Planstrategi 2015 Middelfart Kommune og Trekantområdet

Transkript

1 Planstrategi 2015 Middelfart Kommune og Trekantområdet Indsend dine kommentarer

2 Læsevejledning Planstrategien består af en fælles del, som gælder for alle seks kommuner i Trekantområdet, samt en lokal del, der gælder specifikt for Middelfart Kommune. Planstrategien er en af de vigtige strategier for udviklingen i Middelfart Kommune. Planstrategien fokuserer på den fysiske planlægning og er derfor rettet mod de fysiske strukturer og indretning, arealanvendelse og lignende. Strategien har retning fra Byrådets vision med de overordnede politiske mål, og den suppleres af andre strategier bl.a. strategi for fremtidens velfærd, der omhandler samspillet mellem borgerne og kommunen om velfærdsindsatsen. I den lokale del af planstrategien er fokus rettet på de emner, der er særligt vigtige for kommunen. Planstrategi 2015 for Middelfart Kommune har grøn omstilling som et gennemgående tema, og der fokuseres på tre indsatsområder: Trekantområdets Planstrategi 2015 Metropol på vej udgør den fælles del af planstrategien for Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner. Strategien er baseret på tre temaer: Danmarks produktionscentrum Danmarks entreprenante centrum Kulturmetropol Hvert tema samler de konkrete tiltag til handlinger i den kommende periode under separate overskrifter - Det vil vi. Endelig afsluttes såvel den lokale som den fælles planstrategi med en revisionsbeslutning. Disse indeholder en oversigt over hvilke specifikke emner, der revideres i kommuneplanen foruden en oversigt over den planlægning, der er gennemført siden sidst. Den bæredygtige by boliger, borgere og fællesskaber Fremtiden natur, landskab og klima Erhvervsudvikling skabes i samarbejde Hvert indsatsområde afsluttes med en oversigt Det vil vi handlinger - med eksempler på, hvordan strategien konkret kan udmøntes.

3 Indhold Planstrategi Middelfart Kommune 5 5 Metropol på vej - Trekantområdets Planstrategi 2015 Forord 7 7 Et tæt samarbejde med stærke visioner 32 Status - fingeren på pulsen 8 8 Hver for sig er vi stærke byer, sammen er vi én unik byregion 34 Om Lokal Agenda Metropol på vej 36 Grøn omstilling på tværs Danmarks produktionscentrum 39 Den bæredygtige by - boliger borgere og fællesskaber Danmarks bedste rammer for vækst Fremtidens natur, landskab og klima Erhvervsudvikling skabes i samarbejde Statistik - befolkning og boliger Statistik - erhverv og jobs Uddannelse & kompetencer 42 Den åbne grønne storby 44 Danmarks trafikale knudepunkt 46 Vi møder verden Planlægning siden sidst 26 Danmarks entreprenante centrum 50 Revisionsbeslutning Kulturmetropol 52 Strategiske temaer for kommuneplanrevisionen 54 Planlægning siden sidst

4

5 idé grøn omstilling knudepunkt erhvervsgrunde respekt trekantområdet natur arbejdspladser motorvej klima arkitektur børn samarbejde historie planstrategi 2015 livskvalitet udvikling turisme landdistriktet innovation uddannelse iværksætter fristed udsyn middelfart kommune familie mennesker åbenhed beliggenhed oplevelser teknologi centralt cleantech fritid sundhed inspiration & Lokal Agenda 21

6

7 Forord I Middelfart Kommune arbejder vi hele tiden målrettet på at skabe de bedst mulige rammer for vores borgere og virksomheder. En naturskøn placering i Trekantområdet giver os mange fordele - bl.a. ift. transport, bosætning, turisme mv. - og det skal vi naturligvis udnytte i vores planlægning af kommunens udvikling i de kommende år. De primære mål er:! at sikre vækst- og udviklingsmuligheder for erhvervslivet samt nye jobs for nuværende og nye borgere! at fremme bosætning i Middelfart Kommune! at sikre udvikling og vækst gennem samarbejde med borgere, erhvervsliv og andre parter Vi vil fortsat følge i mange af de samme spor, som vi allerede har udstukket og følger... for det virker! I den forbindelse er vores ambitiøse arbejde med Den grønne vækstkommune helt central, men kursen mod en grøn omstilling skal være skarpere og indsatsen mere tværgående, og her skal vi selvfølgelig bruge den viden og de mange erfaringer vi allerede har. Med grøn omstilling som et gennemgående planværktøj er det helt naturligt også at tænke planstrategien sammen med Middelfart Kommunes strategi for det lokale Agenda 21-arbejde. Byrådet fremlægger hermed sit bud på en samlet strategi for begge områder og indbyder til debat. Middelfart har politisk vilje og beslutningskraft til at sætte den grønne omstilling øverst på dagsordenen - det har vi allerede vist, og fremadrettet skal denne måde at tænke udvikling på være mere tydelig end nogensinde. Den grønne omstilling skal ses og mærkes alle steder i kommunen - på kryds og tværs i byerne, i naturen, hos erhvervslivet og borgerne. Steen Dahlstrøm Borgmester, Middelfart 7

8 Status - fingeren på pulsen... Udfordringer & muligheder Der er fortsat god udvikling i Middelfart Kommune og vi oplever en positiv udvikling på mange fronter. Vi nyder naturligvis godt af vores nære relationer til Trekantområdet og resten af Fyn, den unikke placering ved kysten og infrastruktur. Men der er også grund til at være tilfreds med den indsats, der er ydet de seneste år i Middelfart Kommune. Resultatet af vores arbejde er et voksende indbyggertal, trygge tilfredse og veluddannede borgerne samt et erhvervsliv i god vækst. På trods af finanskrisen og et øget pres på det kommunale budget er der igangsat en række nye byggeprojekter, som vil styrke den lokale vækst - fx etableringen af et nyt rådhus og bycenter i midtbyen, udvidelsen af Keramikmuseet Grimmerhus og flere skolerenoveringer. Det innovative klimatilpasningsprojekt KlimaByen er en anden stor satsning med både stor lokal og stor brandingmæssig betydning. I det forløbne år har de forskellige lokalsamfund, med støtte fra LAG-Middelfart og kommunen, udarbejdet udviklingsplaner, som afsæt for nye udviklingsprojekter i kommunens landområde. Der er også via en række fælleskommunale samarbejder sat massivt ind for at gøre turismen i kommunen til en fremtidig vækstmotor. Det har bl.a. resulteret i flere spændende initiativer som Bridgewalking Lillebælt, som på nye måder markerer Middelfart på landkortet. En voksende konkurrence fra de omgivende byer og storbyregioner og afgørende ændringer i befolkningssammensætningen betyder imidlertid, at vi løbende må omstille os og tænke i nye baner. Den demografiske udfordring vil øge presset på flere af kommunens kerneydelser og borgerne vil efterspørge noget andet, end vi er vant til i dag. At definere fremtidens velfærd står derfor øverst på den politiske dagsorden. Det har - ikke mindst - betydning for den måde vi indretter os på - altså de fysiske rammer for at bo, arbejde, uddanne sig, holde fri osv. - men også måden vi gør det på. Her er Plan- og Agenda 21 strategien ét af byrådets vigtigste værktøjer. UDFORDRINGER: Ændringer i befolkningssammensætningen Pres på den kommunale økonomi Stor konkurrence fra storbyregionerne - bl.a. ift. by- og kulturliv Tilbagegang i landdistriktet Stigende energi- og transportbehov Klimaforandringer MULIGHEDER: Grøn omstilling på tværs Nye partnerskaber og samarbejdsformer Synergi ift. Trekantområdet og Fredericia - øget samarbejdet med storbyerne Styrkelse af Middelfart som handelsby og omdrejningspunkt for kulturliv Styrket bosætning af studerende, højtuddannede, unge børnefamilier samt seniorer Specialiseret erhvervsudvikling/grøn erhvervsvækst God infrastruktur og høj mobilitet Den kystnære natur og landskabet som vækstbærer Klimaforebyggelse og -tilpasning som vækstbærer Øget digitalisering 8

9 Om Lokal Agenda 21 Som den grønne vækstkommune har Middelfart arbejdet seriøst med Lokal Agenda 21 i mange år, og derfor indgår bæredygtighed naturligt i den måde vi tænker, planlægger og udvikler vores kommune på. Sådan skal det også være fremover. I Middelfart Kommune lægger vi særlig vægt på, at tingere tænkes og udføres i helheder og relevante sammenhænge - det er det mest bæredygtige. Netop derfor har vi valgt at integrere planstrategien og den lokale Agenda 21-strategi i en samlet strategi. Den samlede strategi udstikker således retningen for grøn omstilling og bæredygtig udvikling i Middelfart Kommune i den kommende planperiode. Planlovens bestemmelser Planloven forpligter kommunerne til at udarbejde en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet. Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen 2) Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse 3) Fremme af biologisk mangfoldighed 4) Inddagelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde 5) Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige. kulturelle og økonomiske forhold. Byrådets mål for Lokal Agenda 21 Inddragelse og dialog! at udvikle og afprøve nye former for borgerinddragelse! at styrke kommunens rolle som facilitator og rådgiver Grøn omstilling & bæredygtig udvikling! at sætte borgere og erhvervsliv i centrum for den grønne omstilling! at reducere vores energiforbrug og optimere anvendelse og genbrug af ressourcer! at fremme bæredygtig transport, herunder cyklisme! at fremme bæredygtig by- og boligudvikling! at fremme udbygningen med vedvarende energi! at udvikle vores byer og landdistrikt med henblik på at øge sammenhængskraft, mangfoldighed, livskvalitet og sundhed Biologisk mangfoldighed! at opdatere vores viden om kommunens naturområder! at øge fokus på naturkvalitet og variation! at skabe ny natur i vores by- og boligområder! at sikre balance mellem benyttelse og beskyttelse Samspil mellem beslutningerne! at fremme en bredere befolkningssammensætning! at fremme af initiativer, der både understøtter grøn omstilling/bæredygtig udvikling og samtidig styrker økonomien 9

10 Attraktive studiemiljøer og nye boligformer kan være med til at styrke bosætningen og og rekrutteringen af højtuddannet arbejdskraft i Middelfart Kommune. Kilde: DK2050 Grøn omstilling på tværs... 1 Danmark er godt i gang med en grøn omstilling og i kraft af Middelfarts position som den grønne vækstkommune er vi rigtigt godt med. Men vores ambitioner går langt videre, og med nye perspektiver på den grønne omstilling kan vi skabe det bedst mulige udgangspunkt for at fastholde en positiv og bæredygtig udvikling, hvor både nuværende og kommende indbyggere og virksomheder føler sig trygge og oplever en god sammenhængskraft i hverdagen. Kommunens arbejde med Grøn Erhvervsvækst og skabelsen af nye jobs gennem fremme af energirigtigt byggeri gennem nye partnerskaber har stået højt på dagsordenen siden Indsatsen har båret frugt med skabelsen af ca. 160 grønne jobs. Vi er også kendt for vores Middelfart-model som bl.a. bygger på rentabel energirenovering af kommunens egne bygninger. Dette har reduceret energiregningen med 21%, og samtidig sparer vi miljøet for kommende års CO 2 -udledning. Andre initiaiver i vores lokale grønne omstiling er Smart energi-it, uddannelse af håndværkere i energieffektivisering og - ikke mindst - KlimaByen i Middelfart. DK2050 Med grøn omstilling som den røde tråd i den forestående revision af kommuneplanen og Agenda 21-arbejdet er det oplagt også at bygge videre på erfaringerne fra vores deltagelse i DK2050-projektet, der er et videnprojekt om scenarier for den grønne omstilling af Danmark. Projektet, der har strakt sig over hele 2014, er drevet af Dansk Arkitektur Center og med deltagelse af en lang række kommuner, regioner mv.. Målet med projektet har været at afdække hvilke handlinger vi skal foretage i dag, i morgen og på længere sigt, hvis vi vil bo, arbejde og leve i et attraktivt og grønt omstillet samfund i Konkret er projektet mundet ud i 4 fremtidsscenarier for den grønne omstilling - afhængigt af, om omstillingen drives fra oven af en stærk stat eller nedefra af borgergrupper og ildsjæle. Middelfart Kommune er brugt som eksempel i fremtidsscenariet Grønne netværk, hvor den grønne omstilling drives af netværk bestående af byer og virksomheder - meget lig den måde vi allerede tænker og handler på i Middelfart i dag. Forudsætningerne for scenariet er ambitiøse miljømål og stor individuel frihed, men uden forpligtende nationale og internationale rammer. Desuden tænkes den teknologiske udvikling i netværk og løsninger, der ikke er statslige, men prioriteret lokalt. I den lokale proces omkring DK2050 i Middelfart har et Borgerpanel og Generation2050 (dem, der er unge nu, og voksne i 2050) arbejdet meget engageret med muligheder og udfordringer for Middelfart frem mod Fælleskab, fleksible byrum, bynær natur, samvær, nem trafik og den særlige Middelfart charme var nogle af de overskrifter, som blev fremhævet som vigtige for det fremtidige Middelfart. Deres indsats vil være afsæt for det videre arbejde med DK2050 i Middelfart. Drivkræfter i den grønne omstilling Allerede nu er der stor konkurrence om fremtidens vækst og udvikling byerne imellem, og denne konkurrence bliver ikke mindre. Derfor skal vi tænke strategisk og nyt, når vi lægger planer for kommunens udvikling. I DK2050-projekter er peget 10

11 Middelfart by s potentialer for grøn omstilling anno Kilde: DK2050 på følgende tre hoveddrivkræfter som mulige løftestænger for Middelfarts grønne omstilling og dermed basen for vækst og udvikling i den kommende årrække: 1) Fokus på bosætningskvaliteter og tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft 2) Omdannelse og servicecheck af erhvervsområderne, så disse og virksomhederne i højere grad synliggøres 3) Tiltrækning af nye virksomheder med henblik på klyngedannelse for cleantech virksomheder, vidensdeling og afprøvning af grønne teknologier DK2050 peger således på tiltag, hvor vi i høj grad kan trække på vores erfaringer og tidligere satsninger inden for miljø - bl.a. Middelfart-modellen, brug af strategiske partnerskaber - samt vores attraktive placering ved motorvejsnettet i Trekantområdet og tæt på Odense. Men det er også indsatser, som i udstrakt grad går på tværs af den traditionelle sektortænkning og som helt naturligt involverer en bredere del af befolkningen og samfundets øvrige aktører. Øget dialog og nye samarbejdsformer med borgerne, erhvervslivet og andre partnere vil således få større betydning end nogensinde. Klima, natur og landskab Klimaindsatsen er også en vigtig del af fremtiden i Middelfart Kommune. Vores ambitiøse satsning på energirenovering af bygninger, realisering af Klimabyen samt den igangværende udbygning med vedvarende energi vidner om, at vi tager denne udfordring alvorligt. Men også at vi ønsker at bruge klimasikring og -tilpasning strategisk i den videre udvikling af vores byer, natur og landskab. Samtidig er klimaindsatsen en naturlig del af den grønne omstilling, som både kan forebygge oversvømmelser o.l. - og dermed store samfundsøkonomiske omkostninger - men også tilføre øget kvalitet, attraktion og aktivitet til boligområder, byrum, naturområder mv.. Det skal være med til at videreudvikle kommunens image som attraktiv bosætningsog erhvervskommune og øge livskvaliteten, sundheden og fællesskabet blandt borgerne. Klimaforandringer får også afgørende betydning for vores natur. Mere nedbør og højere temperaturer må forventes at påvirke dyre- og planteliv. Det samme gælder nye arealanvendelser - fx til energiproduktion - i det åbne land, som kan have indflydelse på de økologiske forbindelser og landskabet. Ønsket er også at skærpe opmærksomheden på naturens råderum og balancen mellem benyttelse og beskyttelse. Målet er at sikre natur og landskaber af høj kvalitet, som på én og samme gang kan være afsæt for større biodiversitet samt en bæredygtig ramme for bevægelse, leg, læring og oplevelser. Balancen kan bl.a. sikres gennem øget viden om vores natur og landskaber efterfulgt af en fokuseret planlægning og målrettede handlinger. Indsæt foto... Kortet viser industriområder med god tilgængelighed ift. motorvej og Lillebælt, som udgør, sammen med de mange eksisterende cleantech virksomheder i området, et stort vækstpotentiale. De beskrevne fokusområder vil alle indgå i Agenda 21-arbejdet og i den kommende revision af kommuneplanen. De følgende afsnit indeholder byrådets mere konkrete forslag til, hvordan Middelfart Kommune kan udvikle sig i de kommende år gennem et øget fokus på grøn omstilling af byer, boliger, erhvervsliv, natur mv. - et fokus som både vil nuancere og udvikle vores position som den grønne vækstkommune og samtidig ruste os til fremtiden Middelfart åbner op mod Lillebælts enestående natur- og vandrum. Kysten og de øvrige naturområder er lettilgængelige, og kan danne basis for Middelfarts udvikling som attraktiv pendler og turistby,

12 Middelfart 2050 & frirum Samvær Den bæredygtige by - boliger, borgere og fællesskaber Sidesporet i Nørre Aaby Omstillede og attraktive byer Byerne vil spille en central rolle ift. en tværgående grøn omstilling - ikke mindst som bosted for mange mennesker og som omdrejningspunkt for by- og arbejdsliv, oplevelser, transport mv.. Samtidig flytter flere til byerne, og byernes kvaliteter og tilbud spiller derfor en større og større rolle for borgernes livskvalitet. Men der er hård konkurrence om nye tilflyttere - ikke mindst fra nabobyerne i Trekantområdet og fra Odense. Middelfart Kommune har øget bosætning højt på listen og derfor skal vi stå endnu stærkere i denne konkurrence. I de kommende år vil der derfor være særlig fokus på at sikre et attraktivt og mangfoldigt byliv i vores større byer. Det handler bl.a. om at skabe nye eller omdanne eksisterende byrum med kvalitet, oplevelser og flere aktivitets-, motions- og rekreationsmuligheder for øje, men med respekt for kulturarv og bevaringsværdier, som ofte har en stor attraktionsværdi. Der skal tænkes i flere oplevelser og aktiviteter til børn, der fx også inkluderer lyde, dufte og lys. Endelig er det vigtigt, at vores centrale byrum er naturlige mødesteder, hvor fællesskabet kan udfoldes - både til hverdag og fest. Byplanlægningen skal indstilles på, at byens liv er i forandring i takt med, at detailhandlen udfordres og afløses af andre bylivsskabende funktioner f.eks. caféer og restauranter. De steder, hvor livet i stuetagen forsvinder skal byen omstilles, så der skabes rum for andet byliv som boliger, kontorarbejdspladser o.l. Det samme gælder de bynære erhvervsområder, hvor virksomheder effektiviserer og reducerer arealforbruget. Byernes boligudbud skal udvikles Middelfart Kommune er generelt kendt for høj kvalitet og attraktive bosætningstilbud. Men der er behov for at udvikle byerne og boligudbuddet i takt med, at behov og befolkningssammensætning ændrer sig. Det handler bl.a. om at skabe boliger for alle, herunder:! Boliger for de unge, erhvervsaktive familier, som ønsker at udnytte den høje tilgængelighed til arbejdspladser i Danmarks Centrum.! Studieboliger for unge, der ønsker at bo i Middelfart og læse i en af de større uddannelsesbyer.! Attraktive boliger for ældre, der ønsker at bo tæt på natur og by, herunder også boliger i mellemprisklassen. Der er således behov for både at bygge nyt samt ombygge og forny eksisterende boliger til fremtidens behov. En række af vores ældreboliger er generelt for små og ikke gearet til fremtidens ældre. En fremtidsrettet tilpasning af boligmassen til ældre vil også understøtte indsatser omkring øget sundhed samt muligheden for, at ældre borgere kan blive i eget hjem længere. I Middelfart har vi desuden fokus på at fastholde og tiltrække de unge befolkningsgrupper - bl.a. studerende og de unge børnefamilier. Herved sikres både en bæredygtig befolkningssammensætning og en god sammenhængskraft på tværs af kommunen. Det skal vi bl.a. sikre gennem et målrettet og velplaceret boligudbud. 12

13 Udfordringer & muligheder Middelfart Kommune vil ifm. næste revision af kommuneplanen vurdere, om der er de nødvendige rammer for nyt boligbyggeri og byomdannelse, herunder muligheden for at skabe et campusområde med boliger og faciliteter specielt møntet på unge og studerende. Byfortætning og bæredygtigt byggeri Udviklingen af vores byer bør ikke ske tilfældigt, men der hvor det giver bedst mening. Set i lyset af en grøn omstilling på tværs bør hovedparten af kommunens byudvikling ske ved fortætning og omdannelse i de eksisterende byområder. I Middelfart, Strib, Nørre Aaby og Ejby skal der således skabes muligheder for byfortætning i en menneskelig skala der matcher byernes profil, men som også tilfører nyt byliv og understøtter nye fællesskaber - eksempelvis nyt boligbyggeri realiseret af byggegrupper. Udvikling af de mindre bysamfund skal primært ske med afsæt i de lokale udviklingsplaner. Samtidig ønsker kommunen at følge sporet med energirigtigt og bæredygtigt byggeri. Middelfart Kommune har gennem en årrække gået i front, når det gælder krav til lavenergibyggeri. Disse krav er nu en obligatorisk del af lovgivningen, og det er derfor tid til at løfte ambitionsniveauet yderligere. Ønsket er, at der fremadrettet udvikles nye bæredygtige bebyggelser eller hele bydele, hvor bæredygtighed indtænkes i et bredere perspektiv - fx inspireret af tankegangen i den tyske DGNBcertificeringsordning for byområder. KlimaByen - Danmarks smukkeste klimatilpasning Klimaforandringer er en del af vores hverdag, og det tager vi yderst seriøst. Samtidig er byudvikling gennem klimatilpasning et logisk værktøj i en grøn omstillingsproces - bl.a. fordi det skaber både miljømæssig, økonomisk og social merværdi, der alle er nøglebegreber i det Lokale Agenda 21-arbejde. Middelfart Kommunen gennemfører i øjeblikket et af landets største klimatilpasningsprojekter KlimaByen, der har som mål at udvikle nye innovative klimatilpasningsløsninger og -projekter gennem byudvikling i området omkring Kongebrovej. Et andet projekt relateret til KlimaByen er De 7 Regnhaver, hvor syv private grundejere på Egevej i Middelfart har stillet deres haver til rådighed for afprøvning af nye spændende løsninger for håndtering af regnvand på egen grund - til gavn for både miljø og økonomi. De erfaringer, som vi løbende gør os i arbejdet med KlimaByen, skal vi naturligvis bruge andre steder - helt oplagt ved udvikling og omdannelse i andre byer og bydele, men også i byggesagsbehandlingen og den daglige rådgivning af borgerne. Smart City I forbindelse med den grønne omstilling af byerne er det nærliggende også at tænke i Smart City-principper, hvor energiog transportsystemer i stigende grad integrerer intelligente teknologier for at reducere ressourceforbrug og optimere tilgængelighed og komfort. Vi har som kommune med en meget UDFORDRINGER: Middelfarts by- og kulturliv scorer lavt ift. andre mellemstore byer Bymidten i de mindre byer skrumper Handelslivet er under pres Transportbehovet øges Boligbehovet ændres og boligpriserne stiger i byerne Centralisering af serviceudbuddet Klimaforandringer MULIGHEDER: Synergi ift. Trekantområdet og Odense Fortætning fremfor byspredning Bruge eksisterende og skabe nye rammer for by- og kulturliv, f.eks. på KulturØen og i det nye Bycenter Fokus på bykvalitet og oplevelser for børn Større synliggørelse af vores kulturarv Byudvikling gennem klimatilpasning Flere 1:1 demo-projekter i bybilledet Borgerne som drivkraft for byliv og grønne løsninger Fokus på bæredygtighed i byggeri og byudvikling Fremme af cykeltrafikken Øget borgerdialog og nye former for inddragelse 13

14 Plan over de 7 regnhaver og foto fra den umulige regnhave. Illustration: Per Jørgensen/Foto: Annette Weber stærk grøn profil et godt udgangspunkt for at drage nytte og gøre en forretning ud af disse muligheder. I planlægningen af vores byrum og kollektive løsninger - fx kollektiv trafik. belysning, spildevand, affaldshåndtering mv. - skal det derfor være muligt at indtænke og afprøve nye teknologier og Smart City-løsninger. Eksempelvis kan centrale byrum eller hele byområder danne fysisk ramme om 1:1 demoprojekter, som både kan profilere og markedsføre Middelfart og det lokale erhvervsliv, men også tilføre ny vitalitet til byens rum. I omegnsbyerne vil det i højere grad være borgerne selv, som driver den grønne omstilling gennem lokale initiativer og projekter. Grøn mobilitet og flere cyklister Mobilitet og transport tegner sig for en stor del af vores energiforbrug, CO2-udslip, trængsel og miljøgener, og derfor ønsker vi at omstille trafikken i Middelfart Kommune, så den bliver mere bæredygtig. Mange borgere pendler til deres arbejde og har derfor brug for bilen i det daglige. Derfor skal de overordnede trafikforbindelser løbende forbedres, men også suppleres med faciliteter, som kan ændre vores transportvaner i en mere grøn retning, fx samkørselspladser, flere ladestandere til el-biler osv. Tilsvarende skal der sideløbende ske optimering af den kollektive trafik - specielt i og mellem de større byer - så den vil være et attraktivt alternativ til privatbilen. Kommunen bakker bl.a. op om, at sikre et standsningssted på hovedbanestrækningen gennem Trekantområdet, når timemodellen bliver en realitet. Den nye teletaxiordning er et andet eksempel, som allerede nu sikrer borgerne en bedre og billigere trafikservice. I den grønne vækstkommune har vi også høje ambitioner for at udvikle og forbedre forholdene for de bløde trafikanter - af hensyn til sundhed, livskvalitet og klima. Byrådet har netop vedtaget et forslag til stiplan, som både skal sikre attraktive sammenhængende stiforbindelser mellem byerne samt styrke mulighederne for at komme ud i naturen. Udbygning af stinettet står således højt på vores dagsorden i de kommende år. Men vi skal også gentænke og optimere de fysiske rammer for gående og cyklister inde i byerne, så det bliver helt naturligt at lade bilen stå hjemme når vi skal på bytur. Nye samarbejdsformer og øget borgerinddragelse Middelfart Kommune vil fortsat have førertrøjen i den grønne omstilling, men samtidig står det klart, at kommunen ikke alene kan udvikle byerne i den ønskede retning det kræver en tæt dialog med borgere, erhvervsliv, ildsjæle, foreninger og i mange tilfælde også samarbejder på tværs af kommunegrænsen. Kommunen ønsker i stigende grad at spille en rolle som en facilitator, der med udgangspunkt i principper om åbenhed og dialog bringer parter sammen til gensidig inspiration samt bakke op om initiativer fra private, der understøtter fornyelsen af byen. Dette fordrer imidlertid, at vi løbende udvikler og fornyer de processer og samarbejdsformer vi bruger. Et eksempel er bl.a. den meget samarbejdsintensive borgerproces, der blev 14

15 Stiplan Forslag Det vil vi... anvendt ved opstart af De 7 Regnhaver. Denne og erfaringer fra flere andre projekter viser, at der er meget at hente når borgerinvolveringen nytænkes. De gode erfaringer herfra skal udvikles yderligere og anvendes i andre byer og lokalområder. Middelfart Kommune foreslår følgende indsatser for omstilling og udvikling af by- og boligområder med fokus på bæredygtighed:! at fortætte og byomdanne i de centrale byområder! at planlægge varierede og attraktive boformer! at afprøve nye former for borgerinddragelse, fx via sociale medier og borgerværksteder! at realisere KlimaByen og om nødvendigt ændre på plangrundlaget her samt i de øvrige indsatsområder! at igangsætte nye tværgående samarbejder og pilotprojekter relateret til klima og den grønne vækstkommune.! at arbejde intensivt med tiltrækning af nye borgere, bl.a. via kampagner! at have fortsat fokus på udviklingsmuligheder for detailhandlen! at sætte fokus på vores bevaringsarbejde (SAVE) og kulturarven som attraktion! at understøtte lokalområdernes realisering af de lokale udviklingsplaner HVAD MENER DU? LOKAL AGENDA 21 - HANDLINGER Inddragelse og økonomi! Kampagneaktiviteter og events knyttet til realisering af fx KlimaByen! Forsøg med byggegrupper! Indpasse ny teknologi til gavn for miljø og økonomi! Fortsat fokus på energibesparelser i byggeri og drift Grøn omstilling & bæredygtig udvikling! Nye bæredygtigskrav ved byudvikling og -omdannelse! Grønne demo- og nudgingløsninger i de centrale byområder! Udbygge cykelstinettet og fremme brug af cykel! Flere ladestationer for el-biler Biologisk mangfoldighed! Styrke de grønne kiler gennem byerne! Flere grønne tage og facader, mindre belægning! Større artsvariation på byens grønne arealer! Flere vandflader i byen/klimasikring Intensiv proces og dialog i udviklingen af De 7 Regnhaver i Middelfart. 15

16 Fremtidens natur, landskab og klima Middelfart Kommune rummer unikke natur- og landskabskvaliteter, der for en stor dels vedkommende er knyttet til kystområderne. Disse natur- og landskabskvaliteter er nogle af forudsætningerne for to af strategiens helt centrale emner bosætning og turisme. Nærhed til naturen og grønne områder øger boligområders attraktivitet. Samtidig øges brugen af naturen i form af gå-, cykleog løbeture. Middelfart betragtes som en kommune med gode naturværdier og markant over middel for danske kommuner generelt (analyse Kendskab og omdømme, 2014). I forhold til overvejelser om at flytte til kommunen vægter naturværdier sammen med familieværdier højt og lige efter parametre som central beliggenhed, transportmuligheder, boligmuligheder og nærhed til job/uddannelse. Naturområder og smukke landskaber er også værdifulde i forhold til at tiltrække turister, der i stigende grad søger aktive naturoplevelser. Der er derfor et turismemæssigt potentiale i at styrke, bevare og udvikle natur og landskaber i kommunen og i samarbejde med nabokommunerne. Klimaudfordringerne skal håndteres og kommunen er i gang med at omstille byerne og landområderne til at imødegå konsekvenserne, hvilket vil påvirke både natur og landskaber. Middelfart Kommune ønsker fortsat at udvikle naturen og landskabet og har stort fokus på at skabe den nødvendige balance mellem beskyttelse og benyttelse. En grøn samarbejdskultur Denne nuværende samarbejdskultur omkring natur- og miljøprojekter vil vi fortsætte og styrke, men hvor kommunens fokus gradvist ændres fra primært at drive og inddrage borgerne i kommunale projekter til i højere grad at understøtte og facilitere projekter, som udspringer af engagementet hos borgere, foreninger og andre. Grønne projekter i byerne og i det åbne land eksempelvis naturgenopretning og klimatilpasningsprojekter opnår størst værdi, når de udspringer af et lokalt engagement. Derfor skal prioriteringen af den kommunale indsats også ses i relation til, hvor lokale kræfters projekter understøtter de politiske mål for grønne tiltag. Når det drejer sig om projekter, hvor målet er at skabe øget adgang for offentligheden til naturværdierne i det åbne land, er dialogen med samarbejdspartnere som lodsejere særlig vigtig. Naturen og landskabet i forandring Naturen forandres i takt med klimaforandringer, og mere nedbør og højere temperatur må forventes at påvirke både dyre- og planteliv. Samtidig kan en øget energiproduktion i det åbne land ændre landskabskarakterer og påvirke eksempelvis de korridorer, som dyrene færdes i. Middelfart Kommune vil arbejde aktivt for, at naturplanlægning og projekter tager højde for klimaforandringerne i det åbne land. Visse steder kan naturarealer f.eks. være en klimabuffer i fremtiden. Når naturen er truet eller forsvinder, vil kommunen arbejde for at etablere ny natur et andet sted. Klimaændringer vil også medføre en ændret artssammensætning for planter og dyr, og der skal i planlægningen af f.eks. grønne forbindelser være et længere tidsperspektiv end kommuneplanens 12-årige sigte. 16

17 Udfordringer & muligheder Ifølge regeringens Naturplan Danmark (2014) skal et Grønt Danmarkskort udgøre grundlaget for at udvikle eksisterende naturområder og bevare den nuværende biodiversitet, samt standse tabet af biodiversitet inden Middelfart kommune har med kommuneplanens udpegninger af økologiske forbindelser et godt grundlag for at fortsætte udviklingen af naturområderne og bevaring af biodiversiteten, og vil øge fokus på dette område. Det er vigtigt, at der er det fornødne vidensgrundlag omkring forandringerne i naturen, når der sættes projekter i gang. På den måde sikres kvaliteten i arbejdet med f.eks. biodiversitet, i tilrettelæggelsen af besøgsfaciliteter og i kontakten med samarbejdspartnere. Oplevelser i naturen Kommunen ønsker at styrke oplevelsen af de unikke naturområder, den lange kyststrækning, bæltet og havet - for både lokale borgere og besøgende turister. Når vi færdes i naturen f.eks på cykel eller til fods er det godt for vores sundhed, livskvalitet og klima. Muligheden for oplevelser i naturen skal udvikles, bl.a. ved at skabe bedre adgang til naturen, ved at skabe flere oplevelsespunkter i det åbne land og ved at basisfaciliteterne er i orden. Det er etableringen af Naturpark Lillebælt der etableres i samarbejde mellem Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner samt Destination Lillebælt - et godt eksempel på, hvor formålet er at profilere områdets storslåede natur, og samtidig bidrage til at flere lokale og turister får glæde af naturen. Alt sammen under hensyntagen til områdets enestående kombination af et unikt hav- og fjordområde, natur, landskab, kultur og geologi. Der vil være fokus på at realisere stiplanens sammenhængende system af rekreative forbindelser, herunder de to store gennemgående stiforbindelser Banestien og Kyststien. Desuden skal der udvikles både nye og igangværende projekter inden for naturområdet, der udover Naturpark Lillebælt bl.a. omfatter Hindsgavl Dyrehave og Ejby Mose-projektet. Også andre konkrete tiltag som etablering af f.eks. shelters og sikring af basisfaciliteter som toiletter, parkeringsmuligheder og faciliteter for cyklende vil bidrage til at tilgodese de fremtidige behov for at komme ud og bevæge sig og få natur- og kulturoplevelser i det fri. Der skal være øget fokus på børnene og deres muligheder for at færdes i naturen omkring leg, bevægelse og læring, bl.a. med etablering af faciliteter til læringsoplevelser i børnehøjde. Bæredygtig turismeudvikling Landskaberne og naturen kan være følsomme over for menneskers brug. Vi skal derfor finde den rette balance mellem at beskytte og benytte dvs. både passe på naturen og samtidig give mennesker mulighed for at komme der, og at der kan skabes en bæredygtig forretning. Middelfart kommune arbejder derfor med en bæredygtig turismeudvikling, hvor turisme og kvalitet i naturen ikke er hinandens modsætninger, men hvor der er balance mellem natur, miljø, lokalsamfund og turisterhverv, og hvor der udvikles turistmæssige kvalitetstilbud. UDFORDRINGER: Den biologiske mangfoldighed er i tilbagegang Klimaforandringer og havstigninger Byggeri og anlæg kan forandre landskabet Aktivt brug af naturen uden overlast Udfasning af fossile brændsler MULIGHEDER: Stor herlighedsværdi - store oplevelser Temaplanlægning for natur og landskab Mere natur i byerne Natur som bosætningsparameter Natur til styrkelse af turismeerhvervet Øget naturkvalitet og variation - både i byerne og i landområdet Klimatilpasning som naturbærer Samtænk natur/aktivitet/sundhed/rekreation - også i planlægningen af nye stier 17

18 Det er denne tilgang, der præger Destination Lillebælts arbejde og etableringen af Naturpark Lillebælt. Middelfart kommune vil arbejde for at tilvejebringe en øget viden omkring benyttelse og beskyttelse af natur og landskaber for at understøtte dette arbejde. Klimatilpasning og ny natur i byerne God adgang til natur, vand og grønne byrum, der kan anvendes til hvile, til aktivitet og som mødesteder, er en bosætningskvalitet. Når klimatilpasningsindsatsen i byerne kobles med en samtidig forøgelse af naturandelen i og ved byerne øges attraktiviteten. Det kan ske i form af f.eks. grønne kiler, stiforbindelser og vandelementer i bybilledet, der samtidig øger biodiversiteten. Udviklingsprojektet KlimaByen er et stort og konkret eksempel på, at der ikke kun skal tænkes i traditionelle tekniske løsninger, men arbejdes med og på naturens præmisser efter princippet: Regnvand skal håndteres lokalt og overfladenært og kun afledes til kloakken, hvis det er nødvendigt. De ændrede klimaforhold skal således tænkes ind i den kommunale planlægning, så effekten af ændringerne vendes fra problemer med vand til vand som ressource. Det kan være i nye byområder, men i høj grad også i forbindelse med omdannelse af byområder og genplanlægning. De øgede vandmængder skal inddrages som et positivt element i landskabet og byrummet uden at gå på kompromis med sikkerhed og sundhed. 18

19 1 3 Det vil vi... Middelfart Kommune foreslår følgende indsatser til fremme af kvalitet i natur- og landskabsplanlægningen:! at opdatere vidensgrundlaget for natur- og landskaber! at indtænke natur ved byudvikling, byomdannelse og klimatilpasning! at indtænke turismeudviklingen i natur- og landskabsudviklingen! at bruge naturen mere i sundhedsindsatsen! at skabe nye partnerskabsaftaler om naturprojekter HVAD MENER DU? LOKAL AGENDA 21 - HANDLINGER Inddragelse og økonomi! Naturens dag som årlig event! Understøtte kommunens skoler til læring og bevægelse i naturen! Samarbejde med borgerne, lodsejere og interesseorganisationer om naturprojekter! Realisere stiplanen i samarbejde med lodsejere, lokaludvalg og nabokommuner Grøn omstilling & bæredygtig udvikling! Lave ny natur! Skovrejsning og naturgenopretning! Øge naturkvaliteten i eksisterende naturområder! Naturen som miljøbuffer i byerne! Indpasse vedvarende energiløsninger under hensyn til natur og landskab Fremtidsscenarier for udvikling af området omkring den gamle Lillebæltsbro. Kilde: DK Biologisk mangfoldighed! Udbygge den grønne struktur/økologiske forbindelser! Bekæmpe invasive arter! Skabe sammenhæng mellem fragmenterede naturområder! Øge biodiversiteten gennem naturpleje 19

20 Specialiserede erhvervsklynger med tilknyttede forsøgsarealer og eksperimentarier kan give vækst og nyt liv i vores erhvervsområder. Erhvervsudvikling skabes i samarbejde Indsæt foto... 5 Kommunen har en stærk profil som attraktiv erhvervs- og iværksætterkommune med mange private arbejdspladser samt en central placering ved ét af Danmarks trafikale knudepunkter. Vi har derfor alle forudsætninger for at lykkes med en tværgående grøn omstilling og samtidig gøre en god forretning ud af det. At fastholde den fremtrædende position kræver imidlertid, at vi løbende tager nye initiativer og udvikler vores erhvervsmæssige styrkepositioner - f.eks. inden for turisme og Cleantech. Det giver kommu nens eksisterende virksomheder en oplagt mulighed for at udnytte de vækstpotentialer der ligger i den grønne omstilling - både lokalt og globalt. Herudover skal vi også sikre vores mange arbejdspladser inden for fødevareproduktion, som bl.a. knytter sig til livet i landdistriktet. Kommunen som strategisk samarbejdspartner Det er dog af afgørende betydning, at udviklingen bygger videre på de værktøjer, som vi ved virker - nemlig vores unikke erfaringer med partnerskaber og tætte samarbejdsrelationer mellem virksomheder, kommune, uddannelsessteder og andre relevante parter. For os synes det mest naturlig og bæredygtigt, at erhvervsudvikling skabes i samarbejde. En del af samarbejdet vil bl.a. bestå i løbende at udvikle de lokale uddannelsestilbud. Vi arbejder kontinuerligt på at tiltrække og uddanne kvalificeret arbejdskraft i tæt samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner, hvor vi tager udgangspunkt i virksomhedernes behov både på kort og lang sigt. servicemindet på nye behov hos både nuværende og kommende virksomheder. En anden vigtigt rolle er rollen som facilitator, der bringer flere parter sammen om udvikling af eksempelvis nye satsninger og projekter. Det kunne fx være udvikling af nye showcases inden for miljøteknologi eller turismetiltag. I den kommende planperiode vil vi bl.a. afsøge mulighederne for at skabe en ny specialiseret klynge af Cleantech virksomheder i et af vores bynære erhvervsområder. Synergi og fleksible rammer skal her danne afsæt for ny innovation, som ikke alene vil styrke de eksisterende virksomheder og skabe nye jobs, men også tiltrække nye virksomheder - måske endda fra udlandet. En sådan satsning vil samtidig understøtte ønsket om et attraktivt campusområde i Middelfart, f.eks. via tværgående samarbejder med virksomhederne om etablering af flere studiearbejdspladser og praktikpladser, og - optimalt - adgang til billige studieboliger i direkte sammenhæng med virksomhederne. Servicecheck af erhvervsområderne Den største koncentration af erhvervsareal ligger i Middelfart - mellem midtbyen og motorvejen. Her er der fortsat god rummelighed, både i form af ubebyggede arealer og fordi gamle industrier lukker eller flytter fra tætbyen til fordel for mere strategiske placeringer tæt ved motorvejsnettet. Der er således et stort potentiale for at forny og fortætte - bl.a. ved indpasning af specialiserede erhvervsklynger med plads til fælles eksperimentarier - både ude og inde. Kommunens rolle er at sikre, at rammebetingelserne - herunder de fysiske rammer - er i orden og at der reageres hurtigt og I tætbyen og på de bynære havnearealer betyder udflytningen også, at attraktive bygrunde frigøres og i stedet kan anvendes 20 20