ARTIKLER TIL STUDIUM: SIDE 8 SANG NR. 70 OG december. Kloge r ad til ugifte og ægtepar SIDE 13 SANG NR. 85 OG

Transkript

1 15. OKTOBER STUDIEUDGAVE ARTIKLER TIL STUDIUM: 28. november 4. december Bruger du din fritid p aengodm ade? SIDE 8 SANG NR. 70 OG december Kloge r ad til ugifte og ægtepar SIDE 13 SANG NR. 85 OG december Stol pa Jehova, al trøsts Gud SIDE 23 SANG NR. 75 OG december Trøst alle de sørgende SIDE 27 SANG NR. 68 OG 42

2 34567 OCTOBER 15, 2011 FORMALET MED VAGTTARNET er at ære Jehova Gud, universets øverste Hersker. Fra et vagttarn kunne man i gammel tid holde øje med landskabet vidt omkring; sadan hjælper dette blad os til at følge verdensbegivenhederne og se dem i lyset af Bibelens profetier. Det trøster sine læsere med den gode nyhed om at Guds rige, der styrer fra himmelen som en virkelig regering, snart vil fjerne al ondskab og gøre jorden til et paradis. Det tilskynder til tro pa Jesus Kristus, der ofrede sit liv for at vi kan opna evigt liv, og nu er konge i Guds rige. Vagttarnet udgives af Jehovas Vidner og er udkommet uafbrudt siden Det er upolitisk og holder sig til Bibelen som autoritet. Denne publikation ma ikke sælges. Den er udgivet i forbindelse med et verdensomspændende bibelundervisningsarbejde som finansieres af frivillige bidrag. Nar intet andet er angivet, er bibelcitaterne fra Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter Studieudgave med noter og henvisninger. Forkortelsen da. aut. hentyder til Bibelen i autoriseret oversættelse af Det Danske Bibelselskab FORM ALET MED DISSE ARTIKLER 1. STUDIEARTIKEL SIDE 8-12 Uanset hvor vi bor, kan det at anvende de bibelske principper hjælpe os til at vælge underholdning og adspredelse der vil gavne os. Denne artikel viser os hvordan vi kan træffe kloge valg med hensyn til vores fritid. OGS A I DETTE NUMMER 3 Hold jer v agne Hvorforerdets avigtigt? 5 Lad os glæde os sammen! ) 2. STUDIEARTIKEL SIDE De valg en person træffer i forbindelse med at forblive ugift eller indga ægteskab, berører hele hans tilværelse, ogsa hans forhold til Jehova. Denne artikel vil vise hvordan Guds tjenere, uanset om de er ugifte eller gifte, kan fa gavn af de vigtige rad der findes i Første Korintherbrev, kapitel OG 4. STUDIEARTIKEL SIDE I disse sidste dage kommer Jehovas tjenere og andre ud for meget som kan gøre dem fortvivlede. Hvilke situationer kunne der være tale om?hvorkanmanfindedentrøstmanharbehov for? Artiklerne viser hvordan Jehova og hans Vidner bringer mennesker trøst i denne kritiske tid. 18 At tjene Jehova har været min største glæde ) 32 Spørgsm al fra læserne Globus: Med tilladelse fra Replogle Globes The Watchtower (ISSN ) is published semimonthly by Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc.; M. H. Larson, President; G. F. Simonis, Secretary-Treasurer; 25 Columbia Heights, Brooklyn, NY , U.S.A., and in England by Watch Tower Bible and Tract Society of Britain, The Ridgeway, London NW7 1RN (Registered in England as a Charity). Vagttarnet (ISSN ) er udgivet i Danmark af Vagttarnets Bibel- og Traktatselskab, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Ansvarshavende: Jørgen Larsen Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Alle rettigheder forbeholdt. Printed in Britain. Vol.132, No. 20 Semimonthly DANISH

3 Hold jer vagne Hvorfor er det savigtigt? H VAD vil være tegnet padinnærværelse og afslutningen pa tingenes ordning? (Matt. 24:3) Som svar pa dette spørgsmal gav Jesus sine disciple et tegn der var detaljeret, letgenkendeligt og ikke til at tage fejl af. Det er gengivet i Mattæus, kapitel 24, Markus, kapitel 13, og Lukas, kapitel 21. Efter at have beskrevet tegnet tilføjede Jesus: Hold jer vagne. Matt. 24:42. Hvis tegnet i sig selv ville være sa tydeligt, hvorfor sa denne ekstra pamindelse? Det kunne der være to grunde til. Nogle kristne bliver maske distraheret sadeikkelægger mærke til tegnet, hvilket gar ud over deres andelighed og arv agenhed. Andre er opmærk- somme pa dele af tegnet, men føler sig ikke direkte berørt af det. De tænker maske at den store trængsel, kulminationen af Jesu profeti, stadig ligger langt ude i fremtiden, og at det derfor endnu ikke er sa nødvendigt at holde sig vagen. Matt. 24:21. De gav ikke agt Jesus gjorde sine disciple opmærksom pa dem der levede pa Noas tid. Noas forkyndelse, det enorme byggeprojekt med arken og den fremherskende vold kan ikke have undgaet folks opmærksomhed. Men alligevel gav de fleste ikke agt. (Matt. 24:37-39) Sadan er der ogsa mange i dag der betragter advarsler. For eksempel er der pa hastighedstavler en information der ikke er til at tage fejl af, men som bliver ignoreret af mange. Myndighederne er ofte nødt til at anlægge vejbump for at tvinge bilister til at sætte farten ned. En kristen er maske ogsa opmærksom pategnetp a de sidste dage, men lader sig alligevel involvere i ting der vidner om det stik modsatte. Det var det der skete for Arielle, en teenagepige fra Vestafrika. Arielle elskede at se kvindehandbold i fjernsynet. Da hendes skole samlede et hand- boldhold, ignorerede hun at det kunne skade hendes andelighed at komme med pa holdet. Hun meldte sig som malmand. Hvad skete der? Hun siger: Nogle af mine holdkammerater havde kærester der tog stoffer og røg. De gjorde nar af mig fordi jeg var anderledes, men jeg tænkte at jeg sagtens kunne klare det. Helt uventet var det selve spillet der begyndte at nedbryde min andelighed. Jeg brændte for handbold og kunne ikke tænke paandet.n ar jeg var til de kristne møder, skete det tit at mine tanker ikke var i rigssalen men pah andboldbanen. Sporten gik ogsaud over min kristne personlighed. Kærlighed til spillet udviklede sig til en passion for at vinde, og for at tilfredsstille den konkurrenceand jeg nu var blevet grebet af, trænede jeg hardt. Presset voksede, og jeg ofrede endda venskaber for handboldens skyld. VAGTT ARNET 15. OKTOBER

4 Daglige andelige drøftelser hjælper Emmanuel og hans familie til at vise sig parate Det hele kulminerede i en kamp hvor vores modstandere fik tilkendt et straffekast. Jeg var parat til at forsvare malet. Men før jeg vidsteafdet,havdejegbedtjehovahjælpemig til at redde bolden! Denne episode fik mig til at indse hvor langt ud jeg var kommet. Hvad var løsningen? Jeg havde tidligere set dvd en Unge spørger: Hvad vil jeg med mit liv? Nu besluttede jeg at se den igen og denne gang tage den alvorligt. Faktisk stod jeg jo i det samme dilemma som den unge Andr e i filmen. Jeg lagde især mærke til det forslag en ældste gav Andr e at læse og tænke over Filipperbrevet 3:8. D et gjorde udslaget. Jeg stoppede pa holdet. Sikke en forskel det gjorde! Nu forsvandt konkurrenceanden og det pres der fulgte med. Jeg blev mere glad og knyttede mig nærmere til mine venner i menigheden. De andelige aktiviteter gav pludselig større mening. Jeg kunne igen koncentrere mig ved møderne og nød at være der. Desuden blev min tjeneste bedre, og i dag er jeg fast hjælpepioner. Et nutidsdrama om en ung kristen der kæmper for at gøre det der er rigtigt i Jehovas øjne. Hvis noget distraherer dig i en sadan grad at du ikke giver agt padettegnjesusgavos, ma du ligesom Arielle tage nogle vigtige skridt. Du kunne prøve nogle af de følgende forslag. Gør brug af Register til Vagttarnets publikationer, der er blevet kaldt et skattekort. Her kan du finde henvisninger til gode rad og førstehandsberetninger om hvordan andre har modstaet fristelser. Fafuldtudbytteaf de kristne møder ved at forberede dig godt og ved at tage notater. Nogle synes det hjælper at sidde langt fremme i salen. Nardereren spørgsmal og svar-drøftelse, saprøvatkom- mentere sa tidligt som muligt. Hold dig ogsa andeligt vagen ved at sammenligne det du ser i nyhederne, med tegnet og andre forhold der skulle karakterisere de sidste dage. 2 Tim. 3:1-5; 2 Pet. 3:3, 4; Ab. 6:1-8. Vis jer parate Tegnet padesidstedageerglobalt,det omfatter hele den beboede jord. (Matt. 24:7, 14) Millioner bor i omrader der er hardt ramt af pestlignende sygdomme, hungersnød, jordskælv og andre forudsagte begivenheder. Men mange andre bor i omrader hvor der er forholdsvis fredeligt. Kan man nu ga ud fra at den store trængsel ligger langt ude i fremtiden blot fordi man aldrig har mærket konsekvenserne af tegnet pa egen krop? Det ville være meget uklogt. Tænk for eksempel over hvad Jesus forudsagde om pest og hungersnød. (Luk. 21:11) For det første sagde han ikke at alle omrader af verden ville blive berørt samtidig eller i samme grad. Han sagde derimod at det ene sted efter det andet ville blive ramt. Vi kan altsaikkeforventeatderskalskedetsamme alle steder samtidig. For det andet sagde Jesus kort efter at have omtalt hungersnød at nogle skulle passe paikkeatspiseformeget: Vær opmærksomme pajerselv,s a jeres hjerter aldrig bliver tynget af fradseri. (Luk. 21:34) Det var altsa ikke alle kristne der ville blive personligt berørt af samtlige dele af teg- 4 VAGTT ARNET 15. OKTOBER 2011

5 net. Jesus sagde jo: Nar I ser disse ting ske, [ved I] at Guds rige er nær. (Luk. 21:31) Moderne kommunikationsmidler giver os mulighed for at se alle dele af tegnet uanset hvad vi personligt oplever der hvor vi bor. Husk ogsa at Jehova allerede har fastsat den dag og time hvor den store trængsel vil begynde. (Matt. 24:36) Udviklingen i verdensforholdene vil ikke ændre noget pa hvornar den dag kommer. Jesus gav kristne overalt denne opfordring: Vis jer parate. (Matt. 24:44) Vi skal altid være parate. Nu kan vi selvfølgelig ikke beskæftige os med teokratiske aktiviteter 24 timer i døgnet, og ingen af os ved hvad vi vil være i gang med i det øjeblik den store trængsel begynder. Nogle vil maske være paar- bejde eller være optaget af huslige pligter. (Matt. 24:40, 41) Hvad kan vi sagøreforat vise os parate? Emmanuel, Victorine og deres seks døtre bor i en del af Afrika hvor de ikke er direkte berørt af alle dele af tegnet. For at kunne vise sig parate har de derfor besluttet at have en andelig drøftelse i familien hver dag. Emmanuel fortæller: Det var svært at finde et tidspunkt der passede os alle. Til sidst aftalte vi at det skulle være fra klokken seks til halv syv om morgenen. Efter at vi har talt om dagens tekst, forbereder vi nogle fa paragraffer i en af de publikationer vi skal studere i menigheden i løbet af ugen. Har dette program hjulpet dem til at holde sig vagne? Helt klart! Emmanuel er koordinator for ældsteradet i menigheden, Victorine er ofte hjælpepioner og har hjulpet mange til at tage imod sandheden, og alle deres seks døtre gør gode andelige fremskridt. Jesus tilskyndede os: Vær agtpagivende, vag. (Mark. 13:33) Lad ikke noget distrahere dig sa du bliver andeligt døsig. Følg hellere Arielles eksempel og tag de gode rad til dig som vi far gennem vores publikationer og ved menighedens møder. Og prøv ligesom Emmanuels familie hver dag at gøre noget for at vise dig parat og holde dig vagen. Lad os glæde os sammen! MANGE mennesker føler sig ikke glade og lykkelige, og de synes det er næsten umuligt at finde pa noget positivt at tale med andre om. Livet i dag, især i storbyerne, far folk til at trække sig tilbage fra andre og isolere sig. Ensomhed er en meget udbredt følelse, siger professor i psykobiologi Alberto Oliverio, og der er ingen tvivl om at livet i store byomrader gør det lettere at isolere sig. I mange situationer far det os til at ignorere hvordan kollegaen pa kontoret, vores nabo eller kassedamen i det lokale supermarked har det. En sadan isolation fører ofte til nedtrykthed og depression. Situationen er helt anderledes for de kristne, som har en anden tilgang til tingene. Apostelen Paulus skrev: Glæd jer altid. (1 Thess. 5:16) Der er mange grunde til at vi kan være lykkelige og glæde os sammen. Vi tilbeder den Højeste Gud, Jehova; vi forstar Bibelens sandheder; vi har et hab om at VAGTT ARNET 15. OKTOBER

6 opna frelse og evigt liv; og vi kan hjælpe andre til at opna de samme velsignelser. Sl. 106:4, 5; Jer. 15:16; Rom. 12:12. Detatglædesigogatdelesinglædemed andre er noget der kendetegner sande kristne. Derfor er det ikke overraskende at Paulus skrev til filipperne: Jeg [er] glad og glæder migmedjeralle.ogp a samme made skal I ogsaselvværegladeogglædejermedmig. (Fil. 2:17, 18) Her taler Paulus to gange om at være glad og at glæde sig med hinanden. Det er vigtigt at kristne omhyggeligt undgar enhver tendens til at isolere sig. Hvis man holder sig for sig selv, kan man jo ikke glæde sig med sine trosfæller! Hvordan kan vi følge Paulus tilskyndelse til at blive ved med at glæde os med vores brødre? Fil. 3:1. Glæd dig sammen med dine trosfæller Da Paulus skrev sit brev til filipperne, var han sandsynligvis i fængsel i Rom pa grund af sin forkyndervirksomhed. (Fil. 1:7; 4:22) Men fængslingen lagde ikke en dæmper pa hans begejstring for forkyndelsen. Tværtimod glædede han sig over at tjene Jehova i videst muligt omfang og at blive udgydt som et drikoffer. (Fil. 2:17) Paulus indstilling viser at glæden ikke afhænger af ens omstændigheder. Trods sit fangenskab sagde han: Jeg vil ogsablivevedmedatfryde mig. Fil. 1:18. Det var Paulus der havde oprettet menigheden i Filippi, og brødrene d er havde en særlig plads i hans hjerte. Han vidste at det ville opmuntre dem at høre om hans glæde ved at tjene Jehova, og derfor skrev han: Nu ønsker jeg at I skal vide, brødre, at mine forhold er blevet til fremgang for den gode nyhed snarere end det modsatte, saatminelænker, i forbindelse med Kristus, er blevet almindeligt kendt for hele prætorianergarden og alle de andre. (Fil. 1:12, 13) Det at Paulus fortalte sine brødre denne opmuntrende erfaring, bidrog bade til hans egen glæde og til at han og brødrene i Filippi kunne glæde sig sammen. For at kunne blive ved med at glæde sig matte filipperne dog passe paikkeattabemodetp a grund af det Paulus kom ud for. De skulle derimod blive hans efterlignere. (Fil. 1:14; 3:17) Filipperne kunne ogsa blive ved med at nævne Paulus i deres bønner og give ham al den hjælp og støtte de havde mulighed for. Fil. 1:19; 4: Har vi den samme positive indstilling som Paulus havde? Sørger vi for at fokusere pade lyse sider af tilværelsen og den kristne tjene- Globus: Med tilladelse fra Replogle Globes

7 ste? Nar vi er i selskab med vores brødre, er det godt at vi sammen glæder os over forkyndelsesarbejdet. Det kræver ikke at vi har oplevet noget sensationelt. For eksempel er det maske lykkedes os at vække interesse for budskabet om Riget med en særlig effektiv indledning eller et logisk ræsonnement. Det kan ogsa være at vi har haft en god samtale med en ud fra et bestemt skriftsted. Eller maske er vi blot blevet genkendt i distriktet som Jehovas Vidner og har padenm ade aflagt et godt vidnesbyrd. At dele sadanne erfaringer med hinanden er en made at glæde os sammen pa. Mange af Jehovas tjenere har bragt og bringer stadig ofre for at fa forkyndelsesarbejdet udført. Pionerer, rejsende tilsynsmænd, betelitter, missionærer og internationale byggearbejdere glæder sig over at kunne bruge deres tid og kræfter i heltidstjenesten. Glæder vi os sammen med dem? Sa lad os vise vores taknemmelighed for disse kære medarbejdere for Guds rige. (Kol. 4:11) Det kan vi gøre ved at opmuntre dem nar vi er sammen med dem ved de kristne møder og stævner. Vi kan ogsa efterligne deres nidkære eksempel. Og vi kan skabe lejlighed til at lytte til deres erfaringer og opbyggende tanker ved at vise dem gæstfrihed, maske ved at invitere dem paet maltid mad. Fil. 4:10. Glæd dig sammen med dem der kommer ud for prøvelser At udholde forfølgelse og overvinde prøvelser var noget der styrkede Paulus i hans beslutning om at forblive trofast over for Jehova. (Kol. 1:24; Jak. 1:2, 3) Han vidste at brødrene i Filippi sikkert ville blive udsat for lignende prøvelser, og han glædede sig over at hans udholdenhed kunne være til opmuntring for dem og fa dem til at glæde sig med ham. Det fik ham til at skrive: Jer blev det privilegium...givetforkristiskyld,ikkeblot at tro pa ham, men ogsaatlideforhansskyld. For I har den samme kamp som I har set i mit tilfælde og som I nu hører om i mit tilfælde. Fil. 1:29, 30. I dag kommer kristne ogsa ud for modstand fordi de forkynder. Nogle gange kan der være tale om voldelig modstand, men sa- dan er det ikke altid. Modstanden kan ogsa komme i form af falske anklager fra frafaldne, fjendtlighed fra familie og latterliggørelse fra kolleger eller skolekammerater. Men Jesus sagde at disse prøvelser hverken skulle overraske os eller gøre os modløse. De skulle derimod faostilatglædeos!hansagde: Lykke- lige er I nar folk skælder jer ud og forfølger jer og løgnagtigt siger alt muligt ondt om jer for min skyld. Fryd jer og spring af glæde, for jeres belønning er stor i himlene. Matt. 5:11, 12. Vi skal ikke blive opskræmte eller bange nar vi hører at vores brødre i visse lande udsættes for hard forfølgelse. Tværtimod bør vi glæde os over at de holder ud. Vi kan bede for dem og anmode Jehova om at styrke deres tro og give dem udholdenhed. (Fil. 1:3, 4) Maske er det alt hvad vi kan gøre for disse kære brødre. Til gengæld kan vi sahjælpedemivo- res egen menighed der er udsat for trængsler. Vi kan vise dem interesse og støtte dem. Og vi kan skabe muligheder for at glæde os sammen med dem ved af og til at invitere dem med til vores Teokratiske Familieaften, ved at samarbejde med dem i forkyndelsen og ved at foretage os noget sammen med dem i fritiden. Vi har mange grunde til at glæde os sammen! Lad os bekæmpe denne verdens and sa vi undgar at isolere os, og i stedet blive ved med at glæde os sammen med vores brødre. Nar vi gør det, vil vi ikke kun bidrage til menighedens kærlighed og enhed, men vil ogsa fuldt ud kunne fryde os over at være en del af det kristne brodersamfund. (Fil. 2:1, 2) Ja, lad os altid glæde os i Herren, for Paulus tilskyndelse lyder: Igen vil jeg sige: Glæd jer! Fil. 4:4. VAGTT ARNET 15. OKTOBER

8 BRUGER DU DIN FRITID PAENGODM ADE? Bliv ved med at forvisse jer om hvad der er velbehageligt for Herren. EF.5:10. GENNEM hele Bibelen finder vi udtalelser der viser at Jehova ønsker at vi ikke blot skal leve, men ogsa nyde livet. For eksempel star der i Salme 104:14, 15 at Jehova frembringer brød af jorden, og vin der fryder det dødelige menneskes hjerte, ja, han lader ansigtet glinse af olie, og giver brød der styrker det dødelige menneskes hjerte. Det er Jehova der giver os den føde vi har brug for. Han lader afgrøderne vokse frem savikanf a korn, olie og vin. Og selvom vin ikke er en livsnødvendighed, er det noget der fryder mennesketshjerte.(præd.9:7;10:19)ja,jehova ønsker at vores hjerte skal mættes med glæde. Apg. 14:16, Der er derfor ingen grund til at have dar- lig samvittighed nar vi indimellem sætter tid af til at betragte himmelens fugle og liljerne pa marken eller pa andre aktiviteter der forfrisker os og beriger vores liv. (Matt. 6:26, 28; Sl. 8:3, 4) Et sundt og lykkeligt liv er en Guds gave. (Præd. 3:12, 13) Hvis vi ser vores fritid som en del af denne gave, vil det faostilatbrugedenp aenm ade der glæder livets Giver. Stor valgfrihed inden for visse grænser 3 De der har et afbalanceret syn pa adspredelser, ved at der inden for visse grænser er stor frihed til at vælge. Hvorfor er det sadan? Jo, lad os prøve at sammenligne underhold- 1, 2. (a) Hvordan fremgar det af Bibelen at Jehova ønsker vi skal nyde livet? (b) Hvad vil det at vi betragter adspredelser som en Guds gave, faostilat gøre? 3. Hvorfor er det godt at der er en vis valgfrihed nar det gælder adspredelser? ning med mad. Der er stor forskel pahvadder rundt omkring i verden er populært at spise. Det som folk i et omrade synes er lækkert, kan virke uappetitligt pa folk andre steder. Noget lignende gælder adspredelser: Det som kristne i en del af verden synes er sjovt og underholdende, virker maske ikke tiltalende pa kristne andre steder. Selv blandt trosfæller der lever i det samme omrade, er det som en maske finder afslappende (for eksempel hyggelæsning i sofaen), kedeligt i en andens øjne; og det en synes virker forfriskende (ma- ske en cykeltur ud i det bla), betragter en anden som udmattende. Alligevel accepterer vi jo at der er stort spillerum og plads til personlige meninger nar det gælder sadan noget som mad og fritidsinteresser. Rom. 14: Vi erkender ogsa at det at man har frihed til at vælge adspredelser, ikke betyder at man har carte blanche til at forlyste sig. Ogsadet kan illustreres med mad. Selvom vi maske er villige til at spise mange forskellige typer mad, ville vi ikke frivilligt spise noget der er fordærvet eller raddent. At spise noget sadant ville stride mod al sund fornuft og kunne udgøre en helbredsrisiko. Pa samme made med adspredelser: Vi er maske abne over for mange forskellige former for sunde adspredelser, men vi vil ikke beskæftige os med noget der er livsfarligt, voldeligt eller moralsk fordærvet. At tage del i sadanne aktiviteter ville være i modstrid med bibelske principper og kunne udgøre en risiko for vores fysiske 4. Hvorfor er vi nødt til at sætte grænser i forbindelse med vores valg af adspredelser? Illustr er med et eksempel. 8 VAGTT ARNET 15. OKTOBER 2011

9 eller andelige helbred. For at sikre os at vi bliver inden for fornuftige grænser, mavip a forhand vurdere om bestemte adspredelser som appellerer til os, er gavnlige eller ej. (Ef. 5:10) Hvordan kan vi gøre det? 5 Hvis det vi beskæftiger os med i fritiden, skal gavne os og være acceptabelt i Jehovas øjne, ma det leve op til den standard vi finder i Guds ord. (Sl. 86:11) Du kan vurdere den type adspredelser eller fritidsaktiviteter du føler dig tiltalt af, ved at gennemgaenganske enkel tjekliste. Listen bestar af tre spørgsmal der kan opsummeres med ordene hvad, hvornar og hvem. Lad os se pa dem et ad gangen. Hvad gar det ud pa? 6 Inden du giver dig af med en form for underholdning som du føler dig tiltrukket af, ma du stille dig selv følgende spørgsmal: Hvad? Det vil sige: Hvad gar det ud pa? Hold dig for øje at der i virkeligheden kun findes to kategorier af underholdning. Til den første siger vi nej ; til den anden ma- Hvad? ske. Hvad omfatter den første kategori? I denne ugudelige verden skildrer meget underholdning handlinger der abenlyst krænker bibelske principper eller bryder Guds love. (1 Joh. 5:19) Sande kristne siger resolut nej til denne kategori, der indbefatter underholdning som skildrer sadisme, dæmonisme, homoseksualitet, pornografi og vold, eller som forherliger andre skammelige, umoralske handlinger. (1 Kor. 6:9, 10; læs Abenbaringen 21:8). Uanset hvor vi befinder os, vil vi afvise en sa- dan underholdning. Padenm ade vil Jehova tydeligt kunne se at vi afskyr det onde. Rom. 12:9; 1 Joh. 1:5, Hvordan kan vi vurdere om de adspredelser vi godt kan lide, er acceptable i Guds øjne? 6. Hvilken kategori af underholdning bør vi afvise, og hvorfor? 7 Den anden kategori bestar af underholdning og adspredelser der ikke er centreret om handlinger der direkte fordømmes i Guds ord. Før vi vælger at beskæftige os med noget i denne kategori, ma vi omhyggeligt sammenholde det med de bibelske principper der viser hvad Jehova betragter som sundt og gavnligt. (Ordsp. 4:10, 11) Derefter mavi træffe et personligt valg der giver os god samvittighed. (Gal. 6:5; 1 Tim. 1:19) Hvordan kan vi det? Tænk over følgende: Før vi spiser en nyretmad,sørgervisikkertforatfindeudaf hvad hovedingredienserne er. Før vi vælger en bestemt slags underholdning eller adspredelse, ma vi ligeledes undersøge hvad hovedingredienserne er. Ef. 5:17. 8 Foreksempelerdum aske, ligesom sa mange andre, glad for sport. Sport kan være bade sjovt og spændende. Men hvad nu hvis du føler dig tiltalt af bestemte former for sport pagrundafdenstærkekonkurrence- and, den store risiko deltagerne tager, den høje skadesrate, den vilde sejrsrus, den glødende patriotisme eller lignende ingredienser? Nar du har gjort dig klart hvordan det forholder sig, vil du maske indse at din tankegang afviger fra Jehovas made at tænke pa, og at den ikke harmonerer med det budskab om fred og kærlighed vi forkynder for andre. (Es. 61:1; Gal. 5:19-21) Hvis den form for underholdning eller adspredelse du overvejer, derimod bestar af ingredienser der i Jehovas øjne er sunde, kan det sagtens være at den vil være gavnlig og forfriskende for dig. Gal. 5:22, 23; læs Filipperbrevet 4:8. Hvornar bruger jeg tid padet? 9 Det andet spørgsmal du ma stille dig selv, er: Hvornar? Det vil sige: Hvornar vil 7, 8. Hvordan kan vi vurdere kvaliteten af en bestemt form for underholdning eller adspredelse? Illustr er med et eksempel. 9. Hvad afsløres af vores svar pa spørgsmalet: Hvornar vil jeg beskæftige mig med det? VAGTT ARNET 15. OKTOBER

10 jeg beskæftige mig med det? Hvor meget tid vil jeg bruge pa det? Vores svar p a spørgsmalet hvad? afslører meget om vores holdninger Hvornar? hvad vi finder acceptabelt og uacceptabelt. Men svaret pa spørgsmalet hvornar? viser noget om vores prioriteter hvad vi finder vigtigt og mindre vigtigt. Hvordan kan vi sa afgøre om vi er ligevægtige i vores syn pa adspredelser? 10 Jesus sagde: Du skal elske Jehova din 10, 11. Hvordan hjælper Jesu ord i Mattæus 6:33 os til at afgøre hvor meget tid vi skal bruge pa adspredelser? Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke. (Mark. 12:30) Vi lader derfor kærligheden til Jehova komme først i vores liv, og det viser vi ved at følge det Jesus sagde: Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift. (Matt. 6:33) Hvordan kan denne udtalelse hjælpe os til at finde ud af hvor meget tid vi skal bruge pa adspredelser, og hvor stor betydning vi skal tillægge dem? 11 Læg mærke til denne detalje: Jesus tilskyndede os til at blive ved med først at søge riget. Han sagde ikke at vi skulle blive ved med udelukkende at søge riget. Jesus vidste Hvordan kan vi følge Jesu eksempel n ar vi skal vælge venner og adspredelser? 10 VAGTT ARNET 15. OKTOBER 2011

11 selvfølgelig at vi ud over Riget ville være nødt til at søge mange andre ting i livet. Vi har brug for mad, tøj, et sted at bo, en grundlæggende uddannelse, et job, adspredelser og sa videre. Men af alle de ting vi søger, kommer kun en ting først det der har med Guds rige at gøre. (1 Kor. 7:29-31) Denne grundsandhed skulle fa os til at holde de sekundære ting, derunder adspredelser, pade- res rette plads, savif ar mulighed for at søge Riget først. Hvis vi gør det, kan en vis portion adspredelser være sunde og gavnlige. 12 N vil bruge p ar vi skal finde ud af hvor meget tid vi a adspredelser, vil det altsavære klogt at beregne omkostningerne pa forhand. (Luk. 14:28) Vi ma finde ud af hvor meget af vores tid en bestemt fritidsaktivitet vil koste. Dernæst ma vi finde ud af hvor me- 12. Hvordan kan princippet i Lukas 14:28 anvendes pa adspredelser? get af vores tid den er værd. Hvis en bestemt fritidsinteresse vil ga ud over vigtige ting, som for eksempel vores personlige studium, familiestudiet, overværelsen af de kristne møder eller deltagelse i forkyndelsen, er den ikke prisen værd. (Mark. 8:36) Hvis der derimod er tale om at vi af og til bruger tid pa fritidsaktiviteter der giver os energi til fortsat at søge Riget, vurderer vi maske at tiden er givet godt ud. Hvem er det sammen med? 13 Det tredje spørgsmal du ma stille dig selv, er: Hvem? Det vil sige: Hvem vil jeg dyrke denne interesse sammen med? Det er vigtigt at tænke over denne side af sagen. Hvorfor? Fordi kvaliteten af vores fritidsaktiviteter er meget afhængig af kvaliteten af de venner vi er sammen med. Ligesom det som regel er hyggeligst at være sammen med gode venner nar man spiser et maltid mad, er det ofte sjovest at være sammen med gode kammerater nar man dyrker sine fritidsinteresser. Det er derfor forstaeligt at mange af os gerne vil foretage os noget sammen med andre det gælder ikke mindst unge. Men hvis den fritidsaktivitet man vælger, skal være til gavn for en, mamanp a forhand tænke over hvem der vil være henholdsvis godt selskab og darligt selskab. 2 Krøn. 19:2; læs Ordsprogene 13:20; Jak. 4: Hvorfor bør vi omhyggeligt overveje hvem vi vil foretage os noget sammen med i fritiden? VAGTT ARNET 15. OKTOBER

12 14 En god hjælp til at vælgevennereratfølgejesu eksempel. Lige fra skabelsen af elskede Jesus menneskene. (Ordsp. 8:31) Og Hvem? mens han var pa jorden, viste han alle slags mennesker kærlig omsorg. (Matt. 15:29-37) For Jesus var der dog en klar forskel pa at være venlig og at være en nær ven. Han var venlig over for mennesker i almindelighed, men var kun nær ven med dem der levede op til visse krav. Til sine 11 trofaste apostle sagde Jesus: I er mine venner hvis I gør hvad jeg befaler jer. (Joh. 15:14; se ogsa Johannes 13:27, 30). De eneste Jesus tog til sig som sine venner, var altsademder fulgte ham og tjente Jehova. 15 Nar du overvejer om du skal vælge en bestemt person som din nære ven eller ej, vil det derfor være klogt at have det Jesus sagde, i tanke. Stil dig selv spørgsmal som: Viser vedkommende i ord og gerning at han adlyder Jehovas og Jesu befalinger? Har han de samme bibelske værdier og høje moralnormer som jeg har? Vil et venskab med ham hjælpe mig til at sætte Rigets interesser først og til at tjene Jehova loyalt? Hvis du er sikker pa at du kan svare ja pa disse spørgsmal, har 14, 15. (a) Hvordan var Jesus et eksempel med hensyn til at vælge de rigtige venner? (b) Hvilke spørgsmal bør vi stille os selv angaende vores venner? Kanduforklare? Hvordan kan du i forbindelse med valg af underholdning og fritidsaktiviteter anvende principperne i... Filipperbrevet 4:8? Mattæus 6:33? Ordsprogene 13:20? du fundet en god ven som du kan være sammen med i din fritid. Læs Salme 119:63; 2 Kor. 6:14; 2 Tim. 2:22. Bestar dine fritidsinteresser prøven? 16 Vi har kort berørt tre aspekter ved underholdning og fritidsinteresser kvaliteten, kvantiteten og selskabet. Hvis det vi beskæftiger os med, skal have en god virkning paos,m a det nøje leve op til Bibelens normer paalletreomr ader. Inden vi kaster os ud i en eller anden fritidsaktivitet, bør vi derfor se om den kan bestaprøven.hvad kvaliteten angar, ma vi finde ud af: Hvad gar det ud pa?villedetvirkeopbyggendeel- ler nedbrydende? (Ordsp. 4:20-27) Hvad kvantiteten angar, ma vi overveje: Hvor meget tid vil der ga med det? Ville det være fornuftigt at bruge den mængde tid padeteller ej? (1 Tim. 4:8) Og hvad selskabet angar, ma vi tænke over: Hvem ville jeg komme til at være sammen med? Er det godt eller darligt selskab? Præd. 9:18; 1 Kor. 15: Hvis en eller anden fritidsaktivitet ikke lever op til de bibelske normer pahvertaf disse tre omrader, bestar den ikke prøven. Nar vi derimod sikrer os at det vi foretager os, lever op til kravene, vil det ære Jehova og være til gavn for os selv. Sl. 119: Lad os derfor stræbe efter at gøre de rigtige ting, padetrigtigetidspunktogiselskab med de rigtige mennesker. Ja, vi skulle alle have et stærkt ønske om at følge Bibelens rad: Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget andet, gør alt til Guds ære. 1 Kor. 10: Hvad ma vi finde ud af med hensyn til det vi beskæftiger os med i fritiden? 17, 18. (a) Hvordan kan vi afprøve om vores fritidsaktiviteter lever op til Bibelens normer? (b) Hvad er du besluttet pan ar du skal vælge underholdning og fritidsaktiviteter? 12 VAGTT ARNET 15. OKTOBER 2011

13 KLOGE R AD TIL UGIFTE OG ÆGTEPAR Dettesigerjeg...foratbevægejertildetderersømmeligtogtilatIstadig star til tjeneste for Herren uden at lade jer distrahere. 1 KOR. 7:35. DER er ikke meget i livet der kan give grund til sa stor glæde, frustration og bekymring som forholdet til det modsatte køn. For at handtere dette brede spekter af følelser kan vi hente vejledning hos Gud, men der er ogsa andre gode grunde til at søge kloge rad. En kristen der er tilfreds med at være single, føler maske at hans familie og venner lægger pres pahamforatf ahamtilat gifte sig. En anden vil maske gerne giftes, men har endnu ikke fundet en passende ægtefælle. Og to der kommer sammen, har brug for hjælp til at forberede sig til det ansvar der følger med ægteskabet. Dertil kommer at badeugifteoggiftekristnekommerudfor prøver i forbindelse med kønsmoral. 2 Ovenstaende situationer kan ikke blot berøre vores personlige lykke, men ogsavores forhold til Jehova Gud. I kapitel 7 i sit første brev til korintherne gav Paulus vejledning om livet som henholdsvis ugift og gift. Hans mal var at motivere sine læsere til at gøre det der er sømmeligt og til stadig at sta til tjeneste for Herren uden at lade sig distrahere. (1 Kor. 7:35) Mens du læser Paulus vejledning, kan du tænke over hvordan du uanset om du er ugift eller gift kan udnytte din situation til at tjene Jehova i endnu større udstrækning. En vigtig personlig beslutning 3 Ligesom i det jødiske samfund i det første 1, 2. Hvorforerdetklogtatsenærmerep a Bibelens vejledning til ugifte og gifte? 3, 4. (a) Hvad kan der ske hvis nogle er alt for optagede af at fa en ven eller slægtning gift? (b) Hvilket afbalanceret syn pa ægteskabet hjælper Paulus os til at have? arhundrede betragtes ægteskab i mange kulturer i dag som det eneste saliggørende. Hvis en ung mand eller kvinde ikke er blevet gift inden en vis alder, kan bekymrede venner og familiemedlemmer føle at de er nødt til at give vedkommende nogle rad med pavejen. De foreslar maske at han eller hun gør noget mere aktivt for at finde en ægtefælle. Det kan være de kommer med hints om en de tror vil være et passende parti. Eller maske bruger de listige metoder for at fatougiftetilatmø- des. Sadanne initiativer kan føre til pin- lige episoder, brudte venskaber og sarede følelser. 4 Paulus pressede ikke nogen, hverken til at gifte sig eller til at forblive ugifte. (1 Kor. 7:7) Personligt var han tilfreds med at tjene Jehova uden en kone, men samtidig respekterede han andres ret til at gifte sig. I dag har hver enkelt kristen ogsa ret til at beslutte om han eller hun vil giftes eller ej. Andre skal ikke presse en ugift til at vælge det ene eller det andet. Et godt liv som ugift 5 Noget der især er værd at lægge mærke til i Paulus ord til korintherne, er hans positive syn pa den ugifte stand. (Læs Første Korintherbrev 7:8). At Paulus var alene, fik ham ikke til at ophøje sig over dem der var gift, sa- dan som det er tilfældet med de præster i kristenheden der lever i cølibat. Men han fremhævede en fordel som mange ugifte forkyndere har. Hvilken fordel var det? 5, 6. Hvorfor anbefalede Paulus den ugifte stand? VAGTT ARNET 15. OKTOBER

14 Ugifte kristne opnar glæde nar de udvider deres tjeneste for Jehova 6 En ugift kristen har som regel større fleksibilitet i sit liv og kan derfor tage imod opgaver i tjenesten for Jehova som en gift person maske ikke vil kunne sige ja til. Paulus fik for eksempel det særlige privilegium at være apostel for nationerne. (Rom. 11:13) Læs beretningen i Apostelgerninger, kapitel 13 til 20, og følg ham og hans missionærmakkere rundt i nye distrikter hvor de oprettede den ene menighed efter den anden. Paulus udholdt voldsomme strabadser i sin tjeneste, strabadser som de fleste i dag aldrig vil komme ud for. (2 Kor. 11:23-27, 32, 33) Men glæden ved at hjælpe mange til at blive disciple opvejede rigeligt hans anstrengelser. (1 Thess. 1:2-7, 9; 2:19) Ville han have kunnet udrettealtdettehvishanhavdehaftkoneog børn at tage sig af? Sandsynligvis ikke. 7 Mangeugiftekristneudnytterderessituation til at yde en stor indsats i forkyndelsen. Sara og Limbania, to ugifte pionersøstre i Bolivia, flyttede til en landsby hvor der ikke var blevet forkyndt i arevis. I byen var der ikke elektricitet, men det var ikke noget problem. 7. Nævn et eksempel paugifteforkynderederhar udnyttet deres situation til at fremme Rigets sag. Søstrene fortæller: Der er hverken radio eller tv, og derfor er der ikke noget som afleder folks opmærksomhed fra deres yndlingsbeskæftigelse, at læse. Det viste sig at landsbyboerne stadig læste i nogle af vores publikationer som for længst var gaet ud af produktion. Der var enorm interesse i distriktet, sa søstrene havde svært ved at faforkyndt for alle. En ældre kvinde sagde til dem: Enden ma være nær, for nu er Jehovas Vidner omsider naet ud til os. Inden længe begyndte nogle af landsbyboerne at komme til møderne. 8 Selvfølgelig har de der er gift, ogsafinere- sultater nar de forkynder den gode nyhed i krævende distrikter. Men nogle af de opgaver som ugifte pionerer kan tage imod, kan vise sig at være for meget for dem der er gift eller har børn. Da Paulus skrev til menighederne, vidste han at der stadig var rigeligt at gøre med hensyn til at forkynde den gode nyhed. Og han ønskede at alle skulle opleve den samme glæde ved at gøre disciple som han. 8, 9. (a) Hvad havde Paulus i tanke da han anbefalede den ugifte stand? (b) Hvilke fordele har ugifte kristne? 14 VAGTT ARNET 15. OKTOBER 2011

15 Derfor talte han i sa positive vendinger om at tjene Jehova som ugift. 9 En ugift pionersøster fra USA skrev: Nogle tror det er umuligt for en der ikke er gift, at være lykkelig. Men jeg har lagt mærke til at varig lykke afhænger af ens venskab med Jehova. Det at være single er ganske vist et offer, men hvis man udnytter fordelene, er det ogsa en fantastisk gave! Om det at finde lykken skrev hun: Den ugifte stand kan være et springbræt til lykke, den er ikke en hindring. Jeg ved at Jehova viser alle bade ugifte og gifte inderlig omsorg. Denne søster tjener nu i et land hvor der er stort behov for forkyndere. Hvis du er ugift, kan du da udnytte din frihed til at gøre mere i forkyndelsesarbejdet? Savildusikkertogs aerfareat den ugifte stand er en dyrebar gave fra Jehova. Ugifte der gerne vil giftes 10 Efter at have været alene i en periode beslutter mange af Jehovas trofaste tjenere at se sig om efter en at dele livet med. Da de ved at de har brug for vejledning, beder de Jehova om hjælp til at finde en egnet ægtefælle. Læs Første Korintherbrev 7: Hvis du gerne vil finde en ægtefælle som deler dit ønske om at tjene Jehova helhjertet, sa tag det med i dine bønner. (Fil. 4:6, 7) Uanset hvor lang tid du kommer til at vente, skal du ikke fortvivle. Stol paatjehovaerdin hjælper, og pa at han, som den kærlige Gud han er, vil give dig den følelsesmæssige støtte du har behov for. Hebr. 13:6. 12 En ugift kristen der gerne vil giftes, far maske et ægteskabstilbud fra en der ikke er særlig godt med i sandheden, eller endda fra en ikketroende. Hvis du kommer ud for det, 10, 11. Hvordan støtter Jehova dem der gerne vil giftes men endnu ikke har fundet en passende ægtefælle? 12. Hvorfor skal kristne tænke sig godt om nar de far et ægteskabstilbud? sa husk at den hjertesorg det giver at træffe et darligt valg, vil være langt værre end den ensomhedsfølelse man kan have som ugift. Og nar først du er blevet gift, er du bundet til din ægtefælle resten af livet, i medgang og modgang.(1kor.7:27)ladværemedidesperation at træffe en beslutning som du senere vil fortryde. Læs Første Korintherbrev 7:39. Hav realistiske forventninger til ægteskabet 13 Selvom Paulus anbefalede at man tjente Jehova som ugift, sahanikkenedp ademder giftede sig. Nej, han ønskede at hjælpe par til at se realiteterne i forbindelse med ægteskab i øjnene og til at fa et livslangt forhold. 14 Nogle par er nødt til at justere deres forventninger til fremtiden. To der kommer sammen, betragter maske deres kærlighed som unik, som noget der er helt ud over det sædvanlige, ja, en garanti for ægteskabelig lykke. De gar ind i ægteskabet i en drømmerus i den tro at intet vil kunne spolere deres lykke. Men det er urealistisk. Ganske vist giver de romantiske sider af ægteskabet stor glæde, men romantik er ikke nok til at ruste et brudepar til de trængsler der følger med ethvert ægteskab. Læs Første Korintherbrev 7: Mange nygifte bliver overraskede, eller endda skuffede, nar deres ægtefælle er uenig med dem i vigtige spørgsmal. Parret opdager maske at de slet ikke er enige om hvordan de skal bruge deres penge, hvad de skal lave i fritiden, hvor de skal bo, og hvor ofte de skal besøge svigerforældrene. Dertil kommer at begge har personlighedstræk der kan irritere den anden. Nar man kommer sammen, er det nemt at negligere sadanne ting, men Se Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv, kapitel 2, paragraf Hvilke ting som kan give trængsler i ægteskabet, bør man snakke igennem mens man kommer sammen? VAGTT ARNET 15. OKTOBER

16 senerekandegivestorespændingeriægteskabet. Det vil derfor være klogt af et par at fa sadanne anliggender padetreneførdegif- ter sig. 16 Hvis et ægteskab skal lykkes og føre til glæde, maparternest a sammen nar de møder udfordringer. De ma være enige om hvordan de vil opdrage deres børn, og hvordan de vil tage sig af aldrende forældre. Det pres der opstar pa grund af familieproblemer, bør ikke fa lov til at drive en kile ind mellem de to. Ved at anvende Bibelens rad vil de kunne løse mange af deres problemer, leve med dem de ikke kan løse, og blive ved med at glæde sig over deres ægteskab. 1 Kor. 7:10, Paulus nævner en anden af ægteska- 16. Hvorfor bør ægtefæller være enige om hvordan de vil tackle udfordringer? 17. Pa hvilken made er gifte bekymrede for det der hører verden til? bets realiteter i Første Korintherbrev 7: (Læs). De der er gift, er nødt til at bekymre sig for det der hører verden til, sasom mad, tøj, husly og andre ikkeandelige behov. Hvordan kan det være? En broder har maske som ugift givet sig fuldt ud i tjenesten. Men nu hvor han er gift, bliver han nødt til at bruge nogetafsintidogenergip aattagesigafsin hustru sa han kan opna hendes godkendelse. Og den samme forpligtelse har hustruen over for sin mand. I sin visdom anerkender Jehova atdererdettebehov.hanvedathvisetægteskab skal fungere godt, bliver parterne nogle gange nødt til at ofre noget af den tid og energi pa hinanden som de tidligere brugte i tjenesten for ham. 18 Men der er noget mere vi kan lære af Paulus vejledning. Nar ægtefæller skal ofre hinanden noget af den tid og energi de ellers 18. Hvilke justeringer bliver nogle nygifte nødt til at foretage med hensyn til deres sociale liv? Hvilke justeringer bliver nogle nygifte nødt til at foretage? 16 VAGTT ARNET 15. OKTOBER 2011

17 ville have brugt i tjenesten for Jehova, bør de saikkeogs a være villige til at ofre nogle af de ressourcer de som ugifte brugte pa socialt samvær med andre? Hvordan ville det for eksempel virke paengiftkvindehvishendes mand blev ved med at være dybt engageret i sport med vennerne? Eller hvordan ville manden have det hvis hans kone blev ved med at bruge en masse tid paatdyrkesine hobbyer sammen med veninderne? Den forsømte ægtefælle kunne hurtigt begynde at føle sig ensom, ulykkelig og uelsket. Dette kan undgas hvis de der gifter sig, gør alt hvad de kan, for at styrke forholdet til hinanden. Ef.5:31. Jehova kræver at vi er moralsk rene 19 Tjenere for Jehova er besluttede paatfor- blive moralsk rene, og nogle gifter sig for at undga problemer padetteomr ade. Men det at blive gift virker ikke automatisk som en beskyttelse mod seksuel urenhed. Pa Bibelens tid ydede en befæstet by kun beskyttelse hvis folk blev inden for bymurene. Hvis en gik uden for porten nar kriminelle strejfede om, risikerede han at blive berøvet eller myrdet. Gifte folk i dag bliver ogsa kun beskyttet mod umoralitet hvis de holder sig inden for de normer som ægteskabets indstifter har fastlagt for kønslivet. 20 Paulus beskrev disse normer i Første Korintherbrev 7:2-5. To der er gift, har eneret pa hinanden hvad det seksuelle angar. Og de er hver især forpligtede til at yde den anden den ægteskabelige ret. Nogle ægtefæller er imidlertid væk fra hinanden i længere perioder pa grund af arbejde eller fordi de tager paferie hver for sig, og de berøver padenm ade hinanden hvad der tilkommer dem. Hvor ville det være tragisk hvis en pa grund af mangel 19, 20. (a) Hvorfor er de der er gift, ikke immune over for fristelser til at bega umoralitet? (b) Hvilken risiko tager ægtefæller hvis de er adskilt længere tid ad gangen? pa selvkontrol bukkede under for Satans pres og begik ægteskabsbrud. Jehova velsigner familieoverhoveder der forsørger deres familie uden at sætte deres ægteskab pa spil. Sl. 37:25. Fordelene ved at følge Bibelens vejledning 21 En af de vanskeligste beslutninger man kommer til at træffe i sit liv, er om man vil giftes eller forblive single. Alle mennesker er ufuldkomne, sa ingen af os slipper uden om problemer. Derfor kan ikke engang de der har Jehovas gunst og velsignelse, regne med helt at undga skuffelser, og det gælder bade ugifte og gifte. Ved at følge de gode rad i Første Korintherbrev, kapitel 7, kan man dog holde sa- danne problemer pa et minimum. I Jehovas øjne gør du vel, uanset om du er single eller gift. (Læs Første Korintherbrev 7:37, 38). Det at fa Guds godkendelse er det bedste du kan stræbe efter, og med den vil du kunne fa liv i hans nye verden. Der vil forholdet mellem mænd og kvinder ikke længere være præget af de problemer der er sa almindelige idag. 21. (a) Hvorfor er det vanskeligt at beslutte om man skal giftes eller ej? (b) Hvorfor er vejledningen i Første Korintherbrev, kapitel 7, sa nyttig? Kender du svaret? Hvorfor bør man ikke presse andre til at blive gift? Hvordan kan man som en ugift tjener for Jehova udnytte sin tid bedst muligt? Hvordan kan et par der kommer sammen, bedst forberede sig padeud- fordringer der følger med ægteska- bet? Hvorfor er man ikke automatisk beskyttet mod umoralitet fordi man er gift? VAGTT ARNET 15. OKTOBER

18 ATTJENEJEHOVA HAR VÆRET MIN STØRSTE GLÆDE FORTALT AF FRED RUSK Tidligt i mit liv erfarede jeg sandheden i Davids ord i Salme 27:10: Om sa min fader og min moder forlod mig, da ville Jehova tage mig til sig. Lad mig fortælle hvad der skete. J EG voksede op pa min farfars bomuldsfarm i staten Georgia, USA, under den store depression i 1930 erne. Min far, der var helt knust over at have mistet min mor og min nyfødte lillebror, efterlod mig hos min farfar, der var enkemand. Han selv flyttede til en fjerntliggende by hvor han havde faet arbejde. Senere gjorde han en indsats for at jeg skulle komme og bo hos ham, men det lykkedes aldrig. Min farfars ældste døtre stod for husholdningen. Farfar var ikke selv religiøs, men hans døtre var glødende sydstatsbaptister. Jeg blev tvunget til at ga med i kirke hver søndag ellers vankede der klø. I en tidlig alder mistede jeg derfor respekten for religion. Til gengæld var jeg glad for at gaiskoleogdyrke sport. Et besøg der ændrede mit liv En eftermiddag i 1941, da jeg var 15, kom en ældre mand og hans kone pa besøg. Jeg fik at vide at det var onkel Talmadge Rusk. Jeg havde aldrig hørt om ham før, men nu fandt jeg ud af at han og hans kone var Jehovas Vidner. Det han fortalte om Guds hensigt, at menneskene skal leve for evigt pa jorden, var helt anderledes end det jeg havde hørt i kirken. De fleste i familien afviste det Talmadge og hans kone sagde og nogle hanede dem endda. De blev aldrig mere lukket ind i vores hjem. Men min faster Mary, der kun var tre ar ældre end mig, tog imod en bibel og noget bibelsk læsestof. Mary blev hurtigt overbevist om at hun havde fundet sandheden fra Bibelen, og lod sig døbe som et af Jehovas Vidner i Hun mærkede paegenkropdetjesus havde forudsagt om at man ville famedlem- mer af sin egen husstand til fjender. (Matt. 10:34-36) Modstanden fra familien var voldsom. En af hendes ældre søstre, som var højt pastr a i samfundet, allierede sig med borgmesteren for at fa onkel Talmadge arresteret. Han blev anklaget for at drive handel uden næringsbrev, og det endte med at han blev dømt. Lokalavisen citerede borgmesteren, der ogsa var dommer i retssagen, for at sige følgende i byretten: Den litteratur som denne 18 VAGTT ARNET 15. OKTOBER 2011

19 P a min farfars bomuldsfarm i Georgia, USA, 1928 Faster Mary og onkel Talmadge manduddeler,...erdenrenegift! Minonkel appellerede og vandt sagen, men han naede at tilbringe ti dage i fængsel. Hjulpet af faster Mary Det var ikke kun mig Mary fortalte om sin nyfundne tro; hun begyndte ogsaatforkynde for naboerne. Jeg gik med hende hen til en mand hun studerede Bibelen med, og som havde taget imod bogen The New World. Mandenskonefortalteathanhavdelæsti den hele natten. Jeg var ikke meget for at blive trukket ind i noget religiøst, men det jeg lærte, tiltalte mig. Det var dog ikke Bibelens lære der først og fremmest overbeviste mig om at Jehovas Vidner var Guds folk; det var mere den made de blev behandlet pa. En dag da Mary og jeg kom hjem efter at have været ude at luge mellem tomatrækkerne, gik det op for os at hendes søstre havde brændt al hendes litteratur samt en grammofon og plader med bibelske foredrag, for resterne af det la i en askedynge, der hvor vi brændte affald af. Jeg blev rasende, men blev bare mødt med et nedladende svar fra en af mine fastre, der sagde: Engang vil du komme til at takke os for det vi har gjort. Udgivet i 1942, men er nu udg aet af lager. Ikke oversat til dansk. Mary blev tvunget til at flytte hjemmefra i 1943 fordi hun ikke ville opgive sin nyfundne tro og holde op med at forkynde for naboerne. Jeg var ovenud begejstret for det jeg havde lært. Pa det tidspunkt var det ikke blot gaetopformigatgudharetnavn,jehova, men ogsa at han er en kærlig, medfølende Gud, ikke en der brænder mennesker i et helvede. Desuden havde jeg fundet ud af at Jehova har en kærlig organisation, selvom jeg endnu ikke havde overværet et eneste møde. En dag da jeg var ved at slagræs,komenbil med to mænd langsomt kørende op ad vejen, og en af dem spurgte om jeg var Fred. Da jeg fandtudafatdevarjehovasvidner,sagdejeg: Lad mig hoppe ind, sakanvikørehentilet sted hvor det er sikkert at tale sammen. Det var Mary der havde arrangeret at de kom og besøgte mig. En af mændene var Shield Toutjian, en rejsende tilsynsmand, og han gav mig opmuntring og andelig vejledning padethelt rigtige tidspunkt. Fra nu af var det mig der var familiens skydeskive, for jeg begyndte at forsvare Jehovas Vidners tro. Mary skrev til mig fra Virginia, hvor hun var flyttet til, og sagde at hvis jeg havde bestemt mig for at tjene Jehova, kunne jeg komme og bo hos hende. Jeg besluttede straks at tage af sted. En fredag aften i oktober 1943 VAGTT ARNET 15. OKTOBER

20 Mary, Gladys og Grace Min d ab den 14. juni 1944 I Tjenesteafdelingen pa Betel lagde jeg de allermest nødvendige ejendele i en kasse som jeg bandt op i et træ et stykke væk hjemmefra. Om lørdagen hentede jeg kassen, smuttede ad bagvejen hen til et af nabohusene og fik derfra et lift ind til byen. Jeg tog hele vejen til byen Roanoke, og der fandt jeg frem til Mary i Edna Fowlkes hjem. Andelig vækst, dab og beteltjeneste Mary var ikke den eneste der boede hos Edna, som var en omsorgsfuld salvet søster en nutidig Lydia der havde lejet et stort hus. Edna havde ogsa sin brors kone og hendes to døtre boende. Pigerne Gladys og Grace Gregory blev senere missionærer. Gladys, der nu er i halvfemserne, tjener stadig trofast pa afdelingskontoret i Japan. Mens jeg boede i Ednas hus, kom jeg fast til møderne og blev oplært i forkyndelsen. Friheden til at studere Guds ord og overvære de kristne møder tilfredsstillede min voksende andelige appetit. Den 14. juni 1944 blev jeg døbt. Mary og Gregory-søstrene begyndte som pionerer og blev tildelt et distrikt i det nordlige Virginia. Der var de med til at oprette en menighed i Leesburg. Tidligt i 1946 begyndte jeg som pioner i et nærliggende omrade. Den sommer fulgtes vi ad til det mindeværdige internationale stævne i Cleveland, Ohio, den 4. til 11. august. Ved dette stævne annoncerede Nathan Knorr, der havde det overordnede ansvar i organisationen, at der var planer om at udvide Betel i Brooklyn. En ny boligblok skulle opføres, og trykkeriet skulle udvides. Der var brug for mange unge brødre, og jeg besluttede at det var d er jeg gerne ville tjene Jehova. Derfor skrev jeg en ansøgning, og i løbet af nogle fa maneder kom jeg pa Betel. Det var den 1. december Et ars tid senere kom trykkeritilsynsmanden, Max Larson, hen til mig ved mit skrivebord i Forsendelsesafdelingen. Han meddelte mig at jeg havde faet en ny opgave og skulle flyttes til Tjenesteafdelingen. Her lærte jeg meget om hvordan man anvender Bibelens principper, og om hvordan Guds organisation virker, især mens jeg arbejdede sammen med T.J. (Bud) Sullivan, der var tilsynsmand for afdelingen. Min far besøgte mig adskillige gange pabe- tel. Men da han kom op i arene, blev han reli- giøs. Pa sit sidste besøg, i 1965, sagde han: Du ma gerne komme og besøge mig, men jegsætterikkeminebenherigen. Jegn aede at besøge ham nogle fa gange inden han døde. Han var sikker pa at han skulle i himmelen. Mit hab er at Jehova vil huske ham og give ham en opstandelse, ikke der hvor han regnede med, men i det genoprettede paradis 20 VAGTT ARNET 15. OKTOBER 2011