grund af afdelingens defensive strategi var afkastet som forventet lavere end udviklingen på de globale aktiemarkeder. Strategien sigter mod, at afdelingen skal falde mindre, når markedet falder, og dermed også stige mindre, når markedet stiger. De regionale aktieafdelinger, som Nordea Invest Europa, USA, Japan, Danmark og Danske aktier, gav afkast på mellem -4,9 og 14,1 pct. De danske aktieafdelinger gav relativt høje afkast som følge af de mange 6

7 Investeringsforeningen Nordea Invest Ledelsesberetning gode nyheder fra de toneangivende selskaber som Novo Nordisk, Carlsberg og A.P. Møller-Mærsk. Værst gik det for Nordea Invest Europa, som faldt 4,9 pct. som en konsekvens af den sydeuropæiske gældskrise. kan åbnes for emission. Lovforslaget blev endeligt vedtaget i Folketinget den 1. juni Pæne afkast i de blandede afdelinger De blandede afdelinger klarede sig samlet set pænt i 1. halvår Udviklingen dækker dog over store udsving på såvel aktie- og obligationsmarkederne som i valutakurserne. Nordea Invest Stratega Lav, Middel og Høj leverede afkast på mellem 3,1 og 4,7 pct. Afdelingerne nød både godt af deres investeringer i danske obligationer og i aktier. Især afdelingernes investeringer i emerging markets-lande i Asien bidrog positivt. Derimod bidrog afdelingernes investeringer i blandt andet europæiske finansaktier negativt. Nordea Invest Stabil Balanceret gav et negativt afkast på 0,7 pct. At afkastet blev lavere end i de øvrige blandede afdelinger skyldes primært, at afdækningen af valutaeksponeringen trak afkastet ned, set i forhold til markedsudviklingen. Desuden forvaltes afdelingen ud fra en defensiv strategi, som også var med til at trække afkastet ned. Strategien sigter mod, at afdelingen skal falde mindre, når markedet falder, og dermed også stige mindre, når markedet stiger. Ny lovgivning lukker en række obligationsafdelinger for emission Den 27. januar 2010 blev der fremsat et lovforslag fra Skatteministeriet, der ændrede skattereglerne for såkaldte blåstemplede obligationer. Hidtil var kursavancer fra denne type obligationer skattefrie - uanset om de var købt direkte eller via en investeringsforening. Fra og med den 27. januar 2010 blev kursgevinsterne skattepligtige - helt som renter. Dette betyder, at en række obligationsafdelinger er lukket for emission for at undgå, at de eksisterende medlemmers urealiserede skattefrie kursavance bliver udvandet ved indtræden af nye investorer. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget om, hvornår disse afdelinger igen 7

8 Ledelsesberetning Investeringsforeningen Nordea Invest Forventninger til 2. halvår 2010 Moderat fremgang for verdensøkonomien I 1. halvår 2010 oplevede den globale økonomi et opsving af varierende styrke. Det mest sandsynlige scenarie er, at dette opsving dæmpes i 2. halvår 2010 uden at blive afsporet. Væksten ventes at foregå i tre tempi med de største vækstrater i emerging markets-landene og de laveste i Europa. Den sydeuropæiske gældskrise har haft alvorlige negative konsekvenser for de berørte lande, primært i form af høje renter på deres statsgæld, store offentlige besparelser og faldende økonomisk aktivitet. Krisen ventes derimod at medføre en række positive implikationer for de øvrige europæiske lande, som kan understøtte deres økonomiske vækst. Dels har krisen resulteret i en lavere eurokurs, som kan styrke deres eksportsektorer, og dels ventes det lavere renteniveau, hvis det varer ved, at kunne stimulere væksten. Gennem 1. halvår 2010 tog primært tre usikkerhedsfaktorer form og satte den globale økonomiske dagsorden. Disse usikkerhedsfaktorer ventes at fortsætte gennem 2. halvår endnu ikke kommet en afklaring på, hvilke reguleringer de finansielle markeder vil blive underlagt fra politisk hold, og for det tredje ventes en opbremsning i den økonomiske stimulans, som kan udfordre det stadigt svage opsving i mange europæiske lande. De finansielle markeder ventes at være præget af disse tre usikkerhedsfaktorer og kan udvise store kursudsving. Da renterne befinder sig på et historisk lavt niveau, er afkastpotentialet på obligationer meget begrænset. Hvis fremgangen for realøkonomien fortsætter, og virksomhedernes indtjening fortsætter den ventede fremgang, ventes det største afkastpotentiale at være i aktier. Ved indgangen til 2. halvår 2010 var opsvinget i de vestlige lande fortsat skrøbeligt, og de finansielle markeder var præget af høj volatilitet. For at understøtte dette opsving og dæmpe usikkerheden på de finansielle markeder ventes den amerikanske centralbank, Federal Reserve, tidligst at hæve sin rente i 2. kvartal 2011, mens Den Europæiske Centralbank først ventes at hæve sin rente endnu senere. Først og fremmest udgør den stigende statsgæld i de vestlige lande et fortsat problem. For det andet er der UDSAGN OM FORVENTNINGER Disse forventninger til den fremtidige udvikling i verdensøkonomien og på de finansielle markeder er udtryk for ledelsens aktuelle vurdering af fremtiden. Da den fremtidige udvikling afhænger af en lang række ubekendte faktorer, fremtidige begivenheder og økonomiske resultater er forventningerne i sagens natur forbundet med stor usikkerhed og kan ikke betragtes som garanti for, hvordan fremtiden vil forløbe. Der er således risiko for, at udviklingen kan afvige fra disse forventninger. Derfor bør der ikke træffes beslutninger eller foretages økonomiske dispositioner på baggrund af disse udsagn. Ledelsen opfordrer til altid at søge professionel rådgivning, før der træffes beslutning om investering eller foretages andre økonomiske dispositioner. Ledelsen påtager sig ikke noget ansvar, i tilfælde af at markederne udvikler sig anderledes end forventet. 8

9 Investeringsforeningen Nordea Invest Ledelsesberetning Samfundsansvar Nordea Invest har sammen med Nordea udarbejdet en politik for samfundsansvarlige investeringer (SRI). Målet er at undgå at investere i selskaber, som ikke lever op til internationale regler for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Nordea Invest har ligesom Nordeas investeringsforeninger i de øvrige nordiske lande underskrevet FN s Principper for ansvarlige investeringer (UNPRI, United Nations Principles for Responsible Investment). Dette indebærer, at Nordea inddrager FN s Global Compact i sine investeringsanalyser og beslutningsprocesser. Global Compact er et internationalt regelsæt for samfundsansvarlige investeringer. Selvom dialogerne med selskaberne kan være krævende og forandringsprocessen langsommelig, har processen allerede ført til konkrete resultater for Nordea Invests investeringer. Nordea Invest solgte for eksempel i sommeren 2009 aktier i alle selskaber, som producerer klyngebomber, og vil afholde sig fra investeringer i sådanne selskaber fremover. I løbet af foråret 2010 var Nordea Invest desuden i dialog med 19 andre internationale selskaber, som ikke levede op til reglerne i FN s Global Compact. Screening og aktivt ejerskab For at sikre at SRI-politikken overholdes i de selskaber, som Nordea Invest investerer i, er der opstillet en systematisk proces, hvor selskaberne bliver screenet, og der bliver lagt pres på dem, som ikke måtte leve op til kravene. Screeningsprocessen er udliciteret til det svenske rådgivningsfirma Ethix. Det gennemgår Nordea Invests investeringer to gange om året for at konstatere, om der er selskaber, som overtræder normerne. På baggrund af screeningen leverer Ethix en liste over anbefalinger, som Nordeas egen SRI-komite gennemgår og træffer sine beslutninger på baggrund af. Nordea Invest har en aftale med britiske Hermes, som er pioner inden for aktivt ejerskab. På vegne af Nordea Invest indgår Hermes i en dialog med de selskaber, som Ethix måtte identificere, og søger at få dem til at ændre holdning og adfærd. Nordea Invest tror på, at aktivt ejerskab er den bedste måde at påvirke selskaberne og den bedste måde at sikre medlemmernes afkast. Er det imidlertid ikke muligt gennem aktivt ejerskab at få et selskab til at ændre adfærd, sælger Nordea Invest sine aktier og vil i fremtiden afholde sig fra at investere i selskabet. 9

10 Ledelsesberetning Investeringsforeningen Nordea Invest Regnskabsberetning Resultat og formue Foreningens samlede resultat i første halvår 2010 udgør et overskud på 2,8 mia. kr. mod et resultat på 3,3 mia. kr. i første halvår Pr. ultimo juni udgør den investerede formue 65 mia. kr. mod 59 mia. kr. ved årets begyndelse. I foråret 2010 blev der efter foreningernes ordinære generalforsamling udbetalt 2,2 mia. kr. i udlodning til medlemmerne. Resultat- og formueudviklingen er beskrevet mere uddybende i regnskaberne for de enkelte afdelinger. Resultat og formue mio.kr. Resultat Resultat Formue Formue Halvåret 2009 Halvåret 2010 Ultimo juni 2009 Ultimo juni 2010 Verden 16,4 11,7 416,7 460,9 Global Vækst 10,3 2,4 111,2 118,0 Mellemlange obl. Privat 336, , ,9 Danmark 387,6 286, , ,1 Europa 66, , ,0 Japan -25,8 45,9 484,3 307,3 USA 2,9 124, , ,3 Globale obligationer 25,8 18,4 664,6 433,6 Mellemlange obligationer 60,4 137, , ,6 Aktier II 21,4 14,9 223,9 420,3 Korte obligationer Privat , , ,8 Fjernøsten 377,2 173, , ,6 Europa Small Cap 20,9 10,8 131,1 165,7 Østeuropa 96,8 2,3 370,3 771,0 Nordic Small Cap 32,5 7,2 147,7 212,8 IT 26,1 7,3 112,4 134,4 Aktier 223,5 123, , ,2 Virksomhedsobligationer 57,8 117, , ,3 Lange obligationer Privat 30,5 48,7 902,7 689,9 Virksomhedsobli. Højrente 398,8 131, , ,3 HealthCare 1,1 13,3 170,2 185,6 Stratega Lav 19,7 21,7 380,7 611,2 Stratega Middel 28,1 19,7 444,5 546,4 Stratega Høj 12,3 6,2 176,2 210,9 HøjrenteLande 225,1 121, , ,3 Global Value 60,4 45,4 673,9 651,3 Emerging Markets 321,7 194, , ,9 Danske aktier 15,6 11,4 90,2 115,2 Stabil Balanceret 105,5-10, , ,3 Korte obligationer 143,7 197, , ,8 Stabile Aktier , ,4 Stabile Aktier Akk. -0,9-5,7 50,5 103,8 Latinamerika 78,9 24,3 304,8 443,4 Norden 9,5 4,7 70,1 103,4 Kapitalsikring 0,5 2,6 63,9 53,9 Kina 98,5 48,2 675,4 868,4 Fonde 8,2 30,3 355,1 429,9 Indien 0 47, ,5 Klima og Miljø 0-21, ,0 Lange Obligationer 0 5, ,5 I alt 3.336, , , ,1 10

11 Investeringsforeningen Nordea Invest Ledelsesberetning Medlemmernes afkast i pct. før skat I nedenstående skema er medlemmernes afkast målt i procent før skat for perioden 2000 til juni 2010 præsenteret. Ligeledes er afkastet pr. år fra afdelingens start opgjort. Medlemmernes afkast i pct. før skat Investeringsforeningen Nordea Invest Pr Afkast fra start pct. p.a. Starttidspunkt Korte obligationer Privat 3,0 6,3 4,6 2,4 2,4 0,5 2,4 3,5 5,5 6,9 2,6 4,6 Sep Mellemlange obligationer Privat 6,8 6,1 8,3 3,8 3,8 1,8 0,9 1,4 5,0 6,9 5,2 6,7 Sep Mellemlange obligationer -2,3-4,5-15,9 4,1 1,6 16,9 4,4 9,4 5,0 8,6 5,5 7,2 Jan Lange obligationer Privat 6,5 5,6 8,0 4,0 9,0 2,6 1,8-1,3 4,7 7,1 7,4 5,5 Jun Lange obligationer ,1 1,1 Maj Fonde ,5 7,6 7,5 14,2 Okt Virksomhedsobligationer 5,6 5,4 6,5 6,2 7,6 4,8-2,1 0,5 1,6 12,3 1,6 3,9 Feb.1999 Aktier 3,8-18,7-36,0 15,0 7,7 32,1 10,5 0,3-44,3 36,6 5,7 1,1 Jan.1999 Aktier II -4,1-12,8-36,6 6,9 1,5 20,1 13,7 0,1-43,0 34,6 7,1 4,3 Jan Verden -6,3-13,0-38,1 7,3 0,6 32,9 3,6 0,4-41,6 33,2 3,0 6,1 Sep Global Vækst -26,3-21,3-44,2 15,9-6,7 41,5-1,1 1,9-43,9 33,8 3,5 4,7 Okt Global Value ,4 8,0 22,2 7,2-10,5-36,8 37,9 6,2 2,3 Nov Stabile Aktier ,6-9,2-23,3 22,8 4,4-2,4 Nov Europa -1,4-17,8-36,5 10,8 4,1 24,8 16,9 3,6-43,5 34,9-6,5 5,5 Sep Japan -31,5-25,4-27,2 14,7 6,8 44,4-6,2-18,4-27,2 6,8 11,3-2,2 Sep USA -0,4-6,2-40,0 4,8-2,3 19,2 2,5-7,1-35,9 25,0 6,2 5,9 Sep Kina ,0 53,3 4,3-1,9 Maj Indien ,2 17,3 25,7 Okt Norden ,3-49,9 50,8 5,8-8,8 Dec Fjernøsten -40,8 5,8-28,4 16,1 4,6 46,4 13,4 19,8-51,8 69,1 8,5 1,9 Dec Østeuropa -6,4 13,8-0,5 32,6 20,9 64,4 24,7 21,3-65,1 85,5 5,5 12,4 Apr Latinamerika ,5-49,5 103,1 5,1 3,6 Dec Emerging Markets ,7 60,2 12,4 28,4-54,0 71,7 8,1 13,7 Nov Europa Small Cap -8,2-37,4-45,8 39,7 16,1 34,8 28,5-0,5-50,4 50,9 6,1 5,0 Mar Nordic Small Cap 3,6-21,7-21,0 41,7 28,3 50,0 41,1-13,0-43,5 72,2 3,3 9,6 Nov Danmark 27,9-21,3-24,9 32,7 29,1 43,4 31,9 0,5-46,4 43,9 13,2 9,1 Mar Danske aktier ,6 32,2 4,5-48,1 42,8 12,7 4,0 Nov HealthCare -5,5-14,1-35,5 3,3-0,5 23,2-4,8-8,0-18,3 18,7 6,3-5,1 Okt IT -25,3-35,3-51,7 17,6-10,0 16,1-6,2-2,9-48,2 73,5 6,4-0,9 Nov Klima og Miljø ,2-10,0-1,7 Nov Korte obligationer ,5 2,8 1,3-1,6 10,0 4,1 3,7 Nov Stabil Balanceret ,5 8,9-2,1-11,1 19,6-0,7 2,7 Nov Stabile Aktier Akkumulerende ,6-23,0 21,0-4,7-5,9 Dec Globale obligationer 9,4 7,2 2,0-6,3 0,8 9,0-6,8-0,1 8,0 9,2 3,4 4,5 Maj 1991 HøjrenteLande ,8 8,2 10,7 3,2 2,9-14,6 31,5 7,4 7,4 Nov Virksomhedsobligationer Højrente 2,3-4,7-2,1 22,4 8,3-1,9 5,3 0,9-20,8 49,3 7,8 5,5 Okt Stratega Lav ,6 5,1 5,3 7,6 3,5 1,5-7,9 18,2 4,8 4,1 Maj 2002 Stratega Middel ,0 5,7 4,2 14,8 4,4-0,6-18,7 22,3 6,2 2,6 Maj 2002 Stratega Høj ,4 5,8 3,1 18,3 6,3-1,1-28,3 27,7 4,3 0,7 Maj 2002 Kapitalsikring ,9 2,1 4,9-0,1 Mar

12 Ledelsesberetning Investeringsforeningen Nordea Invest Acontoudlodning Afdelingerne Mellemlange obligationer Privat, Mellemlange obligationer, Lange obligationer Privat og Fonde udbetaler i efteråret 2010 acontoudlodning. Udbetalingen baseres på afdelingernes renteindtjening i første halvår 2010 og er pr opgjort til et beløb svarende til 163,7 mio. kr. jf. nedenstående oversigt: Aconto udlodning kr. pr. andel Udlodning mio. kr. pr Mellemlange obligationer Privat 1,00 110,4 Mellemlange obligationer 2,75 46,3 Lange obligationer Privat - - Fonde 1,75 6,9 I alt 163,7 Afdeling Lange obligationer Privat har optjent mindre end en 1 kr. pr. andel, hvilket medfører at disse renter først kommer til udbetaling samtidig med årsudlodningen i april Investeringsforvaltningsselskab Afdelingerne i Investeringsforeningen Nordea Invest administreres af investeringsforvaltningsselskabet Nordea Invest Fund Management A/S. Selskabet har samme adresse som foreningen. Salg af foreningens aktier i Nordea Invest Fund Management A/S På generalforsamlingen den 8. april 2010 og på den ekstraordinære generalforsamling den 4. maj 2010 blev det besluttet at sælge foreningens aktier i administrationsselskabet Nordea Invest Fund Management A/S til Nordea Bank AB. Salget blev efterfølgende godkendt af Finanstilsynet den 29. juni 2010, hvorefter det kunne endeligt gennemføres den 30. juni Foreningens ejerandel udgjorde 95,7 pct. af aktierne i Nordea Invest Fund Management A/S. Den samlede salgssum var på 56,4 mio. kr. 12

13 Investeringsforeningen Nordea Invest Ledelsesberetning Beskrivelse af særlige risici Forretningsmæssige og finansielle risici Foreningens og afdelingernes væsentligste forretningsmæssige og finansielle risici er knyttet til typen af værdipapirer, der investeres i, samt til udviklingen på de finansielle markeder, som værdipapirerne er udstedt på. Nordea Invest foretager en løbende overvågning og pleje af investeringerne og spreder disse over mange værdipapirer. Nogle afdelinger har større kursudsving end andre, og stabiliteten afhænger af den enkelte afdelings investeringsområde. Som hovedregel er der større risiko forbundet med at investere i aktier end i obligationer, og på samme vis er risikoen ved udenlandske værdipapirer som regel større end ved danske, eftersom valutakurserne kan udvise store udsving. Risikofaktorerne afhænger således af typen af afdeling. I Nordea Invest håndteres risikoen i samråd med foreningens rådgivere. Hver afdeling skal leve op til investeringsrammerne for den enkelte afdeling samt lovgivningens krav om spredning og investering. Investeringsrammerne er med til at fastholde afdelingens profil, og selve overvågningen af disse samt lovkravene styres via interne kontroller. Til investeringsbeslutningerne knytter sig risici, da beslutningerne i sagens natur bygger på forventninger til udviklingen i fremtiden. Makroøkonomiske analyser, investeringsforslag og stringente investeringsprocesser danner grundlaget for investeringsbeslutningerne i Nordea Invest. samt lovpligtig revision foretaget af det generalforsamlingsvalgte revisionsselskab. Desuden lever Nordea Invest op til GIPS-standarden, hvilket betyder, at rapporteringen af afkast og nøgletal følger anerkendte internationale standarder. Fællestrækket her er, at fokus er rettet mod kontrol og imødegåelse af risici. De it-systemer, der anvendes, er udviklet således, at der er en høj grad af data- og systemsikkerhed, ligesom der er udarbejdet procedure- og beredskabsplaner, som vil kunne genskabe systemerne i tilfælde af nedbrud. Procedurerne afprøves regelmæssigt. Det generelle sikkerhedsniveau følges og tilrettelægges af bestyrelsen, der tillige sikrer, at de personalemæssige ressourcer er til stede. Administrative risici Forvaltningen af Nordea Invest er styret af en politik om effektiv og sikker drift af foreningen. Til brug for dette er der udarbejdet en lang række kontrolprocedurer og forretningsgange, som skal være med til at reducere risiciene forbundet hermed. Nordea Invest har indgået en depotselskabsaftale med J.P. Morgan Europe Limited, Copenhagen Branch, filial af J.P. Morgan Europe Limited, Storbritannien ( J.P. Morgan) J.P. Morgan skal dermed forvalte og opbevare værdipapirer og likvide midler for hver af foreningens afdelinger. Depotselskabet påtager sig hermed nærmere fastlagte kontrolopgaver og forpligtigelser. Investeringsforeningen er underlagt kontrol fra Finanstilsynet 13

14 Ledelsesberetning Investeringsforeningen Nordea Invest Begivenheder efter halvårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingerne af halvårsrapporten. 14

15 Investeringsforeningen Nordea Invest Påtegninger Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato godkendt halvårsrapporten for 2010 for Investeringsforeningen Nordea Invest s 40 afdelinger. Halvårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og regnskabsbekendtgørelsen fra Finanstilsynet. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at halvårsrapporten giver et retvisende billede af afdelingernes aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Samtidig er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens og afdelingernes aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen henholdsvis afdelingerne kan påvirkes af. København, den 27. august 2010 Bestyrelsen Lars Eskesen Formand Hans Munk Nielsen Næstformand Anne E. Jensen Bestyrelsesmedlem Marianne Philip Bestyrelsesmedlem Lennart Meineche Bestyrelsesmedlem Direktion Cristina Lage Adm. direktør 15

16 Regnskabspraksis Investeringsforeningen Nordea Invest Anvendt regnskabspraksis Generelt Halvårsrapporten er udarbejdet efter de regler, der gælder ifølge Lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for investeringsforeninger og specialforeninger m.v. samt Københavns Fondsbørs regelsæt for investeringsforeninger. Regnskabspraksis er uændret i forhold til regnskabspraksis i den seneste aflagte årsrapport. De vigtigste områder er i det følgende gengivet. Sammenlægning og deling Ved sammenlægning af afdelinger indregnes og måles de overtagne aktiver og forpligtelser i den erhvervede afdeling til disses dagsværdi på ombytningsdagen. Fusions- eller spaltningsvederlaget, som den fortsættende/udspaltede afdeling modtager på ombytnings-/spaltningsdagen, tilføres afdelingen i en særskilt linje under medlemmernes formue. I den afdeling, hvorfra der udspaltes, fragår spaltningsvederlaget på spaltningsdagen til dagsværdi. Det udspaltede vederlag fragår afdelingen i en særskilt linje under medlemmernes formue. Ved sammenlægning af afdelinger skal der i den fortsættende afdelings halvårsregnskab gives en note indeholdende årsagen til sammenlægningen samt sammensætningen af de overtagne aktiver og forpligtelser m.v. Der foretages ikke tilpasning af sammenligningstallene, idet denne fremgangsmåde anses for at give det mest retvisende grundlag for vurdering af udviklingen i afdelingens afkast. Resultatopgørelsen Renter og udbytter Renter og udbytter af værdipapirer i fremmed valuta omregnes til transaktionsdagens valutakurs. Der foretages periodisering af renteindtægter pr. balancedagen. Periodiserede renter af værdipapirer i fremmed valuta omregnes til den officielt noterede valutakurs pr. balancedagen. Aktieudbytter indtægtsføres på det tidspunkt, udbyttet er vedtaget på det udbyttebetalende selskabs generalforsamling. Kursgevinster og -tab I resultatopgørelsen medtages såvel realiserede som urealiserede kursgevinster og -tab på værdipapirer, valutakonti og derivater. De realiserede kursreguleringer opgøres pr. papir som forskellen mellem salgsværdien og kursværdien primo eller anskaffelsesværdien, såfremt det er anskaffet i regnskabsåret. De urealiserede kursreguleringer opgøres pr. papir som forskellen mellem kursværdien ultimo perioden og kursværdien primo eller anskaffelsesværdien, såfremt det er anskaffet i regnskabperioden. Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger, der ikke umiddelbart kan henføres til den enkelte afdeling, er fordelt mellem afdelingerne i forhold til afdelingernes gennemsnitlige formueværdi og deres ressourceforbrug. Den endelige fordeling af fællesomkostninger foretages ved udgangen af regnskabsåret. 16

17 Investeringsforeningen Nordea Invest Regnskabspraksis Balancen Likvide midler Indestående i fremmed valuta optages til den officielt noterede valutakurs pr. balancedagen. Værdipapirer m.v. Værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, der er genstand for offentlig kursnotering, værdiansættes til officielt noterede børs- og valutakurser pr. balancedagen. Unoterede værdipapirer og pantebreve værdiansættes til handelsværdi. Udtrukne obligationer optages til udtrækningsværdien. Afledte finansielle instrumenter, der ikke er genstand for offentlig kursnotering, ansættes til en beregnet handelsværdi på baggrund af de underliggende instrumenters officielt noterede kurser/handelsværdi. Andre aktiver / Anden gæld Mellemværender vedrørende handelsafvikling består af provenuet ved køb og salg af værdipapirer samt emissioner og indløsninger, som er foretaget før balancedagen, og hvor afregningen foretages efter balancedagen. Såfremt beløbet udviser et tilgodehavende opføres det som mellemværende vedrørende handelsafvikling under Andre aktiver. Udviser beløbet en gæld opføres det som mellemværende vedrørende handelsafvikling under Anden gæld. Nøgletal I halvårsrapporten indgår følgende nøgletal: Indre værdi Ændring i indre værdi i procent Omkostningsprocent Afkast målt på kurs Afkast i afdelingens levetid Standardafvigelser af medlemmernes afkast Sharpe ratio af medlemmernes afkast ÅOP Nøgletallene er opgjort således: Indre værdi Medlemmernes formue / cirkulerende andele ultimo året. Ændring i indre værdi i procent Benævnes i Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse som Årets afkast i procent og beregnes i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen. Beregnes således i udloddende afdelinger: ((Indre værdi ultimo + geninvesteret udlodning)/ (indre værdi primo året) -1) 100. Hvor geninvesteret udlodning opgøres således: Udlodning indre værdi ultimo/ indre værdi umiddelbart efter udlodning. Beregnes således i akkumulerende afdelinger: ((Indre værdi ultimo/indre værdi primo året)- 1) 100. Omkostningsprocent (Administrationsomkostninger/ medlemmernes gennemsnitlige formue) 100. Gennemsnitsformuen opgøres som et simpelt gennemsnit af formuens værdi ved udgangen af hver måned i regnskabsperioden. Afkast målt på kurs Beregnes således i udloddende afdelinger: ((Kurs ultimo + geninvesteret udlodning)/ (kursprimo året) -1) x 100. Hvor geninvesteret udlodning opgøres således: Udlodning x kurs ultimo/ kurs umiddelbart efter udlodning. 17

18 Regnskabspraksis Investeringsforeningen Nordea Invest Beregnes således i akkumulerende afdelinger: ((Kurs ultimo/kurs primo året) -1) x 100. Afkast i afdelingens levetid Nøgletallet beregnes som beskrevet under Afkast målt på kurs blot akkumuleret fra afdelingens start til ultimo for regnskabsperioden. Standardafvigelser af medlemmernes afkast (fra start/over 5 år) Standardafvigelsen er et mål for afkastets udsving over tiden. Jo større volatilitet, jo større er usikkerheden omkring investeringens fremtidige afkast. Volatiliteten er således et risikomål. Volatiliteten udtrykkes sædvanligvis i procent pr. år. Volatiliteten er et mål for afkastets spredning omkring sin middelværdi - afkastets standardafvigelse. Hvis afkastet er normalfordelt, kan det forventes, at ca. 2/3 af alle afkastobservationer falder mellem middelværdien plus standardafvigelsen og middelværdien minus standardafvigelsen. Årlig omkostningsprocent (ÅOP) Nøgletallet udgør summen af følgende fire delkomponenter: Omkostningsprocenten opgjort pr De årlige direkte handelsomkostninger ved løbende drift i procent af gennemsnitsformuen opgjort for 2009 Det aktuelle maksimale emissionstillæg i procent i henhold til afdelingens prospekt. Indgår med 1/7 del. Det aktuelle maksimale indløsningsfradrag i procent i henhold til afdelingens prospekt. Indgår med 1/7 del. Dækker afdelingens halvårsrapport en periode på mindre end 6 måneder, vil den estimerede ÅOP jvf. senest offentliggjorte prospekt angives. Ligeledes vil øvrige afdelinger med ændrede satser få angivet senest offentliggjorte ÅOP. Der opgøres alene standardafvigelser for afdelinger, som har eksisteret i minimum 36 måneder. Sharpe ratio af medlemmernes afkast (fra start/over 5 år) Sharpe Ratio måler en investerings afkast i forhold til dens risiko. Jo større Sharpe Ratio, jo bedre risikojusteret afkast. Ved hjælp af Sharpe Ratio kan investeringer med forskellige risikoniveauer sammenlignes. Der opgøres alene Sharpe ratio tal for afdelinger, som har eksisteret i minimum 36 måneder. For regnskabsperioder, der er kortere end 6 måneder, er nøgletallene beregnet for den faktiske periode. 18

19 Investeringsforeningen Nordea Invest Halvårsregnskaber Obligationsafdelinger Nordea Invest Korte obligationer Privat 20 Nordea Invest Korte obligationer* 23 Nordea Invest Mellemlange obligationer Privat 26 Nordea Invest Mellemlange obligationer 29 Nordea Invest Lange obligationer Privat 32 Nordea Invest Lange obligationer 35 Nordea Invest Virksomhedsobligationer 38 Nordea Invest Globale obligationer 41 Nordea Invest HøjrenteLande 44 Nordea Invest Virksomhedsobligationer Højrente 47 Nordea Invest Fonde 50 Aktieafdelinger Nordea Invest Aktier 53 Nordea Invest Aktier II 56 Nordea Invest Verden 59 Nordea Invest Global Vækst 62 Nordea Invest Global Value 65 Nordea Invest Stabile Aktier 68 Nordea Invest Europa 71 Nordea Invest Japan 74 Nordea Invest Kina 77 Nordea Invest USA 80 Nordea Invest Norden 83 Nordea Invest Fjernøsten 86 Nordea Invest Østeuropa 89 Nordea Invest Latinamerika 92 Nordea Invest Indien 95 Nordea Invest Emerging Markets 98 Nordea Invest Europa Small Cap 101 Nordea Invest Nordic Small Cap 104 Nordea Invest Danmark 107 Nordea Invest Danske aktier 110 Nordea Invest Klima og Miljø 113 Nordea Invest HealthCare 116 Nordea Invest IT 119 Nordea Invest Stabile Aktier Akkumulerende* 122 Balancerede afdelinger Nordea Invest Stabil Balanceret* 125 Nordea Invest Kapitalsikring 128 Nordea Invest Stratega Lav 131 Nordea Invest Stratega Middel 134 Nordea Invest Stratega Høj 137 * Markedsføres også under binavnet ERHVERV, der primært henvender sig til Nordea Banks erhvervskunder. 19

20 Halvårsregnskaber Investeringsforeningen Nordea Invest Nordea Invest Korte obligationer Privat Afdelingens start: September 1992 Afdelingens risiko: Lav Nordea Invest Korte obligationer Privat er en obligationsafdeling, der primært investerer i korte kursstabile danske obligationer. Afdelingens mål er at give investor et attraktivt afkast efter skat. Udbytte udbetales en gang årligt. Beretning Den indre værdi i Nordea Invest Korte obligationer Privat steg 3,3 pct. i 1. halvår I modsætning til forventningerne ved indgangen af året faldt renterne, hvilket fik obligationskurserne til at stige. Derfor blev afkastet i afdelingen ekstraordinært højt. Afdelingen nød godt af den usikkerhed, som opstod i forbindelse med den sydeuropæiske gældskrise. En usikkerhed, som fik investorerne til at flytte deres midler til mere sikre obligationer i blandt andet Danmark. Den store efterspørgsel fik renterne på danske obligationer til at falde ekstraordinært, hvilket resulterede i høje afkast. Generelt leverede statsobligationer de højeste afkast, men de korte realkreditobligationer fulgt godt med. Det skyldtes den merrente, som investorerne får ved at investere i realkreditobligationer. Afdelingens afkast var på niveau med benchmark, som steg 3,8 pct., hvilket svarede til forventningerne ved indgangen af året. Forventninger Nordea Invest fastholder indtil videre afdelingens strategi, hvor den hovedsagligt investerer i realkreditobligationer. At statsobligationer klarede sig bedst i 1. halvår 2010, skal ses som udtryk for en meget speciel markedssituation. Dette rykker ikke ved, at forholdet mellem afkast og risiko fortsat vurderes at være bedst ved realkreditobligationer. I 2. halvår 2010 forventes afdelingen som minimum at give et afkast på niveau med en kort statsobligation. Bemærk: Afdelingen er lukket for emission grundet de nye beskatningsregler for blåstemplede danske obligationer. Største beholdninger (pct.) 2,00% Nordea K ,2 3,00% BRFkredit ,3 Var% Alm Brand Bank ,4 2,00% RDKRE ,8 Var.% Nykredit FRN ,0 2,000% Nykredit ,7 4,000% Nykredit ,5 2,00% Nykredit 90D St.lån ,2 2,00% Citigroup ,1 2,00% BRF Kredit ,8 20

21 Investeringsforeningen Nordea Invest Halvårsregnskaber Resultatopgørelse (i kr) Note Renteindtægter Kursgevinster og tab: Obligationer Kapitalandele -2 0 Valutakonti I alt kursgevinster og -tab I alt indtægter Administrationsomkostninger Halvårets nettoresultat Balance (i kr.) Note Aktiver Likvide midler Indestående i depotselskab Obligationer Noterede obligationer fra danske udstedere Noterede obligationer fra udenlandske udstedere I alt obligationer Kapitalandele Unoterede kapitalandele fra danske selskaber I alt kapitalandele Andre aktiver Tilgodehavende renter, udbytter m.m Andre tilgodehavender 68 0 Mellemværende vedrørende handelsafvikling I alt andre aktiver Aktiver i alt Passiver 4 Medlemmernes formue Anden gæld Skyldige omkostninger Mellemværende vedrørende handelsafvikling I alt anden gæld Passiver i alt

22 Halvårsregnskaber Investeringsforeningen Nordea Invest Noter 1. Hoved og nøgletalsoversigt Halvårets nettoresultat(mio.kr.) 61,0 103,7 Renter (mio.kr.) 29,3 35,9 Kursgevinster og -tab (mio.kr.) 35,8 74,8 Administrationsomkostninger (mio.kr.) -4,1-7,0 Cirkulerende andele (mio.kr.) 2.913, , ,8 Medlemmernes formue (mio.kr.) 3.070, , ,8 Indre værdi pr. andel 105,39 102,93 103,05 Ændring i indre værdi i pct. 3,2 3,3 Standardafvigelse af mdl. afkast over 5 år/fra start 0,4 Sharpe ratio over 5 år/fra start 0,8 Kurs ultimo 106,40 103,80 103,30 Afkast målt på kurs i pct. 4,3 2,6 Afkast i afdelingens levetid pct. p.a. 4,6 NCMG2 (50)/NCMG3 (50) 2,3 3,8 Markedets standardafvigelse af mdl. afkast over 5 år/fra start 0,5 Markedets sharpe ratio over 5 år/fra start 0,6 Omkostningsprocent 0,211 0,218 Årlig omkostningsprocent (ÅOP) 0,693 0, Obligationer Obligationer, varighedsfordeling 0-1 år 20,6 33,8 1-2 år 18,3 20,2 2-3 år 32,8 18,5 3 - år 28,4 27,5 Total 100,0 100,0 3. Kapitalandele En specifikation af afdelingens investeringer i værdipapirer udleveres på forespørgsel fra afdelingens investeringsforvaltningsselskab. Cirkulerende 4. Medlemmernes formue andele Formueværdi kr kr. Medlemmernes formue primo Udlodning fra sidste år vedrørende cirkulerende beviser Ændring af udbetalt udlodning på grund af emission/indløsing Emissioner i året Indløsninger i året Emissionstillæg -74 Indløsningsfradrag 74 Overført fra resultatopgørelsen I alt medlemmernes formue Noter uden henvisning 5. Finansielle instrumenter i kr kr. Pct kr. Pct. Børsnoterede finansielle instrumenter , ,9 Finansielle instrumenter noteret på et andet reguleret marked 0 0,0 0 0,0 Nyemitterede finansielle instrumenter, der planlægges noteret på en fondsbørs eller et andet reguleret marked 0 0,0 0 0,0 Øvrige finansielle instrumenter , ,1 I alt finansielle instrumenter , ,0 22

23 Investeringsforeningen Nordea Invest Halvårsregnskaber Nordea Invest Korte obligationer Nordea Invest Erhverv Korte obligationer Afdelingens start: November 2005 Afdelingens risiko: Lav Nordea Invest Korte obligationer er en obligationsafdeling, der primært investerer i korte danske obligationer. Afdelingens mål er at give investor et attraktivt afkast. Afkastet vil følge udviklingen i danske obligationer med kort restløbetid. Handles også under binavnet ERHVERV. Beretning Den indre værdi i Nordea Invest Korte obligationer steg 3,8 pct. i 1. halvår I modsætning til forventningerne ved indgangen af året faldt renterne, hvilket fik obligationskurserne til at stige. Derfor blev afkastet i afdelingen ekstraordinært højt. Afdelingen nød godt af den usikkerhed, som opstod i forbindelse med den sydeuropæiske gældskrise. En usikkerhed, som fik investorerne til at flytte deres midler til mere sikre obligationer i blandt andet Danmark. Den store efterspørgsel fik renterne på danske obligationer til at falde ekstraordinært, hvilket resulterede i høje afkast. Generelt leverede statsobligationer de højeste afkast, men de korte realkreditobligationer fulgte godt med. Det skyldes den merrente, som investorerne får ved at investere i realkreditobligationer. Afdelingens afkast var bedre end benchmark, som steg 0,4 pct. Ved indgangen af året var forventningerne, at afdelingen ville give et højere afkast end en kort dansk statsobligation, hvilket holdt stik. Forventninger Nordea Invest fastholder indtil videre afdelingens strategi, hvor den hovedsagligt investerer i realkreditobligationer. At statsobligationer klarede sig bedst i 1. halvår 2010, skal ses som udtryk for en meget speciel markedssituation. Dette rykker ikke ved, at forholdet mellem afkast og risiko fortsat vurderes at være bedst ved realkreditobligationer. I 2. halvår 2010 forventes afdelingen som minimum at give et afkast på niveau med en kort statsobligation. Bemærk: Før den 8. juli 2010 hed afdelingen Nordea Invest Aktiv Rente. Største beholdninger (pct.) 2,00% Realk.Danmark ,5 Var% Alm Brand Bank ,4 2,00% BRF Kredit 4,7 2,000% Nykredit ,3 2,00% Nordea K ,3 2,00% RDKRE ,3 4,000% LR Kredit st ,9 3,00% Kommunekredit ,8 4,00% Realk.Danmark 2014 S 2,5 5,00% Nordea Kredit ,5 23

24 Halvårsregnskaber Investeringsforeningen Nordea Invest Resultatopgørelse (i kr) Note Renteindtægter Udbytter I alt renter og udbytter Kursgevinster og tab: Obligationer Kapitalandele Afledte finansielle instrumenter Valutakonti Øvrige aktiver/passiver I alt kursgevinster og -tab I alt indtægter Administrationsomkostninger Halvårets nettoresultat Balance (i kr.) Note Aktiver Likvide midler Indestående i depotselskab Obligationer Noterede obligationer fra danske udstedere Noterede obligationer fra udenlandske udstedere I alt obligationer Kapitalandele Unoterede kapitalandele fra danske selskaber I alt kapitalandele Afledte finansielle instrumenter: Unoterede afledte finansielle instrumenter Andre aktiver Tilgodehavende renter, udbytter m.m Mellemværende vedrørende handelsafvikling Aktuelle skatteaktiver I alt andre aktiver Aktiver i alt Passiver 4 Medlemmernes formue Afledte finansielle instrumenter Unoterede afledte finansielle instrumenter Anden gæld Skyldige omkostninger Mellemværende vedrørende handelsafvikling I alt anden gæld Passiver i alt

25 Investeringsforeningen Nordea Invest Halvårsregnskaber Noter 1. Hoved og nøgletalsoversigt Halvårets nettoresultat(mio.kr.) 141,4 197,2 Renter (mio.kr.) 127,7 79,5 Udbytter (mio.kr.) 9,1 0,0 Kursgevinster og -tab (mio.kr.) 19,9 132,8 Administrationsomkostninger (mio.kr.) -15,3-15,2 Cirkulerende andele (mio.kr.) 5.000, , ,5 Medlemmernes formue (mio.kr.) 4.924, , ,8 Indre værdi pr. andel 98,48 92,75 96,32 Ændring i indre værdi i pct. 2,6 3,8 Standardafvigelse af mdl. afkast over 5 år/fra start 0,7 Sharpe ratio over 5 år/fra start 0,2 Kurs ultimo 98,85 92,85 97,10 Afkast målt på kurs i pct. 3,3 4,1 Afkast i afdelingens levetid pct. p.a. 3,7 Nationalbankens rente på indskudsbeviser 1,1 0,4 Markedets standardafvigelse af mdl. afkast over 5 år/fra start 0,1 Markedets sharpe ratio over 5 år/fra start -1,0 Omkostningsprocent 0,259 0,278 Årlig omkostningsprocent (ÅOP) 0,745 0, Obligationer Obligationer, varighedsfordeling 0-1 år 32,4 40,7 1-2 år 13,3 1,9 2-3 år 17,0 23,3 3 - år 37,3 34,1 Total 100,0 100,0 Valutafordeling procent procent Danske kroner 88,4 96,6 Euro 11,5 2,5 Øvrige 0,1 0,9 Total 100,0 100,0 3. Kapitalandele En specifikation af afdelingens investeringer i værdipapirer udleveres på forespørgsel fra afdelingens investeringsforvaltningsselskab. Noter uden henvisning 5. Finansielle instrumenter i kr kr. Pct kr. Pct. Børsnoterede finansielle instrumenter , ,9 Finansielle instrumenter noteret på et andet reguleret marked 0 0,0 0 0,0 Nyemitterede finansielle instrumenter, der planlægges noteret på en fondsbørs eller et andet reguleret marked 0 0,0 0 0,0 Øvrige finansielle instrumenter , ,1 I alt finansielle instrumenter , ,0 Cirkulerende 4. Medlemmernes formue andele Formueværdi kr kr. Medlemmernes formue primo Udlodning fra sidste år vedrørende cirkulerende beviser Ændring af udbetalt udlodning på grund af emission/indløsing Korrektion ved fusion eller spaltning Emissioner i året Indløsninger i året Emissionstillæg Indløsningsfradrag 121 Overført fra resultatopgørelsen I alt medlemmernes formue