ade? 28. november 4. december Bruger du din fritid paengodm december Kloge rad til ugifte og ægtepar Udgaveistorskrift SIDE 3 SANG NR.

Transkript

1 15. OKTOBER november 4. december Bruger du din fritid paengodm ade? SIDE 3 SANG NR. 70 OG december Kloge rad til ugifte og ægtepar SIDE 18 SANG NR. 85 OG 36 Udgaveistorskrift 1.DEL

2 34567 OCTOBER 15, 2011 FORMALET MED VAGTTARNET er at ære Jehova Gud, universets øverste Hersker. Fra et vagttarn kunne man i gammel tid holde øje med landskabet vidt omkring; sadan hjælper dette blad os til at følge verdensbegivenhederne og se dem i lyset af Bibelens profetier. Det trøster sine læsere med den gode nyhed om at Guds rige, der styrer fra himmelen som en virkelig regering, snart vil fjerne al ondskab og gøre jorden til et paradis. Det tilskynder til tro pa Jesus Kristus, der ofrede sit liv for at vi kan opna evigt liv, og nu er konge i Guds rige. Vagttarnet udgives af Jehovas Vidner og er udkommet uafbrudt siden Det er upolitisk og holder sig til Bibelen som autoritet. Denne publikation ma ikke sælges. Den er udgivet i forbindelse med et verdensomspændende bibelundervisningsarbejde som finansieres af frivillige bidrag. Nar intet andet er angivet, er bibelcitaterne fra Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter Studieudgave med noter og henvisninger. Forkortelsen da. aut. hentyder til Bibelen i autoriseret oversættelse af Det Danske Bibelselskab FORM ALET MED DISSE ARTIKLER 1. STUDIEARTIKEL Uanset hvor vi bor, kan det at anvende de bibelske principper hjælpe os til at vælge underholdning og adspredelse der vil gavne os. Denne artikel viser os hvordan vi kan træffe kloge valg med hensyn til vores fritid. 2. STUDIEARTIKEL De valg en person træffer i forbindelse med at forblive ugift eller indga ægteskab, berører hele hans tilværelse, ogsa hans forhold til Jehova. Denne artikel vil vise hvordan Guds tjenere, uanset om de er ugifte eller gifte, kan fagavnafdevigtiger ad der findes i Første Korintherbrev, kapitel 7. The Watchtower (ISSN ) is published semimonthly by Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc.; M. H. Larson, President; G. F. Simonis, Secretary-Treasurer; 25 Columbia Heights, Brooklyn, NY Vagttarnet (ISSN ) er udgivet i Danmark af Vagttarnets Bibel- og Traktatselskab, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Ansvarshavende: Jørgen Larsen. Druck und Verlag: Wachtturm Bibel- und Traktat-Gesellschaft der Zeugen Jehovas, e. V., Selters/Taunus. Verantwortliche Redaktion: Ramon Templeton, Selters/Taunus Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Alle rettigheder forbeholdt. Printed in Germany. Vol. 132, No. 20 Semimonthly DANISH

3 Bruger du din fritid paengodm ade? Bliv ved med at forvisse jer om hvad der er velbehageligt for Herren. EF. 5:10. GENNEM hele Bibelen finder vi udtalelser der viseratjehovaønskeratviikkeblotskalleve, men ogsa nyde livet. For eksempel star der i Salme 104:14, 15 at Jehova frembringer brød af jorden, og vin der fryder det dødelige menneskes hjerte, ja, han lader ansigtet glinse af olie, og giver brød der styrker det dødelige menneskes hjerte. Det er Jehova der giver os den føde vi har brug for. Han lader afgrøderne vokse frem sa vi kan fa korn, olie og vin. Og selvom vin ikke er en livsnødvendighed, er det noget der fryder menneskets hjerte. (Præd. 9:7; 10:19) Ja, Jehova 1, 2. (a) Hvordan fremg ar det af Bibelen at Jehova ønsker vi skal nyde livet? (b) Hvad vil det at vi betragter adspredelser som en Guds gave, faostilatgøre? 1. DEL VAGTT ARNET 15. OKTOBER

4 ønsker at vores hjerte skal mættes med glæde. Apg. 14:16, Dererderforingengrundtilathaved arlig samvittighed nar vi indimellem sætter tid af til at betragte himmelens fugle og liljerne pamar- ken eller pa andre aktiviteter der forfrisker os og beriger vores liv. (Matt. 6:26, 28; Sl. 8:3, 4) Et sundt og lykkeligt liv er en Guds gave. (Præd. 3:12, 13) Hvis vi ser vores fritid som en delafdennegave,vildetf aostilatbrugedenp a en made der glæder livets Giver. Stor valgfrihed inden for visse grænser 3 De der har et afbalanceret syn paadspredel- ser, ved at der inden for visse grænser er stor fri- hed til at vælge. Hvorfor er det sadan? Jo, lad os prøve at sammenligne underholdning med mad. Dererstorforskelp a hvad der rundt omkring i 3. Hvorfor er det godt at der er en vis valgfrihed n ar det gælder adspredelser? 4 VAGTT ARNET 15. OKTOBER DEL

5 verden er populært at spise. Det som folk i et omrade synes er lækkert, kan virke uappetitligt pa folk andre steder. Noget lignende gælder adspredelser: Det som kristne i en del af verden synes er sjovt og underholdende, virker maske ikke tiltalende pa kristne andre steder. Selv blandt trosfæller der lever i det samme omr ade, er det som en maske finder afslappende (for eksempel hyggelæsning i sofaen), kedeligt i en andens øjne; og det ensynesvirkerforfriskende(m aske en cykeltur ud i det bla), betragter en anden som udmattende. Alligevel accepterer vi jo at der er stort spillerum og plads til personlige meninger nar det gælder sadan noget som mad og fritidsinteresser. Rom. 14: Vi erkender ogsa at det at man har frihed til at vælge adspredelser, ikke betyder at man har 4. Hvorforervinødttilatsættegrænseriforbindelsemedvores valg af adspredelser? Illustr er med et eksempel. 1. DEL VAGTT ARNET 15. OKTOBER

6 carte blanche til at forlyste sig. Ogsa det kan illustreres med mad. Selvom vi maske er villige til at spise mange forskellige typer mad, ville vi ikke frivilligt spise noget der er fordærvet eller rad- dent. At spise noget sadant ville stride mod al sund fornuft og kunne udgøre en helbredsrisiko. Pa samme made med adspredelser: Vi er maske abne over for mange forskellige former for sunde adspredelser, men vi vil ikke beskæftige os med noget der er livsfarligt, voldeligt eller moralsk fordærvet.attagedelis adanne aktiviteter ville være i modstrid med bibelske principper og kunne udgøre en risiko for vores fysiske eller andelige helbred. For at sikre os at vi bliver inden for fornuftige grænser, mavip aforh and vurdere om bestemte adspredelser som appellerer til os, er gavnlige eller ej. (Ef. 5:10) Hvordan kan vi gøre det? 6 VAGTT ARNET 15. OKTOBER DEL

7 5 Hvis det vi beskæftiger os med i fritiden, skal gavne os og være acceptabelt i Jehovas øjne, ma det leve op til den standard vi finder i Guds ord. (Sl. 86:11) Du kan vurdere den type adspredelser eller fritidsaktiviteter du føler dig tiltalt af, ved at gennemga en ganske enkel tjekliste. Listen best ar af tre spørgsm al der kan opsummeres med ordene hvad, hvorn ar og hvem. Lad os se p adem et ad gangen. Hvad g ar det ud p a? 6 Inden du giver dig af med en form for underholdning som du føler dig tiltrukket af, madu stille dig selv følgende spørgsmal: Hvad? Det vil sige: Hvad gar det ud pa? Hold dig for øje at der i virkeligheden kun findes to kategorier af underholdning. Til den første siger vi nej ; til den anden maske. Hvad omfatter den første 5. Hvordan kan vi vurdere om de adspredelser vi godt kan lide, er acceptable i Guds øjne? 6. Hvilken kategori af underholdning bør vi afvise, og hvorfor? 1. DEL VAGTT ARNET 15. OKTOBER

8 kategori? I denne ugudelige verden skildrer meget underholdning handlinger der abenlyst krænker bibelske principper eller bryder Guds love. (1 Joh. 5:19) Sande kristne siger resolut nej til denne kategori, der indbefatter underholdning som skildrer sadisme, dæmonisme, homoseksualitet, pornografi og vold, eller som forherliger andre skammelige, umoralske handlinger. (1 Kor. 6:9, 10; læs Abenbaringen 21:8). Uanset hvor vi befinder os, vil vi afvise en sadan underholdning. Padenm ade vil Jehova tydeligt kunne se at vi afskyr det onde. Rom. 12:9; 1 Joh. 1:5, 6. 7 Den anden kategori bestar af underholdning og adspredelser der ikke er centreret om handlinger der direkte fordømmes i Guds ord. Før vi vælger at beskæftige os med noget i denne kategori, ma vi omhyggeligt sammenholde det med de bibelske principper der viser hvad Jehova betrag- 7, 8. Hvordan kan vi vurdere kvaliteten af en bestemt form for underholdning eller adspredelse? Illustr er med et eksempel. 8 VAGTT ARNET 15. OKTOBER DEL

9 ter som sundt og gavnligt. (Ordsp. 4:10, 11) Derefter ma vi træffe et personligt valg der giver os god samvittighed. (Gal. 6:5; 1 Tim. 1:19) Hvordan kan vi det? Tænk over følgende: Før vi spiser en ny ret mad, sørger vi sikkert for at finde ud af hvad hovedingredienserne er. Før vi vælger en bestemt slags underholdning eller adspredelse, ma vi ligeledes undersøge hvad hovedingredienserne er. Ef. 5:17. 8 For eksempel er du maske, ligesom samange andre, glad for sport. Sport kan være bade sjovt og spændende. Men hvad nu hvis du føler dig tiltalt af bestemte former for sport pagrundafden stærke konkurrenceand, den store risiko deltagerne tager, den høje skadesrate, den vilde sejrsrus, den glødende patriotisme eller lignende ingredienser? Nar du har gjort dig klart hvordan det forholder sig, vil du maske indse at din tankegang afviger fra Jehovas made at tænke pa, og 1. DEL VAGTT ARNET 15. OKTOBER

10 at den ikke harmonerer med det budskab om fred og kærlighed vi forkynder for andre. (Es. 61:1; Gal. 5:19-21) Hvis den form for underholdning eller adspredelse du overvejer, derimod bestar af ingredienser der i Jehovas øjne er sunde, kan det sagtens være at den vil være gavnlig og forfriskende for dig. Gal. 5:22, 23; læs Filipperbrevet 4:8. Hvornar bruger jeg tid padet? 9 Det andet spørgsmal du ma stille dig selv, er: Hvornar? Det vil sige: Hvornar vil jeg beskæftige mig med det? Hvor meget tid vil jeg bruge pa det? Vores svar pa spørgsma- let hvad? afslører meget om vores holdninger hvad vi finder acceptabelt og uacceptabelt. Men svaret pa spørgsmalet hvornar? viser noget om vores prioriteter hvad vi finder vigtigt og 9. Hvad afsløres af vores svar pa spørgsmalet: Hvornar vil jeg beskæftige mig med det? 10 VAGTT ARNET 15. OKTOBER DEL

11 mindre vigtigt. Hvordan kan vi saafgøreomvi er ligevægtige i vores syn paadspredelser? 10 Jesus sagde: Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke. (Mark. 12:30) Vi lader derfor kærligheden til Jehova komme først i vores liv, og det viser vi ved at følge det Jesus sagde: Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift. (Matt. 6:33) Hvordan kan denne udtalelse hjælpe os til at finde ud af hvor meget tid vi skal bruge pa adspredelser, og hvor stor betydning vi skal tillægge dem? 11 Læg mærke til denne detalje: Jesus tilskyndede os til at blive ved med først at søge riget. Han sagde ikke at vi skulle blive ved med udelukkende at søge riget. Jesus vidste selvfølgelig at vi ud over Riget ville være nødt til at søge 10, 11. Hvordan hjælper Jesu ord i Mattæus 6:33 os til at afgøre hvor meget tid vi skal bruge pa adspredelser? 1. DEL VAGTT ARNET 15. OKTOBER

12 mange andre ting i livet. Vi har brug for mad, tøj, et sted at bo, en grundlæggende uddannelse, et job, adspredelser og sa videre. Men af alle de ting vi søger, kommer kun en ting først det der har med Guds rige at gøre. (1 Kor. 7:29-31) Denne grundsandhed skulle fa os til at holde de sekundære ting, derunder adspredelser, paderes rette plads, s avif ar mulighed for at søge Riget først. Hvis vi gør det, kan en vis portion adspredelser være sunde og gavnlige. 12 N ar vi skal finde ud af hvor meget tid vi vil bruge p a adspredelser, vil det alts aværeklogt at beregne omkostningerne pa forh and. (Luk. 14:28) Vi ma finde ud af hvor meget af vores tid en bestemt fritidsaktivitet vil koste. Dernæst ma vi finde ud af hvor meget af vores tid den er værd. Hvis en bestemt fritidsinteresse vil gaudovervig- tige ting, som for eksempel vores personlige stu- 12. Hvordan kan princippet i Lukas 14:28 anvendes p a adspredelser? 12 VAGTT ARNET 15. OKTOBER DEL

13 dium, familiestudiet, overværelsen af de kristne møder eller deltagelse i forkyndelsen, er den ikke prisen værd. (Mark. 8:36) Hvis der derimod er tale om at vi af og til bruger tid pa fritidsaktiviteter der giver os energi til fortsat at søge Riget, vurderer vi maske at tiden er givet godt ud. Hvem er det sammen med? 13 Det tredje spørgsmal du ma stille dig selv, er: Hvem? Det vil sige: Hvem vil jeg dyrke denne interesse sammen med? Det er vigtigt at tænke over denne side af sagen. Hvorfor? Fordi kvaliteten af vores fritidsaktiviteter er meget afhængig af kvaliteten af de venner vi er sammen med. Ligesom det som regel er hyggeligst at være sammen med gode venner nar man spiser et maltid mad, er det ofte sjovest at være sammen med gode kammerater nar man dyrker sine fritidsinteresser. Det er derfor forstaeligt at mange af os 13. Hvorfor bør vi omhyggeligt overveje hvem vi vil foretage os noget sammen med i fritiden? 1. DEL VAGTT ARNET 15. OKTOBER

14 gerne vil foretage os noget sammen med andre det gælder ikke mindst unge. Men hvis den fritidsaktivitet man vælger, skal være til gavn for en, mamanp aforh and tænke over hvem der vil være henholdsvis godt selskab og darligt selskab. 2 Krøn. 19:2; læs Ordsprogene 13:20; Jak. 4:4. 14 En god hjælp til at vælge venner er at følge Jesu eksempel. Lige fra skabelsen af elskede Jesus menneskene. (Ordsp. 8:31) Og mens han var pa jorden, viste han alle slags mennesker kærlig omsorg. (Matt. 15:29-37) For Jesus var der dog en klar forskel pa at være venlig og at være en nær ven. Han var venlig over for mennesker i almindelighed, men var kun nær ven med dem der levede op til visse krav. Til sine 11 trofaste apostle 14, 15. (a) Hvordan var Jesus et eksempel med hensyn til at vælge de rigtige venner? (b) Hvilke spørgsmal bør vi stille os selv anga- ende vores venner? 14 VAGTT ARNET 15. OKTOBER DEL

15 sagdejesus: Ierminevennerhvis I gør hvad jeg befaler jer. (Joh. 15:14; se ogsa Johannes 13:27, 30). De eneste Jesus tog til sig som sine venner, var altsa dem der fulgte ham og tjente Jehova. 15 Nar du overvejer om du skal vælge en bestemt person som din nære ven eller ej, vil det derfor være klogt at have det Jesus sagde, i tanke. Stil dig selv spørgsmal som: Viser vedkommende i ord og gerning at han adlyder Jehovas og Jesu befalinger? Har han de samme bibelske værdier og høje moralnormer som jeg har? Vil et venskab med ham hjælpe mig til at sætte Rigets interesser først og til at tjene Jehova loyalt? Hvis du er sikker pa at du kan svare ja padissespørgsm al, har du fundet en god ven som du kan være sammen med i din fritid. Læs Salme 119:63; 2 Kor. 6:14; 2 Tim. 2: DEL VAGTT ARNET 15. OKTOBER

16 Best ar dine fritidsinteresser prøven? 16 Vi har kort berørt tre aspekter ved underholdning og fritidsinteresser kvaliteten, kvantiteten og selskabet. Hvis det vi beskæftiger os med, skal have en god virkning paos,m adet nøje leve op til Bibelens normer pa alle tre omrader. Inden vi kaster os ud i en eller anden fritidsaktivitet, bør vi derfor se om den kan besta prøven. Hvad kvaliteten ang ar, m avifindeud af: Hvad g ar det ud p a? Ville det virke opbyggende eller nedbrydende? (Ordsp. 4:20-27) Hvad kvantiteten angar, ma vi overveje: Hvor meget tid vil der ga med det? Ville det være fornuftigt at bruge den mængde tid pa det eller ej? (1 Tim. 4:8) Og hvad selskabet ang ar, m avitænkeover: Hvem ville jeg komme til at være sammen med? Erdetgodtellerd arligt selskab? Præd. 9:18; 1 Kor. 15: Hvad m a vi finde ud af med hensyn til det vi beskæftiger os med i fritiden? 16 VAGTT ARNET 15. OKTOBER DEL

17 17 Hvis en eller anden fritidsaktivitet ikke lever op til de bibelske normer pa hvert af disse tre omrader, bestar den ikke prøven. Nar vi derimod sikrer os at det vi foretager os, lever op til kravene, vil det ære Jehova og være til gavn for os selv. Sl. 119: Lad os derfor stræbe efter at gøre de rigtige ting, pa det rigtige tidspunkt og i selskab med de rigtige mennesker. Ja, vi skulle alle have et stærkt ønske om at følge Bibelens rad: Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget andet, gør alt til Guds ære. 1 Kor. 10:31. 17, 18. (a) Hvordan kan vi afprøve om vores fritidsaktiviteter lever op til Bibelens normer? (b) Hvad er du besluttet pan ar du skal vælge underholdning og fritidsaktiviteter? Kanduforklare? Hvordan kan du i forbindelse med valg af underholdningogfritidsaktiviteteranvendeprincippernei... Filipperbrevet 4:8? Mattæus 6:33? Ordsprogene 13:20? 1. DEL VAGTT ARNET 15. OKTOBER

18 Kloge r ad til ugifte og ægtepar Dettesigerjeg...foratbevæge jer til det der er sømmeligt og til at I stadig star til tjeneste for Herren uden at lade jer distrahere. 1 KOR. 7:35. DER er ikke meget i livet der kan give grund til sa stor glæde, frustration og bekymring som forholdet til det modsatte køn. For at handtere dette brede spekter af følelser kan vi hente vejledning hos Gud, men der er ogsa andre gode grunde til at søge kloge rad. En kristen der er tilfreds med at være single, føler maske at hans familie og venner læggerpresp ahamforatf a ham til at gifte sig. En anden vil maske gerne giftes, men har endnu ikke fundet en passende ægtefælle. Og to der kommer sammen, har brug for hjælp til at forberede sig til det ansvar der følger med ægteskabet. Dertil kommer at bade ugifte og gifte kristne kommer ud for prøver i forbindelse med kønsmoral. 1, 2. Hvorfor er det klogt at se nærmere p a Bibelens vejledning til ugifte og gifte? 18 VAGTT ARNET 15. OKTOBER DEL

19 En vigtig personlig beslutning 3 Ligesom i det jødiske samfund i det første arhundrede betragtes ægteskab i mange kulturer i dag som det eneste saliggørende. Hvis en ung mand eller kvinde ikke er blevet gift inden en vis 2 Ovenstaende situationer kan ikke blot berøre vores personlige lykke, men ogsa vores forhold til Jehova Gud. I kapitel 7 i sit første brev til korintherne gav Paulus vejledning om livet som henholdsvis ugift og gift. Hans mal var at motivere sine læsere til at gøre det der er sømmeligt og til stadig at statiltjenesteforherrenudenatladesig distrahere. (1 Kor. 7:35) Mens du læser Paulus vejledning, kan du tænke over hvordan du uanset om du er ugift eller gift kan udnytte din situation til at tjene Jehova i endnu større udstrækning. 3, 4. (a) Hvad kan der ske hvis nogle er alt for optagede af at fa en ven eller slægtning gift? (b) Hvilket afbalanceret syn paægte- skabethjælperpaulusostilathave? 1. DEL VAGTT ARNET 15. OKTOBER

20 alder, kan bekymrede venner og familiemedlemmer føle at de er nødt til at give vedkommende nogle rad med pavejen.deforesl ar maske at han eller hun gør noget mere aktivt for at finde en ægtefælle. Det kan være de kommer med hints om en de tror vil være et passende parti. Eller maske bruger de listige metoder for at fa to ugifte til at mødes. Sadanne initiativer kan føre til pinlige episoder, brudte venskaber og sarede følelser. 4 Paulus pressede ikke nogen, hverken til at gifte sig eller til at forblive ugifte. (1 Kor. 7:7) Personligt var han tilfreds med at tjene Jehova uden en kone, men samtidig respekterede han andres ret til at gifte sig. I dag har hver enkelt kristen ogsaret til at beslutte om han eller hun vil giftes eller ej. Andre skal ikke presse en ugift til at vælge det ene eller det andet. Et godt liv som ugift 5 Noget der især er værd at lægge mærke til i 5, 6. Hvorfor anbefalede Paulus den ugifte stand? 20 VAGTT ARNET 15. OKTOBER DEL

21 Paulus ord til korintherne, er hans positive syn pa den ugifte stand. (Læs Første Korintherbrev 7:8). At Paulus var alene, fik ham ikke til at ophøje sig over dem der var gift, sadan som det er tilfældet med de præster i kristenheden der lever i cølibat. Men han fremhævede en fordel som mange ugifte forkyndere har. Hvilken fordel var det? 6 En ugift kristen har som regel større fleksibilitet i sit liv og kan derfor tage imod opgaver i tjenesten for Jehova som en gift person m aske ikke vil kunne sige ja til. Paulus fik for eksempel det særlige privilegium at være apostel for nationerne. (Rom. 11:13) Læs beretningen i Apostelgerninger, kapitel 13 til 20, og følg ham og hans missionærmakkere rundt i nye distrikter hvor de oprettede den ene menighed efter den anden. Paulus udholdt voldsomme strabadser i sin tjeneste, strabadser som de fleste i dag aldrig vil komme ud for. (2 Kor. 11:23-27, 32, 33) Men glæden ved at 1. DEL VAGTT ARNET 15. OKTOBER

22 hjælpe mange til at blive disciple opvejede rigeligt hans anstrengelser. (1 Thess. 1:2-7, 9; 2:19) Ville han have kunnet udrette alt dette hvis han havde haft kone og børn at tage sig af? Sandsynligvis ikke. 7 Mange ugifte kristne udnytter deres situation til at yde en stor indsats i forkyndelsen. Sara og Limbania, to ugifte pionersøstre i Bolivia, flyttede til en landsby hvor der ikke var blevet forkyndt i arevis. I byen var der ikke elektricitet, men det var ikke noget problem. Søstrene fortæller: Der er hverken radio eller tv, og derfor er der ikke noget som afleder folks opmærksomhed fra deres yndlingsbeskæftigelse, at læse. Det viste sig at landsbyboerne stadig læste i nogle af vores publikationersomforlængstvarg aet ud af produktion. Der var enorm interesse i distriktet, s asøstrenehavde svært ved at f a forkyndt for alle. En ældre kvinde 7. Nævn et eksempel p a ugifte forkyndere der har udnyttet deres situation til at fremme Rigets sag. 22 VAGTT ARNET 15. OKTOBER DEL

23 sagde til dem: Enden ma være nær, for nu er Jehovas Vidner omsider naet ud til os. Inden længe begyndte nogle af landsbyboerne at komme til møderne. 8 Selvfølgelig har de der er gift, ogsafineresul- tater nar de forkynder den gode nyhed i krævende distrikter. Men nogle af de opgaver som ugifte pionerer kan tage imod, kan vise sig at være for meget for dem der er gift eller har børn. Da Paulus skrev til menighederne, vidste han at der stadig var rigeligt at gøre med hensyn til at forkynde den gode nyhed. Og han ønskede at alle skulle opleve den samme glæde ved at gøre disciple som han. Derfor talte han i sa positive vendinger om at tjene Jehova som ugift. 9 En ugift pionersøster fra USA skrev: Nogle tror det er umuligt for en der ikke er gift, at være 8, 9. (a) Hvad havde Paulus i tanke da han anbefalede den ugifte stand? (b) Hvilke fordele har ugifte kristne? 1. DEL VAGTT ARNET 15. OKTOBER

24 lykkelig. Men jeg har lagt mærke til at varig lykke afhænger af ens venskab med Jehova. Det at være single er ganske vist et offer, men hvis man udnytter fordelene, er det ogsaenfantastiskgave! Om detatfindelykkenskrevhun: Denugiftestand kan være et springbræt til lykke, den er ikke en hindring. Jeg ved at Jehova viser alle bade ugifte og gifte inderlig omsorg. Denne søster tjener nu i et land hvor der er stort behov for forkyndere. Hvis du er ugift, kan du da udnytte din frihed til at gøre mere i forkyndelsesarbejdet? Savildusik- kert ogsa erfare at den ugifte stand er en dyrebar gave fra Jehova. Ugifte der gerne vil giftes 10 Efter at have været alene i en periode beslutter mange af Jehovas trofaste tjenere at se sig om efter en at dele livet med. Da de ved at de har brug for vejledning, beder de Jehova om hjælp til at 10, 11. Hvordan støtter Jehova dem der gerne vil giftes men endnu ikke har fundet en passende ægtefælle? 24 VAGTT ARNET 15. OKTOBER DEL

25 finde en egnet ægtefælle. Læs Første Korintherbrev 7: Hvis du gerne vil finde en ægtefælle som deler dit ønske om at tjene Jehova helhjertet, satag det med i dine bønner. (Fil. 4:6, 7) Uanset hvor lang tid du kommer til at vente, skal du ikke fortvivle. Stol paatjehovaerdinhjælper,ogp aat han, som den kærlige Gud han er, vil give dig den følelsesmæssige støtte du har behov for. Hebr. 13:6. 12 En ugift kristen der gerne vil giftes, far ma- ske et ægteskabstilbud fra en der ikke er særlig godt med i sandheden, eller endda fra en ikketroende. Hvis du kommer ud for det, sa husk at den hjertesorg det giver at træffe et darligt valg, vil være langt værre end den ensomhedsfølelse man kan have som ugift. Og nar først du er blevet gift, er du bundet til din ægtefælle resten af livet, i medgang og 12. Hvorfor skal kristne tænke sig godt om nar de far et ægteskabstilbud? 1. DEL VAGTT ARNET 15. OKTOBER

26 modgang. (1 Kor. 7:27) Lad være med i desperation at træffe en beslutning som du senere vil fortryde. Læs Første Korintherbrev 7:39. Hav realistiske forventninger til ægteskabet 13 Selvom Paulus anbefalede at man tjente Jehova som ugift, sahanikkenedp a dem der giftede sig. Nej, han ønskede at hjælpe par til at se realiteterne i forbindelse med ægteskab i øjnene og til at fa et livslangt forhold. 14 Nogle par er nødt til at justere deres forventninger til fremtiden. To der kommer sammen, betragter maske deres kærlighed som unik, som noget der er helt ud over det sædvanlige, ja, en garanti for ægteskabelig lykke. De garindiægteska- bet i en drømmerus i den tro at intet vil kunne spolere deres lykke. Men det er urealistisk. Ganske vist giver de romantiske sider af ægteskabet stor glæde, men romantik er ikke nok til at ruste Hvilke ting som kan give trængsler i ægteskabet, bør man snakke igennem mens man kommer sammen? 26 VAGTT ARNET 15. OKTOBER DEL

27 et brudepar til de trængsler der følger med ethvert ægteskab. Læs Første Korintherbrev 7: Mange nygifte bliver overraskede, eller endda skuffede, nar deres ægtefælle er uenig med dem i vigtige spørgsmal. Parret opdager maske at de slet ikke er enige om hvordan de skal bruge deres penge, hvad de skal lave i fritiden, hvor de skal bo, og hvor ofte de skal besøge svigerforældrene. Dertil kommer at begge har personlighedstræk der kan irritere den anden. Nar man kommer sammen, er det nemt at negligere sadanne ting, men senere kan de give store spændinger i ægteskabet. Det vil derfor være klogt af et par at fas adanne anliggender padetreneførdegiftersig. 16 Hvis et ægteskab skal lykkes og føre til glæde, ma parterne st a sammen n ar de møder udfordringer. De ma være enige om hvordan de vil Se Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv, kapitel 2, paragraf Hvorfor bør ægtefæller være enige om hvordan de vil tackle udfordringer? 1. DEL VAGTT ARNET 15. OKTOBER

28 opdrage deres børn, og hvordan de vil tage sig af aldrende forældre. Det pres der opstar pagrund af familieproblemer, bør ikke fa lov til at drive en kile ind mellem de to. Ved at anvende Bibelens rad vil de kunne løse mange af deres problemer, leve med dem de ikke kan løse, og blive ved med at glæde sig over deres ægteskab. 1 Kor. 7:10, Paulus nævner en anden af ægteskabets realiteter i Første Korintherbrev 7: (Læs). De der er gift, er nødt til at bekymre sig for det der hører verden til, sasom mad, tøj, husly og andre ikkeandelige behov. Hvordan kan det være? En broder har maskesomugiftgivetsigfuldtuditje- nesten. Men nu hvor han er gift, bliver han nødt til at bruge noget af sin tid og energi paattagesig af sin hustru sahankanopn a hendes godkendelse. Og den samme forpligtelse har hustruen over for 17. Pahvilkenm ade er gifte bekymrede for det der hører verden til? 28 VAGTT ARNET 15. OKTOBER DEL

29 sin mand. I sin visdom anerkender Jehova at der er dette behov. Han ved at hvis et ægteskab skal fungere godt, bliver parterne nogle gange nødt til at ofre noget af den tid og energi pa hinanden som de tidligere brugte i tjenesten for ham. 18 Men der er noget mere vi kan lære af Paulus vejledning. Nar ægtefæller skal ofre hinanden noget af den tid og energi de ellers ville have brugt i tjenesten for Jehova, bør de saikkeogs aværevillige til at ofre nogle af de ressourcer de som ugifte brugte pa socialt samvær med andre? Hvordan ville det for eksempel virke pa en gift kvinde hvis hendes mand blev ved med at være dybt engageret i sport med vennerne? Eller hvordan ville manden have det hvis hans kone blev ved med at bruge en masse tid pa at dyrke sine hobbyer sammen med veninderne? Den forsømte ægtefælle kunne hurtigt begynde at føle sig ensom, ulykkelig og 18. Hvilke justeringer bliver nogle nygifte nødt til at foretage med hensyn til deres sociale liv? 1. DEL VAGTT ARNET 15. OKTOBER

30 uelsket. Dette kan undgas hvis de der gifter sig, gør alt hvad de kan, for at styrke forholdet til hinanden. Ef. 5:31. Jehova kræver at vi er moralsk rene 19 Tjenere for Jehova er besluttede pa at forblive moralsk rene, og nogle gifter sig for at undgapro- blemer pa dette omrade. Men det at blive gift vir- ker ikke automatisk som en beskyttelse mod seksuel urenhed. Pa Bibelens tid ydede en befæstet by kun beskyttelse hvis folk blev inden for bymurene. Hvis en gik uden for porten nar kriminelle strejfede om, risikerede han at blive berøvet eller myrdet. Gifte folk i dag bliver ogsa kun beskyttet mod umoralitet hvis de holder sig inden for de normer som ægteskabets indstifter har fastlagt for kønslivet. 20 Paulus beskrev disse normer i Første Korin- 19, 20. (a) Hvorforerdederergift,ikkeimmuneoverforfristelser til at bega umoralitet? (b) Hvilken risiko tager ægtefæller hvis de er adskilt længere tid ad gangen? 30 VAGTT ARNET 15. OKTOBER DEL

31 therbrev 7:2-5. To der er gift, har eneret pahinan- den hvad det seksuelle angar.ogdeerhverisær forpligtede til at yde den anden den ægteskabelige ret. Nogle ægtefæller er imidlertid væk fra hinanden i længere perioder pa grund af arbejde eller fordi de tager pa ferie hver for sig, og de berøver padenm ade hinanden hvad der tilkommer dem. Hvor ville det være tragisk hvis en pagrundaf mangel pa selvkontrol bukkede under for Satans pres og begik ægteskabsbrud. Jehova velsigner familieoverhoveder der forsørger deres familie uden at sætte deres ægteskab pa spil. Sl. 37:25. Fordelene ved at følge Bibelens vejledning 21 En af de vanskeligste beslutninger man kommer til at træffe i sit liv, er om man vil giftes eller forblive single. Alle mennesker er ufuldkomne, sa ingen af os slipper uden om problemer. Derfor kan ikke engang de der har Jehovas gunst og 21. (a) Hvorforerdetvanskeligtatbeslutteommanskalgifteseller ej? (b) Hvorfor er vejledningen i Første Korintherbrev, kapitel 7, sa nyttig? 1. DEL VAGTT ARNET 15. OKTOBER

32 velsignelse, regne med helt at undga skuffelser, og det gælder bade ugifte og gifte. Ved at følge de gode rad i Første Korintherbrev, kapitel 7, kan man dog holde sadanne problemer pa et minimum. I Jehovas øjne gør du vel, uanset om du er single eller gift. (Læs Første Korintherbrev 7:37, 38). Detatf a Guds godkendelse er det bedste du kan stræbe efter, og med den vil du kunne fa liv i hans nye verden. Der vil forholdet mellem mænd og kvinder ikke længere være præget af de problemer der er sa almindelige i dag. Kender du svaret? Hvorfor bør man ikke presse andre til at blive gift? Hvordan kan man som en ugift tjener for Jehova udnytte sin tid bedst muligt? Hvordan kan et par der kommer sammen, bedst forberede sig pa de udfordringer der følger med ægteskabet? Hvorfor er man ikke automatisk beskyttet mod umoralitet fordi man er gift? 32 VAGTT ARNET 15. OKTOBER wlp11 10/15-D-1