UDKAST til forslag til Lov om ændring af færdselsloven

Transkript

1 1 TS juli 2014 UDKAST til forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Tunge køretøjer på kommunevej, let gods på blokvogne og gebyr for udstedelse af legitimationskort) I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 11. december 2013, som senest ændret ved lov nr. 736 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer: 1. I 85 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: 1 Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunernes adgang til at tillade kørsel på kommunale veje med traktorer, motorredskaber og påhængskøretøjer til disse, hvis akseltryk og totalvægt overstiger bestemmelser fastsat efter stk , stk. 1, pkt., ændres til: Kørsel med blokvogn, som medfører overskridelse af bestemmelser fastsat i medfør af 84 og 85, må kun ske med politiets tilladelse, der meddeles efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse.. 3. og 4. pkt. bliver herefter 2. og 3. pkt. 3. I 89, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for udstedelse af legitimationskort til dokumentation for gennemførelse af uddannelse til at regulere færdsel i forbindelse med gennemførelse af særtransporter.. Loven træder i kraft 1. januar

2 2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 2. Lovforslagets indhold 3. Kørsel med særlige køretøjer på kommunale veje 3.1. Gældende ret 3.2. Transportministeriets overvejelser 4. Bedre udnyttelse af blokvogne 4.1. Gældende ret 4.2. Transportministeriets overvejelser 5. Hjemmel til gebyr for udstedelse af legitimationskort 5.1 Gældende ret 5.2 Transportministeriets overvejelser 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 8. Administrative konsekvenser for borgerne 9. Miljømæssige konsekvenser 10. Forholdet til EU-retten 11. Hørte myndigheder m.v. 12. Sammenfattende skema 1. Indledning Dette lovforslag har flere formål, der understøtter regeringens målsætning om at arbejde for, at små virksomheder har gode muligheder for at vokse samt at rydde op der, hvor virksomhederne bliver mødt med unødigt offentligt bureaukrati. Regeringen ønsker at kommunerne skal kunne beslutte, om de kommunale veje skal kunne anvendes til kørsel med særlige, tunge specialkøretøjer, som overskrider de vægt- og akseltryksgrænser, som gælder for ordinære, godstransporterende lastbiler og lastbilvogntog. Derudover ønsker regeringen, at fremme udnyttelsen af den eksisterende vognpark til transport af gods og samtidig reducere den administrative byrde for virksomhederne ved at muliggøre anvendelse af blokvogne til transport af let, men overdimensioneret gods uden, at det kræver tilladelse fra politiet.

3 3 Endelig ønsker regeringen indført hjemmel for transportministeren til at fastsætte bestemmelser om opkrævning af gebyr for udstedelse af legitimationskort til personer, der bliver bemyndiget til at regulere færdsel ved gennemførelse af særtransporter. Beløbet vil løbende blive reguleret som en formålsbestemt og omkostningsdækket ordning. 2. Lovforslagets indhold Med forslaget indsættes i 85 hjemmel for transportministeren til at bemyndige kommunerne til at tillade kørsel med særlige, tunge motorredskaber, navnlig landbrugsmaskiner, inden for de vægt- og akseltryksgrænser, som kan accepteres for det statslige vejnet. Endvidere ændres 86, så sondringen mellem belæssede og ubelæssede blokvogne fjernes. Endelig indsættes i 89 en bemyndigelse til, at transportministeren kan fastsætte gebyr for udstedelse af legitimationskort til personer, der af justitsministeren er bemyndiget til at regulere færdsel i forbindelse med gennemførelse af særtransporter. 3. Kørsel med særlige køretøjer på kommunale veje 3.1 Gældende ret Kapitel 5 og 6 i bekendtgørelse nr. 577af 6. juni 2011 (dimensionsbekendtgørelsen) fastsætter regler om totalvægt og akseltryk. I 2010 udstedte Trafikstyrelsen dispensation til visse gyllekøretøjer fra dimensionsbekendtgørelsens kapitel 5 og 6 til kørsel på statsvejnettet. Dispensationen er baseret på Vejdirektoratets udregning af den acceptable belastning på statsvejnettet. Vejdirektoratet har ikke udtalt sig om de kommunale vejnet. På den baggrund er det indsat som vilkår i dispensationen, at kørsel forudsætter, at den kommune, på hvis veje landmanden ønsker at køre, også har accepteret kørsel op til disse højere vægt- og akseltryksgrænser. Dispensationen gælder forskellige kombinationer af gyllekøretøjer: På gyllevogne (traktorpåhængsvogn/- redskab) tillades 10 ton akseltryk på op til tre aksler på betingelse af, at køretøjet er monteret med mindst 65 cm brede dæk, hvor arealet af dækribberne udgør mindst 1/3 af dækkets overflade, og dæktrykket højst er 3 bar. For gyllevogne med tre aksler er der vilkår om, at 1. og 3. aksel er tvangsstyrede. Vogntogstotalvægten tillades op til 48 ton. For selvkørende gyllenedfælder (motorredskab) tillades 11,5 ton akseltryk på betingelse af, at køretøjet er forsynet med mindst 1,0 m brede dæk, hvor arealet af dækribberne udgør mindst 1/3 af dækkets overflade, og dæktrykket højst er 3 bar. For selvkørende gyllenedfælder (motorredskab) tillades totalvægt op til 23 ton på to-akslede, og op til 34,5 ton på tre-akslede (vogntog). 3.2 Transportministeriets overvejelser Gennem de senere år er antallet af landbrug blevet færre men større. Det samme gælder de maskiner, som anvendes på landbrug. Landbrugserhvervet har behov for at kunne anvende det nyeste udstyr for at være konkurrencedygtige. Mange af disse køretøjer er tungere end de køretøjer, der tillades anvendt på færdselslovens område. Branchen ønsker derfor en permanent undtagelse for de tunge køretøjer. Vejdirektoratet har på den baggrund undersøgt, hvilke muligheder der er for at imødekomme branchens ønske og udvide den generelle dispensation til det kommunale vejnet. Vejdirektoratet er nået til den konklusion, at der på det kommunale vejnet kan være forhold, der gør, at det ikke er fornuftigt at give dispensation (vejslid og/eller brobelastning). Principielt kan kørsel med de tunge køretøjer medføre forøgede udgifter til vedligeholdelse af de mindre godt befæstede kommuneveje. Transportministeren ønsker på den baggrund ikke at pålægge kommunerne at acceptere en udvidelse af den generelle dispensation for akseltryk og totalvægt. I stedet foreslår transportministeren indsat hjemmel til, at ministeren kan bemyndige den enkelte kommune til selv at træffe beslutning om, hvorvidt det vil være forsvarligt at tillade denne slags køretøjer at køre på deres vejnet inden for de samme begrænsninger, som kan accepteres på statsvejnettet.

4 4 4. Bedre udnyttelse af blokvogne 4.1 Gældende ret Efter færdselslovens 86, stk. 1, forudsætter enhver transport af gods på blokvogn politiets forudgående tilladelse. Det samme gælder kørsel med blokvogn i ubelæsset stand, når den tomme blokvogns- eller det tomme blokvogntogs dimensioner overskrider reglerne om dimensioner, totalvægt og akseltryk, som gælder for ordinære lastbiler og lastbilvogntog, og som er fastsat i dimensionsbekendtgørelsen med hjemmel i færdselslovens 84 og Transportministeriets overvejelser Overdimensioneret, udeleligt gods kan i dag uden forudgående tilladelse transporteres på ordinære lastbilvogntog med dimensioner op til 3,30 m i bredden, 4,10 m i højden og 30 m i længden (de normale grænser for vogntog er 2,55 m, 4,00 m og 18,75 m), hvis der ikke sker overskridelse af vægte og akseltryk. Politiet udsteder i dag rutinemæssigt transporttilladelse til blokvogn på samme betingelser. Den nuværende praksis, hvorefter politiet rutinemæssigt udsteder tilladelse til kørsel med belæssede blokvogne, når disse holder sig inden for de dimensionsgrænser, som gælder for lastbilvogntog, anses for uhensigtsmæssig. Derfor foreslås færdselslovens 86 ændret, så blokvogne, såvel belæssede som ubelæssede, uden forudgående tilladelse kan køre inden for samme dimensionsgrænser som lastbilvogntog. Den foreslåede ændring vil gøre det muligt at optimere udnyttelsen af den eksisterende vognpark, da vognmandsbranchen nu i øget omfang vil kunne gøre brug af blokvogne uden at skulle tænke på, at der skal søges om tilladelse i god tid, før kørslen skal udføres. Der er således en lettelse i den administrative byrde både ved, at der bliver mindre behov for forudgående planlægning og mindre tidsforbrug til at ansøge om særtransporttilladelser. Den foreslåede ændring vil medføre en begrænset lettelse af administrationen af særtransporttilladelser hos politiet. 5. Hjemmel til gebyr for udstedelse af legitimationskort 5.1 Gældende ret Efter færdselslovens 89 kan politiet regulere færdslen på steder, hvor det skønnes nødvendigt. Desuden kan justitsministeren fastsætte bestemmelser om andre personers adgang til at regulere færdslen. I forbindelse med gennemførelse af store særtransporter (f.eks. af vindmølledele) er der jævnligt trafikale situationer, som forudsætter regulering af færdslen. Ved justitsministerens udstedelse af bekendtgørelse nr af 12. november 2013 om visse personers adgang til regulering af færdslen i forbindelse med særtransporter kan andre personer end politiet bemyndiges til at regulere færdsel. Bemyndigelsen forudsætter, at en uddannelse er gennemført og bestået. Efter fuldført uddannelse udstedes et legitimationskort til dokumentation for, at den pågældende er bemyndiget til at regulere færdsel i forbindelse med gennemførelse af særtransporter. Udstedelse af legitimationskortet varetages af Trafikstyrelsen 5.2 Transportministeriets overvejelser Forslaget giver transportministeren bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om betaling for udstedelse af legitimationskort til dokumentation for, at der er gennemført den særlige uddannelse, som efter regler fastsat efter 89, stk. 2, er en betingelse for, at en person må regulere færdsel i forbindelse med gennemførelse af særtransporter. Legitimationskortet udstedes af Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsen skal udover administration af kortudstedelse varetage godkendelse af uddannelsesinstitutioner, som forestår uddannelse i regulering af færdslen i forbindelse med gennemførelse

5 5 af særtransporter, og føre tilsyn med disse. Dette medfører, at Trafikstyrelsen skal afholde udgifter til godkendelse af og tilsyn med uddannelsesinstitutioner, registrering og udstedelse af beviser m.v. Udgifterne tænkes finansieret ved et formålsbestemt, omkostningsdækkende gebyr for modtagelse af det legitimationskortet. Gebyret, som er fastsat ud fra en forudsætning om et minimumsscenarium for omkostninger til udførelse af opgaverne, og er baseret på, at ansøger selv skal indhente straffeattest, er fastsat til 380 kr. Gebyrets størrelse vil blive tilpasset løbende med udviklingen, således at gebyret pr. legitimationsbevis reduceres, hvis de samlede udgifter reduceres henholdsvis blive forhøjet, hvis den samledes udgift pr. legitimationsbevis stiger. 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Samlet vurderes lovforslaget ikke at indebære væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner eller kommuner. Kommunernes udstedelse af tilladelse eller meddelelse af afslag om kørsel med de tunge landbrugskøretøjer vil kun medføre en lille forøgelse i administrationen, da kommunerne i forvejen, som vejmyndighed, administrer tilladelser til kørsel med blokvogne, og da kommunerne i forvejen med det nuværende dispensationssystem udsteder tilladelser til kørsel med landbrugskøretøjer. Politiet udsteder i dag rutinemæssigt en særtransporttilladelse til blokvogn, hvis der ikke er overskridelse af vægtgrænserne, og hvis dimensionerne ligger inden for de dimensioner, hvor kørsel med ordinære lastbiler og lastbilvogntig kan ske uden forudgående tilladelse. Forslaget vil således medføre en begrænset lettelse af administrationen af særtransporttilladelser hos politiet. Udstedelsen af legitimationskort, godkendelse af uddannelsescentre, inkl. fastsættelse af rammer for udarbejdelse og vedligeholdelse af uddannelsesplaner samt udarbejdelser og afvikling af prøver, tilsyn med godkendte uddannelsessteder, administration af ordningen, herunder sikring af registrering og udstedelse af beviser samt behandling af klagesager og henvendelser fra chauffører og politi, finansieres ved et omkostningsdækkende gebyr. Denne opgave er således udgiftsneutral. Tabel 1 nedenfor viser udvikling i opsparing, omkostninger, indtægter og resultat. Prisen pr. legitimationskort er beregnet til at være 380 kr. Tabel 1 Udvikling i opsparing, omkostninger, indtægter og resultat (pris 380 kr. pr. legitimationskort) I kr Opsparing primo Omkostninger Indtægter Resultat Opsparing ultimo Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Det vurderes, at lovforslaget vil gøre det lettere for landbrugserhvervet at gøre brug af en større del af de store landbrugskøretøjer, som er tilgængelige på markedet, og dermed forbedre landbrugets konkurrencevilkår i forhold til konkurrenter på det øvrige EU-marked. Endvidere vil forslaget reducere transporterhvervets udgifter til administration af særtransportansøgninger til blokvognskørsel. Indførelse af gebyr for udstedelse af legitimationskort og om, at kursisterne efterfølgende skal ansøge om legitimationskort, vil medføre en begrænset administrativ byrde for virksomheder, som skal have personale uddannet. De administrative byrder for de berørte virksomheder søges dog begrænset mest muligt, eventuelt gennem indførelse af en elektronisk ansøgningsprocedure via uddannelsescentrene.

6 6 8. Administrative konsekvenser for borgerne Det vurderes, at lovforslaget ikke får væsentlige administrative konsekvenser for borgerne. For borgere, som vil uddanne sig til at regulere færdsel i forbindelse med gennemførelse af særtransporter, vil indførelsen af gebyr for udstedelse af legitimationskort medføre en begrænset økonomisk byrde. Kravet om, at kursister efter afsluttet uddannelse skal ansøge om legitimationskort, vil medføre en lille administrativ byrde. Den administrative byrde for de berørte borgere søges dog begrænset mest muligt, eventuelt gennem indførelse af en elektronisk ansøgningsprocedure via uddannelsescentrene. 9. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser. 10. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 11. Høring Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. juli 2014 til den 18. august 2014 været sendt i høring hos følgende organisationer mv.: [Automobilbranchens Handels og Industriforening, Bilbranchen, Campingbranchen, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks Knallert Union, Danmarks Motor Union, Dansk Camping Union, Dansk Cyklist Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Fodgænger Forbund, Dansk Industri, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Lokal Syn, Dansk Sidevogns Klub, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Bilimportører, Danske Busvognmænd, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Motorcyklister, Danske Synsvirksomheder, Det Centrale Handicapråd, DI Transport, DTU Transport, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F), Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Danske Vognfabrikker, Foreningen af Tekniske Konsulenter for Vejtransport, Foreningen af Vognimportører i Danmark, Foreningen af Omsynsvirksomheder, Foreningen Liv og Trafik, Forsikring og Pension, Frie Danske Lastbilvognmænd, Håndværksrådet, International Transport Danmark, KL (Kommunernes Landsforening), Landbrugsmaskinimportørernes Brancheforening af 1919, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, MC-Touring Club Danmark, Motorcykel Importør Foreningen, Motorhistorisk Samråd, NOAH-Trafik, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik og Ungdomsringen] 12. Sammenfattende skema Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner Positive konsekvenser / mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) Ingen Lettelse for politiet ved, at der skal udstedes færre særtransporttilladelser Lettelse af administrationen af særtransporttilladelser Negative konsekvenser / merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Merudgifter i marginalt omfang til administrationen af tilladelser Forøgelse i marginalt omfang af kommunernes administrationen af tilladelser til landbrugskøretøjer Merudgifter i marginalt omfang til betaling for legitimationskort Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for Lettelse af administrationen af Forøgelse i marginalt omfang til

7 7 erhvervslivet særtransporttilladelser ansøgning om udstedelse af legitimationskort Administrative konsekvenser for borgere Ingen Merudgifter i marginalt omfang til betaling for legitimationskort Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Intet Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 (færdselslovens 85, stk. 4) Den ny hjemmel vil blive udnyttet til at give vejmyndighederne i kommunerne mulighed for at tage stilling til, om de finder det muligt og forsvarligt at tillade kørsel på kommunens vejnet med særlige køretøjer med større totalvægte og højere aksel- eller bæltetryk end de for almindelige køretøjer gældende. Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger. De særlige begreber blokvogn, motorredskaber, traktor, akseltryk, totalvægt mv. er defineret i færdselslovens 2. Til nr. 2 (færdselslovens 86, stk. 1) Ændringen medfører, at der med blokvogne, belæssede såvel som ubelæssede, uden forudgående tilladelse kan gennemføres særtransporter på samme vilkår, som allerede gælder for almindelige lastbilvogntog efter bekendtgørelse nr. 374 af 23. april 2007 om særtransport, navnlig 24-28, samt bilag 1 om almindelige betingelser for særtransport og bilag 2 om afmærkning. Det betyder at blokvogne, der i belæsset stand ikke overskrider dimensionerne op til 3,30 m i bredden, 4,10 m i højden og 30 m i længden, kan køre uden forudgående tilladelse, når dimensionsbekendtgørelsens grænser for totalvægt og akseltryk er overholdt. (56 ton totalvægt for vogntog, 10 ton akseltryk og 11,5 ton drivakseltryk). Til nr. 3 (færdselslovens 89, stk. 2) Den foreslåede ændring af 89 udgør en bemyndigelse til, at transportministeren kan fastsætte regler om et formålsbestemt omkostningsdækkende gebyr for udstedelse af legitimationskort til personer, der har gennemført og bestået uddannelse til at regulere færdsel i forbindelse med gennemførsel af særtransporter. Gebyrindtægterne skal dække de langsigtede gennemsnitsomkostninger ved udstedelse af legitimationskort, godkendelse af uddannelsescentre inkl. fastsættelse af rammer for udarbejdelse og vedligeholdelse af uddannelsesplaner samt afvikling og udarbejdelse af prøver, tilsyn med godkendte uddannelsessteder og administration af ordningen, herunder sikring af registrering og udstedelses af beviser, samt behandling af klagesager og henvendelser fra chauffører og politi. Til 2 Loven skal træde i kraft 1. januar 2015 således, at administrationen til udstedelse af legitimationskort er fuldt operativ, og så der er tid til at fastlægge rammerne inden for hvilke, kommunerne skal kunne tillade kørsel på deres vejnet med tunge landbrugskøretøjer. Lovforslaget sammenholdt med den gældende formulering

8 8 Gældende formulering 86. Kørsel med blokvogn i belæsset stand må kun ske med politiets tilladelse, der meddeles efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse. Tilsvarende gælder for kørsel med blokvogn i ubelæsset stand, hvis blokvognen overskrider de i medfør af 84 og 85 fastsatte bestemmelser om køretøjers bredde, længde og højde samt om køretøjers største tilladte totalvægt og akseltryk. Lovforslaget 1 I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 11. december 2013, foretages følgende ændringer: I 85 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunernes adgang til at tillade kørsel på kommunale veje med traktorer, motorredskaber og påhængskøretøjer til disse, hvis akseltryk og totalvægt overstiger bestemmelser fastsat efter stk , stk. 1, pkt., ændres til: Kørsel med blokvogn, som medfører overskridelse af bestemmelser fastsat i medfør af 84 og 85, må kun ske med politiets tilladelse, der meddeles efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse.. I 89, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for udstedelse af legitimationskort til dokumentation for gennemførelse af uddannelse til at regulere færdsel i forbindelse med gennemførelse af særtransporter.. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.